Aktstykke om aktiekøb i Den Afrikanske Udviklingsbank

Tilhører sager:

Aktører:


    AS001562.pdf

    https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20141/aktstykke/aktstk119/20141_aktstk_afgjort119.pdf

    Afgjort den 7. maj 2015
    119
    Udenrigsministeriet. København, den 27. april 2015.
    a. Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2015 af-
    gives tilsagn på 6,0 mio. kr. i støtte til ekstraordinær kapitaludvidelse i Den Afrikanske Udviklings-
    bank (AfDB), samt en forøgelse på op til 94,0 mio. kr. i den garantikapital, som Danmark stiller til
    rådighed for AfDB. Udgiften vil blive afholdt under § 06.37.02 Regionale udviklingsbanker.
    b. Baggrund
    AfDB’s overordnede formål er at bidrage til bekæmpelse af fattigdom og fremme bæredygtig ud-
    vikling i Afrika. Danmark har været medlem af AfDB siden 1982. Den seneste kapitaludvidelse blev
    gennemført i 2010, hvor Danmark tegnede en aktiepost på 5.292,1 mio. kr., hvoraf 246,2 mio. kr.
    blev indbetalt. AfDB har været igennem et omfattende internt reformarbejde og fremstår i dag som
    en moderne og effektiv udviklingsbank, der yder et vigtigt bidrag til udviklingen på kontinentet. In-
    ternationalt deltager AfDB aktivt i forskellige fora (f.eks. G-20) og har bidraget væsentligt til at
    fremme afrikanske interesser.
    I forbindelse med Sydsudans optagelse som medlem af AfDB blev bankens aktiekapital udvidet.
    Ejerskabet af banken er opdelt mellem regionale (afrikanske) og ikke-regionale medlemmer efter for-
    delingstallet 60-40. For at fastholde denne fordeling, er det nødvendigt samtidig at udvide aktiekapi-
    talen for gruppen af ikke-regionale medlemmer. Udover aktieudvidelsen i forbindelse med Sydsu-
    dans medlemskab er et antal aktier til salg, som ikke blev opkøbt i forbindelse med den seneste al-
    mindelige kapitaludvidelse i 2010. Det er i forbindelse med kapitaludvidelsen muligt også at opkøbe
    disse u-allokerede aktier.
    Projektbeskrivelse
    Gennem opkøb af aktier i forbindelse med den ekstraordinære kapitaludvidelse vil Danmark være
    med til at støtte optagelsen af Sydsudan som medlem af banken. Aktieudvidelsen var oprindeligt
    planlagt til at foregå i 2013, hvorfor der på Finansloven 2013 var afsat 7,0 mio. kr. under §
    06.37.02.10. Den afrikanske Udviklingsbank. Denne bevilling blev dog ikke udmøntet, da aktieudvi-
    delsen først finder sted nu grundet udviklingerne i Sydsudan og forsinkelser i optagelsesprocessen.
    Den Afrikanske Udviklingsbank yder lån på kommercielle vilkår til de mere velstillede og kredit-
    værdige afrikanske stater og dels til bankens investeringer i den private sektor overalt i Afrika (dvs.
    Aktstykke nr. 119 Folketinget 2014-15
    Udenrigsmin., j.nr. 2014-33410 (73.c.104.d)
    AS001562
    uanset landets indkomstniveau). AfDB’s aktiekapital består – som i Verdensbanken og de andre regi-
    onale udviklingsbanker – af en indbetalt del, som er langt den mindste, og en ikke-indbetalt del, der
    fungerer som garantikapital for AfDB’s optagelse af lån på de internationale kreditmarkeder.
    Danmark er i AfDB i valggruppe med Finland, Norge, Sverige og Indien. Valggruppen har i øje-
    blikket en bestyrelsespost (eksekutivdirektør), der går på tur mellem valggruppens medlemmer og i
    øjeblikket besættes af Finland. Dog er valggruppens størrelse rent aktieandelsmæssigt i princippet ik-
    ke tilstrækkelig for at kunne opretholde en bestyrelsespost i banken. Imidlertid besidder gruppen be-
    styrelsesposten, bl.a. som følge af opbygget goodwill og løbende store indbetalinger til den Afrikan-
    ske Udviklingsfond (ADF), hvor de nordiske lande traditionelt yder relativt stor støtte. Trods denne
    goodwill anbefaler valggruppens rådgivere og eksekutivdirektør, at landene i valggruppen køber så
    mange aktier som muligt, for dels at sende et positivt signal om gruppens engagement i banken og
    dels for at gruppens relative ejerandel ikke reduceres. Fordelingen af aktier i forbindelse med aktie-
    udvidelsen sker ift. landenes nuværende relative ejerandel. Sverige, Norge og Indien har indikeret, at
    de vil købe aktier, mens Finland har meddelt, at det for nuværende ikke vil være muligt at købe deres
    allokerede andel.
    Budget
    Danmark er i første allokering blevet tilbudt at købe 819 aktier, hvoraf 650 aktier er en konsekvens
    af aktieudvidelsen i forbindelse med Sydsudans medlemsskab og 169 aktier er tidligere ikke-købte
    aktier. Af de allokerede aktier skal 6 pct. indbetales og de resterende 94 pct. stilles som garantikapital
    (den ikke-indbetalte del). Den endelige fordeling afhænger imidlertid af interessetilkendegivelse for
    aktiekøb blandt de øvrige medlemslande, og det præcise antal aktier til rådighed kendes først senere.
    Det er derfor muligt, at Danmark i den justerede allokering vil blive tilbudt at købe yderligere aktier,
    og i dette tilfælde vil aktier alene blive købt inden for den godkendte bevilling. Endvidere er der i
    værdiansættelsen taget højde for kursudvikling, idet aktiernes pris er angivet i Special Drawing
    Rights (SDR), som gennem en længere periode har været stigende og forventes fortsat at stige som
    konsekvens at udviklingen i den amerikanske dollarkurs.
    Ved den aktuelle kurs (9,40 kr. pr. 1 SDR) udgør Danmarks forventede indbetaling ca. 4,6 mio. kr.
    For at tage højde for eventuel kursstigning afsættes 6,0 mio. kr. Tilsagnet vil blive afholdt under §
    06.37.02.10. Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB) og finansieres ved en omprioritering af midler
    inden for § 6.3. Tilsagnet forventes udbetalt i årene 2015-17.
    Udviklingsministeren bemyndiges med nærværende aktstykke til i finansåret 2015 som led i aktie-
    tegning i AfDB at afgive en ny garantiforpligtelse på ca. 94,0 mio. kr. udgørende Danmarks andel af
    den ikke-indbetalte aktiekapital. Denne garantistillelse kommer oveni den eksisterende danske garan-
    tistillelse over for AfDB opgjort til 5.203,9 mio. kr. pr. 31. december 2014. Garantiforpligtelsen af-
    holdes inden for den fastlagte udviklingsbistand på § 6.3.
    Væsentlige risikoelementer
    Der skønnes ikke at være væsentlige risikoelementer ved bevillingen. Den afrikanske Udviklings-
    bank kan trække betalinger fra aktionærernes ikke-indbetalte del af aktiekapitalen (callable capital) i
    tilfælde af, at Banken ikke er i stand til at tilbagebetale lån, den har taget i andre banker, eller hono-
    rere garantier, den har udstedt. I givet fald fordeles sådanne betalinger mellem aktionærerne i over-
    ensstemmelse med deres procentvise andel af de samlede ikke-indbetalte aktier. Danmarks aktiean-
    del er 1,13 pct. AfDB’s likviditet vurderes som værende en af de stærkeste blandt alle multilaterale
    udviklingsbanker, og banken har den højeste kapitalisering og laveste gældsætningsgrad kun overgå-
    et af den europæiske EBRD. AfDB har aldrig måtte trække på den ikke-indbetalte del af aktiekapita-
    len.
    2
    c. Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale om en aktivitet, der ikke var forudset på finanslo-
    ven, og da der er tale om en bevilling, som indebærer en garantiforpligtelse.
    e. Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til,
    at der i finansåret 2015 afgives tilsagn på 6,0 mio. kr. i støtte til den ekstraordinære kapitaludvidelse
    og opkøb af frie aktier i Den Afrikanske Udviklingsbank (AfDB), samt en forøgelse på op til 94,0
    mio. kr. i den garantikapital, som Danmark stiller til rådighed for AfDB.
    Udgiften vil blive afholdt under § 06.37.02 Regionale udviklingsbanker.
    Afgivelse af garantiforpligtelsen over for AfDB vil give anledning til, at nedenstående tekstan-
    mærkning optages på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2015:
    ”ad:§ 06.37.02 Regionale udviklingsbanker. Handels- og udviklingsministeren bemyndiges til i fi-
    nansåret 2015 som led i aktietegning i Den Afrikanske Udviklingsbank at afgive en garantiforpligtel-
    se på op til 94,0 mio. kr. udgørende Danmarks andel af den ikke-indbetalte aktiekapital. ”.
    f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
    København, den 27. april 2015
    MOGENS JENSEN
    Til Finansudvalget.
    Tiltrådt af Finansudvalget den 07-05-2015. Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter regeringens arbejde for at
    øge inddragelsen af civilsamfundet og opfordrer regeringen til virkelig at betone nødvendigheden af øget civilsam-
    fundsinddragelse i AfDBs programmer, jf. svar på spørgsmål 5 til aktstk. 57.
    3