Aktstykke om tilskud til klimatjek af husdyrbrug
Tilhører sager:
Aktører:
Aktstykke om tilskud til klimatjek af husdyrbrug - AH005564 [DOK806584].pdf
https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20141/aktstykke/aktstk123/20141_aktstk_afgjort123.pdf
Afgjort den 7. maj 2015 123 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fødevareministeriet, den 28. april 2015. a. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til at der, som led i udmøntningen af den på finansloven afsatte pulje til klimatiltag, etableres en ordning, hvorfra der kan ydes tilskud til klimatjek af husdyrbrug. Udgiften afholdes af den på finansloven opførte bevilling til ordningen under § 24.21.02. Forskellige tilskud. b. Som led i aftale om Finansloven for 2015 er der afsat 151,9 mio. kr. til en klimapulje for perioden 2015-17. Der er i forbindelse med aftale om udmøntning af puljen af februar 2015 afsat i alt 29,4 mio. kr. til en indsats vedr. klimatjek af husdyrbrug. Denne indsats skal varetages af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Bevillingen til ordningen og administration i NaturErhvervstyrelsen er overført fra § 29.25.79.30. Pulje til klimatiltag direkte på tillægsbevillingsloven for 2015 i overensstemmelse med det i anmærk- ningerne til kontoen anførte på finanslov for 2015. Bevillingen til støtteordningen optages på § 24.21.02.65. Særlig indsats til klimatjek og administrationen på § 24.21.01. NaturErhvervstyrelsen. Midlerne til klimatjek af husdyrbrug er aftalt anvendt til en særlig rådgivningsindsats for landbrugs- bedrifter, der skal kortlægge bedriftens udledninger af drivhusgasser på forskellige områder. Der vil således blive ydet tilskud til at eksterne leverandører kan yde rådgivning af landbrugsbedrifter vedrø- rende klimatjek af husdyrbrug, herunder udarbejde klimahandlingsplaner, stille måleudstyr til rådig- hed og iværksætte andre tiltag, der kan bidrage til overvågning og tilpasning af ressourceforbrug på landbrugsbedrifterne. Indsatsen vil blive udbudt i overensstemmelse med gældende regler og vil i praksis blive varetaget af en eller flere leverandører under særlige rammeaftaler. Den valgte model for udmøntning gennemføres i overensstemmelse med EU's regler for statsstøtte, dvs. gruppefritagel- sesreglerne for landbrug. Dette indebærer bl.a., at indsatsen er gratis for landmanden. Tilskuddet ud- betales således til leverandøren. Med henblik på at iværksætte den nye ordning i 2015, som forudsat i aftalen om klimapuljen, skal der etableres en hjemmel for ordningen, hvorved der skabes adgang til at fastsætte nærmere regler Aktstykke nr. 123 Folketinget 2014-15 Fødevaremin., j.nr. 15-40-000017 AH005564 for administration og udmøntning af den afsatte bevilling. Der foreligger således ikke hjemmel til at etablere ordningen i den eksisterende lovgivning. c. Sagen forelægges nu med henblik på at igangsætte og gennemføre den aftalte indsats vedr. klimatjek af husdyrbrug i 2015, således at der kan gennemføres udbud og fastsættes regler for tilskud m.v. e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der etableres en ord- ning, hvorfra der kan ydes tilskud til klimatjek af husdyrbrug. Der anmodes således om tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2015 optages følgende tekstanmærkning under § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Materielle bestemmelser Nr. 169 ad. 24.21.02 Ministeren bemyndiges til at indgå aftaler om og fastsætte regler om betingelser for at opnå tilskud, regler om ansøgning mv. samt om administration af ordningen. Ministeren kan endvidere indgå afta- ler om og fastsætte regler om kontrol, udbetaling og tilbagebetalinger af uberettiget udbetalt tilskud, herunder betaling af renter. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. Fødevareministeriet, den 28. april 2015 DAN JØRGENSEN / Sofus Rex Til Finansudvalget. Tiltrådt af et flertal i Finansudvalget den 07-05-2015 (udvalget med undtagelse af Liberal Alliances medlem, der stemte imod aktstykket) 2