Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)

Fremsat den 29. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)
Forslag
til
Lov om ændring af integrationsloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
forskellige andre love
(Jobrettet integrationsprogram for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge m.v.)
§ 1
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7.
oktober 2014, som ændret ved § 66 i lov nr. 1482 af 23.
december 2014 og § 2 i lov nr. 1488 af 23. december 2014,
foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, og stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 23, stk. 5, § 27,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 27 b og to steder i § 32, stk. 2,
ændres »kontanthjælp« til: »kontant- eller uddannelses-
hjælp«.
2. I § 15 a, stk. 6, nr. 3, ændres »som led i et integrations-
program efter § 16« til: »som led i »Min Plan« efter § 16,
stk. 6,«.
3. I § 15 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 16, stk. 6,« til: »jf. §
16, stk. 7,«.
4. I § 15 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Visiteres udlændingen som aktivitetsparat kon-
tant- eller uddannelseshjælpsmodtager og udlændingen som
følge heraf efter 1 år skal have udarbejdet en rehabiliterings-
plan, jf. § 16 b, stk. 5, og § 19 a, stk. 1, kan udlændingen og
den koordineringsansvarlige forvaltning aftale, at opfølg-
ning på rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. § 19 a, træder i
stedet for opfølgning på integrationsplanen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
5. Efter kapitel 3 a indsættes:
»Kapitel 3 b
Erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det
danske samfund
§ 15 e. Samtidig med tilbud om en integrationsplan i
medfør af § 15 a, stk. 1, skal flygtninge og familiesammen-
førte udlændinge anmodes om at underskrive en erklæring
om integration og aktivt medborgerskab i det danske sam-
fund. Erklæringen udformes af ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold.«
6. § 16, stk. 1, affattes således:
»Flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der på
tidspunktet for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansva-
ret er fyldt 18 år, skal have tilbudt et integrationsprogram,
som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf.
dog stk. 9.«
7. I § 16, stk. 2, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) kompetenceafklaring, jf. § 16 a, stk. 5, nr. 2,«.
Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.
8. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For flygtninge og familiesammenførte udlændin-
ge, der er berettiget til at modtage uddannelseshjælp efter
lov om aktiv socialpolitik, omfatter integrationsprogrammet
1) uddannelsespålæg, jf. § 16 a, stk. 3,
2) kompetenceafklaring, jf. § 16 a, stk. 5, nr. 2,
3) danskuddannelse, jf. § 21, og
4) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.
9. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »stk. 2«:
»og 3«.
10. § 16, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ophæves.
11. § 16, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Omfanget og indholdet af integrationsprogram-
mets enkelte elementer aftales imellem udlændingen og
kommunalbestyrelsen eller fastsættes af kommunalbestyrel-
sen, jf. §§ 19 og 19 a, og skal indgå i udlændingens »Min
Lovforslag nr. L 198 Folketinget 2014-15
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2015-0000899
BE006262
Plan« på Beskæftigelsesministeriets database Jobnet. Regle-
rne om »Min Plan« for kontant- og uddannelseshjælpsmod-
tagere i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse
for udlændinge med et integrationsprogram, dog således at
de tilbud, der indgår i »Min Plan«, er tilbud efter denne lovs
§ 23.«
12. § 16 a ophæves, og i stedet indsættes:
»Forløbet i integrationsprogrammet
§ 16 a. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at en udlæn-
ding, der er omfattet af integrationsprogrammet, jf. § 16, stk.
1, deltager i det individuelle kontaktforløb efter § 20.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 1 uge efter at ha-
ve overtaget ansvaret for en flygtning eller familiesammen-
ført udlænding afholde en samtale med udlændingen. Hvis
udlændingen ikke har taget ophold i kommunen på det tids-
punkt, hvor kommunen overtager ansvaret, skal samtalen af-
holdes senest 1 uge efter, at udlændingen har taget ophold i
kommunen.
Stk. 3. Under samtalen efter stk. 2 skal udlændingen have
et uddannelsespålæg, såfremt pågældende har ansøgt om ud-
dannelseshjælp. Reglerne i § 21 b, stk. 3-8, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf finder
tilsvarende anvendelse, dog således at de tilbud, der indgår i
uddannelsespålægget, er tilbud efter integrationsloven.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal senest 1 måned efter at
have overtaget ansvaret for en flygtning eller familiesam-
menført udlænding henvise udlændingen til danskuddannel-
se, jf. § 21.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal senest tre måneder ef-
ter at have overtaget ansvaret for en flygtning eller familie-
sammenført udlænding, som modtager kontant- eller uddan-
nelseshjælp
1) have afholdt mindst 3 samtaler med udlændingen,
2) have foretaget en generel kompetenceafklaring, og i det
omfang hvor det vurderes relevant,
a) skal kommunalbestyrelsen have tilbudt udlændin-
gen en realkompetencevurdering i uddannelsessy-
stemet under forudsætning af, at de gældende be-
tingelser herfor er opfyldt, der skal være afsluttet så
hurtigt som muligt derefter,
b) skal kommunalbestyrelsen have tilbudt udlændin-
gen en formel vurdering af medbragte uddannelses-
kvalifikationer i henhold til reglerne i lov om vur-
dering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
m.v., der skal være afsluttet så hurtigt som muligt
derefter,
3) sørge for, at udlændingen har påbegyndt en kontinuer-
lig virksomhedsrettet indsats i form af tilbud om virk-
somhedspraktik, nytteindsats eller ansættelse med løn-
tilskud efter §§ 23 b og 23 c, jf. dog nr. 4,
4) sørge for, at en udlænding, der er visiteret som aktivi-
tetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, og
som ikke kan deltage i et tilbud efter nr. 3, har påbe-
gyndt et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb ef-
ter § 23 a, stk. 1, nr. 5, hvorefter udlændingen senest 6
måneder efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget
ansvaret for denne, skal deltage i tilbud efter nr. 3 i det
omfang, personen er i stand til dette,
5) have indgået aftale med udlændingen om beskæftigel-
ses- eller uddannelsesmål og planer for tilbud og andre
aktiviteter, der skal understøtte, at de opstillede mål op-
fyldes, jf. § 19, stk. 1, og
6) sørge for, at udlændinge, som er kontanthjælpsmodta-
gere eller åbenlyst uddannelsesparate uddannelses-
hjælpsmodtagere opfylder kravene om cv, jf. § 26 a,
stk. 2.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 5, nr. 5, ind-
gå aftale med flygtningen om beskæftigelses- og uddannel-
sesmål og planer for tilbud og andre aktiviteter, som skal
indgå i »Min Plan« på Jobnet, jf. § 19, stk. 1, når Udlændin-
gestyrelsen har visiteret flygtningen til kommunen, jf. § 10,
selvom kommunen endnu ikke har overtaget ansvaret for
den pågældende, jf. § 4, stk. 2.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal ved udløbet af de første
3 måneder efter at have overtaget ansvaret for en flygtning
eller familiesammenført udlænding, der modtager uddannel-
seshjælp, sørge for, at den pågældende visiteres som uddan-
nelsesparat eller aktivitetsparat.
Stk. 8. For en udlænding, som ikke vurderes at have til-
strækkelige danskkundskaber til at opfylde betingelserne om
hver syvende dag at tjekke sine jobforslag på Jobnet eller re-
gistrere sin jobsøgning i en joblog på »Min side« på Jobnet,
jf. § 26 a, stk. 1, 5. pkt., skal jobcenteret efter omstændighe-
derne sørge for, at den pågældende hurtigst muligt bliver i
stand til dette.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af,
hvilke aktiviteter eller tilbud udlændingen skal følge, herun-
der regler om visitation.
§ 16 b. Kommunalbestyrelsen skal et år efter at have
overtaget ansvaret for en udlænding, som modtager kontant-
eller uddannelseshjælp, tilrettelægge et styrket forløb af op
til to års varighed for udlændinge under integrationspro-
grammet.
Stk. 2. En udlænding, der er visiteret som jobparat kon-
tanthjælpsmodtager, skal under det styrkede forløb deltage i
en kontinuerlig virksomhedsrettet indsats, som skal kombi-
neres med tilbud efter §§ 23 b og 23 c og danskuddannelse
efter § 21. Udlændingen skal fra starten af forløbet have en
personlig jobformidler, som hjælper i alle led af jobsøgnin-
gen.
Stk. 3. En udlænding, der er visiteret som uddannelsespa-
rat uddannelseshjælpsmodtager, skal under det styrkede for-
løb deltage i en kontinuerlig uddannelsesrettet indsats, her-
under tilbud efter §§ 23 b og 23 c, kombineret med danskud-
dannelse efter § 21. Udlændingen skal fra starten af forløbet
have en personlig uddannelsesformidler, som hjælper med
alle relevante led af uddannelsespålægget.
Stk. 4. En udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat
kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, skal ved starten
af det styrkede forløb have sin sag behandlet i rehabilite-
2
ringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Stk. 5. En udlænding, der efter stk. 4 skal have behandlet
sin sag i rehabiliteringsteamet, skal have udarbejdet rehabili-
teringsplanens forberedende del efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats § 30 a, stk. 1- 3, jf. § 19 a, stk. 4 og 5.
Ved udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del
inddrages med udlændingens samtykke de relevante oplys-
ninger, som allerede måtte fremgå af udlændingens integra-
tionsplan, jf. § 15 a, herunder resultatet af en gennemført
helbredsmæssig vurdering, jf. § 15 d. Rehabiliteringsplanens
forberedende del danner grundlag for rehabiliteringsteamets
behandling af sagen.
Stk. 6. I det styrkede forløb får udlændingen en tværfaglig
indsats, som kan bestå af en beskæftigelsesindsats med til-
bud efter § 23, mentor efter § 23 d samt af danskuddannelse
efter § 21 og en indsats efter anden lovgivning, herunder lov
om social service og sundhedsloven. Den tværfaglige ind-
sats kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere og
forbedre udlændingens fysiske, psykiske og sociale tilstand
med henblik på, at udlændingen efterfølgende kan deltage i
en beskæftigelsesindsats.
§ 16 c. Tilbud efter § 16 a, stk. 5, nr. 3 og 4, og § 16 b,
stk. 2 og 3, gives til en udlænding, der modtager kontant-
hjælp, med udgangspunkt i udlændingens beskæftigelses-
mål, og til en udlænding, der modtager uddannelseshjælp,
med udgangspunkt i udlændingens uddannelsesmål. Tilbud-
dene gives tillige med udgangspunkt i udlændingens kompe-
tencer. De virksomhedsrettede tilbud skal tilrettelægges så-
ledes, at der maksimalt må være 4 uger imellem hvert tilbud.
Danskuddannelse, jf. § 21, herunder forberedelse til under-
visningen i dansk, samt mentorstøtte, jf. § 23 d, skal tilrette-
lægges således, at det ikke hindrer udlændingens deltagelse i
tilbuddene og i ordinær beskæftigelse.
Stk. 2. For en udlænding, der er visiteret jobparat kontant-
hjælpsmodtager, skal tilbud efter §§ 23 b og 23 c have en
varighed på mindst 10 timer ugentligt.
§ 16 d. En udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat
kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, har ret til en ko-
ordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får en
helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordineret
på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myndighe-
der.
Stk. 2. Kommunen skal tilbyde udlændingen en koordine-
rende sagsbehandler, umiddelbart når den pågældende vur-
deres som aktivitetsparat.
§ 16 e. En udlænding, der er visiteret som aktivitetsparat
kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, og som skal have
en styrket indsats og sin sag behandlet i rehabiliteringstea-
met, jf. § 16 b, stk. 4, skal have en koordinerende sagsbe-
handler.
Stk. 2. Den koordinerende sagsbehandler udarbejder i
samarbejde med udlændingen rehabiliteringsplanens forbe-
redende del til brug for rehabiliteringsteamets behandling af
sagen, jf. § 16 b, stk. 5. Herudover udarbejder den koordine-
rende sagsbehandler i samarbejde med udlændingen rehabi-
literingsplanens indsatsdel, jf. § 19 a.
Stk. 3. Den koordinerende sagsbehandler skal varetage
den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med
udlændingen, sørge for, at indsatsen justeres efter udlændin-
gens aktuelle situation og behov, og bistå udlændingen med
at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel, herunder
realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.«
13. § 17 ophæves.
14. Overskriften før § 19 og §§ 19 og 20 ophæves, og i ste-
det indsættes:
»»Min Plan« i relation til integrationsprogrammet
§ 19. Det aftalte om beskæftigelses- og uddannelsesmål
og planer for tilbud m.v. efter § 16 a, stk. 5, nr. 5, skal indgå
i »Min Plan« på Jobnet. Aftalen skal indgås på baggrund af
en samlet vurdering af den enkelte udlændings situation og
behov, og det skal fremgå, hvorledes forholdet mellem til-
buddene, de øvrige aktiviteter og danskuddannelse skal væ-
re. Er der givet tilbud efter § 16, stk. 9, eller uddannelsespå-
læg efter § 16 a, stk. 3, skal dette tillige fremgå af »Min
Plan«.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem kommunalbe-
styrelsen og udlændingen om indholdet af aftalen, fastsætter
kommunalbestyrelsen indholdet.
Stk. 3. Aftalen i forbindelse med integrationsprogrammet
gælder, indtil udlændingen meddeles tidsubegrænset op-
holdstilladelse. Efter udløbet af integrationsprogrammet, jf.
§ 16, stk. 7, kan aftalen ikke omfatte tilbud eller uddannel-
sespålæg efter § 16, stk. 2-4 eller 9.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om aftalen om beskæftigelses- og uddannelsesmål og
planer for tilbud, herunder om indgåelse, indhold og ud-
formning.
§ 19 a. En udlænding, der har fået behandlet sin sag i re-
habiliteringsteamet, skal have udarbejdet rehabiliteringspla-
nens indsatsdel. Reglerne i § 30 a, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse. Indsats-
delen skal indeholde personens beskæftigelses- eller uddan-
nelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser fra de forskelli-
ge forvaltninger og myndigheder, der skal iværksættes for at
bringe den enkelte udlænding tættere på arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Rehabiliteringsplanens indsatsdel gælder i den pe-
riode, som det styrkede forløb under integrationsprogram-
met, jf. § 16 b, varer.
Stk. 3. Rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i »Min
Plan«.
Stk. 4. De regler, beskæftigelsesministeren fastsætter i
medfør af § 31 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
rehabiliteringsplanen om procedurer for udarbejdelse af re-
habiliteringsplanen, og om hvordan planen skal bidrage til at
udvikle og afklare personens arbejdsevne, og regler fastsat i
medfør heraf finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 5.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om at fravige kravene til indhold i rehabiliteringspla-
3
nens forberedende del om lægelig dokumentation, jf. § 30 a,
stk. 3, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Individuelt kontaktforløb under integrationsprogrammet
§ 20. Kommunalbestyrelsen skal løbende efter behov føl-
ge op på en udlændings integrationsprogram, herunder de
aftalte beskæftigelses- og uddannelsesmål og planer for til-
bud og andre aktiviteter.
Stk. 2. Opfølgningen efter stk. 1 sker ved et individuelt og
fleksibelt kontaktforløb, der tilrettelægges og gennemføres
under hensyn til udlændingens ønsker og forudsætninger
samt arbejdsmarkedets behov. Kontaktforløbet tilrettelæg-
ges
1) for en kontanthjælpsmodtager, jf. dog stk. 3, med hen-
blik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær
beskæftigelse, eller - såfremt dette ikke umiddelbart er
realistisk - med henblik på, at udlændingen forbedrer
sine muligheder for senere at opnå tilknytning til ar-
bejdsmarkedet,
2) for en uddannelseshjælpsmodtager, jf. dog stk. 3, med
henblik på, at udlændingen hurtigst muligt påbegynder
og gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegi-
vende uddannelse på almindelige vilkår, og - såfremt
dette ikke umiddelbart er realistisk - med henblik på, at
udlændingen senere bliver parat til at påbegynde og
gennemføre en sådan uddannelse, og
3) for en aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælps-
modtager, der modtager en tværfaglig indsats efter ind-
stilling fra rehabiliteringsteamet, jf. § 16 b, stk. 4, med
henblik på, at udlændingen støttes i at gennemføre ini-
tiativerne i rehabiliteringsplanens indsatsdel og dermed
støttes i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Indtil udlændingen har opfyldt de mål, som er af-
talt eller fastsat, skal opfølgning finde sted mindst hver tred-
je måned. For udlændinge, der er i ordinær beskæftigelse el-
ler ordinær uddannelse, og som ikke modtager kontanthjælp
eller uddannelseshjælp, skal opfølgning dog kun foretages
hver 12. måned, medmindre der er behov for hyppigere op-
følgning. For en udlænding, der benytter sig af retten til fra-
vær i medfør af barselsloven, skal opfølgning først finde
sted 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i forbindelse
med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er
behov for hyppigere opfølgning. Opfølgningen skal ske ved
en individuel samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan
samtalen ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende
måde. Ved vurderingen heraf finder § 21 f i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse, medmindre
omstændigheder vedrørende udlændingens deltagelse i
danskuddannelse, jf. § 21, tilsiger, at udlændingen møder
personligt frem.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan for grupper af udlæn-
dinge, hvor helt særlige forhold gør sig gældende, fastsætte
retningslinjer for, at der i stedet for afholdelse af en samtale
kan være en anden form for kontakt.
Stk. 5. Som led i opfølgningen skal det drøftes, om der er
sket ændringer i udlændingens situation og behov, samt i
hvilket omfang kommunalbestyrelsen og udlændingen har
efterlevet det aftalte. Der skal herunder ske en drøftelse af,
om det aftalte forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af det
fulgte forløb i forhold til de opstillede mål. Der skal endvi-
dere på baggrund heraf ske en drøftelse af, om der skal fore-
tages ændringer i programmets indhold, sammensætning og
mål.
Stk. 6. Det individuelle kontaktforløb, jf. stk. 2, afholdes
som jobsamtaler med fokus på konkrete jobs og jobsøgning.
Under samtalen skal det aftales, hvordan udlændingens job-
søgning og cv kan understøttes. For udlændinge, der er om-
fattet af § 16 a, stk. 3, om uddannelsespålæg, skal det sikres,
at aftalen fortsat understøtter det relevante trin i uddannel-
sespålægget, og det skal aftales, hvordan fremdrift i forhold
til uddannelsesmålet sikres. For en udlænding, der er jobpa-
rat eller åbenlyst uddannelsesparat, skal kommunalbestyrel-
sen påse, at de oplysninger, som udlændingen har indlagt i
Jobnet, jf. § 26 a, fortsat er fyldestgørende.
Stk. 7. Opfølgningen i kontaktforløbet skal kunne danne
grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt
udlændingen fortsat er berettiget til at modtage hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik, herunder om der skal ske nedsæt-
telse i eller ophør af hjælpen, jf. §§ 39, 40, 40 a og 41 i lov
om aktiv socialpolitik.
Stk. 8. Tilegner en udlænding sig ikke det danske sprog
systematisk og målrettet inden for den fastlagte tidsramme,
jf. § 4, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlæn-
dinge m.fl., skal kommunalbestyrelsen oplyse udlændingen
om de mulige konsekvenser heraf.
Stk. 9. Det skal under kontaktforløbet sikres, at udlændin-
gen er opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå tidsu-
begrænset opholdstilladelse, og der skal efter behov følges
op herpå.
Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om indholdet af det individuelle kontaktforløb.«
15. § 20 c ophæves.
16. § 23, stk. 1, affattes således:
»Til en udlænding, der er omfattet af et integrationspro-
gram og berettiget til uddannelseshjælp eller kontanthjælp
efter lov om aktiv socialpolitik, kan kommunalbestyrelsen
give tilbud om
1) vejledning og opkvalificering, herunder særligt tilrette-
lagte virksomhedsrettede forløb, jf. § 23 a,
2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf. § 23 b,
eller
3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.«
17. § 23, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Til en udlænding, som modtager kontanthjælp
kan tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, gives med henblik på, at
udlændingen opnår samfundsmæssig forståelse. Til en ud-
lænding, som modtager uddannelseshjælp, skal tilbud gives
med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt påbegynder
og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompeten-
cegivende uddannelse på almindelige vilkår.«
18. I § 23 a, stk. 1, ændres »udlændinge« til: »en udlæn-
ding«.
4
19. I § 23 a, stk. 1,nr. 3, ændres »uddannelsesforløb eller«
til: »uddannelsesforløb,«.
20. I § 23 a, stk. 1, nr. 4. ændres »arbejdsmarked.« til: »ar-
bejdsmarked eller«.
21. I § 23 a, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb.«
22. I § 23 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Tilbud«: »efter
stk. 1«, og i § 23 a, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere skal opkvalifi-
cere til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskom-
petencegivende uddannelse på almindelige vilkår.«
23. I § 23 a, stk. 3, indsættes som 3-5. pkt.:
»Særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb efter stk.
1, nr. 5, kan have en varighed på op til 3 måneder. Perioden
kan forlænges, hvis udlændingen har behov for en længere
periode. Særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb kan
ikke etableres som særligt tilrettelagte projekter med pro-
duktion og afsætning efter § 23 a, stk. 1, nr. 2.«
24. I § 23 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »et sådant forløb én
gang« til: »ét forløb«.
25. § 23 a, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Til en udlænding, der er fyldt 30 år, og en udlæn-
ding under 30 år med forsørgelsespligt over for hjemmebo-
ende børn kan kommunalbestyrelsen efter en konkret vurde-
ring give tilbud om vejledning og opkvalificering i form af
studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis ud-
lændingen ikke i forvejen har en erhvervskompetencegiven-
de uddannelse. Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen,
med udgangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætnin-
ger, vurdere udlændingens uddannelsesønske i forhold til ar-
bejdsmarkedets konkrete behov for arbejdskraft. Uddannel-
sen må ikke have en længere varighed end en professionsba-
cheloruddannelse.«
26. I § 23 b, stk. 1, ændres »udlændinge« til: »en udlæn-
ding«.
27. I § 23 b, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»En udlænding, som modtager uddannelseshjælp, kan få
tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesret-
tet indsats. Tilbud om virksomhedspraktik kan tillige gives i
form af nytteindsats, som består af udførelse af samfunds-
nyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.«
28. I § 23 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats gi-
ves dog med det formål, at personen skal arbejde for sin
ydelse.«
29. § 23 b, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Varigheden af tilbud om virksomhedspraktik ud-
gør
1) op til 4 uger for en job- eller uddannelsesparat udlæn-
ding, jf. dog nr. 2,
2) op til 13 uger for en job- eller uddannelsesparat udlæn-
ding, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har lang-
varig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå
beskæftigelse med løntilskud, og
3) op til 13 uger for en aktivitetsparat udlænding.«
30. I § 23 b, stk. 5, 1. pkt., ændres »udlændinge« til: »en ud-
lænding«.
31. I § 23 b, stk. 5, 2. pkt., ændres »en udlænding« til: »ud-
lændingen«.
32. I § 23 b indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytte-
indsats kan have en varighed på op til 13 uger.
Stk. 7. En udlænding modtager under tilbuddet den ydel-
se, som personen er berettiget til i henhold til lov om aktiv
socialpolitik.
Stk. 8. En udlænding, som modtager kontanthjælp, har ret
til tilbud om virksomhedspraktik, som pågældende selv har
fundet, bortset fra nytteindsats efter stk. 6, såfremt betingel-
serne i øvrigt er opfyldt.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 9.
33. I § 23 b, stk. 6, som bliver stk. 9, indsættes efter »virk-
somhedspraktik«: », herunder nytteindsats«.
34. I § 23 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »udlændinge« til: »en ud-
lænding«.
35. § 23 c, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår, jf. dog
stk. 4, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse m.v., § 62 om for-
holdet mellem ansatte uden løntilskud og ansatte med løntil-
skud og personer i virksomhedspraktik og §§ 63-65 om løn-
tilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats over for per-
soner, der modtager henholdsvis kontanthjælp eller uddan-
nelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvaren-
de anvendelse for udlændinge, der gives tilbud om ansættel-
se med løntilskud. § 52 a om ret til selvfundne tilbud i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anven-
delse over for udlændinge, der modtager kontanthjælp.«
36. I § 23 c indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at de
regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af §
68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, helt eller delvist
skal finde tilsvarende anvendelse for udlændinge, der gives
tilbud om ansættelse med løntilskud.«
37. I § 23 d, stk. 1, ændres »udlændinge« til: »en udlæn-
ding«.
38. I § 23 d, stk. 2, ændres »Udlændinge« til: »En udlæn-
ding«, og »hvis de« ændres til: »hvis pågældende«.
39. § 23 f, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-5 bliver nr. 2-4.
40. § 23 f, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:
5
»Stk. 2. En udlænding, der deltager i integrationsprogram-
met, har ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige
transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbud m.v. gennem-
føres og retur, er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan
alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første
24 km. Udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse med
løntilskud hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til be-
fordringsgodtgørelse.
Stk. 3. Ved beregning og udbetaling af godtgørelse efter
stk. 2, finder § 82, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. En udlænding har ret til den faktiske udgift til be-
fordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne.
Stk. 5. En udlænding, som deltager i integrationsprogram-
met, kan efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000
kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede
udgifter til befordring ved at deltage i tilbud m.v. Godtgørel-
sen kan dog ikke anvendes til dækning af udgifter til befor-
dring ud over de første 24 km, jf. stk. 2. § 83, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anven-
delse.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om muligheden for befordringsgodtgørelse og om, at
beløbet på 1.000 kr. i stk. 5 kan hæves til 1.500 kr.«
41. Efter § 23 f og før overskriften til § 24 a indsættes:
»§ 23 g. En udlænding kan indgå som vikar i en jobrotati-
onsordning.
Stk. 2. Bestemmelserne for kontant- og uddannelses-
hjælpsmodtagere i §§ 97-98 b i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende
anvendelse for udlændinge, der modtager henholdsvis kon-
tant- eller uddannelseshjælp, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotations-
ydelse, skal den udlænding, der ansættes som vikar, modta-
ge kontanthjælp eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv
socialpolitik og have været omfattet af integrationsprogram-
met efter integrationsloven i en sammenhængende periode
på mindst 3 måneder.
§ 23 h. Der kan ydes tilskud til virksomheder, der indgår
uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser
eller lov om maritime uddannelser med en udlænding, der er
omfattet af integrationsprogrammet, og som ved uddannel-
sens påbegyndelse er fyldt 25 år.
Stk. 2. Bestemmelserne for kontant- og uddannelses-
hjælpsmodtagere i §§ 98 c-98 g i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats finder tilsvarende anvendelse for udlændinge,
der modtagere henholdsvis kontant- eller uddannelses-
hjælp.«
42. § 24 c, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
43. § 26 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsættes:
»En udlænding, der har ansøgt om eller modtager kon-
tanthjælp eller uddannelseshjælp, og som kommunen vurde-
rer, er jobparat eller åbenlyst uddannelsesparat, skal tilmelde
sig som arbejdssøgende i jobcenteret, og kommunen har
pligt til at sikre dette. Tilmeldingen skal ske i forbindelse
med den første samtale med kommunen, jf. § 16 a, stk. 2.
Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine job-
forslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er ar-
bejdssøgende. De regler, som fastsættes i medfør af § 11,
stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsva-
rende anvendelse for udlændingens tilmelding, jobsøgning
og joblog m.v. og afmelding som arbejdssøgende. Kommu-
nen kan beslutte, at udlændingen undtages fra kravet om
hver syvende dag at skulle tjekke sine jobforslag på Jobnet
eller fra kravet om registrering af sin jobsøgning i en joblog
på »Min side« på Jobnet, såfremt udlændingens sproglige
forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan
opfylde kravene.
Stk. 2. En udlænding, der har ansøgt om eller modtager
kontanthjælp, og som visiteres som jobparat eller aktivitets-
parat, og en udlænding, som har ansøgt om eller modtager
uddannelseshjælp, og som kommunen vurderer, er åbenlyst
uddannelsesparat, skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere
beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold
af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde i
Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst et be-
skæftigelsesmål.
Stk. 3. En udlænding, der har ansøgt om eller modtager
kontanthjælp, og som visiteres som jobparat, skal hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge oplysnin-
ger i Jobnet som nævnt i stk. 2. For en udlænding, der har
ansøgt om eller modtager kontanthjælp, og som visiteres
som aktivitetsparat, og for en udlænding, som har ansøgt om
eller modtager uddannelseshjælp, og som kommunen vurde-
rer, er åbenlyst uddannelsesparat, skal det ske senest efter 3
uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp.
Stk. 4. Udlændingen skal løbende opdatere sine egne op-
lysninger i Jobnet. Foreligger der oplysninger som nævnt i
stk. 2 fra en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal
oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlæn-
dingen igen bliver tilmeldt som arbejdssøgende.
Stk. 5. Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af
samtaler i henhold til § 20, stk. 6, sikre, at de oplysninger,
som udlændingen har indlagt i Jobnet, er fyldestgørende.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
44. I § 27 a, stk. 1, ændres »ikke har problemer ud over le-
dighed« til: »er jobparat«.
45. I § 27 b, nr. 3, og § 51 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »integra-
tionskontrakt« til: »»Min Plan««.
46. I § 32, stk. 1, ændres »kontanthjælpen« til: »kontant- el-
ler uddannelseshjælpen«.
47. I § 45, stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. § 16, stk. 6, et grundtil-
skud« til: » jf. § 16, stk. 7, et månedligt grundtilskud«.
48. I § 45, stk. 4, 1. pkt., § 51 b, stk. 1, og § 57, stk. 2, 1.
pkt., ændres »§ 16, stk. 6,« til: »§ 16, stk. 7,«.
6
49. I § 45, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 2 og 3,« til: »§
16, stk. 2-4,«.
50. § 45, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Staten yder til den kommunalbestyrelse, der er el-
ler ved introduktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 7, har væ-
ret ansvarlig for integrationsindsatsen, jf. § 4, for hver ud-
lænding omfattet af integrationsprogrammet, der har fået
indholdet af integrationsprogrammet fastlagt i »Min Plan«,
jf. § 16, stk. 6, følgende resultattilskud:
1) 96.880 kr., hvis udlændingen inden for de to første år
af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, og 48.440 kr.,
hvis udlændingen inden for det tredje år af introdukti-
onsperioden, jf. § 16, stk. 7, kommer i ordinær beskæf-
tigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sam-
menhængende periode på mindst 6 måneder.
2) 96.880 kr., hvis udlændingen inden for de to første år
af introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, og 48.440 kr.,
hvis udlændingen inden for det tredje år af introdukti-
onsperioden, jf. § 16, stk. 7, påbegynder en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter
uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på
mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage
SU, elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et forsør-
gelsesgrundlag.
3) 18.166 kr., hvis udlændingen inden for introduktions-
perioden, jf. § 16, stk. 7, indstiller sig til prøve i dansk
og senest ved første prøvetermin efter introduktionspe-
riodens udløb består prøve i dansk på det niveau, der i
samarbejde med udbyderen af danskuddannelse er fast-
sat som mål i »Min Plan«.
4) 18.166 kr., hvis en udlænding, der efter introduktions-
periodens udløb, jf. § 16, stk. 7, tilbydes danskuddan-
nelse efter § 2, stk. 5, i lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.,
a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddannelsestil-
buddets ophør, dog senest 1 år efter introduktions-
periodens udløb, jf. § 16, stk. 7, og
b) senest ved første prøvetermin herefter består prøve
i dansk på det niveau, der i samarbejde med udby-
deren af danskuddannelse er fastsat som mål i
»Min Plan«.«
51. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 45, stk. 3, 6 og 7,« til: »§
45, stk. 3 og 6,«.
52. I § 48, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»De beløb, der er anført i § 45, stk. 7, er fastsat i 2015-
niveau og reguleres en gang årligt den 1. januar med satsre-
guleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.«
53. I § 50, stk. 6, ændres »integrationskontrakter efter § 20«
til: »»Min Plan« efter § 19«.
54. I § 51 b, stk. 2, ændres »og kopi af den underskrevne er-
klæring om integration og aktivt medborgerskab i det dan-
ske samfund, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt.,« til: »og kopi af en un-
derskreven erklæring om integration og aktivt medborger-
skab i det danske samfund, jf. § 15 e,«.
§ 2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
lovbekendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014, som
ændret bl.a. ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 1 i lov nr.
1486 af 23. december 2014 og senest ved § 2 i lov nr. 275 af
25. marts 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, nr. 12, indsættes efter »uddannelsesparate«: », bort-
set fra uddannelseshjælpsmodtagere, som er omfattet af inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven«.
2. I § 2, nr. 13, indsættes efter »aktivitetsparate«: », bortset
fra uddannelseshjælpsmodtagere, som er omfattet af integra-
tionsprogrammet efter integrationsloven«.
3. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kontanthjælps-
modtagere«: »og uddannelseshjælpsmodtagere«.
4. Kapitel 9 a ophæves.
5. I § 98 b, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »6 måneder,«: »el-
ler«.
6. I § 98 b, stk. 1, nr. 2, ændres »6 måneder eller« til: »6 må-
neder.«
7. § 98 b, stk. 1, nr. 3, ophæves.
§ 3
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organisering og
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. foretages
følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i samme lov,«: »samt
funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. § 16 d og e
i integrationsloven, for personer, som er visiteret som aktivi-
tetsparate,«.
2. I § 9, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i
sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2, i sygedagpengesa-
ger, hvor personen er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov
om sygedagpenge, og i sager om personer, som igennem et
år har deltaget i et integrationsprogram efter integrationslo-
ven, og som er visiteret som aktivitetsparate, jf. § 16 b, stk.
4, i integrationsloven.«
3. I § 11, stk. 1, nr. 3, ændres »ressourceforløbet eller jobaf-
klaringsforløbet« til: »ressource-, jobafklarings- eller syge-
dagpengeforløbet«.
4. I § 11, stk. 3, udgår », jf. § 9, stk. 1, 4. pkt«.
5. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive ind-
stilling om,
7
1) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundheds-
mæssige indsatser, der er nødvendige, for at en udlæn-
ding, som er visiteret som aktivitetsparat, jf. § 16 b, stk.
4, i integrationsloven, opnår tilknytning til arbejdsmar-
kedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og
2) hvordan opfølgningen på indsatsen tilrettelægges, så
personen støttes i at fastholde uddannelses- eller be-
skæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket om-
fang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsat-
sen realiseres.
Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund
af rehabiliteringsteamets indstilling. Følges indstillingen ik-
ke, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny,
inden der træffes afgørelse.«
6. I § 12 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer
for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om udlændinge,
som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram efter
integrationsloven, og som er visiteret som aktivitetsparate,
jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven.«
7. I § 15, stk. 1, ændres »rehabiliteringsteamet, og i sager
om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende og i sygedagpengesager
visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge ale-
ne« til: »rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsfor-
løb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt er-
hvervsdrivende, i sygedagpengesager visiteret til kategori 3
efter § 12 i lov om sygedagpenge og i sager om udlændinge,
som igennem et år har deltaget i et integrationsprogram efter
integrationsloven, og som er visiteret som aktivitetsparate,
jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven alene«.
8. I § 17, stk. 2, indsættes efter »§ 12 i lov om sygedagpen-
ge«: », i sager om udlændinge, som igennem et år har delta-
get i et integrationsprogram efter integrationsloven, og som
er visiteret som aktivitetsparate, jf. § 16 b, stk. 4, i integrati-
onsloven,«.
§ 4
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
1193 af 13. november 2014, som ændret bl.a. ved § 3 i lov
nr. 1486 af 23. december 2014, lov nr. 1521 af 27. december
2014, § 1 i lov nr. 1522 af 27. december 2014 og senest ved
§ 27 i lov nr. 174 af 24. februar 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »integrationslovens
§ 20 c« til: »integrationslovens § 16 a, stk. 9«.
2. I § 8 a, stk. 2, indsættes efter »lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats«: »eller integrationslovens § 26 a, stk. 1«.
3. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats«: »eller integrationsloven«.
4. § 12, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
5. I § 13, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 4, 1. pkt.,« til: »§
16, stk. 5,«.
6. I § 13, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »læse-, skrive- og
regnetest«: », medmindre personen er omfattet af et integra-
tionsprogram efter integrationsloven«.
7. I § 13, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats«: »eller efter § 16 a i integrationsloven«.
8. § 13, stk. 6, 2. pkt., ophæves.
9. I § 24, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats«: »eller tilbud i medfør af integrations-
programmet efter integrationsloven«.
10. I § 24, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«: »eller § 16 a, stk. 2, i integrationslo-
ven«.
11. § 25, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
12. I § 25, stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«: »eller § 16 a, stk. 2, i integrationslo-
ven«.
13. § 25, stk. 11, 2. pkt., ophæves.
14. I § 33, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§§ 82 og 83 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats«: » samt godtgørelse«.
15. I § 36, stk. 3, indsættes efter »§ 83 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller«: »godtgørelse og«.
16. I § 39, nr. 6, indsættes efter »integrationslovens § 16 a,«:
»stk. 3,«.
§ 5
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf.
lovbekendtgørelse nr. 376 af 4. april 2014, som ændret ved
§ 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »refunderer«: »inden
for det rådighedsbeløb, der er fastsat i henhold til § 45, stk.
5, i integrationsloven«.
2. I § 15, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Rådighedsbeløbet opgøres som fastsat i § 45, stk. 5, i in-
tegrationsloven. Udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning er ikke omfattet af rådighedsbeløbet.«
§ 6
I lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1027 af 20. august 2013, som ændret ved § 7 i lov nr. 555 af
2. juni 2014 og lov nr. 1380 af 16. december 2014, foretages
følgende ændringer:
8
1. I § 7 a ændres »integrationskontrakten, som kontant-
hjælpsmodtagere, der deltager i integrationsprogrammet, ef-
ter § 20, stk. 1-4, i integrationsloven skal have« til: »aftalen
i »Min Plan« efter § 19, som kontant- og uddannelses-
hjælpsmodtagere, der deltager i integrationsprogrammet ef-
ter § 20 i integrationsloven, skal have«.
2. I § 7 g, stk. 1, ændres »§§ 19 og 20 i integrationsloven og
kapitel 1-3 i bekendtgørelse om udarbejdelse af integrations-
kontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationslo-
ven således, at integrationskontrakten ikke skal udarbejdes
som et særskilt dokument, men« til: »§§ 19-20 i integrati-
onsloven således, at der ikke skal indgås en særskilt aftale
om »Min Plan«, men at den aftalte indsats«.
3. I § 7 g, stk. 2, 1. pkt., ændres »integrationskontrakten« til:
»aftalen om »Min Plan«, og stk. 2, 2. pkt., ophæves.
§ 7
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19.
september 2014, som ændret bl.a. ved lov nr. 1488 af 23.
december 2014 og senest ved lov nr. 394 af 14. april 2015,
foretages følgende ændring:
1. I § 11, stk. 3, nr. 6, ændres »integrationslovens § 19, stk.
1, 3. pkt.,« til: »integrationslovens § 15 e,«.
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af § 26 a, stk. 2 og 3, i integrationsloven som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 43, for så vidt angår aktivi-
tetsparate udlændinge.
§ 9
Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse på udlændinge, som
en kommune har overtaget ansvaret for, jf. integrationslo-
vens § 4, før den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2 og 3. For sådan-
ne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på udlændinge, som en
kommune har overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens §
4, 12 kalendermåneder eller mindre før den 1. juli 2015, når
kommunen har haft ansvaret for de pågældende i 12 kalen-
dermåneder.
Stk. 3. § 1, nr. 50, og § 5 finder dog anvendelse i forhold
til alle udlændinge, som den 1. juli 2015 er omfattet af inte-
grationsprogrammet, jf. integrationslovens § 16.
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Elementerne i lovforslaget
2. Lovforslagets indhold
2.1. Alle skal yde for ydelsen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Nytteindsats til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Regelforenkling af planer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Tidlig afklaring og visitation
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5. Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse.
2.5.1. Uddannelsespålæg til unge under 30 år uden uddannelse
2.5.1.1. Gældende ret
2.5.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.5.2. Uddannelseshjælp til unge under 30 år uden uddannelse
2.5.2.1. Gældende ret
2.5.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.6. Bedre understøttelse af virksomhedsindsats for udsatte
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.7. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate
2.7.1. Gældende ret
2.7.1.1. Særligt om den generelle indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats efter udmøntningen af kon-
tanthjælpsreformen
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.8. En ekstra indsats efter 1 år
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.9. Danskuddannelse i integrationsprogrammet
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.10. Målretning af resultattilskuddene i integrationsprogrammet
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11. Lovforslagets øvrige elementer
2.11.1. Harmonisering af visse regler for aktive tilbud
2.11.1.1. Ret til selvfundne tilbud om virksomhedspraktik og løntilskud
2.11.1.1.1. Gældende ret
2.11.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11.1.2. Rimelighedskravet ved ansættelse med løntilskud
2.11.1.2.1. Gældende ret
2.11.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11.1.3. Befordringsgodtgørelse
2.11.1.3.1. Gældende ret
2.11.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.11.2. Udvidelse af personkredsen for danskuddannelse, som omfattes af rådighedsbeløbet i integrationsloven
2.11.2.1. Gældende ret
10
2.11.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.12. Forholdet til frikommuneforsøget
2.12.1. Gældende ret
2.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale Ven-
stre) har den 18. marts 2015 offentliggjort udspillet »Alle
skal bidrage - flygtninge og indvandrere hurtigere i beskæf-
tigelse«. Dette lovforslag udmønter de dele af integrations-
udspillet, der omhandler uddannelses- og beskæftigelsesind-
satsen for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte ud-
lændinge.
Danmark står overfor at skulle modtage markant flere
flygtninge og familiesammenførte end tidligere antaget. Den
ekstraordinære situation skaber særlige udfordringer for ar-
bejdet med at modtage og integrere nytilkomne udlændinge.
Regeringens linje er klar: Flygtninge og familiesammen-
førte skal ikke gøres til klienter og leve på kanten af sam-
fundet uden et job. Det danske velfærdssamfund bygger på,
at alle borgere yder deres bedste og bidrager aktivt til fælles-
skabet. Derfor skal vi også stille krav til nytilkomne flygt-
ninge og familiesammenførte. De skal i arbejde, have ud-
dannelse og mærke, at de er en del af samfundet.
Sådan er det ikke gået for mange af de flygtninge og ind-
vandrere, der hidtil er kommet til Danmark. Mere end hver
anden ikke-vestlig indvandrer i den erhvervsaktive alder er
uden arbejde, og det er regeringens hensigt, at dette skal gø-
res bedre.
Det følger således af udspillet, at regeringen foreslår
markante ændringer af det integrationsprogram, som flygt-
ninge og familiesammenførte udlændinge bliver mødt med i
dag, og som varer op til tre år. Regeringen vil ruste flygtnin-
ge og familiesammenførte udlændinge bedre til det danske
arbejdsmarked. Langt flere skal i gang på en arbejdsplads,
for et arbejde er den bedste ramme for at lære om det danske
samfund og for at lære sproget.
De udlændinge, der kan få et rigtigt arbejde, skal tage det,
og andre, der modtager kontanthjælp, skal ud på en arbejds-
plads eller i gang med nogle af de opgaver, der ellers ikke
bliver klaret i samfundet. Det kan være et nyttejob, hvor
man rydder op på strande eller hjælper til i daginstitutioner
og på plejehjem, eller det kan være en virksomhedspraktik
eller et løntilskudsjob, hvor udlændingen yder en indsats og
opbygger kompetencer til et job. En udlænding skal ikke
kunne gå passiv i mere end fire uger uden at arbejde for
ydelsen.
Kompetenceafklaringen og visitationen af udlændinge
skal forbedres. Flygtningene har arbejdet i deres hjemland,
og mange har erfaringer, som de kan og vil bruge. De skal
have afklaret, hvad deres uddannelse og erhvervserfaring
svarer til i Danmark, og om der f.eks. er behov for et ekstra
kursus, før de kan komme i arbejde.
Det nye integrationsprogram skal fortsat tage hensyn til de
flygtninge og familiesammenførte, der har særlige udfor-
dringer som følge af barske oplevelser i deres hjemland, og
de skal have bedre mulighed for en tværfaglig hjælp.
1.1. Elementerne i lovforslaget
Elementerne i lovforslaget er følgende:
1) Alle skal yde for ydelsen. Deltagere i integrationspro-
grammet, som modtager kontant- eller uddannelses-
hjælp, skal fra første dag tage et job, hvis der er et at få.
Hvis det ikke lykkes, har de senest efter 3 måneder ret
og pligt til at deltage i et virksomhedsrettet tilbud, som
kan bestå af løntilskud, virksomhedspraktik eller nytte-
indsats. Det eksisterende krav om fuldtidsaktivering i
37 timer om ugen (inkl. forberedelse til dansk) afskaf-
fes og erstattes af en virksomhedsrettet indsats. Der må
højest være 4 ugers pause i den aktive virksomhedsret-
tede indsats efter første virksomhedsrettede tilbud. For
jobparate kontanthjælpsmodtagere skal de virksom-
hedsrettede tilbud have en varighed på mindst 10 timer
pr. uge.
2) Nytteindsats (nyttejob) til nytilkomne flygtninge og fa-
miliesammenførte. Som noget nyt skal flygtninge og fa-
miliesammenførte også kunne deltage i nytteindsats.
Det giver mulighed for at indgå i et arbejdsfællesskab
og udføre et reelt stykke arbejde for sin ydelse.
3) Regelforenkling af planer. Den eksisterende integrati-
onskontrakt skal afskaffes. De nytilkomne i integrati-
onsprogrammet skal i stedet have »Min Plan« på Job-
net. Dermed får udlændingen den samme genkendelige
plan for uddannelse og beskæftigelse, hvad enten ved-
kommende er i integrationsprogrammet eller i den ge-
nerelle beskæftigelsesindsats. Den frivillige integrati-
onsplan skal i forhold til uddannelse og beskæftigelse
kun indeholde de oplysninger, som allerede er i »Min
Plan«. Det vil gøre systemet mere gennemskueligt for
udlændingen, og lettere at håndtere for kommunen.
4) Tidlig afklaring og visitation. Ledige flygtninge og fa-
miliesammenførte udlændinge, der har ansøgt om kon-
11
tant- eller uddannelseshjælp og opfylder betingelserne
herfor, skal ligesom ledige under den generelle beskæf-
tigelsesindsats igennem en grundig visitation, hvor de
visiteres som jobparate, uddannelsesparate eller aktivi-
tetsparate. Kommunen skal i den forbindelse foretage
en generel kompetenceafklaring. Alle deltagere skal,
hvor det vurderes at være relevant, have tilbudt en for-
mel vurdering af medbragte uddannelseskvalifikationer
eller have tilbudt en realkompetencevurdering, forudsat
at de opfylder de gældende adgangskrav til den pågæl-
dende vurdering. Den formelle vurdering af uddannel-
seskvalifikationer foretages i henhold til reglerne i lov
om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikatio-
ner m.v. Den grundige visitation betyder, at der afhol-
des mindst tre samtaler i visitationsperioden, at udlæn-
dingen visiteres til danskuddannelse, og at der igang-
sættes et virksomhedsrettet tilbud.
5) Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse. Un-
ge udlændinge under 30 år uden en erhvervskompeten-
cegivende uddannelse skal have et uddannelsespålæg
og modtage uddannelseshjælp efter reglerne i kontant-
hjælpssystemet. Det skal bringe de uddannelsesparate i
uddannelse og sikre et målrettet fokus på at få aktivi-
tetsparate tættere på et uddannelsesforløb. De aktivi-
tetsparate har som i kontanthjælpssystemet efter 3 må-
neder mulighed for at modtage aktivitetstillæg, så deres
samlede ydelse svarer til kontanthjælp for personer
over 30 år. Unge med sociale- eller helbredsmæssige
udfordringer, som vurderes at være åbenlyst aktivitets-
parate ved første samtale, kan modtage aktivitetstillæg
allerede fra dette tidspunkt.
6) Bedre understøttelse af virksomhedsindsats for udsatte.
For aktivitetsparate kontant- eller uddannelseshjælps-
modtagere kan det første tilbud i indsatsen være et sær-
ligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb (et forforløb til
et virksomhedstilbud). Det særligt tilrettelagte virksom-
hedsrettede forløb skal motivere og hjælpe den enkelte
til at finde og fastholde en efterfølgende plads på en
virksomhed. Derudover får kommunen gode mulighe-
der for at give mentorstøtte til deltagere i programmet,
og aktivitetsparate kontant- eller uddannelseshjælps-
modtagere får ret til en koordinerende sagsbehandler.
7) En ekstra indsats efter 1 år. Efter 1 år styrkes indsatsen
i integrationsprogrammet. Jobparate kontanthjælps-
modtagere og uddannelsesparate uddannelseshjælps-
modtagere får en mere håndholdt indsats via en person-
lig job- eller uddannelsesformidler, som skal sikre, at
den enkelte fortsat er motiveret og har et stærkt fokus
på job eller uddannelse. Aktivitetsparate kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere skal have deres sag be-
handlet i et rehabiliteringsteam med henblik på at fast-
lægge en tværfaglig indsatsplan.
8) Danskuddannelse i integrationsprogrammet. Danskud-
dannelsestilbud skal i videst muligt omfang kombineres
med den virksomhedsrettede indsats. Det kan f.eks. ske
ved, at danskundervisningen foregår på virksomheden,
eller at kommunen afsætter bestemte ugedage til dansk-
undervisning. Der ændres ikke i kravene til og omfan-
get af danskuddannelsen, og deltagerne i integrations-
programmet har ligesom i dag pligt til at deltage i
danskuddannelsen og kan sanktioneres, hvis de ikke le-
ver op til denne pligt.
9) Målretning af resultattilskuddene. Resultattilskuddene
målrettes en tidlig indsats mod job og ordinær uddan-
nelse. Resultattilskuddet for ustøttet beskæftigelse og
ordinær uddannelse fordobles i de første to år af inte-
grationsprogrammet og fastholdes uændret i det tredje.
Forhøjelsen finansieres bl.a. ved at halvere resultattil-
skuddet for bestået prøve i dansk.
Lovforslaget indeholder desuden følgende elementer, som
ikke er en del af regeringsudspillet, men som det er fundet
hensigtsmæssigt at medtage i sammenhæng med udspillet:
1) Harmonisering af visse regler for aktive tilbud. Det
foreslås, at reglerne fra den generelle beskæftigelses-
indsats om, at kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere
har ret til et tilbud om virksomhedspraktik og løntil-
skud, som de selv har fundet, og reglerne om rimelig-
hedskravet for løntilskud, også skal gælde for tilbud ef-
ter integrationsloven.
1) Rådighedsloft for udgifter til danskuddannelse. Præci-
sering af danskuddannelsesloven, således at staten in-
den for introduktionsforløbets rådighedsbeløb refunde-
rer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til dansk-
uddannelse.
1) Harmonisering af regler om befordringsgodtgørelse.
Det foreslås, at reglerne i integrationsprogrammet og i
den generelle indsats for kontanthjælpsmodtagere har-
moniseres. En udlænding, der deltager i integrations-
programmet, vil efter forslaget få ret til befordrings-
godtgørelse for den daglige transport mellem bopæl og
stedet, hvor tilbud m.v. gennemføres, for de kilometer,
der ligger ud over de første 24 km.
Regeringsudspillet indeholder desuden følgende elemen-
ter, som ikke indgår i lovforslaget:
– Forsøg med branchepakker: Regeringen ønsker at un-
derstøtte, at en ny og målrettet integrationsindsats kom-
mer godt i gang. Derfor afsættes der en pulje til under-
støttelse af udbredelse af branchepakker i et antal kom-
muner i 2015. Branchepakkekonceptet bygger på tidlige-
re succesfulde integrationsprojekter, som flere kommu-
ner i landet har ladt sig inspirere af. Branchepakkerne
består af forløb, som skal bidrage til at opkvalificere le-
dige med sigte mod en specifik branche med relevans
for den enkelte. For at identificere relevante brancher
skal der foretages lokale arbejdsmarkedsanalyser. Ar-
bejdsmarkedsanalyserne skal bidrage til at afdække
brancher og jobområder med gode forudsætninger for
beskæftigelse for flygtninge og indvandrere med be-
grænset erfaring med det danske arbejdsmarked.
12
– Hurtigere kompetencevurdering: Som led i indførelsen
af systematisk tilbud om kompetencevurdering foreslås
desuden etableret:
- En fast track-vurdering af medbragte uddan-
nelseskvalifikationer i Styrelsen for Videregå-
ende Uddannelser, der har til formål at bistå
operatører i asylsystemet og de integrationsan-
svarlige sagsbehandlere i kommunerne med en
hurtig afklaring og vurdering af de uddannel-
ser, nytilkomne flygtninge og familiesammen-
førte indvandrere bringer med.
- Styrket information i form af særlige landefak-
taark og hotline-support til integrationsmedar-
bejdere.
- Hurtigere realkompetencevurdering af ufag-
lærte og faglærte flygtninge og familiesam-
menførte. Hurtigere vurdering af kompetencer
og erfaringer. Kommunen skal allerede i for-
bindelse med den generelle kompetenceafkla-
ring under den indledende visitation vurdere,
om den nytilkomne skal have tilbudt en real-
kompetencevurdering i uddannelsessystemet,
hvis eller når den pågældende opfylder de
gældende betingelser for at opnå en sådan vur-
dering.
- Målrettet information til højtuddannede asyl-
ansøgere, det vil sige, at asylansøgere med en
videregående uddannelse, der kræver autorisa-
tion i Danmark, eller asylansøgere med en
ph.d. skal have tilbudt muligheden for en for-
mel vurdering af medbragte uddannelseskvali-
fikationer, mens deres asylansøgning behand-
les i Danmark.
– Ventetid på asylcentre skal bruges bedre: Regeringen
ønsker, at ventetiden i asylcentret inden overgangen til
kommunen skal bruges bedre, og at der skal sættes ind,
så snart den nytilkomne har fået meddelt asyl. Regerin-
gen vil derfor sikre en mere effektiv opsamling og over-
dragelse af informationer om den enkelte flygtnings bag-
grund og situation fra asylsystemet til kommunen. Rege-
ringen vil også tage initiativ til, at flygtninge oplyses om
deres muligheder for en formel vurdering af medbragte
uddannelseskvalifikationer i henhold til reglerne i lov
om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
m.v., så snart de får meddelt asyl. Endelig iværksættes
en dialog mellem Udlændingestyrelsen og KL om, hvor-
dan visitationen af den enkelte flygtning kan forbedres
til gavn for integrationen.
– Styrket medborgerskab: Regeringen vil styrke medbor-
gerskabet hos nytilkomne gennem en mere ambitiøs ind-
dragelse af civilsamfundet, fordi en vellykket integration
hænger tæt sammen med, at nytilkomne får et sollidt
netværk. Nytilkomne flygtninge skal i højere grad træk-
ke på hinandens og ældre flygtninges erfaringer med det
danske samfund. Det vil regeringen understøtte ved i
2015 at udbrede metoden »Mindspring« til en række
kommuner. Regeringen vil desuden udvide brugen af
netværksfamilier til alle kommuner, der modtager nye
flygtninge i 2015, fordi netværksfamilier kan være en
god støtte til nytilkomne og kan understøtte kontakten
mellem nytilkomne og lokalsamfundet. Endelig vil rege-
ringen styrke kommunernes mulighed for systematisk at
inddrage det lokale foreningsliv i integrationsindsatsen
ved en udbredelse af projektet »Lokalsamfundet bygger
bro«, som skal styrke og formalisere samarbejdet mel-
lem kommuner og civilsamfund om integrationsindsat-
sen.
– Landsdækkende indsats »Alle skal bidrage« - indvandre-
re på kontanthjælp skal i arbejde: I dag modtager ikke-
vestlige indvandrere på kontanthjælp mindre virksom-
hedsrettet indsats i beskæftigelsessystemet end personer
med dansk oprindelse, selvom erfaringer viser, at den
virksomhedsrettede indsats er den bedste vej til fast ar-
bejde. Udlændinge, der efter udløbet af integrationspro-
grammet har modtaget kontanthjælp i mindst 6 måneder,
skal derfor deltage i en virksomhedsrettet indsats. Det
kan være nyttejob, virksomhedspraktik eller løntilskud.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Alle skal yde for ydelsen
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 16 i integrationsloven er alle
flygtninge og familiesammenførte udlændinge, som er be-
rettiget til kontanthjælp, omfattet af et integrationsprogram,
hvor de skal deltage i danskuddannelse og i beskæftigelses-
rettede tilbud. Tilbuddene kan være vejledning og opkvalifi-
cering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud,
som gives med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt
opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination.
For udlændinge, der deltager i tilbud, skal integrationspro-
grammet ifølge den gældende bestemmelse i lovens § 17 ha-
ve et omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer pr. uge in-
klusiv forberedelse.
Der er ikke særlige regler om, hvornår og hvor ofte tilbud-
dene skal gives eller om tilbuddenes varighed.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
For at sikre, at indsatsen for flygtninge og familiesam-
menførte udlændinge bliver så effektiv som mulig, foreslås
det at foretage ændringer af integrationsprogrammet, som
kan vare op til tre år. Nytilkomne flygtninge og familiesam-
menførte skal rustes bedre til det danske arbejdsmarked, og
langt flere skal i gang på en arbejdsplads.
Med det mål at alle skal yde en indsats for deres ydelse og
have en indsats, der bedst og mest effektivt bringer dem i
job, foreslås det, at nytilkomne flygtninge og familiesam-
menførte udlændinge på kontanthjælp og uddannelseshjælp
senest 3 måneder efter, at kommunen har overtaget ansvaret
for personen får ret og pligt til at deltage i et virksomheds-
rettet tilbud i form af virksomhedspraktik, nytteindsats eller
13
løntilskud. Der vil stadig være mulighed for at deltage i vej-
ledning og opkvalificering efter § 23 a i integrationsloven,
hvis kommunen vurderer, at det understøtter udlændingen i
at komme nærmere arbejdsmarkedet. Herunder vil der f.eks.
stadig være mulighed for at tilbyde en indsats på en højsko-
le, som et vejlednings- og opkvalificeringsforløb, hvilket vil
kunne ske enten i de perioder, hvor personen ikke deltager i
virksomhedsrettede tilbud, eller i kombination med et virk-
somhedsrettet tilbud.
Unge udlændinge under 30 år, som ikke har en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse, og som er berettiget til ud-
dannelseshjælp, får et uddannelsespålæg og en indsats, som
er rettet imod, at de skal bringes i stand til hurtigst muligt at
gå i gang med en uddannelse på ordinære vilkår. Der henvi-
ses til bemærkningerne i pkt. 2.5.
Samtidig skal det sikres, at der fortsat tages hensyn til de
flygtninge og familiesammenførte, som har mere komplekse
udfordringer. Derfor får aktivitetsparate nytilkomne kontant-
og uddannelseshjælpsmodtagere efter forslaget mulighed for
et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb, hvis de ikke
er parate til at deltage i ordinære virksomhedsrettede tilbud,
og der gives bedre mulighed for en tværfaglig indsats. Der
henvises til punkt 2.6 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås videre, at det eksisterende krav om, at inte-
grationsprogrammet skal vare mindst 37 timer ugentligt for
personer, der deltager i tilbud, afskaffes og erstattes af en re-
gel om, at der maksimalt må være 4 ugers pause i den aktive
virksomhedsrettede indsats efter første virksomhedsrettede
tilbud. For jobparate kontanthjælpsmodtagere foreslås det, at
virksomhedsrettede tilbud skal have en varighed på mindst
10 timer ugentligt. Sigtet med dette krav er at understøtte, at
den samlede indsats for jobparate, som udgangspunkt fortsat
skal modsvare en almindelig arbejdsuge. Et minimumskrav
på 10 timers virksomhedsrettet indsats giver samtidig fleksi-
bilitet til at tilrettelægge en samlet indsats med både dansk-
uddannelse, virksomhedsrettede indsatser og eventuelle rele-
vante kurser med udgangspunkt i den enkelte og den virk-
somhed, som den enkelte f.eks. er i praktik hos.
Det foreslås, at tilbuddenes indhold og varighed skal have
et omfang, så der er mulighed for at deltage i danskuddan-
nelse.
For at sikre at udlændinge hurtigst muligt kommer i job
eller uddannelse, foreslås der en fordobling af det resultattil-
skud, som kommunerne modtager for at få udlændinge i job
eller uddannelse. Der henvises til bemærkningerne i pkt.
2.10.
2.2. Nytteindsats til nytilkomne flygtninge og familiesam-
menførte
2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 23 i integrationsloven indgår
nytteindsats ikke som en tilbudsmulighed for udlændinge
under integrationsprogrammet.
Ved nytteindsats forstås udførelse af samfundsnyttige op-
gaver hos offentlige arbejdsgivere, hvor ledige arbejder for
deres ydelse. Redskabet kan gives i den generelle beskæfti-
gelsesindsats især til ledige kontant- og uddannelseshjælps-
modtagere, som alene har ledighed som problem, dvs. som
ikke har behov for nærmere opkvalificering for at kunne få
et job. Der henvises til kapitel 11 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats og til kapitel 9 i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Indholdet af nytteindsats kan f.eks. være at tage pleje-
hjemsbeboerne med på en ekstra tur, samle skrald på stran-
den eller vedligeholde børnecykler i en daginstitution. Op-
gaverne skal ligge ud over det normerede niveau for opga-
veløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere.
Nytteindsats varer maksimalt 13 uger og behøver ikke
nødvendigvis tjene et særligt formål i forhold til personens
fremtidsplaner. Ligesom virksomhedspraktik er nytteindsats
omfattet af rimelighedskravet, dvs. kravet om hvor mange
ledige, der må være i tilbud på en arbejdsplads i forhold til
antallet af ordinært ansatte. Det regionale arbejdsmarkeds-
råd kan efter ansøgning fra kommunen dispensere fra rime-
lighedskravet for personer i nytteindsats.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at nytteindsats tilføjes redskabsviften for ud-
lændinge i integrationsprogrammet, og at den skal kunne gi-
ves efter de samme principper, som gælder i den generelle
beskæftigelsesindsats, således at den enkelte udlænding skal
kunne få tilbuddet med det formål, at personen indgår i et
arbejdsfællesskab og udfører en samfundsnyttig opgave for
sin ydelse.
2.3. Regelforenkling af planer
2.3.1. Gældende ret
Ifølge gældende regler i § 19 i integrationsloven skal
kommunalbestyrelsen og udlændingen i samarbejde indgå
og underskrive en integrationskontrakt senest en måned ef-
ter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for per-
sonen. Kontrakten indgås på baggrund af en samlet vurde-
ring af personens situation og behov og beskriver personens
beskæftigelses- eller uddannelsesmål. Integrationskontrak-
ten fastlægger tillige omfanget og indholdet af aktiviteter og
af tilbud i medfør af integrationsprogrammet samt forholdet
mellem disse.
Herudover skal kommunalbestyrelsen efter gældende reg-
ler i kapitel 3 a i integrationsloven inden for tre måneder til-
byde udlændingen en individuel integrationsplan, som både
indeholder aktiviteter, der tager sigte på uddannelse og be-
skæftigelse og aktiviteter, der har fokus på udlændingens
medborgerskab og deltagelse i samfundslivet. Integrations-
planen er et frivilligt tilbud til udlændingen. Det indebærer,
at integrationsplanen skal udarbejdes i samarbejde med ud-
lændingen, og at tilvejebringelse af relevante oplysninger
sker med udlændingens samtykke. Integrationsplanen har til
formål at understøtte en sammenhængende indsats, hvor den
beskæftigelsesrettede integrationsindsats, som er fastsat i in-
tegrationskontrakten, koordineres med de indsatser, som
iværksættes på andre forvaltningsområder i form af f.eks.
social støtte, sundhedsrettede tilbud m.v. Integrationsplanen
14
skal i videst muligt omfang tage højde for hele familiens si-
tuation og sikre en tidlig, helhedsorienteret og koordineret
indsats og udvikling. Integrationsplanen er et frivilligt tilbud
til udlændingen.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det indgår i aftale om kommunernes økonomi for 2015 af
3. juni 2014, at regeringen vil gennemføre en regelforenk-
ling sådan, at kravet om, at der både skal laves en integrati-
onskontrakt og en integrationsplan ændres, så der kun skal
laves én plan.
På baggrund heraf foreslås det, at den eksisterende inte-
grationskontrakt afskaffes, og at det, der aftales om integra-
tionsprogrammets beskæftigelses- eller uddannelsesmål, ak-
tiviteter, tilbud og uddannelsespålæg m.v. fremover i stedet
skal indgå i udlændingens »Min Plan« på Jobnet, jf. reglerne
herom i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Dermed får udlændingen den samme genkendelige plan for
uddannelse og beskæftigelse, hvad enten vedkommende er i
integrationsprogrammet eller i den generelle beskæftigelses-
indsats. Det vil gøre systemet mere gennemskueligt for ud-
lændingen og lettere at håndtere for kommunen.
Svarende til de gældende regler for opfølgning af integra-
tionskontrakten vil opfølgningen på »Min Plan« med forsla-
get som hovedregel skulle ske mindst hver tredje måned,
indtil målene i planen er opfyldt. For så vidt angår udlæn-
dinge, der er på barsel, i ordinær beskæftigelse eller ordinær
uddannelse vil opfølgningen på »Min Plan« ligeledes svarer
til de gældende regler.
Samtidig foreslås det, at integrationsplanen videreføres,
men at planen for så vidt angår oplysninger om uddannelse
og beskæftigelse kun skal indeholde de oplysninger, som
indgår i »Min Plan«, så dobbeltarbejde undgås. Hermed
fastholdes kommunernes pligt til at tilbyde flygtninge og fa-
miliesammenførte en integrationsplan og dermed kommu-
nernes forpligtelser til i indsatsen at have et bredere fokus på
udlændingens integration også i samfundslivet og civilsam-
fundet. For familiers vedkommende skal der i videst muligt
omfang være fokus på den samlede families forhold og be-
hov, herunder også hos børn, så senere integrationsproble-
mer forebygges.
2.4. Tidlig afklaring og visitation
2.4.1. Gældende ret
I integrationsloven skelnes der i de gældende regler mel-
lem udlændinge, der modtager kontanthjælp alene på grund
af ledighed, og udlændinge, der modtager hjælpen ikke ale-
ne på grund af ledighed. Sondringen fremgår af integrations-
lovens § 26 a og tydeliggør, at der er forskellige indsatser
for de to grupper, og beskæftigelsesministeren fastsætter
ifølge § 20 c nærmere regler om, hvordan jobcenteret skal
foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud udlæn-
dingen skal følge. Dette er udmøntet i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
I den generelle beskæftigelsesindsats er kontant- og ud-
dannelseshjælpsmodtagere omfattet af et grundigt visitati-
onsforløb, hvor ledige under 30 år, som har en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse, og ledige, som er fyldt 30
år, visiteres som henholdsvis jobparate eller aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere, mens ledige under 30 år uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse visiteres som hen-
holdsvis uddannelsesparate eller aktivitetsparate uddannel-
seshjælpsmodtagere. I forbindelse med visitationen fastsæt-
tes indholdet i beskæftigelsesindsatsen.
Det er udmøntet i § 2 i bekendtgørelse om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, at en kontanthjælpsmodtager er jobpa-
rat, hvis personen vurderes at være i stand til at påtage sig et
ordinært arbejde, som gør pågældende i stand til at forsørge
sig selv inden for tre måneder, og at en kontanthjælpsmodta-
ger er aktivitetsparat, hvis personen ikke vurderes at være i
stand til dette inden for de tre måneder.
Det er også udmøntet i samme bestemmelse, at en uddan-
nelseshjælpsmodtager er uddannelsesparat, hvis personen
vurderes - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne
påbegynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre
denne på ordinære vilkår. Vurderes personen ikke at have
nogen barrierer og dermed ikke at have behov for støtte og
hjælp i forhold til at starte på en uddannelse, som personen
kan gennemføre på ordinære vilkår, er personen åbenlyst
uddannelsesparat. En uddannelseshjælpsmodtager er aktivi-
tetsparat, hvis personen vurderes at have behov for ekstra
støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden personen
kan påbegynde en uddannelse og gennemføre denne på al-
mindelige vilkår.
Det er ligeledes udmøntet i § 3 i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, at en udlænding, der modtager
kontanthjælp og er omfattet af integrationsprogrammet,
modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, hvis per-
sonen visiteres som jobparat, det vil sige, hvis personen vur-
deres at være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde,
som gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv inden
for tre måneder. Og at udlændingen modtager kontanthjælp
ikke alene på grund af ledighed, hvis personen vurderes som
aktivitetsparat, det vil sige, hvis personen vurderes ikke at
være i stand til at påtage sig et ordinært arbejde, som gør på-
gældende i stand til at forsørge sig selv inden for tre måne-
der.
I forbindelse med den første samtale, som finder sted se-
nest en uge efter første henvendelse til kommunen om
hjælp, visiteres kontanthjælpsmodtagere henholdsvis jobpa-
rate eller aktivitetsparate. For uddannelseshjælpsmodtagere
er der ifølge § 34 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats mulighed for ved første samtale at blive visiteret
åbenlyst uddannelsesparat, hvis personen ikke har barrierer i
forhold til at starte uddannelse. I helt særlige tilfælde kan
personen også ved første samtale visiteres aktivitetsparat ud-
dannelseshjælpsmodtager, hvis det er helt åbenbart, at per-
sonen har svære sociale- og/eller eller helbredsmæssige ud-
fordringer. De uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke ved
første samtale vurderes åbenlyst uddannelsesparate eller ak-
tivitetsparate, er uddannelsesparate de første tre måneder fra
første henvendelse til kommunen og hjælp, hvorefter perso-
15
nen ved udløbet af de tre første måneder visiteres endeligt
som uddannelses- eller aktivitetsparat.
Ligesom i den generelle beskæftigelsesindsats skal job-
centeret under kontaktforløbet løbende følge op på perso-
nens udvikling og på, om der er behov for omvisitering mel-
lem visitationskategorierne.
Aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere
har ifølge § 18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ret
til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at perso-
nen får en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og
koordineret på tværs af de kommunale forvaltninger.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at ledige flygtninge og familiesammenførte
udlændinge, der opfylder betingelserne for kontant- eller ud-
dannelseshjælp, skal igennem den samme grundige visitati-
on som henholdsvis jobparate, uddannelsesparate eller akti-
vitetsparate, som findes i den generelle beskæftigelsesind-
sats.
Det foreslås, at aktivitetsparate ligesom i den generelle be-
skæftigelsesindsats får ret til en koordinerende sagsbehand-
ler.
Kommunen skal i den forbindelse foretage en generel
kompetenceafklaring. Alle deltagere skal, hvor det vurderes
at være relevant, have tilbudt en formel vurdering af med-
bragte uddannelseskvalifikationer eller en realkompetence-
vurdering i uddannelsessystemet, forudsat de opfylder de
gældende adgangskrav herfor. En realkompetencevurdering
foregår i forhold til en eller flere konkrete uddannelser, her-
under kurser, i uddannelsessystemet. Adgangskravene til en
realkompetencevurdering vil afhænge af, hvilken uddannel-
se der skal realkompetencevurderes i forhold til. Adgangs-
kravene vil stå beskrevet i de love og bekendtgørelser, som
den konkrete uddannelse er reguleret efter. Hvis man f.eks.
ønsker at blive realkompetencevurderet i forhold til en ar-
bejdsmarkedsuddannelse (AMU), kræver det ifølge bekendt-
gørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. nr. 724 af 21.
juni 2013, at personen har fast bopæl eller reel og faktisk be-
skæftigelse i Danmark. En person, der er registreret med fast
bopæl i Det Centrale personregister (CPR), anses i den for-
bindelse for at have fast bopæl i Danmark.
Den grundige visitation betyder, at der afholdes mindst tre
samtaler i visitationsperioden, samt at udlændingen visiteres
til danskuddannelse, og der igangsættes et virksomhedsrettet
tilbud.
Som led i regeringens integrationsudspil foreslås indført
en hurtig og målrettet fast track-vurdering fra Styrelsen for
Videregående Uddannelser af udenlandske uddannelsers ni-
veau i forhold til det danske uddannelsessystem med henblik
på at bistå operatører i asylsystemet og de integrationsan-
svarlige sagsbehandlere i kommunerne med en øjeblikkelig
afklaring.
Den konkrete tilrettelæggelse af sagsgangen foretages af
Styrelsen for Videregående Uddannelser. En fast track-vur-
dering kan indebære en hurtig vurdering fra Styrelsen for
Videregående Uddannelser af, hvilke uddannelser de pågæl-
dende flygtninge og familiesammenførte udlændinge har
(maks. 2 til 3 uger), men kan f.eks. udelade en tidskrævende
verificering af eksamensbevisernes ægthed. Fast track-vur-
deringen kan følges op af en ordinær individuel vurdering,
hvor også ægtheden af eksamensbeviser verificeres, og hvor
der udstedes et vurderingsbrev som en myndighedsafgørelse
til flygtningen eller den familiesammenførte.
En fast track-vurdering er et supplerende tilbud. Uddan-
nelsesvurderinger for nytilkomne flygtninge og familiesam-
menførte i integrationsprogrammet skal i mange tilfælde be-
stå af den fulde ordinære uddannelsesvurdering.
Kommunen gennemfører en generel kompetenceafklaring
af alle nytilkomne. På den baggrund kan der vælges mellem
følgende tre spor:
– Udlændinge uden uddannelse og uden erhvervserfaring:
Kommunen tilrettelægger selv model for den nytilkom-
nes videre kompetenceforløb.
– Ufaglærte eller udlændinge med erhvervserfaring: For-
mel realkompetencevurdering i uddannelsessystemet i
forhold til en relevant uddannelse som f.eks. arbejdsmar-
kedsuddannelse eller erhvervsuddannelse, forudsat at
den pågældende opfylder de gældende betingelser for at
opnå en sådan vurdering.
– Udlændinge med relevant medbragt uddannelse: Tilbud
om formel vurdering af medbragte uddannelseskvalifi-
kationer i henhold til reglerne i lov om vurdering af
udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. hos Styrel-
sen for Videregående Uddannelser.
Den første samtale kan for de udlændinge, der ikke er be-
rettiget til kontant- eller uddannelseshjælp i integrationspro-
grammet, benyttes til at oplyse om muligheden for, at ud-
lændinge med medbragte uddannelseskvalifikationer kan få
en formel vurdering af niveauet for disse kvalifikationer,
som sammenlignes med niveauet af tilsvarende danske ud-
dannelser. Derudover kan den første samtale anvendes til at
oplyse om muligheden for beskæftigelsesrettede tilbud jf. §
23. Derudover skal kommunalbestyrelsen henvise udlændin-
gen til danskuddannelse.
2.5. Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse.
2.5.1. Uddannelsespålæg til unge under 30 år uden ud-
dannelse
2.5.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 16 a i integrationsloven gives
der uddannelsespålæg til nytilkomne unge under 25 år, der
modtager kontanthjælp, når kommunalbestyrelsen har vur-
deret, at en ung udlænding uden en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse og uden forsørgerpligt over for hjemme-
boende børn vil være i stand til at gennemføre en uddannel-
se på ordinære vilkår.
Udlændinge, der vurderes i stand til dette, pålægges inden
for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på relevan-
te studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser,
16
hvor de kan modtager SU, elevløn e.l. En udlænding er for-
pligtet til at påbegynde og gennemføre den uddannelse, som
personen optages på. Personen skal på lige fod med andre
ansøgere opfylde de gældende adgangskrav m.v. til uddan-
nelsen for at kunne optages. Vurderer kommunalbestyrelsen,
at der er risiko for, at den unge, som påbegynder en uddan-
nelse, kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre ud-
dannelsen, skal jobcenteret underrette uddannelsesinstitutio-
nen om, at den unge er pålagt at påbegynde en uddannelse,
hvilket kan ske uden samtykke fra den unge.
2.5.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det foreslås, at den gældende bestemmelse om uddannel-
sespålæg ophæves og erstattes af de regler, der gælder for
uddannelsespålæg i den generelle beskæftigelsesindsats, så-
ledes at disse regler også kommer til at gælde for udlændin-
ge omfattet af integrationsprogrammet. Reglerne om uddan-
nelsespålæg i den generelle beskæftigelsesindsats for uddan-
nelseshjælpsmodtagere fremgår af § 21 b, stk. 3-8, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og af regler fastsat i medfør
heraf, bl.a. i § 45 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Ifølge disse regler gælder følgende:
– Jobcenteret skal ved første samtale pålægge en person
under 30 år, som ikke har en erhvervskompetencegiven-
de uddannelse, at komme med relevante forslag til en el-
ler flere studie- eller erhvervskompetencegivende ud-
dannelser, som personen på kortere eller længere sigt vil
kunne påbegynde og gennemføre på almindelige vilkår.
Fristen herfor fastlægges under hensyn til den enkeltes
ressourcer og behov for supplerende støtte. For aktivi-
tetsparate unge med store udfordringer vil fristen typisk
være lang. Jobcenteret iværksætter aktiviteter og tilbud,
jf. nedenfor, som gør personen i stand til at komme med
forslag til uddannelser, som personen vil kunne gennem-
føre.
– Jobcenteret skal dernæst pålægge personen at søge om
optagelse på en eller flere uddannelser, og personen er
forpligtet til at påbegynde og gennemføre den uddannel-
se, personen optages på. Det er en betingelse, at perso-
nen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i
form af SU, elevløn e.l., f.eks. i form af praktikløn eller
skoleydelse. I den forbindelse bemærkes det, at flygtnin-
ge og familiesammenførte udlændinge er berettiget til at
modtage SU, jf. § 9 stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om
Statens Uddannelsesstøtte. Med andre ord fremgår det af
SU-reglerne, at reglen om, at man som udlænding skal
have opholdt sig i landet i to år for at få SU, ikke gælder
for flygtninge eller familiesammenførte udlændinge,
som er omfattet af § 2, stk. 2, eller 3, i integrationsloven.
– Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om,
at personen er pålagt at begynde og gennemføre en ud-
dannelse, herunder de aktiviteter og indsatser, pågælden-
de har fået af jobcenteret, evt. test og prøveresultater, og
om jobcenteret vurderer, at der er risiko for, at pågæl-
dende kan få særlige vanskeligheder ved at gennemføre
uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette
jobcenteret, når personen optages, samt hvis uddannel-
sesinstitutionen vurderer, at der er risiko for frafald. Un-
derretningerne kan ske uden samtykke fra personen. Job-
centeret fortsætter indsatsen helt frem til uddannelsens
start.
Ligesom for unge under den generelle beskæftigelsesind-
sats skal målet for unge udlændinge, som har fået et uddan-
nelsespålæg, være ordinær uddannelse. De skal derfor stå til
rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse. Kravet
om deltagelse i virksomhedsrettede tilbud betyder for disse
unge, at der skal findes et virksomhedsrettet tilbud, som
hjælper den enkelte med at blive afklaret omkring sine øn-
sker til uddannelse, og som understøtter uddannelsesvalget.
Det virksomhedsrettede tilbud skal således give den unge er-
faringer og en arbejdsidentitet inden for det arbejdsområde,
som uddannelsen er rettet imod. For en ung, der f.eks. har et
ønske om at arbejde med børn, kunne et passende tilbud væ-
re virksomhedspraktik i en børnehave.
Alle modtagere af uddannelseshjælp skal ligesom i den
generelle beskæftigelsesindsats som udgangspunkt mødes
som uddannelsesparate, med mindre det ved den første sam-
tale viser sig helt åbenbart, at personen skal visiteres som
aktivitetsparat.
Aktivitetsparate unge udlændinge har større udfordringer
end uddannelsesparate, som der skal tages hånd om, inden
de bliver i stand til at gå i gang med en uddannelse på ordi-
nære vilkår. Derfor vil forløbet for disse kunne være af læn-
gere varighed, men det skal dog gennemføres på så kort tid,
som det vil være muligt under hensyntagen til den unges
muligheder og behov.
Kommunen skal desuden efter behov give mentorstøtte til
ikke mindst de særligt udsatte unge under hele forløbet.
Der vil som i den generelle beskæftigelsesindsats være
mulighed for ved den første samtale at visitere de unge som
åbenlyst uddannelsesparate, hvis de ikke har barrierer i for-
hold til at påbegynde en uddannelse og heller ikke har brug
for en uddannelsesafklarende indsats. Disse unge skal så
vidt muligt arbejde for deres uddannelseshjælp, indtil de
kommer i gang med deres uddannelse, hvorfor de skal stå til
rådighed for arbejdsmarkedet, tilmelde sig som jobsøgende i
jobcenteret og udarbejde cv og deltage i nytteindsats eller
virksomhedspraktik, indtil de påbegynder deres uddannelse.
Beskæftigelsesministeren har fastsat nærmere regler om
uddannelsespålægget i § 45 i bekendtgørelse om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Der er heri bl.a. fastsat regler om,
hvilke oplysninger uddannelsespålægget skal indeholde, di-
gitalisering og procedurer for pålægget og for afgivne til-
bud.
2.5.2. Uddannelseshjælp til unge under 30 år uden uddan-
nelse
2.5.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i kontanthjælpslovgivningen, der
blev indført ved udmøntningen af »Aftale om en reform af
kontanthjælpssystemet - flere i uddannelse og job« fra april
17
2013, modtager unge under 30 år uden en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse uddannelseshjælp. Formålet med
uddannelseshjælpen er - sammen med den aktive indsats,
herunder reglerne om uddannelsespålæg - at understøtte, at
flest mulige af de unge får en uddannelse. Grundydelsen for
uddannelseshjælp er fastsat på niveau med SU-satserne, så
de unge får samme ydelse med uddannelseshjælp, som når
de starter på en uddannelse.
Alle unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år visite-
res enten som uddannelsesparate eller aktivitetsparate. En
ung, der er visiteret som aktivitetsparat efter tre måneder, får
ret til at modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen,
når personen deltager i aktiviteter i form af tilbud, eller når
den unge har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud.
Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den unges samlede
ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer
til den dagældende kontanthjælpssats. Hvis kommunen ikke
kan tilbyde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til
rådighed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale akti-
vitetstillæg. Den unge har tidligst ret til aktivitetstillæg efter
tre måneder med uddannelseshjælp. Dog får den unge, der i
helt særlige tilfælde bliver visiteret aktivitetsparat ved den
første samtale efter senest en uge, fordi personen har særligt
komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller so-
ciale barrierer, ret til aktivitetstillæg allerede fra dette tids-
punkt.
De øvrige unge under 30 år med en erhvervskompetence-
givende uddannelse modtager kontanthjælp med en unge-
sats, mens personer, der er fyldt 30 år, modtager kontant-
hjælp med voksensats.
Alle unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år visiteres
enten som jobparate eller aktivitetsparate. Her gælder også,
at de aktivitetsparate kan få aktivitetstillæg til kontanthjælp,
når de har modtaget kontanthjælp i tre måneder. Også her er
satsen for aktivitetstillæg fastsat, så den unges samlede ydel-
se i form af kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til den
dagældende kontanthjælpssats. Den unge har ret til aktivi-
tetstillægget, når den unge deltager i et aktiv tilbud, eller når
den unge har tilkendegivet, at vedkommende ønsker tilbud.
Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv indsats til trods
for, at den unge står til rådighed for en aktiv indsats, skal
kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge har dog tid-
ligst ret til aktivitetstillæg efter tre måneder med kontant-
hjælp. Helt svarende til det, der gælder for uddannelses-
hjælpsmodtagere, får den unge, der i helt særlige tilfælde
bliver visiteret aktivitetsparat ved den første samtale efter
senest en uge, fordi personen har særligt komplekse udfor-
dringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, ret
til aktivitetstillæg allerede fra dette tidspunkt.
Særdeles tunge faglige udfordringer kan betyde, at en per-
sons sociale og/eller helbredsmæssige barrierer samlet set
kan vurderes at være særligt komplekse, så en person på den
baggrund visiteres åbenlyst aktivitetsparat.
Alle nytilkomne udlændinge, der i dag skal påbegynde et
integrationsprogram efter integrationsloven, når de ankom-
mer til Danmark, modtager efter de gældende regler kon-
tanthjælp under forløbet uanset deres alder, og uanset om de
har en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Svarende til de øvrige kontanthjælpsmodtagere visiteres
denne gruppe som enten jobparate eller aktivitetsparate. Da
de er omfattet af de gældende regler om kontanthjælp, får de
aktivitetsparate, der ikke er fyldt 30 år, ret til aktivitetstillæg
til kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i tre må-
neder. Som ovenfor nævnt er satsen for aktivitetstillæg fast-
sat, så den unges samlede ydelse i form af kontanthjælp og
aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats.
2.5.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Med nærværende lovforslag foreslås, at der sker en fuld
harmonisering med ydelserne i kontanthjælpssystemet for
personer, som er omfattet af integrationsprogrammet efter
integrationsloven.
Forslaget om fuld harmonisering med ydelserne i kontant-
hjælpssystemet indebærer, at unge under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal
modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30
år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse.
Satserne for grundydelsen for uddannelseshjælp, som dis-
se unge udlændinge vil få fremover, er fastsat på niveau
med SU-satserne og afhænger af, om personen har forsør-
gelsespligt overfor eget barn/børn under 18 år, om et evt.
eget barn forsørges i hjemmet, og om personen har erhver-
vet ret til ekstra børnetilskud efter børnetilskudsloven, om
personen er under 25 år eller er fyldt 25 år, og om personen
er udeboende eller bor hos en eller begge forældre.
Herudover er der særlig satser for kvinder, der er gravide
og har passeret 12. svangerskabsuge, og for personer, der
har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret
som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psyko-
tisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv
lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og
emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.
Efter forslagets indhold skal de unge under 30 år, der er
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven
og ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse, således
visiteres som uddannelsesparate eller aktivitetsparate helt
svarende til de gældende regler for uddannelseshjælpsmod-
tagere.
Som det allerede gælder for uddannelseshjælpsmodtagere
i dag, vil en aktivitetsparat ung uddannelseshjælpsmodtager,
der er omfattet af integrationsprogrammet efter integrations-
loven og ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse,
kunne få aktivitetstillæg efter tre måneder med uddannelses-
hjælp. Som det ligeledes allerede gælder for uddannelses-
hjælpsmodtagere i dag, hvor kommunen i helt særlige tilfæl-
de, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i
form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, har visiteret
18
personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter se-
nest en uge, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tids-
punkt. Særdeles tunge faglige udfordringer kan betyde, at en
persons sociale og/eller helbredsmæssige barrierer samlet
set kan vurderes at være særligt komplekse, så en person på
den baggrund visiteres åbenlyst aktivitetsparat.
Den unge har ret til aktivitetstillægget, når den unge delta-
ger i et aktiv tilbud, eller når den unge har tilkendegivet, at
vedkommende ønsker tilbud. Hvis kommunen ikke kan til-
byde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådig-
hed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitets-
tillæg.
Forslaget indebærer også, at de gældende regler om bar-
selstillæg til uddannelseshjælp vil gælde for de unge under
30 år, der er omfattet af integrationsprogrammet og ikke har
en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som er visi-
teret som uddannelsesparate. Kommunen yder et barselstil-
læg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, til perso-
ner, der er visiteret som uddannelsesparate, og som har ret
til fravær ved graviditet, barsel og adoption.
2.6. Bedre understøttelse af virksomhedsindsats for udsat-
te
2.6.1. Gældende ret
De gældende bestemmelser i § 23 i integrationsloven in-
deholder ikke eksplicit regler om forberedende virksom-
hedsrettet forløb, som skal gøre udlændinge, der er langt fra
arbejdsmarkedet, i stand til at deltage i egentligt virksom-
hedsforløb. Der er efter lovens § 23 a mulighed for at give
udlændinge under integrationsprogrammet tilbud om vejled-
ning og opkvalificering, som har til formål at afdække og
udvikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige kom-
petencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarke-
det. Tilbuddet kan bestå af korte vejlednings- og afklarings-
forløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb,
herunder højskoleophold, praktik under uddannelsesforløbet
samt fagspecifik danskundervisning, ordinære uddannelses-
forløb eller særlige opkvalificerende forløb med henblik på
anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske ar-
bejdsmarked.
Der er mulighed for praktikperioder under særligt tilrette-
lagte uddannelsesforløb, som sammenlagt kan have en va-
righed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode
kan højst have en varighed på 1 måned.
2.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunen skal kunne give tilbud om vej-
ledning og opkvalificering i form af et særligt tilrettelagt
virksomhedsrettet forløb som første ret og pligt-tilbud til ak-
tivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtage-
re.
Tilbuddet har bl . a.til formål at understøtte, at udlændin-
ge, der ikke er i stand til at deltage i de almindelige beskæf-
tigelsesrettede tilbud, bliver i stand til at deltage i egentlige
virksomhedsforløb.
Forløbet består f.eks. af følgende elementer:
– Introduktion, hvor der arbejdes med udlændingens for-
udsætninger og motivation og med at få identificeret re-
levante arbejdsopgaver.
– Individuel matchning og etablering af kontakt mellem
virksomheden og udlændingen, hvor der udarbejdes en
særskilt jobaftale med den relevante arbejdsplads. Dette
indebærer bl.a. en beskrivelse af arbejdsopgaver og at
finde en kontaktperson på arbejdspladsen.
– Fastholdelse af udlændingen i tilbuddet. Forløbet starter,
inden personen deltager i et virksomhedsrettet tilbud,
men kan fortsætte, mens personen deltager i det virk-
somhedsrettede tilbud for at sikre fastholdelse.
Særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb må ikke
forveksles med kommunale aktiveringsprojekter, dvs. med
tilbud om særligt tilrettelagte projekter efter lovens § 23 a,
stk. 1, nr. 2. Der er således ikke mulighed for under særligt
tilrettelagte virksomhedsrettede forløb at etablere kommuna-
le aktiveringsprojekter, hvor der udføres produktion med
henblik på afsætning eller servicearbejde for borgere.
Det foreslås, at de særligt tilrettelagte virksomhedsrettede
forløb kan indgå som et ret og pligt-tilbud i op til 13 uger
for aktivitetsparate i forbindelse med det første tilbud. En
eventuel forlængelse af tilbuddet vil ikke kunne erstatte ud-
lændingens ret og pligt til virksomhedsrettede tilbud i form
af virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller nyt-
teindsats.
2.7. Jobparate og åbenlyst uddannelsesparate
2.7.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 26 a i integrationsloven skal en
udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp
alene på grund af ledighed, ved første henvendelse om hjælp
tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Kommunen
har pligt til at sikre, at det sker.
Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
arbejdssøgende.
Det er fastsat i § 26 i bekendtgørelse om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, at kontanthjælpsmodtagere løbende skal do-
kumentere alle deres jobsøgningsaktiviteter i deres joblog på
»Min side« på Jobnet.
Efter gældende regler i § 26 a, stk. 2, i integrationsloven
skal udlændingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter til-
melding som arbejdssøgende lægge en beskrivelse (cv) af
tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvri-
ge forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde
arbejde på Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive
mindst et beskæftigelsesmål. Jobcenteret kan fastsætte en
frist inden for de 3 uger for, hvornår oplysningerne skal væ-
re lagt i Jobnet. Er der på Jobnet cv-oplysninger fra en tidli-
gere tilmelding som arbejdssøgende, skal oplysningerne
straks på ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bli-
ver tilmeldt som arbejdssøgende.
19
Jobcenteret skal ifølge den gældende regel i § 26 a, stk. 3,
i integrationsloven senest 3 uger efter udlændingens tilmel-
ding som arbejdssøgende afholde en cv-samtale med udlæn-
dingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen
har lagt i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det
aftales, hvordan jobcenteret skal bistå udlændingen med at
finde et arbejde, og udlændingen kan pålægges at søge rele-
vante ledige job.
2.7.1.1. Særligt om den generelle indsats efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats efter udmøntningen af kontant-
hjælpsreformen
Efter gældende regler i den generelle beskæftigelsesind-
sats (kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) skal
jobparate kontanthjælpsmodtagere samt uddannelseshjælps-
modtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate:
1) Give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæfti-
gelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af
betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde
samt angive mindst ét beskæftigelsesmål.
2) Hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding ind-
lægge cv-oplysningerne i Jobnet.
Kravet om afgivelse af oplysninger til brug for cv og ind-
lægning i Jobnet omfatter efter lov nr. 895 af 4. juli 2013 om
implementering af kontanthjælpsreformen også aktivitetspa-
rate kontanthjælpsmodtagere. Ikrafttrædelsestidspunktet her-
for er endnu ikke fastsat.
Det er fastsat i § 14 i bekendtgørelse om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, at jobparate kontanthjælpsmodtagere samt
uddannelseshjælpsmodtagere, som vurderes åbenlyst uddan-
nelsesparate, og som er tilmeldt som arbejdssøgende, skal
gøre cv’et tilgængeligt for søgning i Jobnet og løbende
ajourføre beskæftigelsesrelevante oplysninger i Jobnet.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelsen justeres i overensstemmelse
med ændringerne af visitationsbestemmelserne i den gene-
relle indsats i forbindelse med kontanthjælpsreformen. Kon-
tanthjælpsmodtagere visiteres efter implementeringen af re-
formen som enten jobparate eller aktivitetsparate og uddan-
nelseshjælpsmodtagere som enten (åbenlyst) uddannelsespa-
rate eller aktivitetsparate.
Det foreslås videre, at jobparate kontanthjælpsmodtagere
og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Tilmel-
dingen skal ske i forbindelse med den første samtale med
kommunen og kommunen har pligt til at sikre dette.
Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
arbejdssøgende. Kommunen kan dog på baggrund af en vur-
dering af udlændingens sproglige forudsætninger træffe af-
gørelse om, at udlændingen ikke skal tjekke sine jobforslag
på Jobnet hver syvende dag og dermed bekræfte, at pågæl-
dende er arbejdssøgende, hvis udlændingens sproglige for-
udsætninger ikke er tilstrækkelige til at personen kan opfyl-
de kravet.
Det vil ved bekendtgørelse blive fastsat, at jobparate kon-
tanthjælpsmodtagere samt uddannelses- hjælpsmodtagere,
som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og som er tilmeldt
som arbejdssøgende, alene skal gøre cv’et tilgængeligt for
søgning i Jobnet og løbende ajourføre beskæftigelsesrele-
vante oplysninger i Jobnet, såfremt udlændingen mindst
hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet.
Udlændinge, som har ansøgt om eller modtager kontant-
hjælp samt udlændinge, som har ansøgt om eller modtager
uddannelseshjælp, og som er åbenlyst uddannelsesparate,
skal give fyldestgørende oplysninger om tidligere beskæfti-
gelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af be-
tydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde. Perso-
nen skal endvidere angive mindst ét beskæftigelsesmål.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere skal hurtigst muligt og
senest 3 uger efter tilmelding indlægge de ovenfor nævnte
oplysninger i Jobnet. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodta-
gere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmod-
tagere skal efter forslaget senest 3 uger fra den første hen-
vendelse til kommunen om hjælp indlægge disse oplysnin-
ger i Jobnet og skal løbende ajourføre oplysningerne.
Jobcenteret skal i forbindelse med afholdelse af individu-
elle samtaler i kontaktforløbet sikre, at de oplysninger, som
udlændingen har lagt i Jobnet, er fyldestgørende.
Kommunen skal, såfremt den på baggrund af udlændin-
gens sproglige og andre forudsætninger beslutter, at udlæn-
dingen mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag
på Jobnet og dermed bekræfte sin jobsøgning, ved medbe-
tjening eller lignende bistå udlændingen med at lægge cv-
oplysninger på Jobnet.
2.8. En ekstra indsats efter 1 år
2.8.1. Gældende ret
Der er ikke i de gældende regler bestemmelser om, at ind-
satsen for en udlænding med et integrationsprogram skal
styrkes et år efter, at kommunen har overtaget ansvaret for
personen.
2.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at indsatsen efter det første år med integrati-
onsprogrammet styrkes i form af en mere håndholdt indsats
for udlændinge, som modtager kontanthjælp eller uddannel-
seshjælp.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere vil med forslaget få en
personlig jobformidler, og uddannelsesparate uddannelses-
hjælpsmodtagere vil med forslaget få en personlig uddannel-
sesformidler, som skal sikre, at den enkelte fortsat er moti-
veret og har et stærkt fokus på job eller uddannelse.
For aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodta-
gere foreslås, at de ved starten af det op til toårige styrkede
forløb skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet
efter kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v., således at kommunen ud fra re-
habiliteringsteamets indstilling kan fastlægge en tværfaglig
indsats, som kan fremme den videre integration på arbejds-
20
markedet eller i uddannelsessystemet. Målet er, at den en-
kelte udlænding i videst muligt omfang opnår tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Ved sagens forelæggelse for rehabiliteringsteamet skal det
fremgå af sagen, at der er tale om en sag om en udlænding,
der er visiteret som aktivitetsparat, således at rehabiliterings-
teamet ved, at der alene skal afgives indstilling om den
tværfaglige indsats og om tilrettelæggelsen af opfølgningen.
Det foreslås, at rehabiliteringsplanens forberedende del
skal udarbejdes efter reglerne i § 30 a, stk. 1-3, og § 31 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats for en udlænding, der skal
have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Rehabilite-
ringsplanens forberedende del danner grundlag for rehabili-
teringsteamets behandling af sagen. Den forberedende del
skal indeholde personens uddannelses- og beskæftigelses-
mål, en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelses-
mæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfor-
dringer, herunder dokumentation for den forudgående ind-
sats på disse områder, og den praktiserende læges vurdering
af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne
arbejde. Det foreslås dog, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at sagen skal kunne forelægges for reha-
biliteringsteamet med de allerede indhentede lægelige oplys-
ninger, hvis sagen dermed vurderes at være tilstrækkeligt
belyst.
Det foreslås, at der, som i sager om ressourceforløb, flek-
sjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, førtidspensi-
on, jobafklaringsforløb og sygedagpengesager visiteret til
kategori 3, der behandles i rehabiliteringsteamet efter § 31 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kunne fastsættes
nærmere regler om indhold og udformning af rehabilite-
ringsplanens forberedende del. Den forberedende del skal
alene være beskrivende og indeholde oplysninger om perso-
nens erfaringer og ressourcer i forhold til arbejde og uddan-
nelse, ressourcer i forhold til familie og netværk m.v., be-
skæftigelsesmæssige og sociale udfordringer og ønsker i
forhold til at komme i job og uddannelse, helbredssituation
og vurdering af helbredets betydning for job og uddannelse
samt forsørgelseshistorik. Herudover skal den forberedende
del indeholde oplysninger om kommunens hidtidige beskæf-
tigelsesmæssige og andre relevante indsatser for udlændin-
gen. Desuden skal den forberedende del indeholde relevante
lægelige oplysninger. Det foreslås, at beskæftigelsesministe-
ren skal kunne fastsætte regler om, at den lægelige doku-
mentation kan ske ud fra allerede foreliggende lægelig do-
kumentation. De gældende regler om udarbejdelse af rehabi-
literingsplanens forberedende del findes i bekendtgørelse af
nr. 1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og re-
habiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob,
førtidspension m.v.
Det foreslås, at den tværfaglige indsats i det op til toårige
styrkede forløb kan bestå af beskæftigelsesrettede tilbud ef-
ter § 23 i form af i vejledning og opkvalificering, virksom-
hedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Herudover kan
indsatsen bestå af mentor efter § 23 d samt danskuddannelse
efter § 21. Endvidere kan den tværfaglige indsats bestå af
tilbud efter anden lovgivning, herunder lov om social ser-
vice og sundhedsloven. Den tværfaglige indsats kan tillige
indeholde indsatser, der kan stabilisere og forbedre udlæn-
dingens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på,
at udlændingen efterfølgende kan deltage i en beskæftigel-
sesindsats.
Det foreslås, at en udlænding, der er visiteret som aktivi-
tetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, og som
skal have en styrket indsats og have sin sag behandlet i reha-
biliteringsteamet, skal have en koordinerende sagsbehand-
ler. Den koordinerende sagsbehandler skal i samarbejde med
udlændingen udarbejde såvel rehabiliteringsplanens forbe-
redende del som rehabiliteringsplanens indsatsdel.
2.9. Danskuddannelse i integrationsprogrammet
2.9.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 21 i integrationsloven skal kom-
munalbestyrelsen inden 1 måned efter at have overtaget an-
svaret for en udlænding, som er omfattet af integrationspro-
grammet, henvise den pågældende til danskuddannelse efter
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Kom-
munalbestyrelsen kan helt eller delvis undlade at tilbyde en
udlænding deltagelse i danskuddannelse, når den pågælden-
des danskkundskaber skønnes at være tilstrækkelige, eller
når ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.
2.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Kommunalbestyrelsen skal henvise udlændingen til
danskuddannelse, jf. § 21 senest en måned efter at have
overtaget ansvaret for en flygtning eller en familiesammen-
ført udlænding. Henvisningen til danskuddannelse vil med
forslaget ske i forbindelse med kontaktforløbet. Danskud-
dannelsestilbud skal i videst mulig omfang kombineres med
den virksomhedsrettede indsats. Det kan f.eks. ske ved, at
danskundervisningen foregår på virksomheden, eller at
kommunen afsætter bestemte ugedage til danskundervis-
ning. Der ændres ikke på kravet om, at personen skal henvi-
ses til danskuddannelse efter danskuddannelsesloven inden
for 1 måned. Der ændres heller ikke i kravene til og omfan-
get af danskundervisningen, og deltagerne i integrationspro-
grammet vil ligesom i dag have pligt til at deltage i dansk-
uddannelsen og kan sanktioneres, hvis de ikke lever op til
denne pligt.
2.10. Målretning af resultattilskuddene i integrationspro-
grammet
2.10.1. Gældende ret
Kommunerne har i dag mulighed for at opnå et resultattil-
skud for hver af de nytilkomne flygtninge eller familiesam-
menførte udlændinge, som deltager i et integrationsprogram,
og som har en integrationskontrakt. Kommunerne kan hjem-
tage alle tre resultattilskud – beskæftigelse, uddannelse og
danskprøve for den samme udlænding, hvis betingelserne
herfor er opfyldt.
Der ydes resultattilskud når en person:
– Består danskprøven på den danskuddannelse/niveau,
som udlændingen er indplaceret på af sprogudbyderne.
21
Udlændingen skal indstille sig til prøve senest et år efter,
at uddannelsesretten som led i integrationsprogrammet
er ophørt og bestå prøven senest ved første prøvetermin
herefter. Danskuddannelse kan som led i integrations-
programmet have en varighed på op til fem år.
– Opnår 6 måneders ustøttet beskæftigelse af en varighed
på gennemsnitligt mindst 20 timer ugentligt. Jobbet skal
være påbegyndt inden den treårige introduktionsperiodes
ophør.
– Påbegynder en ordinær studie- eller erhvervskompeten-
cegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet
i en sammenhængende periode på mindst seks måneder
samt under studieforløbet kan modtage SU, elevløn e.l.,
der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag. Uddan-
nelsen skal være påbegyndt inden den treårige introduk-
tionsperiodes ophør.
Kommunen kan hjemtage et resultattilskud på 48.440 kr.
(2015-niveau), når en flygtning eller en familiesammenført
kommer i ordinær beskæftigelse og uddannelse, og 36.331
kr. (2015-niveau) ved bestået prøve i dansk.
2.10.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Det foreslås, at der gennemføres en målretning af resultat-
tilskuddene, som skal øge kommunernes fokus på, at udlæn-
dinge under integrationsprogrammet kommer i job eller or-
dinær uddannelse.
Der foreslås, at resultattilskuddene for ustøttet beskæfti-
gelse og ordinær uddannelse forhøjes med 100 pct. i de før-
ste to år og fastholdes uændret i det tredje år. For så vidt an-
går resultattilskuddet for bestået prøve i dansk vil der ske en
halvering af dette. Kriterierne for at opnå tilskuddene beva-
res uændrede.
Nedsættelsen af tilskuddet til danskuddannelse skal ses i
sammenhæng med omlægningen af den aktive indsats i inte-
grationsprogrammet. Omlægningen vil styrke kommunernes
fokus på at tilbyde de ledige en virksomhedsrettet indsats.
Kommunerne vil derfor opleve en tilskyndelse til at tilpasse
danskundervisningen efter det virksomhedsrettede tilbud og
evt. til integrering af danskundervisning med virksomheds-
rettede tilbud.
2.11. Lovforslagets øvrige elementer
Lovforslaget indeholder desuden nogle elementer, som ik-
ke er en del af regeringsudspillet, men som det er fundet
hensigtsmæssigt at medtage i sammenhæng med udspillet:
2.11.1. Harmonisering af visse regler for aktive tilbud
2.11.1.1. Ret til selvfundne tilbud om virksomhedspraktik
og løntilskud
2.11.1.1.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 23 i integrationsloven har
man som kontanthjælpsmodtager under integrationspro-
grammet ikke krav på en bestemt type virksomhedsrettet til-
bud eller et tilbud på en bestemt arbejdsplads. At en udlæn-
ding selv finder en virksomhed, som er interesseret i at få
personen i virksomhedspraktik eller i ansættelse med løntil-
skud, og som kan opfylde de formelle betingelser herfor, in-
debærer ikke, at udlændingen automatisk får ret til tilbuddet.
Det skal vurderes af jobcenteret, om det er det rette tilbud,
og jobcenteret kan i stedet vælge at give udlændingen et an-
det tilbud.
I den generelle beskæftigelsesindsats er der i modsætning
hertil i §§ 42 b og 52 a i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats regler om, at ledige kontanthjælpsmodtagere har ret til
tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud,
som de selv finder, hvis de formelle betingelser i øvrigt er
opfyldte. Virksomheden og den ledige aftaler selv varighe-
den, der ikke kan overskride varigheden af virksomheds-
praktik eller ansættelse med løntilskud efter de gældende
regler.
De formelle betingelser, der skal være opfyldt, er bl.a., at
tilbuddet ikke kan finde sted i den virksomhed, hvor perso-
nen senest har været ansat, at rimelighedskravet (og for løn-
tilskudsjob også merbeskæftigelseskravet) er opfyldt, og at
der foreligger skriftlige tilkendegivelser om dette fra ar-
bejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant.
2.11.1.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at kontanthjælpsmodtagere under integrati-
onsprogrammet omfattes af den samme ret. Kommunen skal
dermed for en udlænding, der selv har fundet et tilbud om
virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, hvor de
formelle betingelser er opfyldte, ikke foretage en vurdering
af den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarke-
dets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt op-
når varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.
Kommunen skal give tilbuddet og kan ikke give den ledige
et andet tilbud. Den ledige vil dog fortsat kunne formidles til
et ordinært job uden løntilskud.
2.11.1.2. Rimelighedskravet ved ansættelse med løntilskud
2.11.1.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 60 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, at der for løntilskudsansættelser i den generelle beskæf-
tigelsesindsats i såvel offentlige som private virksomheder
skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden
løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud samt perso-
ner i virksomhedspraktik. I § 83 i bekendtgørelse om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats er dette udmøntet, således at der i
virksomheder med 0 til 50 ansatte må være 1 person i virk-
somhedspraktik eller løntilskud for hver 5 ordinært ansatte,
og i virksomheder med over 50 ansatte må der derudover
være 1 person for hver 10 ordinært ansatte.
Denne regel - som også hedder rimelighedskravet - gælder
ikke for løntilskudsansættelser efter integrationsloven. Det
betyder, der efter integrationsloven er mulighed for at an-
sætte flere personer med løntilskud i forhold til antallet af
ordinære ansatte, end der er efter den generelle beskæftigel-
sesindsats.
22
2.11.1.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at rimelighedskravet harmoniseres imellem
de to lovgivninger, således at det også kommer til at gælde
for personer i løntilskud efter integrationsloven.
2.11.1.3. Befordringsgodtgørelse
2.11.1.3.1. Gældende ret
Efter gældende regler i § 23 f i integrationsloven kan ud-
lændinge af kommunen få hjælp til udgifter, der er doku-
menterede og rimelige, og som skyldes udlændingens delta-
gelse i integrationsprogrammet, hvis den pågældende eller
dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale
udgifterne.
Der kan herunder være tale om udgifter til deltagelse i
særlige forløb, til transport, til værktøj samt arbejdsredska-
ber og arbejdsbeklædning, til helt særligt undervisningsma-
teriale og til egenbetaling i forbindelse med ophold på høj-
skoler. Udlændinge kan dog ikke få hjælp til transportudgif-
ter under deltagelse i tilbud om ansættelse med løntilskud.
2.11.1.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at reglerne i integrationsprogrammet og i den
generelle indsats for kontanthjælpsmodtagere harmoniseres,
hvilket vil medføre regelforenkling og afbureaukratisering
samt sikre en mere ensartet praksis kommunerne imellem.
En udlænding, der deltager i integrationsprogrammet, får
efter forslaget ret til befordringsgodtgørelse for den daglige
transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbud m.v. gennem-
føres, for de kilometer, der ligger ud over de første 24 km.
Retten til godtgørelse gælder dog i henhold til forslaget ikke
ved deltagelse i tilbud om ansættelse med løntilskud hos en
privat arbejdsgiver.
Godtgørelsen udgør i henhold til forslaget 1,03 kr. pr. ki-
lometer (2015-niveau). Kilometersatsen følger den til enh-
ver tid gældende kilometersats efter ligningslovens § 9 c.
En udlænding får dog ret til den faktiske udgift til befor-
dring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges i henhold til forsla-
get til at fastsætte regler om muligheden for befordrings-
godtgørelse.
Det foreslås videre, at en udlænding, som deltager i inte-
grationsprogrammet, efter jobcenterets vurdering kan få ud-
betalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgø-
relse til anslåede udgifter til befordring ved at deltage i til-
bud m.v., dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud
over de første 24 km. Kommunen skal fastsætte nærmere
retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen og give infor-
mation til kommunens borgere om indholdet af retningslin-
jerne.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges i henhold til forsla-
get til at fastsætte regler om muligheden for befordrings-
godtgørelse om, at beløbet på 1.000 kr. kan hæves til 1.500
kr.
2.11.2. Udvidelse af personkredsen for danskuddannelse,
som omfattes af rådighedsbeløbet i integrationsloven
2.11.2.1. Gældende ret
Efter gældende regler i danskuddannelsesloven refunderer
staten 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskud-
dannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for
kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller er
henvist til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning i medfør af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats.
Der er i danskuddannelsesloven ikke fastsat et rådigheds-
beløb for udgifter til danskuddannelse eller arbejdsmarkeds-
rettet danskundervisning for kursister, som ikke er omfattet
af integrationsloven eller henvist til danskuddannelse eller
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Der er dog indsat en tekstanmærkning (nr. 150) på finans-
loven for 2015, som hjemler, at udgifter til danskuddannelse
for de nævnte persongrupper også omfattes af rådighedsbe-
løbet i integrationslovens § 45, stk. 5.
2.11.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
I aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som blev
indgået mellem regeringen og Enhedslisten i maj 2013, blev
det aftalt, at rådighedsbeløbet også skal omfatte udgifter til
danskuddannelse for personer, som ikke har nået at færdig-
gøre deres danskuddannelse under henholdsvis integrations-
programmet og introduktionsforløbet inden for de givne fri-
ster i integrationsloven. Det foreslås, at danskuddannelseslo-
vens refusionsbestemmelse præciseres i overensstemmelse
med ovennævnte tekstanmærkning på finansloven for 2015,
således at udgifter til alle målgrupper i danskuddannelseslo-
ven omfattes af rådighedsbeløbet i § 45, stk. 5, i integrati-
onsloven, dog således, at udgifter til arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning til personer, der er omfattet af danskud-
dannelseslovens § 2, stk. 1, og § 2 a, stk. 1, ikke omfattes af
rådighedsbeløbet.
2.12. Forholdet til frikommuneforsøget
2.12.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 7 a i lov om frikommuner har
kommunalbestyrelserne i frikommunerne mulighed for selv
at tilrettelægge hyppighed, form og indhold for opfølgning
på integrationskontrakten for udlændinge, som modtager
kontanthjælp, og hvor opfølgningen finder sted efter § 20,
stk. 1-4, i integrationsloven. Kommunalbestyrelsen har fort-
sat pligt til at følge op på integrationskontrakten. For udlæn-
dinge, der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannel-
se, og som ikke modtager kontanthjælp, kan reglerne i § 20,
stk. 1, 2. pkt., ikke fraviges.
Frikommunerne har således mulighed for at fravige mind-
stekravene for opfølgning, og opfølgningen kan tilrettelæg-
ges fleksibelt efter den enkeltes persons behov.
23
§ 7 a i lov om frikommuner ændrer ikke i kravene til ind-
holdet af integrationskontrakten i integrationslovens § 19,
hvorefter kontrakten skal beskrive udlændinges beskæftigel-
ses- og/eller uddannelsesmål og fastlægge indholdet af de
aktiviteter, der skal sikre, at de i kontrakten opstillede mål
opfyldes.
Efter de gældende regler i § 7 g i lov om frikommuner kan
kommunalbestyrelsen i en frikommune beslutte, at integrati-
onskontrakten ikke skal udarbejdes som et særskilt doku-
ment, men i stedet kan indeholdes i én fælles plan. Forsøget
går således alene ud på at ændre formkravet til integrations-
kontrakten fra at skulle være en særskilt indgået kontrakt til
i stedet at kunne indeholdes i én fælles plan. Alle øvrige be-
stemmelser om integrationskontraktens indhold, formål, op-
følgning og øvrige formkrav m.v. skal fortsat opfyldes efter
gældende regler.
Ud over integrationskontrakten kan den fælles plan også
indeholde
– en jobplan,
– en uddannelsesplan inden for rammerne af vejlednings-
loven og
– en opfølgningsplan efter sygedagpengeloven, hvis dette
er muligt som følge af en forsøgsbestemmelse herom i
medfør af § 80 i sygedagpengeloven, f.eks. som led i fri-
kommuneforsøg.
Som følge af § 4 i bekendtgørelse om frikommuneforsøg
på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet kan en integra-
tionskontrakt altid kombineres med en jobplan ved udarbej-
delse af én fælles plan.
Kombineres integrationskontrakten og/eller jobplanen
med en uddannelsesplan i én fælles plan, skal uddannelses-
planen udarbejdes inden for rammerne af vejledningsloven.
For så vidt angår en eventuel kombination med en opfølg-
ningsplan efter sygedagpengeloven, bemærkes det, at fri-
kommunerne har mulighed for at lave forsøg med udarbej-
delse af en opfølgningsplan i sygedagpengesager, jf. §§ 13
og 18 i den gældende bekendtgørelse om frikommuneforsøg
på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet. Den fælles
plan skal i alle tilfælde administreres og finansieres fuldt ud
af frikommunen.
Det er endvidere en forudsætning for iværksættelse af et
frikommuneforsøg med én fælles plan, at der som udgangs-
punkt ikke behandles følsomme personoplysninger, herun-
der helbredsoplysninger, uden personens samtykke. Det er
ligeledes en forudsætning, at frikommunen selv finansierer
og udvikler en it-løsning, og at it-løsningen bl.a. tager højde
for, at der fortsat skal indberettes data om den aktive indsats
i henhold til bekendtgørelse om det fælles datagrundlag og
statistiske datavarehus for beskæftigelsesindsatsen, herunder
oplysninger om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, selv om kommunen er undtaget fra kravet om pla-
ner.
2.12.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ord-
ning
Som følge af forslagets § 1, nr. 14, som erstatter integrati-
onskontrakten med »Min Plan«, foreslås det at ændre §§ 7 a
og 7 g i lov om frikommuner i overensstemmelse hermed.
Der er alene tale om konsekvensændringer, der ikke har til
hensigt at ændre de muligheder og pligter, som frikommu-
nerne har i dag.
Det betyder i forhold til § 7 a i lov om frikommuner, at en
frikommune kan tilrettelægge hyppigheden, formen og ind-
holdet af opfølgningen på »Min Plan« for kontant- og ud-
dannelseshjælpsmodtager, som deltager i integrationspro-
grammet efter integrationsloven.
I forhold til § 7 g i lov om frikommuner betyder forslaget,
at en frikommune kan beslutte at fravige §§ 19- 20 i integra-
tionsloven således, at integrationsprogrammet for en flygt-
ning eller en familiesammenført udlænding i stedet kan in-
deholdes i én fælles plan.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Udspillet »Alle skal bidrage – flygtninge og indvandrere
hurtigere i beskæftigelse« indeholder en række initiativer,
der har økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige. Dette lovforslag indeholder de dele af udspillet,
der omhandler uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen
over for målgruppen for udspillet.
I nedestående tabel ses de samlede direkte økonomiske og
administrative konsekvenser af lovforslaget i 2015-2018 og
fuldt indfaset. Lovforslaget er fuldt indfaset i 2019. Aktivi-
tetsniveauerne bag konsekvensberegningerne baserer sig på
Justitsministeriets prognose over antal opholdstilladelser til
flygtninge og familiesammenførte fra oktober 2014.
Tabel 1. Direkte økonomiske konsekvenser i alt
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Fuldt indfaset
I alt 29,0 -4,7 -4,4 -1,5 -1,6
Heraf
- Stat 32,2 28,2 -17,4 2,0 2,7
- Kommuner -3,2 -32,9 13,0 -3,4 -4,2
24
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
3.1 Alle skal yde for ydelsen og nytteindsats
Det eksisterende krav om fuldtidsaktivering i 37 timer om
ugen afskaffes og erstattes af en kontinuerlig virksomheds-
rettet indsats. Det mere virksomhedsrettede fokus betyder, at
alle senest efter tre måneder har ret og pligt til at deltage i et
virksomhedsrettet tilbud. Der må højest være 4 ugers pause i
den aktive virksomhedsrettede indsats efter første virksom-
hedsrettede tilbud.
Samlet set skønnes forslaget at medføre flere i virksom-
hedspraktik, hvilket ikke er forbundet med merudgifter, idet
udlændingen fortsat modtager samme offentlige forsørgelse
under virksomhedspraktikken som før. Forslaget skønnes ik-
ke at ændre på brugen af løntilskud og danskuddannelse.
Det skønnes, at lovforslaget medfører, at færre får tilbud
om vejledning og opkvalificering. Dette medfører sparede
udgifter til vejledning og opkvalificering på 49,7 mio. kr. i
2015, 184,5 mio. kr. i 2016, 178,2 mio. kr. i 2017, 139,9
mio. kr. i 2018 og 128,6 mio. kr. fuldt indfaset. Staten refun-
derer 50 pct. af kommunernes udgifter til aktive tilbud under
integrationsprogrammet. De statslige udgiftsmæssige konse-
kvenser indarbejdes på finanslovens § 17.39.04.10 Aktive
tilbud under integrationsprogrammet.
Det gøres muligt at give nytteindsats til nye flygtninge og
familiesammenførte. Dette er ikke forbundet med merudgif-
ter i forhold til i dag, idet udlændingen fortsat modtager
samme offentlige forsørgelse.
Herudover vil der være kommunale udgifter forbundet
med at tilvejebringe de ekstra virksomhedspladser på skøns-
mæssigt 0,9 mio. kr. i 2015, 6,9 mio. kr. i 2016, 7,0 mio. kr.
i 2017, 5,1 mio. kr. i 2018 og 3,6 mio. kr. fuldt indfaset. De
udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles
efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på bloktil-
skudsaktstykket for 2016.
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af alle skal yde for ydelsen
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Fuldt indfaset
Stat -24,9 -92,3 -89,1 -70,0 -63,3
Vejledning og opkvalificering -24,9 -92,3 -89,1 -70,0 -63,4
Kommuner -24,0 -85,4 -82,1 -64,9 -60,7
Vejledning og opkvalificering -24,9 -92,3 -89,1 -70,0 -64,3
Ekstra virksomhedspladser 0,9 6,9 7,0 5,1 3,6
I alt -48,8 -177,6 -171,2 -134,8 -125,0
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
3.2. Regelforenkling af planer
Den eksisterende integrationskontrakt afskaffes. Deltagere
i integrationsprogrammet skal i stedet have »Min Plan« på
Jobnet, som skal udstikke et samlet mål for beskæftigelses-
og uddannelsesindsatsen for udlændingen. Samtidig skal
den frivillige integrationsplan for så vidt angår oplysninger
om uddannelse og beskæftigelse kun indeholde de oplysnin-
ger, som indgår i »Min Plan«. Det skønnes, at mindrearbej-
det som ophævelsen af integrationskontrakten medfører,
svarer til det merarbejde, der er forbundet med at opdatere
»Min side«. Der skønnes statslige udgifter på 0,3 mio. kr.
pr. år vedr. it-udvikling. De statslige udgiftsmæssige konse-
kvenser indarbejdes på finanslovens § 17.46.73.10 IT-un-
derstøtning, udvikling.
Tabel 3. Økonomiske konsekvenser af regelforenkling af planer
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Fuldt indfaset
Stat 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
»Min Plan« 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
I alt 0,3 0,3 0,3 0,3 0,3
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
3.3. Tidlig afklaring og visitation
Kommunen skal senest 1 uge efter at have overtaget an-
svaret for en udlænding afholde en samtale med udlændin-
gen. Den fremrykkede visitation skønnes at medføre kom-
munale merudgifter til samtaler i størrelsesordenen 0,3 mio.
kr. i 2015 og 0,2 mio. kr. i 2016 og frem.
25
Ydelsesmodtagere skal igennem en grundig visitation som
jobparate, uddannelsesparate eller aktivitetsparate. Kommu-
nen skal i den forbindelse foretage en generel kompeten-
ceafklaring. Alle deltagere skal, hvor det vurderes at være
relevant, have tilbudt en formel vurdering af medbragte ud-
dannelseskvalifikationer eller tilbydes en realkompetence-
vurdering i uddannelsessystemet, forudsat at de opfylder de
gældende betingelser for at opnå en sådan vurdering. Vurde-
ring af uddannelser sker i henhold til reglerne i lov om vur-
dering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. ved
Styrelsen for Videregående Uddannelser. Den grundige visi-
tation betyder, at der afholdes mindst tre samtaler i visitati-
onsperioden, samt at udlændingen visiteres til danskuddan-
nelse, og der igangsættes et virksomhedsrettet tilbud. Kom-
petenceafklaringen skønnes at medføre kommunale merud-
gifter på ca. 12,8 mio. kr. i 2015 og 8,9 mio. kr. i 2016 og
frem, og statslige merudgifter til vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer m.v. til Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriet på 1,5 mio. kr. i 2015 kr. og 6 mio. kr. pr.
år i 2016 og 2017, samt 3 mio. kr. fra 2018 og frem. De
statslige udgifter til uddannelsesvurderinger inkluderer ud-
gifter til formelle uddannelsesvurderinger påbegyndt eller
foretaget for flygtninge, der har fået meddelt asyl, men bef-
inder sig i overgangsfasen mellem asylcenter og kommune.
Udgifterne fra 2016 og frem inkluderer endvidere udgifter
til fast-track vurderinger. Ressourceforbruget vil afhænge af
den fremtidige tilgang af flygtninge og familiesammenførte
samt anvendelsesgraden af formel uddannelsesvurdering. De
statslige udgiftsmæssige konsekvenser indarbejdes på fi-
nanslovens § 19.11.06 Styrelsen for Videregående Uddan-
nelser.
De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne for-
handles efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på
bloktilskudsaktstykket for 2016.
Tabel 4. Økonomiske konsekvenser af fremrykket visitation og tidlig afklaring
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Fuldt indfaset
Stat 1,5 6,0 6,0 3,0 3,0
Kompetenceafklaring 1,5 6,0 6,0 3,0 3,0
Kommuner 13,1 9,1 9,1 9,1 9,1
Visitationssamtaler 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2
Kompetenceafklaring 12,8 8,9 8,9 8,9 8,9
I alt 14,6 15,1 15,1 12,1 12,1
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
3.4. Uddannelse til unge under 30 år uden uddannelse
Unge under 30 år under integrationsprogrammet uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse skal have et uddan-
nelsespålæg og modtage uddannelseshjælp efter reglerne i
kontanthjælpssystemet. De aktivitetsparate har som i kon-
tanthjælpssystemet mulighed for at modtage aktivitetstillæg,
så deres samlede ydelse svarer til kontanthjælp for personer
over 30 år.
Forslaget skønnes at medføre sparede udgifter til kontant-
hjælp og merudgifter til uddannelseshjælp. De sparede ud-
gifter til kontanthjælp skønnes at udgøre 58,7 mio. kr. i
2015, 73,7 mio. kr. i 2016, 70,4 mio. kr. i 2017 og 59,4 mio.
kr. i 2018 og frem. Merudgifterne til uddannelseshjælp
skønnes at udgøre 49,8 mio. kr. i 2015, 62,5 mio. kr. i 2016,
59,6 mio. kr. i 2017 og 50,3 mio. kr. i 2018 og frem.
Efter skat og tilbageløb svarer dette til sparede udgifter til
kontanthjælp på 27,6 mio. kr. i 2015, 34,6 mio. kr. i 2016,
33,1 mio. kr. i 2017 og 27,9 mio. kr. i 2018 og frem og mer-
udgifter til uddannelseshjælp på 23,4 mio. kr. i 2015, 29,4
mio. kr. i 2016, 28,0 mio. kr. i 2017 og 23,7 mio. kr. i 2018
og frem, jf. tabel 11. De statslige udgiftsmæssige konse-
kvenser indarbejdes på finanslovens § 17.39.01.10 Kontant-
hjælp ifm. Integrationsprogrammet. Staten refunderer 50
pct. af kommunernes udgifter til kontanthjælp og uddannel-
seshjælp under integrationsprogrammet.
For udlændinge i integrationsprogrammet med under et
års anciennitet pr. 1. juli 2015 skal der ske en visitation efter
de nye regler, når udlændingene har opnået et års anciennitet
i programmet. Kommunerne skønnes således at have udgif-
ter til genvisitering på skønsmæssigt 0,4 mio. kr. i 2015 og
1,0 mio. kr. i 2016.
De udgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne for-
handles efter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på
bloktilskudsaktstykket for 2016.
Tabel 5. Økonomiske konsekvenser af uddannelse til unge
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Fuldt indfaset
Stat -4,5 -5,6 -5,4 -4,6 -4,6
Kontanthjælp -29,4 -36,9 -35,2 -29,7 -29,7
26
Uddannelseshjælp 24,9 31,3 29,8 25,2 25,2
Kommuner -4,1 -4,6 -5,4 -4,6 -4,6
Kontanthjælp -29,4 -36,9 -35,2 -29,7 -29,7
Uddannelseshjælp 24,9 31,3 29,8 25,2 25,2
Visitering 0,4 1,0 0,0 0,0 0,0
I alt -8,5 -10,2 -10,8 -9,1 -9,1
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
3.5. Bedre understøttelse af virksomhedsindsatsen for ud-
satte
For aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodta-
gere kan det første tilbud i indsatsen være et forberedende
virksomhedsrettet forløb til en virksomhedsplads. Der skøn-
nes udgifter til forberedende forløb på 42,6 mio. kr. i 2015,
106,9 mio. kr. i 2016, 116,3 mio. kr. i 2017, 92,1 mio. kr. i
2018 og 81,9 mio. kr. fuldt indfaset. Staten refunderer kom-
munernes udgifter til tilbud om forberedende virksomheds-
rettede forløb med 50 pct.
Derudover skønnes det, at som følge af den virksomheds-
rettede indsats øges brugen af mentorer til deltagere i inte-
grationsprogrammet. Der skønnes merudgifter til mentor-
støtte på 22,4 mio. kr. i 2015, 36,2 mio. kr. i 2016, 35,5 mio.
kr. i 2017, 28,9 mio. kr. i 2018 og 29,2 mio. kr. fuldt indfa-
set. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til
mentorer. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indar-
bejdes på finanslovens § 17.39.04.10 Aktive tilbud under in-
tegrationsprogrammet.
Der indføres en ret til koordinerende sagsbehandler for al-
le aktivitetsparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
i integrationsprogrammet. Forslaget skønnes at være ud-
giftsneutralt, da forslaget samlet set ikke skønnes at medføre
øget sagsbehandlingstid. De udgiftsmæssige konsekvenser
for kommunerne forhandles efter sædvanlig praksis og ud-
møntes forventeligt på bloktilskudsaktstykket for 2016.
Tabel 6. Økonomiske konsekvenser af bedre understøttelse af virksomhedsindsatsen for udsatte
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Fuldt indfaset
Stat 32,5 71,6 75,9 60,5 55,6
Forberedende virksomhedsrettede forløb 21,3 53,5 58,2 46,1 41,0
Mentor 11,2 18,1 17,8 14,5 14,6
Kommuner 32,5 71,6 75,9 60,5 55,6
Forberedende virksomhedsrettede forløb 21,3 53,5 58,2 46,1 41,0
Mentor 11,2 18,1 17,8 14,5 14,6
I alt 65,0 143,1 151,8 121,0 111,1
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
3.6. En ekstra indsats efter 1 år
Efter 1 år får job- og uddannelsesparate udlændinge ret og
pligt til en personlig job- eller uddannelsesformidler. Forsla-
get skønnes at medføre kommunale merudgifter på 0,6 mio.
kr. i 2015, 2,7 mio. kr. i 2016, 2,9 mio. kr. i 2017 og 1,5
mio. kr. i 2018 og frem.
Aktivitetsparate udlændinge skal have deres sag behandlet i
rehabiliteringsteam. Det skønnes, at udgifterne til rehabilite-
ringsteamet vil udgøre 5,8 mio. kr. i 2015, 21,9 mio. kr. i
2016 og 7,6 mio. kr. i 2017 og frem. De udgiftsmæssige
konsekvenser for kommunerne forhandles efter sædvanlig
praksis og udmøntes forventeligt på bloktilskudsaktstykket
for 2016.
27
Tabel 7. Økonomiske konsekvenser af en ekstra indsats efter 1 år
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Fuldt indfaset
Kommuner 6,4 24,6 10,5 9,1 9,1
Job- og uddannelsesformidler 0,6 2,7 2,9 1,5 1,5
Rehabiliteringsteams 5,8 21,9 7,6 7,6 7,6
I alt 6,4 24,6 10,5 9,1 9,1
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
3.7. Målretning af resultattilskuddene
Resultattilskuddene målrettes mod en tidlig indsats mod
job og ordinær uddannelse. Resultattilskuddet for ustøttet
beskæftigelse og ordinær uddannelse fordobles i de første to
år af integrationsprogrammet. Resultattilskuddet for bestået
danskprøve halveres. De ændrede regler skønnes at medføre
øgede udgifter for staten til resultattilskud til kommunerne
på 27,2 mio. kr. i 2015 og 48,2 mio. kr. i 2016, en mindre-
udgift på 5,0 mio. kr. i 2017 og en merudgift på 12,7 mio.
kr. i 2018 og frem. De statslige udgifter til resultattilskudde-
ne modregnes efter vanlig praksis i bloktilskuddet til kom-
munerne. De statslige udgiftsmæssige konsekvenser indar-
bejdes på finanslovens § 17.39.05.10 Resultattilskud. De ud-
giftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles ef-
ter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på bloktil-
skudsaktstykket for 2016.
Tabel 8. Økonomiske konsekvenser af målretning af resultattilskuddet
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Fuldt indfaset
Stat 27,2 48,2 -5,0 12,7 12,7
Resultattilskud 27,2 48,2 -5,0 12,7 12,7
Kommuner -27,2 -48,2 5,0 -12,7 -12,7
Resultattilskud (Budgetgaranti) -27,2 -48,2 5,0 -12,7 -12,7
I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
3.8 Harmonisering af visse regler for aktive tilbud
Bestemmelserne i den generelle indsats, der vedrører ret
til selvfundet tilbud om virksomhedspraktik og ansættelse
med løntilskud og rimelighedskravet, indføres også for kon-
tanthjælpsmodtagere, der er omfattet af integrationspro-
grammet. Endvidere indføres der ret til befordringstilskud.
Forslagene skønnes ikke at medføre merudgifter. De ud-
giftsmæssige konsekvenser for kommunerne forhandles ef-
ter sædvanlig praksis og udmøntes forventeligt på bloktil-
skudsaktstykket for 2016.
Tabel 9. Økonomiske konsekvenser af ændringer af rimelighedskravet og selvfundet tilbud
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Fuldt indfaset
Kommuner 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Selvfundet tilbud og rimelighedskrav 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
3.9 Rådighedsloft for udgifter til danskuddannelse
Rådighedsbeløbet for introduktionsforløbet udvides til at
indeholde udgifter afholdt efter danskuddannelsesloven. De
økonomiske konsekvenser af forslaget om udvidelse af per-
sonkredsen, som omfattes af rådighedsbeløbet i integrations-
28
loven, indgik allerede under lovforslag nr. L 70 af 13. no-
vember 2013 om forslag til lov om ændring af lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og flere andre love (lov nr. 1610 af 26. december
2013) under punktet justering af rådighedsbeløbene og styr-
ket opfølgning. Danskuddannelsesudgifterne under dansk-
uddannelsesloven indgik således i de samlede konsekvens-
beregninger i dette forslag.
På finansloven for 2015 er indsat en tekstanmærkning (nr.
150), som præciserer den foreslåede udvidelse af rådigheds-
beløbet i 2015, og at der er behov for en lovændring, som
formaliserer denne udvidelse fremadrettet.
Tabel 10. Økonomiske konsekvenser af udvidelsen af rådighedsbeløbet
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018
Stat 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommuner 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt 0,0 0,0 0,0 0,0
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
3.10. Samlede økonomiske og administrative konsekvenser
De samlede direkte økonomiske og administrative konse-
kvenser for det offentlige af dette lovforslag fremgår af tabel
11. De samlede direkte økonomiske og administrative kon-
sekvenser udgør 29,0 mio. kr. i 2015, -4,7 mio. kr. i 2016,
-4,4 mio. kr. i 2017, -1,5 mio. kr. i 2018 og -1,6 mio. kr.
fuldt indfaset. De økonomiske og administrative konsekven-
ser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale par-
ter.
Forslaget vedr. uddannelseshjælp har afledte konsekven-
ser i form af mindre skat og tilbageløb af afgifter. De samle-
de udgifter efter skat og tilbageløb skønnes at være 33,7
mio. kr. i 2015, 1,3 mio. kr. i 2016, 1,4 mio. kr. i 2017, 3,4
mio. kr. i 2018 og 3,4 mio. kr. fuldt indfaset.
Tabel 11. Samlede økonomiske konsekvenser af ændringer vedr. uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen
Mio. kr. 2015-priser 2015 2016 2017 2018 Fuldt indfaset
Samlede direkte konsekvenser 29,0 -4,7 -4,4 -1,5 -1,6
Efter skat og tilbageløb 33,7 1,3 1,4 3,4 3,4
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
Den faktiske og strukturelle saldovirkning af lovforslaget
er omtrent neutral (fuldt indfaset).
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om, at den nuværende integrationskontrakt aflø-
ses af »Min Plan« på Jobnet, betyder en administrativ lettel-
se for borgerne, idet man dermed får den samme genkende-
lige plan for uddannelse og beskæftigelse, hvad enten man
er i integrationsprogrammet eller i den generelle beskæfti-
gelsesindsats.
Forslaget om, at udlændingene omfattes af reglerne om
ugentligt tjek af jobforslag på jobnet og registrering af job-
søgning i joblog på Jobnet, betyder, at udlændingen ligesom
ledige under den generelle beskæftigelsesindsats ugentligt
skal tjekke sine jobforslag på Jobnet og registrere sin job-
søgning i en joblog på Jobnet. Dog kan udlændingen med
forslaget undtages herfra på grund af manglende sproglige
forudsætninger. Registrering på jobloggen giver samtidig
udlændingen bedre mulighed for selv at planlægge og styre
sin egen jobsøgning.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. marts
2015 til og med den 10. april 2015 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen,
AOF-Danmark, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchef-
foreningen, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings
Forbund, Danske Regioner, Dansk Røde Kors, Dansk So-
cialrådgiverforening, Datatilsynet, De danske Sprogcentre
(DDS), Det Centrale Handicapråd, Dignity – Dansk Institut
29
mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Dansk Vejlederforening, FOF’s Lands-
organisation, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, For-
eningen af Ledere ved Danskuddannelser, Foreningen Ny-
dansker, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Fredens-
borg Kommune, Fredericia Kommune, Frivilligrådet, Gen-
tofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Institut for Menne-
skerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Libe-
ralt Oplysningsforbund, Lægeforeningen, Lærernes Central-
organisation, NETOP - Netværk for oplysning, Odense
Kommune, Odsherred Kommune, Oplysningsforbundenes
Fællesråd, Praktiserende Lægers Organisation, Retssikker-
hedsfonden, Rigsrevisionen, Retspolitisk Forening, Rådet
for Socialt Udsatte, Rådet for Etniske Minoriteter, Uddan-
nelsesforbundet, UNHCR, Vejle Kommune, Vesthimmer-
land Kommune og Viborg Kommune.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Negative konsekvenser /
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Stat:
2015: 54,8 mio. kr.
2016: 131,2 mio. kr.
2017: 131,5 mio. kr.
2018: 101,7 mio. kr.
Kommuner
2015: 82,0 mio. kr.
2016: 179,4 mio. kr.
2017: 126,5 mio. kr.
2018: 114,4 mio. kr.
Stat:
2015: 86,7 mio. kr.
2016: 159,1 mio. kr.
2017: 113,9 mio. kr.
2018: 103,4 mio. kr.
Kommuner
2015: 58,0 mio. kr.
2016: 104,9 mio. kr.
2017: 112,9 mio. kr.
2018: 87,7 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Stat:
2015: 0,3 mio. kr.
2016: 0,3 mio. kr.
2017: 0,3 mio. kr.
2018: 0,3 mio. kr.
Kommuner
2015: 20,8 mio. kr.
2016: 41,6 mio. kr.
2017: 26,6 mio. kr.
2018: 23,3 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Forslaget om, at den nuværende inte-
grationskontrakt afløses af »Min Plan«
på Jobnet, betyder en administrativ let-
telse for borgerne, idet man dermed får
den samme genkendelige plan for ud-
dannelse og beskæftigelse, hvad enten
man er i integrationsprogrammet eller i
den generelle beskæftigelsesindsats.
Registrering på jobloggen giver udlæn-
dingen bedre mulighed for selv at
planlægge og styre sin egen jobsøg-
ning.
Forslaget om, at udlændingene omfat-
tes af reglerne om ugentligt tjek af
jobforslag på jobnet og registrering af
jobsøgning i joblog på Jobnet, bety-
der, at udlændingen ligesom ledige
under den generelle beskæftigelses-
indsats ugentligt skal tjekke sine job-
forslag på Jobnet og registrere sin
jobsøgning i en joblog på Jobnet. Dog
kan udlændingen med forslaget und-
tages herfra på grund af manglende
sproglige forudsætninger.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
30
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Forslaget er en konsekvensændring af § 4, stk. 1, og stk.
4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 23, stk. 5, § 27, stk. 1, 1.pkt., og stk.
2, § 27 b og to steder i § 32, stk. 2, i integrationsloven som
følge af forslaget om, at udlændinge under 30 år, som ikke
har en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal have
uddannelseshjælp i stedet for kontanthjælp. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 4.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 6, nr. 3,
skal integrationsplanen bl.a. angive mål og indsatser til at nå
målene i forhold til danskuddannelse og beskæftigelsesrette-
de tilbud som led i et integrationsprogram efter § 16.
Efter den foreslåede § 15 a, stk. 6, nr. 3, skal integrations-
planen i forhold til danskuddannelse og beskæftigelse frem-
over angive de mål og indsatser, som vil fremgå af perso-
nens »Min Plan«.
Integrationsplanen skal således ikke opstille nye mål og
indsatser for uddannelse og beskæftigelse, men alene gengi-
ve oplysningerne i »Min Plan«, som en del af den samlede
integrationsplan. Integrationsplanen kan på den måde under-
støtte, at uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen koordine-
res og afstemmes med udlændingens og dennes eventuelle
families øvrige forhold og behov og den øvrige indsats, som
er iværksat for familien.
Der henvises til pkt. 2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring i § 15 c, stk. 1, i in-
tegrationsloven som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, som
indsætter et nyt stykke i § 16.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 15
a, stk. 1, skal alle nytilkomne flygtninge og familiesammen-
førte have tilbudt en integrationsplan snarest muligt og in-
den for tre måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse
af integrationsansvaret for den pågældende i medfør af inte-
grationslovens § 4. Integrationsplanen skal bestå af en ud-
redningsdel og en indsatsdel.
Udredningsdelen skal indeholde en beskrivelse af udlæn-
dingens og dennes familiemedlemmers forudsætninger og
ressourcer, som er relevante for familiens integration, herun-
der om den enkeltes uddannelses- og beskæftigelsesmæssige
forudsætninger, sociale og helbredsmæssige ressourcer og
udfordringer, jf. § 15 a, stk. 4, samt resultatet af en evt. hel-
bredsmæssig vurdering gennemført i medfør af integrations-
lovens § 15 d, jf. § 15 a, stk. 5. Indsatsdelen skal angive mål
og delmål for det enkelte familiemedlems integration og en
plan for, hvilke indsatser der skal sikre, at målene nås, her-
under om sociale og sundhedsmæssige tiltag, skole- og ud-
dannelsestilbud til mindreårige familiemedlemmer, tilbud
om danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som
led i et integrationsprogram efter § 16 og aktiviteter til at
styrke et aktivt medborgerskab, jf. § 15 a, stk. 6.
Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 15
c, stk. 1, skal der inden for introduktionsperioden løbende
efter behov følges op på integrationsplanen. Opfølgning skal
omfatte en gennemgang af integrationsplanen sammen med
udlændingen med henblik på en vurdering af, om der er be-
hov for at justere de fastsatte mål og indsatser. Samtidig
vurderes behovet for fornyet opfølgning, og tidspunktet for
næste opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen,
jf. § 15 c, stk. 4.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 16 b skal kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere i integrationsprogrammet, som
efter 1 års deltagelse i programmet vurderes som aktivitets-
parate, fremadrettet deltage i et styrket forløb under integra-
tionsprogrammet, som skal understøtte deres vej i uddannel-
se og beskæftigelse. Under det styrkede forløb skal de på-
gældende have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet
efter kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af be-
skæftigelsesindsatsen m.v., således at der fastlægges en
tværfaglig indsats for den videre integration på arbejdsmar-
kedet eller i uddannelsessystemet. Det indebærer, at der tilli-
ge skal udarbejdes en rehabiliteringsplan for udlændingen
bestående af en forberedende del og en indsatsdel efter disse
regler. Efter den foreslåede bestemmelse i § 16 b, stk. 5,
skal der således udarbejdes rehabiliteringsplanens forbered-
ende del for en udlænding, der skal have sin sag behandlet
af rehabiliteringsteamet, og efter den foreslåede bestemmel-
se i § 19 a, stk. 1, skal en udlænding, som har fået behandlet
sin sag i rehabiliteringstemaet, have udarbejdet rehabilite-
ringsplanens indsatsdel.
Som en konsekvens af, at der for disse udlændinge iværk-
sættes et styrket forløb under integrationsprogrammet, fore-
slås det, at det skal kunne aftales mellem udlændingen og
den koordineringsansvarlige forvaltning, at opfølgningen på
integrationsplanen fremadrettet helt eller delvist erstattes af
opfølgning på rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 15 c, stk. 5, kan det,
hvis udlændingen visiteres som aktivitetsparat kontant- eller
uddannelseshjælpsmodtager og derfor efter 1 år skal have
udarbejdet en rehabiliteringsplan, jf. § 16 b, stk. 5, og § 19
a, stk. 1, således aftales mellem udlændingen og den koordi-
neringsansvarlige forvaltning, at opfølgning på rehabilite-
31
ringsplanens indsatsdel fremadrettet træder i stedet for op-
følgning på integrationsplanen.
I det omfang udlændingen ønsker, at der fortsat skal føl-
ges op på integrationsplanen f.eks. i forhold til at få støtte til
et aktivt medborgerskab, eller fordi der er hensyn at tage til
øvrige familiemedlemmer, vil kommunen således fortsat
være forpligtet til at følge op herpå.
Der henvises til pkt. 2.8. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, i integrati-
onsloven skal kommunalbestyrelsen i samarbejde med ud-
lændingen inden 1 måned efter at have overtaget integrati-
onsansvaret for en udlænding omfattet af et integrationspro-
gram indgå en integrationskontrakt. Integrationskontrakten
skal underskrives af udlændingen og kommunalbestyrelsen.
Udlændingen skal samtidig underskrive en erklæring om in-
tegration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.
Som en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 14, hvorefter in-
tegrationskontrakten afskaffes, foreslås det derfor, at kravet
om, at udlændingen skal underskrive erklæringen om inte-
gration og aktivt medborgerskab samtidig med integrations-
kontrakten ændres til, at kommunalbestyrelsen skal anmode
udlændingen om at underskrive erklæringen samtidig med
tilbuddet om en integrationsplan, som skal gives snarest mu-
ligt og inden for de første 3 måneder i kommunen, jf. § 15 a,
stk. 1. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 15 e.
Udlændingens underskrivelse af erklæringen har betyd-
ning for muligheden for senere at blive meddelt tidsube-
grænset opholdstilladelse. Efter udlændingelovens § 11, stk.
3, nr. 6, er det således normalt en betingelse for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse, at udlændingen forinden
har underskrevet erklæring om integration og aktivt medbor-
gerskab i det danske samfund. Det har derimod ikke retlig
betydning, om udlændingen underskriver erklæringen i for-
bindelse med indgåelse af integrationskontrakten eller først
på et senere tidspunkt. I forhold til opnåelse af tidsubegræn-
set opholdstilladelse er det dog som hidtil en betingelse, at
erklæringen er underskrevet senest på det tidspunkt, hvor
udlændingen ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Den foreslåede ændring af tidspunktet for underskrivelse af
erklæringen har således ikke nogen retlig betydning.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i § 16, stk. 1, skal flygt-
ninge og familiesammenførte udlændinge, der på tidspunk-
tet for kommunalbestyrelsen overtagelse af ansvaret er fyldt
18 år, have tilbudt et integrationsprogram af kommunalbe-
styrelsen.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres til en sprogligt mere
hensigtsmæssig formulering. Forslaget har ikke indholds-
mæssig betydning, dog ændres henvisningen til stk. 9, som
en konsekvens af et nyt stk. 3.
Til nr. 7
Efter gældende regler i § 16, stk. 2, omfatter integrations-
programmet for flygtninge og familiesammenførte udlæn-
dinge, der modtager kontanthjælp, danskuddannelse og til-
bud i form af vejledning og opkvalificering, virksomheds-
praktik og løntilskud.
Det foreslås, at indholdet af integrationsprogrammet for
kontanthjælpsmodtagere udvides med kompetenceafklaring,
jf. forslaget til § 16 a, stk. 5, nr. 2.
Til nr. 8
Det foreslås i § 16, stk. 3, at integrationsprogrammet for
de flygtninge og familiesammenførte udlændinge, der med
lovforslaget skal modtage uddannelseshjælp efter lov om
aktiv socialpolitik, skal omfatte uddannelsespålæg, jf. for-
slaget til § 16 a, stk. 3, kompetenceafklaring, jf. forslaget til
§ 16 a, stk. 5, nr. 2, danskuddannelse, jf. § 21, og beskæfti-
gelsesrettede tilbud, jf. § 23.
Til nr. 9
Efter de gældende regler i § 16, stk. 3, der bliver til stk. 4,
omfatter integrationsprogrammet for andre flygtninge og fa-
miliesammenførte udlændinge end kontanthjælpsmodtagere,
danskuddannelse, jf. § 21 og beskæftigelsesrettede tilbud, jf.
§ 23, stk. 5, hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at
modtage sådanne.
Det foreslås, som en konsekvens af forslaget til § 16, stk.
3, at der tilføjes uddannelseshjælpsmodtagere, således at in-
tegrationsprogrammet for andre flygtninge og familiesam-
menførte udlændinge end kontant- og uddannelseshjælps-
modtagere omfatter danskuddannelse, jf. § 21 og beskæfti-
gelsesrettede tilbud, hvis de pågældende er berettiget til og
ønsker at modtage sådanne.
Til nr. 10
Efter de gældende regler i § 16, stk. 4, der bliver stk. 5,
har udlændinge, der får tilbudt et integrationsprogram, pligt
til at deltage aktivt i programmets enkelte dele, idet § 21 f i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv
indsats dog finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår
udlændingens pligt til at deltage i beskæftigelsesrettede til-
bud. Omfanget og indholdet af integrationsprogrammets en-
kelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt, som
indgås mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen
Det foreslås i § 16, stk. 4, der bliver stk. 5, at bestemmel-
sen om, at omfanget og indholdet af integrationsprogram-
mets enkelte elementer fastlægges i en integrationskontrakt
mellem udlændingen og kommunalbestyrelsen, udgår. For-
slaget er en konsekvens af, at integrationskontrakten efter
lovforslaget afløses af »Min Plan«, jf. kapitel 9 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 11
Efter de gældende regler i § 16, stk. 5, der bliver stk. 6,
skal integrationsprogrammet påbegyndes senest 1 måned ef-
ter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for en
udlænding.
32
Det foreslås i § 16, stk. 5, der bliver stk. 6, at omfanget og
indholdet af integrationsprogrammets enkelte elementer af-
tales eller fastlægges mellem udlændingen og kommunalbe-
styrelsen, og skal indgå i udlændingens »Min Plan« på Job-
net. Reglerne om »Min Plan« for kontanthjælps- og uddan-
nelseshjælpsmodtagere i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf finder med
forslaget tilsvarende anvendelse for udlændinge med et inte-
grationsprogram, dog således at tilbud, der indgår i »Min
Plan«, er tilbud efter integrationslovens § 23.
Til nr. 12
Til § 16 a
Den gældende § 16 a i integrationsloven omhandler regle-
rne om uddannelsespålæg til unge under integrationspro-
grammet, som ikke har en erhvervskompetencegivende ud-
dannelse. Efter disse regler gives der kun uddannelsespålæg,
når kommunalbestyrelsen har vurderet, at en ung udlænding
under 25 år uden en erhvervskompetencegivende uddannel-
se og uden forsørgerpligt overfor hjemmeboende børn vil
være i stand til at gennemføre en uddannelse på almindelige
vilkår.
Udlændinge, der vurderes i stand til dette, pålægges inden
for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på relevan-
te studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser,
hvor udlændingen kan modtage SU, elevløn eller lignende
Udlændingen er forpligtet til at påbegynde og gennemføre
den uddannelse, som personen optages på. Vurderer kom-
munalbestyrelsen, at der er risiko for, at den unge, som på-
begynder en uddannelse, kan få særlige vanskeligheder ved
at gennemføre uddannelsen, skal jobcenteret underrette ud-
dannelsesinstitutionen om, at den unge er pålagt at påbegyn-
de en uddannelse, hvilket kan ske uden samtykke fra den
unge.
Det foreslås, at denne hidtidige bestemmelse om uddan-
nelsespålæg ophæves og erstattes af de regler, der gælder for
uddannelsespålæg i den generelle beskæftigelsesindsats, så-
ledes at disse regler også kommer til at gælde for udlændin-
ge omfattet af integrationsprogrammet.
Forslaget medfører, at der vil gælde ens regler for uddan-
nelsespålæg under den generelle beskæftigelsesindsats og
under integrationsprogrammet. Der henvises til forslaget til
ny bestemmelse i § 16 a, stk. 3, i integrationsloven om ud-
dannelsespålæg og bemærkningerne hertil.
Efter de gældende regler i integrationsloven er forløbet i
integrationsprogrammet beskrevet flere forskellige steder i
loven. Det fremgår således af den gældende § 16, stk. 5, at
integrationsprogrammet skal påbegyndes senest 1 måned ef-
ter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for per-
sonen og af § 19, stk. 1, at der inden for samme periode skal
være udarbejdet en integrationskontrakt, og udlændingen
skal have underskrevet en erklæring om aktivt medborger-
skab. Det fremgår videre af den gældende bestemmelse i §
21, at kommunalbestyrelsen også inden for 1 måned skal ha-
ve henvist udlændingen til danskuddannelse. Det fremgår
videre af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen løbende efter behov skal følge op på inte-
grationskontrakten, hvilket som hovedregel skal ske mindst
hver tredje måned. Der er ikke efter de gældende regler krav
om, hvornår udlændingen senest skal have påbegyndt tilbud,
herunder virksomhedsrettede tilbud.
Det foreslås, at der i §§ 16 a og 16 b indføres bestemmel-
ser, som fastlægger forløbet i integrationsprogrammet, jf.
nedenfor. Forslaget medfører, at der indføres nye krav til
indholdet af forløbet, og at reglerne herom vil fremgå mere
samlet i integrationsloven.
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal sørge
for, at udlændinge, der er omfattet af integrationsprogram-
met, skal deltage i et individuelt kontaktforløb. De foreslåe-
de regler om kontaktforløbet fremgår af forslaget til nyaffat-
telsen af § 20. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr.
14.
Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen inden for
den første uge efter, at kommunen har overtaget ansvaret for
en udlænding, skal afholde den første samtale med udlæn-
dingen. Hvis udlændingen på dette tidspunkt ikke har taget
ophold i kommunen, foreslås samtalen afholdt senest 1 uge
efter, at udlændingen har taget ophold i kommunen. Forsla-
get medfører, at der sker en fremrykning af tidspunktet for,
hvornår jobcenteret skal afholde den første samtale med ud-
lændingen, idet der ikke i dag gælder regler om, at den før-
ste samtale skal finde sted inden for en uge.
Det foreslås i stk. 3, at udlændinge under 30 år, som ikke
har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som sø-
ger uddannelseshjælp, skal have et uddannelsespålæg efter
de regler, der gælder for uddannelseshjælpsmodtagere i den
generelle beskæftigelsesindsats, dog således, at de tilbud,
der skal gives i forbindelse hermed, gives efter integrations-
loven.
Reglerne om uddannelsespålæg i den generelle beskæfti-
gelsesindsats fremgår af § 21 b, stk. 3-8, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og af regler fastsat i medfør heraf i §
45 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Iføl-
ge disse regler gælder følgende:
Jobcenteret skal ved første samtale pålægge personen at
komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på
kortere eller længere sigt vil kunne påbegynde og gennem-
føre på almindelige vilkår. Fristen herfor fastlægges under
hensyn til den enkeltes ressourcer og behov for supplerende
støtte. For aktivitetsparate unge med store udfordringer vil
fristen typisk være lang. Jobcenteret iværksætter aktiviteter
og tilbud, som gør personen i stand til at komme med for-
slag til uddannelser. De tilbud, der med forslaget skal gives
for uddannelseshjælpsmodtagere under integrationspro-
grammet, er de tilbud, der fremgår af integrationslovens §
23. Angående aktiviteter og tilbud i forbindelse med et ud-
dannelsespålæg henvises til pkt. 2.5.1.2. i de almindelige be-
mærkninger.
33
Jobcenteret skal dernæst pålægge personen at søge om op-
tagelse på en eller flere uddannelser, og personen er forplig-
tet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen, som perso-
nen optages på. Det er en betingelse, at personen under hele
uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af SU, elev-
løn eller lignende, f.eks. i form af praktikløn eller skoleydel-
se. I den forbindelse bemærkes det, at flygtninge og familie-
sammenførte udlændinge er berettiget til at modtage SU, jf.
§ 9 stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse om Statens Uddannelses-
støtte.
Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om,
at personen er pålagt at begynde og gennemføre en uddan-
nelse, herunder de aktiviteter og indsatser pågældende har
fået af jobcenteret, evt. test og prøveresultater, og om job-
centeret vurderer, at der er risiko for, at pågældende kan få
særlige vanskeligheder ved at gennemføre uddannelsen. Ud-
dannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når perso-
nen optages, samt hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at
der er risiko for frafald. Underretningerne kan ske uden
samtykke fra personen. Jobcenteret fortsætter indsatsen helt
frem til uddannelsens start.
Det vurderes, at kommunernes underretning af uddannel-
sesinstitutionerne kan ske i overensstemmelse med person-
datalovens § 5, da underretningens formål er at yde den un-
ge ekstra støtte og vejledning, som kan sikre den unges for-
bliven i uddannelsessystemet.
Der vil efter omstændighederne blive videregivet oplys-
ninger omfattet af persondatalovens §§ 6-8. Det er vurderin-
gen, jf. nedenfor, at behandlingen kan ske inden for person-
datalovens rammer.
Behandling af oplysninger omfattet af persondatalovens §
6 kan i medfør af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, blandt
andet ske, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til ud-
førelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand,
til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Da job-
centret henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved lov har få-
et pålagt at videregive oplysninger, vurderes det, at videregi-
velse af oplysninger omfattet af persondatalovens § 6 kan
ske efter denne bestemmelse.
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der ikke behandles
oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk,
religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige
tilhørsforhold og oplysninger om helbredsmæssige og sek-
suelle forhold. Det vurderes, at der kan blive tale om videre-
givelse af oplysninger om helbredsmæssige forhold fra job-
centret til uddannelsesinstitutionen. Det gælder f.eks. i for-
hold til testresultater eller andet, der kan indikere dysleksi
(ordblindhed eller læse- og skriveproblemer), eller aktive-
ringstilbud med sundhedsfremmende elementer. Behandling
af oplysninger, der er omfattet af persondatalovens § 7, kan i
medfør af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, ske, hvis be-
handlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges,
gøres gældende eller forsvares. Behandlingen kan efter den-
ne bestemmelse ske i den dataansvarliges, den registreredes
eller i tredjemands interesse. Bestemmelsen omfatter bl.a.
offentlige myndigheders behandling af oplysninger som led
i myndighedsudøvelse. Da jobcentret henholdsvis uddannel-
sesinstitutionen ved lov har fået pålagt at videregive oplys-
ninger og da videregivelsen er nødvendig for at jobcentret
kan træffe afgørelser, vurderes det, at uddannelsesinstitutio-
nens videregivelse af oplysninger omfattet af persondatalo-
vens § 7 kan ske efter denne bestemmelse. Jobcentrets vide-
regivelse af oplysningstyper omfattet af persondatalovens §
7, stk. 1, til uddannelsesinstitutionen vil skulle ske efter per-
sondatalovens § 8, stk. 3, da jobcentret varetager opgaver på
det sociale område.
Efter persondatalovens § 8, stk. 1, må der for den offentli-
ge forvaltning ikke behandles oplysninger om strafbare for-
hold, væsentlige sociale problemer og andre rent private for-
hold end de i persondatalovens § 7, stk. 1, nævnte, medmin-
dre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens op-
gaver. Efter praksis kan oplysninger om langvarig ledighed
være en indikation på væsentlige sociale problemer. Antallet
og varigheden af de aktiviteter, der videregives fra jobcen-
tret til uddannelsesinstitutionen, kan efter omstændigheder-
ne indikere langvarig ledighed.
Der gælder restriktive bestemmelser i persondatalovens §
8, stk. 3, for videregivelse af følsomme oplysninger på det
sociale område. For sociale myndigheders registrering og
indberetninger af oplysninger til det fælles it-baserede data-
grundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, er
persondatalovens § 8, stk. 3, imidlertid fraveget i de gælden-
de regler i lov om organisering og understøttelse af beskæf-
tigelsesindsatsen m.v. Efter § 1 i den nævnte lov omfatter
den bl.a. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrati-
onsloven. Det vurderes derfor, at jobcentrenes underretning
af uddannelsesinstitutionerne via det fælles it-baserede data-
grundlag i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan
ske i overensstemmelse med de gældende regler.
§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på
at yde en ekstra beskyttelse, når forvaltningsmyndigheder,
der udfører opgaver inden for det sociale område, skal vide-
regive følsomme oplysninger om f.eks. væsentlige sociale
problemer og andre rent personlige forhold. Den gældende
fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være
nødvendig og proportional, fordi oplysningerne ikke kan
indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtyk-
ke til, at kommunen kan videregive oplysningerne.
Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. ok-
tober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling
af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udsprin-
ger imidlertid ikke af direktivet. Fravigelse af denne bestem-
melse vurderes derfor ikke at være i strid med direktivet.
For så vidt angår de administrativt fastsatte regler om ud-
dannelsespålægget kan henvises til § 45 i bekendtgørelse om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er heri bl.a. fastsat regler
om, hvilke oplysninger uddannelsespålægget skal indeholde,
34
digitalisering og procedurer for pålægget og for afgivne til-
bud.
Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen inden for
den første måned skal henvise udlændingen til danskuddan-
nelse efter danskuddannelsesloven, svarende til de gældende
regler herom.
Det foreslås i stk. 5, at kommunalbestyrelsen senest tre
måneder efter at have overtaget ansvaret for de flygtninge
og familiesammenførte udlændinge, som modtager kontant-
eller uddannelseshjælp skal sørge for følgende:
Ifølge forslaget til stk. 5, nr. 1, skal der inden for disse før-
ste tre måneder være afholdt mindst tre samtaler med udlæn-
dingen.
Ifølge forslaget til stk. 5, nr. 2, skal der gennemføres en
generel kompetenceafklaring. I forbindelse med kompeten-
cevurderingen skal der efter behov tilbydes udlændingen en
formel vurdering af uddannelseskvalifikationer med henblik
på at vurdere uddannelsens niveau i det danske uddannelses-
system, eller en realkompetencevurdering i uddannelsessy-
stemet, forudsat at personen opfylder betingelserne for den-
ne vurdering. Tilbud om formel vurdering af uddannelses-
kvalifikationer sker i henhold til reglerne i lov om vurdering
af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Styrelsen
for Videregående Uddannelsers vurdering af medbragte ud-
dannelseskvalifikationer kan ikke påklages til højere admi-
nistrativ myndighed, jf. § 7, stk. 2, i lov om vurdering af
udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Realkompetencevurderingen eller vurderingen af uddan-
nelseskvalifikationerne forudsættes at ske så hurtigt som
muligt.
Ifølge forslaget til stk. 5, nr. 3, skal udlændingen tillige in-
den for de første 3 måneder have tilbud i form af virksom-
hedspraktik, nytteindsats eller arbejde med løntilskud. Til-
buddene skal fortsætte kontinuerligt, dog således at der jf.
forslaget til § 16 c maksimalt må være 4 ugers pause mellem
hvert tilbud.
Der vil stadig være mulighed for at deltage i vejledning og
opkvalificering efter § 23 a i integrationsloven, hvis kom-
munen vurderer, at det understøtter udlændingen i at komme
nærmere arbejdsmarkedet. Herunder vil der f.eks. stadig væ-
re mulighed for at tilbyde en indsats på en højskole, som et
vejlednings- og opkvalificeringsforløb, hvilket vil kunne ske
enten i de perioder, hvor personen ikke deltager i virksom-
hedsrettede tilbud, eller i kombination med et virksomheds-
rettet tilbud. Beskæftigelsesministeriet vil i samarbejde med
Kulturministeriet udarbejde en vejledning om disse tilbud.
Ifølge forslaget til stk. 5, nr. 4, skal en aktivitetsparat ud-
lænding, som ikke er i stand til at deltage i tilbuddene efter
stk. 5, nr. 3, de første 3 måneder deltage i et særligt tilrette-
lagt virksomhedsrettet forløb, som skal gøre personen i
stand til efterfølgende at deltage i et virksomhedsrettet til-
bud. I det omfang udlændingen er i stand til det, skal pågæl-
dende derefter senest 6 måneder efter, at kommunalbestyrel-
sen har overtaget ansvaret for personen, deltage i tilbud efter
stk. 5, nr. 3.
Ifølge forslaget til stk. 5, nr. 5, skal der være indgået aftale
med udlændingen om beskæftigelses- og uddannelsesmål og
planer for tilbud og andre aktiviteter, der understøtter opfyl-
delsen af målene.
Ifølge forslaget til stk. 5, nr. 6, skal der senest efter 3 uger
være udarbejdet cv efter reglerne herfor, jf. forslaget til ny-
affattelse af § 26 a, stk. 2 og 3. Der henvises til bemærknin-
gerne hertil.
Det foreslås i stk. 6, at kommunalbestyrelsen har mulighed
for at indgå aftale med en flygtning om beskæftigelses- og
uddannelsesmål og planer for tilbud og andre aktiviteter,
som skal indgå i »Min Plan« på Jobnet, når Udlændingesty-
relsen har visiteret flygtningen til kommunen, jf. § 10, selv-
om kommunen endnu ikke har overtaget ansvaret for den
pågældende, jf. § 4, stk. 2. Dette svarer til den hidtidige be-
stemmelse i § 19, stk. 2, hvorefter der er mulighed for at
indgå integrationskontrakten før det tidspunkt, hvor kommu-
nalbestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen er visite-
ret, har overtaget ansvaret. At aftalen om »Min Plan« indgås
inden tidspunktet for kommunens overtagelse af ansvaret,
har ikke betydning for længden af integrationsprogrammet.
Det foreslås i stk. 7, at udlændinge, der modtager uddan-
nelseshjælp, ved udgangen af de første tre måneder skal vi-
siteres som henholdsvis uddannelsesparat eller aktivitetspa-
rat. Det foreslås, at bestemmelserne om, hvornår man er
henholdsvis uddannelsesparat og aktivitetsparat, følger de
gældende bestemmelser herom i den generelle beskæftigel-
sesindsats.
Ifølge de gældende bestemmelser herom i bekendtgørelse
om en aktiv beskæftigelsesindsats er en kontanthjælpsmod-
tager jobparat, hvis personen vurderes at være i stand til at
påtage sig et ordinært arbejde, som gør pågældende i stand
til at forsørge sig selv inden for tre måneder, og aktivitetspa-
rat, hvis personen ikke vurderes i stand hertil. En uddannel-
seshjælpsmodtager er uddannelsesparat, hvis personen vur-
deres - med den rette støtte og aktive indsats - at kunne på-
begynde en uddannelse inden for ca. et år og gennemføre
den på ordinære vilkår. En uddannelseshjælpsmodtager er
aktivitetsparat, hvis personen vurderes at have behov for
ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år, inden perso-
nen kan påbegynde en uddannelse og gennemføre den på or-
dinære vilkår. Vurderes en uddannelseshjælpsmodtager ikke
at have nogen barrierer, og dermed ikke at have behov for
støtte og hjælp i forhold til at starte på en uddannelse på or-
dinære vilkår, er personen åbenlyst uddannelsesparat.
Det foreslås i stk. 8, at kommunalbestyrelsen for udlæn-
dinge, der på grund af manglende sproglige forudsætninger
er undtaget fra kravene om ugentligt at tjekke jobforslag på
Jobnet og registrere deres jobsøgning i en joblog på »Min si-
de«, skal sørge for, at disse hurtigst muligt bringes i stand til
at opfylde disse krav. Forslaget medfører, at kommunen skal
være opmærksom på disse personers sproglige fremskridt,
således at det så tidligt som muligt kan kræves, at de tjekker
35
jobforslag på Jobnet og registrere jobsøgning i jobloggen på
»Min side«.
Det foreslås i stk. 9, at beskæftigelsesministeren fastsætter
regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen af
hvilke aktiviteter eller tilbud, udlændingen skal følge, her-
under regler om visitation. Bestemmelsen om, at ministeren
kan fastsætte regler om, hvilke aktiviteter eller tilbud, ud-
lændingen skal følge, fremgår i forvejen i de gældende reg-
ler af § 20 c i integrationsloven, men det foreslås at den flyt-
tes til den foreslåede § 16 a, stk. 9, da visitationsbestemmel-
serne fremgår af § 16 a. Bestemmelsen forudsættes anvendt
til at fastsætte nærmere regler om visitationen, herunder
hvornår man er henholdsvis jobparat, uddannelsesparat og
aktivitetsparat, og hvornår visitationen skal være foretaget,
svarende til reglerne i den generelle beskæftigelsesindsats.
Bestemmelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte nær-
mere regler for kompetencevurderingen, herunder for tids-
punkter for hvornår den generelle kompetencevurdering, re-
alkompetencevurderingen og vurderingen af medbragte ud-
dannelseskvalifikationer skal være foretaget.
Til § 16 b
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen et år efter at
have overtaget ansvaret for en udlænding skal sørge for at,
udlændingen deltager i et op til toårigt styrket forløb under
integrationsprogrammet.
Det foreslås i stk. 2, at jobparate udlændinge skal deltage i
en kontinuerlig styrket virksomhedsrettet indsats med en
personlig jobformidler, som hjælper i alle led af jobsøgnin-
gen, og hvor indsatsen kombineres med tilbud om virksom-
hedspraktik eller ansættelse med løntilskud og med dansk-
uddannelse.
Det foreslås i stk. 3, at uddannelsesparate udlændinge skal
deltage i en kontinuerlig styrket uddannelsesrettet indsats
med en personlig uddannelsesformidler, som hjælper med
alle relevante led af uddannelsespålægget, og hvor indsatsen
kombineres med tilbud om virksomhedspraktik eller ansæt-
telse med løntilskud og med danskuddannelse.
Det foreslås i stk. 4, at en aktivitetsparat kontant- eller ud-
dannelseshjælpsmodtager ved starten af det styrkede forløb
skal have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet efter ka-
pitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v., således at der i det op til toårige styr-
kede forløb gives en tværfaglig indsats, som kan fremme
den videre integration på arbejdsmarkedet eller i uddannel-
sessystemet. Målet er, at den enkelte udlænding i videst mu-
ligt omfang opnår tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved sa-
gens forelæggelse for rehabiliteringsteamet skal det fremgå
af sagen, at der er tale om en sag om en udlænding, der er
visiteret som aktivitetsparat, således at rehabiliteringsteamet
ved, at der alene skal afgives indstilling om den tværfaglige
indsats og om tilrettelæggelsen af opfølgningen.
I stk. 5 foreslås det, at rehabiliteringsplanens forberedende
del skal udarbejdes efter reglerne i § 30 a, stk. 1-3, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 19 a stk. 4 og 5, for en
udlænding, der skal have sin sag behandlet i rehabiliterings-
teamet. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner
grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.
Den forberedende del skal indeholde personens uddannel-
ses- og beskæftigelsesmål, en beskrivelse af den enkelte per-
sons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige
ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den
forudgående indsats på disse områder, og den praktiserende
læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i
forhold til at kunne arbejde, medmindre sagen allerede er
lægeligt belyst. Hvis der allerede er udarbejdet en integrati-
onsplan i medfør af § 15 a i integrationsloven, kan der med
udlændingens samtykke tages udgangspunkt i de relevante
oplysninger om den pågældende, som fremgår heraf. Det
kan være oplysninger om uddannelses- og beskæftigelses-
mæssige forhold, men også oplysninger om sociale og sund-
hedsmæssige forhold, som er relevante for udlændingens
muligheder for at tage en uddannelse eller komme i beskæf-
tigelse. Det bemærkes, at integrationsplanens oplysninger
om familiemedlemmer ikke kan videregives uden de pågæl-
dendes samtykke. For så vidt angår helbredsmæssige oplys-
ninger kan der med udlændingens samtykke tages udgangs-
punkt i en foreliggende helbredsmæssig vurdering gennem-
ført i medfør af § 15 d i integrationsloven. Sagen kan fore-
lægges for rehabiliteringsteamet med de allerede indhentede
lægelige oplysninger, hvis sagen dermed vurderes at være
tilstrækkeligt belyst.
Der sker med bestemmelsen ikke en fravigelse af person-
datalovens § 35, hvorefter den registrerede har adgang til at
gøre indsigelse mod en behandling af oplysninger om ved-
kommende selv.
Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angiv-
ne og saglige formål, og senere behandling må ikke være
uforenelig med disse formål (finalité-princippet), jf. person-
datalovens § 5, stk. 2. Det vurderes, at behandlingen ikke vil
være i strid med finalité-princippet.
Det vil kun være oplysninger, der er nødvendige, som de
forskellige myndigheder kan få adgang til, og de oplysnin-
ger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der
kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne
indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.
De dataansvarlige myndigheder - kommuner, regioner og
staten - skal ved digital kommunikation sikre, at kommuni-
kationen sker i overensstemmelse persondatalovens § 41,
stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for
styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddan-
nelse og vejledning af medarbejderne samt kryptering ved
transmission af følsomme eller fortrolige oplysninger over
internettet.
§ 8, stk. 3, i persondataloven er – for sociale myndighe-
ders videregivelse af oplysninger som er nødvendige for at
gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen -
fraveget i lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v. Denne fravigelse opretholdes uændret
med dette lovforslag.
36
Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangs-
punkt ikke behandles følsomme oplysninger om blandt an-
det helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om
helbredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtyk-
ke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Denne
bestemmelse fraviges ikke i det foreliggende lovforslag.
De gældende regler om udarbejdelse af rehabiliteringspla-
nens forberedende del findes i bekendtgørelse af nr. 1557 af
23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabilite-
ringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, før-
tidspension m.v.
Det foreslås i stk. 6, at udlændingen i det toårige styrkede
forløb får en tværfaglig indsats. Denne indsats kan bestå i
beskæftigelsesrettede tilbud efter § 23 i form af i vejledning
og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med
løntilskud. Herudover kan indsatsen bestå i mentor efter §
23 d og af danskuddannelse efter § 21. Endvidere kan den
tværfaglige indsats bestå af tilbud efter anden lovgivning,
herunder lov om social service og sundhedsloven.
Den tværfaglige indsats kan tillige indeholde indsatser,
der kan stabilisere og forbedre udlændingens fysiske, psyki-
ske og sociale tilstand med henblik på, at udlændingen efter-
følgende kan deltage i en beskæftigelsesindsats. Det indebæ-
rer, at alle relevante indsatser kan indgå i den tværfaglige
indsats, herunder også frivillige aktiviteter, aftaler om kon-
takt til egen læge eller lignende, fritidsaktiviteter osv., når
blot de fremgår af rehabiliteringsplanens indsatsdel. Det kan
for eksempel være relevant i starten af det styrkede forløb
for en udlænding med så komplekse problemer, at det er
meget vanskeligt for personen at deltage i andre tilbud. Ved
at inddrage fritidsaktiviteter m.v. kan der i starten af det
styrkede forløb stilles realistiske delmål, som personen har
mulighed for at nå. Det kan således være en mulighed for at
få udlændingen i gang med det styrkede forløb, understøtte
udlændingens motivation til at fortsætte forløbet, opdage og
udvikle ressourcer og understøtte personens ejerskab til re-
habiliteringsplanens indsatsdel.
Der henvises til pkt. 2.8 i de almindelige bemærkninger.
Til § 16 c
Af de gældende regler i integrationsloven fremgår det ik-
ke, at tilbud generelt skal gives med udgangspunkt i udlæn-
dingens kompetencer samt beskæftigelses- eller uddannel-
sesmål, ligesom det ikke fremgår hvor lang tid, der maksi-
malt må være imellem tilbuddene. Af de gældende regler i §
17 fremgår det, at integrationsprogrammet for udlændinge,
der modtager tilbud, skal have en varighed på gennemsnit-
ligt 37 timer ugentlig inkl. forberedelse. Der er ikke i de
gældende regler et krav om, hvor mange ugentlige timer et
virksomhedsrettede tilbud skal vare.
Det foreslås i stk. 1, at tilbud til udlændinge under integra-
tionsprogrammet skal gives med udgangspunkt i udlændin-
gens kompetencer samt beskæftigelsesmål eller uddannel-
sesmål, afhængigt af om udlændingen er kontanthjælps- el-
ler uddannelseshjælpsmodtager. Det foreslås videre, at der
må maksimalt være 4 ugers pause mellem hvert tilbud, og at
danskuddannelse samt mentorstøtte skal tilrettelægges såle-
des, at det ikke hindrer udlændingens deltagelse i tilbuddene
eller i ordinær beskæftigelse.
Forslaget medfører, at det tydeliggøres, hvad der skal væ-
re udgangspunktet for de tilbud, der gives, og at tilbud gives
kontinuert med maksimalt 4 ugers pause imellem. Forslaget
medfører videre, at danskuddannelse og mentorstøtte vil bli-
ve tilrettelagt således, at det ikke hindrer deltagelse i tilbud-
dene eller i udlændingens eventuelle deltagelse i ordinær be-
skæftigelse
Det foreslås i stk. 2, at virksomhedsrettede tilbud til ud-
lændinge, der er visiteret som jobparate kontanthjælpsmod-
tagere, mindst skal have en varighed på 10 timer ugentligt.
Sigtet hermed er at understøtte, at den samlede indsats for
jobparate kontanthjælpsmodtagere fortsat skal modsvare en
almindelig arbejdsuge. Et minimumskrav på 10 timers virk-
somhedsrettet indsats giver samtidig fleksibilitet til at tilret-
telægge en samlet indsats med både danskuddannelse, virk-
somhedsindsats og eventuelle relevante kurser med ud-
gangspunkt i den enkelte og den virksomhed, som den en-
kelte f.eks. er i praktik hos.
Til § 16 d
I de gældende regler i integrationsloven er der ikke be-
stemmelser om, at aktivitetsparate udlændinge har ret til en
koordinerende sagsbehandler.
Det foreslås, at aktivitetsparate udlændinge får ret til en
koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at personen får
en helhedsorienteret indsats, som er tværfaglig og koordine-
ret på tværs af de kommunale forvaltninger og andre myn-
digheder. Udlændingen skal tilbydes den koordinerende
sagsbehandler umiddelbart, når personen vurderes at være
aktivitetsparat. Udlændingen kan således undlade at tage im-
od tilbud om en koordinerende sagsbehandler. Forslaget
medfører en harmonisering med reglerne om ret til koordi-
nerende sagsbehandlere for aktivitetsparate i den generelle
beskæftigelsesindsats.
Til § 16 e
De gældende regler indeholder ikke bestemmelser om den
sagsbehandler, der skal behandle en udlændings sag.
Det foreslås i stk. 1, at en udlænding, der er visiteret som
aktivitetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager, og
som skal have en styrket indsats og have sin sag behandlet i
rehabiliteringsteamet, skal have en koordinerende sagsbe-
handler.
Det foreslås endvidere i stk. 2, at den koordinerende sags-
behandler skal udarbejde rehabiliteringsplanens forbereden-
de del i samarbejde med udlændingen. Rehabiliteringspla-
nens forberedende del udarbejdes til brug for rehabilite-
ringsteamets behandling af sagen. Herudover skal den koor-
dinerende sagsbehandler i samarbejde med udlændingen ud-
arbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel, som beskriver
den tværfaglige indsats.
37
Endvidere foreslås det i stk. 3, at den koordinerende sags-
behandler skal varetage den løbende opfølgning og koordi-
nering i samarbejde med udlændingen, sørge for, at indsat-
sen justeres efter udlændingens aktuelle situation og behov,
og bistå udlændingen med at gennemføre rehabiliteringspla-
nens indsatsdel, herunder realisere uddannelses- og beskæf-
tigelsesmål.
Der henvises til pkt. 2.8 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 13
Ifølge den gældende § 17 i integrationsloven skal integra-
tionsprogrammet for udlændinge, der modtager tilbud efter
integrationsloven, have et omfang, der gennemsnitligt svarer
til mindst 37 timer pr. uge evt. inklusive forberedelsestid.
Det foreslås, at denne bestemmelse ophæves, idet udlæn-
dingene fremover med forslaget til indholdet af et nyt inte-
grationsprogram skal have en kontinuerlig indsats, der
igangsættes så tidligt som muligt, og som starter allerede
med en første samtale en uge efter, at kommunen har overta-
get ansvaret for udlændingen, jf. forslaget til § 16 a.
Til nr. 14
Til § 19
Ifølge gældende regler i § 19, stk. 1, i integrationsloven
skal kommunalbestyrelsen og udlændingen i samarbejde
indgå og underskrive en integrationskontrakt senest en må-
ned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for
personen. Udlændingen skal samtidig underskrive en erklæ-
ring om integration og aktivt medborgerskab, som udformes
af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold. Hvis der foreligger særlige forhold, skal integrati-
onskontrakten og erklæringen om aktivt medborgerskab ik-
ke underskrives.
For flygtninge kan integrationskontrakten ifølge den gæl-
dende § 19, stk. 2, indgås allerede fra det tidspunkt, hvor
personen er visiteret til kommunen, selvom kommunen end-
nu ikke har overtaget ansvaret for personen, sådan at inte-
grationsprogrammet kan påbegyndes, så snart kommunen
overtager ansvaret.
Kontrakten indgås ifølge den gældende § 19, stk. 3, på
baggrund af en samlet vurdering af personens situation og
behov - herunder individuelle færdigheder og forudsætnin-
ger og arbejdsmarkedets behov - med henblik på, at perso-
nen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Hvis ordi-
nær beskæftigelse ikke er realistisk, tilrettelægges kontrak-
ten med henblik på, at personen forbedrer mulighederne for
senere arbejdsmarkedstilknytning.
Kontrakten beskriver ifølge den gældende § 19, stk. 4,
personens beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlæg-
ger indholdet af aktiviteter og tilbud samt uddannelsespålæg
og af forholdet mellem dette og danskuddannelse.
Kontrakten indeholder ifølge den gældende § 19, stk. 5, li-
geledes en beskrivelse af de sanktioner, der gives, hvis ud-
lændingen uden rimelig grund afviser arbejde eller afviser
aktiviteterne i kontrakten.
Ifølge den gældende § 19, stk. 6 fastsætter beskæftigelses-
ministeren nærmere regler om kontraktens indgåelse, ind-
hold, udformning og om opfølgning. Dette er sket i bekendt-
gørelse om udarbejdelse af integrationskontrakt og om inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven.
Ifølge den gældende § 19, stk. 7 fastsætter kommunalbe-
styrelsen indholdet af kontrakten, hvis der ikke kan opnås
enighed med udlændingen om indholdet.
Ifølge den gældende § 19, stk. 8 gælder kontrakten, indtil
udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse,
dog omfatter kontrakten ikke tilbud eller pålæg efter udløbet
af introduktionsperioden. Hvis personen fortsat modtager
hjælp til forsørgelse efter udløbet af kontrakten, omfattes
personen af § 31 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det fremgår bl.a. af denne bestemmelse, at integrationskon-
trakten skal suppleres med tilbud og sanktioner, m.v., som
personen pålægges efter lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, lov om aktiv socialpolitik og lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v.
Det foreslås, at integrationskontrakten afskaffes, og at det,
der aftales om integrationsprogrammets beskæftigelses- el-
ler uddannelsesmål, aktiviteter, tilbud og uddannelsespålæg,
fremover i stedet skal indgå i udlændingens »Min Plan« på
Jobnet, jf. reglerne herom i kapitel 9 i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Kan der ikke opnås enighed om en afta-
le, skal kommunalbestyrelsen som i dag kunne fastsætte ind-
holdet. »Min Plan« skal ligesom integrationskontrakten gæl-
de, indtil personen meddeles tidsubegrænset opholdstilladel-
se. Efter udløbet af introduktionsperioden kan udlændingens
»Min Plan« ikke omfatte tilbud eller uddannelsespålæg efter
integrationsloven.
Da »Min Plan« i forvejen beskriver de sanktioner, der
gælder, såfremt udlændingen ikke overholder det aftalte, vi-
dereføres bestemmelsen i den gældende stk. 5 om sanktioner
ikke i forslaget.
Beskæftigelsesministeren skal efter forslaget på samme
måde, som tilfældet er i den gældende § 19, stk. 6, kunne
fastsætte nærmere regler om aftalen om beskæftigelses- og
uddannelsesmål og planer for tilbud, herunder om indgåelse,
indhold, udformning og om opfølgning, jf. § 20.
Forslaget medfører således, at den eksisterende integrati-
onskontrakt afskaffes, og at det relevante indhold fremover
skal fremgå af personens »Min Plan« på Jobnet. Dermed får
udlændingen den samme genkendelige plan for uddannelse
og beskæftigelse, hvad enten personen er i integrationspro-
grammet eller i den generelle beskæftigelsesindsats.
Til § 19 a
Det foreslås i stk. 1, at en udlænding, der har fået behand-
let sin sag i rehabiliteringsteamet, skal have rehabiliterings-
planens indsatsdel efter reglerne i § 30 a, stk. 5, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsdelen skal indeholde per-
sonens beskæftigelses- eller uddannelsesmål samt en plan
for, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myn-
38
digheder der skal iværksættes for at bringe den enkelte ud-
lænding tættere på arbejdsmarkedet.
I stk. 2 foreslås det, at rehabiliteringsplanens indsatsdel
gælder under hele perioden med det styrkede forløb under
integrationsprogrammet, dvs. i op til 2 år.
I stk. 3 foreslås det, at rehabiliteringsplanens indsatsdel
indgår i »Min Plan« på Jobnet.
Det foreslås i stk. 4, at reglerne i § 31 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om rehabiliteringsplanen, om proce-
durer for udarbejdelse af planen, og om hvordan planen skal
bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne, fin-
der tilsvarende anvendelse.
Det indebærer, at der som i andre sager, der behandles i
rehabiliteringsteamet, kan fastsættes nærmere regler om ind-
hold og udformning af rehabiliteringsplanens forberedende
del, herunder om oplysninger om personens
– erfaringer og ressourcer i forhold til arbejde og uddan-
nelse,
– ressourcer i forhold til familie og netværk m.v.,
– beskæftigelsesmæssige og sociale udfordringer og øn-
sker i forhold til at komme i job og uddannelse,
– helbredssituation og vurdering af helbredets betydning
for job og uddannelse,
– forsørgelseshistorik og kommunens hidtidige beskæfti-
gelsesmæssige og andre relevante indsatser for udlæn-
dingen.
Der er fastsat nærmere regler om rehabiliteringsplanen i
bekendtgørelse af nr. 1557 af 23. december 2014 om rehabi-
literingsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om res-
sourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren kan fast-
sætte nærmere regler om at fravige kravene til indhold i re-
habiliteringsplanens forberedende del om lægelig dokumen-
tation, jf. § 30 a, stk. 3, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats, herunder om anvendelse af de lægelige oplysnin-
ger, der er tilvejebragt fra en gennemført helbredsmæssig
vurdering, jf. integrationslovens § 15 d. Det indebærer, at
der kan fastsættes regler om, at den lægelige dokumentation
kan ske ud fra allerede foreliggende lægelig dokumentation.
Der er fastsat nærmere regler om rehabiliteringsplanen i be-
kendtgørelse af nr. 1557 af 23. december 2014 om rehabili-
teringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressour-
ceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Til § 20
Det fremgår af de gældende regler i § 20, stk. 1, at kom-
munalbestyrelsen løbende efter behov og mindst hver 3. må-
ned skal følge op på integrationskontrakten, dog mindst hver
12. måned for udlændinge i ordinær beskæftigelse eller ud-
dannelse, som ikke modtager kontanthjælp. For udlændinge
med fravær i medfør af barselsloven skal opfølgning finde
sted mindst 6 måneder efter barnets fødsel og derefter i for-
bindelse med den lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre
der er behov for hyppigere opfølgning.
Efter opfyldelse af målene i kontrakten skal opfølgning
alene ske, hvis der opstår behov for det.
Opfølgningen sker efter de gældende regler ved individuel
samtale, men kan ske telefonisk, digitalt eller på anden til-
svarende måde, hvis det er hensigtsmæssigt, hvilket vurde-
res efter reglerne om mindre intensiv indsat i § 21 f i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Omstændigheder ved udlæn-
dingens deltagelse i danskuddannelse kan betyde, at perso-
nen skal møde personligt frem.
I det omfang opfølgningen sker digitalt, er kommunen
som dataansvarlig efter persondatalovens § 3, nr. 4, ansvar-
lig for, at kommunikationen sker med de fornødne sikker-
hedsforanstaltninger som krævet efter persondataloven § 41,
stk. 3-5, og sikkerhedsbekendtgørelsen. Dette indebærer
bl.a., at der ved transmission over det åbne internet af føl-
somme og eller fortrolige personoplysninger, skal foretages
kryptering, jf. § 14 i bekendtgørelse om sikkerhedsforan-
staltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behand-
les for den offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørel-
sen) og udmøntningen heraf i sikkerhedsvejledningen.
I det omfang en digital opfølgning sker via det fælles it-
baserede datagrundlag og Jobnet, vil Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering være dataansvarlig for den del af
kommunikationen, der sker via de nævnte systemer.
Efter de gældende regler i § 20, stk. 2, kan kommunalbe-
styrelsen fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for en
samtale kan være anden form for kontakt, hvis særlige for-
hold gør sig gældende.
Efter de gældende regler i § 20, stk. 3, skal der under op-
følgningen drøftes ændringer i udlændingens situation og
behov, hvorvidt det aftalte er efterlevet samt udbyttet heraf,
og hvorvidt der er behov for ændringer.
For kontanthjælpsmodtagere skal samtalerne efter de gæl-
dende regler i § 20, stk. 4, holdes som cv- eller jobsamtaler,
og det aftales, hvordan jobsøgningen kan understøttes. For
udlændinge, der alene har ledighed som problem, skal kom-
munalbestyrelsen påse, at oplysningerne i Jobnet fortsat er
fyldestgørende.
Opfølgningen i kontaktforløbet skal ifølge de gældende
regler i § 20, stk. 5, kunne danne grundlag for kommunalbe-
styrelsens beslutning om den fortsatte berettigelse til hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik. Ved manglende tilegnelse af
det danske sprog skal kommunalbestyrelsen ifølge den gæl-
dende § 20, stk. 6, give udlændingen meddelelse om mulig
konsekvenser.
Ved kontraktens indgåelse skal det ifølge de gældende
regler i § 20, stk. 7, sikres, at udlændingen er opmærksom
på hovedbetingelserne for at opnå tidsubegrænset opholds-
tilladelse, og der skal efter behov følges op herpå.
Det foreslås, at § 20 nyaffattes, og at de gældende bestem-
melser om opfølgning på integrationskontrakten erstattes af
nye bestemmelser om opfølgning på integrationsprogram-
met i et individuelt kontaktforløb, hvor der skal være kon-
takt med samme hyppighed som efter de gældende regler.
39
Forslaget hænger sammen med, at integrationskontrakten
ifølge forslaget til § 19 afskaffes, og at det aftalte integrati-
onsprogram fremover vil fremgå af »Min Plan« på Jobnet.
Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen har pligt til
løbende efter behov at følge op på en udlændingens integra-
tionsprogram, herunder de aftalte beskæftigelses- og uddan-
nelsesmål og planer for tilbud og andre aktiviteter.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at kontaktforløbet for kontant-
hjælpsmodtagere gives med henblik på, at personen hurtigst
muligt opnår ordinær beskæftigelse eller, hvis dette ikke er
muligt, med henblik på forbedring af mulighederne for sene-
re at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette svarer til
indholdet af den gældende § 19, stk. 3. Det foreslås endvide-
re i stk. 2, nr. 2, at kontaktforløbet for uddannelseshjælps-
modtagere gives med henblik på, at personen hurtigst muligt
påbegynder og gennemfører en uddannelse på almindelige
vilkår, eller, hvis dette ikke er muligt, at personen senere
bliver parat til at påbegynde og gennemføre en sådan uddan-
nelse.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at kontaktforløbet for de aktivi-
tetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som
skal have en tværfaglig indsats efter indstilling fra rehabili-
teringsteamet, gives med henblik på at udlændingen støttes i
at gennemføre initiativerne i rehabiliteringsplanens indsats-
del og dermed støttes i at opnå tilknytning til arbejdsmarke-
det.
Det foreslås i stk. 3, at opfølgningen som hidtil skal finde
sted ved en individuel samtale og som hovedregel mindst
hver tredje måned, indtil udlændingen har opfyldt de aftalte
eller fastsatte mål. Dette vil også gælde for unge udlændin-
ge, der visiteres som uddannelsesparate uddannelseshjælps-
modtagere. I den generelle beskæftigelsesindsats er der for
unge uddannelsesparate alene en regel om, at opfølgningen
finder sted efter behov. Forskellen skyldes, at unge, der vur-
deres uddannelsesparate under integrationsprogrammet, kan
have større behov end unge under den generelle beskæftigel-
sesindsats for en indsats, der hjælper til at bevare fokus og
motivation rettet mod at komme i uddannelse.
Den foreslåede stk. 4 og 5 svarer til gældende regler i §
20, stk. 2 og 3. Ifølge forslaget til stk. 4 kan kommunalbe-
styrelsen fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for en
samtale kan være en anden form for kontakt, og ifølge for-
slaget til stk. 5 skal der under opfølgningen drøftes ændrin-
ger i udlændingens situation og behov, hvorvidt det aftalte
er efterlevet samt udbyttet heraf, og hvorvidt der er behov
for ændringer.
Det foreslås i stk. 6, at det for udlændinge, der er omfattet
af et uddannelsespålæg, under de individuelle samtaler un-
der kontaktforløbet skal sikres, at aftalen understøtter de re-
levante trin i uddannelsespålægget, og hvordan der sikres
fremdrift i forhold til uddannelsesmålet.
De foreslåede stk. 7, 8 og 9, svarer overordnet til de gæl-
dende bestemmelser i § 20, stk. 5-7. I stk. 7 forslås det, at
opfølgningen skal kunne danne grundlag for beslutningen
om fortsat berettigelse til hjælp efter lov om aktiv socialpo-
litik. I stk. 8 foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal op-
lyse udlændingen om mulige konsekvenser, hvis udlændin-
gen ikke tilegner sig det danske sprog systematisk og mål-
rettet inden for den fastlagte tidsramme. I stk. 9 foreslås det,
at det under kontaktforløbet skal sikres, at udlændingen er
opmærksom på hovedbetingelserne for at opnå tidsubegræn-
set opholdstilladelse, og at der skal ske opfølgning herpå.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 10, hvorefter be-
skæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser
om det individuelle kontaktforløb.
Forslaget medfører således, at da integrationskontrakten
foreslås afskaffet, erstattes reglerne om opfølgning på inte-
grationskontrakten med bestemmelser om et individuelt
kontaktforløb, hvor der sker opfølgning på integrationspro-
grammet.
Til nr. 15
Ifølge gældende § 20 c i integrationsloven fastsætter be-
skæftigelsesministeren regler om, hvordan jobcenteret skal
foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud udlæn-
dingen skal følge.
Det foreslås, at § 20 c ophæves, og at bemyndigelsen til,
at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan
jobcenteret skal foretage vurderingen af, hvilke aktiviteter
eller tilbud udlændingen skal følge, flyttes til stk. 9 i den
foreslåede nye § 16 a, da § 16 a omhandler reglerne for visi-
tation og tilbud. Forslaget har alene redaktionel betydning.
Der henvises til bemærkningerne til § 16 a.
Til nr. 16
Efter gældende regler i § 23, stk. 1, i integrationsloven
kan kommunen give udlændinge, der er omfattet af integra-
tionsprogrammet for flygtninge og familiesammenførte, og
som er berettiget til kontanthjælp, tilbud om vejledning og
opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løn-
tilskud.
Tilbud om virksomhedspraktik kan i den generelle indsats
efter § 42 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til kon-
tanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, der
ikke er omfattet af integrationsprogrammet, gives i form af
nytteindsats.
Beskæftigelsesministeren har på bekendtgørelsesniveau
fastsat nærmere regler om tilbuddenes indhold og om, at de
regler, der i øvrigt som led i den generelle beskæftigelses-
indsats er fastsat om erstatning ved en tilskadekomst eller
ved skade, som en person, der deltager i tilbud om vejled-
ning og opkvalificering samt virksomhedspraktik, forvolder,
også finder anvendelse for udlændinge.
Det foreslås som noget nyt, at tilbud om vejledning og op-
kvalificering også kan gives som et særligt tilrettelagt virk-
somhedsrettet forløb. Der henvises til bemærkningerne til
ændringen af § 23 a, lovforslagets § 1, nr. 19-21.
Det foreslås endvidere, at tilbud om virksomhedspraktik
også kan gives som nytteindsats svarende til de regler, som
40
gælder i den generelle indsats efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats. Der henvises til bemærkningerne til ændrin-
gen af § 23 b, lovforslagets § 1, nr. 24-29.
Forslaget betyder, at udlændinge, som er omfattet af inte-
grationsprogrammet, som noget nyt vil kunne få tilbud be-
stående af et særligt tilrettelagt virksomhedsrettet forløb og
af nytteindsats.
Det foreslås endvidere, at der som hidtil kan gives tilbud
om ansættelse med løntilskud.
Til nr. 17
Efter de gældende regler i § 23, stk. 2 og 3, i integrations-
loven skal tilbud så vidt muligt målrettes beskæftigelse in-
den for områder med behov for arbejdskraft og gives ud fra
udlændingens ønsker og forudsætninger med henblik på, at
udlændingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og
hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbud om vejledning og op-
kvalificering samt virksomhedspraktik kan også gives med
henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.
Tilbud skal i den generelle indsats efter § 22, stk. 7, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats til uddannelseshjælps-
modtagere gives med henblik på, at personen hurtigst muligt
påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller er-
hvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vil-
kår.
Det foreslås, at tilbud til de udlændinge, som med lovfor-
slaget bliver uddannelseshjælpsmodtagere, skal gives med
henblik på, at personen påbegynder og gennemfører en eg-
net studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på
almindelige vilkår inden for så kort tid som muligt.
Det foreslås endvidere, at tilbud om vejledning og opkva-
lificering samt virksomhedspraktik som hidtil kan gives med
henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.
Til nr. 18-20
Der er alene tale om forslag til sproglige ændringer. For-
slaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.
Til nr. 21
Efter gældende regler i § 23 a, stk. 1, kan kommunen give
udlændinge, der er omfattet af et integrationsprogram og
modtager kontanthjælp, tilbud om vejledning og opkvalifi-
cering.
Tilbuddet kan bestå af korte vejlednings- og afklaringsfor-
løb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, her-
under højskoleophold, praktik under uddannelsesforløb samt
fagspecifik danskundervisning, ordinære uddannelsesforløb
eller særlige opkvalificerende forløb med henblik på anven-
delse af uddannelseskvalifikationer på det danske arbejds-
marked.
De regler om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt,
som beskæftigelsesministeren fastsætter i forbindelse med
den generelle beskæftigelsesindsats efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at kommunen som noget nyt kan give tilbud
om vejledning og opkvalificering i form af et særligt tilrette-
lagt virksomhedsrettet forløb til udlændinge, der omfattet af
et integrationsprogram. Tilbuddet skal motivere og hjælpe
den enkelte med at finde en plads på en virksomhed og kan
bestå af følgende elementer:
– Introduktion, hvor de opgaver og arbejdsfunktioner, der
er relevante i forhold til udlændingens job- eller uddan-
nelsesmål, identificeres og hvor udlændingen introduce-
res til forskellige jobs, der matcher vedkommendes øn-
sker og kompetencer.
– Individuel matchning og etablering af kontakt til en virk-
somhed, hvor relevante jobområder og et konkret job el-
ler virksomhedsplads identificeres. Endvidere udarbej-
des jobaftale, og introduktionsforløbet tilrettelægges.
– Fastholdelse i starten af forløbet, hvor udlændingen del-
tager i introduktionsforløb - eventuel med mentor eller
anden støtte.
– Forløbet afsluttes med identifikation af støttebehov i den
efterfølgende periode og eventuelt af en jobaftale.
Tilbud om særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb
vil efter forslagets § 1, nr. 23, som udgangspunkt kunne ha-
ve en varighed på op til 3 måneder. Kommunen kan beslutte
at forlænge perioden, hvis udlændingen efter en konkret
vurdering har behov for en længere periode.
Til nr. 22
Efter gældende regler i § 23 a, stk. 2, i integrationsloven
skal tilbud om vejledning og opkvalificering afdække og ud-
vikle udlændingens faglige, sociale eller sproglige kompe-
tencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet.
I den generelle indsats til uddannelseshjælpsmodtagere,
der ikke er omfattet af integrationsprogrammet, gives tilbud
om vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 3, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats med henblik på opkvalifice-
ring til at kunne påbegynde og gennemføre en erhvervskom-
petencegivende uddannelse.
Det foreslås, at tilbud om vejledning og opkvalificering til
uddannelseshjælpsmodtagere skal gives med det formål, at
udlændingen opkvalificeres til at kunne påbegynde og gen-
nemføre en erhvervskompetence-givende uddannelse på al-
mindelige vilkår.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 4 vedrørende nye bestemmelser om ret til uddannel-
seshjælp for personer, der er omfattet af integrationspro-
grammet.
Forslaget betyder, at tilbud om vejledning og opkvalifice-
ring gives med samme formål efter integrationsprogrammet
som i den generelle indsats efter lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats.
Til nr. 23
Efter lovforslagets § 1, nr. 16 og 21, at der skal kunne gi-
ves tilbud om vejledning og opkvalificering i form af særligt
tilrettelagte virksomhedsrettede forløb.
41
Det foreslås, at tilbud om særligt tilrettelagte virksom-
hedsrettede forløb, som udgangspunkt skal kunne have en
varighed på op til 3 måneder. Kommunen kan beslutte at
forlænge perioden, hvis udlændingen efter en konkret vurde-
ring har behov for en længere periode. Det foreslås, at sær-
ligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb ikke må kunne
etableres som særligt tilrettelagte projekter med produktion
og afsætning efter § 23 a, stk. 1, nr. 2.
Til nr. 24
Efter gældende regler i § 23 a, stk. 5, i integrationsloven
kan en udlænding som led i integrationsprogrammet kun
gennemføre et særligt opkvalificerende forløb med henblik
på anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske
arbejdsmarked én gang.
Tilbud om særlige opkvalificerende forløb med henblik på
anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det danske ar-
bejdsmarked gives i henhold til § 23 a, stk. 1, nr. 4, i inte-
grationsloven.
Det præciseres i forslaget, at en udlænding i løbet af inte-
grationsprogrammet kun kan gennemføre ét særligt opkvali-
ficerende forløb.
Til nr. 25
Efter gældende regler i § 23 a, stk. 6, i integrationsloven
kan kommunen efter en konkret vurdering give tilbud i form
af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse til ud-
lændinge, der er fyldt 25 år, og udlændinge under 25 år med
forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn, hvis udlæn-
dingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse. Ved afgø-
relsen skal kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i ud-
lændingens ønsker og forudsætninger vurdere udlændingens
uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets konkrete
behov for arbejdskraft.
Efter gældende regler i den generelle indsats i § 37 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kontanthjælpsmodta-
gere under 30 år og uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke
er omfattet af integrationsprogrammet, ikke få tilbud om en
studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse. Jobcen-
teret kan dog fravige bestemmelsen for personer, der ikke
har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har
forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller er uddan-
nelseshjælpsmodtagere og har opbrugt deres ret til SU til vi-
deregående uddannelse. Ved afgørelsen skal uddannelsen
kvalificere til arbejde inden for områder, hvor der er behov
for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse
med længere varighed end en professionsbacheloruddannel-
se.
Det foreslås, at kommunens mulighed for, efter en konkret
vurdering, at give tilbud om vejledning og opkvalificering i
form af studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse
til udlændinge ændres således, at tilbuddet kan gives til ud-
lændinge, der ikke i forvejen har en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse og som er fyldt 30 år eller er under 30 år
med forsørgelsespligt over for hjemmeboende børn.
Kommunen skal ved afgørelsen tage udgangspunkt i ud-
lændingens ønsker og forudsætninger og vurdere udlændin-
gens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmarkedets kon-
krete behov for arbejdskraft. Uddannelsen må ikke have en
længere varighed end en professionsbacheloruddannelse.
Til nr. 26
Der er alene tale om forslag til sproglige ændringer. For-
slaget har ingen indholdsmæssige konsekvenser.
Til nr. 27
Efter den gældende § 23 b, stk. 1, i integrationsloven kan
kommunalbestyrelsen give udlændinge tilbud om virksom-
hedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Tilbud-
det kan gives til udlændinge, som enten har behov for en af-
klaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af man-
glende faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun van-
skeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejds-
vilkår eller med løntilskud.
I den generelle indsats kan uddannelseshjælpsmodtagere i
henhold til § 42, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannel-
sesrettet indsats.
Tilbud om virksomhedspraktik kan til kontanthjælpsmod-
tagere og uddannelseshjælpsmodtagere i den generelle ind-
sats i henhold til § 42 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats tillige gives som nytteindsats. Nytteindsats be-
står af udførelse af arbejde på kommunale arbejdspladser af
nytteskabende værdi. Arbejdet skal have et indhold, som gi-
ver den enkelte mulighed for en beskæftigelse, hvor perso-
nen indgår i et arbejdsfællesskab og udfører et stykke arbej-
de for sin ydelse. Nytteindsats skal primært gives til perso-
ner, der er i stand til at arbejde, og som enten afventer at på-
begynde en uddannelse eller et job. Formålet er, at personen
skal arbejde for sin ydelse. Det lokale beskæftigelsesråd kan
i forhold til nytteindsats dispensere fra rimelighedskravet ef-
ter ansøgning fra kommunen.
Det foreslås, at en udlænding, som er omfattet af integrati-
onsprogrammet og modtager uddannelseshjælp, skal kunne
få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelses-
rettet indsats.
Det foreslås endvidere, at udlændinge, som er omfattet af
integrationsprogrammet og modtager kontanthjælp eller ud-
dannelseshjælp, som noget nyt kan få tilbud om virksom-
hedspraktik i form af nytteindsats efter de regler, som gæl-
der i den generelle beskæftigelsesindsats efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 28
Efter gældende regler i den generelle indsats i § 42 a, stk.
2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats gives tilbud om
virksomhedspraktik i form af nytteindsats til kontanthjælps-
modtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er om-
fattet af integrationsprogrammet, med det formål, at perso-
nen skal arbejde for sin ydelse.
42
Det foreslås, at tilbud om virksomhedspraktik i form af
nytteindsats i integrationsprogrammet gives med det formål,
at personen skal arbejde for sin ydelse.
Til nr. 29
Efter gældende regler i § 23 b, stk. 4, i integrationsloven
kan tilbud om virksomhedspraktik for udlændinge, der ikke
har problemer ud over ledighed, vare op til 4 uger. For ud-
lændinge, der ikke har problemer ud over ledighed, og ikke
har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt
har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud,
samt for udlændinge, der har problemer ud over ledighed,
kan tilbuddet vare op til 13 uger. Perioden kan efter en
konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis en udlæn-
ding herefter ud fra en konkret og individuel vurdering har
særligt behov for en længere periode, kan perioden forlæn-
ges yderligere.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres på baggrund af de
nye regler om ret til uddannelseshjælp for udlændinge om-
fattet af integrationsprogrammet og på baggrund af de nye
visitationsregler, hvorefter kontanthjælpsmodtagere kan væ-
re jobparate eller aktivitetsparate og uddannelseshjælpsmod-
tagere kan være uddannelsesparate eller aktivitetsparate.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 4 vedrørende nye bestemmelser om ret til uddannel-
seshjælp for personer, der er omfattet af integrationspro-
grammet og til lovforslagets § 1, nr. 12, vedrørende visitati-
on i henhold til § 16 a, stk. 7.
Forslaget betyder, at tilbud om virksomhedspraktik kan
vare op til 4 uger for en job- eller uddannelsesparat udlæn-
ding og op til 13 uger for en jobparat eller uddannelsesparat
udlænding, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har
langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå
beskæftigelse med løntilskud. Endelig kan tilbuddet vare op
til 13 uger for en aktivitetsparat udlænding.
Til nr. 30 og 31
Der er tale om en ændring til en sprogligt mere hensigts-
mæssig formulering. Forslaget har ikke indholdsmæssig be-
tydning.
Til nr. 32
Efter gældende regler i den generelle indsats til kontant-
hjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke
er omfattet af integrationsprogrammet, i henhold til § 44,
stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan et tilbud
om virksomhedspraktik i form af nytteindsats have en varig-
hed på op til 13 uger.
Efter den gældende § 45, stk. 2, i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats modtager kontanthjælpsmodtagere og uddan-
nelseshjælpsmodtagere i den generelle indsats under tilbud
om virksomhedspraktik den ydelse, som personen er beretti-
get til i henhold til lov om aktiv socialpolitik.
Efter den gældende § 42 b, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats har kontanthjælpsmodtagere ret til tilbud
om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, bortset fra
nytteindsats, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås, at reglerne om varighed af nytteindsats, ydel-
se under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik og ret til
selvfundet tilbud i henholdsvis den generelle indsats og un-
der integrationsprogrammet harmoniseres.
Forslaget betyder følgende:
– Et tilbud om virksomhedspraktik i form af nytteindsats
kan have en varighed på op til 13 uger.
– En udlænding modtager under tilbud om virksomheds-
praktik den ydelse, som personen er berettiget til i hen-
hold til lov om aktiv socialpolitik.
– En udlænding, som modtager kontanthjælp, har ret til til-
bud om virksomhedspraktik, som pågældende selv har
fundet, bortset fra nytteindsats, såfremt betingelserne i
øvrigt er opfyldt.
Til nr. 33
Efter gældende regler i § 23 b, stk. 6, i integrationsloven
finder reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om
forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning
m.v. samt de regler, som beskæftigelsesministeren admini-
strativt fastsætter om virksomhedspraktik, tilsvarende an-
vendelse over for udlændinge, der tilbydes virksomheds-
praktik.
Det foreslås, at denne bestemmelse også finder anvendelse
for så vidt angår reglerne om nytteindsats i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Forslaget betyder, at reglerne om bl.a. rimelighedskravet i
den generelle indsats, herunder at det lokale beskæftigelses-
råd efter ansøgning fra kommunen kan dispensere fra rime-
lighedskravet, tilsvarende anvendelse i forhold til udlændin-
ge, der er omfattet af integrationsprogrammet.
Til nr. 34
Der er tale om en ændring til en sprogligt mere hensigts-
mæssig formulering. Forslaget har ikke indholdsmæssig be-
tydning.
Til nr. 35
Efter gældende regler i § 23 c i integrationsloven kan ud-
lændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, og
som modtager kontanthjælp, få tilbud om ansættelse med
løntilskud.
Tilbuddet gives med henblik på oplæring og genoptræning
af faglige, sociale eller sproglige kompetencer, og en række
af de bestemmelser, der gælder for den generelle indsats ef-
ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende
anvendelse. Det drejer sig om bestemmelserne om løn- og
arbejdsvilkår, om merbeskæftigelse m.v. samt løntilskud til
arbejdsgiveren. Den maksimale varighed af tilbuddet efter
integrationsloven er 1 år.
Bestemmelser i den generelle indsats i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats om krav til forudgående ledighed for at
kunne få ansættelse med løntilskud, om ret til selvfundet til-
43
bud samt om rimelighedskravet finder ikke anvendelse for
udlændinge, der er omfattet af integrationsprogrammet, og
som modtager kontanthjælp.
Reglerne om rimelighedskravet er i den generelle indsats
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats på bekendtgørel-
sesniveau udmøntet således, at antallet af ansatte med løntil-
skud og antallet af personer i virksomhedspraktik, herunder
i nytteindsats, maksimalt må udgøre 1 person for hver 5 or-
dinært ansatte, hvis virksomheden har 0‑50 ansatte, dog altid
1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansat-
te. Der skal forud for etableringen foreligge skriftlig tilken-
degivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderrepræsentant
om, hvorvidt kravet er opfyldt.
Efter gældende regler i den generelle indsats i § 52 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, har kontanthjælpsmodta-
gere ret til selvfundet tilbud om ansættelse med løntilskud,
hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt
Det foreslås som noget nyt, at der ved tilbud om ansættel-
se med løntilskud til udlændinge omfattet af integrationspro-
grammet i såvel private som offentlige virksomheder skal
være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og
uden løntilskud samt personer i virksomhedspraktik efter de
regler, der gælder i den generelle indsats.
Det foreslås videre som noget nyt, at udlændinge, der
modtager kontanthjælp, får ret til tilbud om ansættelse med
løntilskud efter reglerne i den generelle indsats, hvis de selv
har fundet tilbuddet, såfremt betingelserne i loven og regler
fastsat i medfør af loven er opfyldt.
Til nr. 36
Efter gældende regler i § 23 c, stk. 3, i integrationsloven
kan beskæftigelsesministeren bestemme, at de regler, som
fastsættes i medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse
for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse med løntil-
skud. Hjemlen er udmøntet i kapitel 7 om ansættelse med
løntilskud i bekendtgørelse om udarbejdelse af integrations-
kontrakt og om integrationsprogrammet efter integrationslo-
ven.
Hjemlen er i den generelle indsats for kontanthjælpsmod-
tagere og uddannelsesmodtagere, der ikke er omfattet af in-
tegrationsprogrammet, udmøntet i kapitel 10 om ansættelse
med løntilskud i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses-
indsats og indeholder bl.a. en bestemmelse om, at kravet i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at der skal være
et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden
løntilskud samt personer i virksomhedspraktik medfører, at
antallet af ansatte med løntilskud og antallet af personer i
virksomhedspraktik, herunder i nytteindsats, maksimalt må
udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomhe-
den har 0‑50 ansatte (dog altid 1 person) og herudover 1
person for hver 10 ordinært ansatte.
Der skal endvidere forud for etableringen foreligge skrift-
lig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren og en medarbejderre-
præsentant om, hvorvidt dette er opfyldt.
Virksomheden afgrænses som udgangspunkt som en ar-
bejdsplads med selvstændigt produktionsenhedsnummer (P-
nummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister. Så-
fremt der er enighed mellem arbejdsgiveren og de ansatte
herom, kan der ske en anden afgrænsning.
Den eksisterende hjemmel i § 23 c, stk. 3, i integrationslo-
ven videreføres i sin nuværende form. Den udskilles af lov-
tekniske årsager til et selvstændigt stykke i bestemmelsen.
Hjemlen vil bl.a. blive anvendt til at udmønte rimeligheds-
kravet, jf. § 1, nr. 35, i overensstemmelse med udmøntnin-
gen af kravet i den generelle indsats i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 37 og 38
Der er tale om en ændring til en sprogligt mere hensigts-
mæssig formulering. Forslaget har ikke indholdsmæssig be-
tydning.
Til nr. 39 og 40
Efter gældende regler i § 23 f i integrationsloven kan ud-
lændinge af kommunen få hjælp til udgifter, der er doku-
menterede og rimelige, og som skyldes udlændingens delta-
gelse i integrationsprogrammet, hvis den pågældende eller
dennes ægtefælle ikke har økonomisk mulighed for at betale
udgifterne.
Der kan herunder være tale om udgifter til deltagelse i
særlige forløb, til transport, til værktøj samt arbejdsredska-
ber og arbejdsbeklædning, til helt særligt undervisningsma-
teriale og til egenbetaling i forbindelse med ophold på høj-
skoler. Udlændinge kan dog ikke få hjælp til transportudgif-
ter under deltagelse i tilbud om ansættelse med løntilskud.
Efter gældende regler i den generelle indsats i § 82 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats har kontanthjælpsmodta-
gere og uddannelseshjælpsmodtagere, der ikke er omfattet af
integrationsprogrammet, og som deltager i aktive tilbud, ret
til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem
bopæl og stedet, hvor tilbuddet m.v. gennemføres, og retur
er mere end 24 km. Der er dog ikke ret til befordringsgodt-
gørelse ved ansættelse med løntilskud hos en privat arbejds-
giver. Godtgørelsen udbetales kun for de kilometer, der lig-
ger ud over de første 24 km pr. dag og er på 1 kr. pr. km.
(2011-niveau). Beskæftigelsesministeren kan fastsætte reg-
ler om muligheden for befordringsgodtgørelse. Kontant-
hjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere har end-
videre i den generelle indsats i henhold til lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ret til den faktiske udgift til befor-
dring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne.
I forhold til øvrige udgifter kan kontanthjælpsmodtagere
og uddannelseshjælpsmodtagere, som i den generelle indsats
i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i
tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomheds-
praktik, efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000
kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede
udgifter ved at deltage i tilbuddet. Kommunen fastsætter
selv nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen.
44
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at beløbet
på 1.000 kr. kan hæves til 1.500 kr. Der henvises til § 83 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at en udlænding, der deltager i integrations-
programmet, får ret til befordringsgodtgørelse for den dag-
lige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbud m.v. gen-
nemføres, for de kilometer, der ligger ud over de første 24
km. Retten til godtgørelse gælder dog i henhold til forslaget
ikke ved deltagelse i tilbud om ansættelse med løntilskud
hos en privat arbejdsgiver.
Godtgørelsen udgør i henhold til forslaget 1,03 kr. pr. ki-
lometer (2015-niveau). Ved udbetaling afrundes den samle-
de godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb. Kilometersat-
sen følger den til enhver tid gældende kilometersats, som
Skatterådet efter ligningslovens § 9 c fastsætter for fradrag
for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr.
arbejdsdag.
En udlænding får dog ret til den faktiske udgift til befor-
dring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psy-
kisk funktionsevne.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges i henhold til forsla-
get til at fastsætte regler om muligheden for befordrings-
godtgørelse. Bemyndigelsen vil bl.a. blive brugt til at fast-
sætte regler om færgetransport, om udgifter til befordring
ved indkvartering i forbindelse med gennemførelse af tilbud
samt om transport ved deltagelse i tilbud i udlandet.
Det foreslås videre, at en udlænding, som deltager i inte-
grationsprogrammet, efter jobcenterets vurdering kan få ud-
betalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgø-
relse til anslåede udgifter til befordring ved at deltage i til-
bud m.v., dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud
over de første 24 km. Kommunen skal i henhold til forslaget
fastsætte nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørel-
sen og give information til kommunens borgere om indhol-
det af retningslinjerne. Beskæftigelsesministeren bemyndi-
ges i henhold til forslaget til at fastsætte regler om mulighe-
den for befordringsgodtgørelse om, at beløbet på 1.000 kr.
kan hæves til 1.500 kr.
Forslaget betyder, at reglerne i integrationsprogrammet og
i den generelle indsats for kontanthjælpsmodtagere og ud-
dannelseshjælpsmodtagere i forhold til befordringsudgifter
ud over 24 km harmoniseres, hvilket vil medføre regelfo-
renkling og afbureaukratisering. Endvidere vil forslaget om
faste satser medføre en mere ensartet praksis kommunerne
imellem.
Til nr. 41
Efter gældende regler i § 98 b i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats kan udlændinge, der modtager kontanthjælp
og er omfattet af integrationsprogrammet, indgå som vikar i
jobrotation.
Udlændinge er efter gældende regler ikke omfattet af be-
stemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om til-
skud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med
voksne (voksenlærlingeordningen).
Til § 23 g
Efter gældende regler i § 98 a i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats har private og offentlige arbejdsgivere ret til at
få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en be-
skæftiget midlertidigt deltager i uddannelse, og der i uddan-
nelsesperioden ansættes en person som vikar for den be-
skæftigede.
Efter gældende regler i § 98 b, stk. 1, nr. 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats skal udlændingen, der ansættes
som vikar, for at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotations-
ydelse, modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpoli-
tik og være omfattet af integrationsprogrammet efter inte-
grationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3
måneder.
Med forslaget samles bestemmelserne om indsatsen over
for udlændinge i integrationsloven. Bestemmelsen om job-
rotation for udlændinge, der er omfattet af integrationspro-
grammet, i § 98 b, stk. 1, nr. 3, i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats flyttes til integrationsloven, jf. lovforslagets §
2, nr. 7.
Det foreslås videre, at målgruppen udvides til også at om-
fatte uddannelseshjælpsmodtagere. Der henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 4 vedrørende ret til uddannelses-
hjælp for personer, der er omfattet af integrationsprogram-
met.
Udlændinge, der modtager kontanthjælp eller uddannel-
seshjælp efter lov om aktiv socialpolitik og er omfattet af in-
tegrationsprogrammet efter integrationsloven, vil således ef-
ter forslaget kunne ansættes som vikar i jobrotation, hvis de
modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp og har været
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i
en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.
Til § 23 h
Efter gældende regleri §§ 98 c-98 g i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats kan der ikke ydes tilskud til virksomhe-
der, der indgår uddannelsesaftale med udlændinge, der er
omfattet af integrationsprogrammet.
Det foreslås, at der kan ydes tilskud til virksomheder, der
indgår uddannelsesaftale med voksne udlændinge (voksen-
lærlinge), der er omfattet af integrationsprogrammet efter in-
tegrationsloven.
Med forslaget harmoniseres reglerne om tilskud til vok-
senlærlinge for udlændinge, der er omfattet af integrations-
programmet, og kontanthjælpsmodtagere omfattet af den ge-
nerelle indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Tilskud ydes efter de regler, der gælder for henholdsvis
kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere og
beskæftigede.
Efter forslaget vil der således kunne ydes tilskud, hvis ud-
dannelsesaftalen indgås med en udlænding, der modtager
kontanthjælp og er omfattet af integrationsprogrammet, hvis
udlændingen ved uddannelsens påbegyndelse er fyldt 25 år
og
45
1) har været ledig i en sammenhængende periode på mere
end 2 måneder, hvis den pågældende ikke har en er-
hvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannel-
se, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestil-
les med eller overstiger en erhvervsuddannelse, med-
mindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de sid-
ste 5 år, eller
2) har været ledig i en sammenhængende periode på mere
end 12 måneder, hvis den pågældende har en uddannel-
se som nævnt i nr. 1.
Uddannelseshjælpsmodtagere, der er omfattet af integrati-
onsprogrammet, skal have været ledige i en sammenhæn-
gende periode på mere end 12 måneder.
Udlændingen kan i forhold til kravet om forudgående le-
dighed medregne perioder i integrationsprogrammet med
uddannelseshjælp, kontanthjælp eller som ledig selvforsør-
gende. Endvidere kan perioder med andre ydelser medreg-
nes efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
For ovennævnte gruppe udgør tilskuddet 40 kr. pr. time.
I henhold til forslaget vil en uddannelsesaftale kunne ind-
gås med beskæftigede og ledige, som ikke opfylder ledig-
hedskravet, hvis udlændingen ved uddannelsens påbegyn-
delse er fyldt 25 år og ikke har en erhvervsuddannelse eller
anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau
og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervs-
uddannelse. Det er endvidere en betingelse, at uddannelses-
aftalen er indgået inden for områder, hvor der på tidspunktet
for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft. Tilskuddet
udgør for denne gruppe 30 kr. pr. time.
Til nr. 42
Efter den gældende § 24 c, stk. 5, i integrationsloven om
introduktionsforløb for indvandrere finder § 17 i integrati-
onsloven om tilsvarende anvendelse. § 17 i integrationslo-
ven fastsætter, at integrationsprogrammet for udlændinge,
der modtager tilbud i medfør af lovens § 23, skal have et
omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer pr. uge inklusive
forberedelse.
Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 13, at integrations-
lovens § 17 ophæves, og som konsekvens heraf foreslås det,
at § 24 c, stk. 5, ophæves.
Til nr. 43
Efter gældende regler i § 26 a i integrationsloven skal en
udlænding, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp
alene på grund af ledighed, ved første henvendelse om hjælp
tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Kommunen
har pligt til at sikre, at det sker.
Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke sine
jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågældende er
arbejdssøgende.
De regler, som beskæftigelsesministeren i den generelle
indsats fastsætter om tilmelding, jobsøgning og joblog m.v.
og om afmelding som arbejdssøgende, finder også anvendel-
se for udlændingens tilmelding og afmelding som arbejdssø-
gende. Det betyder bl.a., at kontanthjælpsmodtagere løbende
skal dokumentere alle deres jobsøgningsaktiviteter i deres
joblog på »Min side« på Jobnet.
Efter gældende regler i § 26 a i integrationsloven skal ud-
lændingen hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding
som arbejdssøgende lægge en beskrivelse (cv) af tidligere
beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold
af betydning for jobcenterets bistand til at finde arbejde på
Jobnet. Udlændingen skal endvidere angive mindst et be-
skæftigelsesmål. Jobcenteret kan fastsætte en frist inden for
de 3 uger for, hvornår oplysningerne skal være lagt i Jobnet.
Er der på Jobnet cv-oplysninger fra en tidligere tilmelding
som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på ny gøres
tilgængelige, hvis udlændingen igen bliver tilmeldt som ar-
bejdssøgende.
Jobcenteret skal senest 3 uger efter udlændingens tilmel-
ding som arbejdssøgende afholde en cv-samtale med udlæn-
dingen, hvor det sikres, at de oplysninger, som udlændingen
har lagt i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen skal det
aftales, hvordan jobcenteret skal bistå udlændingen med at
finde et arbejde, og udlændingen kan pålægges at søge rele-
vante ledige jobs.
Efter gældende regler i den generelle beskæftigelsesind-
sats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal jobpa-
rate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodta-
gere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, give fyldest-
gørende oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse,
kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for jobcente-
rets bistand til at finde arbejde. Personen skal endvidere an-
give mindst ét beskæftigelsesmål.
Jobparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælps-
modtagere, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, skal
hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmelding indlægge
cv-oplysningerne i Jobnet.
Det er endvidere ved lov nr. 895 af 4. juli 2013 om imple-
mentering af kontanthjælpsreformen bestemt, at kravet om
afgivelse af oplysninger til brug for cv og indlægning i Job-
net også omfatter aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Ikrafttrædelsestidspunktet herfor er endnu ikke fastsat.
Det er ved bekendtgørelse fastsat, at jobparate kontant-
hjælpsmodtagere samt uddannelseshjælpsmodtagere, som
vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og som er tilmeldt som
arbejdssøgende, skal gøre cv’et tilgængeligt for søgning i
Jobnet og løbende ajourføre beskæftigelsesrelevante oplys-
ninger i Jobnet.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 26 a i integrationsloven
justeres i overensstemmelse med ændringerne af visitations-
bestemmelserne i den generelle indsats i forbindelse med
kontanthjælpsreformen. Kontanthjælpsmodtagere er efter
implementeringen af reformen jobparate eller aktivitetspara-
te og uddannelseshjælpsmodtagere uddannelsesparate eller
aktivitetsparate.
46
Det foreslås videre, at jobparate kontanthjælpsmodtagere
og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
skal tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret. Tilmel-
dingen skal ske i forbindelse med den første samtale med
kommunen, og kommunen har pligt til at sikre dette. Det
foreslås, at udlændingen mindst hver syvende dag skal tjek-
ke sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at pågæl-
dende er arbejdssøgende. Som hidtil vil de regler, som er
fastsat i den generelle beskæftigelsesindsats om tilmelding,
jobsøgning, joblog m.v. også finde anvendelse for udlændin-
gen. Det foreslås, at kommunen på baggrund af en vurdering
af udlændingens sproglige forudsætninger kan træffe afgø-
relse om at undtage udlændingen fra kravet om at skulle
tjekke sine jobforslag på Jobnet og fra kravet om registre-
ring i joblog, hvis udlændingens sproglige forudsætninger
ikke er tilstrækkelige til at opfylde kravene.
Det vil ved bekendtgørelse blive fastsat, at en jobparat
kontanthjælpsmodtager og en uddannelses-hjælpsmodtager,
som vurderes åbenlyst uddannelsesparat, og som er tilmeldt
som arbejdssøgende, alene skal gøre cv’et tilgængeligt for
søgning i Jobnet og løbende ajourføre beskæftigelsesrele-
vante oplysninger i Jobnet, såfremt udlændingen mindst
hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag på Jobnet.
Det foreslås, at udlændinge, som har ansøgt om eller mod-
tager kontanthjælp samt udlændinge, som har ansøgt om el-
ler modtager uddannelseshjælp, og som er åbenlyst uddan-
nelsesparate, skal give fyldestgørende oplysninger om tidli-
gere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige
forhold af betydning for jobcenterets bistand til at finde ar-
bejde. Personen skal endvidere angive mindst ét beskæfti-
gelsesmål.
Det foreslås, at jobparate kontanthjælpsmodtagere hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmelding skal indlægge de
ovenfor nævnte oplysninger i Jobnet. Aktivitetsparate kon-
tanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddan-
nelseshjælpsmodtagere skal efter forslaget senest 3 uger fra
den første henvendelse til kommunen om hjælp indlægge
disse oplysninger i Jobnet og skal løbende ajourføre oplys-
ningerne.
Kommunen skal, såfremt den på baggrund af udlændin-
gens sproglige og andre forudsætninger beslutter, at udlæn-
dingen mindst hver syvende dag skal tjekke sine jobforslag
på Jobnet og dermed bekræfte sin jobsøgning, ved medbe-
tjening eller lignende bistå udlændingen med at lægge cv-
oplysninger på Jobnet.
Det foreslås videre, at jobcenteret i forbindelse med afhol-
delse af individuelle samtaler i kontaktforløbet skal sikre, at
de oplysninger, som udlændingen har lagt i Jobnet, er fyl-
destgørende.
For så vidt angår tidspunktet for, hvornår reglen om cv på
Jobnet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal træ-
de i kraft, kan henvises til lovforlagets § 8, stk. 2, hvor det
foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter ikrafttrædel-
sestidspunktet. Dette svarer til, at beskæftigelsesministeren
også i den generelle beskæftigelsesindsats har bemyndigelse
til at fastsætte tidspunktet for cv på Jobnet for aktivitetspara-
te kontanthjælpsmodtagere. Tidspunktet herfor er endnu ik-
ke fastsat.
Til nr. 44
Efter den gældende § 27 a, stk. 1, i integrationsloven skal
kommunalbestyrelsen igangsætte et systematisk henvis-
ningsforløb, hvis en udlænding, der modtager kontanthjælp,
og som ikke har problemer ud over ledighed, henvises til et
job af over 5 dages varighed og ikke får jobbet.
Det foreslås, at bestemmelsen justeres i overensstemmelse
med ændringerne i den generelle indsats i forbindelse med
kontanthjælpsreformen, således at målgruppen er jobparate
kontanthjælpsmodtagere.
Til nr. 45
Der er tale om en redaktionel ændring i § 27 b, nr. 3, og §
51 b, stk. 2, 1. pkt. i integrationsloven som følge af, at inte-
grationskontrakten ifølge forslaget afskaffes og indholdet
heraf skal indgå i personens »Min Plan« på Jobnet. Der hen-
vises til bemærkningerne til § 1, nr. 14.
Til nr. 46
Efter gældende regler kan den kommune, hvortil en ud-
lænding flytter, og som ikke har godkendt at overtage ansva-
ret for integrationsprogrammet, bestemme, at kontanthjæl-
pen nedsættes eller ophører. Flytter udlændingen tilbage til
den kommune, som den pågældende er fraflyttet, udbetaler
denne kommune efter ansøgning fuld kontanthjælp fra ud-
gangen af den første hele måned efter tilbageflytningen, så-
fremt de øvrige betingelser herfor efter reglerne i dette kapi-
tel er opfyldt.
Det foreslås, at bestemmelsen justeres i overensstemmelse
med ændringerne i den generelle indsats i forbindelse med
kontanthjælpsreformen, således at den også omfatter uddan-
nelseshjælpsmodtagere.
Til nr. 47
Der er alene tale om en præcisering i § 45, stk. 3, 1. pkt. i
integrationsloven af, at det anførte grundtilskud ydes må-
nedligt. Forslaget har ikke indholdsmæssig betydning.
Til nr. 48
Der er tale om konsekvensændringer i § 45, stk. 4, 1. pkt.,
§ 51 b, stk. 1, og § 57, stk. 2, 1. pkt. i integrationsloven som
følge af de foreslåede ændringer til § 16.
Til nr. 49
Der er tale om konsekvensændringer i § 45, stk. 4, 1. pkt. i
integrationsloven, som følge af de foreslåede ændringer til §
16.
Til nr. 50
Efter den gældende § 45, stk. 7, i integrationsloven har
kommunerne mulighed for at opnå et resultattilskud for hver
af de nytilkomne flygtninge eller familiesammenførte ud-
lændinge, som deltager i et integrationsprogram, og som har
en integrationskontrakt. Kommunerne kan hjemtage alle tre
resultattilskud – beskæftigelse, uddannelse og danskprøve
47
for den samme udlænding, hvis betingelserne herfor er op-
fyldt.
Det foreslås, at der gennemføres en målretning af resultat-
tilskuddet, hvorefter resultattilskuddet for job og ordinær
uddannelse forhøjes med 100 pct. i de to første år og fasthol-
des uændret i det tredje år, og at resultattilskuddet for dansk-
uddannelse halveres. Kriterierne for at opnå tilskuddene be-
vares uændrede og det er således fortsat bl.a. en betingelse,
at udlændingen fortsætter i henholdsvis den ordinære be-
skæftigelse eller i uddannelsesforløbet i en sammenhængen-
de periode på mindst 6 måneder.
Ændringen har virkning for alle, der på ikrafttrædelses-
tidspunktet er overgået til kommunes ansvar for integrati-
onsindsatsen efter lovens § 15 a, og for alle, der efterfølgen-
de overgår til kommunens ansvar. Såfremt udlændingen in-
den lovens ikrafttræden har gennemført en sammenhængen-
de periode på mindst 6 måneder med enten ordinær beskæf-
tigelse eller i et uddannelsesforløb, finder de inden lovens
ikrafttræden gældende regler anvendelse.
Der henvises til pkt. 2.10 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 51 og 52
Der er tale om konsekvensændringer i § 48, stk. 1, i inte-
grationsloven som følge af ændringen af § 45, stk. 7. Der
henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 50.
Til nr. 53
Der er tale om en redaktionel ændring i § 50, stk. 6, i inte-
grationsloven som følge af, at integrationskontrakten ifølge
forslaget afskaffes og indholdet heraf skal indgå i personens
»Min Plan« på Jobnet. Der henvises til pkt. 2.3. i de almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 54
I de tilfælde, hvor en udlænding inden introduktionsperio-
dens udløb flytter til en anden kommune, skal kommunalbe-
styrelsen i fraflytningskommunen efter § 51 b, stk. 2, i inte-
grationsloven bl.a. videregive en kopi af den underskrevne
erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det dan-
ske samfund, jf. den gældende § 19, stk. 1, 3. pkt., i integra-
tionsloven, til kommunalbestyrelsen i tilflytningskommu-
nen.
I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, som en konsekvens
af lovforslagets § 1, nr. 14, om at afskaffe integrationskon-
trakten, at indsætte § 15 e i integrationsloven, hvorefter
kommunalbestyrelsen skal anmode udlændingen om at un-
derskrive erklæringen samtidig med tilbuddet om en integra-
tionsplan.
Som konsekvens af den foreslåede § 15 e i integrationslo-
ven foreslås det, at § 51 b, stk. 2, i integrationsloven ændres
således, at kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen
skal sende kopi af en underskreven erklæring om integration
og aktivt medborgerskab i det danske samfund, jf. § 15 e, til
tilflytningskommunen.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Efter gældende regler er alle personer, der modtager ud-
dannelseshjælp, målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats og får dermed en indsats efter reglerne i denne lov.
Da uddannelseshjælpsmodtagere med dette lovforslag
foreslås indført som målgruppe i integrationsloven, foreslås
det præciseret, at uddannelseshjælpsmodtagere, som er om-
fattet af integrationsprogrammet i integrationsloven, ikke er
målgruppe i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Til nr. 3
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af de
foreslåede ændringer til § 16, jf. forslagets § 1, nr. 6-11.
Til nr. 4
Efter gældende regler i kapitel 9 a i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats skal integrationskontrakten for udlæn-
dinge, som skal have en indsats efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, suppleres med oplysninger om tilbud og
sanktioner, m.v., som personen pålægges efter lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Da reglerne om integrationskontrakten med dette lovfor-
slag foreslås ophævet og afløst af personens »Min Plan« på
Jobnet, bliver kapitel 9 a overflødigt, hvorfor det foreslås
ophævet.
Til nr. 5-7
Efter gældende regler i § 98 b, stk. 1, nr. 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats kan udlændinge, der modtager
kontanthjælp og er omfattet af integrationsprogrammet, ind-
gå som vikar i en jobrotationsordning.
Det foreslås, at bestemmelserne om jobrotation for udlæn-
dinge under integrationsprogrammet flyttes til integrations-
loven, og at den tilsvarende bestemmelse ophæves i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats. Der henvises til forslaget til
§ 23 g i integrationsloven, som affattet ved § 1, nr. 41.
Til § 3
Til nr. 1
Efter gældende regler i § 6, stk. 5, i lov om organisering
og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. kan kom-
munalbestyrelsen beslutte, at funktionen som koordinerende
sagsbehandler efter § 18 a i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i
samme lov, kan overdrages til en anden enhed i kommunen
end jobcenteret. Den koordinerende sagsbehandler fra en an-
den enhed end jobcenteret kan dog ikke træffe afgørelser ef-
ter beskæftigelseslovgivningen.
Det foreslås, at den koordinerende sagsbehandler, som
med lovforslaget foreslås indført for udlændinge, som er vi-
siteret som aktivitetsparate, ligeledes kan overdrages til en
48
anden enhed i kommunen end jobcenteret. Forslaget inde-
bærer ikke, at en koordinerende sagsbehandler fra en anden
enhed end jobcenteret kan træffe afgørelser efter beskæfti-
gelseslovgivningen.
Det indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed
end jobcenteret kan være koordinerende sagsbehandler og
udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører fak-
tisk forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at ud-
arbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage opfølg-
ning og understøtte, at udlændingen følger rehabiliterings-
planens indsatsdel og når målet i planen.
Den koordinerende sagsbehandler får adgang til alle nød-
vendige oplysninger. Der vil i denne forbindelse kunne være
tale om, at den koordinerende sagsbehandler får terminalad-
gang til oplysningerne.
Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansva-
ret for at sikre datasikkerheden og for at have det nødvendi-
ge fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens §
41, stk. 3, og bekendtgørelse om sikkerhedsforanstaltninger
til beskyttelse af personoplysninger, som behandles for den
offentlige forvaltning (sikkerhedsbekendtgørelsen), herun-
der behovet for styring af brugerrettigheder og interne kon-
troller samt uddannelse og vejledning af medarbejderne.
Til nr. 2
Efter gældende regler skal kommunens rehabiliterings-
team afgive indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob
eller førtidspension, i sager om jobafklaringsforløb og i sy-
gedagpengesager, hvor personen er visiteret til kategori 3 ef-
ter lov om sygedagpenge.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet også skal afgive ind-
stilling i sager, der vedrører udlændinge, som igennem et år
har deltaget i et integrationsprogram efter integrationsloven,
og som er visiteret som aktivitetsparate, jf. § 16 b, stk. 4, i
integrationsloven. Forslaget indebærer, at rehabiliteringstea-
met i disse sager på tilsvarende vis skal afgive indstilling om
den tværfaglige indsats og om tilrettelæggelsen af opfølg-
ningen.
Til nr. 3 og 4
Efter gældende regler skal rehabiliteringsteamet drøfte og
afgive indstilling om, hvordan opfølgningen på ressource-
forløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så udlæn-
dingen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelses-
målet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for
mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet, som afgiver indstil-
ling om den tværfaglige indsats i sygedagpengesager, ligele-
des skal afgive indstilling om, hvordan opfølgningen på den
tværfaglige indsats under sygedagpengeforløbet tilrettelæg-
ges. Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 5
Efter gældende regler skal rehabiliteringsteamet drøfte og
afgive indstilling om, hvorvidt personen skal gives ressour-
ceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende,
anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension. I sag-
er om det første jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager
skal rehabiliteringsteamet dog ikke drøfte og afgive indstil-
ling om, hvilken beskæftigelsesordning personen skal være
omfattet af.
Rehabiliteringsteamet skal endvidere efter gældende reg-
ler drøfte og afgive indstilling om, hvilke beskæftigelses-
mæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der under
ressource-, jobafklarings-, og sygedagpengeforløbet er nød-
vendige for, at den enkelte person opnår tilknytning til ar-
bejdsmarkedet, hvordan disse indsatser koordineres, samt
hvordan opfølgningen tilrettelægges, så personen støttes i at
fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder
hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for
at sikre, at indsatsen realiseres.
Efter gældende lovgivning træffer kommunen afgørelse i
sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis
indstillingen ikke følges, skal sagen forelægges for rehabili-
teringsteamet igen, inden der træffes afgørelse.
Det foreslås, at rehabiliteringsteamet i integrationssager
på tilsvarende vis som i sager om jobafklaringsforløb og i
sygedagpengesager skal drøfte og afgive indstilling om hvil-
ke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige ind-
satser, der er nødvendige, for at en person, som er visiteret
som aktivitetsparat, jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven, op-
når tilknytning til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsat-
ser koordineres, samt om hvordan opfølgningen på indsatsen
tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses-
eller beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket
omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen
realiseres. Rehabiliteringsteamet skal således heller ikke i
integrationssager afgive indstilling om, hvilken beskæftigel-
sesordning personen skal være omfattet af.
Det foreslås endvidere, at kommunen træffer afgørelse i
sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis
indstillingen ikke følges, skal sagen forelægges for rehabili-
teringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse.
Til nr. 6
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren efter
forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold af
og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager
om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt er-
hvervsdrivende og førtidspension.
Herudover kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærme-
re regler om indhold og procedurer for rehabiliteringstea-
mets indstilling i sager om jobafklaringsforløb og i sager om
sygedagpenge.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende
vis bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indhold
og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager
om personer, som igennem et år har deltaget i et integrati-
onsprogram efter integrationsloven, og som er visiteret som
aktivitetsparate jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven. Det in-
49
debærer, at der kan fastsættes regler om, at rehabiliterings-
teamet indstilling kan indeholde teamets vurdering af hvil-
ket overordnet beskæftigelses- eller uddannelsesmål, der er
relevant for borgeren, hvilke beskæftigelsesrettede, uddan-
nelsesrettede, sociale eller sundhedsmæssige indsatser, der
er behov for, og teamets vurdering af tilrettelæggelsen af
den løbende opfølgning under forløbet. Bemyndigelsen er i
dag udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1557 af 23. december
2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets ind-
stilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.
Til nr. 7
Efter gældende regler kan kommunen i behandlingen af
sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager
om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud
til selvstændigt erhvervsdrivende og i sygedagpengesager
visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge, ale-
ne benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den
kliniske funktion og den praktiserende læge og kan alene re-
kvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallæ-
geattester fra den kliniske funktion.
Det foreslås, at kommunen i sagsbehandlingen i sager om
personer, som igennem et år har deltaget i et integrations-
program, og som er visiteret som aktivitetsparate, jf. § 16 b,
stk. 4, i integrationsloven, ligeledes alene benytte sundheds-
faglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og
den praktiserende læge og alene rekvirere lægeattester fra
den praktiserende læge og speciallægeattester fra den klini-
ske funktion.
Til nr. 8
Efter gældende regler kan beskæftigelsesministeren efter
forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
fastsætte nærmere regler om samarbejdsaftalen, herunder
om sundhedskoordinatorfunktionen, fastsættelse af pris for
den kliniske funktions ydelser og krav til lægeattesters ud-
formning og indhold. Herudover kan beskæftigelsesministe-
ren efter forhandling med ministeren for sundhed og fore-
byggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold fastsætte nærmere regler om krav til organi-
seringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfagli-
ge rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbe-
handlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringstea-
met, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb og flek-
sjob samt i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter §
12 i lov om sygedagpenge og i sager, hvor regionens klini-
ske funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden be-
handling, jf. § 15, stk. 2, i lov om organisering og understøt-
telse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende
vis bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om krav til
organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i den sund-
hedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug
for sagsbehandlingen, i sager om personer, som igennem et
år har deltaget i et integrationsprogram, og som er visiteret
som aktivitetsparate, jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven.
Herudover foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse
også i forhold til integrationssager kan fastsætte nærmere
regler om samarbejdsaftalen, fastsættelse af pris for den kli-
niske funktions ydelser og krav til lægeattesters udformning
og indhold. Bemyndigelsen er i dag udmøntet ved bekendt-
gørelse nr. 1555 af 23. december 2014 om sundhedsfaglig
rådgivning til brug for sagsbehandlingen i sager om syge-
dagpenge, kontanthjælp, revalidering m.v.
Til § 4
Til nr. 1
Efter den gældende § 8 i lov om aktiv socialpolitik skal
kommunen, når en person har brug for hjælp til forsørgelse i
forbindelse med ledighed, og når en person er aktivitetspa-
rat, behandle sagen efter regler, der er fastsat efter § 4 a, stk.
1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrations-
lovens § 20 c.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 15, at § 20 c ophæves
og, at bemyndigelsen til, at beskæftigelsesministeren fast-
sætter regler om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderin-
gen af, hvilke aktiviteter eller tilbud, udlændingen skal føl-
ge, flyttes til stk. 9 i den foreslåede nye § 16 a.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det,
at henvisningen i § 8, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik
til integrationslovens § 20 c ændres til den foreslåede § 16 a,
stk. 9, i integrationsloven.
Til nr. 2
Efter gældende ret skal en jobparat udlænding i integrati-
onsprogrammet efter integrationsloven ved første henven-
delse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssø-
gende i jobcenteret. Efter gældende ret modtager udlændin-
ge i integrationsprogrammet kontanthjælp, uanset alder og
uanset om de har en erhvervskompetencegivende uddannel-
se, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Det foreslås, at der skal være fuld harmonisering med
kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal
modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30
år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse.
Som konsekvens heraf foreslås det, at der i § 8 a, stk. 2, i
lov om aktiv socialpolitik indsættes en henvisning til inte-
grationsloven, således at en åbenlyst uddannelsesparat ud-
lænding, der er omfattet af integrationsprogrammet, senest 1
uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp skal til-
melde sig som arbejdssøgende i jobcenteret.
Til nr. 3 og 4
Efter gældende ret kan kommunen fortsat udbetale uddan-
nelseshjælp til en person, der er påbegyndt en uddannelse på
baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats fra det tidspunkt hvor personen er påbe-
50
gyndt uddannelsen, og indtil der kan udbetales uddannelses-
støtte efter SU-loven. Det samme gælder for personer, der
modtager kontanthjælp og har fået et uddannelsespålæg ef-
ter integrationsloven.
Efter gældende ret modtager udlændinge i integrationspro-
grammet efter integrationsloven kontanthjælp, såfremt de
opfylder betingelserne herfor.
Det foreslås, at der skal være fuld harmonisering med
kontanthjælpssystemet, således at unge under 30 år uden en
erhvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal
modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30
år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 12, stk. 2,
1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik indsættes en henvisning
til uddannelsespålæg efter integrationsloven, således at en
udlænding i integrationsprogrammet kan få uddannelses-
hjælp fra det tidspunkt, hvor udlændingen er påbegyndt en
uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter inte-
grationsloven, og indtil der udbetales uddannelsesstøtte efter
SU-loven.
Som konsekvens af dette forslag foreslås bestemmelsen
om, at det tilsvarende gælder for personer, der modtager
kontanthjælp og har fået uddannelsespålæg efter integrati-
onsloven, ophævet, idet der ikke længere vil være personer
under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse,
der vil kunne modtage kontanthjælp.
Til nr. 5
Den gældende regel i § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik om, at det er en betingelse for at få hjælp, at an-
søgeren og dennes ægtefælle eller samlever, jf. §§ 2 a og 2
b, tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats eller et rimeligt tilbud i medfør af integrati-
onsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøge-
ren ikke er forpligtet til at tage imod tilbud i medfør af § 21
f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1.
pkt., i integrationsloven, ændres ikke.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, bliver § 16, stk. 4, i integrati-
onsloven til § 16, stk. 5. Som en konsekvens heraf forslås
det, at henvisningen i § 13, stk. 5, 1. pkt., i lov om aktiv so-
cialpolitik justeres i overensstemmelse hermed.
Til nr. 6
Efter gældende ret er personer, der er omfattet af et inte-
grationsprogram efter integrationsloven undtaget fra den al-
mindelige betingelse i § 13, stk. 5, 3. pkt., i lov om aktiv so-
cialpolitik, hvorefter ansøgere om kontanthjælp, der ikke har
en ungdomsuddannelse skal deltage i en læse-, skrive- og
regnetest for at kunne modtage kontanthjælp. Personer om-
fattet af et integrationsprogram efter integrationsloven skal
deltage i danskuddannelse i henhold til lov om danskuddan-
nelse til voksne udlændinge m.fl., jf. integrationslovens §§
16 og 21.
Det forslås, at der skal være fuld harmonisering med kon-
tanthjælpssystemet, således at unge under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal
modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30
år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse.
Som en konsekvens heraf foreslås det endvidere, at der i §
13, stk. 5, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik indsættes en
undtagelse for personer, der er omfattet af et integrations-
program efter integrationsloven, således at disse personer ik-
ke skal deltage i en læse-, skrive- og regnetest som en betin-
gelse for at modtage uddannelseshjælp.
Til nr. 7 og 8
Efter den gældende § 13, stk. 6, i lov om aktiv socialpoli-
tik, er det en betingelse for at modtage uddannelseshjælp, at
ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende aktivite-
ter, der er en del af uddannelsespålægget efter § 21 b i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilsvarende gælder for
personer, der modtager kontanthjælp og har fået et uddan-
nelsespålæg efter integrationslovens § 16 a.
Det forslås, at der skal være fuld harmonisering med kon-
tanthjælpssystemet, således at unge under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal
modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30
år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 13, stk. 6,
1. pkt., indsættes en henvisning til integrationslovens § 16 a,
således at det er en betingelse for at få uddannelseshjælp, at
personer, der har fået et uddannelsespålæg efter integrati-
onsloven, medvirker ved de beskæftigelsesfremmende akti-
viteter, der er en del af uddannelsespålægget.
Dette medfører, at bestemmelsen i § 13, stk. 6, 2. pkt., i
lov om aktiv socialpolitik om, at tilsvarende gælder for per-
soner, der modtager kontanthjælp og har fået uddannelses-
pålæg efter integrationsloven, foreslås ophævet, idet der ik-
ke længere vil være personer under 30 år uden erhvervs-
kompetencegivende uddannelse, der vil kunne modtage kon-
tanthjælp.
Til nr. 9
Efter den gældende § 24, stk. 1, i lov om aktiv socialpoli-
tik, yder kommunen et aktivitetstillæg til uddannelseshjæl-
pen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og del-
tager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En
person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen
har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstil-
lægget kan som udgangspunkt tidligst ydes, når personen
har modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder.
Det forslås, at der skal være fuld harmonisering med kon-
tanthjælpssystemet, således at unge under 30 år uden en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, der deltager i inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven, fremover skal
51
modtage uddannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30
år her i landet uden en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 24, stk. 1,
1. pkt., indsættes en henvisning til tilbud i medfør af integra-
tionsprogrammet efter integrationsloven, således at aktivi-
tetsparate uddannelseshjælpsmodtagere, der deltager i eller
har tilkendegivet ønske om tilbud i medfør af integrations-
programmet efter integrationsloven, får ret til aktivitetstil-
læg.
Hvis en aktivitetsparat ung under 30 år efter en periode
med aktiv indsats i stedet skønnes at være uddannelsesparat
- dvs. med den rette indsats at kunne påbegynde uddannelse
inden for ca. 1 år og gennemføre denne på ordinære vilkår,
da skal pågældende som udgangspunkt revisiteres til mål-
gruppen af uddannelsesparate. Konsekvensen vil i givet fald
være, at pågældende ikke længere kan modtager aktivitets-
tillægget, og fremover vil uddannelseshjælpen være på ni-
veau med den SU, som den unge vil kunne modtage i SU-
systemet.
Til nr. 10
Som gældende hovedregel i § 24, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik kan der tidligst ydes aktivitetstillæg til en aktivi-
tetsparat uddannelseshjælpsmodtager efter 3 måneder, jf. be-
mærkningerne ovenfor til § 4, nr. 9.
Efter den gældende regel i § 24, stk. 5, i lov om aktiv so-
cialpolitik, har en uddannelseshjælpsmodtager i helt særlige
tilfælde, hvor personen har særligt komplekse udfordringer i
form af helbredsmæssige eller sociale barrierer, og kommu-
nen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første
samtale efter senest en uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats, ret til aktivitetstillæg fra dette tids-
punkt.
Det er kun i helt særlige tilfælde, at jobcentret ved første
samtale inden for en uge, kan visitere en ung som aktivitets-
parat. Umiddelbart aktivitetsparate er unge, der uden tvivl er
aktivitetsparate, fordi de har særligt komplekse problemstil-
linger af social eller helbredsmæssig karakter, der gør, at de
ikke forventes at kunne påbegynde og gennemføre en ud-
dannelse inden for ca. et år.
Netop, fordi der er tale om unge, der uden tvivl er aktivi-
tetsparate, er forventningen, at de unge ikke skal revisiteres
til uddannelsesparate inden for de næste tre måneder. Er der
foretaget en fejl ved visitationen, eller sker der så væsentlige
uforudsete ændringer i den unges forhold, der gør, at den
unge af jobcentret alligevel vurderes at være uddannelsespa-
rat inden for 3-måneders visitationsperioden, har jobcentret
mulighed for at foretage en revisitation af den unge fra akti-
vitetsparat til uddannelsesparat.
Med nærværende lovforslag foreslås det, at der skal være
fuld harmonisering med ydelserne i kontanthjælpssystemet,
således at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegi-
vende uddannelse, der deltager i integrationsprogrammet ef-
ter integrationsloven, fremover skal modtage uddannelses-
hjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i landet uden
en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Som en konsekvens heraf foreslås det, at der i § 24, stk. 5,
1. pkt., indsættes en henvisning til§ 16 a, stk. 2, i integrati-
onsloven, således at aktivitetsparate uddannelseshjælpsmod-
tagere med særligt komplekse udfordringer i form af hel-
bredsmæssige eller sociale barrierer, som kommunen har vi-
siteret som aktivitetsparate ved den første samtale senest en
uge efter, at kommunen har overtaget ansvaret for udlændin-
gen, får ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.
Til nr. 11
Efter de gældende regler, der blev indført ved udmøntnin-
gen af Kontanthjælpsreformen, modtager unge under 30 år
uden en erhvervskompetencegivende uddannelse uddannel-
seshjælp. Formålet med uddannelseshjælpen er - sammen
med den aktive indsats, herunder uddannelsespålæg - at un-
derstøtte, at flest mulige af de unge får en uddannelse.
Grundydelsen for uddannelseshjælp er fastsat på niveau med
SU-satserne, så de unge får samme ydelse på uddannelses-
hjælp, som når de starter på en uddannelse.
Alle unge uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år visite-
res enten som uddannelsesparate eller aktivitetsparate. De
aktivitetsparate får ret til aktivitetstillæg til uddannelses-
hjælp, når de har modtaget uddannelseshjælp i tre måneder.
Satsen for aktivitetstillæg er fastsat, så den unges samlede
ydelse i form af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg svarer
til den dagældende kontanthjælpssats.
De øvrige unge under 30 år med en erhvervskompetence-
givende uddannelse modtager kontanthjælp med en unge-
sats, mens personer, der er fyldt 30 år, modtager kontant-
hjælp med voksensats.
Alle unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år visiteres
enten som jobparate eller aktivitetsparate. De aktivitetspara-
te får ret til aktivitetstillæg til kontanthjælp, når de har mod-
taget kontanthjælp i tre måneder. Også her er satsen for akti-
vitetstillæg fastsat, så den unges samlede ydelse i form af
kontanthjælp og aktivitetstillæg svarer til den dagældende
kontanthjælpssats.
Alle personer, der i dag skal påbegynde et integrationspro-
gram, når de ankommer til Danmark, modtager efter de gæl-
dende regler kontanthjælp under forløbet, uanset deres alder
og uanset om de har en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse.
Svarende til de øvrige kontanthjælpsmodtagere visiteres
denne gruppe som enten jobparate eller aktivitetsparate. Da
de er omfattet af de gældende regler om kontanthjælp, får de
aktivitetsparate, der ikke er fyldt 30 år, ret til aktivitetstillæg
til kontanthjælp, når de har modtaget kontanthjælp i tre må-
neder. Som ovenfor nævnt er satsen for aktivitetstillæg fast-
sat, så den unges samlede ydelse i form af kontanthjælp og
aktivitetstillæg svarer til den dagældende kontanthjælpssats.
Det gælder for både unge uddannelseshjælpsmodtagere og
kontanthjælpsmodtagere, at de har ret til aktivitetstillægget,
når de deltager i et aktivt tilbud, eller når de har tilkendegi-
52
vet, at de ønsker tilbud. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en
aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådighed for en
aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den
unge har dog tidligst ret til aktivitetstillæg efter tre måneder
med kontanthjælp. I helt særlige tilfælde, hvor en person har
særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige
eller sociale barrierer og kommunen har visiteret personen
som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest en
uge, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.
Det foreslås, at der sker en fuld harmonisering med kon-
tanthjælpssystemet for personer, som er omfattet af integra-
tionsprogrammet efter integrationsloven. Som konsekvens
heraf foreslås § 25, stk. 1, 2. pkt., i lov om aktiv socialpoli-
tik ophævet.
Forslaget om fuld harmonisering med kontanthjælpssyste-
met indebærer, at unge under 30 år uden en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse, der deltager i integrationspro-
grammet efter integrationsloven, fremover skal modtage ud-
dannelseshjælp ligesom de øvrige unge under 30 år her i
landet uden en erhvervskompetencegivende uddannelse.
Grundydelsen for uddannelseshjælp er fastsat på niveau
med SU-satserne, så de unge får samme ydelse på uddannel-
seshjælp, som når de starter på en uddannelse. Satserne for
uddannelseshjælp afhænger af personens forsørgelsespligt
overfor eget barn/børn under 18 år, om barnet forsørges i
hjemmet, om personen har erhvervet ret til ekstra børnetil-
skud efter børnetilskudsloven, om personen er under 25 år
eller er fyldt 25 år, og om personen er udeboende eller bor
hos en eller begge forældre.
Herudover er der særlig satser for kvinder, der er gravide
og har passeret 12. svangerskabsuge, og for personer, der
har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret
som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psyko-
tisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv
lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose og
emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype.
Efter forslagets indhold skal de unge under 30 år, der er
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven
og ikke har erhvervskompetencegivende uddannelse, således
visiteres som uddannelsesparate eller aktivitetsparate helt
svarende til det gældende regler for uddannelseshjælpsmod-
tagere.
En aktivitetsparat ung uddannelseshjælpsmodtager får ret
til aktivitetstillæg efter tre måneder med uddannelseshjælp. I
helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse
udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrie-
rer, og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat
ved den første samtale efter senest en uge, har personen ret
til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.
Den unge har ret til aktivitetstillægget, når den unge delta-
ger i et aktiv tilbud, eller når den unge har tilkendegivet, at
vedkommende ønsker tilbud. Hvis kommunen ikke kan til-
byde en aktiv indsats til trods for, at den unge står til rådig-
hed for en aktiv indsats, skal kommunen udbetale aktivitets-
tillæg.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er en betingel-
se for modtagelse af uddannelseshjælp, at den unge skal stå
til rådighed for tilbud m.v., og at den unge således ikke kan
afvise tilbud ved at frasige sig aktivitetstillægget. Såfremt
den unge uden rimelig grund afviser eller udebliver fra til-
bud, ikke møder til samtale, afslår arbejde m.v. må evt.
sanktioner vurderes efter reglerne i §§ 35-41 i lov om aktiv
socialpolitik.
Forslaget indebærer også, at de gældende regler om bar-
selstillæg til uddannelseshjælp, jf. § 24, stk. 2, i lov om aktiv
social politik, vil gælde for de unge under 30 år, der er om-
fattet af integrationsprogrammet og ikke har en erhvervs-
kompetencegivende uddannelse, og som er visiteret som ud-
dannelsesparate. Kommunen yder et barselstillæg med et be-
løb, der svarer til et aktivitetstillæg, til personer, der er visi-
teret som uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær
efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge
ved graviditet, barsel og adoption, jf. § 13, stk. 7, nr. 4, i lov
om aktiv socialpolitik.
Efter forslagets indhold skal den øvrige persongruppe, der
er omfattet af integrationsprogrammet efter integrationslo-
ven, herunder de unge under 30 år, der har en erhvervskom-
petencegivende uddannelse, fortsætte med at modtage kon-
tanthjælp efter de gældende regler. Det vil sige, at de fortsat
skal visiteres som jobparate eller aktivitetsparate. De aktivi-
tetsparate unge under 30 år kan fortsat modtage aktivitetstil-
læg og de jobparate unge under 30 år kan modtage barsels-
tillæg efter de gældende regler.
Til nr. 12 og 13
Efter de gældende regler kan en aktivitetsparat ung kon-
tanthjælpsmodtager få ret til aktivitetstillæg efter tre måne-
der med kontanthjælp.
Den unge har ret til aktivitetstillægget, når den unge delta-
ger i et aktivt tilbud eller har tilkendegivet, at vedkommende
ønsker tilbud. Hvis kommunen ikke kan tilbyde en aktiv
indsats til trods for, at den unge står til rådighed for en aktiv
indsats, skal kommunen udbetale aktivitetstillæg. Den unge
har dog som hovedregel tidligst ret til aktivitetstillæg efter
tre måneder med kontanthjælp.
I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt kom-
plekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale
barrierer, og kommunen har visiteret personen som aktivi-
tetsparat ved den første samtale efter senest en uge, har per-
sonen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt.
Det foreslås, at de unge under 30 år, der er omfattet af in-
tegrationsprogrammet efter integrationsloven og har er-
hvervskompetencegivende uddannelse, fortsat skal visiteres
som jobparate eller aktivitetsparate efter de gældende regler
for kontanthjælpsmodtagere.
53
Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, om nyaf-
fattelse af integrationslovens § 16 a, stk. 2, om kommunens
pligt til at afholde en samtale med udlændingen senest efter
en uge enten efter, at kommunen har overtaget ansvaret for
udlændingen eller hvis udlændingen ikke har taget ophold i
kommunen på dette tidspunkt, når udlændingen har taget
ophold i kommunen, foreslås ændringer, der sikrer, at i de
særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse ud-
fordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer,
og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved
denne første samtale efter senest en uge, vil personen fortsat
have ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt svarende til de
gældende regler.
Til nr. 14 og 15
Efter de gældende regler i § 33, stk. 1, nr. 2, i lov om aktiv
socialpolitik foretages der ikke fradrag i uddannelses- eller
kontanthjælp for godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats (befordringsgodtgørelse og an-
slåede udgifter ved at deltage i tilbuddet) og hjælp til nær-
mere bestemte udgifter, som kommunen har ydet efter § 23 f
i integrationsloven. Efter integrationslovens § 23 f kan kom-
munalbestyrelsen yde udlændinge hjælp til nærmere bestem-
te udgifter, der er dokumenteret og rimelige, og som skyldes
udlændingens deltagelse i integrationsprogrammet, hvis den
pågældende eller dennes ægtefælle ikke har økonomisk mu-
lighed for at betale udgifterne. Kommunen kan herunder
dække udgifter til deltagelse i særlige forløb, transport,
værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbeklædning, helt
særligt undervisningsmateriale og egenbetaling i forbindelse
med ophold på højskoler som led i aktivering efter § 23 a,
stk. 1, nr. 2, i integrationsloven af en varighed på ikke over
26 uger.
Efter de gældende regler om sanktioner i lov om aktiv so-
cialpolitik kan kommunen foretage fradrag i uddannelses-
eller kontanthjælpen for de dage, hvor en person udebliver
fra et tilbud uden rimelig grund, jf. § 36 i loven. I den for-
bindelse kan kommunen foretage et forholdsmæssigt fradrag
i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller hjælp efter § 23 f i integrationsloven, jf. lovens
§ 36, stk. 3.
I § 1, nr. 39 og 40, om ændring af § 23 f i integrationslo-
ven foreslås det, at reglerne om befordringsgodtgørelse hen-
holdsvis i integrationsprogrammet og i den generelle indsats
for kontanthjælpsmodtagere harmoniseres. Efter forslagets
indhold vil der fremover ydes godtgørelse for befordring og
anslåede udgifter til befordring ved deltagelse i tilbuddet ef-
ter den foreslåede regel i § 23 f, stk. 2-6, der svarer til de
gældende regler om udgifter til befordring i §§ 82 og 83 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som konsekvens af den foreslåede ændring i § 23 f, i inte-
grationsloven foreslås det at ændre i § 33, stk. 1, nr. 2, i lov
om aktiv socialpolitik, således at det fremgår, at både hjælp
efter § 23 f og godtgørelse til befordring efter § 23 f, ikke
medfører fradrag i uddannelses- eller kontanthjælp.
Tilsvarende foreslås det som konsekvens af den foreslåede
ændring i § 23 f, i integrationsloven at ændre i § 36, stk. 3, i
lov om aktiv socialpolitik, således at kommunen kan foreta-
ge et forholdsmæssigt fradrag i uddannelses- og kontant-
hjælp både i hjælp til nærmere bestemte udgifter efter § 23 f
og godtgørelse til befordring efter samme bestemmelse (§
23 f).
Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 39
og 40.
Til nr. 16
Efter gældende regler nedsættes hjælpen efter § 39, nr. 6,
og § 40 i lov om aktiv socialpolitik, hvis en person uden ri-
melig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt
på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a.
I forslaget til § 1, nr. 12, foreslås det, at den gældende re-
gel i integrationslovens § 16 a flyttes til integrationslovens §
16 a, stk. 3. Som en konsekvens heraf foreslås henvisningen
i § 39, nr. 6, i lov om aktiv socialpolitik ændret, således at
der henvises til integrationslovens § 16 a, stk. 3.
Til § 5
Til nr. 1 og 2
Efter den gældende § 15 i danskuddannelsesloven refun-
derer staten 50 pct. at kommunalbestyrelsens udgifter til
danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervis-
ning for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven
eller henvist til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning i medfør af lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Der gælder efter gældende regler i danskuddan-
nelsesloven ikke et rådighedsloft for disse udgifter. På fi-
nansloven for 2015 er dog indsat en tekstanmærkning (nr.
150), som hjemler, at udgifter til danskundervisning for de
nævnte persongrupper – i overensstemmelse med dette for-
slag til ændring – også omfattes af rådighedsbeløbet i inte-
grationslovens § 45, stk. 5.
Det foreslås, at § 15 i danskuddannelsesloven præciseres,
således at staten indenfor rådighedsbeløbet i § 45, stk. 5, i
integrationsloven refunderer 50 pct. af kommunalbestyrel-
sens udgifter til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning for kursister, som ikke er omfattet af in-
tegrationsloven eller henvist til danskuddannelse eller ar-
bejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Rådighedsbeløbet opgøres efter
reglerne i integrationslovens § 45, stk. 5.
Forslaget medfører, at rådighedsbeløbet under introdukti-
onsforløbet, jf. § 45, stk. 5, i integrationsloven udvides til
også at omfatte personer, som er henvist efter danskuddan-
nelsesloven.
Der vil således være et fælles loft over de udgifter til
danskuddannelse, som kommunerne kan få refusion for,
uanset om personen er henvist til danskuddannelse efter
54
danskuddannelsesloven eller som led i introduktionsforløb
efter integrationsloven.
Ændringen har virkning for alle, der på ikrafttrædelses-
tidspunktet er henvist til danskuddannelse efter danskuddan-
nelsesloven eller som led i introduktionsforløbet efter inte-
grationsloven, og for alle, der efterfølgende henvises til
danskuddannelse efter danskuddannelsesloven eller som led
i introduktionsforløbet efter integrationsloven.
Efter gældende regler i danskuddannelsesloven og integra-
tionsloven er udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskunder-
visning til personer, der er omfattet af danskuddannelseslo-
vens § 2, stk. 1, og § 2 a, stk. 1, ikke omfattet af et rådig-
hedsloft. Med forslaget videreføres dette.
Til § 6
Til nr. 1
Efter den gældende § 7 a i lov om frikommuner, kan en
frikommune tilrettelægge hyppigheden, formen og indholdet
af opfølgningen på integrationskontrakten, som kontant-
hjælpsmodtagere, der deltager i integrationsprogrammet ef-
ter § 20, stk. 1-4, i integrationsloven, skal have.
Som en konsekvens af, at reglerne om integrationskon-
trakten ophæves, og at indsatsen for flygtninge og familie-
sammenførte udlændinge, som modtager kontant- eller ud-
dannelseshjælp, i stedet skal fremgå af aftalen i »Min Plan«,
foreslås det at ændre § 7 a i lov om frikommuner i overens-
stemmelse hermed. Det betyder, at en frikommune kan til-
rettelægge hyppigheden, formen og indholdet af opfølgnin-
gen på »Min Plan« for kontant- og uddannelseshjælpsmod-
tager, som deltager i integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven. Forslaget har ikke til hensigt at ændre de mulighe-
der, som frikommunerne har i dag efter § 7 a i lov om fri-
kommuner.
Til nr. 2 og 3
Efter den gældende § 7 g i lov om frikommuner kan en
frikommune beslutte at fravige §§ 19 og 20 i integrationslo-
ven og kapitel 1-3 i bekendtgørelse om udarbejdelse af inte-
grationskontrakt og om integrationsprogrammet efter inte-
grationsloven således, at integrationskontrakten ikke skal
udarbejdes som et særskilt dokument, men i stedet kan inde-
holdes i én fælles plan. Det indhold, der efter de fravegne
bestemmelser skal indgå i integrationskontrakten, skal også
indgå i den fælles plan. De øvrige bestemmelser om form-
krav til integrationskontrakten samt om kontraktens formål
og opfølgning m.v. finder fortsat anvendelse.
Som en konsekvens af, at reglerne om integrationskon-
trakten ophæves, og at indsatsen for flygtninge og familie-
sammenførte udlændinge, som modtager kontant- eller ud-
dannelseshjælp, i stedet skal fremgå af aftalen i »Min Plan«,
foreslås det at ændre § 7 g i lov om frikommuner i overens-
stemmelse hermed. Det betyder, at en frikommune kan be-
slutte at fravige §§ 19- 20 i integrationsloven således, at in-
tegrationsprogrammet for en flygtning eller en familiesam-
menført udlænding i stedet kan indeholdes i én fælles plan.
Forslaget har ikke til hensigt at ændre de muligheder, som
frikommunerne har i dag efter § 7 g i lov om frikommuner.
Til § 7
Efter den gældende § 11, stk. 3, nr. 6, i udlændingeloven
er det en betingelse for meddelelse af tidsubegrænset op-
holdstilladelse, at udlændingen senest på det tidspunkt, hvor
udlændingen ansøger om tidsubegrænset opholdstilladelse,
har underskrevet en erklæring om integration og aktivt med-
borgerskab i det danske samfund, jf. den gældende § 19, stk.
1, 3. pkt.
I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, som en konsekvens
af lovforslagets § 1, nr. 14, om at afskaffe integrationskon-
trakten, at indsætte § 15 e i integrationsloven, hvorefter
kommunalbestyrelsen skal anmode udlændingen om at un-
derskrive erklæringen samtidig med tilbuddet om en integra-
tionsplan.
Som følge af den foreslåede § 15 e i integrationsloven
foreslås det, at henvisningen i § 11, stk. 3, nr. 6, i udlændin-
geloven konsekvensændres.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 5.
Til § 8
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2015, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at beskæftigelsesministeren får be-
myndigelse til at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for reg-
lerne om cv på Jobnet til aktivitetsparate kontanthjælpsmod-
tagere. Baggrunden er, at it-understøttelsen først vil være på
plads efter lovens ikrafttræden.
Bestemmelsen svarer til § 9, stk. 4, i lov nr. 895 af 4. juli
2013, der udmønter kontanthjælpsreformen i forhold til den
aktive beskæftigelsesindsats. Af denne bestemmelse frem-
går, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden for reglerne om cv på Jobnet for aktivitetspara-
te kontanthjælpsmodtagere i den generelle beskæftigelses-
indsats. Tidspunktet herfor er endnu ikke fastsat.
Til § 9
Det foreslås i stk. 1, at de udlændinge, som kommunen har
overtaget ansvaret for, jf. integrationslovens § 4, mere end
12 kalendermåneder før den 1. juli 2015, ikke skal omfattes
af dette lovforslag.
Disse udlændinge vil således fortsætte i deres nuværende
integrationsprogram med den deri indeholdte indsats og
eventuelle ydelse. Ydelsesmæssigt vil denne persongruppe
derfor fortsætte med at modtage kontanthjælp efter § 25 i
lov om aktiv socialpolitik, uanset om de er fyldt 30 år eller
ej, og uanset om de har en kompetencegivende uddannelse
55
eller ej. Indsatsmæssigt vil persongruppen ligeledes fortsæt-
te efter de hidtidigt gældende regler.
Det foreslås i stk. 2, at de nye regler finder anvendelse på
udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for 12
kalendermåneder eller mindre før lovens ikrafttræden den 1.
juli 2015, når kommunen har haft ansvaret for dem i 12 ka-
lendermåneder. Kommunen skal herefter tilrettelægge et
styrket forløb af op til to års varighed for udlændinge under
integrationsprogrammet.
Udlændinge, som ved lovens ikrafttræden har været min-
dre end 1 år i det eksisterende integrationsprogram, skal så-
ledes have en indsats efter de principper, som anvendes i det
foreslåede program, når de har været i det eksisterende pro-
gram i 1 år. Forslaget medfører eksempelvis, at en udlæn-
ding, som efter de gamle regler er startet i integrationspro-
grammet i december 2014, omfattes af det styrkede forløb
efter den foreslåede § 16 b i december 2015 og herefter ind-
går i programmet efter de nye regler. Det samlede program
kan fortsat højst vare 3 år.
Udlændinge, som ved lovens ikrafttræden har været min-
dre end 1 år i det eksisterende integrationsprogram, skal
endvidere i forhold til ydelsen fortsætte efter de tidligere
regler, indtil de har været omfattet af integrationsprogram-
met i 12 måneder.
For de unge under 30 år, som er omfattet af den foreslåede
§ 8, stk. 2, og som ikke har en kompetencegivende uddan-
nelse, indebærer det, at de skal overgå til at modtage uddan-
nelseshjælp, når de har været omfattet af det hidtidige inte-
grationsprogram i 12 måneder. Det betyder bl.a. en ydelses-
reduktion for den del af de unge, der overgår fra kontant-
hjælp som jobparat til uddannelseshjælp som uddannelses-
parat, idet grundsatsen for uddannelseshjælp ligger på et lidt
lavere niveau end kontanthjælp. Baggrunden for den højere
ydelse til de unge kontanthjælpsmodtagere er, at der i satsen
er indregnet en form for bonus udløst af, at den unge netop
har taget en uddannelse, som samfundet forventer.
De aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere får ud-
over grundsatsen også et aktivitetstillæg og modtager derved
samlet en ydelse, der modsvarer det tidligere gældende kon-
tanthjælpsniveau, svarende til reglerne for de aktivitetspara-
te kontanthjælpsmodtagere.
For de unge under 30 år skal kommunen som led i det in-
dividuelle kontaktforløb inden udlændingen overgår til det
styrkede forløb vurdere, om udlændingen efter overgangen
bliver jobparat eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager
eller uddannelsesparat eller aktivitetsparat uddannelses-
hjælpsmodtager.
Det foreslås i stk. 3, at de foreslåede ændringer af reglerne
vedrørende resultattilskud i § 1, nr. 50, skal finde anvendel-
se vedrørende alle udlændinge, som er omfattet af integrati-
onsprogrammet på lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1. ju-
li 2015. De foreslåede ændringer af reglerne vedrørende
danskuddannelse foreslås ligeledes at skulle have virkning
for alle, der på lovens ikrafttrædelsestidspunkt er omfattet af
integrationsprogrammet og dermed henvist til danskuddan-
nelse efter danskuddannelsesloven eller som led i introdukti-
onsforløbet efter integrationsloven, og for alle, der efterføl-
gende henvises til danskuddannelse efter danskuddannelses-
loven eller som led i introduktionsforløbet efter integrations-
loven. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 50, (§ 45,
stk. 7, i integrationsloven) og til § 5 (§ 15 i lov om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl.).
56
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1094 af 7. oktober 2014, som ændret ved § 66 i lov
nr. 1482 af 23. december 2014 og § 2 i lov nr. 1488
af 23. december 2014, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for bo-
ligplacering af flygtninge, der er visiteret til den
pågældende kommune, jf. kapitel 3, integrations-
planer og integrationsprogrammer for flygtninge
og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 3 a
og 4, introduktionsforløb for indvandrere, jf. kapi-
tel 4 a, udbetaling af kontanthjælp til udlændinge
omfattet af et integrationsprogram, jf. kapitel 5 og
lov om aktiv socialpolitik, udbetaling af hjælp i
særlige tilfælde, jf. kapitel 6, og samordning heraf
med den øvrige integrationsindsats i kommunen.
Stk. 2-3....
Stk. 4. Ansvaret efter stk. 1 påhviler kommunal-
bestyrelsen i den kommune, hvortil flygtningen
bliver visiteret efter reglerne i kapitel 3, eller hvor
den familiesammenførte udlænding eller indvan-
dreren bor eller opholder sig. Tager udlændingen
bopæl eller ophold i en anden kommune, overgår
ansvaret for integrationsprogram, introduktionsfor-
løb og udbetaling af kontanthjælp efter de nærmere
regler i kapitel 4-5 og lov om aktiv socialpolitik til
kommunalbestyrelsen i denne kommune, jf. dog
stk. 5.
Stk. 5....
1. I § 4, stk. 1, og stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 23,
stk. 5, § 27, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 27 b og to
steder i § 32, stk. 2, ændres »kontanthjælp« til:
»kontant- eller uddannelseshjælp«.
§ 5....
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale be-
myndige en anden kommunalbestyrelse til helt el-
ler delvis at forestå opgaver vedrørende integrati-
onsprogrammer for flygtninge og familiesammen-
førte udlændinge, jf. kapitel 4, introduktionsforløb
for indvandrere, jf. kapitel 4 a, udbetaling af kon-
tanthjælp til udlændinge omfattet af et integrati-
onsprogram, jf. kapitel 5 og lov om aktiv socialpo-
1. I § 4, stk. 1, og stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 23,
stk. 5, § 27, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 27 b og to
steder i § 32, stk. 2, ændres »kontanthjælp« til:
»kontant- eller uddannelseshjælp«.
57
litik, udbetaling af hjælp i særlige tilfælde, jf. kapi-
tel 6, og samordning heraf med den øvrige integra-
tionsindsats i kommunen.
Stk. 3-4....
§ 15 a....
Stk. 2-5....
Stk. 6. Integrationsplanens indsatsdel skal angive
mål og delmål for det enkelte familiemedlems inte-
gration og en plan for, hvilke indsatser der skal
sikre, at målene nås, herunder
1) ...
2) ...
3) tilbud om danskuddannelse og beskæftigelses-
rettede tilbud som led i et integrationsprogram
efter § 16 og
2. I § 15 a, stk. 6, nr. 3, ændres »som led i et inte-
grationsprogram efter § 16« til: »som led i »Min
Plan« efter § 16, stk. 6,«.
4) aktiviteter til at styrke et aktivt medborgerskab.
Stk. 7-10....
§ 15 c. Den koordineringsansvarlige forvaltning
skal inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk.
6, løbende efter behov følge op på integrationspla-
nen. Et tidspunkt for opfølgning fastsættes efter af-
tale med udlændingen.
Stk. 2-3....
Stk. 4. Opfølgning skal omfatte en gennemgang
af integrationsplanen sammen med udlændingen
med henblik på en vurdering af, om der er behov
for at justere de fastsatte mål og indsatser. Samti-
dig vurderes behovet for fornyet opfølgning, og
tidspunktet for næste opfølgning fastsættes efter
aftale med udlændingen.
3. I § 15 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 16, stk. 6,«
til: »jf. § 16, stk. 7,«.
4. I § 15 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Visiteres udlændingen som aktivitetspa-
rat kontant- eller uddannelseshjælpsmodtager og
udlændingen som følge heraf efter 1 år skal have
udarbejdet en rehabiliteringsplan, jf. § 16 b, stk. 5,
og § 19 a, stk. 1, kan udlændingen og den koordi-
neringsansvarlige forvaltning aftale, at opfølgning
på rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. § 19 a, træ-
der i stedet for opfølgning på integrationsplanen.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler
om opfølgning på integrationsplanen.
58
5. Efter kapitel 3 a indsættes:
»Kapitel 3 b
Erklæring om integration og aktivt medborgerskab
i det danske samfund
§ 15 e. Samtidig med tilbud om en integrations-
plan i medfør af § 15 a, stk. 1, skal flygtninge og
familiesammenførte udlændinge anmodes om at
underskrive en erklæring om integration og aktivt
medborgerskab i det danske samfund. Erklæringen
udformes af ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold.«
§ 16. Flygtninge og familiesammenførte udlæn-
dinge skal, hvis de på tidspunktet for kommunalbe-
styrelsens overtagelse af ansvaret er fyldt 18 år, ha-
ve tilbudt et integrationsprogram, som tilrettelæg-
ges af den ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog
stk. 8.
6. § 16, stk. 1, affattes således:
»Flygtninge og familiesammenførte udlændinge,
der på tidspunktet for kommunalbestyrelsens over-
tagelse af ansvaret er fyldt 18 år, skal have tilbudt
et integrationsprogram, som tilrettelægges af den
ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 9.«
Stk. 2. For flygtninge og familiesammenførte ud-
lændinge, der er berettiget til at modtage kontant-
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, omfatter in-
tegrationsprogrammet
7. I § 16, stk. 2, indsættes før nr. 1 som nyt num-
mer:
»1) kompetenceafklaring, jf. § 16 a, stk. 5, nr.
2,«.
Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.
1) danskuddannelse, jf. § 21, og
2) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.
8. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For flygtninge og familiesammenførte
udlændinge, der er berettiget til at modtage uddan-
nelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, omfat-
ter integrationsprogrammet
1) uddannelsespålæg, jf. § 16 a, stk. 3,
2) kompetenceafklaring, jf. § 16 a, stk. 5, nr. 2,
3) danskuddannelse, jf. § 21, og
4) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23.«
Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.
Stk. 3. For andre flygtninge og familiesammen-
førte udlændinge end de i stk. 2 nævnte omfatter
integrationsprogrammet
9. I § 16, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter
»stk. 2«: »og 3«.
1) danskuddannelse, jf. § 21, og
2) beskæftigelsesrettede tilbud, jf. § 23, stk. 5,
hvis de pågældende er berettiget til og ønsker at
modtage sådanne.
Stk. 4. Udlændinge, som får tilbudt et integrati-
onsprogram, har pligt til at deltage aktivt i pro-
grammets enkelte dele, idet § 21 f i lov om en ak-
10. I § 16, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt.,
ophæves.
59
tiv beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv
indsats dog finder tilsvarende anvendelse, for så
vidt angår udlændingens pligt til at deltage i be-
skæftigelsesrettede tilbud. Omfanget og indholdet
af integrationsprogrammets enkelte elementer fast-
lægges i en integrationskontrakt, som indgås mel-
lem udlændingen og kommunalbestyrelsen, jf. §
19.
Stk. 5. Integrationsprogrammet skal påbegyndes,
senest 1 måned efter at kommunalbestyrelsen har
overtaget ansvaret for en udlænding.
Stk. 6-8....
11. § 16, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Omfanget og indholdet af integrations-
programmets enkelte elementer aftales imellem ud-
lændingen og kommunalbestyrelsen eller fastsættes
af kommunalbestyrelsen, jf. §§ 19 og 19 a, og skal
indgå i udlændingens »Min Plan« på Beskæftigel-
sesministeriets database Jobnet. Reglerne om »Min
Plan« for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere
i kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende
anvendelse for udlændinge med et integrationspro-
gram, dog således at de tilbud, der indgår i »Min
Plan«, er tilbud efter denne lovs § 23.«
§ 16 a. Kommunalbestyrelsen skal pålægge en
udlænding over 18 år, men under 25 år, inden for
en nærmere fastsat frist at foreslå en eller flere re-
levante uddannelser, jf. stk. 2, som udlændingen
kan søge om optagelse på, hvis udlændingen
12. § 16 a ophæves, og i stedet indsættes:
»Forløbet i integrationsprogrammet
§ 16 a. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at
en udlænding, der er omfattet af integrationspro-
grammet, jf. § 16, stk. 1, deltager i det individuelle
kontaktforløb efter § 20.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal senest 1 uge
efter at have overtaget ansvaret for en flygtning el-
ler familiesammenført udlænding afholde en sam-
tale med udlændingen. Hvis udlændingen ikke har
taget ophold i kommunen på det tidspunkt, hvor
kommunen overtager ansvaret, skal samtalen afhol-
des senest 1 uge efter, at udlændingen har taget op-
hold i kommunen.
Stk. 3. Under samtalen efter stk. 2 skal udlændin-
gen have et uddannelsespålæg, såfremt pågældende
har ansøgt om uddannelseshjælp. Reglerne i § 21 b,
stk. 3-8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende an-
vendelse, dog således at de tilbud, der indgår i ud-
dannelsespålægget, er tilbud efter integrationslo-
ven.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal senest 1 måned
efter at have overtaget ansvaret for en flygtning el-
1) har ansøgt om eller modtager kontanthjælp,
2) ikke har en erhvervskompetencegivende uddan-
nelse,
3) ikke har forsørgelsespligt over for hjemmebo-
ende børn og
4) efter kommunalbestyrelsens vurdering vil være
i stand til at gennemføre en uddannelse, jf. stk.
2, på almindelige vilkår.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ud fra en vur-
dering af udlændingens forudsætninger pålægge
den pågældende inden for en nærmere fastsat frist
at søge om optagelse på en eller flere relevante stu-
die- eller erhvervskompetencegivende uddannel-
ser, hvor udlændingen under hele studieforløbet
kan modtage SU, elevløn el.lign., der sikrer udlæn-
dingen et forsørgelsesgrundlag.
Stk. 3. Optages udlændingen på en uddannelse,
jf. stk. 2, har udlændingen pligt til at påbegynde og
gennemføre uddannelsen.
60
Stk. 4. Vurderer kommunalbestyrelsen, at der er
risiko for, at en udlænding, som påbegynder en ud-
dannelse efter stk. 3, kan få særlige vanskeligheder
ved at gennemføre uddannelsen, skal kommunal-
bestyrelsen underrette uddannelsesinstitutionen
om, at udlændingen er pålagt at påbegynde uddan-
nelsen efter integrationslovens § 16 a. Underret-
ning kan ske uden samtykke.
ler familiesammenført udlænding henvise udlæn-
dingen til danskuddannelse, jf. § 21.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal senest tre må-
neder efter at have overtaget ansvaret for en flygt-
ning eller familiesammenført udlænding, som mod-
tager kontant- eller uddannelseshjælp
1) have afholdt mindst 3 samtaler med udlændin-
gen,
2) have foretaget en generel kompetenceafklaring,
og i det omfang hvor det vurderes relevant,
a) skal kommunalbestyrelsen have tilbudt ud-
lændingen en realkompetencevurdering i
uddannelsessystemet under forudsætning
af, at de gældende betingelser herfor er op-
fyldt, der skal være afsluttet så hurtigt som
muligt derefter,
b) skal kommunalbestyrelsen have tilbudt ud-
lændingen en formel vurdering af med-
bragte uddannelseskvalifikationer i hen-
hold til reglerne i lov om vurdering af
udenlandske uddannelseskvalifikationer
m.v., der skal være afsluttet så hurtigt som
muligt derefter,
3) sørge for, at udlændingen har påbegyndt en
kontinuerlig virksomhedsrettet indsats i form af
tilbud om virksomhedspraktik, nytteindsats el-
ler ansættelse med løntilskud efter §§ 23 b og
23 c, jf. dog nr. 4,
4) sørge for, at en udlænding, der er visiteret som
aktivitetsparat kontant- eller uddannelses-
hjælpsmodtager, og som ikke kan deltage i et
tilbud efter nr. 3, har påbegyndt et særligt tilret-
telagt virksomhedsrettet forløb efter § 23 a, stk.
1, nr. 5, hvorefter udlændingen senest 6 måne-
der efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget
ansvaret for denne, skal deltage i tilbud efter nr.
3 i det omfang, personen er i stand til dette,
5) have indgået aftale med udlændingen om be-
skæftigelses- eller uddannelsesmål og planer
for tilbud og andre aktiviteter, der skal under-
støtte, at de opstillede mål opfyldes, jf. § 19,
stk. 1, og
6) sørge for, at udlændinge, som er kontanthjælps-
modtagere eller åbenlyst uddannelsesparate ud-
dannelseshjælpsmodtagere opfylder kravene
om cv, jf. § 26 a, stk. 2.
61
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 5,
nr. 5, indgå aftale med flygtningen om beskæftigel-
ses- og uddannelsesmål og planer for tilbud og an-
dre aktiviteter, som skal indgå i »Min Plan« på
Jobnet, jf. § 19, stk. 1, når Udlændingestyrelsen har
visiteret flygtningen til kommunen, jf. § 10, selvom
kommunen endnu ikke har overtaget ansvaret for
den pågældende, jf. § 4, stk. 2.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal ved udløbet af
de første 3 måneder efter at have overtaget ansvaret
for en flygtning eller familiesammenført udlæn-
ding, der modtager uddannelseshjælp, sørge for, at
den pågældende visiteres som uddannelsesparat el-
ler aktivitetsparat.
Stk. 8. For en udlænding, som ikke vurderes at
have tilstrækkelige danskkundskaber til at opfylde
betingelserne om hver syvende dag at tjekke sine
jobforslag på Jobnet eller registrere sin jobsøgning
i en joblog på »Min side« på Jobnet, jf. § 26 a stk.
1, 5. pkt., skal jobcenteret efter omstændighederne
sørge for, at den pågældende hurtigst muligt bliver
i stand til dette.
Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvordan jobcenteret skal fore-
tage vurderingen af, hvilke aktiviteter eller tilbud
udlændingen skal følge, herunder regler om visita-
tion.
§ 16 b. Kommunalbestyrelsen skal et år efter at
have overtaget ansvaret for en udlænding, som
modtager kontant- eller uddannelseshjælp, tilrette-
lægge et styrket forløb af op til to års varighed for
udlændinge under integrationsprogrammet.
Stk. 2. En udlænding, der er visiteret som jobpa-
rat kontanthjælpsmodtager, skal under det styrkede
forløb deltage i en kontinuerlig virksomhedsrettet
indsats, som skal kombineres med tilbud efter §§
23 b og 23 c og danskuddannelse efter § 21. Ud-
lændingen skal fra starten af forløbet have en per-
sonlig jobformidler, som hjælper i alle led af job-
søgningen.
Stk. 3. En udlænding, der er visiteret som uddan-
nelsesparat uddannelseshjælpsmodtager, skal under
det styrkede forløb deltage i en kontinuerlig uddan-
nelsesrettet indsats, herunder tilbud efter §§ 23 b
og 23 c, kombineret med danskuddannelse efter §
21. Udlændingen skal fra starten af forløbet have
62
en personlig uddannelsesformidler, som hjælper
med alle relevante led af uddannelsespålægget.
Stk. 4. En udlænding, der er visiteret som aktivi-
tetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodta-
ger, skal ved starten af det styrkede forløb have sin
sag behandlet i rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i
lov om organisering og understøttelse af beskæfti-
gelsesindsatsen m.v.
Stk. 5. En udlænding, der efter stk. 4 skal have
behandlet sin sag i rehabiliteringsteamet, skal have
udarbejdet rehabiliteringsplanens forberedende del
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a,
stk. 1- 3, jf. § 19 a, stk. 4 og 5. Ved udarbejdelse af
rehabiliteringsplanens forberedende del inddrages
med udlændingens samtykke de relevante oplys-
ninger, som allerede måtte fremgå af udlændingens
integrationsplan, jf. § 15 a, herunder resultatet af
en gennemført helbredsmæssig vurdering, jf. § 15
d. Rehabiliteringsplanens forberedende del danner
grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af
sagen.
Stk. 6. I det styrkede forløb får udlændingen en
tværfaglig indsats, som kan bestå af en beskæfti-
gelsesindsats med tilbud efter § 23, mentor efter §
23 d samt af danskuddannelse efter § 21 og en ind-
sats efter anden lovgivning, herunder lov om social
service og sundhedsloven. Den tværfaglige indsats
kan tillige indeholde indsatser, der kan stabilisere
og forbedre udlændingens fysiske, psykiske og so-
ciale tilstand med henblik på, at udlændingen efter-
følgende kan deltage i en beskæftigelsesindsats.
§ 16 c. Tilbud efter § 16 a, stk. 5, nr. 3 og 4, og §
16 b, stk. 2 og 3, gives til en udlænding, der modta-
ger kontanthjælp, med udgangspunkt i udlændin-
gens beskæftigelsesmål, og til en udlænding, der
modtager uddannelseshjælp, med udgangspunkt i
udlændingens uddannelsesmål. Tilbuddene gives
tillige med udgangspunkt i udlændingens kompe-
tencer. De virksomhedsrettede tilbud skal tilrette-
lægges således, at der maksimalt må være 4 uger
imellem hvert tilbud. Danskuddannelse, jf. § 21,
herunder forberedelse til undervisningen i dansk,
samt mentorstøtte, jf. § 23 d, skal tilrettelægges så-
ledes, at det ikke hindrer udlændingens deltagelse i
tilbuddene og i ordinær beskæftigelse.
63
Stk. 2. For en udlænding, der er visiteret jobparat
kontanthjælpsmodtager, skal tilbud efter §§ 23 b og
23 c have en varighed på mindst 10 timer ugentligt.
§ 16 d. En udlænding, der er visiteret som aktivi-
tetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodta-
ger, har ret til en koordinerende sagsbehandler, der
skal sikre, at personen får en helhedsorienteret ind-
sats, som er tværfaglig og koordineret på tværs af
de kommunale forvaltninger og andre myndighe-
der.
Stk. 2. Kommunen skal tilbyde udlændingen en
koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når den
pågældende vurderes som aktivitetsparat.
§ 16 e. En udlænding, der er visiteret som aktivi-
tetsparat kontant- eller uddannelseshjælpsmodta-
ger, og som skal have en styrket indsats og sin sag
behandlet i rehabiliteringsteamet, jf. § 16 b, stk. 4,
skal have en koordinerende sagsbehandler.
Stk. 2. Den koordinerende sagsbehandler udarbej-
der i samarbejde med udlændingen rehabiliterings-
planens forberedende del til brug for rehabilite-
ringsteamets behandling af sagen, jf. § 16 b, stk. 5.
Herudover udarbejder den koordinerende sagsbe-
handler i samarbejde med udlændingen rehabilite-
ringsplanens indsatsdel, jf. § 19 a.
Stk. 3. Den koordinerende sagsbehandler skal va-
retage den løbende opfølgning og koordinering i
samarbejde med udlændingen, sørge for, at indsat-
sen justeres efter udlændingens aktuelle situation
og behov, og bistå udlændingen med at gennemfø-
re rehabiliteringsplanens indsatsdel, herunder reali-
sere uddannelses- og beskæftigelsesmål.«
§ 17. Integrationsprogrammet for udlændinge,
der modtager tilbud i medfør af § 23, skal have et
omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer pr. uge
inklusive forberedelse.
13. § 17 ophæves.
14. Overskriften før § 19 og §§ 19 og 20 ophæves,
og i stedet indsættes:
Integrationskontrakt »»Min Plan« i relation til integrationsprogrammet
§ 19. Kommunalbestyrelsen skal inden 1 måned
efter at have overtaget ansvaret for en udlænding
§ 19. Det aftalte om beskæftigelses- og uddannel-
sesmål og planer for tilbud m.v. efter § 16 a, stk. 5,
64
omfattet af § 16 i samarbejde med udlændingen
udarbejde en integrationskontrakt. Udlændingen og
kommunalbestyrelsen skal underskrive integrati-
onskontrakten. Udlændingen skal samtidig under-
skrive en erklæring om integration og aktivt med-
borgerskab i det danske samfund. Erklæringen ud-
formes af ministeren for børn, ligestilling, integra-
tion og sociale forhold. 2. og 3. pkt. finder ikke an-
vendelse, hvis der foreligger ganske særlige om-
stændigheder.
Stk. 2. For flygtninge kan integrationskontrakten
indgås, før kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvortil Udlændingestyrelsen har visiteret flygtnin-
gen, jf. § 10, overtager ansvaret for den pågælden-
de, jf. § 4, stk. 2. Stk. 1, 3. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Integrationskontrakten indgås mellem ud-
lændingen og kommunalbestyrelsen på grundlag af
en samlet vurdering af den enkelte udlændings si-
tuation og behov med henblik på, at udlændingen
hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. I vur-
deringen skal blandt andet indgå udlændingens in-
dividuelle færdigheder og forudsætninger samt ar-
bejdsmarkedets behov. Hvis opnåelse af ordinær
beskæftigelse ikke umiddelbart er et realistisk mål,
tilrettelægges indholdet af kontrakten med henblik
på, at udlændingen forbedrer sine muligheder for
senere at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 4. Kontrakten skal beskrive udlændingens
beskæftigelses- eller uddannelsesmål og fastlægge
indholdet af de aktiviteter, der skal sikre, at de i
kontrakten opstillede mål opfyldes. Af kontrakten
skal det fremgå, i hvilket omfang udlændingen skal
have tilbud i medfør af integrationsprogrammet, jf.
§ 16, stk. 2 og 3, og det nærmere indhold heraf,
herunder hvorledes forholdet mellem danskuddan-
nelse, jf. § 21 og beskæftigelsesrettede tilbud, jf. §
23, skal være. Er der givet tilbud efter § 16, stk. 8,
eller meddelt pålæg efter § 16 a, skal dette fremgå
af kontrakten.
Stk. 5. Det skal fremgå af kontrakten, hvilke
sanktioner der efter lovgivningen gælder over for
udlændingen, hvis udlændingen uden rimelig
grund afviser at tage imod arbejde, eller hvis ud-
lændingen uden rimelig grund udebliver fra eller
afviser en eller flere af de aktiviteter, der er aftalt
eller fastsat i kontrakten.
nr. 5, skal indgå i »Min Plan« på Jobnet. Aftalen
skal indgås på baggrund af en samlet vurdering af
den enkelte udlændings situation og behov, og det
skal fremgå, hvorledes forholdet mellem tilbudde-
ne, de øvrige aktiviteter og danskuddannelse skal
være. Er der givet tilbud efter § 16, stk. 9, eller ud-
dannelsespålæg efter § 16 a, stk. 3, skal dette tillige
fremgå af »Min Plan«.
Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed mellem kom-
munalbestyrelsen og udlændingen om indholdet af
aftalen, fastsætter kommunalbestyrelsen indholdet.
Stk. 3. Aftalen i forbindelse med integrationspro-
grammet gælder, indtil udlændingen meddeles tids-
ubegrænset opholdstilladelse. Efter udløbet af inte-
grationsprogrammet, jf. § 16, stk. 7, kan aftalen ik-
ke omfatte tilbud eller uddannelsespålæg efter §
16, stk. 2-4 eller 9.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om aftalen om beskæftigelses- og
uddannelsesmål og planer for tilbud, herunder om
indgåelse, indhold og udformning.
65
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold,
udformning og om opfølgning, jf. § 20.
Stk. 7. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem
kommunalbestyrelsen og udlændingen om kon-
traktens indhold, fastsætter kommunalbestyrelsen
indholdet af kontrakten.
Stk. 8. Integrationskontrakten gælder, indtil ud-
lændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilla-
delse. Efter udløbet af introduktionsperioden, jf. §
16, stk. 6, kan kontrakten ikke omfatte tilbud efter
§ 16, stk. 2, 3 eller 8, eller pålæg efter § 16 a. Ud-
lændinge, der efter udløbet af introduktionsperio-
den modtager hjælp til forsørgelse efter lov om ak-
tiv socialpolitik eller arbejdsløshedsdagpenge eller
aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v., omfattes af § 31 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
§ 19 a. En udlænding, der har fået behandlet sin
sag i rehabiliteringsteamet, skal have udarbejdet re-
habiliteringsplanens indsatsdel. Reglerne i § 30 a,
stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fin-
der tilsvarende anvendelse. Indsatsdelen skal inde-
holde personens beskæftigelses- eller uddannelses-
mål samt en plan for, hvilke indsatser fra de for-
skellige forvaltninger og myndigheder der skal
iværksættes for at bringe den enkelte udlænding
tættere på arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Rehabiliteringsplanens indsatsdel gælder i
den periode, som det styrkede forløb under integra-
tionsprogrammet, jf. § 16 b, varer.
Stk. 3. Rehabiliteringsplanens indsatsdel indgår i
»Min Plan«.
Stk. 4. De regler, beskæftigelsesministeren fast-
sætter i medfør af § 31 i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats om rehabiliteringsplanen om proce-
durer for udarbejdelse af rehabiliteringsplanen, og
om hvordan planen skal bidrage til at udvikle og
afklare personens arbejdsevne, og regler fastsat i
medfør heraf finder tilsvarende anvendelse, jf. dog
stk. 5.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om at fravige kravene til indhold i
rehabiliteringsplanens forberedende del om lægelig
66
dokumentation, jf. § 30 a, stk. 3, nr. 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Individuelt kontaktforløb under integrationspro-
grammet
§ 20. Kommunalbestyrelsen har pligt til løbende
efter behov at følge op på en udlændings integrati-
onskontrakt. Indtil udlændingen har opfyldt de
mål, som er fastsat eller aftalt i integrationskon-
trakten, jf. § 19, stk. 4, 1. pkt., skal opfølgning fin-
de sted mindst hver tredje måned. For udlændinge,
der er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddan-
nelse, og som ikke modtager kontanthjælp, skal
opfølgning dog kun foretages hver 12. måned,
medmindre der er behov for
§ 20. Kommunalbestyrelsen skal løbende efter
behov følge op på en udlændings integrationspro-
gram, herunder de aftalte beskæftigelses- og ud-
dannelsesmål og planer for tilbud og andre aktivi-
teter.
Stk. 2. Opfølgningen efter stk. 1 sker ved et indi-
viduelt og fleksibelt kontaktforløb, der tilrettelæg-
ges og gennemføres under hensyn til udlændingens
ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets
behov. Kontaktforløbet tilrettelægges
hyppigere opfølgning. For udlændinge, der be-
nytter sig af en ret til fravær i medfør af barsello-
ven, skal opfølgning på integrationskontrakten
først finde sted 6 måneder efter barnets fødsel og
derefter i forbindelse med den lovlige fraværspe-
riodes udløb, medmindre der er behov for hyppige-
re opfølgning. Har udlændingen opfyldt målene i
integrationskontrakten, skal kommunalbestyrelsen
alene følge op på kontrakten, hvis der opstår behov
for det. Opfølgningen skal ske ved en individuel
samtale. Hvis det er hensigtsmæssigt, kan samtalen
ske telefonisk, digitalt eller på anden tilsvarende
måde. Ved vurderingen af, om det er hensigtsmæs-
sigt, at samtalen sker telefonisk, digitalt eller på
anden tilsvarende måde, finder § 21 f i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse,
medmindre omstændigheder vedrørende udlændin-
gens deltagelse i danskuddannelse, jf. § 21, tilsiger,
at udlændingen møder personligt frem.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for grupper af
udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig gæl-
dende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet
for afholdelse af en samtale kan være en anden
form for kontakt.
1) for en kontanthjælpsmodtager, jf. dog stk. 3,
med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt
opnår ordinær beskæftigelse, eller - såfremt
dette ikke umiddelbart er realistisk - med hen-
blik på, at udlændingen forbedrer sine mulighe-
der for senere at opnå tilknytning til arbejds-
markedet,
2) for en uddannelseshjælpsmodtager, jf. dog stk.
3, med henblik på, at udlændingen hurtigst mu-
ligt påbegynder og gennemfører en studie- eller
erhvervskompetencegivende uddannelse på al-
mindelige vilkår, og - såfremt dette ikke umid-
delbart er realistisk - med henblik på, at udlæn-
dingen senere bliver parat til at påbegynde og
gennemføre en sådan uddannelse, og
3) for en aktivitetsparat kontant- eller uddannel-
seshjælpsmodtager, der modtager en tværfaglig
indsats efter indstilling fra rehabiliteringstea-
met, jf. § 16 b, stk. 4, med henblik på, at ud-
lændingen støttes i at gennemføre initiativerne i
rehabiliteringsplanens indsatsdel og dermed
støttes i at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Som led i opfølgningen skal det drøftes,
om der er sket ændringer i udlændingens situation
og behov, samt i hvilket omfang kommunalbesty-
relsen og udlændingen har efterlevet kontrakten.
Der skal herunder ske en drøftelse af, om det aftal-
te forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af det fulgte
forløb i forhold til de opstillede mål. Der skal end-
Stk. 3. Indtil udlændingen har opfyldt de mål,
som er aftalt eller fastsat, skal opfølgning finde
sted mindst hver tredje måned. For udlændinge, der
er i ordinær beskæftigelse eller ordinær uddannel-
se, og som ikke modtager kontanthjælp eller ud-
dannelseshjælp, skal opfølgning dog kun foretages
hver 12. måned, medmindre der er behov for hyp-
67
videre på baggrund heraf ske en drøftelse af, om
der skal foretages ændringer i programmets ind-
hold, sammensætning og mål.
Stk. 4. Med hensyn til udlændinge, der modtager
kontanthjælp, skal individuelle samtaler, jf. § 20,
stk. 1, afholdes som cv-samtaler eller som jobsam-
taler med fokus på konkrete job og jobsøgning.
Under samtalen skal det aftales, hvordan udlændin-
gens jobsøgning kan understøttes. For udlændinge,
der alene har ledighed som problem, skal kommu-
nalbestyrelsen påse, at de oplysninger, som udlæn-
dingen har indlagt i Jobnet, jf. § 26 a, fortsat er fyl-
destgørende.
Stk. 5. Kontraktens opfølgning skal kunne danne
grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om,
hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget til at
modtage hjælp efter integrationsloven eller lov om
aktiv socialpolitik, herunder om der skal ske ned-
sættelse i eller ophør af udlændingens kontant-
hjælp, jf. §§ 39, 40, 40 a og 41 i lov om aktiv so-
cialpolitik.
Stk. 6. Tilegner en udlænding sig ikke det danske
sprog systematisk og målrettet inden for den fast-
lagte tidsramme, jf. § 4, stk. 2, i lov om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl., skal kommu-
nalbestyrelsen give udlændingen meddelelse om de
mulige konsekvenser af udlændingens manglende
dansktilegnelse.
Stk. 7. Det skal ved kontraktens indgåelse sikres,
at udlændingen er opmærksom på hovedbetingel-
serne for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse,
og der skal efter behov følges op herpå.
pigere opfølgning. For en udlænding, der benytter
sig af retten til fravær i medfør af barselsloven,
skal opfølgning først finde sted 6 måneder efter
barnets fødsel og derefter i forbindelse med den
lovlige fraværsperiodes udløb, medmindre der er
behov for hyppigere opfølgning. Opfølgningen skal
ske ved en individuel samtale. Hvis det er hensigts-
mæssigt, kan samtalen ske telefonisk, digitalt eller
på anden tilsvarende måde. Ved vurderingen heraf
finder § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats tilsvarende anvendelse, medmindre omstæn-
digheder vedrørende udlændingens deltagelse i
danskuddannelse, jf. § 21, tilsiger, at udlændingen
møder personligt frem.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan for grupper af
udlændinge, hvor helt særlige forhold gør sig gæl-
dende, fastsætte retningslinjer for, at der i stedet for
afholdelse af en samtale kan være en anden form
for kontakt.
Stk. 5. Som led i opfølgningen skal det drøftes,
om der er sket ændringer i udlændingens situation
og behov, samt i hvilket omfang kommunalbesty-
relsen og udlændingen har efterlevet det aftalte.
Der skal herunder ske en drøftelse af, om det aftal-
te forløb er blevet fulgt, og af udbyttet af det fulgte
forløb i forhold til de opstillede mål. Der skal end-
videre på baggrund heraf ske en drøftelse af, om
der skal foretages ændringer i programmets ind-
hold, sammensætning og mål.
Stk. 6. Det individuelle kontaktforløb, jf. stk. 2,
afholdes som jobsamtaler med fokus på konkrete
jobs og jobsøgning. Under samtalen skal det afta-
les, hvordan udlændingens jobsøgning og cv kan
understøttes. For udlændinge, der er omfattet af §
16 a, stk. 3, om uddannelsespålæg, skal det sikres,
at aftalen fortsat understøtter det relevante trin i ud-
dannelsespålægget, og det skal aftales, hvordan
fremdrift i forhold til uddannelsesmålet sikres. For
en udlænding, der er jobparat eller åbenlyst uddan-
nelsesparat, skal kommunalbestyrelsen påse, at de
oplysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet,
jf. § 26 a, fortsat er fyldestgørende.
Stk. 7. Opfølgningen i kontaktforløbet skal kunne
danne grundlag for kommunalbestyrelsens beslut-
ning om, hvorvidt udlændingen fortsat er berettiget
til at modtage hjælp efter lov om aktiv socialpoli-
tik, herunder om der skal ske nedsættelse i eller op-
68
hør af hjælpen, jf. §§ 39, 40, 40 a og 41 i lov om
aktiv socialpolitik.
Stk. 8. Tilegner en udlænding sig ikke det danske
sprog systematisk og målrettet inden for den fast-
lagte tidsramme, jf. § 4, stk. 2, i lov om danskud-
dannelse til voksne udlændinge m.fl., skal kommu-
nalbestyrelsen oplyse udlændingen om de mulige
konsekvenser heraf.
Stk. 9. Det skal under kontaktforløbet sikres, at
udlændingen er opmærksom på hovedbetingelserne
for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse, og der
skal efter behov følges op herpå.
Stk. 10. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om indholdet af det individuelle
kontaktforløb.«
§ 20 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om, hvordan jobcenteret skal foretage vurderingen
af, hvilke aktiviteter eller tilbud udlændingen skal
følge.
15. § 20 c ophæves.
§ 23. Til udlændinge, der er omfattet af et inte-
grationsprogram og berettiget til kontanthjælp efter
lov om aktiv socialpolitik, skal kommunalbestyrel-
sen give tilbud om
16. § 23, stk. 1, affattes således:
»Til en udlænding, der er omfattet af et integrati-
onsprogram og berettiget til uddannelseshjælp eller
kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, kan
kommunalbestyrelsen give tilbud om
1) vejledning og opkvalificering, jf. § 23 a, 1) vejledning og opkvalificering, herunder sær-
ligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb, jf.
§ 23 a,
2) virksomhedspraktik, jf. § 23 b, eller 2) virksomhedspraktik, herunder nytteindsats, jf.
§ 23 b, eller
3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c. 3) ansættelse med løntilskud, jf. § 23 c.«
Stk. 2. Tilbud skal så vidt muligt målrettes be-
skæftigelse inden for områder, hvor der er behov
for arbejdskraft, og gives ud fra udlændingens øn-
sker og forudsætninger, med henblik på at udlæn-
dingen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse
og hel eller delvis selvforsørgelse. De enkelte til-
bud efter stk. 1 kan gives hver for sig eller i kom-
bination.
Stk. 3. Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, kan gives
med henblik på, at den enkelte opnår samfunds-
mæssig forståelse.
Stk. 4....
17. § 23, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Til en udlænding, som modtager kontant-
hjælp kan tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, gives med
henblik på, at udlændingen opnår samfundsmæssig
forståelse. Til en udlænding, som modtager uddan-
nelseshjælp, skal tilbud gives med henblik på, at
udlændingen hurtigst muligt påbegynder og gen-
69
nemfører en relevant studie- eller erhvervskompe-
tencegivende uddannelse på almindelige vilkår.«
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal give en flygt-
ning eller familiesammenført udlænding, der ikke
er i beskæftigelse, og som ikke modtager kontant-
hjælp, tilbud efter §§ 23 a-23 c, hvis den pågæl-
dende anmoder herom, medmindre tilbuddet ikke
kan antages at ville forbedre den pågældendes be-
skæftigelsesmuligheder.
Stk. 6-7....
1. I § 4, stk. 1, og stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 23,
stk. 5, § 27, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 27 b og to
steder i § 32, stk. 2, ændres »kontanthjælp« til:
»kontant- eller uddannelseshjælp«.
§ 23 a. Kommunalbestyrelsen kan give udlæn-
dinge tilbud om vejledning og opkvalificering, der
kan bestå af
18. I § 23 a, stk. 1, ændres »udlændinge« til: »en
udlænding«.
1) korte vejlednings- og afklaringsforløb,
2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelses-
forløb, herunder højskoleophold, praktik under
uddannelsesforløbet samt fagspecifik danskun-
dervisning,
3) ordinære uddannelsesforløb eller 19. I § 23 a, stk. 1, nr. 3, ændres »uddannelsesfor-
løb eller« til: »uddannelsesforløb,«.
4) særlige opkvalificerende forløb med henblik på
anvendelse af uddannelseskvalifikationer på det
danske arbejdsmarked.
20. I § 23 a, stk. 1, nr. 4. ændres »arbejdsmarked.«
til: »arbejdsmarked eller«.
21. I § 23 a, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb.«
Stk. 2. Tilbud skal afdække og udvikle udlændin-
gens faglige, sociale eller sproglige kompetencer
med henblik på opkvalificering til arbejdsmarke-
det.
22. I § 23 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Tilbud«:
»efter stk. 1«, og i § 23 a, stk. 2, indsættes som 2.
pkt.:
»Tilbud til uddannelseshjælpsmodtagere skal op-
kvalificere til at kunne påbegynde og gennemføre
en erhvervskompetencegivende uddannelse på al-
mindelige vilkår.«
Stk. 3. Praktikperioder under særligt tilrettelagte
uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan sammenlagt
have en varighed på højst 3 måneder, og hver en-
kelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1
måned. I praktikperioden finder § 23 b, stk. 3, til-
svarende anvendelse.
Stk. 4....
23. I § 23 a, stk. 3, indsættes som 3-5. pkt.:
»Særligt tilrettelagte virksomhedsrettede forløb
efter stk. 1, nr. 5, kan have en varighed på op til 3
måneder. Perioden kan forlænges, hvis udlændin-
gen har behov for en længere periode. Særligt til-
rettelagte virksomhedsrettede forløb kan ikke etab-
leres som særligt tilrettelagte projekter med pro-
duktion og afsætning efter § 23 a, stk. 1, nr. 2.«
Stk. 5. Særlige opkvalificerende forløb, jf. stk. 1,
nr. 4, kan have en varighed på op til 3 måneder. En
udlænding kan som led i integrationsprogrammet
kun gennemføre et sådant forløb én gang.
24. I § 23 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »et sådant forløb
én gang« til: »ét forløb«.
Stk. 6. Til udlændinge, der er fyldt 25 år, og ud-
lændinge under 25 år med forsørgelsespligt over
25. § 23 a, stk. 6, affattes således:
70
for hjemmeboende børn kan kommunalbestyrelsen
efter en konkret vurdering give tilbud om vejled-
ning og opkvalificering i form af studie- og er-
hvervskompetencegivende uddannelse, hvis ud-
lændingen ikke i forvejen har en sådan uddannelse.
Ved afgørelsen skal kommunalbestyrelsen med ud-
gangspunkt i udlændingens ønsker og forudsætnin-
ger vurdere udlændingens uddannelsesønske i for-
hold til arbejdsmarkedets konkrete behov for ar-
bejdskraft.
Stk. 7....
»Stk. 6. Til en udlænding, der er fyldt 30 år, og
en udlænding under 30 år med forsørgelsespligt
over for hjemmeboende børn kan kommunalbesty-
relsen efter en konkret vurdering give tilbud om
vejledning og opkvalificering i form af studie- og
erhvervskompetencegivende uddannelse, hvis ud-
lændingen ikke i forvejen har en erhvervskompe-
tencegivende uddannelse. Ved afgørelsen skal
kommunalbestyrelsen, med udgangspunkt i udlæn-
dingens ønsker og forudsætninger, vurdere udlæn-
dingens uddannelsesønske i forhold til arbejdsmar-
kedets konkrete behov for arbejdskraft. Uddannel-
sen må ikke have en længere varighed end en pro-
fessionsbacheloruddannelse.«
§ 23 b. Kommunalbestyrelsen kan give udlæn-
dinge, som enten har behov for en afklaring af be-
skæftigelsesmål, eller som på grund af manglende
faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun
vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn-
og arbejdsvilkår eller med løntilskud, tilbud om
virksomhedspraktik på en offentlig eller privat
virksomhed.
26. I § 23 b, stk. 1, ændres »udlændinge« til: »en
udlænding«.
27. I § 23 b, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»En udlænding, som modtager uddannelseshjælp,
kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en
uddannelsesrettet indsats. Tilbud om virksomheds-
praktik kan tillige gives i form af nytteindsats, som
består af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos
offentlige arbejdsgivere.«
Stk. 2. Tilbud gives med henblik på at afdække
og optræne udlændingens faglige, sociale eller
sproglige kompetencer samt for at afklare udlæn-
dingens beskæftigelsesmål.
Stk. 3....
28. I § 23 b, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Tilbud om virksomhedspraktik i form af nytte-
indsats gives dog med det formål, at personen skal
arbejde for sin ydelse.«
Stk. 4. Varigheden af tilbud om virksomheds-
praktik udgør
29. § 23 b, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Varigheden af tilbud om virksomheds-
praktik udgør
1) op til 4 uger for udlændinge, der ikke har pro-
blemer ud over ledighed, jf. dog nr. 2,
1) op til 4 uger for en job- eller uddannelsesparat
udlænding, jf. dog nr. 2,
2) op til 13 uger for udlændinge, der ikke har pro-
blemer ud over ledighed, hvis personen ikke
har erhvervserfaring, har langvarig ledighed el-
ler i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæfti-
gelse med løntilskud, og
2) op til 13 uger for en job- eller uddannelsespa-
rat udlænding, hvis personen ikke har er-
hvervserfaring, har langvarig ledighed eller i
øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigel-
se med løntilskud, og
3) op til 13 uger for udlændinge, der har proble-
mer ud over ledighed.
3) op til 13 uger for en aktivitetsparat udlæn-
ding.«
Stk. 5. For udlændinge omfattet af stk. 4, nr. 2 og
3, kan perioden efter en konkret vurdering forlæn-
ges op til 26 uger. Hvis en udlænding herefter ud
fra en konkret og individuel vurdering har særligt
behov for en længere periode, kan perioden for-
længes yderligere.
30. I § 23 b, stk. 5, 1. pkt., ændres »udlændinge«
til: »en udlænding«.
31. I§ 23 b, stk. 5, 2. pkt., ændres »en udlænding«
til: »udlændingen«.
71
32. I § 23 b indsættes efter stk. 5 som nye stykker:
»Stk. 6. Et tilbud om virksomhedspraktik i form
af nytteindsats kan have en varighed på op til 13
uger.
Stk. 7. En udlænding modtager under tilbuddet
den ydelse, som personen er berettiget til i henhold
til lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 8. En udlænding, som modtager kontant-
hjælp, har ret til tilbud om virksomhedspraktik,
som pågældende selv har fundet, bortset fra nytte-
indsats efter stk. 6, såfremt betingelserne i øvrigt er
opfyldt.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 9.
Stk. 6. Reglerne i §§ 48 og 49 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om forholdet til virksomhe-
dens ansatte, konkurrenceforvridning m.v. samt de
regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i
medfør af § 50 i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats, finder tilsvarende anvendelse over for ud-
lændinge, der tilbydes virksomhedspraktik.
33. I § 23 b, stk. 6, som bliver stk. 9, indsættes efter
»virksomhedspraktik«: », herunder nytteindsats«.
§ 23 c. Kommunalbestyrelsen kan give udlæn-
dinge tilbud om ansættelse med løntilskud hos of-
fentlige eller private arbejdsgivere. Tilbud om an-
sættelse med løntilskud gives med henblik på op-
læring og genoptræning af faglige, sociale eller
sproglige kompetencer.
Stk. 2. Et tilbud om ansættelse med løntilskud
kan gives i op til 1 år.
34. I § 23 c, stk. 1, 1. pkt., ændres »udlændinge«
til: »en udlænding«.
Stk. 3. §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår,
jf. dog stk. 4, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse
m.v. og §§ 63-65 om løntilskud i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats over for personer, der mod-
tager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik,
finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der
gives tilbud om ansættelse med løntilskud. Be-
skæftigelsesministeren kan fastsætte, at de regler,
som beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør
af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
helt eller delvist skal finde tilsvarende anvendelse
for udlændinge, der gives tilbud om ansættelse
med løntilskud.
Stk. 4....
35. § 23 c, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. §§ 54, 55 og 59 om løn- og arbejdsvilkår,
jf. dog stk. 4, §§ 60 og 61 om merbeskæftigelse
m.v., § 62 om forholdet mellem ansatte uden løntil-
skud og ansatte med løntilskud og personer i virk-
somhedspraktik og §§ 63-65 om løntilskud i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats over for perso-
ner, der modtager henholdsvis kontanthjælp eller
uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik,
finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der
gives tilbud om ansættelse med løntilskud. § 52 a
om ret til selvfundne tilbud i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats finder tilsvarende anvendelse
over for udlændinge, der modtager kontanthjælp.
36. I § 23 c indsættes som stk. 5:
72
»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at
de regler, som beskæftigelsesministeren fastsætter i
medfør af § 68 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, helt eller delvist skal finde tilsvarende anven-
delse for udlændinge, der gives tilbud om ansættel-
se med løntilskud.«
§ 23 d. Med henblik på at fremme, at udlændinge
kan opnå eller fastholde beskæftigelsesrettede akti-
viteter, tilbud efter §§ 23 a-23 c eller ansættelse
uden løntilskud, kan der ydes støtte til en mentor-
funktion.
37. I § 23 d, stk. 1, ændres »udlændinge« til: »en
udlænding«.
Stk. 2. Udlændinge under 30 år, der tilbydes et
integrationsprogram, kan få støtte til en mentor-
funktion, hvis de begynder et ordinært uddannel-
sesforløb på almindelige vilkår.
Stk. 3....
38. I § 23 d, stk. 2, ændres »Udlændinge« til: »En
udlænding«, og »hvis de« ændres til: »hvis pågæl-
dende«.
§ 23 f. Kommunalbestyrelsen kan yde udlændin-
ge hjælp til nærmere bestemte udgifter, der er do-
kumenterede og rimelige, og som skyldes udlæn-
dingens deltagelse i integrationsprogrammet, hvis
den pågældende eller dennes ægtefælle ikke har
økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Kommunalbestyrelsen kan herunder dække udgif-
ter til
39. § 23 f, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3-5 bliver nr. 2-4.
1) deltagelse i særlige forløb,
2) transport,
3) værktøj samt arbejdsredskaber og arbejdsbe-
klædning,
4) helt særligt undervisningsmateriale og
5) egenbetaling i forbindelse med ophold på høj-
skoler som led i aktivering efter § 23 a, stk. 1,
nr. 2, af en varighed på ikke over 26 uger.
Stk. 2. Udlændinge, der modtager tilbud om an-
sættelse med løntilskud, kan ikke modtage hjælp
efter stk. 1, nr. 2.
40. § 23 f, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:
»Stk. 2. En udlænding, der deltager i integrations-
programmet, har ret til befordringsgodtgørelse, når
den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor
tilbud m.v. gennemføres og retur, er mere end 24
km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for
de kilometer, der ligger ud over de første 24 km.
Udlændinge, der modtager tilbud om ansættelse
med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, har dog
ikke ret til befordringsgodtgørelse.
Stk. 3. Ved beregning og udbetaling af godtgørel-
se efter stk. 2, finder § 82, stk. 2 og 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats tilsvarende anvendelse.
73
Stk. 4. En udlænding har ret til den faktiske ud-
gift til befordring, hvis udgiften er en følge af en
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Stk. 5. En udlænding, som deltager i integrations-
programmet, kan efter jobcenterets vurdering få
udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller del-
vis godtgørelse til anslåede udgifter til befordring
ved at deltage i tilbud m.v. Godtgørelsen kan dog
ikke anvendes til dækning af udgifter til befordring
ud over de første 24 km, jf. stk. 2. § 83, stk. 2, i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats finder tilsvaren-
de anvendelse.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om muligheden for befordrings-
godtgørelse og om, at beløbet på 1.000 kr. i stk. 5
kan hæves til 1.500 kr.«
41. Efter § 23 f og før overskriften til § 24 a ind-
sættes:
»§ 23 g. En udlænding kan indgå som vikar i en
jobrotationsordning.
Stk. 2. Bestemmelserne for kontant- og uddannel-
seshjælpsmodtagere i §§ 97-98 b i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør he-
raf finder tilsvarende anvendelse for udlændinge,
der modtager henholdsvis kontant- eller uddannel-
seshjælp, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. For at arbejdsgiveren kan få udbetalt job-
rotationsydelse, skal den udlænding, der ansættes
som vikar, modtage kontanthjælp eller uddannel-
seshjælp efter lov om aktiv socialpolitik og have
været omfattet af integrationsprogrammet efter in-
tegrationsloven i en sammenhængende periode på
mindst 3 måneder.
§ 23 h. Der kan ydes tilskud til virksomheder, der
indgår uddannelsesaftale i henhold til lov om er-
hvervsuddannelser eller lov om maritime uddan-
nelser med en udlænding, der er omfattet af inte-
grationsprogrammet, og som ved uddannelsens på-
begyndelse er fyldt 25 år.
Stk. 2. Bestemmelserne for kontant- og uddannel-
seshjælpsmodtagere i §§ 98 c-98 g i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats finder tilsvarende anven-
delse for udlændinge, der modtagere henholdsvis
kontant- eller uddannelseshjælp.«
74
§ 24 c. Indvandrere skal, hvis de på tidspunktet
for kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret
er fyldt 18 år, have tilbudt et introduktionsforløb,
som tilrettelægges af den ansvarlige kommunalbe-
styrelse.
Stk. 2-4....
Stk. 5. § 17 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6....
42. § 24 c, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
§ 26 a. En udlænding, der har ansøgt om eller
modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed,
skal ved første henvendelse til kommunen om
hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcente-
ret, og kommunen har pligt til at sikre dette. Ud-
lændingen skal mindst hver syvende dag tjekke si-
ne jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at på-
gældende er arbejdssøgende. De regler, som fast-
sættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendel-
se for udlændingens tilmelding og afmelding som
arbejdssøgende.
Stk. 2. Udlændingen skal hurtigst muligt og se-
nest 3 uger efter tilmelding som arbejdssøgende
hos jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse
(cv) af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifi-
kationer og øvrige forhold af betydning for jobcen-
terets bistand til at finde arbejde ind i Beskæftigel-
sesministeriets database Jobnet. Udlændingen skal
endvidere angive mindst et beskæftigelsesmål.
Jobcenteret kan inden for fristen i 1. pkt. fastsætte,
hvornår oplysningerne skal være indlagt i Jobnet.
Foreligger der oplysninger som nævnt i 1. pkt. fra
en tidligere tilmelding som arbejdssøgende, skal
oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis
udlændingen igen bliver tilmeldt som arbejdssø-
gende.
Stk. 3. Jobcenteret skal senest 3 uger efter udlæn-
dingens tilmelding som arbejdssøgende, jf. stk. 1,
afholde en cv-samtale med udlændingen, hvor det
sikres, at de oplysninger, som udlændingen har
indlagt i Jobnet, er fyldestgørende. Under samtalen
skal det aftales, hvordan jobcenteret skal bistå ud-
lændingen med at finde et arbejde, og udlændingen
kan pålægges at søge relevante ledige job.
43. § 26 a, stk. 1-3, ophæves, og i stedet indsæt-
tes:
»En udlænding, der har ansøgt om eller modtager
kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og som kom-
munen vurderer, er jobparat eller åbenlyst uddan-
nelsesparat, skal tilmelde sig som arbejdssøgende i
jobcenteret, og kommunen har pligt til at sikre det-
te. Tilmeldingen skal ske i forbindelse med den
første samtale med kommunen, jf. § 16 a, stk. 2.
Udlændingen skal mindst hver syvende dag tjekke
sine jobforslag på Jobnet og dermed bekræfte, at
pågældende er arbejdssøgende. De regler, som fast-
sættes i medfør af § 11, stk. 5, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats, finder tilsvarende anvendelse
for udlændingens tilmelding, jobsøgning og joblog
m.v. og afmelding som arbejdssøgende. Kommu-
nen kan beslutte, at udlændingen undtages fra kra-
vet om hver syvende dag at skulle tjekke sine job-
forslag på Jobnet eller fra kravet om registrering af
sin jobsøgning i en joblog på »Min side« på Jobnet,
såfremt udlændingens sproglige forudsætninger ik-
ke er tilstrækkelige til, at udlændingen kan opfylde
kravene.
Stk. 2. En udlænding, der har ansøgt om eller
modtager kontanthjælp, og som visiteres som job-
parat eller aktivitetsparat, og en udlænding, som
har ansøgt om eller modtager uddannelseshjælp, og
som kommunen vurderer, er åbenlyst uddannelses-
parat, skal lægge en beskrivelse (cv) af tidligere
beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvri-
ge forhold af betydning for jobcenterets bistand til
at finde arbejde i Jobnet. Udlændingen skal endvi-
dere angive mindst et beskæftigelsesmål.
Stk. 3. En udlænding, der har ansøgt om eller
modtager kontanthjælp, og som visiteres som job-
parat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter til-
75
Stk. 4. Udlændingen skal søge arbejde på den
måde, der er sædvanlig inden for det pågældende
område. Udlændingen skal endvidere søge ledige
job, når jobcenteret forlanger det.
Stk. 5. Jobcenteret skal yde bistand, i forbindelse
med at en udlænding indlægger oplysninger i Job-
net, hvis den pågældende anmoder herom.
Stk. 6. Staten og kommunen har adgang til de op-
lysninger, som udlændingen har indlagt i Jobnet.
melding indlægge oplysninger i Jobnet som nævnt
i stk. 2. For en udlænding, der har ansøgt om eller
modtager kontanthjælp, og som visiteres som akti-
vitetsparat, og for en udlænding, som har ansøgt
om eller modtager uddannelseshjælp, og som kom-
munen vurderer, er åbenlyst uddannelsesparat, skal
det ske senest efter 3 uger fra første henvendelse til
kommunen om hjælp.
Stk. 4. Udlændingen skal løbende opdatere sine
egne oplysninger i Jobnet. Foreligger der oplysnin-
ger som nævnt i stk. 2 fra en tidligere tilmelding
som arbejdssøgende, skal oplysningerne straks på
ny gøres tilgængelige, hvis udlændingen igen bli-
ver tilmeldt som arbejdssøgende.
Stk. 5. Jobcenteret skal i forbindelse med afhol-
delse af samtaler i henhold til § 20, stk. 6, sikre, at
de oplysninger, som udlændingen har indlagt i Job-
net, er fyldestgørende.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
§ 27. En kommunalbestyrelse, der på baggrund
af en offentlig kontrolaktion modtager oplysninger,
som rejser tvivl om, hvorvidt en udlænding, der
modtager kontanthjælp, opfylder sin rådighedsfor-
pligtelse, skal straks indkalde udlændingen til en
individuel samtale, der skal afholdes inden 1 uge
fra det tidspunkt, hvor oplysningen er modtaget.
Skyldes tvivlen om opfyldelsen af rådighedsfor-
pligtelsen, at udlændingen har opholdt sig i udlan-
det, skal kommunalbestyrelsen herefter afholde en
individuel samtale hver 14. dag med den pågæl-
dende indtil 3 måneder efter første samtale.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal, hvis udlæn-
dingen er berettiget til kontanthjælp, inden 2 uger
efter første samtale efter stk. 3 give udlændingen
tilbud som led i integrationsprogrammet eller på-
lægge udlændingen at deltage i tidligere tilbudte
aktiviteter.
1. I § 4, stk. 1, og stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 23,
stk. 5, § 27, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 27 b og to
steder i § 32, stk. 2, ændres »kontanthjælp« til:
»kontant- eller uddannelseshjælp«.
§ 27 a. Når kommunalbestyrelsen henviser en
udlænding, der modtager kontanthjælp, og som ik-
ke har problemer ud over ledighed, til et job af
over 5 dages varighed og udlændingen ikke får
jobbet, igangsættes et systematisk henvisningsfor-
løb efter stk. 2.
Stk. 2....
44. I § 27 a, stk. 1, ændres »ikke har problemer ud
over ledighed« til: »er jobparat«.
76
Stk. 3. En udlænding, der er omfattet af et syste-
matisk henvisningsforløb, kan ikke henvises til en
anden aktør, jf. § 5, stk. 3, som kommunalbestyrel-
sen har overladt varetagelsen af integrationspro-
grammer.
§ 27 b. Kommunalbestyrelsen skal, umiddelbart
efter at en udlænding, som uden rimelig grund er
ophørt med en uddannelse, som den pågældende
har været forpligtet til at påbegynde, jf. § 16 a, stk.
3, ansøger om kontanthjælp,
1. I § 4, stk. 1, og stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 23,
stk. 5, § 27, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 27 b og to
steder i § 32, stk. 2, ændres »kontanthjælp« til:
»kontant- eller uddannelseshjælp«.
1) bistå udlændingen med at finde beskæftigelse, 45. I § 27 b, nr. 3, og § 51 b, stk. 2, 1. pkt., ændres
»integrationskontrakt« til: »»Min Plan««.
2) pålægge udlændingen at søge særligt angivne
job på Beskæftigelsesministeriets database Job-
net eller
3) foretage opfølgning på udlændingens integrati-
onskontrakt, jf. § 20, og ud fra en vurdering af
udlændingens situation og behov give udlæn-
dingen tilbud som led i integrationsprogram-
met, jf. § 16, stk. 2.
§ 32. Har kommunalbestyrelsen i den kommune,
hvortil den pågældende udlænding flytter, ikke
godkendt at overtage ansvaret for integrationspro-
grammet, kan kommunalbestyrelsen i denne kom-
mune bestemme, at kontanthjælpen nedsættes eller
ophører.
46. I § 32, stk. 1, ændres »kontanthjælpen« til:
»kontant- eller uddannelseshjælpen«.
Stk. 2. Flytter en udlænding, der i medfør af stk.
1 har fået nedsat sin kontanthjælp, tilbage til den
kommune, som den pågældende er fraflyttet, udbe-
taler kommunalbestyrelsen i denne kommune efter
ansøgning fuld kontanthjælp fra udgangen af den
første hele måned efter tilbageflytningen, såfremt
de øvrige betingelser herfor efter reglerne i dette
kapitel er opfyldt.
1. I § 4, stk. 1, og stk. 4, 2. pkt., § 5, stk. 2, § 23,
stk. 5, § 27, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 27 b og to
steder i § 32, stk. 2, ændres »kontanthjælp« til:
»kontant- eller uddannelseshjælp«.
§ 45....
Stk. 2....
Stk. 3. Staten yder i introduktionsperioden, jf. §
16, stk. 6, et grundtilskud på 2.366 kr. for hver ud-
lænding omfattet af integrationsprogrammet, jf. §
16. Grundtilskuddet ydes til dækning af sociale
merudgifter og generelle udgifter i medfør af kapi-
tel 3 og 4 til udlændinge og udbetales til den kom-
munalbestyrelse, der er ansvarlig for integrations-
indsatsen, jf. § 4.
47. I § 45, stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. § 16, stk. 6, et
grundtilskud« til: » jf. § 16, stk. 7, et månedligt
grundtilskud«.
77
Stk. 4. Staten refunderer inden for et rådigheds-
beløb i introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, 50
pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til integrati-
onsprogrammer, jf. § 16, stk. 2 og 3, herunder
danskuddannelse, jf. § 21, og tilbud efter § 23. Rå-
dighedsbeløbet opgøres til 73.000 kr. pr. år gange
antallet af udlændinge i kommunen, der modtager
tilbud efter kapitel 4. Antallet af udlændinge i
kommunen opgøres som helårspersoner.
Stk. 5-6....
48. I § 45, stk. 4, 1. pkt., § 51 b, stk. 1, og § 57, stk.
2, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 6,« til: »§ 16, stk. 7,«.
49. I § 45, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 2 og 3,«
til: »§ 16, stk. 2-4,«.
Stk. 7. Staten yder til den kommunalbestyrelse,
der er eller ved introduktionsperiodens udløb, jf. §
16, stk. 6, har været ansvarlig for integrationsind-
satsen, jf. § 4, for hver udlænding omfattet af inte-
grationsprogrammet, der har fået udarbejdet en in-
tegrationskontrakt efter § 19, følgende resultattil-
skud:
50. § 45, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Staten yder til den kommunalbestyrelse,
der er eller ved introduktionsperiodens udløb, jf. §
16, stk. 7, har været ansvarlig for integrationsind-
satsen, jf. § 4, for hver udlænding omfattet af inte-
grationsprogrammet, der har fået indholdet af inte-
grationsprogrammet fastlagt i »Min Plan«, jf. § 16,
stk. 6, følgende resultattilskud:
1) 44.006 kr., hvis udlændingen inden for intro-
duktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, kommer i or-
dinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær be-
skæftigelse i en sammenhængende periode på
mindst 6 måneder.
1) 96.880 kr., hvis udlændingen inden for de to
første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk.
7, og 48.440 kr., hvis udlændingen inden for
det tredje år af introduktionsperioden, jf. § 16,
stk. 7, kommer i ordinær beskæftigelse og fort-
sætter i ordinær beskæftigelse i en sammen-
hængende periode på mindst 6 måneder.
2) 44.006 kr., hvis udlændingen inden for intro-
duktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, påbegynder
en studie- eller erhvervskompetencegivende
uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i
en sammenhængende periode på mindst 6 må-
neder og under studieforløbet kan modtage SU,
elevløn el.lign., der sikrer udlændingen et for-
sørgelsesgrundlag.
2) 96.880 kr., hvis udlændingen inden for de to
første år af introduktionsperioden, jf. § 16, stk.
7, og 48.440 kr., hvis udlændingen inden for
det tredje år af introduktionsperioden, jf. § 16,
stk. 7, påbegynder en studie- eller erhvervs-
kompetencegivende uddannelse og fortsætter
uddannelsesforløbet i en sammenhængende pe-
riode på mindst 6 måneder og under studiefor-
løbet kan modtage SU, elevløn el.lign., der sik-
rer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.
3) 33.005 kr., hvis udlændingen inden for intro-
duktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, indstiller sig
til prøve i dansk og senest ved første prøveter-
min efter introduktionsperiodens udløb består
prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde
med udbyderen af danskuddannelse er fastsat
som mål i integrationskontrakten, jf. § 19.
3) 18.166 kr., hvis udlændingen inden for intro-
duktionsperioden, jf. § 16, stk. 7, indstiller sig
til prøve i dansk og senest ved første prøveter-
min efter introduktionsperiodens udløb består
prøve i dansk på det niveau, der i samarbejde
med udbyderen af danskuddannelse er fastsat
som mål i »Min Plan«.
4) 33.005 kr., hvis en udlænding, der efter intro-
duktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 6, tilby-
des danskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
4) 18.166 kr., hvis en udlænding, der efter intro-
duktionsperiodens udløb, jf. § 16, stk. 7, tilby-
des danskuddannelse efter § 2, stk. 5, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.,
78
a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddan-
nelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år ef-
ter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16,
stk. 6, og
a) indstiller sig til prøve i dansk inden uddan-
nelsestilbuddets ophør, dog senest 1 år ef-
ter introduktionsperiodens udløb, jf. § 16,
stk. 7, og
b) senest ved første prøvetermin herefter be-
står prøve i dansk på det niveau, der i sam-
arbejde med udbyderen af danskuddannel-
se er fastsat som mål i integrationskontrak-
ten, jf. § 19.
b) senest ved første prøvetermin herefter be-
står prøve i dansk på det niveau, der i sam-
arbejde med udbyderen af danskuddannel-
se er fastsat som mål i »Min Plan«.«
Stk. 8....
§ 48. De beløb, der er anført i § 45, stk. 3, 6 og 7,
er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med
2011 en gang årligt den 1. januar med satsregule-
ringsprocenten efter lov om en satsreguleringspro-
cent. De beløb, der er anført i § 45, stk. 4 og 5, er
fastsat i 2014-niveau og reguleres fra 2015 en gang
årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten
efter lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2....
51. I § 48, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 45, stk. 3, 6 og
7,« til: »§ 45, stk. 3 og 6,«.
52. I § 48, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
»De beløb, der er anført i § 45, stk. 7, er fastsat i
2015-niveau og reguleres en gang årligt den 1. ja-
nuar med satsreguleringsprocenten efter lov om en
satsreguleringsprocent.«
§ 50....
Stk. 2-5....
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan til brug for be-
handlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6, af
sager om opfølgning på integrationskontrakter ef-
ter § 20 og af sager om finansiering og resultattil-
skud m.v. efter kapitel 9 få terminaladgang til op-
lysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et ind-
komstregister § 7.
53. I § 50, stk. 6, ændres »integrationskontrakter
efter § 20« til: »»Min Plan« efter § 19«.
§ 51 b. Flytter en udlænding inden introduktions-
periodens udløb, jf. § 16, stk. 6, til en anden kom-
mune, videregiver kommunalbestyrelsen i fraflyt-
ningskommunen uden udlændingens samtykke op-
lysninger om udlændingens navn, opholdsgrundlag
og andre personlige data til kommunalbestyrelsen i
tilflytningskommunen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i fraflytningskom-
munen videregiver i den i stk. 1 nævnte situation
endvidere uden udlændingens samtykke oplysnin-
gerne fra udlændingens integrationskontrakt, jf. §
19, stk. 1, og kopi af den underskrevne erklæring
om integration og aktivt medborgerskab i det dan-
ske samfund, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., til kommunal-
bestyrelsen i tilflytningskommunen. Har kommu-
nalbestyrelsen i fraflytningskommunen i forbindel-
42. I § 45, stk. 4, 1. pkt., § 51 b, stk. 1, og § 57, stk.
2, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 6,« til: »§ 16, stk. 7,«.
45. I § 27 b, nr. 3, og § 51 b, stk. 2, 1. pkt., ændres
»integrationskontrakt« til: »»Min Plan««.
54. I § 51 b, stk. 2, ændres »og kopi af den un-
derskrevne erklæring om integration og aktivt med-
borgerskab i det danske samfund, jf. § 19, stk. 1, 3.
pkt.,« til: »og kopi af en underskreven erklæring
om integration og aktivt medborgerskab i det dan-
ske samfund, jf. § 15 e,«.
79
se med en udlændings flytning til kommunen mod-
taget de i 1. pkt. nævnte oplysninger fra en kom-
mune, hvori udlændingen tidligere har haft bopæl
eller ophold, videregiver kommunalbestyrelsen til-
lige disse oplysninger til kommunalbestyrelsen i
tilflytningskommunen.
Stk. 3....
§ 57....
Stk. 2. Meddeles en udlænding, der tidligere har
haft opholdstilladelse, på ny opholdstilladelse, for-
kortes vedkommendes nye introduktionsperiode,
jf. § 16, stk. 6, og § 24 c, stk. 4, med det tidsrum,
hvori udlændingen forud for meddelelsen af den
seneste opholdstilladelse har været omfattet af en
introduktionsperiode, eller, hvis udlændingen ikke
har været omfattet af en introduktionsperiode, med
det tidsrum, hvori udlændingen har været omfattet
af tilbud om danskuddannelse efter lov om dansk-
uddannelse til voksne udlændinge m.fl. Hvis særli-
ge omstændigheder tilsiger det, kan kommunalbe-
styrelsen helt eller delvis undlade at forkorte den
nye introduktionsperiode. Den nye introduktions-
periode skal dog ophøre senest på det tidspunkt,
hvor udlændingen har opholdt sig her i riget i sam-
menlagt 7 år inden for de seneste 8 år.
Stk. 3....
48. I § 45, stk. 4, 1. pkt., § 51 b, stk. 1, og § 57, stk.
2, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 6,« til: »§ 16, stk. 7,«.
§ 2
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 990 af 12. september 2014, som
ændret bl.a. ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 1 i
lov nr. 1486 af 23. december 2014 og senest ved §
2 i lov nr. 275 af 25. marts 2015, foretages følgen-
de ændringer:
§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov
er:
1-11) ...
12) personer, der modtager uddannelseshjælp ef-
ter lov om aktiv socialpolitik, og som er ud-
dannelsesparate,
1. I § 2, nr. 12, indsættes efter »uddannelsespara-
te«: », bortset fra uddannelseshjælpsmodtagere,
som er omfattet af integrationsprogrammet efter in-
tegrationsloven«.
13) personer, der modtager uddannelseshjælp ef-
ter lov om aktiv socialpolitik, og som er akti-
vitetsparate, og
2. I § 2, nr. 13, indsættes efter »aktivitetsparate«: »,
bortset fra uddannelseshjælpsmodtagere, som er
omfattet af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven«.
80
14) ...
§ 10 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om digital kommunikation, herunder om
pligt til at anvende digital kommunikation via Job-
net eller en anden landsdækkende portal mellem på
den ene side personer, der er omfattet af § 2, og
kontanthjælpsmodtagere, som er omfattet af inte-
grationsprogrammet efter integrationsloven, og på
den anden side jobcenteret og andre, der varetager
beskæftigelsesindsatsen efter denne lov. Bemyndi-
gelsen kan anvendes til at fastsætte regler om pligt
til at anvende digital kommunikation ved syge- og
raskmeldinger og indkaldelser til samtaler og andre
aktiviteter samt jobplaner, rehabiliteringsplaner
m.v., tilmelding til 6 ugers jobrettet uddannelse ef-
ter kapitel 8 a og § 73 b og tilbud efter kapitel 9
b-12.
Stk. 2....
3. I § 10 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kontant-
hjælpsmodtagere«: »og uddannelseshjælpsmodta-
gere«.
Kapitel 9 a
Integrationskontrakt
4. Kapitel 9 a ophæves.
§ 31 a. Kommunen skal for personer, der har fået
eller skal have en integrationskontrakt efter inte-
grationsloven, og som modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller dagpenge efter lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v., supplere kontrakten
med oplysninger om indholdet i den beskæftigel-
sesrettede indsats, som skal fastlægges efter denne
lov.
Stk. 2. Kontrakten skal beskrive udlændingens
rettigheder og pligter samt de sanktioner, som kan
pålægges efter denne lov, lov om aktiv socialpoli-
tik og lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. Den beskæftigelsesrettede indsats i kontrak-
ten efter stk. 1 skal tilrettelægges som led i det in-
dividuelle kontaktforløb efter kapitel 7, og aktivite-
ter og tilbud efter reglerne om jobplan i kapitel 9
fastlægges heri.
Stk. 3. Har kommunen ikke de nødvendige oplys-
ninger om opholdsgrundlag og andre personlige
data samt oplysningerne fra den underskrevne inte-
grationskontrakt, kopi af erklæringen om integrati-
on og aktivt medborgerskab i det danske samfund
og status for udlændingens deltagelse i introdukti-
onsprogrammet, skal den tidligere opholdskommu-
81
ne på begæring uden udlændingens samtykke vide-
regive disse.
Stk. 4. Den tidligere opholdskommune skal end-
videre vurdere, om andre oplysninger end de i stk.
3 nævnte vil være af væsentlig betydning for at va-
retage den beskæftigelsesrettede indsats. Sådanne
oplysninger kan videregives med udlændingens
samtykke. Opnås samtykke ikke, kan oplysninger-
ne
videregives uden samtykke, hvis de vurderes at
være nødvendige for at varetage den beskæftigel-
sesrettede indsats for udlændingen.
Stk. 5. Udlændingestyrelsen stiller oplysninger
om udlændinges opholdsgrundlag til rådighed for
arbejdsmarkedsmyndighederne.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede ind-
sats fastlægges i integrationskontrakten, herunder
om opfølgning.
§ 98 b. For at arbejdsgiveren kan få udbetalt job-
rotationsydelse, skal den person, der ansættes som
vikar,
1) være omfattet af § 2, nr. 1, og ved ansættelsen
have en sammenlagt ledighedsperiode på
mindst 6 måneder,
5. I § 98 b, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »6 måne-
der,«: »eller«.
2) være omfattet af § 2, nr. 2, 3, 12 eller 13, og
ved ansættelsen have modtaget arbejdsløsheds-
dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, sy-
gedagpenge i en ledighedsperiode, ressource-
forløbsydelse, revalideringsydelse, ledigheds-
ydelse, særlig uddannelsesydelse efter lov om
uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt
deres dagpengeret, midlertidig arbejdsmarkeds-
ydelse, kontantydelse efter lov om kontantydel-
se, været i tilbud efter kapitel 12, eller været le-
dig selvforsørgende i en sammenhængende pe-
riode på mindst 6 måneder eller
6. I § 98 b, stk. 1, nr. 2, ændres »6 måneder eller«
til: »6 måneder.«
3) modtage kontanthjælp efter lov om aktiv so-
cialpolitik og ved ansættelsen have været om-
fattet af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven i en sammenhængende periode på
mindst 6 måneder.
7. § 98 b, stk. 1, nr. 3, ophæves.
Stk. 2-6....
§ 3
82
I lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v. foretages følgende ændringer:
§ 6....
Stk. 2-4....
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at
funktionen som koordinerende sagsbehandler, jf. §
18 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, for
personer, der er omfattet af § 2, nr. 3 og 13, i sam-
me lov, kan overdrages til en anden enhed i kom-
munen end jobcenteret. Den koordinerende sagsbe-
handler fra en anden enhed end jobcenteret kan
dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslov-
givningen.
1. I § 6, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i samme
lov,«: »samt funktionen som koordinerende sags-
behandler, jf. § 16 d og e i integrationsloven, for
personer, som er visiteret som aktivitetsparate,«.
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabi-
literingsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog-
og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i
alle sager, inden der træffes beslutning om og til-
kendes ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Ind-
stillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets
vurderinger i forhold til borgerens muligheder for
at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Herudover
afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om
jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2, og i sy-
gedagpengesager, hvor personen er visiteret til ka-
tegori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.
Stk. 2-3....
2. I § 9, stk. 1, 4. pkt., affattes således:
»Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstil-
ling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12
b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog
stk. 2, i sygedagpengesager, hvor personen er visi-
teret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpen-
ge, og i sager om personer, som igennem et år har
deltaget i et integrationsprogram efter integrations-
loven, og som er visiteret som aktivitetsparate, jf. §
16 b, stk. 4, i integrationsloven.«
§ 11. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og afgive
indstilling om,
1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsfor-
løb, ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selv-
stændigt erhvervsdrivende, anden beskæfti-
gelsesrettet indsats eller førtidspension, jf.
dog stk. 3,
3. I § 11, stk. 1, nr. 3, ændres »ressourceforløbet el-
ler jobafklaringsforløbet« til: »ressource-, jobaf-
klarings- eller sygedagpengeforløbet«.
2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og
sundhedsmæssige indsatser der er nødvendi-
ge, for at den enkelte borger opnår tilknytning
til arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsat-
ser koordineres, og
3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet eller
jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så borge-
ren støttes i at fastholde uddannelses- og be-
83
skæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i
hvilket omfang der er brug for mentorstøtte
for at sikre, at indsatsen realiseres.
Stk. 2....
Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sag-
er, hvor en borger får ret til at overgå til et jobaf-
klaringsforløb, jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats, eller i sygedagpengesager, jf. § 9,
stk. 1, 4. pkt.
4. I § 11, stk. 3, udgår », jf. § 9, stk. 1, 4. pkt«.
5. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og af-
give indstilling om,
1) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og
sundhedsmæssige indsatser, der er nødven-
dige, for at en udlænding, som er visiteret
som aktivitetsparat, jf. § 16 b, stk. 4, i inte-
grationsloven, opnår tilknytning til arbejds-
markedet, og hvordan disse indsatser koor-
dineres, og
2) hvordan opfølgningen på indsatsen tilrette-
lægges, så personen støttes i at fastholde
uddannelses- eller beskæftigelsesmålet,
herunder hvorvidt og i hvilket omfang der
er brug for mentorstøtte for at sikre, at ind-
satsen realiseres.
Stk. 2. Kommunen træffer afgørelse i sagen på
baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Føl-
ges indstillingen ikke, skal sagen forelægges for re-
habiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgø-
relse.«
§ 12. Beskæftigelsesministeren kan efter for-
handling med ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold fastsætte nærmere regler
om indhold af og procedurer for rehabiliteringstea-
mets indstilling i sager om ressourceforløb, flek-
sjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og
førtidspension.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om indhold og procedurer for reha-
biliteringsteamets indstilling i sager om jobafkla-
ringsforløb og i sager om sygedagpenge visiteret til
kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.
6. I § 12 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter for-
handling med ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold fastsætte nærmere regler
om indhold og procedurer for rehabiliteringstea-
84
mets indstilling i sager om udlændinge, som igen-
nem et år har deltaget i et integrationsprogram efter
integrationsloven, og som er visiteret som aktivi-
tetsparate, jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven.«
§ 15. Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager,
som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i
sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb,
fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdriven-
de og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3
efter § 12 i lov om sygedagpenge alene
7. I § 15, stk. 1, udgår efter »rehabiliteringstea-
met«: »og«, og »og i sygedagpengesager visiteret
til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge ale-
ne« ændres til: », i sygedagpengesager visiteret til
kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge og i
sager om udlændinge, som igennem et år har delta-
get i et integrationsprogram efter integrationsloven,
og som er visiteret som aktivitetsparate efter § 16
a, stk. 5, nr. 3 eller 4, i integrationsloven alene«.
1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurde-
ring fra den kliniske funktion og den praktise-
rende læge og
2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende
læge og speciallægeattester fra den kliniske
funktion.
Stk. 2....
§ 17....
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter
forhandling med ministeren for sundhed og fore-
byggelse og ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold nærmere regler om krav
til organiseringen, tilrettelæggelsen og indholdet i
den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen
indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager,
som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager
om jobafklaringsforløb, ressourceforløb og flek-
sjob, i sygedagpengesager visiteret til kategori 3
efter § 12 i lov om sygedagpenge og i sager, hvor
regionens kliniske funktion skal vurdere, om der
kan anbefales anden behandling, jf. § 15, stk. 2.
Stk. 3....
8. I § 17, stk. 2, indsættes efter »§ 12 i lov om sy-
gedagpenge«: », i sager om udlændinge, som igen-
nem et år har deltaget i et integrationsprogram efter
integrationsloven, og som er visiteret som aktivi-
tetsparate, jf. § 16 b, stk. 4, i integrationsloven,«.
§ 4
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1193 af 13. november 2014, som ændret bl.a.
ved § 3 i lov nr. 1486 af 23. december 2014, lov nr.
1521 af 27. december 2014, § 1 i lov nr. 1522 af
27. december 2014 og senest ved § 27 i lov nr. 174
af 24. februar 2015, foretages følgende ændringer:
85
§ 8. Kommunen skal behandle ansøgninger og
spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2. Når en person har brug for hjælp til for-
sørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommu-
nen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved
uddannelses- eller kontanthjælp og tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i
medfør af integrationsprogrammet efter integrati-
onsloven. Kommunen behandler sagen efter regler,
der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20
c.
Stk. 3. Når en person er aktivitetsparat, behandler
kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter
§ 4 a, stk. 1 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelses-
indsats eller integrationslovens § 20 c.
1. I § 8, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, ændres »integrati-
onslovens § 20 c« til: »integrationslovens § 16 a,
stk. 9«.
§ 8 a....
Stk. 2. En person, der har ansøgt om eller modta-
ger uddannelseshjælp, og som efter kommunens
vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddan-
nelsesparat, skal senest 1 uge fra første henvendel-
se til kommunen om hjælp tilmelde sig som ar-
bejdssøgende i jobcenteret, og kommunen skal sør-
ge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Stk. 3....
2. I § 8 a, stk. 2, indsættes efter »lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats«: »eller integrationslovens §
26 a, stk. 1«.
§ 12....
Stk. 2. Kommunen kan fortsat udbetale uddannel-
seshjælp efter § 23 til en person i en periode fra det
tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddan-
nelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, og frem til det
tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelses-
støtte efter SU-loven. Perioden nævnt i 1. pkt. med
hjælp kan højst udgøre 2 måneder. 1. og 2. pkt. fin-
der tilsvarende anvendelse for en person, der mod-
tager kontanthjælp efter § 25 og har fået et uddan-
nelsespålæg efter integrationsloven.
Stk. 3-4....
3. I § 12, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller integrationslo-
ven«.
4. § 12, stk. 2, 3. pkt., ophæves.
§ 13....
86
Stk. 2-4....
Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at an-
søgeren og dennes ægtefælle eller samlever, jf. §§
2 a og 2 b, tager imod et rimeligt tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et rimeligt
tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter in-
tegrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af
§ 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
§ 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er for-
pligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om
uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er
det endvidere en betingelse for at få uddannelses-
hjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og
regnetest. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en
ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få
kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skri-
ve- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der
er behov for det, medmindre personen er omfattet
af et integrationsprogram efter integrationsloven.
5. I § 13, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 16, stk. 4, 1.
pkt.,« til: »§ 16, stk. 5,«.
6. I § 13, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »læse-, skri-
ve- og regnetest«: », medmindre personen er om-
fattet af et integrationsprogram efter integrationslo-
ven«.
Stk. 6. For ansøgere, der modtager uddannelses-
hjælp efter § 23, er det en betingelse for at få
hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelses-
fremmende foranstaltninger i form af aktiviteter
pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats. Tilsvarende gælder for personer, der
modtager kontanthjælp og har fået tilbud om akti-
viteter pålagt efter § 16 a i integrationsloven.
Stk. 7-14....
7. I § 13, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller efter § 16 a i
integrationsloven«.
8. § 13, stk. 6, 2. pkt., ophæves.
§ 24. Kommunen yder et aktivitetstillæg til ud-
dannelseshjælpen til en person, der er visiteret som
aktivitetsparat og deltager i tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 4 og 6. En
person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når
personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker
tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når
personen har modtaget uddannelseshjælp i 3 måne-
der, jf. dog stk. 5.
Stk. 2-4....
9. I § 24, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller tilbud i medfør
af integrationsprogrammet efter integrationsloven«.
Stk. 5. I helt særlige tilfælde, hvor en person har
særligt komplekse udfordringer i form af helbreds-
mæssige eller sociale barrierer og kommunen har
visiteret personen som aktivitetsparat ved den før-
ste samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har perso-
nen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har
personen i perioden fra første henvendelse til kom-
10. I § 24, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller § 16 a, stk.
2, i integrationsloven«.
87
munen om hjælp og indtil første samtale efter se-
nest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption, i det omfang der under fravær efter be-
stemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, §
8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til
dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, yder
kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.
Stk. 6-7....
§ 25. Personer, som er fyldt 30 år, og jobparate
og aktivitetsparate personer under 30 år med en er-
hvervskompetencegivende uddannelse modtager
kontanthjælp. Personer, som er omfattet af et inte-
grationsprogram efter integrationsloven, modtager
kontanthjælp.
Stk. 2-10....
11. § 25, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 11. I helt særlige tilfælde, hvor en person un-
der 30 år har særligt komplekse udfordringer i
form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og
kommunen har visiteret personen som aktivitetspa-
rat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. §
20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tids-
punkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er
opfyldt. Kontanthjælpsmodtagere under 30 år, som
er omfattet af et integrationsprogram efter integra-
tionsloven, og hvor kommunen i helt særlige til-
fælde har vurderet, at personen er aktivitetsparat
som følge af særligt komplekse udfordringer i form
af helbredsmæssige eller sociale barrierer, har ret
til aktivitetstillæg fra første samtale med kommu-
nen, dog senest 1 uge efter at have opnået ret til
kontanthjælp, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2.
pkt., er opfyldt. Har personen i perioden fra første
henvendelse til kommunen om hjælp og indtil før-
ste samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved gra-
viditet, barsel og adoption, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk.
1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13 og § 14, stk. 1
og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og
adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg
efter stk. 8.
Stk. 12-13....
12. I § 25, stk. 11, 1. pkt., indsættes efter »i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats«: »eller § 16 a, stk.
2, i integrationsloven«.
13. § 25, stk. 11, 2. pkt., ophæves.
§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
1) ...
88
2) Godtgørelse efter §§ 82 og 83 i lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter inte-
grationslovens § 23 f.
14. I § 33, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§§ 82 og 83
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats«: » samt
godtgørelse«.
3-10) ...
Stk. 2. De erstatninger for tab af erhvervsevne,
der omtales i § 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for va-
rigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade
samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke
fra i hjælpen.
§ 36....
Stk. 2....
Stk. 3. Kommunen kan foretage et forholdsmæs-
sigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter inte-
grationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig
grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller fra en eller flere dele af
integrationsprogrammet efter integrationsloven.
15. I § 36, stk. 3, indsættes efter »§ 83 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller«: »godtgørelse
og«.
§ 39. Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en per-
son
1-5) ...
6) uden rimelig grund ophører med en uddannel-
se, der er påbegyndt på baggrund af et uddan-
nelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats eller integrationslovens §
16 a,
16. I § 39, nr. 6, indsættes efter »integrationslovens
§ 16 a,«: »stk. 3,«.
7-8) ...
§ 5
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 376 af 4. april 2014,
som ændret ved § 5 i lov nr. 722 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 15. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbe-
styrelsens udgifter til danskuddannelse eller ar-
bejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursi-
ster, som ikke er omfattet af integrationsloven eller
henvist til danskuddannelse eller arbejdsmarkeds-
rettet danskundervisning i medfør af lov om en ak-
tiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter for-
handling med undervisningsministeren fastsætte
nærmere regler om anvisning af refusion, regn-
1. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »refunde-
rer«: »inden for det rådighedsbeløb, der er fastsat i
henhold til § 45, stk. 5, i integrationsloven«.
2. I § 15, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
»Rådighedsbeløbet opgøres som fastsat i § 45,
stk. 5, i integrationsloven. Udgifter til arbejdsmar-
kedsrettet danskundervisning er ikke omfattet af rå-
dighedsbeløbet.«
89
skabsaflæggelse og revision og om forældelse af
kommuners krav på refusion efter denne lov.
§ 6
I lov om frikommuner m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1027 af 20. august 2013, som ændret ved § 7 i
lov nr. 555 af 2. juni 2014 og lov nr. 1380 af 16.
december 2014, foretages følgende ændringer:
§ 7 a. Kommunalbestyrelsen i en frikommune
kan tilrettelægge hyppigheden, formen og indhol-
det af opfølgningen på integrationskontrakten, som
kontanthjælpsmodtagere, der deltager i integrati-
onsprogrammet, efter § 20, stk. 1-4, i integrations-
loven skal have.
1. I § 7 a ændres »integrationskontrakten, som kon-
tanthjælpsmodtagere, der deltager i integrations-
programmet, efter § 20, stk. 1-4, i integrationslo-
ven skal have« til: »aftalen i »Min Plan« efter § 19,
som kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, der
deltager i integrationsprogrammet efter § 20 i inte-
grationsloven, skal have«.
§ 7 g. Kommunalbestyrelsen i en frikommune
kan træffe afgørelse om at fravige §§ 19 og 20 i in-
tegrationsloven og kapitel 1-3 i bekendtgørelse om
udarbejdelse af integrationskontrakt og om integra-
tionsprogrammet efter integrationsloven således, at
integrationskontrakten ikke skal udarbejdes som et
særskilt dokument, men i stedet kan indeholdes i
én fælles plan.
Stk. 2. Det indhold, der efter de fravegne bestem-
melser i stk. 1 skal indgå i integrationskontrakten,
skal også indgå i den fælles plan. De øvrige be-
stemmelser om formkrav til integrationskontrakten
samt om kontraktens formål og opfølgning m.v.
finder fortsat anvendelse.
Stk. 3. Den fælles plan efter stk. 1 administreres
og finansieres fuldt ud af frikommunen.
2. I § 7 g, stk. 1, ændres »§§ 19 og 20 i integrati-
onsloven og kapitel 1-3 i bekendtgørelse om udar-
bejdelse af integrationskontrakt og om integrati-
onsprogrammet efter integrationsloven således, at
integrationskontrakten ikke skal udarbejdes som et
særskilt dokument, men« til: »§§ 19-20 i integrati-
onsloven således, at der ikke skal indgås en sær-
skilt aftale om »Min Plan«, men at den aftalte ind-
sats«.
3. I § 7 g, stk. 2, 1. pkt., ændres »integrationskon-
trakten« til: »aftalen om »Min Plan«, og stk. 2, 2.
pkt., ophæves.
§ 7
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1021 af 19. september 2014, som ændret bl.a. ved
lov nr. 1488 af 23. december 2014 og senest ved
lov nr. 394 af 14. april 2015, foretages følgende
ændring:
§ 11....
90
Stk. 2....
Stk. 3. Medmindre der er grundlag for at inddra-
ge opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter an-
søgning meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse
til en udlænding over 18 år, hvis:
1-5) ...
1. I § 11, stk. 3, nr. 6, ændres »integrationslovens §
19, stk. 1, 3. pkt.,« til: »integrationslovens § 15 e,«.
6) Udlændingen har underskrevet en erklæring om
integration og aktivt medborgerskab i det dan-
ske samfund, jf. integrationslovens § 19, stk. 1,
3. pkt., eller på anden vis tilkendegivet at ac-
ceptere indholdet heraf.
7-9) ...
Stk. 4-16....
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter tids-
punktet for ikrafttrædelsen af § 26 a, stk. 2 og 3, i
integrationsloven som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 43, for så vidt angår aktivitetsparate udlændin-
ge.
§ 9
Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse på udlæn-
dinge, som en kommune har overtaget ansvaret for,
jf. integrationslovens § 4, før den 1. juli 2015, jf.
dog stk. 2 og 3. For sådanne udlændinge finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Loven finder anvendelse på udlændinge,
som en kommune har overtaget ansvaret for, jf. in-
tegrationslovens § 4, 12 kalendermåneder eller
mindre før den 1. juli 2015, når kommunen har haft
ansvaret for de pågældende i 12 kalendermåneder.
Stk. 3. § 1, nr. 50, og § 5 finder dog anvendelse i
forhold til alle udlændinge, som den 1. juli 2015 er
omfattet af integrationsprogrammet, jf. integrati-
onslovens § 16.
91