Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen)

Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Kompetenceændring i relation til sager om humanitær opholdstilladelse m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19.
september 2014, som ændret ved lov nr. 153 af 18. februar
2015, lov nr. 176 af 24. februar 2015 og lov nr. 271 af 25.
marts 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »Justitsministeriet« til: »Ud-
lændingestyrelsen og Flygtningenævnet«, og »fra Udlændin-
gestyrelsen eller Flygtningenævnet« udgår.
2. I § 9 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Helbredsbetinget opholdstilladelse efter stk. 1 er
betinget af, at udlændingen lider af en meget alvorlig be-
handlingskrævende sygdom og ikke kan få den nødvendige
behandling herfor i sit hjemland.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I § 33, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »truffet af Udlændin-
gestyrelsen efter § 53 b, stk. 1«: »eller 3«.
4. § 33, stk. 6, 2. pkt., ophæves.
5. I § 46, stk. 1, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.
6. § 46, stk. 3 og 7, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
7. I § 52 b, stk. 1, nr. 12, ændres »§ 7 eller § 8, stk. 1 eller
2« til: »§ 7, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 b, stk. 1«.
8. I § 53, stk. 6, og § 56, stk. 1 og 3, 1. pkt., ændres »8-12«
til: »8-13«.
9. I § 53 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Sager vedrørende afslag på opholdstilladelse efter
§ 9 b, afslag på forlængelse af opholdstilladelse og inddra-
gelse af opholdstilladelse, der er givet efter § 9 b, behandles
af formanden eller en næstformand alene. En sag efter 1.
pkt. kan i helt særlige tilfælde henvises til behandling efter
stk. 6.«
Stk. 9-14 bliver herefter stk. 10-15.
10. I § 53 a, stk. 1, indsættes efter »jf. dog § 53 b, stk. 1«:
»og 3«.
11. I § 53 a, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nye numre:
»4) Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b.
5) Afslag på ansøgning om forlængelse af opholdstilladel-
se, der er givet efter § 9 b, og afgørelser om inddragel-
se af en sådan opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 2, og §
19.
6) Bortfald efter §§ 17, 17 a og 21 b af en opholdstilladel-
se, der er givet efter § 9 b.«
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 7-9.
12. I § 53 a, stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »om afvisning ef-
ter reglerne i kapitel 5 b«: », på klager over afgørelser som
nævnt i stk. 1, nr. 4-6,«.
13. I § 53 a, stk. 2, indsættes som 6. og 7. pkt.:
»Klage over en afgørelse som nævnt i stk. 1, nr. 4-6, kan
kun tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefri-
sten, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Afgørelser ef-
ter 6. pkt. træffes af Flygtningenævnets formand eller den,
formanden bemyndiger dertil.«
14. I § 53 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1, nr.
4-6, skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har få-
et meddelelse om afgørelsen. Flygtningenævnets formand,
eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfæl-
de beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er
indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
Lovforslag nr. L 194 Folketinget 2014-15
Justitsmin., j.nr. 2014-945-0127
AA008940
15. I § 53 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1-3«.
16. I § 53 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at afgørelsen
i en sag om opholdstilladelse efter § 9 b ikke kan indbringes
for Flygtningenævnet, når ansøgningen må anses for åben-
bart grundløs.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
17. I § 53 b, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »fordi Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse
herom efter stk. 1«: »eller 3«.
18. I § 55, stk. 5, indsættes efter »eller 5 b«: »samt i sager
om opholdstilladelse efter § 9 b«.
19. I § 56, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »eller 5 b«: »samt
sager om opholdstilladelse efter § 9 b«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2. Verserende sager om opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 b, der er under behandling i Justitsministeri-
et på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, overføres
til behandling i Udlændingestyrelsen.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de færøske og grønlandske for-
hold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1. Opfølgning på den humanitære redegørelse
2.1.1. Meddelelse af helbredsbetinget opholdstilladelse
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.1.1. Udlændingelovens § 9 b, stk. 1
2.1.1.1.2. Praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse
2.1.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.1.2.1. Lovfæstelse af betingelserne for helbredsbetinget opholdstilladelse
2.1.1.2.2. Justering af praksis
2.2. Overførsel af kompetencen til at træffe afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse
2.2.1. Kompetenceændring og indførelse af klageadgang
2.2.1.1. Gældende ret
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.2. Opsættende virkning med hensyn til udrejsefrist
2.2.2.1. Gældende ret
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.3. Klagefrist
2.2.3.1. Gældende ret
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.4. Begrænsning af klageadgang
2.2.4.1. Gældende ret
2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen«
fra oktober 2011 satte regeringen sig som mål, at reglerne
om humanitær opholdstilladelse underlægges en gennem-
gang, idet særligt meget syge mennesker, som loven er til-
tænkt, kan have svært ved at få humanitær opholdstilladelse.
Justitsministeriet har på den baggrund udarbejdet en redegø-
relse, som gennemgår området for humanitær opholdstilla-
delse. Redegørelsen blev oversendt til Folketinget den 24.
marts 2015 og viser, at praksis for meddelelse af humanitær
opholdstilladelse i overensstemmelse med lovforarbejderne
er meget restriktiv.
Det er regeringens opfattelse, at praksis for meddelelse af
humanitær opholdstilladelse fortsat skal være meget restrik-
tiv, og at det skal have undtagelsens karakter, at der gives
humanitær opholdstilladelse.
Regeringen finder dog anledning til at foreslå visse justerin-
ger af ordningen med humanitær opholdstilladelse.
Afgørelse om humanitær opholdstilladelse træffes i dag af
justitsministeren og behandles kun i én instans. Herved ad-
skiller sådanne sager sig fra den almindelige ordning på ud-
lændingeområdet, hvor sager om opholdstilladelse som ho-
vedregel behandles af Udlændingestyrelsen med klagead-
gang til Flygtningenævnet eller Udlændingenævnet.
Regeringen finder, at sager om humanitært ophold fremover
bør behandles i overensstemmelse med den almindelige ord-
ning på udlændingeområdet.
Det foreslås på den baggrund at overføre kompetencen til at
træffe afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse til
Udlændingestyrelsen med klageadgang til Flygtningenæv-
net. Herved vil der blive indført et to-instans-princip i denne
kategori af sager. Dette vil også styrke ansøgernes retssik-
kerhed.
Det foreslås i den forbindelse, at afgørelser om humanitært
ophold som hidtil træffes på skriftligt grundlag, og at Flygt-
ningenævnets afgørelser herom som altovervejende hoved-
regel træffes af formanden eller en næstformand, men at
3
sagerne i helt særlige tilfælde kan henvises til skriftlig be-
handling i nævnet og helt undtagelsesvist til mundtlig be-
handling.
Det foreslås endvidere, at der i lighed med, hvad der gælder
for Udlændingestyrelsens afgørelser om f.eks. familiesam-
menføring, opholdstilladelse under henvisning til ganske
særlige grunde mv., fastsættes en klagefrist på 8 uger.
Det foreslås endelig, at Udlændingestyrelsen får mulighed
for at afskære klageadgang til Flygtningenævnet i sager,
hvor ansøgningen er åbenbart grundløs.
Afgørelse af, om der kan meddeles humanitær opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 b, beror på et skøn af, om
der foreligger sådanne særlige humanitære hensyn, som kan
begrunde opholdstilladelse. Som det fremgår af redegørel-
sen for området for humanitær opholdstilladelse, indgår
navnlig udlændingens helbredsforhold blandt de særlige
hensyn, som i praksis kan begrunde opholdstilladelse (så-
kaldt helbredsbetinget opholdstilladelse). Helbredsbetinget
opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen lider af en
meget alvorlig behandlingskrævende sygdom og ikke kan få
den nødvendige behandling herfor i sit hjemland.
Det foreslås i den forbindelse, at betingelserne for at få så-
kaldt helbredsbetinget opholdstilladelse udtrykkeligt kom-
mer til at fremgå af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 b.
Helbredsbetinget opholdstilladelse udgør således i dag ker-
neområdet for meddelelse af humanitær opholdstilladelse.
Som anført er det regeringens opfattelse, at praksis for med-
delelse af humanitær opholdstilladelse fortsat skal være me-
get restriktiv og have undtagelsens karakter.
Regeringen finder dog, at der på grundlag af den humanitæ-
re redegørelse er anledning til at justere praksis for medde-
lelse af humanitær opholdstilladelse til særligt sårbare bør-
nefamilier, hvor forældrene som følge af deres helbredstil-
stand kun meget vanskeligt kan tage vare på børnene. Rede-
gørelsen viser således, at der ikke siden denne praksis blev
indført i 2007 ses at være meddelt humanitær opholdstilla-
delse alene under henvisning hertil.
Det forudsættes således med lovforslaget, at praksis ændres
således, at det fremover efter omstændighederne også vil
være muligt at give humanitær opholdstilladelse til særligt
sårbare børnefamilier, hvor forældrene er syge og kun har
meget begrænsede forældremæssige ressourcer, uden at det-
te nødvendigvis er en direkte følge af helbredstilstanden.
Praksisændringen vil – i overensstemmelse med formålet
bag den gældende praksis for børnefamilier – søge at tilgo-
dese de helt særlige hensyn til børn, der vokser op i familier
under ustabile forhold og vanskelige livsvilkår og med me-
get ressourcesvage og syge forældre.
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1. Opfølgning på den humanitære redegørelse
2.1.1. Meddelelse af helbredsbetinget opholdstilladelse
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.1.1. Udlændingelovens § 9 b, stk. 1
Efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, kan der gives opholds-
tilladelse til udlændinge, hvis »væsentlige hensyn af huma-
nitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgnin-
gen« (humanitær opholdstilladelse).
Bestemmelsen blev oprindelig indsat i udlændingeloven
som § 9, stk. 2, nr. 2, ved lov nr. 232 af 6. juni 1985.
Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
Folketingstidende 1984-85, tillæg A, spalte 4091-4092, at
det er tilsigtet, at bestemmelsen skal have et anvendelsesom-
råde, som på samme tid både er bredt og snævert. Heri lig-
ger, at der ikke skal indlægges særlige begrænsninger i be-
stemmelsen, når det drejer sig om de ganske særlige om-
stændigheder, som kan begrunde opholdstilladelse, men at
de pågældende hensyn på den anden side skal tale afgørende
for, at tilladelsen gives. Samtidig er det tilkendegivet, at det
vil have undtagelsens karakter, at justitsministeren giver op-
holdstilladelse til personer, som har fået afslag på egentlig
flygtningestatus.
Det fremgår endvidere, at de ”væsentlige hensyn af humani-
tær karakter” især henviser til de hensyn, som er opregnet i
udlændingelovens § 26, stk. 1, herunder udlændingens alder,
helbredstilstand og andre personlige forhold, og at det vil
være af betydning for vurderingen, med hvilken styrke de
enkelte hensyn foreligger, og ikke mindst om de foreligger i
kombination, idet reglen som nævnt er tiltænkt et snævert
anvendelsesområde.
Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev bestemmelsen i udlæn-
dingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, ophævet og erstattet af en ny
bestemmelse i udlændingelovens § 9 b, stk. 1.
Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, jf.
Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side
4015-4016, at bestemmelsen svarer til den hidtil gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, og forud-
sættes anvendt i overensstemmelse med gældende praksis,
hvorefter bestemmelsen er givet et meget begrænset anven-
delsesområde. Det fremgår i den forbindelse, at der efter
praksis kan gives humanitær opholdstilladelse navnlig til
personer, der lider af fysiske eller psykiske sygdomme af
meget alvorlig karakter, personer, der ved tilbagevenden til
et hjemland med vanskelige levevilkår vil være i risiko for
at få eller opleve en forværring af et alvorligt handicap, fa-
milier med mindre børn, som kommer fra et område, hvor
der hersker krig eller krigslignende tilstande, samt til enlige
kvinder og familier med mindre børn fra områder, hvor der
hersker ekstremt vanskelige levevilkår, f.eks. som følge af
hungersnød.
Det fremgår endvidere, at der efter omstændighederne kan
gives humanitær opholdstilladelse på baggrund af varighe-
4
den af ansøgerens ophold her i landet, hvis ansøgeren har
opholdt sig her i landet uafbrudt i mindst 5-6 år, og kun,
hvis opholdet i hele perioden uafbrudt har været lovligt i
form af et processuelt ophold. Det er i den forbindelse bl.a.
bemærket, at der ikke kan gives humanitær opholdstilladelse
på baggrund af opholdets varighed, hvis opholdets varighed
hovedsageligt beror på ansøgerens egne forhold. Hvis det
langvarige ophold her i landet derimod hovedsageligt kan
tilskrives udlændingemyndighederne, som f.eks. en ekspedi-
tionsfejl, der har forårsaget en særlig lang sagsbehandlings-
tid, vil der kunne gives humanitær opholdstilladelse.
2.1.1.1.2. Praksis for meddelelse af humanitær opholdstilla-
delse
Praksis for anvendelsesområdet for udlændingelovens § 9 b,
stk. 1, er fastlagt under hensyn til forarbejderne til bestem-
melsen. Efter lovbemærkningerne beror det på et skøn, om
der foreligger sådanne særlige humanitære hensyn, som kan
begrunde opholdstilladelse.
De særlige hensyn, der indgår i den skønsmæssige vurde-
ring, er navnlig de hensyn, der er indeholdt i udlændingelo-
vens § 26, stk. 1, herunder udlændingens alder, helbredsfor-
hold og andre personlige forhold. I praksis er udlændingens
helbredsforhold kerneområdet for bestemmelsens anvendel-
se.
Det er endvidere forudsat, at meddelelse af humanitær op-
holdstilladelse har undtagelsens karakter, og at bestemmel-
sen har et snævert anvendelsesområde, idet de humanitære
hensyn skal tale afgørende for, at tilladelse gives.
Praksis er siden indførelsen af bestemmelsen løbende blevet
præciseret og korrigeret. Folketinget er løbende blevet ori-
enteret herom, ligesom Folketinget siden 1993 kvartalsvis
har modtaget et resumé af sager, hvor ministeriet har givet
humanitær opholdstilladelse. Resuméerne er offentliggjort
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Det seneste praksisnotat er oversendt den 21. juni 2010 til
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Praksisnotatet trådte i kraft den 1. august 2010 og finder an-
vendelse på sager, hvor den oprindelige ansøgning er indgi-
vet efter denne dato.
I den forbindelse gennemførtes den praksisændring, som
blev foretaget i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 572
af 31. maj 2010 om ændring af udlændingeloven, og som in-
debar, at det normalt vil være uden betydning, om en ansø-
ger selv skal betale for behandlingen i hjemlandet, ligesom
prisen på behandlingen i hjemlandet normalt vil være uden
betydning. Efter den tidligere gældende praksis kunne der
efter omstændighederne gives humanitær opholdstilladelse,
selv om den nødvendige behandling var tilgængelig i hjem-
landet, hvis behandlingen alene var tilgængelig mod en
egenbetaling af en størrelse, som ansøger ikke kunne for-
ventes at have en reel økonomisk mulighed for at udrede.
Efter praksis i dag kan der gives helbredsbetinget opholdstil-
ladelse, hvis en ansøger lider af en meget alvorlig behand-
lingskrævende fysisk eller psykisk sygdom (sygdomskriteri-
et), som ansøgeren ikke kan modtage behandling for i hjem-
landet (kriteriet om fravær af behandlingsmuligheder i
hjemlandet).
Det er i den forbindelse efter praksis ikke en betingelse, at
behandlingen i hjemlandet er af samme karakter som den
behandling, der tilbydes i det danske sundhedsvæsen, så
længe der foreligger oplysninger fra hjemlandets sundheds-
myndigheder eller andre relevante aktører om, at den pågæl-
dende sygdom rent faktisk kan behandles i hjemlandet.
Herudover kan der efter praksis gives humanitær opholdstil-
ladelse på baggrund af andre omstændigheder end sygdom
eller i kombination med sygdom.
Alvorlig psykisk sygdom, der ikke opfylder sygdomskriteri-
et, kan således i kombination med oplysninger om en aktuel
og overhængende risiko for selvmord efter en konkret vur-
dering danne grundlag for meddelelse af humanitær op-
holdstilladelse (selvmordskriteriet).
Der kan endvidere gives humanitær opholdstilladelse til en
ansøger, der ved en tilbagevenden til et hjemland med van-
skelige levevilkår vil være i risiko for at få eller opleve en
forværring af et alvorligt handicap (handicapkriteriet).
Efter praksis kan der desuden gives humanitær opholdstilla-
delse til børnefamilier, hvor forældrene som følge af deres
sygdomme eller handicaps kun har meget begrænsede foræl-
dremæssige ressourcer til at tage vare på deres børn (børne-
familiekriteriet).
Det er en betingelse, at der er tale om en familie med min-
dreårige børn, at mindst et af familiemedlemmerne lider af
en alvorlig fysisk sygdom eller handicap, der dog ikke er så
alvorlig, at dette i sig selv kan begrunde, at der gives huma-
nitær opholdstilladelse, og at begge forældre lider af fysiske
eller psykiske sygdomme eller handicaps med den virkning,
at forældrene kun har meget begrænsede forældremæssige
ressourcer til at tage vare på børnene.
Denne praksis finder ifølge praksisnotatet fra 1. august 2010
navnlig anvendelse i tilfælde, hvor et eller flere af børnene
også lider af alvorligere sygdomme eller handicaps, og hvor
der enten ikke er et familiemæssigt eller socialt netværk i
hjemlandet, eller hvor et tilstedeværende netværk i hjemlan-
det må karakteriseres som svagt. Det kan tillige indgå i vur-
deringen, om der her i landet er et nært familiemæssigt net-
værk.
Der kan helt undtagelsesvist gives humanitær opholdstilla-
delse alene som følge af et langvarigt ophold her i landet,
hvis opholdet har varet mindst 5-6 år, hvis opholdet i hele
perioden uafbrudt har været lovligt i form af processuelt op-
hold, og hvis det langvarige ophold hovedsageligt kan til-
skrives udlændingemyndighederne.
5
Der kan endvidere gives humanitær opholdstilladelse til fa-
milier med mindre børn, som kommer fra et land, hvor der
hersker krig eller krigslignende tilstande.
I helt særlige tilfælde kan der gives humanitær opholdstilla-
delse til enlige kvinder og familier med mindre børn fra om-
råder, hvor der efter Justitsministeriets oplysninger hersker
ekstremt vanskelige levevilkår, f.eks. som følge af hungers-
nød eller som følge af helt uforudsigelige forhold (overle-
velseskriteriet). Det har siden 1993 løbende været vurderet,
om der i visse lande hersker så ekstremt vanskelige levevil-
kår for særlige persongrupper, at dette bør indgå i vurderin-
gen af ansøgninger om humanitær opholdstilladelse fra de
berørte persongrupper. På den baggrund har der siden 1997
været en særlig praksis for meddelelse af humanitær op-
holdstilladelse til følgende grupper af afghanske statsborge-
re:
– Familier eller enkeltpersoner fra Afghanistan, der som
følge af helbredsmæssige forhold – som ikke i sig selv
vil kunne begrunde humanitær opholdstilladelse – vil
være i en særlig sårbar situation ved en tilbagevenden til
Afghanistan.
– Enlige kvinder uden mandlige familiemedlemmer eller
socialt netværk i Afghanistan.
– Enlige kvinder med mindreårige børn uden mandlige fa-
miliemedlemmer eller socialt netværk i Afghanistan.
Efter praksis kan det forhold, at en ansøger nærer alvorlig
subjektiv frygt for tilbagevenden til hjemlandet, endvidere
inddrages som et moment blandt flere ved vurderingen af,
om der kan gives humanitær opholdstilladelse. I kombinati-
on med andre vægtige forhold kan subjektiv frygt således
efter en konkret vurdering være med til at begrunde medde-
lelse af humanitær opholdstilladelse.
Hvis det kan lægges til grund, at ansøgeren har været udsat
for tortur af myndighederne i hjemlandet kort før udrejsen
derfra, og at den pågældende som følge heraf lider af en al-
vorlig psykisk eller fysisk sygdom, uden at asylmyndighe-
derne har fundet grundlag for at meddele asyl, eksempelvis
fordi der har fundet et magtskifte sted i landet, vil disse for-
hold efter en konkret vurdering også kunne danne grundlag
for meddelelse af humanitær opholdstilladelse.
Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der efter en
konkret vurdering desuden gives humanitær opholdstilladel-
se til en enke eller enkemand, når den pågældendes ægtefæl-
le er afgået ved døden under ægteparrets ophold her i landet
og er begravet her (gravstedspraksis). Der er dog tale om en
særdeles restriktiv praksis.
Der kan endelig gives humanitær opholdstilladelse under
henvisning til, at en kombination af omstændigheder – her-
under f.eks. ansøgerens alder, det forhold, at ansøgeren lider
af en meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, ansøge-
rens manglende tilknytning til hjemlandet, eller ansøgerens
helt særlige tilknytning til herboende personer – foreligger
hos samme ansøger, uanset at disse omstændigheder ikke
hver for sig i sig selv kan begrunde meddelelse af humani-
tær opholdstilladelse (kombinationskriteriet).
2.1.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.1.1.2.1. Lovfæstelse af betingelserne for helbredsbetinget
opholdstilladelse
Som det fremgår ovenfor, er udlændinges helbredsforhold
kerneområdet for meddelelse af humanitær opholdstilladel-
se. Langt de fleste af dem, der ansøger om humanitær op-
holdstilladelse, anfører således helbredsmæssige forhold
som begrundelsen for ansøgningen, og langt de fleste af
dem, der får humanitær opholdstilladelse, får det på bag-
grund af helbredsmæssige forhold. Det foreslås derfor, at
betingelserne for at få såkaldt helbredsbetinget opholdstilla-
delse udtrykkeligt kommer til at fremgå af bestemmelsen i
udlændingelovens § 9 b.
Betingelserne for at få helbredsbetinget opholdstilladelse er
i dag ikke omtalt nærmere i udlændingelovens § 9 b. Deri-
mod fremgår det af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 b,
stk. 3, at helbredsbetinget opholdstilladelse efter stk. 1 er be-
tinget af, at udlændingen fremlægger nødvendig dokumenta-
tion for sine helbredsforhold.
Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være hensigtsmæs-
sigt i forbindelse med den foreslåede omlægning af kompe-
tencen i sagerne om humanitær opholdstilladelse at lovfæste
betingelserne for at få humanitær opholdstilladelse på bag-
grund af helbredsforhold.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i ud-
lændingelovens § 9 b (som nyt stk. 3), hvor det udtrykkeligt
fremgår, at helbredsbetinget opholdstilladelse er betinget af,
at udlændingen lider af en meget alvorlig behandlingskræ-
vende sygdom (sygdomskriteriet) og ikke kan få den nød-
vendige behandling herfor i sit hjemland (kriteriet om fra-
vær af behandlingsmuligheder i hjemlandet). Vurderingen
af, om en given behandlingskrævende sygdom er meget al-
vorlig, og om den nødvendige behandling i hjemlandet må
anses for tilgængelig, vil bero på et skøn.
Er sygdomskriteriet opfyldt, og er sygdommen aktuelt be-
handlingskrævende, undersøges det i dag gennem MedCOI
(Medical Country of Origin Information), som er et projekt
finansieret af Den Europæiske Flygtningefond, der har til
formål at sikre at myndigheder i EU’s medlemslande har ad-
gang til relevant og pålidelig information om behandlings-
muligheder i udlændinges hjemlande, eller en dansk repræ-
sentation i det pågældende land, om den nødvendige be-
handling er tilgængelig. Der kan endvidere inddrages oplys-
ninger fra både det pågældende lands myndigheder og inter-
nationale organisationer som WHO og UNHCR. Herudover
kan der indgå oplysninger om behandlingsmuligheder i Ud-
lændingestyrelsens fact-finding missioner.
Det er som nævnt efter praksis ikke en betingelse, at be-
handlingen i hjemlandet er af samme karakter som den be-
6
handling, der tilbydes i det danske sundhedsvæsen, så længe
der foreligger oplysninger fra hjemlandets sundhedsmyndig-
heder eller andre relevante aktører om, at den pågældende
sygdom rent faktisk kan behandles i hjemlandet. Dette skal
ses i lyset af, at behandlingsstandarden i praktisk talt alle
lande, som Danmark modtager asylansøgere fra, er lavere
end i Danmark. Hertil kommer, at bestemmelsen i udlændin-
gelovens § 9 b ikke har til formål at tilbyde behandling til
alle ansøgere, som vil kunne få et bedre behandlingstilbud i
Danmark end i hjemlandet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til udlændin-
gelovens § 9 b, stk. 3), og bemærkningerne hertil.
2.1.1.2.2. Justering af praksis
Justitsministeriets redegørelse for praksis for meddelelse af
humanitær opholdstilladelse blev oversendt til Folketinget
den 24. marts 2015 og viser, at praksis på området i over-
ensstemmelse med forarbejderne til bestemmelsen er meget
restriktiv.
Det er regeringens opfattelse, at praksis for meddelelse af
humanitær opholdstilladelse fortsat skal være meget restrik-
tiv, og at det skal have undtagelsens karakter, at der gives
humanitær opholdstilladelse.
Regeringen finder dog, at der på grundlag af redegørelsen er
anledning til at justere praksis for meddelelse af humanitær
opholdstilladelse til særligt sårbare børnefamilier. Redegø-
relsen viser således, at der ikke siden denne særlige praksis
blev indført i 2007 ses at være meddelt humanitær opholds-
tilladelse alene under henvisning hertil.
Det forudsættes således med lovforslaget, at praksis ændres
således, at det fremover efter omstændighederne også vil
være muligt at give humanitær opholdstilladelse til særligt
sårbare børnefamilier, hvor forældrenes meget begrænsede
forældremæssige ressourcer ikke nødvendigvis er en direkte
følge af helbredstilstanden. De øvrige betingelser, som er
nævnt ovenfor under pkt. 2.1.1.1.2., forudsættes fortsat at
skulle gælde.
Det betyder bl.a., at det fortsat er en betingelse, at et familie-
medlem lider af en alvorlig fysisk sygdom eller handicap
(det kan være et af børnene eller en af forældrene), og at
begge forældre lider af fysiske eller psykiske sygdomme el-
ler handicaps. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt, at kun
den ene forælder er syg.
Det vil også fortsat være en betingelse, at det dokumenteres,
at forældrene har meget begrænsede forældremæssige res-
sourcer til at tage vare på børnene, og at der således er tale
om børn, der vokser op under meget ustabile og vanskelige
forhold.
Praksisændringen består i, at der fremover ikke vil blive stil-
let krav om lægelig dokumentation for, at forældrenes hel-
bredstilstand er skyld i (årsagssammenhæng), at forældrene
har meget begrænsede forældremæssige ressourcer til at
tage vare på børnene.
Det vil som nævnt også i disse tilfælde fortsat skulle have
undtagelsens karakter, at der gives humanitær opholdstilla-
delse. Det vil i den forbindelse tale imod meddelelse af hu-
manitær opholdstilladelse, hvis der er tale om familier, som
kommer fra lande, der normalt ikke anses som flygtninge-
producerende som f.eks. Albanien, Bosnien-Hercegovina,
Kosovo og Serbien. Hermed sigtes til de lande, som til enh-
ver tid er på Udlændingestyrelsens liste over lande i den så-
kaldte Åbenbart Grundløs Haster-procedure. Ansøgere fra
sådanne lande vil derfor ikke være omfattet af praksisæn-
dringen, men vil fortsat kunne blive meddelt humanitær op-
holdstilladelse under henvisning til den nugældende praksis.
Herudover foretages der ingen ændringer i praksis for med-
delelse af humanitær opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 b, der således fortsat vil være som beskrevet oven-
for under pkt. 2.1.1.1.2. Der henvises endvidere til beskri-
velsen af praksis i praksisnotatet fra 1. august 2010 og i den
humanitære redegørelse.
2.2. Overførsel af kompetencen til at træffe afgørelse i sager
om humanitær opholdstilladelse
2.2.1. Kompetenceændring og indførelse af klageadgang
2.2.1.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 46, stk. 3, træffer justitsministeren
afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 b, stk. 1.
Justitsministerens kompetence efter lovens § 46, stk. 3, om-
fatter endvidere kompetence til at træffe afgørelse om op-
sættende virkning i sager om humanitær opholdstilladelse,
jf. udlændingelovens § 33, stk. 4 og stk. 7.
Herudover følger det af udlændingelovens § 46, stk. 7, at af-
gørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1,
træffes af Udlændingestyrelsen, efter at justitsministeren har
truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladel-
sen fortsat er til stede.
Sager om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 b, stk. 1, behandles i dag på skriftligt grundlag.
En ansøger, som har fået afslag på opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 b, er i dag henvist til at indbringe sag-
en for Folketingets Ombudsmand eller for domstolene, hvis
den pågældende ønsker at klage over afslaget. Herudover
kan der ansøges om genoptagelse af en afgørelse efter § 9 b.
2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2.1.2.1. Det er udlændingelovens almindelige ordning, at
afgørelser om opholdstilladelser, herunder afgørelser om
asyl og familiesammenføring, som hovedregel træffes af
7
Udlændingestyrelsen i første instans med klageadgang til
enten Flygtningenævnet eller Udlændingenævnet.
Afgørelser om humanitær opholdstilladelse adskiller sig her-
ved fra andre afgørelser om opholdstilladelse efter udlæn-
dingeloven, idet de træffes af justitsministeren uden mulig-
hed for at indbringe dem for en højere administrativ myn-
dighed. Afgørelserne kan dog indbringes for Folketingets
Ombudsmand, ligesom de kan indbringes for domstolene.
En ansøgning om humanitær opholdstilladelse er ofte ansøg-
ernes sidste mulighed for at få lov til at blive i Danmark.
Det er regeringens opfattelse, at sager om humanitært op-
hold bør behandles i overensstemmelse med udlændingelo-
vens almindelige ordning. Det indebærer, at sagerne skal be-
handles af Udlændingestyrelsen i første instans.
Det indebærer endvidere, at der skal indføres en adgang til
at påklage Udlændingestyrelsens afgørelser. Det foreslås i
den forbindelse, at afgørelser om humanitær opholdstilladel-
se i form af afslag mv. skal kunne påklages til Flygt-
ningenævnet. Det bemærkes i den forbindelse, at Flygt-
ningenævnet i forvejen er klageinstans i forhold til asylsa-
ger, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 1, og at det alene er
registrerede asylansøgere, som kan søge om humanitær op-
holdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 b, stk. 2.
Det foreslås derfor, at kompetencen til at træffe afgørelse i
sager om humanitær opholdstilladelse overføres fra justits-
ministeren til Udlændingestyrelsen med klageadgang til
Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ,
og nævnets formand og næstformænd er alle dommere.
Flygtningenævnets formand skal være landsdommer eller
højesteretsdommer.
Flygtningenævnets afgørelser er endelige, jf. udlændingelo-
vens § 56, stk. 8. Dette vil også gælde nævnets afgørelser
om humanitær opholdstilladelse. Som følge heraf vil Flygt-
ningenævnets afgørelser om humanitær opholdstilladelse
som udgangspunkt ikke kunne prøves ved domstolene. Dette
svarer til Flygtningenævnets øvrige afgørelser, og en dom-
stolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser om humani-
tær opholdstilladelse vil være begrænset til prøvelse af rets-
spørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget,
sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse.
Det bemærkes endvidere, at det følger af udlændingelovens
§ 58 a, at Folketingets Ombudsmands virksomhed ikke om-
fatter Flygtningenævnet. Den foreslåede kompetenceæn-
dring indebærer derfor, at det ikke vil være muligt at ind-
bringe Flygtningenævnets afslag på humanitær opholdstilla-
delse, afslag på forlængelse af humanitær opholdstilladelse
eller inddragelse af humanitær opholdstilladelse for Folke-
tingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand kan dog af
egen drift optage en sag til undersøgelse eller gennemføre
generelle undersøgelser af behandling af sager, jf. udlændin-
gelovens § 58 a, jf. ombudsmandslovens § 17, stk. 1 og 2.
Dette vil således også gælde for så vidt angår Flygt-
ningenævnets afgørelser om humanitær opholdstilladelse.
Der vil fortsat være mulighed for at påklage afgørelser om
humanitær opholdstilladelse til Folketingets Ombudsmand,
hvis afgørelsen er truffet af Udlændingestyrelsen i medfør af
den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 53 b, stk.
3 (åbenbart grundløs procedure), jf. herom under pkt.
2.2.4.2.
Den foreslåede overførsel af kompetence i sager om huma-
nitær opholdstilladelse fra justitsministeren til Udlændinge-
styrelsen med klageadgang til Flygtningenævnet indebærer
bl.a., at de løbende undersøgelser af, om den nødvendige be-
handling er tilgængelig i ansøgernes hjemlande, fremover
vil skulle varetages af Udlændingestyrelsen og Flygt-
ningenævnet. Det forudsættes endvidere, at Flygtningenæv-
net fremover vil offentliggøre eventuelle ændringer af prak-
sis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse, og at om-
rådet for humanitær opholdstilladelse vil indgå i nævnets år-
lige, offentliggjorte beretning om nævnets virksomhed, jf. §
16, i bekendtgørelse nr. 1651 af 27. december 2013 om for-
retningsorden for Flygtningenævnet.
Den foreslåede ændring indebærer, at en afgørelse om hu-
manitær opholdstilladelse vil skulle træffes af de samme
myndigheder, der også træffer afgørelser om asyl. Det be-
mærkes i den forbindelse, at en afgørelse i en sag om huma-
nitær opholdstilladelse som i dag fortsat vil kunne træffes
såvel forud for som efter afgørelsen i asylsagen.
2.2.1.2.2. Sager om humanitær opholdstilladelse behandles i
dag som nævnt af Justitsministeriet på skriftligt grundlag, og
det vil efter ministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, at
sagerne også fremover behandles på skriftligt grundlag. Det-
te skal bl.a. ses i sammenhæng med, at langt de fleste sager
vedrører ansøgninger om helbredsbetinget opholdstilladelse,
og at oplysningerne fra ansøgeren i overvejende grad udgø-
res af lægelige oplysninger, der lægges uprøvet til grund.
Dette er i modsætning til behandlingen af asylsager i Flygt-
ningenævnet, hvor udlændingens mulighed for at afgive for-
klaring i højere grad kan tjene til fastlæggelse og vurdering
af ansøgerens asylmotiv. Det vil derfor efter ministeriets op-
fattelse som altovervejende hovedregel ikke være nødven-
digt, at sager om humanitær opholdstilladelse undergives
mundtlig behandling i Flygtningenævnet.
Det foreslås på den baggrund, at sager om humanitær op-
holdstilladelse som hidtil afgøres på skriftligt grundlag, og
at afgørelserne i Flygtningenævnet som altovervejende ho-
vedregel træffes af formanden eller en næstformand på næv-
nets vegne. Det foreslås dog, at Flygtningenævnets formand
eller den, som formanden bemyndiger dertil, i helt særlige
tilfælde kan henvise en sag til behandling i det samlede
nævn på skriftligt grundlag. Dette kan f.eks. være relevant i
sager, der giver anledning til juridisk fortolkningstvivl, eller
sager, som har en mere kompliceret eller principiel karakter.
Helt undtagelsesvis kan væsentlige principielle spørgsmål
eller nødvendigheden af, at udlændingen afgiver mundtlig
8
forklaring, endvidere gøre det påkrævet, at sagen behandles
mundtligt.
Det foreslås endvidere, at der som udgangspunkt ikke be-
skikkes en advokat for udlændingen under Flygtningenæv-
nets behandling af sager om humanitær opholdstilladelse.
Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget om, at sag-
er om humanitær opholdstilladelse som altovervejende ho-
vedregel behandles på skriftligt grundlag af Flygtningenæv-
nets formand. Udlændingen vil dog fortsat – således som det
ofte er tilfældet ved behandlingen af sager om humanitær
opholdstilladelse i Justitsministeriet i dag – for egen regning
kunne lade sig repræsentere af andre, herunder en advokat.
Det foreslås dog, at Flygtningenævnet i sager, der er henvist
behandling i det samlede nævn, vil kunne beskikke en advo-
kat for udlændingen, hvis dette vurderes at være nødvendigt.
2.2.1.2.3. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, nr. 9, nr.
11, nr. 18 og nr. 19 (forslag til ændring af udlændingelovens
§ 56, stk. 1 og 3, forslag til udlændingelovens § 53, stk. 9,
og § 53 a, stk. 1, nr. 4-6, og den foreslåede ændring af ud-
lændingelovens § 55, stk. 5), samt bemærkningerne hertil.
2.2.2. Opsættende virkning med hensyn til udrejsefrist ved
klage
2.2.2.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 33, stk. 6, 2. pkt., har det ikke op-
sættende virkning med hensyn til udrejsefristen, at en afgø-
relse truffet af justitsministeren efter udlændingelovens § 9
b indbringes for Folketingets Ombudsmand, hvis indbringel-
sen må anses for åbenlys ubegrundet, eller indbringelsen ik-
ke sker i tilknytning til meddelelsen af afslaget på opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 b. En klage over et af-
slag på humanitær opholdstilladelse til Folketingets Om-
budsmand skal være indgivet inden et år efter, at afgørelsen
er truffet, jf. ombudsmandslovens § 13, stk. 3. Ombudsman-
den kan dog i særlige tilfælde forlænge fristen, jf. § 13, stk.
4.
Indbringelse af et afslag på humanitær opholdstilladelse for
domstolene har i lighed med domstolsprøvelse af andre
myndighedsafgørelser ikke opsættende virkning, jf. grundlo-
vens § 63, stk. 1, 2. pkt. Domstolene kan dog efter en konk-
ret vurdering undtagelsesvist tillægge et søgsmål opsættende
virkning. Afgørelse om opsættende virkning beror på en af-
vejning af udlændingemyndighedernes interesse i, at gen-
nemførslen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og
omfanget af den skade, den pågældende kan blive påført, li-
gesom det tillægges betydning, om der efter en foreløbig
vurdering foreligger et rimeligt grundlag for, at afgørelsen
er ugyldig. Der gælder ikke nogen almindelig frist for ind-
bringelse af et afslag på humanitær opholdstilladelse for
domstolene.
Efter udlændingelovens § 33, stk. 7, har en ansøgning om
genoptagelse af en afgørelse efter udlændingelovens § 9 b
ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed, som
har truffet afgørelsen, træffer bestemmelse herom. Er ud-
lændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om
genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre ganske
særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 33, stk.
7.
Ganske særlige grunde vil i den forbindelse foreligge, hvis
der er konkret grund til at antage, at genoptagelsesanmod-
ningen vil kunne føre til en ændret vurdering af den tidligere
trufne afgørelse. Ubegrundede genoptagelsesanmodninger,
der ikke indeholder nye oplysninger eller synspunkter i for-
hold til den tidligere trufne afgørelse, skal således ikke til-
lægges opsættende virkning. Dette gælder også i tilfælde,
hvor ansøgeren bebuder at ville fremkomme med suppleren-
de oplysninger og anbringender i et senere indlæg.
2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Som det fremgår ovenfor, har en ansøgning om genoptagel-
se af en afgørelse om humanitær opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 b ikke opsættende virkning, medmindre
den myndighed, som har truffet afgørelsen, træffer bestem-
melse herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har
en ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning,
medmindre ganske særlige grunde taler derfor, jf. udlændin-
gelovens § 33, stk. 7.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at en klage over et af-
slag på opholdstilladelse efter § 9 b til Flygtningenævnet
kun skal tillægges opsættende virkning, hvis der er konkret
grund til at antage, at klagen vil kunne føre til en ændret
vurdering af sagen.
Det foreslås på den baggrund, at en klage over afslag på op-
holdstilladelse efter § 9 b, der indbringes for Flygtningen-
ævnet, ikke tillægges opsættende virkning, medmindre gan-
ske særlige grunde taler derfor.
Det foreslås endvidere, at en klage over en afgørelse truffet
af Udlændingestyrelsen i medfør af den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 53 b, stk. 3, der indbringes for
Folketingets Ombudsmand, ikke tillægges opsættende virk-
ning i lighed med, hvad der gælder for afgørelser truffet af
Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 53 b,
stk. 1, jf. udlændingelovens § 33, stk. 6, 1. pkt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, nr. 12 og nr. 13 (for-
slag til ændring af udlændingelovens § 33, stk. 6, 1. pkt., §
53 a, stk. 2, 5. pkt., og § 53 a, stk. 2, 6.-7. pkt.), samt be-
mærkningerne hertil.
2.2.3. Klagefrist
2.2.3.1. Gældende ret
Der gælder i udlændingeloven forskellige regler for påklage
af Udlændingestyrelsens afgørelser om opholdstilladelse af-
hængig af, hvilken afgørelse og til hvilken myndighed der
påklages.
9
Udlændingestyrelsens afslag på asyl anses således automa-
tisk for påklaget til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens
§ 53 a, stk. 2, 3. pkt., mens klager over Udlændingestyrel-
sens afgørelser om afvisning eller overførsel efter reglerne i
udlændingelovens kapitel 5 a (overførsel mv. efter reglerne i
Dublinforordningen) eller 5 b, der indgives til Udlændinge-
styrelsen senere end 7 dage, efter udlændingen har fået be-
sked om afgørelsen, afvises.
Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter f.eks.
§ 9 (familiesammenføring), § 9 c, stk. 1 (opholdstilladelse
under henvisning til ganske særlige grunde), § 9 d (udlæn-
dinge, der tidligere har haft dansk indfødsret) og § 9 f (op-
holdstilladelse til religiøse forkyndere mv.) skal påklages til
Udlændingenævnet inden 8 uger efter, at klageren har fået
meddelelse om afgørelsen, jf. udlændingelovens § 52 b, stk.
6, 1. pkt.
Andre af Udlændingestyrelsens afgørelser kan påklages til
Justitsministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, 1. pkt.,
og er som udgangspunkt ikke underlagt nogen klagefrist.
Det gælder f.eks. afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk.
2 (udsendelseshindrede), og § 9 c, stk. 3 (uledsagede min-
dreårige).
2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at der indføres en 8 ugers klagefrist for klager
over afslag på humanitær opholdstilladelse svarende til den,
der gælder for klager til Udlændingenævnet.
Det foreslås i den forbindelse, at der af hensyn til undskyl-
delige fristoverskridelser samtidig indføres en mulighed for
i særlige tilfælde at se bort fra en overskridelse af klagefri-
sten. I vurderingen af, om der skal ses bort fra en overskri-
delse af klagefristen kan f.eks. fristoverskridelsens længde,
årsagen til fristoverskridelsen, afgørelsens betydning for
klageren samt sandsynligheden for, at Flygtningenævnet gi-
ver klageren medhold, inddrages. Det foreslås derfor, at
Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndi-
ger dertil, kan beslutte, at der skal dispenseres fra en over-
skridelse af klagefristen.
Det bemærkes, at en overskridelse af klagefristen ikke vil
afskære en udlænding fra at søge om at få genoptaget sagen
hos Udlændingestyrelsen.
Det er i øvrigt forventningen, at langt de fleste af dem, der
ansøger om humanitær opholdstilladelse, vil klage over et
afslag. Der er ingen formkrav til klagen, som således kan
indgives ved en mundtlig tilkendegivelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 (forslag til udlæn-
dingelovens § 53 a, stk. 3), og bemærkningerne hertil.
2.2.4. Begrænsning af klageadgang
2.2.4.1. Gældende ret
Afgørelser om humanitær opholdstilladelse træffes som
nævnt i dag af justitsministeren og behandles kun i én in-
stans.
Efter udlændingelovens § 53 b, stk. 1, kan Udlændingesty-
relsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp bestem-
me, at en afgørelse i en asylsag ikke kan indbringes for
Flygtningenævnet, hvis ansøgningen må anses for åbenbart
grundløs (åbenbart grundløs procedure). En ansøgning vil
f.eks. være åbenbart grundløs, hvis ansøgeren påberåber sig
omstændigheder, der åbenbart ikke kan føre til meddelelse
af asyl.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 53 b, stk. 3, 1.
pkt., at Udlændingestyrelsen underretter Flygtningenævnet
om afgørelser, som ikke har kunnet indbringes for nævnet,
fordi Udlændingestyrelsen har behandlet sagen i åbenbart
grundløs procedure. Flygtningenævnet kan i medfør af be-
stemmelsens 2. pkt. bestemme, at bestemte grupper af sager
skal kunne indbringes for nævnet (den såkaldte call-in befø-
jelse).
Ved siden af den lovbestemte call-in beføjelse vedrørende
bestemte grupper af sager har Flygtningenævnet endvidere
som den overordnede myndighed i asylsager en ulovbestemt
adgang til at efterprøve Udlændingestyrelsens afgørelser i
konkrete sager, der er endeligt afgjort af Udlændingestyrel-
sen i åbenbart grundløs procedure, og som således ikke kan
indbringes for nævnet.
Udlændingestyrelsen underretning til Flygtningenævnet i
medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 3, 1. pkt., sker ved,
at Udlændingestyrelsen kvartalsvis udarbejder en skriftlig
indberetning til Flygtningenævnet indeholdende information
om de sager, der er behandlet i åbenbart grundløs procedure,
jf. Flygtningenævnets 22. beretning (2013), side 130.
På denne baggrund kan Flygtningenævnet vurdere, om næv-
net finder grundlag for at gøre brug af call-in beføjelsen ef-
ter udlændingelovens § 53 b, stk. 3, eller den ulovbestemte
adgang til at efterprøve Udlændingestyrelsens afgørelser i
konkrete sager, som ikke har kunnet indbringes for nævnet.
2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2.4.2.1. En ansøgning om humanitær opholdstilladelse er
ofte den sidste udvej for udlændinge, som har fået afslag på
asyl. Derfor er der i praksis også mange, som ansøger, selv
om det er åbenbart, at de ikke vil kunne få humanitær op-
holdstilladelse. Det gælder f.eks. ansøgere, som til deres
asylsamtale i Udlændingestyrelsen oplyser, at de er sunde
og raske, eller ansøgere, der lider af alvorlige sygdomme,
men som kommer fra lande, hvor sundhedssystemet er så
veludviklet, at det må lægges til grund, at der findes relevant
sundhedsbehandling i hjemlandet.
Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.2.1.2.1. indebærer den
foreslåede kompetenceændring, at sager om humanitær op-
holdstilladelse fremover behandles af Udlændingestyrelsen i
10
1. instans med klageadgang til Flygtningenævnet i lighed
med, hvad der gælder for asylsager.
Efter udlændingelovens § 53 b, stk. 1, kan Udlændingesty-
relsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp som
nævnt bestemme, at en afgørelse i en asylsag ikke kan ind-
bringes for Flygtningenævnet, hvis ansøgningen må anses
for åbenbart grundløs.
Der bør efter Justitsministeriets opfattelse indføres en tilsva-
rende mulighed for Udlændingestyrelsen til at afskære kla-
geadgangen i sager om humanitær opholdstilladelse.
Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i ud-
lændingelovens § 53 b (som nyt stk. 3), hvorefter Udlændin-
gestyrelsen kan bestemme, at en afgørelse om humanitær
opholdstilladelse ikke kan indbringes for Flygtningenævnet,
når ansøgningen må anses for åbenbart grundløs.
Den foreslåede åbenbart grundløs procedure foreslås an-
vendt i forhold to grupper af ansøgere.
2.2.4.2.2. Den første gruppe angår ansøgere, der er sunde og
raske eller har lidelser, der åbenbart ikke vil kunne medføre
helbredsbetinget opholdstilladelse. Disse lidelser kan f.eks.
være hovedpine, forhøjet blodtryk, rygsmerter. Det bemær-
kes i den forbindelse, at det følger af forarbejderne til ud-
lændingelovens § 9 b, at de lægelige oplysninger, som måtte
indgå i sager om humanitær opholdstilladelse, lægges uprø-
vet til grund, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), til-
læg A, side 4015-4016. Det indebærer, at der ikke stilles
spørgsmål ved f.eks. den diagnose, som ansøgeren har, eller
den behandling, som ansøgeren modtager. Der foretages så-
ledes ikke en sundhedsfaglig vurdering af oplysningerne,
men alene en juridisk vurdering af, om den pågældende syg-
dom ifølge praksis anses for meget alvorlig. Er sygdommen
ikke meget alvorlig, vil behandlingsmulighederne ikke skul-
le undersøges. Sager om humanitær opholdstilladelse adskil-
ler sig således fra asylsager, hvor der skal foretages en vur-
dering af ansøgernes egne forklaringer om asylmotivet.
Dette vil også blive lagt til grund for behandling af sager ef-
ter den foreslåede åbenbart grundløs procedure for ansøgere,
der er sunde og raske eller alene har lidelser, der åbenbart
ikke vil kunne føre til helbredsbetinget opholdstilladelse.
Der vil således blive foretaget en vurdering af den enkelte
ansøger svarende til den vurdering, der i dag foretages af Ju-
stitsministeriet af en tilsvarende ansøgning.
Hvis der efterfølgende fremkommer nye lægelige oplysnin-
ger om f.eks. en alvorlig sygdom, vil ansøgeren kunne an-
mode om genoptagelse af sagen i Udlændingestyrelsen og
ved et eventuelt afslag få klageadgang til Flygtningenævnet.
I modsætning til i asylsager finder Justitsministeriet derfor
ikke, at denne gruppe af sager, hvor de lægelige oplysninger
lægges uprøvet til grund, skal forelægges for Dansk Flygt-
ningehjælp eller en anden organisation forud for Udlændin-
gestyrelsens afgørelse herom.
Det foreslås i stedet, at Udlændingestyrelsen underretter
Flygtningenævnet om de sager om humanitær opholdstilla-
delse, som styrelsen har anset som værende åbenbart grund-
løse, og som derfor ikke kan indbringes for nævnet. Det
foreslås endvidere, at Flygtningenævnet kan bestemme, at
bestemte grupper af sager om humanitær opholdstilladelse
skal kunne indbringes for nævnet i lighed med, hvad der
gælder for asylsager, jf. udlændingelovens § 53 b, stk. 3, 2.
pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt.
Det bemærkes, at den foreslåede kompetenceændring inde-
bærer, at Flygtningenævnet bliver den overordnede myndig-
hed i sager om humanitær opholdstilladelse, og at Flygtnin-
genævnet løbende vil kunne følge Udlændingestyrelsens
praksis i sager efter den foreslåede åbenbart grundløs pro-
cedure. Flygtningenævnet vil endvidere have en ulovbe-
stemt adgang til at efterprøve Udlændingestyrelsens afgørel-
ser i konkrete sager om humanitær opholdstilladelse, der er
afgjort i medfør af den foreslåede åbenbart grundløs proced-
ure, og som derfor ikke kan indbringes for nævnet.
Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i medfør af den
foreslåede ændring af udlændingelovens § 53 b, stk. 3, der
bliver stk. 4, i lighed med, hvad der gælder for asylsager, re-
gelmæssigt udarbejder skriftlige indberetninger til Flygtnin-
genævnet med informationer om de sager om humanitær op-
holdstilladelse, som er endeligt afgjort af Udlændingestyrel-
sen i den foreslåede åbenbart grundløs procedure.
2.2.4.2.3. Den anden gruppe af sager, der foreslås behandlet
i den foreslåede åbenbart grundløs procedure, er ansøgere,
som kommer fra lande, hvor sundhedssystemet er så velud-
viklet, at den nødvendige behandling må formodes at være
til stede. Det drejer sig om udlændinge, der er statsborgere i
et af følgende lande: alle EU-lande, Norge, Island, Schweiz,
Liechtenstein, USA, Canada, Japan, Australien eller New
Zealand.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16 og nr. 17 (forslag til
udlændingelovens § 53 b, stk. 3, og ændringen i den gæl-
dende stk. 3, der bliver stk. 4), og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
De foreslåede ændringer om at overføre kompetencen til at
træffe afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse
medfører, at der overføres bevilling fra Justitsministeriet til
Udlændingestyrelsen. I 2015 overføres der en bevilling på
ca. 1 mio. kr. fra Justitsministeriet til Udlændingestyrelsen.
Overførelsen optages på forslag til lov om tillægsbevilling
for 2015. I 2016 og frem overføres en bevilling på ca. 3 mio.
kr. fra Justitsministeriet til Udlændingestyrelsen. Konse-
kvenserne indarbejdes på forslag til finanslov for 2016.
Den foreslåede etablering af klageadgang til Flygtningenæv-
net vil medføre merudgifter til vederlæggelse i nævnet og
sagsbehandling mv. i nævnets sekretariat. Etableringen vil
ikke have økonomiske konsekvenser i 2015. Merudgifterne
forbundet med klageadgangen i 2016 og frem skønnes sam-
11
let at udgøre ca. 4 mio. kr. årligt. Disse udgifter vil kunne
afholdes inden for Flygtningenævnets, herunder sekretaria-
tets, nuværende økonomiske rammer på finansloven for
2015.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer, at der indføres mulighed for at få et
afslag på humanitær opholdstilladelse, et afslag på forlæn-
gelse af humanitær opholdstilladelse og en inddragelse af
humanitær opholdstilladelse prøvet i to instanser, idet Ud-
lændingestyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Flygt-
ningenævnet. Lovforslaget indebærer endvidere, at en an-
søgning om humanitær opholdstilladelse og en ansøgning
om asyl kan indgives til samme myndighed.
Lovforslaget indebærer desuden, at der ikke er adgang til at
klage til Folketingets Ombudsmand over en afgørelse om
humanitær opholdstilladelse, hvis afgørelsen er truffet af
Flygtningenævnet. Der vil fortsat være mulighed for at kla-
ge til Folketingets Ombudsmand over afgørelser truffet af
Udlændingestyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmel-
se i udlændingelovens § 53 b, stk. 3.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. marts 2015
til den 22. april 2015 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer mv.:
3F, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amne-
sty International, Asylret, Børnerådet, Børns Vilkår, Bedste-
forældre for Asyl, Centralorganisationernes Fællesudvalg
CFU, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederifor-
ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Psykiatrisk Sel-
skab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet,
Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dom-
merforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneske-
rettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale
Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Do-
kumentations- og Rådgivningscentret om Racediskriminati-
on, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fi-
nansrådet, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden (Re-
fugees Welcome), Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre (Naalakkersui-
sut), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Indvan-
drerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
Kirkernes Integrationstjeneste, Knud Vilby (på vegne af
Fredsfonden), KL, Landsforeningen Adoption & Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation
af kvindekrisecentre (LOKK), Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU – Livet efter
ulykken, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret for
Torturofre, Red Barnet, Retslægerådet, Retspolitisk For-
ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Røde Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskontoret, Rådet
for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekon-
ventionen, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Udlændin-
gestyrelsen, Udlændingenævnet, UNHCR, Ægteskab Uden
Grænser.
12
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Klageadgang til Flygtningenævnet vil i
2016 og frem medføre merudgifter på ca.
4 mio. kr. årligt. Merudgifterne finansie-
res inden for Flygtningenævnets, herun-
der sekretariatets, nuværende økonomiske
rammer.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Lovforslaget indebærer, at der indføres
mulighed for at få et afslag på humanitær
opholdstilladelse, et afslag på forlængelse
af humanitær opholdstilladelse og en ind-
dragelse af humanitær opholdstilladelse
prøvet i to instanser, idet Udlændingesty-
relsens afgørelser vil kunne påklages til
Flygtningenævnet. Lovforslaget indebæ-
rer endvidere, at en ansøgning om huma-
nitær opholdstilladelse og en ansøgning
om asyl kan indgives til samme myndig-
hed.
Lovforslaget indebærer, at der ikke er ad-
gang til at klage til Folketingets Ombuds-
mand over en afgørelse om humanitær
opholdstilladelse, hvis afgørelsen er truf-
fet af Flygtningenævnet. Der vil fortsat
være mulighed for at klage til Folketin-
gets Ombudsmand over afgørelser truffet
af Udlændingestyrelsen i medfør af den
foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 53 b, stk. 3.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det følger af udlændingelovens § 9 b, stk. 2, 2. pkt., at Ju-
stitsministeriet i sager om humanitær opholdstilladelse kan
indhente de akter, der er indgået i ansøgerens asylsag fra
Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet uden ansøgerens
samtykke. Ministeriet kan endvidere til brug for sagen ind-
hente helbredsoplysninger fra indkvarteringsoperatøren og
Udlændingestyrelsen.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen i udlændingelo-
vens § 9 b, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at Udlændingestyrelsen
og Flygtningenævnet uden ansøgerens samtykke vil kunne
indhente de akter, der er indgået i ansøgerens asylsag efter
udlændingelovens § 7, samt eventuelle helbredsoplysninger
om ansøgeren fra indkvarteringsoperatøren eller Udlændin-
gestyrelsen.
Forslaget indebærer bl.a., at Flygtningenævnet vil kunne
indhente de akter, der er indgået i Udlændingestyrelsens be-
handling af en ansøgers asylsag. Forslaget indebærer endvi-
dere bl.a., at Udlændingestyrelsen vil kunne indhente akter,
der er indgået i Flygtningenævnets behandling af en ansø-
gers asylsag.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede overførsel af
kompetencen til at behandle sager om humanitær opholdstil-
ladelse fra justitsministeren til Udlændingestyrelsen med
klageadgang til Flygtningenævnet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.1.2.
Til nr. 2
Det følger af udlændingelovens § 9 b, stk. 1, at der efter an-
søgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der
uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i
en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær ka-
rakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
13
I praksis er udlændinges helbredsforhold kerneområdet for
bestemmelsens anvendelsesområde.
Efter praksis kan der meddeles helbredsbetinget humanitær
opholdstilladelse, hvis en ansøger lider af en meget alvorlig
fysisk eller psykisk sygdom (sygdomskriteriet), som ansøge-
ren ikke kan modtage behandling for i hjemlandet (kriteriet
om fravær af behandlingsmuligheder i hjemlandet).
Meget alvorlig psykisk sygdom vil som udgangspunkt fort-
sat være psykiske lidelser med psykose, herunder bl.a. ski-
zofreni og paranoid psykose, men også andre diagnoser,
som kan sidestilles med en psykotisk tilstand, vil være om-
fattet. For så vidt angår meget alvorlig fysisk sygdom vil det
fortsat kunne være f.eks. AIDS, kræft i terminalstadiet, insu-
linkrævende diabetes og visse alvorlige hjertesygdomme,
nyresygdomme, tarmsygdomme og blodsygdomme. Der
henvises i øvrigt til Justitsministeriets redegørelse for prak-
sis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse og mini-
steriets praksisnotat fra 1. august 2010.
Det er efter praksis en betingelse for at meddele helbredsbe-
tinget humanitær opholdstilladelse, at den meget alvorlige
fysiske eller psykiske sygdom, ansøgeren lider af, aktuelt er
behandlingskrævende. Hvis ansøgeren ikke modtager be-
handling for sin meget alvorlige sygdom, vil der derfor som
udgangspunkt blive meddelt afslag på helbredsbetinget hu-
manitær opholdstilladelse. Tilsvarende gælder, hvis ansøge-
ren modtager behandling for sin meget alvorlige sygdom,
men et eventuelt behandlingsophør ikke vil have negativ
indvirkning på ansøgerens helbredsmæssige situation. Dette
skyldes, at ansøgerens sygdom i sådanne tilfælde ikke anses
for behandlingskrævende.
Anderledes forholder det sig i situationer, hvor en ansøger
lider af en behandlingskrævende meget alvorlig fysisk eller
psykisk sygdom og her i landet er i medicinsk behandling i
et sådant omfang, at den pågældende ikke aktuelt har aktive
symptomer på sin underliggende meget alvorlige sygdom. I
disse tilfælde anses sygdomskriteriet for opfyldt.
Som eksempel på en sådan situation kan nævnes tilfælde,
hvor en ansøger lider af en meget alvorlig hjertesygdom, der
medfører hjerteanfald med døden til følge, hvis den pågæl-
dende ikke får medicinsk behandling. Som et andet eksem-
pel kan nævnes tilfælde, hvor en ansøger lider af en psyko-
se, men ikke for tiden udviser psykotisk adfærd, idet den på-
gældende modtager antipsykotisk medicinsk behandling.
I sådanne situationer vil sygdomskriteriet anses for at være
opfyldt, og det vil afhænge af behandlingsmulighederne i
hjemlandet, om der kan meddeles humanitær opholdstilla-
delse.
I forhold hertil vil det fortsat ikke være en betingelse, at den
behandling, som er tilgængelig i hjemlandet, er af samme
karakter som den behandling, der tilbydes i det danske sund-
hedsvæsen, så længe der foreligger oplysninger fra hjemlan-
dets sundhedsmyndigheder eller andre relevante aktører om,
at den pågældende sygdom rent faktisk kan behandles i
hjemlandet. Der henvises i den forbindelse til ministeriets
praksisnotat fra 1. august 2010, s. 8.
Det er således fast praksis, at der ikke stilles krav om, at be-
handlingen i hjemlandet har samme standard som behand-
lingen i Danmark. Heri ligger bl.a., at der ikke stilles krav
om, at det skal være muligt at modtage behandling med den
nyeste og bedste medicin i hjemlandet. Afgørende er, om
der er medicin tilgængelig, som kan bruges til at behandle
den pågældende sygdom med.
Den faste praksis betyder f.eks., at der ikke stilles krav om
at modtage behandling med et specifikt præparat, som ikke
er tilgængeligt, hvis et andet præparat, der er tilgængeligt,
kan opfylde behandlingsbehovet. Det vil i den forbindelse
normalt være uden betydning, at et eventuelt erstatningspræ-
parat har en anden bivirkningsprofil end det præparat, ansø-
geren er i behandling med, medmindre der konkret er tale
om meget alvorlige bivirkninger. Som eksempler på bivirk-
ninger, der normalt ikke anses for alvorlige, kan nævnes
træthed, tilvænning, vægtøgning mv. Derfor vil der også i de
situationer, hvor den behandling, som den pågældende får
her i Danmark, ikke er tilgængelig i hjemlandet, fortsat skul-
le spørges ind til, om denne behandling kan erstattes med en
anden behandling og en lægelig begrundelse herfor. Dette
vil f.eks. kunne ske ved at anmode om lægelige oplysninger
om, hvorvidt ansøgeren vil kunne blive behandlet med den
medicin, som efter det oplyste er tilgængelig i hjemlandet.
Sagen vil ikke være fuldt oplyst, hvis der ikke fremlægges
oplysninger herom, jf. udlændingelovens § 9 b, stk. 3, der
bliver til stk. 4.
Hvis den behandling, som ansøgeren modtager eller en
eventuel anden behandling, der kan opfylde behovet, ikke er
tilgængelig i hjemlandet, vil kriteriet om fravær af behand-
lingsmuligheder normalt blive anset for opfyldt.
Det vil fortsat også normalt være uden betydning for medde-
lelse af en helbredsbetinget opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 9 b, stk. 1, om en given behandling alene er til-
gængelig i f.eks. privat regi mod egenbetaling, ligesom
egenbetalingens størrelse som udgangspunkt er uden betyd-
ning.
I de situationer, hvor en ansøger opfylder sygdomskriteriet
og er døende med forventet kort levetid, undersøges det nor-
malt ikke, om kriteriet om fravær af behandlingsmuligheder
i hjemlandet er opfyldt.
Tilsvarende vil det normalt også være uden betydning, at be-
handlingen ikke er tilgængelig i det område, ansøgeren
kommer fra, så længe der foreligger oplysninger om, at den
er tilgængelig et sted i hjemlandet.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændin-
gelovens § 9 b (som nyt stk. 3), hvor det fremgår, at hel-
bredsbetinget opholdstilladelse er betinget af, at udlændin-
gen lider af en meget alvorlig behandlingskrævende sygdom
(sygdomskriteriet) og ikke kan få den nødvendige behand-
ling herfor i sit hjemland (kriteriet om fravær af behand-
14
lingsmuligheder i hjemlandet). Vurderingen af, om en given
behandlingskrævende sygdom er meget alvorlig, og om den
nødvendige behandling i hjemlandet må anses for tilgænge-
lig, vil bero på et skøn.
Den foreslåede bestemmelse indebærer en udtrykkelig lov-
fæstelse af de betingelser, der efter praksis kræves opfyldt,
for at der kan meddeles helbredsbetinget humanitær op-
holdstilladelse.
Der tilsigtes med den foreslåede bestemmelse ikke nogen
ændring af sygdomskriteriet, som derfor forudsættes videre-
ført i overensstemmelse med den gældende praksis.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.1.1.1.2 og 2.1.1.2.1.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 33,
stk. 6, 1. pkt., har det ikke opsættende virkning med hensyn
til udrejsefristen, hvis en afgørelse truffet af Udlændingesty-
relsen i medfør af § 53 b, stk. 1 (åbenbart grundløs asylan-
søgning), indbringes for Folketingets Ombudsmand.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 33, stk. 6, 1.
pkt., indebærer, at en indbringelse af Udlændingestyrelsens
afgørelser efter den foreslåede § 53 b, stk. 3 (åbenbart
grundløs ansøgning om humanitær opholdstilladelse), for
Folketingets Ombudsmand, på samme måde som indbrin-
gelse af Udlændingestyrelsens afgørelser efter den gældende
bestemmelse i § 53 b, stk. 1, ikke skal have opsættende virk-
ning med hensyn til en fastsat udrejsefrist.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.2.
Til nr. 4
Det foreslås at ophæve udlændingelovens § 33, stk. 6, 2.
pkt., hvorefter indbringelse af afgørelser truffet af justitsmi-
nisteren i medfør af udlændingelovens § 9 b for Folketingets
Ombudsmand, som udgangspunkt ikke har opsættende virk-
ning med hensyn til udrejsefristen.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i for-
hold til kompetencen til at behandle sager om humanitær
opholdstilladelse, der overføres fra justitsministeren til Ud-
lændingestyrelsen med klageadgang til Flygtningenævnet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.1. og pkt. 2.2.2.
Til nr. 5
Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser ef-
ter udlændingeloven træffes af Udlændingestyrelsen med de
undtagelser, som fremgår af stk. 2-5, og af § 4 d, stk. 3 og 4,
§ 9, stk. 22, 23 og 31-33, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk.
2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2.
pkt.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 46, stk. 1, er
en konsekvens som følge af den foreslåede ophævelse af ud-
lændingelovens § 46, stk. 3 og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.1.
Til nr. 6
Det foreslås at ophæve udlændingelovens § 46, stk. 3, hvor-
efter afgørelser efter § 9 b, afgørelser vedrørende forlængel-
se og inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9 b og
afgørelser efter § 33, stk. 4, træffes af justitsministeren.
Det foreslås endvidere at ophæve udlændingelovens § 46,
stk. 7, hvorefter afgørelser om tidsubegrænset opholdstilla-
delse til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 b træf-
fes af Udlændingestyrelsen, efter at justitsministeren har
truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladel-
sen fortsat er til stede.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i for-
hold til kompetencen til at behandle sager om humanitær
opholdstilladelse, der overføres fra justitsministeren til Ud-
lændingestyrelsen med klageadgang til Flygtningenævnet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.1.
Til nr. 7
Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 12, kan afgørelser
vedrørende bortfald af en opholdstilladelse indbringes for
Udlændingenævnet, hvis opholdstilladelsen er bortfaldet i
medfør af udlændingelovens § 21 b, medmindre opholdstil-
ladelsen er meddelt efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk.
1 eller 2.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 52 b, stk. 1,
nr. 12, indebærer, at en afgørelse, som Udlændingestyrelsen
har truffet vedrørende bortfald i medfør af udlændingelo-
vens § 21 b af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 b, stk.
1, ikke kan indbringes for Udlændingenævnet.
Forslaget er en konsekvens som følge af den foreslåede be-
stemmelse i udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 6, hvorefter
Flygtningenævnet har kompetencen til at behandle klager
over Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstil-
ladelse meddelt efter § 9 b er bortfaldet, jf. §§ 17, 17 a og 21
b.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.1.
Til nr. 8, nr. 9 og nr. 19
Efter udlændingelovens § 53, stk. 6, behandles sager i Flygt-
ningenævnet af formanden eller en næstformand, en advo-
kat, et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, et
medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departe-
ment, og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets de-
15
partement. Dette gælder dog ikke for så vidt angår sager, der
er omfattet af § 53, stk. stk. 8-12, som behandles af forman-
den eller næstformanden alene.
Efter udlændingelovens § 56, stk. 1, henviser Flygtningen-
ævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, en
sag til behandling efter § 53, stk. 6 eller 8-12.
Det følger af udlændingelovens § 56, stk. 3, at sager, som er
henvist til behandling efter § 53, stk. 8-12, behandles på
skriftligt grundlag.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændin-
gelovens § 53, stk. 9, hvorefter sager om humanitær op-
holdstilladelse i Flygtningenævnet behandles af nævnets for-
mand eller en næstformand alene, jf. bestemmelsens 1. pkt.
Formanden eller næstformanden vil dog i helt særlige tilfæl-
de i medfør af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 53, stk. 9, kunne henvise sagen til behandling i det
samlede nævn, jf. bestemmelsens 2. pkt., jf. § 53, stk. 6. Det
kan navnlig være relevant i sager, der giver anledning til ju-
ridisk fortolkningstvivl, eller sager, som har en mere kom-
pliceret eller principiel karakter.
Det foreslås endvidere, at sager om humanitær opholdstilla-
delse som udgangspunkt bliver behandlet på skriftligt
grundlag svarende til den gældende ordning. Dette vil gælde
sager, der behandles af formanden eller af næstformanden
alene. Dette vil endvidere gælde sager, der henvises til be-
handling i det samlede nævn.
Helt undtagelsesvis kan væsentlige principielle spørgsmål
og nødvendigheden af, at udlændingen afgiver mundtlig for-
klaring, gøre det påkrævet, at sagen behandles mundtligt. I
sådanne tilfælde vil Flygtningenævnets formand eller den,
formanden bemyndiger dertil, i forbindelse med, at sagen
henvises til behandling i det samlede Flygtningenævn, kun-
ne henvise sagen til mundtlig behandling.
Der henvises til de foreslåede ændringer af udlændingelo-
vens § 56, stk. 3, 1. og 2. pkt., og den foreslåede bestemmel-
se i udlændingelovens § 53, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr.
8, nr. 9 og nr. 19.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.1.2.2.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 53 a, stk. 1,
er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i udlændin-
gelovens § 53 b, stk. 3, hvorefter Udlændingestyrelsen kan
bestemme, at en afgørelse om humanitær opholdstilladelse
ikke kan påklages til Flygtningenævnet, når ansøgningen må
anses som åbenbart grundløs.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 (forslag til udlæn-
dingelovens § 53 b, stk. 3), og bemærkninger hertil, samt
lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.4.
Til nr. 11
De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 53 a, stk.
1, nr. 4-6, fastslår Flygtningenævnets kompetence i sager
om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 53 a, stk. 1, nr. 4, kan
der for Flygtningenævnet indbringes klager over afslag på
ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 b.
Flygtningenævnet kan endvidere efter den foreslåede be-
stemmelse i § 53 a, stk. 1, nr. 5, behandle klager over afslag
på ansøgninger om forlængelse af en opholdstilladelse efter
§ 9 b, ligesom der kan indbringes klager over afgørelser om
inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og
§ 19. Derimod vil Flygtningenævnet ikke kunne behandle
klager over afslag på ansøgninger om tidsubegrænset op-
holdstilladelse, jf. § 11. Disse vil skulle indbringes for Ud-
lændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 1, nr. 4.
Endelig vil Flygtningenævnet efter den foreslåede bestem-
melse i § 53 a, stk. 1, nr. 6, kunne behandle klager over Ud-
lændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse
meddelt efter § 9 b er bortfaldet, jf. §§ 17, 17 a eller 21 b.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.1.
Til nr. 12 og 13
Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 4, at en ansøgning
om humanitær opholdstilladelse ikke har opsættende virk-
ning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor. Afgø-
relse herom træffes i dag af justitsministeren, jf. udlændin-
gelovens § 46, stk. 3, men vil i medfør af den foreslåede
kompetenceændring i forhold til sager om humanitær op-
holdstilladelse, fremover blive truffet af Udlændingestyrel-
sen, når sagen behandles i første instans, jf. udlændingelo-
vens § 46, stk. 1.
Efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 53 a,
stk. 1, nr. 4-6, vil Udlændingestyrelsens afslag på humanitær
opholdstilladelse, afslag på forlængelse og inddragelse af
humanitær opholdstilladelse fremover kunne påklages til
Flygtningenævnet.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 53
a, stk. 2, 6.-7. pkt., samt den foreslåede ændring af 5. pkt.,
tillægges en klage over Udlændingestyrelsens afslag på hu-
manitær opholdstilladelse, et afslag på forlængelse og ind-
dragelse af humanitær opholdstilladelse ikke opsættende
virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske
særlige grunde taler derfor.
Ganske særlige grunde i klagesager vil i lighed med den
gældende bestemmelse i udlændingelovens § 33, stk. 7,
foreligge, hvis der er konkret grund til at antage, at klagen
vil kunne føre til en ændret vurdering af den tidligere trufne
afgørelse. Ubegrundede klager, der ikke indeholder nye op-
lysninger eller synspunkter i forhold til den tidligere trufne
16
afgørelse, skal således ikke tillægges opsættende virkning.
Dette gælder også i tilfælde, hvor ansøgeren bebuder at ville
fremkomme med supplerende oplysninger og anbringender i
et senere indlæg.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.1 og 2.2.2.
Til nr. 14
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 53 a, stk.
3, fastsætter en frist for klage over Udlændingestyrelsens af-
gørelser i sager om humanitær opholdstilladelse på 8 uger.
Af hensyn til undskyldelige fristoverskridelser foreslås det,
at der samtidig indføres en mulighed for i særlige tilfælde at
se bort fra en overskridelse af klagefristen. I vurderingen af,
om der skal ses bort fra en overskridelse af klagefristen kan
f.eks. fristoverskridelsens længde, årsagen til fristoverskri-
delsen, afgørelsens betydning for klageren samt sandsynlig-
heden for, at Flygtningenævnet giver klageren medhold,
inddrages. Det foreslås, at Flygtningenævnets formand eller
den, formanden bemyndiger dertil, kan beslutte, at der skal
dispenseres fra en overskridelse af klagefristen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.3.2.
Til nr. 15
Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 3, skal Udlændingesty-
relsens afgørelser om asyl mv. indeholde oplysning om de
bestemmelser om klage, opsættende virkning mv., der frem-
går af udlændingelovens § 53 a, stk. 1 og stk. 2.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 53 a, stk. 3,
der bliver stk. 4, indebærer en tilsvarende oplysningspligt i
forhold til Udlændingestyrelsens afgørelser om humanitær
opholdstilladelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.2. og 2.2.3.
Til nr. 16 og 17
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 53 b, stk.
3, fastslår, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at afgø-
relsen i en sag om humanitær opholdstilladelse ikke kan ind-
bringes for Flygtningenævnet, når ansøgningen må anses for
åbenbart grundløs.
En ansøgning vil f.eks. være åbenbart grundløs, hvis ansø-
geren påberåber sig omstændigheder, der åbenbart ikke kan
føre til meddelelse af humanitær opholdstilladelse.
I sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse vil
dette for det første være tilfældet, hvis ansøgeren er sund og
rask eller lider sygdomme, der efter praksis åbenbart ikke
kan føre til meddelelse af helbredsbetinget humanitær op-
holdstilladelse, som f.eks. hovedpine, forhøjet blodtryk,
rygsmerter mv.
Det vil for det andet være tilfældet i sager om helbredsbetin-
get humanitær opholdstilladelse, hvor der er tale om ansøge-
re, der kommer fra lande, hvor sundhedssystemet er så vel-
udviklet, at det må lægges til grund, at der findes relevant
sundhedsbehandling i hjemlandet. Det drejer sig om udlæn-
dinge, der er statsborgere i et af følgende lande: alle EU-lan-
de, Norge, Island, Schweiz, Liechtenstein, USA, Canada, Ja-
pan, Australien eller New Zealand.
Den foreslåede ændring til bestemmelsen i udlændingelo-
vens § 53 b, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt. indebæ-
rer, at Udlændingestyrelsen skal underrette Flygtningenæv-
net om afslag på ansøgninger om humanitær opholdstilladel-
se, som styrelsen har anset som åbenbart grundløse i medfør
af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 53 b,
stk. 3. Flygtningenævnet vil, ligesom det er tilfældet for af-
gørelser om asyl, der ikke har kunnet indbringes for nævnet
i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, jf. § 53 b, stk.
3, 2. pkt., kunne bestemme, at bestemte grupper af sager
skal kunne indbringes for nævnet.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.4.
Til nr. 18
Det følger af udlændingelovens § 55, stk. 1, at Flygtningen-
ævnet om fornødent kan beskikke en advokat for udlændin-
gen, medmindre denne selv har antaget en sådan. Dette gæl-
der dog ikke i sager om afvisning eller overførsel efter reg-
lerne i kapitel 5 a eller 5 b, medmindre sagen er henvist til
behandling i det samlede nævn i medfør af udlændingelo-
vens § 56, stk. 1, jf. § 55, stk. 5.
Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 55, stk. 5,
indebærer, at der som udgangspunkt heller ikke beskikkes
en advokat for udlændingen under Flygtningenævnets be-
handling af sager om humanitær opholdstilladelse.
Udlændingen vil fortsat – således som det ofte er tilfældet i
dag – for egen regning kunne lade sig repræsentere af andre,
herunder en advokat. Flygtningenævnet vil dog i sager, der
er henvist til behandling i det samlede nævn, kunne beskik-
ke en advokat for udlændingen, hvis dette vurderes at være
nødvendigt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, pkt. 2.2.1.2.
Til § 2
Lovforslagets § 2, stk. 1, fastslår, at loven træder i kraft den
1. oktober 2015.
Det foreslås i stk. 2, at verserende sager om opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 9 b, der er under behandling i
Justitsministeriet på tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal
overføres til videre behandling i Udlændingestyrelsen. Be-
stemmelsen indebærer, at sager om humanitær opholdstilla-
delse, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden verserer i
17
Justitsministeriet, vil blive færdigbehandlet af Udlændinge-
styrelsen, og at der for disse sager vil være klageadgang til
Flygtningenævnet, medmindre at styrelsen finder, at sagen
er omfattet af den foreslåede procedure for åbenbart grund-
løse ansøgninger. Den foreslåede bestemmelse vil også om-
fatte sager vedrørende forlængelse og inddragelse af en op-
holdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 b samt
anmodninger om genoptagelse af sager om humanitær op-
holdstilladelse.
Afgørelser efter § 9 b, der er truffet af Justitsministeriet in-
den lovens ikrafttræden, vil ikke kunne påklages til Flygt-
ningenævnet. En ansøgning om genoptagelse af en afgørel-
se, der er truffet af justitsministeren inden lovens ikrafttræ-
den, vil skulle indgives til Udlændingestyrelsen. Meddeler
Udlændingestyrelsen herefter afslag på humanitær opholds-
tilladelse, vil afslaget kunne påklages til Flygtningenævnet.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og in-
debærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Dog kan loven ved kongelig anordning helt eller delvist sæt-
tes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
18
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1021 af 19. september 2014, som ændret ved lov
nr. 153 af 18. februar 2015, lov nr. 176 af 24. fe-
bruar 2015 og lov nr. 271 af 25. marts 2015, fore-
tages følgende ændringer:
§ 9 b. (Udelades)
Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse ef-
ter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge,
som opholder sig her i landet, og som er re-
gistrerede som asylansøgere efter § 48 e, stk.
2. Ved behandlingen af en ansøgning om op-
holdstilladelse efter stk. 1 kan Justitsministe-
riet uden ansøgerens samtykke indhente de
akter, der er indgået i sagen om opholdstilla-
delse til ansøgeren efter § 7, fra Udlændinge-
styrelsen eller Flygtningenævnet samt ind-
hente helbredsoplysninger om ansøgeren fra
indkvarteringsoperatøren og Udlændingesty-
relsen.
1. I § 9 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »Justitsministeri-
et« til: »Udlændingestyrelsen og Flygtningenæv-
net«, og »fra Udlændingestyrelsen eller Flygtnin-
genævnet« udgår.
2. I § 9 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Helbredsbetinget opholdstilladelse efter
stk. 1 er betinget af, at udlændingen lider af en
meget alvorlig behandlingskrævende sygdom og
ikke kan få den nødvendige behandling herfor i
sit hjemland.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Stk. 3. Helbredsbetinget opholdstilladelse
efter stk. 1 er betinget af, at udlændingen
fremlægger nødvendig dokumentation for si-
ne helbredsforhold.
§ 33. (Udelades)
Stk. 2-5. (Udelades)
Stk. 6. Hvis en afgørelse truffet af Udlæn-
dingestyrelsen efter § 53 b, stk. 1, indbringes
for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke
opsættende virkning med hensyn til udrejse-
fristen. Indbringes en afgørelse truffet af ju-
3. I § 33, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »truffet af
Udlændingestyrelsen efter § 53 b, stk. 1«: »eller
3«.
4. § 33, stk. 6, 2. pkt., ophæves.
19
stitsministeren efter § 9 b for Folketingets
Ombudsmand, har dette ikke opsættende
virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis
indbringelsen må anses for åbenlyst ube-
grundet eller indbringelsen ikke sker i til-
knytning til meddelelsen af afslaget på op-
holdstilladelse efter § 9 b.
Stk. 8-15. (Udelades)
§ 46. Afgørelser efter denne lov træffes med
de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5, og af
§ 4 d, stk. 3 og 4, § 9, stk. 22, 23 og 31-33,
§§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt.,
§ 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58
d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.
5. I § 46, stk. 1, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Afgørelser efter § 9 b, afgørelser ve-
drørende forlængelse og inddragelse af op-
holdstilladelse meddelt efter § 9 b og afgø-
relser efter § 33, stk. 4, træffes af justitsmini-
steren.
6. § 46, stk. 3 og 7, ophæves.
Stk. 4-6. (Udelades)
Stk. 7. Afgørelser om tidsubegrænset op-
holdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-7, 10, 12 og
14, til udlændinge med opholdstilladelse ef-
ter § 9 b træffes af Udlændingestyrelsen, ef-
ter at justitsministeren har truffet afgørelse
om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladel-
sen fortsat er til stede.
§ 52 b. For Udlændingenævnet kan indbrin-
ges klager over følgende afgørelser, som Ud-
lændingestyrelsen har truffet:
Nr. 1-11. (Udelades)
12) Afgørelser efter § 21 b, medmindre ud-
lændingen er meddelt opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 7 eller § 8,
stk. 1 eller 2.
7. I § 52 b, stk. 1, nr. 12, ændres »§ 7 eller § 8,
stk. 1 eller 2« til »§ 7, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9
b, stk. 1«.
§ 53. (Udelades)
Stk. 2-5. (Udelades)
Stk. 6. Ved Flygtningenævnets behandling
af en sag medvirker formanden eller en næst-
formand, en advokat, et medlem, der indstil-
les af Dansk Flygtningehjælp, et medlem,
der gør tjeneste i Udenrigsministeriets depar-
tement, og et medlem, der gør tjeneste i Ju-
8. I § 53, stk. 6, og § 56, stk. 1 og 3, 1. pkt., æn-
dres »8-12« til: »8-13«.
20
stitsministeriets departement, jf. dog stk.
8-12.
Stk. 7-14. (Udelades) 9. I § 53 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Sager vedrørende afslag på opholdstil-
ladelse efter § 9 b, afslag på forlængelse af op-
holdstilladelse samt inddragelse af opholdstilla-
delse, der er givet efter § 9 b, behandles af for-
manden eller en næstformand alene. En sag efter
1. pkt. kan i helt særlige tilfælde henvises til be-
handling efter stk. 6.«
Stk. 9-14 bliver herefter stk. 10-15.
§ 53 a. For Flygtningenævnet kan indbringes
klager over afgørelser, som Udlændingesty-
relsen har truffet om følgende spørgsmål, jf.
dog § 53 b, stk. 1:
10. I § 53 a, stk. 1, indsættes efter »jf. dog § 53 b,
stk. 1«: »og 3«.
1) Afvisning eller overførsel efter reglerne i
kapitel 5 a eller 5 b.
2) Nægtelse af opholdstilladelse til en ud-
lænding, der påberåber sig at være om-
fattet af § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og i
den forbindelse udsendelse efter § 32 a.
3) Bortfald efter §§ 17, 17 a og 21 b og ind-
dragelse efter §§ 19 eller 20 af en op-
holdstilladelse, der er givet efter § 7 eller
§ 8, stk. 1 eller 2, og i den forbindelse
udsendelse efter § 32 a.
11. I § 53 a, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nye
numre:
»4) Afslag på ansøgning om opholdstilladelse
efter § 9 b.
5) Afslag på ansøgning om forlængelse af op-
holdstilladelse, der er givet efter § 9 b, og
afgørelser om inddragelse af en sådan op-
holdstilladelse, jf. § 11, stk. 2, og § 19.
6) Bortfald efter §§ 17, 17 a og 21 b af en op-
holdstilladelse, der er givet efter § 9 b.«
4) Nægtelse af udstedelse af dansk rejsedo-
kument for flygtninge eller inddragelse
af et sådant rejsedokument.
Nr. 4-6 bliver herefter nr. 7-9.
5) Udsendelse efter § 32 b og § 49 a.
6) Afgørelser om varigheden af en tidsbe-
grænset opholdstilladelse meddelt efter §
7, stk. 1 og 2, og § 8.
21
Stk. 2. Klage til Flygtningenævnet over
Udlændingestyrelsens afgørelse om afvis-
ning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5
a eller 5 b, der indgives til Udlændingestyrel-
sen, senere end 7 dage efter at udlændingen
har fået meddelelse om afgørelsen, afvises.
Klage til Flygtningenævnet over Udlændin-
gestyrelsens afgørelse om varigheden af en
tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter
§ 7, stk. 1 og 2, og § 8, der indgives til Ud-
lændingestyrelsen, senere end 4 uger efter at
udlændingen har fået meddelelse om afgørel-
sen, afvises. Afslår Udlændingestyrelsen at
give opholdstilladelse efter § 7 til en udlæn-
ding, der opholder sig her i landet, eller træf-
fer Udlændingestyrelsen efter § 32 b eller §
49 a afgørelse om, at en udsendelse ikke vil
være i strid med § 31, anses afgørelsen for
påklaget til Flygtningenævnet. Påklage af en
afgørelse som nævnt i stk. 1 har opsættende
virkning. 4. pkt. finder ikke anvendelse på
klager over afgørelser om afvisning efter
reglerne i kapitel 5 b eller klager over afgø-
relser om bortfald efter § 21 b, stk. 1, når ud-
lændingen på tidspunktet for klagen ophol-
der sig i udlandet.
12. I § 53 a, stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »om af-
visning efter reglerne i kapitel 5 b«: », på klager
over afgørelser som nævnt i stk. 1, nr. 4-6,«.
13. I § 53 a, stk. 2, indsættes som 6. og 7. pkt.:
»Klage over en afgørelse som nævnt i stk. 1, nr.
4-6, kan kun tillægges opsættende virkning med
hensyn til udrejsefristen, hvis ganske særlige
grunde taler derfor. Afgørelser efter 6. pkt. træf-
fes af Flygtningenævnets formand eller den, for-
manden bemyndiger dertil.«
14. I § 53 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Klage over de afgørelser, der er nævnt i
stk. 1, nr. 4-6, skal være indgivet, inden 8 uger
efter at klageren har fået meddelelse om afgørel-
sen. Flygtningenævnets formand, eller den, for-
manden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde
beslutte, at en klage skal behandles, selv om kla-
gen er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.«
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
Stk. 3. Udlændingestyrelsens afgørelser
som nævnt i stk. 1 skal indeholde oplysning
om reglerne i stk. 1 og 2.
15. I § 53 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk.
1 og 2« til: »stk. 1-3«.
Stk. 4. (Udelades)
22
§ 53 b. (Udelades)
Stk. 2. (Udelades) 16. I § 53 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at
afgørelsen i en sag om opholdstilladelse efter § 9
b ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, når
ansøgningen må anses for åbenbart grundløs.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Stk. 3. Udlændingestyrelsen underretter
Flygtningenævnet om afgørelser, som ikke
har kunnet indbringes for nævnet, fordi Ud-
lændingestyrelsen har truffet bestemmelse
herom efter stk. 1. Flygtningenævnet kan be-
stemme, at bestemte grupper af sager skal
kunne indbringes for nævnet.
17. I § 53 b, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1.
pkt., indsættes efter »fordi Udlændingestyrelsen
har truffet bestemmelse herom efter stk. 1«: »el-
ler 3«.
§ 55. Flygtningenævnet kan om fornødent
beskikke en advokat for udlændingen, med-
mindre denne selv har antaget en sådan.
Stk. 2-4. (Udelades)
Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse i sager
vedrørende afvisning eller overførsel efter
reglerne i kapitel 5 a eller 5 b, medmindre
sagen er henvist til behandling efter § 53,
stk. 6.
18. I § 55, stk. 5, indsættes efter »eller 5 b«:
»samt i sager om opholdstilladelse efter § 9 b«.
§ 56. Flygtningenævnets formand eller den,
formanden bemyndiger dertil, henviser en
sag til behandling efter § 53, stk. 6 eller
8-12.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. Sager, der behandles efter § 53, stk.
8-11, behandles på skriftligt grundlag. Flygt-
ningenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, kan henvise en sag vedrø-
rende afvisning eller overførsel efter reglerne
i kapitel 5 a eller 5 b, der behandles efter §
53, stk. 6, til mundtlig behandling, hvis sær-
lige forhold gør det påkrævet.
19. I § 56, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »eller 5
b«: »samt i sager om opholdstilladelse efter § 9
b«.
Stk. 4-9. (Udelades)
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober
2015.
Stk. 2. Verserende sager om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 b, der er under be-
23
handling i Justitsministeriet på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden, jf. stk. 1, overføres til behand-
ling i Udlændingestyrelsen.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
24