Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA8940

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L194/20141_L194_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 29. april 2015 af justitsministeren (Mette Frederiksen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af udlændingeloven
    (Kompetenceændring i relation til sager om humanitær opholdstilladelse m.v.)
    § 1
    I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19.
    september 2014, som ændret ved lov nr. 153 af 18. februar
    2015, lov nr. 176 af 24. februar 2015 og lov nr. 271 af 25.
    marts 2015, foretages følgende ændringer:
    1. I § 9 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »Justitsministeriet« til: »Ud-
    lændingestyrelsen og Flygtningenævnet«, og »fra Udlændin-
    gestyrelsen eller Flygtningenævnet« udgår.
    2. I § 9 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Helbredsbetinget opholdstilladelse efter stk. 1 er
    betinget af, at udlændingen lider af en meget alvorlig be-
    handlingskrævende sygdom og ikke kan få den nødvendige
    behandling herfor i sit hjemland.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
    3. I § 33, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »truffet af Udlændin-
    gestyrelsen efter § 53 b, stk. 1«: »eller 3«.
    4. § 33, stk. 6, 2. pkt., ophæves.
    5. I § 46, stk. 1, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.
    6. § 46, stk. 3 og 7, ophæves.
    Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
    7. I § 52 b, stk. 1, nr. 12, ændres »§ 7 eller § 8, stk. 1 eller
    2« til: »§ 7, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9 b, stk. 1«.
    8. I § 53, stk. 6, og § 56, stk. 1 og 3, 1. pkt., ændres »8-12«
    til: »8-13«.
    9. I § 53 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
    »Stk. 9. Sager vedrørende afslag på opholdstilladelse efter
    § 9 b, afslag på forlængelse af opholdstilladelse og inddra-
    gelse af opholdstilladelse, der er givet efter § 9 b, behandles
    af formanden eller en næstformand alene. En sag efter 1.
    pkt. kan i helt særlige tilfælde henvises til behandling efter
    stk. 6.«
    Stk. 9-14 bliver herefter stk. 10-15.
    10. I § 53 a, stk. 1, indsættes efter »jf. dog § 53 b, stk. 1«:
    »og 3«.
    11. I § 53 a, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nye numre:
    »4) Afslag på ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b.
    5) Afslag på ansøgning om forlængelse af opholdstilladel-
    se, der er givet efter § 9 b, og afgørelser om inddragel-
    se af en sådan opholdstilladelse, jf. § 11, stk. 2, og §
    19.
    6) Bortfald efter §§ 17, 17 a og 21 b af en opholdstilladel-
    se, der er givet efter § 9 b.«
    Nr. 4-6 bliver herefter nr. 7-9.
    12. I § 53 a, stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »om afvisning ef-
    ter reglerne i kapitel 5 b«: », på klager over afgørelser som
    nævnt i stk. 1, nr. 4-6,«.
    13. I § 53 a, stk. 2, indsættes som 6. og 7. pkt.:
    »Klage over en afgørelse som nævnt i stk. 1, nr. 4-6, kan
    kun tillægges opsættende virkning med hensyn til udrejsefri-
    sten, hvis ganske særlige grunde taler derfor. Afgørelser ef-
    ter 6. pkt. træffes af Flygtningenævnets formand eller den,
    formanden bemyndiger dertil.«
    14. I § 53 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1, nr.
    4-6, skal være indgivet inden 8 uger efter, at klageren har få-
    et meddelelse om afgørelsen. Flygtningenævnets formand,
    eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfæl-
    de beslutte, at en klage skal behandles, selv om klagen er
    indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.«
    Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
    Lovforslag nr. L 194 Folketinget 2014-15
    Justitsmin., j.nr. 2014-945-0127
    AA008940
    15. I § 53 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til:
    »stk. 1-3«.
    16. I § 53 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at afgørelsen
    i en sag om opholdstilladelse efter § 9 b ikke kan indbringes
    for Flygtningenævnet, når ansøgningen må anses for åben-
    bart grundløs.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
    17. I § 53 b, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes
    efter »fordi Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse
    herom efter stk. 1«: »eller 3«.
    18. I § 55, stk. 5, indsættes efter »eller 5 b«: »samt i sager
    om opholdstilladelse efter § 9 b«.
    19. I § 56, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »eller 5 b«: »samt
    sager om opholdstilladelse efter § 9 b«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
    Stk. 2. Verserende sager om opholdstilladelse efter udlæn-
    dingelovens § 9 b, der er under behandling i Justitsministeri-
    et på tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. stk. 1, overføres
    til behandling i Udlændingestyrelsen.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
    land med de ændringer, som de færøske og grønlandske for-
    hold tilsiger.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Hovedpunkterne i lovforslaget
    2.1. Opfølgning på den humanitære redegørelse
    2.1.1. Meddelelse af helbredsbetinget opholdstilladelse
    2.1.1.1. Gældende ret
    2.1.1.1.1. Udlændingelovens § 9 b, stk. 1
    2.1.1.1.2. Praksis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse
    2.1.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.1.1.2.1. Lovfæstelse af betingelserne for helbredsbetinget opholdstilladelse
    2.1.1.2.2. Justering af praksis
    2.2. Overførsel af kompetencen til at træffe afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse
    2.2.1. Kompetenceændring og indførelse af klageadgang
    2.2.1.1. Gældende ret
    2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2.2. Opsættende virkning med hensyn til udrejsefrist
    2.2.2.1. Gældende ret
    2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2.3. Klagefrist
    2.2.3.1. Gældende ret
    2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2.4. Begrænsning af klageadgang
    2.2.4.1. Gældende ret
    2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Med regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen«
    fra oktober 2011 satte regeringen sig som mål, at reglerne
    om humanitær opholdstilladelse underlægges en gennem-
    gang, idet særligt meget syge mennesker, som loven er til-
    tænkt, kan have svært ved at få humanitær opholdstilladelse.
    Justitsministeriet har på den baggrund udarbejdet en redegø-
    relse, som gennemgår området for humanitær opholdstilla-
    delse. Redegørelsen blev oversendt til Folketinget den 24.
    marts 2015 og viser, at praksis for meddelelse af humanitær
    opholdstilladelse i overensstemmelse med lovforarbejderne
    er meget restriktiv.
    Det er regeringens opfattelse, at praksis for meddelelse af
    humanitær opholdstilladelse fortsat skal være meget restrik-
    tiv, og at det skal have undtagelsens karakter, at der gives
    humanitær opholdstilladelse.
    Regeringen finder dog anledning til at foreslå visse justerin-
    ger af ordningen med humanitær opholdstilladelse.
    Afgørelse om humanitær opholdstilladelse træffes i dag af
    justitsministeren og behandles kun i én instans. Herved ad-
    skiller sådanne sager sig fra den almindelige ordning på ud-
    lændingeområdet, hvor sager om opholdstilladelse som ho-
    vedregel behandles af Udlændingestyrelsen med klagead-
    gang til Flygtningenævnet eller Udlændingenævnet.
    Regeringen finder, at sager om humanitært ophold fremover
    bør behandles i overensstemmelse med den almindelige ord-
    ning på udlændingeområdet.
    Det foreslås på den baggrund at overføre kompetencen til at
    træffe afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse til
    Udlændingestyrelsen med klageadgang til Flygtningenæv-
    net. Herved vil der blive indført et to-instans-princip i denne
    kategori af sager. Dette vil også styrke ansøgernes retssik-
    kerhed.
    Det foreslås i den forbindelse, at afgørelser om humanitært
    ophold som hidtil træffes på skriftligt grundlag, og at Flygt-
    ningenævnets afgørelser herom som altovervejende hoved-
    regel træffes af formanden eller en næstformand, men at
    3
    sagerne i helt særlige tilfælde kan henvises til skriftlig be-
    handling i nævnet og helt undtagelsesvist til mundtlig be-
    handling.
    Det foreslås endvidere, at der i lighed med, hvad der gælder
    for Udlændingestyrelsens afgørelser om f.eks. familiesam-
    menføring, opholdstilladelse under henvisning til ganske
    særlige grunde mv., fastsættes en klagefrist på 8 uger.
    Det foreslås endelig, at Udlændingestyrelsen får mulighed
    for at afskære klageadgang til Flygtningenævnet i sager,
    hvor ansøgningen er åbenbart grundløs.
    Afgørelse af, om der kan meddeles humanitær opholdstilla-
    delse efter udlændingelovens § 9 b, beror på et skøn af, om
    der foreligger sådanne særlige humanitære hensyn, som kan
    begrunde opholdstilladelse. Som det fremgår af redegørel-
    sen for området for humanitær opholdstilladelse, indgår
    navnlig udlændingens helbredsforhold blandt de særlige
    hensyn, som i praksis kan begrunde opholdstilladelse (så-
    kaldt helbredsbetinget opholdstilladelse). Helbredsbetinget
    opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen lider af en
    meget alvorlig behandlingskrævende sygdom og ikke kan få
    den nødvendige behandling herfor i sit hjemland.
    Det foreslås i den forbindelse, at betingelserne for at få så-
    kaldt helbredsbetinget opholdstilladelse udtrykkeligt kom-
    mer til at fremgå af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 b.
    Helbredsbetinget opholdstilladelse udgør således i dag ker-
    neområdet for meddelelse af humanitær opholdstilladelse.
    Som anført er det regeringens opfattelse, at praksis for med-
    delelse af humanitær opholdstilladelse fortsat skal være me-
    get restriktiv og have undtagelsens karakter.
    Regeringen finder dog, at der på grundlag af den humanitæ-
    re redegørelse er anledning til at justere praksis for medde-
    lelse af humanitær opholdstilladelse til særligt sårbare bør-
    nefamilier, hvor forældrene som følge af deres helbredstil-
    stand kun meget vanskeligt kan tage vare på børnene. Rede-
    gørelsen viser således, at der ikke siden denne praksis blev
    indført i 2007 ses at være meddelt humanitær opholdstilla-
    delse alene under henvisning hertil.
    Det forudsættes således med lovforslaget, at praksis ændres
    således, at det fremover efter omstændighederne også vil
    være muligt at give humanitær opholdstilladelse til særligt
    sårbare børnefamilier, hvor forældrene er syge og kun har
    meget begrænsede forældremæssige ressourcer, uden at det-
    te nødvendigvis er en direkte følge af helbredstilstanden.
    Praksisændringen vil – i overensstemmelse med formålet
    bag den gældende praksis for børnefamilier – søge at tilgo-
    dese de helt særlige hensyn til børn, der vokser op i familier
    under ustabile forhold og vanskelige livsvilkår og med me-
    get ressourcesvage og syge forældre.
    2. Hovedpunkterne i lovforslaget
    2.1. Opfølgning på den humanitære redegørelse
    2.1.1. Meddelelse af helbredsbetinget opholdstilladelse
    2.1.1.1. Gældende ret
    2.1.1.1.1. Udlændingelovens § 9 b, stk. 1
    Efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1, kan der gives opholds-
    tilladelse til udlændinge, hvis »væsentlige hensyn af huma-
    nitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgnin-
    gen« (humanitær opholdstilladelse).
    Bestemmelsen blev oprindelig indsat i udlændingeloven
    som § 9, stk. 2, nr. 2, ved lov nr. 232 af 6. juni 1985.
    Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
    Folketingstidende 1984-85, tillæg A, spalte 4091-4092, at
    det er tilsigtet, at bestemmelsen skal have et anvendelsesom-
    råde, som på samme tid både er bredt og snævert. Heri lig-
    ger, at der ikke skal indlægges særlige begrænsninger i be-
    stemmelsen, når det drejer sig om de ganske særlige om-
    stændigheder, som kan begrunde opholdstilladelse, men at
    de pågældende hensyn på den anden side skal tale afgørende
    for, at tilladelsen gives. Samtidig er det tilkendegivet, at det
    vil have undtagelsens karakter, at justitsministeren giver op-
    holdstilladelse til personer, som har fået afslag på egentlig
    flygtningestatus.
    Det fremgår endvidere, at de ”væsentlige hensyn af humani-
    tær karakter” især henviser til de hensyn, som er opregnet i
    udlændingelovens § 26, stk. 1, herunder udlændingens alder,
    helbredstilstand og andre personlige forhold, og at det vil
    være af betydning for vurderingen, med hvilken styrke de
    enkelte hensyn foreligger, og ikke mindst om de foreligger i
    kombination, idet reglen som nævnt er tiltænkt et snævert
    anvendelsesområde.
    Ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 blev bestemmelsen i udlæn-
    dingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, ophævet og erstattet af en ny
    bestemmelse i udlændingelovens § 9 b, stk. 1.
    Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger, jf.
    Folketingstidende 2001-02 (2. samling), tillæg A, side
    4015-4016, at bestemmelsen svarer til den hidtil gældende
    bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, og forud-
    sættes anvendt i overensstemmelse med gældende praksis,
    hvorefter bestemmelsen er givet et meget begrænset anven-
    delsesområde. Det fremgår i den forbindelse, at der efter
    praksis kan gives humanitær opholdstilladelse navnlig til
    personer, der lider af fysiske eller psykiske sygdomme af
    meget alvorlig karakter, personer, der ved tilbagevenden til
    et hjemland med vanskelige levevilkår vil være i risiko for
    at få eller opleve en forværring af et alvorligt handicap, fa-
    milier med mindre børn, som kommer fra et område, hvor
    der hersker krig eller krigslignende tilstande, samt til enlige
    kvinder og familier med mindre børn fra områder, hvor der
    hersker ekstremt vanskelige levevilkår, f.eks. som følge af
    hungersnød.
    Det fremgår endvidere, at der efter omstændighederne kan
    gives humanitær opholdstilladelse på baggrund af varighe-
    4
    den af ansøgerens ophold her i landet, hvis ansøgeren har
    opholdt sig her i landet uafbrudt i mindst 5-6 år, og kun,
    hvis opholdet i hele perioden uafbrudt har været lovligt i
    form af et processuelt ophold. Det er i den forbindelse bl.a.
    bemærket, at der ikke kan gives humanitær opholdstilladelse
    på baggrund af opholdets varighed, hvis opholdets varighed
    hovedsageligt beror på ansøgerens egne forhold. Hvis det
    langvarige ophold her i landet derimod hovedsageligt kan
    tilskrives udlændingemyndighederne, som f.eks. en ekspedi-
    tionsfejl, der har forårsaget en særlig lang sagsbehandlings-
    tid, vil der kunne gives humanitær opholdstilladelse.
    2.1.1.1.2. Praksis for meddelelse af humanitær opholdstilla-
    delse
    Praksis for anvendelsesområdet for udlændingelovens § 9 b,
    stk. 1, er fastlagt under hensyn til forarbejderne til bestem-
    melsen. Efter lovbemærkningerne beror det på et skøn, om
    der foreligger sådanne særlige humanitære hensyn, som kan
    begrunde opholdstilladelse.
    De særlige hensyn, der indgår i den skønsmæssige vurde-
    ring, er navnlig de hensyn, der er indeholdt i udlændingelo-
    vens § 26, stk. 1, herunder udlændingens alder, helbredsfor-
    hold og andre personlige forhold. I praksis er udlændingens
    helbredsforhold kerneområdet for bestemmelsens anvendel-
    se.
    Det er endvidere forudsat, at meddelelse af humanitær op-
    holdstilladelse har undtagelsens karakter, og at bestemmel-
    sen har et snævert anvendelsesområde, idet de humanitære
    hensyn skal tale afgørende for, at tilladelse gives.
    Praksis er siden indførelsen af bestemmelsen løbende blevet
    præciseret og korrigeret. Folketinget er løbende blevet ori-
    enteret herom, ligesom Folketinget siden 1993 kvartalsvis
    har modtaget et resumé af sager, hvor ministeriet har givet
    humanitær opholdstilladelse. Resuméerne er offentliggjort
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Det seneste praksisnotat er oversendt den 21. juni 2010 til
    Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
    Praksisnotatet trådte i kraft den 1. august 2010 og finder an-
    vendelse på sager, hvor den oprindelige ansøgning er indgi-
    vet efter denne dato.
    I den forbindelse gennemførtes den praksisændring, som
    blev foretaget i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 572
    af 31. maj 2010 om ændring af udlændingeloven, og som in-
    debar, at det normalt vil være uden betydning, om en ansø-
    ger selv skal betale for behandlingen i hjemlandet, ligesom
    prisen på behandlingen i hjemlandet normalt vil være uden
    betydning. Efter den tidligere gældende praksis kunne der
    efter omstændighederne gives humanitær opholdstilladelse,
    selv om den nødvendige behandling var tilgængelig i hjem-
    landet, hvis behandlingen alene var tilgængelig mod en
    egenbetaling af en størrelse, som ansøger ikke kunne for-
    ventes at have en reel økonomisk mulighed for at udrede.
    Efter praksis i dag kan der gives helbredsbetinget opholdstil-
    ladelse, hvis en ansøger lider af en meget alvorlig behand-
    lingskrævende fysisk eller psykisk sygdom (sygdomskriteri-
    et), som ansøgeren ikke kan modtage behandling for i hjem-
    landet (kriteriet om fravær af behandlingsmuligheder i
    hjemlandet).
    Det er i den forbindelse efter praksis ikke en betingelse, at
    behandlingen i hjemlandet er af samme karakter som den
    behandling, der tilbydes i det danske sundhedsvæsen, så
    længe der foreligger oplysninger fra hjemlandets sundheds-
    myndigheder eller andre relevante aktører om, at den pågæl-
    dende sygdom rent faktisk kan behandles i hjemlandet.
    Herudover kan der efter praksis gives humanitær opholdstil-
    ladelse på baggrund af andre omstændigheder end sygdom
    eller i kombination med sygdom.
    Alvorlig psykisk sygdom, der ikke opfylder sygdomskriteri-
    et, kan således i kombination med oplysninger om en aktuel
    og overhængende risiko for selvmord efter en konkret vur-
    dering danne grundlag for meddelelse af humanitær op-
    holdstilladelse (selvmordskriteriet).
    Der kan endvidere gives humanitær opholdstilladelse til en
    ansøger, der ved en tilbagevenden til et hjemland med van-
    skelige levevilkår vil være i risiko for at få eller opleve en
    forværring af et alvorligt handicap (handicapkriteriet).
    Efter praksis kan der desuden gives humanitær opholdstilla-
    delse til børnefamilier, hvor forældrene som følge af deres
    sygdomme eller handicaps kun har meget begrænsede foræl-
    dremæssige ressourcer til at tage vare på deres børn (børne-
    familiekriteriet).
    Det er en betingelse, at der er tale om en familie med min-
    dreårige børn, at mindst et af familiemedlemmerne lider af
    en alvorlig fysisk sygdom eller handicap, der dog ikke er så
    alvorlig, at dette i sig selv kan begrunde, at der gives huma-
    nitær opholdstilladelse, og at begge forældre lider af fysiske
    eller psykiske sygdomme eller handicaps med den virkning,
    at forældrene kun har meget begrænsede forældremæssige
    ressourcer til at tage vare på børnene.
    Denne praksis finder ifølge praksisnotatet fra 1. august 2010
    navnlig anvendelse i tilfælde, hvor et eller flere af børnene
    også lider af alvorligere sygdomme eller handicaps, og hvor
    der enten ikke er et familiemæssigt eller socialt netværk i
    hjemlandet, eller hvor et tilstedeværende netværk i hjemlan-
    det må karakteriseres som svagt. Det kan tillige indgå i vur-
    deringen, om der her i landet er et nært familiemæssigt net-
    værk.
    Der kan helt undtagelsesvist gives humanitær opholdstilla-
    delse alene som følge af et langvarigt ophold her i landet,
    hvis opholdet har varet mindst 5-6 år, hvis opholdet i hele
    perioden uafbrudt har været lovligt i form af processuelt op-
    hold, og hvis det langvarige ophold hovedsageligt kan til-
    skrives udlændingemyndighederne.
    5
    Der kan endvidere gives humanitær opholdstilladelse til fa-
    milier med mindre børn, som kommer fra et land, hvor der
    hersker krig eller krigslignende tilstande.
    I helt særlige tilfælde kan der gives humanitær opholdstilla-
    delse til enlige kvinder og familier med mindre børn fra om-
    råder, hvor der efter Justitsministeriets oplysninger hersker
    ekstremt vanskelige levevilkår, f.eks. som følge af hungers-
    nød eller som følge af helt uforudsigelige forhold (overle-
    velseskriteriet). Det har siden 1993 løbende været vurderet,
    om der i visse lande hersker så ekstremt vanskelige levevil-
    kår for særlige persongrupper, at dette bør indgå i vurderin-
    gen af ansøgninger om humanitær opholdstilladelse fra de
    berørte persongrupper. På den baggrund har der siden 1997
    været en særlig praksis for meddelelse af humanitær op-
    holdstilladelse til følgende grupper af afghanske statsborge-
    re:
    – Familier eller enkeltpersoner fra Afghanistan, der som
    følge af helbredsmæssige forhold – som ikke i sig selv
    vil kunne begrunde humanitær opholdstilladelse – vil
    være i en særlig sårbar situation ved en tilbagevenden til
    Afghanistan.
    – Enlige kvinder uden mandlige familiemedlemmer eller
    socialt netværk i Afghanistan.
    – Enlige kvinder med mindreårige børn uden mandlige fa-
    miliemedlemmer eller socialt netværk i Afghanistan.
    Efter praksis kan det forhold, at en ansøger nærer alvorlig
    subjektiv frygt for tilbagevenden til hjemlandet, endvidere
    inddrages som et moment blandt flere ved vurderingen af,
    om der kan gives humanitær opholdstilladelse. I kombinati-
    on med andre vægtige forhold kan subjektiv frygt således
    efter en konkret vurdering være med til at begrunde medde-
    lelse af humanitær opholdstilladelse.
    Hvis det kan lægges til grund, at ansøgeren har været udsat
    for tortur af myndighederne i hjemlandet kort før udrejsen
    derfra, og at den pågældende som følge heraf lider af en al-
    vorlig psykisk eller fysisk sygdom, uden at asylmyndighe-
    derne har fundet grundlag for at meddele asyl, eksempelvis
    fordi der har fundet et magtskifte sted i landet, vil disse for-
    hold efter en konkret vurdering også kunne danne grundlag
    for meddelelse af humanitær opholdstilladelse.
    Når særlige omstændigheder taler derfor, kan der efter en
    konkret vurdering desuden gives humanitær opholdstilladel-
    se til en enke eller enkemand, når den pågældendes ægtefæl-
    le er afgået ved døden under ægteparrets ophold her i landet
    og er begravet her (gravstedspraksis). Der er dog tale om en
    særdeles restriktiv praksis.
    Der kan endelig gives humanitær opholdstilladelse under
    henvisning til, at en kombination af omstændigheder – her-
    under f.eks. ansøgerens alder, det forhold, at ansøgeren lider
    af en meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, ansøge-
    rens manglende tilknytning til hjemlandet, eller ansøgerens
    helt særlige tilknytning til herboende personer – foreligger
    hos samme ansøger, uanset at disse omstændigheder ikke
    hver for sig i sig selv kan begrunde meddelelse af humani-
    tær opholdstilladelse (kombinationskriteriet).
    2.1.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    2.1.1.2.1. Lovfæstelse af betingelserne for helbredsbetinget
    opholdstilladelse
    Som det fremgår ovenfor, er udlændinges helbredsforhold
    kerneområdet for meddelelse af humanitær opholdstilladel-
    se. Langt de fleste af dem, der ansøger om humanitær op-
    holdstilladelse, anfører således helbredsmæssige forhold
    som begrundelsen for ansøgningen, og langt de fleste af
    dem, der får humanitær opholdstilladelse, får det på bag-
    grund af helbredsmæssige forhold. Det foreslås derfor, at
    betingelserne for at få såkaldt helbredsbetinget opholdstilla-
    delse udtrykkeligt kommer til at fremgå af bestemmelsen i
    udlændingelovens § 9 b.
    Betingelserne for at få helbredsbetinget opholdstilladelse er
    i dag ikke omtalt nærmere i udlændingelovens § 9 b. Deri-
    mod fremgår det af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 b,
    stk. 3, at helbredsbetinget opholdstilladelse efter stk. 1 er be-
    tinget af, at udlændingen fremlægger nødvendig dokumenta-
    tion for sine helbredsforhold.
    Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være hensigtsmæs-
    sigt i forbindelse med den foreslåede omlægning af kompe-
    tencen i sagerne om humanitær opholdstilladelse at lovfæste
    betingelserne for at få humanitær opholdstilladelse på bag-
    grund af helbredsforhold.
    Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i ud-
    lændingelovens § 9 b (som nyt stk. 3), hvor det udtrykkeligt
    fremgår, at helbredsbetinget opholdstilladelse er betinget af,
    at udlændingen lider af en meget alvorlig behandlingskræ-
    vende sygdom (sygdomskriteriet) og ikke kan få den nød-
    vendige behandling herfor i sit hjemland (kriteriet om fra-
    vær af behandlingsmuligheder i hjemlandet). Vurderingen
    af, om en given behandlingskrævende sygdom er meget al-
    vorlig, og om den nødvendige behandling i hjemlandet må
    anses for tilgængelig, vil bero på et skøn.
    Er sygdomskriteriet opfyldt, og er sygdommen aktuelt be-
    handlingskrævende, undersøges det i dag gennem MedCOI
    (Medical Country of Origin Information), som er et projekt
    finansieret af Den Europæiske Flygtningefond, der har til
    formål at sikre at myndigheder i EU’s medlemslande har ad-
    gang til relevant og pålidelig information om behandlings-
    muligheder i udlændinges hjemlande, eller en dansk repræ-
    sentation i det pågældende land, om den nødvendige be-
    handling er tilgængelig. Der kan endvidere inddrages oplys-
    ninger fra både det pågældende lands myndigheder og inter-
    nationale organisationer som WHO og UNHCR. Herudover
    kan der indgå oplysninger om behandlingsmuligheder i Ud-
    lændingestyrelsens fact-finding missioner.
    Det er som nævnt efter praksis ikke en betingelse, at be-
    handlingen i hjemlandet er af samme karakter som den be-
    6
    handling, der tilbydes i det danske sundhedsvæsen, så længe
    der foreligger oplysninger fra hjemlandets sundhedsmyndig-
    heder eller andre relevante aktører om, at den pågældende
    sygdom rent faktisk kan behandles i hjemlandet. Dette skal
    ses i lyset af, at behandlingsstandarden i praktisk talt alle
    lande, som Danmark modtager asylansøgere fra, er lavere
    end i Danmark. Hertil kommer, at bestemmelsen i udlændin-
    gelovens § 9 b ikke har til formål at tilbyde behandling til
    alle ansøgere, som vil kunne få et bedre behandlingstilbud i
    Danmark end i hjemlandet.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til udlændin-
    gelovens § 9 b, stk. 3), og bemærkningerne hertil.
    2.1.1.2.2. Justering af praksis
    Justitsministeriets redegørelse for praksis for meddelelse af
    humanitær opholdstilladelse blev oversendt til Folketinget
    den 24. marts 2015 og viser, at praksis på området i over-
    ensstemmelse med forarbejderne til bestemmelsen er meget
    restriktiv.
    Det er regeringens opfattelse, at praksis for meddelelse af
    humanitær opholdstilladelse fortsat skal være meget restrik-
    tiv, og at det skal have undtagelsens karakter, at der gives
    humanitær opholdstilladelse.
    Regeringen finder dog, at der på grundlag af redegørelsen er
    anledning til at justere praksis for meddelelse af humanitær
    opholdstilladelse til særligt sårbare børnefamilier. Redegø-
    relsen viser således, at der ikke siden denne særlige praksis
    blev indført i 2007 ses at være meddelt humanitær opholds-
    tilladelse alene under henvisning hertil.
    Det forudsættes således med lovforslaget, at praksis ændres
    således, at det fremover efter omstændighederne også vil
    være muligt at give humanitær opholdstilladelse til særligt
    sårbare børnefamilier, hvor forældrenes meget begrænsede
    forældremæssige ressourcer ikke nødvendigvis er en direkte
    følge af helbredstilstanden. De øvrige betingelser, som er
    nævnt ovenfor under pkt. 2.1.1.1.2., forudsættes fortsat at
    skulle gælde.
    Det betyder bl.a., at det fortsat er en betingelse, at et familie-
    medlem lider af en alvorlig fysisk sygdom eller handicap
    (det kan være et af børnene eller en af forældrene), og at
    begge forældre lider af fysiske eller psykiske sygdomme el-
    ler handicaps. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt, at kun
    den ene forælder er syg.
    Det vil også fortsat være en betingelse, at det dokumenteres,
    at forældrene har meget begrænsede forældremæssige res-
    sourcer til at tage vare på børnene, og at der således er tale
    om børn, der vokser op under meget ustabile og vanskelige
    forhold.
    Praksisændringen består i, at der fremover ikke vil blive stil-
    let krav om lægelig dokumentation for, at forældrenes hel-
    bredstilstand er skyld i (årsagssammenhæng), at forældrene
    har meget begrænsede forældremæssige ressourcer til at
    tage vare på børnene.
    Det vil som nævnt også i disse tilfælde fortsat skulle have
    undtagelsens karakter, at der gives humanitær opholdstilla-
    delse. Det vil i den forbindelse tale imod meddelelse af hu-
    manitær opholdstilladelse, hvis der er tale om familier, som
    kommer fra lande, der normalt ikke anses som flygtninge-
    producerende som f.eks. Albanien, Bosnien-Hercegovina,
    Kosovo og Serbien. Hermed sigtes til de lande, som til enh-
    ver tid er på Udlændingestyrelsens liste over lande i den så-
    kaldte Åbenbart Grundløs Haster-procedure. Ansøgere fra
    sådanne lande vil derfor ikke være omfattet af praksisæn-
    dringen, men vil fortsat kunne blive meddelt humanitær op-
    holdstilladelse under henvisning til den nugældende praksis.
    Herudover foretages der ingen ændringer i praksis for med-
    delelse af humanitær opholdstilladelse efter udlændingelo-
    vens § 9 b, der således fortsat vil være som beskrevet oven-
    for under pkt. 2.1.1.1.2. Der henvises endvidere til beskri-
    velsen af praksis i praksisnotatet fra 1. august 2010 og i den
    humanitære redegørelse.
    2.2. Overførsel af kompetencen til at træffe afgørelse i sager
    om humanitær opholdstilladelse
    2.2.1. Kompetenceændring og indførelse af klageadgang
    2.2.1.1. Gældende ret
    Efter udlændingelovens § 46, stk. 3, træffer justitsministeren
    afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse efter ud-
    lændingelovens § 9 b, stk. 1.
    Justitsministerens kompetence efter lovens § 46, stk. 3, om-
    fatter endvidere kompetence til at træffe afgørelse om op-
    sættende virkning i sager om humanitær opholdstilladelse,
    jf. udlændingelovens § 33, stk. 4 og stk. 7.
    Herudover følger det af udlændingelovens § 46, stk. 7, at af-
    gørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse til udlændinge
    med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b, stk. 1,
    træffes af Udlændingestyrelsen, efter at justitsministeren har
    truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladel-
    sen fortsat er til stede.
    Sager om humanitær opholdstilladelse efter udlændingelo-
    vens § 9 b, stk. 1, behandles i dag på skriftligt grundlag.
    En ansøger, som har fået afslag på opholdstilladelse efter
    udlændingelovens § 9 b, er i dag henvist til at indbringe sag-
    en for Folketingets Ombudsmand eller for domstolene, hvis
    den pågældende ønsker at klage over afslaget. Herudover
    kan der ansøges om genoptagelse af en afgørelse efter § 9 b.
    2.2.1.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    2.2.1.2.1. Det er udlændingelovens almindelige ordning, at
    afgørelser om opholdstilladelser, herunder afgørelser om
    asyl og familiesammenføring, som hovedregel træffes af
    7
    Udlændingestyrelsen i første instans med klageadgang til
    enten Flygtningenævnet eller Udlændingenævnet.
    Afgørelser om humanitær opholdstilladelse adskiller sig her-
    ved fra andre afgørelser om opholdstilladelse efter udlæn-
    dingeloven, idet de træffes af justitsministeren uden mulig-
    hed for at indbringe dem for en højere administrativ myn-
    dighed. Afgørelserne kan dog indbringes for Folketingets
    Ombudsmand, ligesom de kan indbringes for domstolene.
    En ansøgning om humanitær opholdstilladelse er ofte ansøg-
    ernes sidste mulighed for at få lov til at blive i Danmark.
    Det er regeringens opfattelse, at sager om humanitært op-
    hold bør behandles i overensstemmelse med udlændingelo-
    vens almindelige ordning. Det indebærer, at sagerne skal be-
    handles af Udlændingestyrelsen i første instans.
    Det indebærer endvidere, at der skal indføres en adgang til
    at påklage Udlændingestyrelsens afgørelser. Det foreslås i
    den forbindelse, at afgørelser om humanitær opholdstilladel-
    se i form af afslag mv. skal kunne påklages til Flygt-
    ningenævnet. Det bemærkes i den forbindelse, at Flygt-
    ningenævnet i forvejen er klageinstans i forhold til asylsa-
    ger, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 1, og at det alene er
    registrerede asylansøgere, som kan søge om humanitær op-
    holdstilladelse, jf. udlændingelovens § 9 b, stk. 2.
    Det foreslås derfor, at kompetencen til at træffe afgørelse i
    sager om humanitær opholdstilladelse overføres fra justits-
    ministeren til Udlændingestyrelsen med klageadgang til
    Flygtningenævnet.
    Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ,
    og nævnets formand og næstformænd er alle dommere.
    Flygtningenævnets formand skal være landsdommer eller
    højesteretsdommer.
    Flygtningenævnets afgørelser er endelige, jf. udlændingelo-
    vens § 56, stk. 8. Dette vil også gælde nævnets afgørelser
    om humanitær opholdstilladelse. Som følge heraf vil Flygt-
    ningenævnets afgørelser om humanitær opholdstilladelse
    som udgangspunkt ikke kunne prøves ved domstolene. Dette
    svarer til Flygtningenævnets øvrige afgørelser, og en dom-
    stolsprøvelse af Flygtningenævnets afgørelser om humani-
    tær opholdstilladelse vil være begrænset til prøvelse af rets-
    spørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget,
    sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse.
    Det bemærkes endvidere, at det følger af udlændingelovens
    § 58 a, at Folketingets Ombudsmands virksomhed ikke om-
    fatter Flygtningenævnet. Den foreslåede kompetenceæn-
    dring indebærer derfor, at det ikke vil være muligt at ind-
    bringe Flygtningenævnets afslag på humanitær opholdstilla-
    delse, afslag på forlængelse af humanitær opholdstilladelse
    eller inddragelse af humanitær opholdstilladelse for Folke-
    tingets Ombudsmand. Folketingets Ombudsmand kan dog af
    egen drift optage en sag til undersøgelse eller gennemføre
    generelle undersøgelser af behandling af sager, jf. udlændin-
    gelovens § 58 a, jf. ombudsmandslovens § 17, stk. 1 og 2.
    Dette vil således også gælde for så vidt angår Flygt-
    ningenævnets afgørelser om humanitær opholdstilladelse.
    Der vil fortsat være mulighed for at påklage afgørelser om
    humanitær opholdstilladelse til Folketingets Ombudsmand,
    hvis afgørelsen er truffet af Udlændingestyrelsen i medfør af
    den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 53 b, stk.
    3 (åbenbart grundløs procedure), jf. herom under pkt.
    2.2.4.2.
    Den foreslåede overførsel af kompetence i sager om huma-
    nitær opholdstilladelse fra justitsministeren til Udlændinge-
    styrelsen med klageadgang til Flygtningenævnet indebærer
    bl.a., at de løbende undersøgelser af, om den nødvendige be-
    handling er tilgængelig i ansøgernes hjemlande, fremover
    vil skulle varetages af Udlændingestyrelsen og Flygt-
    ningenævnet. Det forudsættes endvidere, at Flygtningenæv-
    net fremover vil offentliggøre eventuelle ændringer af prak-
    sis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse, og at om-
    rådet for humanitær opholdstilladelse vil indgå i nævnets år-
    lige, offentliggjorte beretning om nævnets virksomhed, jf. §
    16, i bekendtgørelse nr. 1651 af 27. december 2013 om for-
    retningsorden for Flygtningenævnet.
    Den foreslåede ændring indebærer, at en afgørelse om hu-
    manitær opholdstilladelse vil skulle træffes af de samme
    myndigheder, der også træffer afgørelser om asyl. Det be-
    mærkes i den forbindelse, at en afgørelse i en sag om huma-
    nitær opholdstilladelse som i dag fortsat vil kunne træffes
    såvel forud for som efter afgørelsen i asylsagen.
    2.2.1.2.2. Sager om humanitær opholdstilladelse behandles i
    dag som nævnt af Justitsministeriet på skriftligt grundlag, og
    det vil efter ministeriets opfattelse være hensigtsmæssigt, at
    sagerne også fremover behandles på skriftligt grundlag. Det-
    te skal bl.a. ses i sammenhæng med, at langt de fleste sager
    vedrører ansøgninger om helbredsbetinget opholdstilladelse,
    og at oplysningerne fra ansøgeren i overvejende grad udgø-
    res af lægelige oplysninger, der lægges uprøvet til grund.
    Dette er i modsætning til behandlingen af asylsager i Flygt-
    ningenævnet, hvor udlændingens mulighed for at afgive for-
    klaring i højere grad kan tjene til fastlæggelse og vurdering
    af ansøgerens asylmotiv. Det vil derfor efter ministeriets op-
    fattelse som altovervejende hovedregel ikke være nødven-
    digt, at sager om humanitær opholdstilladelse undergives
    mundtlig behandling i Flygtningenævnet.
    Det foreslås på den baggrund, at sager om humanitær op-
    holdstilladelse som hidtil afgøres på skriftligt grundlag, og
    at afgørelserne i Flygtningenævnet som altovervejende ho-
    vedregel træffes af formanden eller en næstformand på næv-
    nets vegne. Det foreslås dog, at Flygtningenævnets formand
    eller den, som formanden bemyndiger dertil, i helt særlige
    tilfælde kan henvise en sag til behandling i det samlede
    nævn på skriftligt grundlag. Dette kan f.eks. være relevant i
    sager, der giver anledning til juridisk fortolkningstvivl, eller
    sager, som har en mere kompliceret eller principiel karakter.
    Helt undtagelsesvis kan væsentlige principielle spørgsmål
    eller nødvendigheden af, at udlændingen afgiver mundtlig
    8
    forklaring, endvidere gøre det påkrævet, at sagen behandles
    mundtligt.
    Det foreslås endvidere, at der som udgangspunkt ikke be-
    skikkes en advokat for udlændingen under Flygtningenæv-
    nets behandling af sager om humanitær opholdstilladelse.
    Dette skal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget om, at sag-
    er om humanitær opholdstilladelse som altovervejende ho-
    vedregel behandles på skriftligt grundlag af Flygtningenæv-
    nets formand. Udlændingen vil dog fortsat – således som det
    ofte er tilfældet ved behandlingen af sager om humanitær
    opholdstilladelse i Justitsministeriet i dag – for egen regning
    kunne lade sig repræsentere af andre, herunder en advokat.
    Det foreslås dog, at Flygtningenævnet i sager, der er henvist
    behandling i det samlede nævn, vil kunne beskikke en advo-
    kat for udlændingen, hvis dette vurderes at være nødvendigt.
    2.2.1.2.3. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8, nr. 9, nr.
    11, nr. 18 og nr. 19 (forslag til ændring af udlændingelovens
    § 56, stk. 1 og 3, forslag til udlændingelovens § 53, stk. 9,
    og § 53 a, stk. 1, nr. 4-6, og den foreslåede ændring af ud-
    lændingelovens § 55, stk. 5), samt bemærkningerne hertil.
    2.2.2. Opsættende virkning med hensyn til udrejsefrist ved
    klage
    2.2.2.1. Gældende ret
    Efter udlændingelovens § 33, stk. 6, 2. pkt., har det ikke op-
    sættende virkning med hensyn til udrejsefristen, at en afgø-
    relse truffet af justitsministeren efter udlændingelovens § 9
    b indbringes for Folketingets Ombudsmand, hvis indbringel-
    sen må anses for åbenlys ubegrundet, eller indbringelsen ik-
    ke sker i tilknytning til meddelelsen af afslaget på opholds-
    tilladelse efter udlændingelovens § 9 b. En klage over et af-
    slag på humanitær opholdstilladelse til Folketingets Om-
    budsmand skal være indgivet inden et år efter, at afgørelsen
    er truffet, jf. ombudsmandslovens § 13, stk. 3. Ombudsman-
    den kan dog i særlige tilfælde forlænge fristen, jf. § 13, stk.
    4.
    Indbringelse af et afslag på humanitær opholdstilladelse for
    domstolene har i lighed med domstolsprøvelse af andre
    myndighedsafgørelser ikke opsættende virkning, jf. grundlo-
    vens § 63, stk. 1, 2. pkt. Domstolene kan dog efter en konk-
    ret vurdering undtagelsesvist tillægge et søgsmål opsættende
    virkning. Afgørelse om opsættende virkning beror på en af-
    vejning af udlændingemyndighedernes interesse i, at gen-
    nemførslen af afgørelsen ikke udsættes, over for arten og
    omfanget af den skade, den pågældende kan blive påført, li-
    gesom det tillægges betydning, om der efter en foreløbig
    vurdering foreligger et rimeligt grundlag for, at afgørelsen
    er ugyldig. Der gælder ikke nogen almindelig frist for ind-
    bringelse af et afslag på humanitær opholdstilladelse for
    domstolene.
    Efter udlændingelovens § 33, stk. 7, har en ansøgning om
    genoptagelse af en afgørelse efter udlændingelovens § 9 b
    ikke opsættende virkning, medmindre den myndighed, som
    har truffet afgørelsen, træffer bestemmelse herom. Er ud-
    lændingens udrejsefrist overskredet, har en ansøgning om
    genoptagelse ikke opsættende virkning, medmindre ganske
    særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 33, stk.
    7.
    Ganske særlige grunde vil i den forbindelse foreligge, hvis
    der er konkret grund til at antage, at genoptagelsesanmod-
    ningen vil kunne føre til en ændret vurdering af den tidligere
    trufne afgørelse. Ubegrundede genoptagelsesanmodninger,
    der ikke indeholder nye oplysninger eller synspunkter i for-
    hold til den tidligere trufne afgørelse, skal således ikke til-
    lægges opsættende virkning. Dette gælder også i tilfælde,
    hvor ansøgeren bebuder at ville fremkomme med suppleren-
    de oplysninger og anbringender i et senere indlæg.
    2.2.2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Som det fremgår ovenfor, har en ansøgning om genoptagel-
    se af en afgørelse om humanitær opholdstilladelse efter ud-
    lændingelovens § 9 b ikke opsættende virkning, medmindre
    den myndighed, som har truffet afgørelsen, træffer bestem-
    melse herom. Er udlændingens udrejsefrist overskredet, har
    en ansøgning om genoptagelse ikke opsættende virkning,
    medmindre ganske særlige grunde taler derfor, jf. udlændin-
    gelovens § 33, stk. 7.
    Det er Justitsministeriets opfattelse, at en klage over et af-
    slag på opholdstilladelse efter § 9 b til Flygtningenævnet
    kun skal tillægges opsættende virkning, hvis der er konkret
    grund til at antage, at klagen vil kunne føre til en ændret
    vurdering af sagen.
    Det foreslås på den baggrund, at en klage over afslag på op-
    holdstilladelse efter § 9 b, der indbringes for Flygtningen-
    ævnet, ikke tillægges opsættende virkning, medmindre gan-
    ske særlige grunde taler derfor.
    Det foreslås endvidere, at en klage over en afgørelse truffet
    af Udlændingestyrelsen i medfør af den foreslåede bestem-
    melse i udlændingelovens § 53 b, stk. 3, der indbringes for
    Folketingets Ombudsmand, ikke tillægges opsættende virk-
    ning i lighed med, hvad der gælder for afgørelser truffet af
    Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 53 b,
    stk. 1, jf. udlændingelovens § 33, stk. 6, 1. pkt.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, nr. 12 og nr. 13 (for-
    slag til ændring af udlændingelovens § 33, stk. 6, 1. pkt., §
    53 a, stk. 2, 5. pkt., og § 53 a, stk. 2, 6.-7. pkt.), samt be-
    mærkningerne hertil.
    2.2.3. Klagefrist
    2.2.3.1. Gældende ret
    Der gælder i udlændingeloven forskellige regler for påklage
    af Udlændingestyrelsens afgørelser om opholdstilladelse af-
    hængig af, hvilken afgørelse og til hvilken myndighed der
    påklages.
    9
    Udlændingestyrelsens afslag på asyl anses således automa-
    tisk for påklaget til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens
    § 53 a, stk. 2, 3. pkt., mens klager over Udlændingestyrel-
    sens afgørelser om afvisning eller overførsel efter reglerne i
    udlændingelovens kapitel 5 a (overførsel mv. efter reglerne i
    Dublinforordningen) eller 5 b, der indgives til Udlændinge-
    styrelsen senere end 7 dage, efter udlændingen har fået be-
    sked om afgørelsen, afvises.
    Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter f.eks.
    § 9 (familiesammenføring), § 9 c, stk. 1 (opholdstilladelse
    under henvisning til ganske særlige grunde), § 9 d (udlæn-
    dinge, der tidligere har haft dansk indfødsret) og § 9 f (op-
    holdstilladelse til religiøse forkyndere mv.) skal påklages til
    Udlændingenævnet inden 8 uger efter, at klageren har fået
    meddelelse om afgørelsen, jf. udlændingelovens § 52 b, stk.
    6, 1. pkt.
    Andre af Udlændingestyrelsens afgørelser kan påklages til
    Justitsministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1, 1. pkt.,
    og er som udgangspunkt ikke underlagt nogen klagefrist.
    Det gælder f.eks. afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk.
    2 (udsendelseshindrede), og § 9 c, stk. 3 (uledsagede min-
    dreårige).
    2.2.3.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    Det foreslås, at der indføres en 8 ugers klagefrist for klager
    over afslag på humanitær opholdstilladelse svarende til den,
    der gælder for klager til Udlændingenævnet.
    Det foreslås i den forbindelse, at der af hensyn til undskyl-
    delige fristoverskridelser samtidig indføres en mulighed for
    i særlige tilfælde at se bort fra en overskridelse af klagefri-
    sten. I vurderingen af, om der skal ses bort fra en overskri-
    delse af klagefristen kan f.eks. fristoverskridelsens længde,
    årsagen til fristoverskridelsen, afgørelsens betydning for
    klageren samt sandsynligheden for, at Flygtningenævnet gi-
    ver klageren medhold, inddrages. Det foreslås derfor, at
    Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndi-
    ger dertil, kan beslutte, at der skal dispenseres fra en over-
    skridelse af klagefristen.
    Det bemærkes, at en overskridelse af klagefristen ikke vil
    afskære en udlænding fra at søge om at få genoptaget sagen
    hos Udlændingestyrelsen.
    Det er i øvrigt forventningen, at langt de fleste af dem, der
    ansøger om humanitær opholdstilladelse, vil klage over et
    afslag. Der er ingen formkrav til klagen, som således kan
    indgives ved en mundtlig tilkendegivelse.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 (forslag til udlæn-
    dingelovens § 53 a, stk. 3), og bemærkningerne hertil.
    2.2.4. Begrænsning af klageadgang
    2.2.4.1. Gældende ret
    Afgørelser om humanitær opholdstilladelse træffes som
    nævnt i dag af justitsministeren og behandles kun i én in-
    stans.
    Efter udlændingelovens § 53 b, stk. 1, kan Udlændingesty-
    relsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp bestem-
    me, at en afgørelse i en asylsag ikke kan indbringes for
    Flygtningenævnet, hvis ansøgningen må anses for åbenbart
    grundløs (åbenbart grundløs procedure). En ansøgning vil
    f.eks. være åbenbart grundløs, hvis ansøgeren påberåber sig
    omstændigheder, der åbenbart ikke kan føre til meddelelse
    af asyl.
    Det følger endvidere af udlændingelovens § 53 b, stk. 3, 1.
    pkt., at Udlændingestyrelsen underretter Flygtningenævnet
    om afgørelser, som ikke har kunnet indbringes for nævnet,
    fordi Udlændingestyrelsen har behandlet sagen i åbenbart
    grundløs procedure. Flygtningenævnet kan i medfør af be-
    stemmelsens 2. pkt. bestemme, at bestemte grupper af sager
    skal kunne indbringes for nævnet (den såkaldte call-in befø-
    jelse).
    Ved siden af den lovbestemte call-in beføjelse vedrørende
    bestemte grupper af sager har Flygtningenævnet endvidere
    som den overordnede myndighed i asylsager en ulovbestemt
    adgang til at efterprøve Udlændingestyrelsens afgørelser i
    konkrete sager, der er endeligt afgjort af Udlændingestyrel-
    sen i åbenbart grundløs procedure, og som således ikke kan
    indbringes for nævnet.
    Udlændingestyrelsen underretning til Flygtningenævnet i
    medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 3, 1. pkt., sker ved,
    at Udlændingestyrelsen kvartalsvis udarbejder en skriftlig
    indberetning til Flygtningenævnet indeholdende information
    om de sager, der er behandlet i åbenbart grundløs procedure,
    jf. Flygtningenævnets 22. beretning (2013), side 130.
    På denne baggrund kan Flygtningenævnet vurdere, om næv-
    net finder grundlag for at gøre brug af call-in beføjelsen ef-
    ter udlændingelovens § 53 b, stk. 3, eller den ulovbestemte
    adgang til at efterprøve Udlændingestyrelsens afgørelser i
    konkrete sager, som ikke har kunnet indbringes for nævnet.
    2.2.4.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede
    ordning
    2.2.4.2.1. En ansøgning om humanitær opholdstilladelse er
    ofte den sidste udvej for udlændinge, som har fået afslag på
    asyl. Derfor er der i praksis også mange, som ansøger, selv
    om det er åbenbart, at de ikke vil kunne få humanitær op-
    holdstilladelse. Det gælder f.eks. ansøgere, som til deres
    asylsamtale i Udlændingestyrelsen oplyser, at de er sunde
    og raske, eller ansøgere, der lider af alvorlige sygdomme,
    men som kommer fra lande, hvor sundhedssystemet er så
    veludviklet, at det må lægges til grund, at der findes relevant
    sundhedsbehandling i hjemlandet.
    Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.2.1.2.1. indebærer den
    foreslåede kompetenceændring, at sager om humanitær op-
    holdstilladelse fremover behandles af Udlændingestyrelsen i
    10
    1. instans med klageadgang til Flygtningenævnet i lighed
    med, hvad der gælder for asylsager.
    Efter udlændingelovens § 53 b, stk. 1, kan Udlændingesty-
    relsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp som
    nævnt bestemme, at en afgørelse i en asylsag ikke kan ind-
    bringes for Flygtningenævnet, hvis ansøgningen må anses
    for åbenbart grundløs.
    Der bør efter Justitsministeriets opfattelse indføres en tilsva-
    rende mulighed for Udlændingestyrelsen til at afskære kla-
    geadgangen i sager om humanitær opholdstilladelse.
    Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i ud-
    lændingelovens § 53 b (som nyt stk. 3), hvorefter Udlændin-
    gestyrelsen kan bestemme, at en afgørelse om humanitær
    opholdstilladelse ikke kan indbringes for Flygtningenævnet,
    når ansøgningen må anses for åbenbart grundløs.
    Den foreslåede åbenbart grundløs procedure foreslås an-
    vendt i forhold to grupper af ansøgere.
    2.2.4.2.2. Den første gruppe angår ansøgere, der er sunde og
    raske eller har lidelser, der åbenbart ikke vil kunne medføre
    helbredsbetinget opholdstilladelse. Disse lidelser kan f.eks.
    være hovedpine, forhøjet blodtryk, rygsmerter. Det bemær-
    kes i den forbindelse, at det følger af forarbejderne til ud-
    lændingelovens § 9 b, at de lægelige oplysninger, som måtte
    indgå i sager om humanitær opholdstilladelse, lægges uprø-
    vet til grund, jf. Folketingstidende 2001-02 (2. samling), til-
    læg A, side 4015-4016. Det indebærer, at der ikke stilles
    spørgsmål ved f.eks. den diagnose, som ansøgeren har, eller
    den behandling, som ansøgeren modtager. Der foretages så-
    ledes ikke en sundhedsfaglig vurdering af oplysningerne,
    men alene en juridisk vurdering af, om den pågældende syg-
    dom ifølge praksis anses for meget alvorlig. Er sygdommen
    ikke meget alvorlig, vil behandlingsmulighederne ikke skul-
    le undersøges. Sager om humanitær opholdstilladelse adskil-
    ler sig således fra asylsager, hvor der skal foretages en vur-
    dering af ansøgernes egne forklaringer om asylmotivet.
    Dette vil også blive lagt til grund for behandling af sager ef-
    ter den foreslåede åbenbart grundløs procedure for ansøgere,
    der er sunde og raske eller alene har lidelser, der åbenbart
    ikke vil kunne føre til helbredsbetinget opholdstilladelse.
    Der vil således blive foretaget en vurdering af den enkelte
    ansøger svarende til den vurdering, der i dag foretages af Ju-
    stitsministeriet af en tilsvarende ansøgning.
    Hvis der efterfølgende fremkommer nye lægelige oplysnin-
    ger om f.eks. en alvorlig sygdom, vil ansøgeren kunne an-
    mode om genoptagelse af sagen i Udlændingestyrelsen og
    ved et eventuelt afslag få klageadgang til Flygtningenævnet.
    I modsætning til i asylsager finder Justitsministeriet derfor
    ikke, at denne gruppe af sager, hvor de lægelige oplysninger
    lægges uprøvet til grund, skal forelægges for Dansk Flygt-
    ningehjælp eller en anden organisation forud for Udlændin-
    gestyrelsens afgørelse herom.
    Det foreslås i stedet, at Udlændingestyrelsen underretter
    Flygtningenævnet om de sager om humanitær opholdstilla-
    delse, som styrelsen har anset som værende åbenbart grund-
    løse, og som derfor ikke kan indbringes for nævnet. Det
    foreslås endvidere, at Flygtningenævnet kan bestemme, at
    bestemte grupper af sager om humanitær opholdstilladelse
    skal kunne indbringes for nævnet i lighed med, hvad der
    gælder for asylsager, jf. udlændingelovens § 53 b, stk. 3, 2.
    pkt., der bliver stk. 4, 2. pkt.
    Det bemærkes, at den foreslåede kompetenceændring inde-
    bærer, at Flygtningenævnet bliver den overordnede myndig-
    hed i sager om humanitær opholdstilladelse, og at Flygtnin-
    genævnet løbende vil kunne følge Udlændingestyrelsens
    praksis i sager efter den foreslåede åbenbart grundløs pro-
    cedure. Flygtningenævnet vil endvidere have en ulovbe-
    stemt adgang til at efterprøve Udlændingestyrelsens afgørel-
    ser i konkrete sager om humanitær opholdstilladelse, der er
    afgjort i medfør af den foreslåede åbenbart grundløs proced-
    ure, og som derfor ikke kan indbringes for nævnet.
    Det forudsættes, at Udlændingestyrelsen i medfør af den
    foreslåede ændring af udlændingelovens § 53 b, stk. 3, der
    bliver stk. 4, i lighed med, hvad der gælder for asylsager, re-
    gelmæssigt udarbejder skriftlige indberetninger til Flygtnin-
    genævnet med informationer om de sager om humanitær op-
    holdstilladelse, som er endeligt afgjort af Udlændingestyrel-
    sen i den foreslåede åbenbart grundløs procedure.
    2.2.4.2.3. Den anden gruppe af sager, der foreslås behandlet
    i den foreslåede åbenbart grundløs procedure, er ansøgere,
    som kommer fra lande, hvor sundhedssystemet er så velud-
    viklet, at den nødvendige behandling må formodes at være
    til stede. Det drejer sig om udlændinge, der er statsborgere i
    et af følgende lande: alle EU-lande, Norge, Island, Schweiz,
    Liechtenstein, USA, Canada, Japan, Australien eller New
    Zealand.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16 og nr. 17 (forslag til
    udlændingelovens § 53 b, stk. 3, og ændringen i den gæl-
    dende stk. 3, der bliver stk. 4), og bemærkningerne hertil.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    De foreslåede ændringer om at overføre kompetencen til at
    træffe afgørelse i sager om humanitær opholdstilladelse
    medfører, at der overføres bevilling fra Justitsministeriet til
    Udlændingestyrelsen. I 2015 overføres der en bevilling på
    ca. 1 mio. kr. fra Justitsministeriet til Udlændingestyrelsen.
    Overførelsen optages på forslag til lov om tillægsbevilling
    for 2015. I 2016 og frem overføres en bevilling på ca. 3 mio.
    kr. fra Justitsministeriet til Udlændingestyrelsen. Konse-
    kvenserne indarbejdes på forslag til finanslov for 2016.
    Den foreslåede etablering af klageadgang til Flygtningenæv-
    net vil medføre merudgifter til vederlæggelse i nævnet og
    sagsbehandling mv. i nævnets sekretariat. Etableringen vil
    ikke have økonomiske konsekvenser i 2015. Merudgifterne
    forbundet med klageadgangen i 2016 og frem skønnes sam-
    11
    let at udgøre ca. 4 mio. kr. årligt. Disse udgifter vil kunne
    afholdes inden for Flygtningenævnets, herunder sekretaria-
    tets, nuværende økonomiske rammer på finansloven for
    2015.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet mv.
    Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet mv.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget indebærer, at der indføres mulighed for at få et
    afslag på humanitær opholdstilladelse, et afslag på forlæn-
    gelse af humanitær opholdstilladelse og en inddragelse af
    humanitær opholdstilladelse prøvet i to instanser, idet Ud-
    lændingestyrelsens afgørelser vil kunne påklages til Flygt-
    ningenævnet. Lovforslaget indebærer endvidere, at en an-
    søgning om humanitær opholdstilladelse og en ansøgning
    om asyl kan indgives til samme myndighed.
    Lovforslaget indebærer desuden, at der ikke er adgang til at
    klage til Folketingets Ombudsmand over en afgørelse om
    humanitær opholdstilladelse, hvis afgørelsen er truffet af
    Flygtningenævnet. Der vil fortsat være mulighed for at kla-
    ge til Folketingets Ombudsmand over afgørelser truffet af
    Udlændingestyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmel-
    se i udlændingelovens § 53 b, stk. 3.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. marts 2015
    til den 22. april 2015 været sendt i høring hos følgende myn-
    digheder og organisationer mv.:
    3F, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amne-
    sty International, Asylret, Børnerådet, Børns Vilkår, Bedste-
    forældre for Asyl, Centralorganisationernes Fællesudvalg
    CFU, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Rederifor-
    ening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgi-
    verforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Psykiatrisk Sel-
    skab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverfor-
    ening, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet,
    Den Almindelige Danske Lægeforening, Den Danske Dom-
    merforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneske-
    rettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale
    Handicapråd, DIGNITY – Dansk Institut Mod Tortur, Do-
    kumentations- og Rådgivningscentret om Racediskriminati-
    on, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Fi-
    nansrådet, Flygtningenævnet, Flygtninge Under Jorden (Re-
    fugees Welcome), Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
    Færøernes Landsstyre, Grønlands Landsstyre (Naalakkersui-
    sut), HK/Danmark, Indvandrermedicinsk Klinik, Indvan-
    drerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia,
    Kirkernes Integrationstjeneste, Knud Vilby (på vegne af
    Fredsfonden), KL, Landsforeningen Adoption & Samfund,
    Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation
    af kvindekrisecentre (LOKK), Præsidenten for Vestre
    Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, PTU – Livet efter
    ulykken, RCT – Rehabiliterings- og Forskningscentret for
    Torturofre, Red Barnet, Retslægerådet, Retspolitisk For-
    ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
    Røde Kors Asylkontoret, Røde Kors Landskontoret, Rådet
    for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekon-
    ventionen, Samtlige byretter, SOS mod Racisme, Udlændin-
    gestyrelsen, Udlændingenævnet, UNHCR, Ægteskab Uden
    Grænser.
    12
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/
    mindreudgifter
    Negative konsekvenser/
    merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat, kom-
    muner og regioner
    Ingen Klageadgang til Flygtningenævnet vil i
    2016 og frem medføre merudgifter på ca.
    4 mio. kr. årligt. Merudgifterne finansie-
    res inden for Flygtningenævnets, herun-
    der sekretariatets, nuværende økonomiske
    rammer.
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen af betydning Ingen af betydning
    Økonomiske konsekvenser for erhvervsli-
    vet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for borger-
    ne
    Lovforslaget indebærer, at der indføres
    mulighed for at få et afslag på humanitær
    opholdstilladelse, et afslag på forlængelse
    af humanitær opholdstilladelse og en ind-
    dragelse af humanitær opholdstilladelse
    prøvet i to instanser, idet Udlændingesty-
    relsens afgørelser vil kunne påklages til
    Flygtningenævnet. Lovforslaget indebæ-
    rer endvidere, at en ansøgning om huma-
    nitær opholdstilladelse og en ansøgning
    om asyl kan indgives til samme myndig-
    hed.
    Lovforslaget indebærer, at der ikke er ad-
    gang til at klage til Folketingets Ombuds-
    mand over en afgørelse om humanitær
    opholdstilladelse, hvis afgørelsen er truf-
    fet af Flygtningenævnet. Der vil fortsat
    være mulighed for at klage til Folketin-
    gets Ombudsmand over afgørelser truffet
    af Udlændingestyrelsen i medfør af den
    foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
    vens § 53 b, stk. 3.
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det følger af udlændingelovens § 9 b, stk. 2, 2. pkt., at Ju-
    stitsministeriet i sager om humanitær opholdstilladelse kan
    indhente de akter, der er indgået i ansøgerens asylsag fra
    Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet uden ansøgerens
    samtykke. Ministeriet kan endvidere til brug for sagen ind-
    hente helbredsoplysninger fra indkvarteringsoperatøren og
    Udlændingestyrelsen.
    Den foreslåede ændring af bestemmelsen i udlændingelo-
    vens § 9 b, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at Udlændingestyrelsen
    og Flygtningenævnet uden ansøgerens samtykke vil kunne
    indhente de akter, der er indgået i ansøgerens asylsag efter
    udlændingelovens § 7, samt eventuelle helbredsoplysninger
    om ansøgeren fra indkvarteringsoperatøren eller Udlændin-
    gestyrelsen.
    Forslaget indebærer bl.a., at Flygtningenævnet vil kunne
    indhente de akter, der er indgået i Udlændingestyrelsens be-
    handling af en ansøgers asylsag. Forslaget indebærer endvi-
    dere bl.a., at Udlændingestyrelsen vil kunne indhente akter,
    der er indgået i Flygtningenævnets behandling af en ansø-
    gers asylsag.
    Forslaget er en konsekvens af den foreslåede overførsel af
    kompetencen til at behandle sager om humanitær opholdstil-
    ladelse fra justitsministeren til Udlændingestyrelsen med
    klageadgang til Flygtningenævnet.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.2.1.2.
    Til nr. 2
    Det følger af udlændingelovens § 9 b, stk. 1, at der efter an-
    søgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding, der
    uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde befinder sig i
    en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær ka-
    rakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
    13
    I praksis er udlændinges helbredsforhold kerneområdet for
    bestemmelsens anvendelsesområde.
    Efter praksis kan der meddeles helbredsbetinget humanitær
    opholdstilladelse, hvis en ansøger lider af en meget alvorlig
    fysisk eller psykisk sygdom (sygdomskriteriet), som ansøge-
    ren ikke kan modtage behandling for i hjemlandet (kriteriet
    om fravær af behandlingsmuligheder i hjemlandet).
    Meget alvorlig psykisk sygdom vil som udgangspunkt fort-
    sat være psykiske lidelser med psykose, herunder bl.a. ski-
    zofreni og paranoid psykose, men også andre diagnoser,
    som kan sidestilles med en psykotisk tilstand, vil være om-
    fattet. For så vidt angår meget alvorlig fysisk sygdom vil det
    fortsat kunne være f.eks. AIDS, kræft i terminalstadiet, insu-
    linkrævende diabetes og visse alvorlige hjertesygdomme,
    nyresygdomme, tarmsygdomme og blodsygdomme. Der
    henvises i øvrigt til Justitsministeriets redegørelse for prak-
    sis for meddelelse af humanitær opholdstilladelse og mini-
    steriets praksisnotat fra 1. august 2010.
    Det er efter praksis en betingelse for at meddele helbredsbe-
    tinget humanitær opholdstilladelse, at den meget alvorlige
    fysiske eller psykiske sygdom, ansøgeren lider af, aktuelt er
    behandlingskrævende. Hvis ansøgeren ikke modtager be-
    handling for sin meget alvorlige sygdom, vil der derfor som
    udgangspunkt blive meddelt afslag på helbredsbetinget hu-
    manitær opholdstilladelse. Tilsvarende gælder, hvis ansøge-
    ren modtager behandling for sin meget alvorlige sygdom,
    men et eventuelt behandlingsophør ikke vil have negativ
    indvirkning på ansøgerens helbredsmæssige situation. Dette
    skyldes, at ansøgerens sygdom i sådanne tilfælde ikke anses
    for behandlingskrævende.
    Anderledes forholder det sig i situationer, hvor en ansøger
    lider af en behandlingskrævende meget alvorlig fysisk eller
    psykisk sygdom og her i landet er i medicinsk behandling i
    et sådant omfang, at den pågældende ikke aktuelt har aktive
    symptomer på sin underliggende meget alvorlige sygdom. I
    disse tilfælde anses sygdomskriteriet for opfyldt.
    Som eksempel på en sådan situation kan nævnes tilfælde,
    hvor en ansøger lider af en meget alvorlig hjertesygdom, der
    medfører hjerteanfald med døden til følge, hvis den pågæl-
    dende ikke får medicinsk behandling. Som et andet eksem-
    pel kan nævnes tilfælde, hvor en ansøger lider af en psyko-
    se, men ikke for tiden udviser psykotisk adfærd, idet den på-
    gældende modtager antipsykotisk medicinsk behandling.
    I sådanne situationer vil sygdomskriteriet anses for at være
    opfyldt, og det vil afhænge af behandlingsmulighederne i
    hjemlandet, om der kan meddeles humanitær opholdstilla-
    delse.
    I forhold hertil vil det fortsat ikke være en betingelse, at den
    behandling, som er tilgængelig i hjemlandet, er af samme
    karakter som den behandling, der tilbydes i det danske sund-
    hedsvæsen, så længe der foreligger oplysninger fra hjemlan-
    dets sundhedsmyndigheder eller andre relevante aktører om,
    at den pågældende sygdom rent faktisk kan behandles i
    hjemlandet. Der henvises i den forbindelse til ministeriets
    praksisnotat fra 1. august 2010, s. 8.
    Det er således fast praksis, at der ikke stilles krav om, at be-
    handlingen i hjemlandet har samme standard som behand-
    lingen i Danmark. Heri ligger bl.a., at der ikke stilles krav
    om, at det skal være muligt at modtage behandling med den
    nyeste og bedste medicin i hjemlandet. Afgørende er, om
    der er medicin tilgængelig, som kan bruges til at behandle
    den pågældende sygdom med.
    Den faste praksis betyder f.eks., at der ikke stilles krav om
    at modtage behandling med et specifikt præparat, som ikke
    er tilgængeligt, hvis et andet præparat, der er tilgængeligt,
    kan opfylde behandlingsbehovet. Det vil i den forbindelse
    normalt være uden betydning, at et eventuelt erstatningspræ-
    parat har en anden bivirkningsprofil end det præparat, ansø-
    geren er i behandling med, medmindre der konkret er tale
    om meget alvorlige bivirkninger. Som eksempler på bivirk-
    ninger, der normalt ikke anses for alvorlige, kan nævnes
    træthed, tilvænning, vægtøgning mv. Derfor vil der også i de
    situationer, hvor den behandling, som den pågældende får
    her i Danmark, ikke er tilgængelig i hjemlandet, fortsat skul-
    le spørges ind til, om denne behandling kan erstattes med en
    anden behandling og en lægelig begrundelse herfor. Dette
    vil f.eks. kunne ske ved at anmode om lægelige oplysninger
    om, hvorvidt ansøgeren vil kunne blive behandlet med den
    medicin, som efter det oplyste er tilgængelig i hjemlandet.
    Sagen vil ikke være fuldt oplyst, hvis der ikke fremlægges
    oplysninger herom, jf. udlændingelovens § 9 b, stk. 3, der
    bliver til stk. 4.
    Hvis den behandling, som ansøgeren modtager eller en
    eventuel anden behandling, der kan opfylde behovet, ikke er
    tilgængelig i hjemlandet, vil kriteriet om fravær af behand-
    lingsmuligheder normalt blive anset for opfyldt.
    Det vil fortsat også normalt være uden betydning for medde-
    lelse af en helbredsbetinget opholdstilladelse efter udlændin-
    gelovens § 9 b, stk. 1, om en given behandling alene er til-
    gængelig i f.eks. privat regi mod egenbetaling, ligesom
    egenbetalingens størrelse som udgangspunkt er uden betyd-
    ning.
    I de situationer, hvor en ansøger opfylder sygdomskriteriet
    og er døende med forventet kort levetid, undersøges det nor-
    malt ikke, om kriteriet om fravær af behandlingsmuligheder
    i hjemlandet er opfyldt.
    Tilsvarende vil det normalt også være uden betydning, at be-
    handlingen ikke er tilgængelig i det område, ansøgeren
    kommer fra, så længe der foreligger oplysninger om, at den
    er tilgængelig et sted i hjemlandet.
    Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændin-
    gelovens § 9 b (som nyt stk. 3), hvor det fremgår, at hel-
    bredsbetinget opholdstilladelse er betinget af, at udlændin-
    gen lider af en meget alvorlig behandlingskrævende sygdom
    (sygdomskriteriet) og ikke kan få den nødvendige behand-
    ling herfor i sit hjemland (kriteriet om fravær af behand-
    14
    lingsmuligheder i hjemlandet). Vurderingen af, om en given
    behandlingskrævende sygdom er meget alvorlig, og om den
    nødvendige behandling i hjemlandet må anses for tilgænge-
    lig, vil bero på et skøn.
    Den foreslåede bestemmelse indebærer en udtrykkelig lov-
    fæstelse af de betingelser, der efter praksis kræves opfyldt,
    for at der kan meddeles helbredsbetinget humanitær op-
    holdstilladelse.
    Der tilsigtes med den foreslåede bestemmelse ikke nogen
    ændring af sygdomskriteriet, som derfor forudsættes videre-
    ført i overensstemmelse med den gældende praksis.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.1.1.1.2 og 2.1.1.2.1.
    Til nr. 3
    Efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 33,
    stk. 6, 1. pkt., har det ikke opsættende virkning med hensyn
    til udrejsefristen, hvis en afgørelse truffet af Udlændingesty-
    relsen i medfør af § 53 b, stk. 1 (åbenbart grundløs asylan-
    søgning), indbringes for Folketingets Ombudsmand.
    Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 33, stk. 6, 1.
    pkt., indebærer, at en indbringelse af Udlændingestyrelsens
    afgørelser efter den foreslåede § 53 b, stk. 3 (åbenbart
    grundløs ansøgning om humanitær opholdstilladelse), for
    Folketingets Ombudsmand, på samme måde som indbrin-
    gelse af Udlændingestyrelsens afgørelser efter den gældende
    bestemmelse i § 53 b, stk. 1, ikke skal have opsættende virk-
    ning med hensyn til en fastsat udrejsefrist.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.2.2.
    Til nr. 4
    Det foreslås at ophæve udlændingelovens § 33, stk. 6, 2.
    pkt., hvorefter indbringelse af afgørelser truffet af justitsmi-
    nisteren i medfør af udlændingelovens § 9 b for Folketingets
    Ombudsmand, som udgangspunkt ikke har opsættende virk-
    ning med hensyn til udrejsefristen.
    Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i for-
    hold til kompetencen til at behandle sager om humanitær
    opholdstilladelse, der overføres fra justitsministeren til Ud-
    lændingestyrelsen med klageadgang til Flygtningenævnet.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.2.1. og pkt. 2.2.2.
    Til nr. 5
    Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 1, at afgørelser ef-
    ter udlændingeloven træffes af Udlændingestyrelsen med de
    undtagelser, som fremgår af stk. 2-5, og af § 4 d, stk. 3 og 4,
    § 9, stk. 22, 23 og 31-33, §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk.
    2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58 d, 2.
    pkt.
    Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 46, stk. 1, er
    en konsekvens som følge af den foreslåede ophævelse af ud-
    lændingelovens § 46, stk. 3 og 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.2.1.
    Til nr. 6
    Det foreslås at ophæve udlændingelovens § 46, stk. 3, hvor-
    efter afgørelser efter § 9 b, afgørelser vedrørende forlængel-
    se og inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9 b og
    afgørelser efter § 33, stk. 4, træffes af justitsministeren.
    Det foreslås endvidere at ophæve udlændingelovens § 46,
    stk. 7, hvorefter afgørelser om tidsubegrænset opholdstilla-
    delse til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 b træf-
    fes af Udlændingestyrelsen, efter at justitsministeren har
    truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladel-
    sen fortsat er til stede.
    Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i for-
    hold til kompetencen til at behandle sager om humanitær
    opholdstilladelse, der overføres fra justitsministeren til Ud-
    lændingestyrelsen med klageadgang til Flygtningenævnet.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.2.1.
    Til nr. 7
    Efter udlændingelovens § 52 b, stk. 1, nr. 12, kan afgørelser
    vedrørende bortfald af en opholdstilladelse indbringes for
    Udlændingenævnet, hvis opholdstilladelsen er bortfaldet i
    medfør af udlændingelovens § 21 b, medmindre opholdstil-
    ladelsen er meddelt efter udlændingelovens § 7 eller § 8, stk.
    1 eller 2.
    Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 52 b, stk. 1,
    nr. 12, indebærer, at en afgørelse, som Udlændingestyrelsen
    har truffet vedrørende bortfald i medfør af udlændingelo-
    vens § 21 b af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 b, stk.
    1, ikke kan indbringes for Udlændingenævnet.
    Forslaget er en konsekvens som følge af den foreslåede be-
    stemmelse i udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 6, hvorefter
    Flygtningenævnet har kompetencen til at behandle klager
    over Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstil-
    ladelse meddelt efter § 9 b er bortfaldet, jf. §§ 17, 17 a og 21
    b.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.2.1.
    Til nr. 8, nr. 9 og nr. 19
    Efter udlændingelovens § 53, stk. 6, behandles sager i Flygt-
    ningenævnet af formanden eller en næstformand, en advo-
    kat, et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, et
    medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departe-
    ment, og et medlem, der gør tjeneste i Justitsministeriets de-
    15
    partement. Dette gælder dog ikke for så vidt angår sager, der
    er omfattet af § 53, stk. stk. 8-12, som behandles af forman-
    den eller næstformanden alene.
    Efter udlændingelovens § 56, stk. 1, henviser Flygtningen-
    ævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, en
    sag til behandling efter § 53, stk. 6 eller 8-12.
    Det følger af udlændingelovens § 56, stk. 3, at sager, som er
    henvist til behandling efter § 53, stk. 8-12, behandles på
    skriftligt grundlag.
    Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændin-
    gelovens § 53, stk. 9, hvorefter sager om humanitær op-
    holdstilladelse i Flygtningenævnet behandles af nævnets for-
    mand eller en næstformand alene, jf. bestemmelsens 1. pkt.
    Formanden eller næstformanden vil dog i helt særlige tilfæl-
    de i medfør af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
    vens § 53, stk. 9, kunne henvise sagen til behandling i det
    samlede nævn, jf. bestemmelsens 2. pkt., jf. § 53, stk. 6. Det
    kan navnlig være relevant i sager, der giver anledning til ju-
    ridisk fortolkningstvivl, eller sager, som har en mere kom-
    pliceret eller principiel karakter.
    Det foreslås endvidere, at sager om humanitær opholdstilla-
    delse som udgangspunkt bliver behandlet på skriftligt
    grundlag svarende til den gældende ordning. Dette vil gælde
    sager, der behandles af formanden eller af næstformanden
    alene. Dette vil endvidere gælde sager, der henvises til be-
    handling i det samlede nævn.
    Helt undtagelsesvis kan væsentlige principielle spørgsmål
    og nødvendigheden af, at udlændingen afgiver mundtlig for-
    klaring, gøre det påkrævet, at sagen behandles mundtligt. I
    sådanne tilfælde vil Flygtningenævnets formand eller den,
    formanden bemyndiger dertil, i forbindelse med, at sagen
    henvises til behandling i det samlede Flygtningenævn, kun-
    ne henvise sagen til mundtlig behandling.
    Der henvises til de foreslåede ændringer af udlændingelo-
    vens § 56, stk. 3, 1. og 2. pkt., og den foreslåede bestemmel-
    se i udlændingelovens § 53, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr.
    8, nr. 9 og nr. 19.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.2.1.2.2.
    Til nr. 10
    Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 53 a, stk. 1,
    er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i udlændin-
    gelovens § 53 b, stk. 3, hvorefter Udlændingestyrelsen kan
    bestemme, at en afgørelse om humanitær opholdstilladelse
    ikke kan påklages til Flygtningenævnet, når ansøgningen må
    anses som åbenbart grundløs.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14 (forslag til udlæn-
    dingelovens § 53 b, stk. 3), og bemærkninger hertil, samt
    lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.4.
    Til nr. 11
    De foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 53 a, stk.
    1, nr. 4-6, fastslår Flygtningenævnets kompetence i sager
    om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b.
    Efter den foreslåede bestemmelse i § 53 a, stk. 1, nr. 4, kan
    der for Flygtningenævnet indbringes klager over afslag på
    ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 b.
    Flygtningenævnet kan endvidere efter den foreslåede be-
    stemmelse i § 53 a, stk. 1, nr. 5, behandle klager over afslag
    på ansøgninger om forlængelse af en opholdstilladelse efter
    § 9 b, ligesom der kan indbringes klager over afgørelser om
    inddragelse af sådanne opholdstilladelser, jf. § 11, stk. 2, og
    § 19. Derimod vil Flygtningenævnet ikke kunne behandle
    klager over afslag på ansøgninger om tidsubegrænset op-
    holdstilladelse, jf. § 11. Disse vil skulle indbringes for Ud-
    lændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 1, nr. 4.
    Endelig vil Flygtningenævnet efter den foreslåede bestem-
    melse i § 53 a, stk. 1, nr. 6, kunne behandle klager over Ud-
    lændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse
    meddelt efter § 9 b er bortfaldet, jf. §§ 17, 17 a eller 21 b.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.2.1.
    Til nr. 12 og 13
    Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 4, at en ansøgning
    om humanitær opholdstilladelse ikke har opsættende virk-
    ning, medmindre ganske særlige grunde taler derfor. Afgø-
    relse herom træffes i dag af justitsministeren, jf. udlændin-
    gelovens § 46, stk. 3, men vil i medfør af den foreslåede
    kompetenceændring i forhold til sager om humanitær op-
    holdstilladelse, fremover blive truffet af Udlændingestyrel-
    sen, når sagen behandles i første instans, jf. udlændingelo-
    vens § 46, stk. 1.
    Efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 53 a,
    stk. 1, nr. 4-6, vil Udlændingestyrelsens afslag på humanitær
    opholdstilladelse, afslag på forlængelse og inddragelse af
    humanitær opholdstilladelse fremover kunne påklages til
    Flygtningenævnet.
    Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 53
    a, stk. 2, 6.-7. pkt., samt den foreslåede ændring af 5. pkt.,
    tillægges en klage over Udlændingestyrelsens afslag på hu-
    manitær opholdstilladelse, et afslag på forlængelse og ind-
    dragelse af humanitær opholdstilladelse ikke opsættende
    virkning med hensyn til udrejsefristen, medmindre ganske
    særlige grunde taler derfor.
    Ganske særlige grunde i klagesager vil i lighed med den
    gældende bestemmelse i udlændingelovens § 33, stk. 7,
    foreligge, hvis der er konkret grund til at antage, at klagen
    vil kunne føre til en ændret vurdering af den tidligere trufne
    afgørelse. Ubegrundede klager, der ikke indeholder nye op-
    lysninger eller synspunkter i forhold til den tidligere trufne
    16
    afgørelse, skal således ikke tillægges opsættende virkning.
    Dette gælder også i tilfælde, hvor ansøgeren bebuder at ville
    fremkomme med supplerende oplysninger og anbringender i
    et senere indlæg.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.2.1 og 2.2.2.
    Til nr. 14
    Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 53 a, stk.
    3, fastsætter en frist for klage over Udlændingestyrelsens af-
    gørelser i sager om humanitær opholdstilladelse på 8 uger.
    Af hensyn til undskyldelige fristoverskridelser foreslås det,
    at der samtidig indføres en mulighed for i særlige tilfælde at
    se bort fra en overskridelse af klagefristen. I vurderingen af,
    om der skal ses bort fra en overskridelse af klagefristen kan
    f.eks. fristoverskridelsens længde, årsagen til fristoverskri-
    delsen, afgørelsens betydning for klageren samt sandsynlig-
    heden for, at Flygtningenævnet giver klageren medhold,
    inddrages. Det foreslås, at Flygtningenævnets formand eller
    den, formanden bemyndiger dertil, kan beslutte, at der skal
    dispenseres fra en overskridelse af klagefristen.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.2.3.2.
    Til nr. 15
    Efter udlændingelovens § 53 a, stk. 3, skal Udlændingesty-
    relsens afgørelser om asyl mv. indeholde oplysning om de
    bestemmelser om klage, opsættende virkning mv., der frem-
    går af udlændingelovens § 53 a, stk. 1 og stk. 2.
    Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 53 a, stk. 3,
    der bliver stk. 4, indebærer en tilsvarende oplysningspligt i
    forhold til Udlændingestyrelsens afgørelser om humanitær
    opholdstilladelse.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.2.2. og 2.2.3.
    Til nr. 16 og 17
    Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 53 b, stk.
    3, fastslår, at Udlændingestyrelsen kan bestemme, at afgø-
    relsen i en sag om humanitær opholdstilladelse ikke kan ind-
    bringes for Flygtningenævnet, når ansøgningen må anses for
    åbenbart grundløs.
    En ansøgning vil f.eks. være åbenbart grundløs, hvis ansø-
    geren påberåber sig omstændigheder, der åbenbart ikke kan
    føre til meddelelse af humanitær opholdstilladelse.
    I sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse vil
    dette for det første være tilfældet, hvis ansøgeren er sund og
    rask eller lider sygdomme, der efter praksis åbenbart ikke
    kan føre til meddelelse af helbredsbetinget humanitær op-
    holdstilladelse, som f.eks. hovedpine, forhøjet blodtryk,
    rygsmerter mv.
    Det vil for det andet være tilfældet i sager om helbredsbetin-
    get humanitær opholdstilladelse, hvor der er tale om ansøge-
    re, der kommer fra lande, hvor sundhedssystemet er så vel-
    udviklet, at det må lægges til grund, at der findes relevant
    sundhedsbehandling i hjemlandet. Det drejer sig om udlæn-
    dinge, der er statsborgere i et af følgende lande: alle EU-lan-
    de, Norge, Island, Schweiz, Liechtenstein, USA, Canada, Ja-
    pan, Australien eller New Zealand.
    Den foreslåede ændring til bestemmelsen i udlændingelo-
    vens § 53 b, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt. indebæ-
    rer, at Udlændingestyrelsen skal underrette Flygtningenæv-
    net om afslag på ansøgninger om humanitær opholdstilladel-
    se, som styrelsen har anset som åbenbart grundløse i medfør
    af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 53 b,
    stk. 3. Flygtningenævnet vil, ligesom det er tilfældet for af-
    gørelser om asyl, der ikke har kunnet indbringes for nævnet
    i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, jf. § 53 b, stk.
    3, 2. pkt., kunne bestemme, at bestemte grupper af sager
    skal kunne indbringes for nævnet.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.2.4.
    Til nr. 18
    Det følger af udlændingelovens § 55, stk. 1, at Flygtningen-
    ævnet om fornødent kan beskikke en advokat for udlændin-
    gen, medmindre denne selv har antaget en sådan. Dette gæl-
    der dog ikke i sager om afvisning eller overførsel efter reg-
    lerne i kapitel 5 a eller 5 b, medmindre sagen er henvist til
    behandling i det samlede nævn i medfør af udlændingelo-
    vens § 56, stk. 1, jf. § 55, stk. 5.
    Den foreslåede ændring af udlændingelovens § 55, stk. 5,
    indebærer, at der som udgangspunkt heller ikke beskikkes
    en advokat for udlændingen under Flygtningenævnets be-
    handling af sager om humanitær opholdstilladelse.
    Udlændingen vil fortsat – således som det ofte er tilfældet i
    dag – for egen regning kunne lade sig repræsentere af andre,
    herunder en advokat. Flygtningenævnet vil dog i sager, der
    er henvist til behandling i det samlede nævn, kunne beskik-
    ke en advokat for udlændingen, hvis dette vurderes at være
    nødvendigt.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk-
    ninger, pkt. 2.2.1.2.
    Til § 2
    Lovforslagets § 2, stk. 1, fastslår, at loven træder i kraft den
    1. oktober 2015.
    Det foreslås i stk. 2, at verserende sager om opholdstilladel-
    se efter udlændingelovens § 9 b, der er under behandling i
    Justitsministeriet på tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal
    overføres til videre behandling i Udlændingestyrelsen. Be-
    stemmelsen indebærer, at sager om humanitær opholdstilla-
    delse, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden verserer i
    17
    Justitsministeriet, vil blive færdigbehandlet af Udlændinge-
    styrelsen, og at der for disse sager vil være klageadgang til
    Flygtningenævnet, medmindre at styrelsen finder, at sagen
    er omfattet af den foreslåede procedure for åbenbart grund-
    løse ansøgninger. Den foreslåede bestemmelse vil også om-
    fatte sager vedrørende forlængelse og inddragelse af en op-
    holdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 b samt
    anmodninger om genoptagelse af sager om humanitær op-
    holdstilladelse.
    Afgørelser efter § 9 b, der er truffet af Justitsministeriet in-
    den lovens ikrafttræden, vil ikke kunne påklages til Flygt-
    ningenævnet. En ansøgning om genoptagelse af en afgørel-
    se, der er truffet af justitsministeren inden lovens ikrafttræ-
    den, vil skulle indgives til Udlændingestyrelsen. Meddeler
    Udlændingestyrelsen herefter afslag på humanitær opholds-
    tilladelse, vil afslaget kunne påklages til Flygtningenævnet.
    Til § 3
    Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og in-
    debærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
    Dog kan loven ved kongelig anordning helt eller delvist sæt-
    tes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
    de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
    18
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1021 af 19. september 2014, som ændret ved lov
    nr. 153 af 18. februar 2015, lov nr. 176 af 24. fe-
    bruar 2015 og lov nr. 271 af 25. marts 2015, fore-
    tages følgende ændringer:
    § 9 b. (Udelades)
    Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse ef-
    ter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge,
    som opholder sig her i landet, og som er re-
    gistrerede som asylansøgere efter § 48 e, stk.
    2. Ved behandlingen af en ansøgning om op-
    holdstilladelse efter stk. 1 kan Justitsministe-
    riet uden ansøgerens samtykke indhente de
    akter, der er indgået i sagen om opholdstilla-
    delse til ansøgeren efter § 7, fra Udlændinge-
    styrelsen eller Flygtningenævnet samt ind-
    hente helbredsoplysninger om ansøgeren fra
    indkvarteringsoperatøren og Udlændingesty-
    relsen.
    1. I § 9 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »Justitsministeri-
    et« til: »Udlændingestyrelsen og Flygtningenæv-
    net«, og »fra Udlændingestyrelsen eller Flygtnin-
    genævnet« udgår.
    2. I § 9 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Helbredsbetinget opholdstilladelse efter
    stk. 1 er betinget af, at udlændingen lider af en
    meget alvorlig behandlingskrævende sygdom og
    ikke kan få den nødvendige behandling herfor i
    sit hjemland.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
    Stk. 3. Helbredsbetinget opholdstilladelse
    efter stk. 1 er betinget af, at udlændingen
    fremlægger nødvendig dokumentation for si-
    ne helbredsforhold.
    § 33. (Udelades)
    Stk. 2-5. (Udelades)
    Stk. 6. Hvis en afgørelse truffet af Udlæn-
    dingestyrelsen efter § 53 b, stk. 1, indbringes
    for Folketingets Ombudsmand, har dette ikke
    opsættende virkning med hensyn til udrejse-
    fristen. Indbringes en afgørelse truffet af ju-
    3. I § 33, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »truffet af
    Udlændingestyrelsen efter § 53 b, stk. 1«: »eller
    3«.
    4. § 33, stk. 6, 2. pkt., ophæves.
    19
    stitsministeren efter § 9 b for Folketingets
    Ombudsmand, har dette ikke opsættende
    virkning med hensyn til udrejsefristen, hvis
    indbringelsen må anses for åbenlyst ube-
    grundet eller indbringelsen ikke sker i til-
    knytning til meddelelsen af afslaget på op-
    holdstilladelse efter § 9 b.
    Stk. 8-15. (Udelades)
    § 46. Afgørelser efter denne lov træffes med
    de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5, og af
    § 4 d, stk. 3 og 4, § 9, stk. 22, 23 og 31-33,
    §§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk. 2, 2. pkt.,
    § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og § 58 j, jf. dog § 58
    d, 2. pkt., af Udlændingestyrelsen.
    5. I § 46, stk. 1, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-4«.
    Stk. 2. (Udelades)
    Stk. 3. Afgørelser efter § 9 b, afgørelser ve-
    drørende forlængelse og inddragelse af op-
    holdstilladelse meddelt efter § 9 b og afgø-
    relser efter § 33, stk. 4, træffes af justitsmini-
    steren.
    6. § 46, stk. 3 og 7, ophæves.
    Stk. 4-6. (Udelades)
    Stk. 7. Afgørelser om tidsubegrænset op-
    holdstilladelse, jf. § 11, stk. 3-7, 10, 12 og
    14, til udlændinge med opholdstilladelse ef-
    ter § 9 b træffes af Udlændingestyrelsen, ef-
    ter at justitsministeren har truffet afgørelse
    om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladel-
    sen fortsat er til stede.
    § 52 b. For Udlændingenævnet kan indbrin-
    ges klager over følgende afgørelser, som Ud-
    lændingestyrelsen har truffet:
    Nr. 1-11. (Udelades)
    12) Afgørelser efter § 21 b, medmindre ud-
    lændingen er meddelt opholdstilladelse
    efter udlændingelovens § 7 eller § 8,
    stk. 1 eller 2.
    7. I § 52 b, stk. 1, nr. 12, ændres »§ 7 eller § 8,
    stk. 1 eller 2« til »§ 7, § 8, stk. 1 eller 2, eller § 9
    b, stk. 1«.
    § 53. (Udelades)
    Stk. 2-5. (Udelades)
    Stk. 6. Ved Flygtningenævnets behandling
    af en sag medvirker formanden eller en næst-
    formand, en advokat, et medlem, der indstil-
    les af Dansk Flygtningehjælp, et medlem,
    der gør tjeneste i Udenrigsministeriets depar-
    tement, og et medlem, der gør tjeneste i Ju-
    8. I § 53, stk. 6, og § 56, stk. 1 og 3, 1. pkt., æn-
    dres »8-12« til: »8-13«.
    20
    stitsministeriets departement, jf. dog stk.
    8-12.
    Stk. 7-14. (Udelades) 9. I § 53 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
    »Stk. 9. Sager vedrørende afslag på opholdstil-
    ladelse efter § 9 b, afslag på forlængelse af op-
    holdstilladelse samt inddragelse af opholdstilla-
    delse, der er givet efter § 9 b, behandles af for-
    manden eller en næstformand alene. En sag efter
    1. pkt. kan i helt særlige tilfælde henvises til be-
    handling efter stk. 6.«
    Stk. 9-14 bliver herefter stk. 10-15.
    § 53 a. For Flygtningenævnet kan indbringes
    klager over afgørelser, som Udlændingesty-
    relsen har truffet om følgende spørgsmål, jf.
    dog § 53 b, stk. 1:
    10. I § 53 a, stk. 1, indsættes efter »jf. dog § 53 b,
    stk. 1«: »og 3«.
    1) Afvisning eller overførsel efter reglerne i
    kapitel 5 a eller 5 b.
    2) Nægtelse af opholdstilladelse til en ud-
    lænding, der påberåber sig at være om-
    fattet af § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og i
    den forbindelse udsendelse efter § 32 a.
    3) Bortfald efter §§ 17, 17 a og 21 b og ind-
    dragelse efter §§ 19 eller 20 af en op-
    holdstilladelse, der er givet efter § 7 eller
    § 8, stk. 1 eller 2, og i den forbindelse
    udsendelse efter § 32 a.
    11. I § 53 a, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nye
    numre:
    »4) Afslag på ansøgning om opholdstilladelse
    efter § 9 b.
    5) Afslag på ansøgning om forlængelse af op-
    holdstilladelse, der er givet efter § 9 b, og
    afgørelser om inddragelse af en sådan op-
    holdstilladelse, jf. § 11, stk. 2, og § 19.
    6) Bortfald efter §§ 17, 17 a og 21 b af en op-
    holdstilladelse, der er givet efter § 9 b.«
    4) Nægtelse af udstedelse af dansk rejsedo-
    kument for flygtninge eller inddragelse
    af et sådant rejsedokument.
    Nr. 4-6 bliver herefter nr. 7-9.
    5) Udsendelse efter § 32 b og § 49 a.
    6) Afgørelser om varigheden af en tidsbe-
    grænset opholdstilladelse meddelt efter §
    7, stk. 1 og 2, og § 8.
    21
    Stk. 2. Klage til Flygtningenævnet over
    Udlændingestyrelsens afgørelse om afvis-
    ning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5
    a eller 5 b, der indgives til Udlændingestyrel-
    sen, senere end 7 dage efter at udlændingen
    har fået meddelelse om afgørelsen, afvises.
    Klage til Flygtningenævnet over Udlændin-
    gestyrelsens afgørelse om varigheden af en
    tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter
    § 7, stk. 1 og 2, og § 8, der indgives til Ud-
    lændingestyrelsen, senere end 4 uger efter at
    udlændingen har fået meddelelse om afgørel-
    sen, afvises. Afslår Udlændingestyrelsen at
    give opholdstilladelse efter § 7 til en udlæn-
    ding, der opholder sig her i landet, eller træf-
    fer Udlændingestyrelsen efter § 32 b eller §
    49 a afgørelse om, at en udsendelse ikke vil
    være i strid med § 31, anses afgørelsen for
    påklaget til Flygtningenævnet. Påklage af en
    afgørelse som nævnt i stk. 1 har opsættende
    virkning. 4. pkt. finder ikke anvendelse på
    klager over afgørelser om afvisning efter
    reglerne i kapitel 5 b eller klager over afgø-
    relser om bortfald efter § 21 b, stk. 1, når ud-
    lændingen på tidspunktet for klagen ophol-
    der sig i udlandet.
    12. I § 53 a, stk. 2, 5. pkt., indsættes efter »om af-
    visning efter reglerne i kapitel 5 b«: », på klager
    over afgørelser som nævnt i stk. 1, nr. 4-6,«.
    13. I § 53 a, stk. 2, indsættes som 6. og 7. pkt.:
    »Klage over en afgørelse som nævnt i stk. 1, nr.
    4-6, kan kun tillægges opsættende virkning med
    hensyn til udrejsefristen, hvis ganske særlige
    grunde taler derfor. Afgørelser efter 6. pkt. træf-
    fes af Flygtningenævnets formand eller den, for-
    manden bemyndiger dertil.«
    14. I § 53 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Klage over de afgørelser, der er nævnt i
    stk. 1, nr. 4-6, skal være indgivet, inden 8 uger
    efter at klageren har fået meddelelse om afgørel-
    sen. Flygtningenævnets formand, eller den, for-
    manden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde
    beslutte, at en klage skal behandles, selv om kla-
    gen er indgivet efter udløb af fristen i 1. pkt.«
    Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
    Stk. 3. Udlændingestyrelsens afgørelser
    som nævnt i stk. 1 skal indeholde oplysning
    om reglerne i stk. 1 og 2.
    15. I § 53 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk.
    1 og 2« til: »stk. 1-3«.
    Stk. 4. (Udelades)
    22
    § 53 b. (Udelades)
    Stk. 2. (Udelades) 16. I § 53 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at
    afgørelsen i en sag om opholdstilladelse efter § 9
    b ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, når
    ansøgningen må anses for åbenbart grundløs.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
    Stk. 3. Udlændingestyrelsen underretter
    Flygtningenævnet om afgørelser, som ikke
    har kunnet indbringes for nævnet, fordi Ud-
    lændingestyrelsen har truffet bestemmelse
    herom efter stk. 1. Flygtningenævnet kan be-
    stemme, at bestemte grupper af sager skal
    kunne indbringes for nævnet.
    17. I § 53 b, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1.
    pkt., indsættes efter »fordi Udlændingestyrelsen
    har truffet bestemmelse herom efter stk. 1«: »el-
    ler 3«.
    § 55. Flygtningenævnet kan om fornødent
    beskikke en advokat for udlændingen, med-
    mindre denne selv har antaget en sådan.
    Stk. 2-4. (Udelades)
    Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse i sager
    vedrørende afvisning eller overførsel efter
    reglerne i kapitel 5 a eller 5 b, medmindre
    sagen er henvist til behandling efter § 53,
    stk. 6.
    18. I § 55, stk. 5, indsættes efter »eller 5 b«:
    »samt i sager om opholdstilladelse efter § 9 b«.
    § 56. Flygtningenævnets formand eller den,
    formanden bemyndiger dertil, henviser en
    sag til behandling efter § 53, stk. 6 eller
    8-12.
    Stk. 2. (Udelades)
    Stk. 3. Sager, der behandles efter § 53, stk.
    8-11, behandles på skriftligt grundlag. Flygt-
    ningenævnets formand eller den, formanden
    bemyndiger dertil, kan henvise en sag vedrø-
    rende afvisning eller overførsel efter reglerne
    i kapitel 5 a eller 5 b, der behandles efter §
    53, stk. 6, til mundtlig behandling, hvis sær-
    lige forhold gør det påkrævet.
    19. I § 56, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »eller 5
    b«: »samt i sager om opholdstilladelse efter § 9
    b«.
    Stk. 4-9. (Udelades)
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober
    2015.
    Stk. 2. Verserende sager om opholdstilladelse
    efter udlændingelovens § 9 b, der er under be-
    23
    handling i Justitsministeriet på tidspunktet for lo-
    vens ikrafttræden, jf. stk. 1, overføres til behand-
    ling i Udlændingestyrelsen.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
    men kan ved kongelig anordning sættes i kraft
    for Færøerne og Grønland med de ændringer,
    som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
    24