Om et investor-stat-tvistbilæggelsessystem i EU-USA-frihandelsaftalen.
Tilhører sager:
Aktører:
V 44
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/forslag/V44/20141_V44.pdf
Til forespørgsel nr. F 31 Forslag til vedtagelse nr. V 44 Folketinget 2014-15 Fremsat den 29. april 2015 Forslag til vedtagelse Af Jakob Ellemann-Jensen (V), Thomas Jensen (S), Hans Kristian Skibby (DF), Lone Loklindt (RV), Steen Gade (SF) og Lars Barfoed (KF): Folketinget opfordrer regeringen til i overensstemmelse med dens forhandlingsoplæg og V 45 fra 2013-14 at arbejde for indgåelse af en ambitiøs frihandelsaftale mellem EU og USA (TTIP). Folketinget noterer sig ministerens redegørelse, hvorefter principper om bæredygtighed vil indgå i afta- len, handelslettelser mellem EU og USA ikke vil blive opnået ved indskrænkninger i beskyttelsesniveauet og det traktatfæstede forsigtighedsprincip samt regeringens mulighed for at levere eller understøtte offent- lige tjenesteydelser ikke vil blive svækket. Folketinget tager resultatet af Kommissionens offentlige høring om en tvistbilæggelsesmekaniske ve- drørende investeringssager i TTIP til efterretning. Folketinget udtrykker, at der er brug for yderligere for- bedringer af mekanismen i EU’s investeringsbeskyttelsesaftaler, og hilser velkomment, at der nu arbejdes intensivt med dette. Folketinget opfordrer regeringen til fortsat at arbejde aktivt for at sikre, at civilsamfundets kritik af me- kanismen imødekommes, så denne respekterer EU og medlemslandenes ret til at opretholde og udvikle beskyttelsesniveauet på legitime politikerområder som miljø, sundhed, forbrugerbeskyttelse og arbejdsta- gerrettigheder.