Til orientering talepapir fra samråd i Udvalget for Landdistrikter og Øer den 21. april 2015 med ministeren for sundhed og forebyggelse om apotekerloven og forsyningstilskud

TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Udvalget for Landdistrikter og Øer har stillet følgende
samrådsspørgsmål N:
”Det fremgår af det foreslåede § 7 i L 35 (Apotekerloven), at
Sundhedsstyrelsen kan give en apoteker påbud om at oprette
eller opretholde en apoteksfilial eller et apoteksudsalg, hvis
”særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn” taler for det
med deraf følgende forsyningstilskud.
a. Vil ministeren i lyset af denne bestemmelses betydning for
forsyningen af lægemidler i yderområder redegøre nærmere for,
hvilke kriterier der indgår i udtrykket ”særlige
lægemiddelforsyningsmæssige hensyn”?
b. Vil ministeren forud for lovforslagets vedtagelse redegøre for,
hvordan bemyndigelsen forventes anvendt i forhold til de
apoteker, den er relevant for, og dermed også for befolkningen i
de yderområder, som de pågældende apoteker betjener?
c. Er ministeren tryg ved at overlade så væsentlige beslutninger
til Sundhedsstyrelsens skønsmæssige afgørelser efter lovens
ikrafttræden?”
[Om besvarelse af spørgsmålet]
Jeg vil besvare del a og b af spørgsmålet sammen, da det
omhandler, hvilke kriterier der indgår under betegnelsen
”særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn” og hvordan
disse kriterier vil blive anvendt. Herefter vil jeg besvare
delspørgsmål c.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sags nr.: 1501871
Dok. Nr.: 1687906
Dato: 15. april 2015
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15
L 35 Bilag 38
Offentligt
Side 2
[Indledning]
Jeg vil gerne starte med at gøre rede for de overordnede hensyn
bag forslaget om, at Sundhedsstyrelsen yder påbud og
økonomisk støtte til apoteksfilialer og apoteksudsalg, som
varetager ”særlige lægemiddelforsyningsmæssige hensyn”.
Hvis I synes at have hørt om de overordnede hensyn før, er det
fordi der er et vist overlab mellem nærværende
samrådsspørgsmål og et samrådsspørgsmål fra oktober 2014.
Når jeg gentager i dag, er det fordi jeg synes, at det er vigtigt at
huske formålet med moderniseringen af apotekersektoren.
Formålet er nemlig at sikre god tilgængelighed til medicin, høj
patientsikkerhed, lægemidler til lave priser og god rådgivning
om medicin.
God tilgængelighed til medicin og lave priser på medicin er to
lidt modsatrettede ambitioner. Det er de, fordi de tilskud, der
ydes til forskellige apoteksenheder, betales af borgerne via et
tillæg til priserne på medicin. Øget tilgængelig vil derfor føre til
højere medicinpriser, mens lavere tilgængelighed vil føre til
lavere medicinpriser.
Da regeringen med moderniseringen af apotekersektoren har
som ambition både at øge borgernes tilgængelighed til at købe
medicin og at sikre lave medicinpriser, er det valgt, at ikke alle
apoteksenheder fremover skal modtage økonomisk støtte. Kun
apoteksenheder, som varetager ”særlige
lægemiddelforsyningsmæssige hensyn”, støttes.
[Kriterier for påbud og forsyningsstøtte – svar på delspørgsmål a
og b]
Side 3
Hvad er så kriterierne for ”særlige
lægemiddelforsyningsmæssige hensyn”, hvor Sundhedsstyrelsen
kan give en apoteker påbud om opretholdelse eller oprettelse af
apoteksenheden og yde økonomisk støtte?
At Sundhedsstyrelsen udsteder påbud om oprettelse eller
opretholdelse af apoteksenheder er nyt og kriterierne er
beskrevet i lovforslaget og uddybet i en række svar på spørgsmål
stillet til lovforslaget.
Af lovforslaget fremgår, at ”Ved Sundhedsstyrelsens vurdering
af, om en apoteksfilial varetager et særligt forsyningsmæssigt
behov, vil styrelsen bl.a. lægge vægt på, om filialen er placeret
mere end 10 km fra en anden receptekspederende enhed (dvs.
apotek eller apoteksfilial) ad vej. Hvis dette er tilfældet, kan
Sundhedsstyrelsen give påbud om at opretholde driften af
filialen og yde et forsyningstilskud. Sundhedsstyrelsen vil på den
anden side som udgangspunkt ikke give påbud om at opretholde
driften af en apoteksfilial i områder, hvor der er under 10 km til
en anden receptekspederende enhed, da det i så fald vil være
vurderingen, at apoteksfilialen som hovedregel ikke varetager et
særligt forsyningsmæssigt behov.”
For apoteksudsalg er afstandskriteriet 5 km.
Ved besvarelse af svar til lovforslaget har jeg uddybet, at
afstanden måles på vej ved brug af krak.dk.
Videre fremgår af lovforslaget, at ”Afstanden til nærmeste
receptekspederende enhed (på vej) vil således ikke være det
eneste hensyn, som Sundhedsstyrelsen inddrager ved
vurderingen af, om en apoteksfilial skal have et påbud om at
opretholde driften mod at få et forsyningstilskud. Der vil tillige
ved Sundhedsstyrelsens konkrete vurdering blive inddraget
Side 4
forhold som trafikal tilgængelighed (kollektiv transport), antal
borgere, der er bosiddende i området og enhedens aktivitet målt
som antal receptekspeditioner til enkeltpersoner.”
Sundhedsstyrelsens vil således i tillæg til afstand i den konkrete
vurdering inddrage trafikale forhold, antal borgere i området og
enhedens aktivitet.
I svar på spørgsmål til lovforslaget har jeg i den forbindelse
uddybet, at omfanget af kollektive trafik-tilbud vil være en
indikator for, om borgere har rimelig adgang til at købe
lægemidler andre steder. Heri indgår fx også, om der skal sejles.
Der vil ikke blive set på fx hyppigheder af bus-, tog- og
færgeafgange, da dette ændrer sig over tid, men om der er et
tilbud. Manglende eller meget begrænset mulighed for at
benytte kollektiv trafik vil tale for at opretholde en
apoteksenhed, mens gode muligheder for kollektiv transport vil
tale for ikke at yde påbud om opretholdelse.
Antallet af receptekspeditioner til enkeltpersoner og antallet af
borgere i området giver en indikation af, hvor mange borgere
apoteksenheden forsyner, og dermed også mulige berørte, hvis
enheden lukkes.
Mange receptekspeditioner til enkeltpersoner og relativt mange
borgere bosiddende i området vil pege i retning af, at
apoteksenheden løser et forsyningsmæssigt hensyn, og derfor
bør opretholdes via et påbud. Modsat vil få receptekspeditioner
og relativt få borgere i området trække i retning af, at enheden
ikke skal påbydes opretholdt.
Aktivitet, antal borgere i området samt trafikale forhold indgår
således, sammen med afstanden (på vej) til nærmeste
Side 5
receptekspederende enhed, i en samlet vurdering om påbud og
ydelse af forsyningstilskud.
Der er tale om en samlet vægtning af afstand og de øvrige
parametre med afsæt i afstanden til nærmeste
receptekspederende enhed. Afstanden vil have betydelig vægt,
mens de øvrige parametre særligt vil blive inddraget, hvor
afstanden mellem filialen henholdsvis apoteksudsalget og den
nærmeste receptekspederende enhed er tæt på at udgøre 10
km henholdsvis 5 km, eller hvor der er tale om ikke-brofaste øer.
[Afstand til apotek]
I forlængelse af min gennemgang af kriterierne for ”særlige
lægemiddelforsyningsmæssige hensyn” vil jeg nævne det
forhold, som faktisk er en grundpræmis og en slags overlægger
for tilgængeligheden overalt i landet. Nemlig det forhold, at
ingen borgere som udgangspunkt skal have længere end 15 km
til et apotek eller en apoteksfilial.
Det pejlemærke har Sundhedsstyrelsen administreret efter i
årevis, og det ændres der ikke på med modernisering af
apotekersektoren.
[Sundhedsstyrelsens administration - svar på delspørgsmål c]
Dette bringer mig til besvarelse af delspørgsmål c, om
Sundhedsstyrelsens anvendelse af kriterierne for påbud og
forsyningsstøtte, og om jeg er tryg ved Sundhedsstyrelsens
administration.
Til det vil jeg sige to ting.
Side 6
For det første, at det er nyt, at der for Sundhedsstyrelsens
administration af apotekersektoren fra Folketingets side
udstikkes så konkrete kriterier. Jeg finder det både nødvendigt
og relevant, da hensynet jo er at sikre forsyningen i områder,
hvor der er begrænset økonomisk interesse i at åbne eller
opretholde apoteksenheder. Og jeg synes, at afstand sammen
med de øvrige kriterier netop giver Sundhedsstyrelsen nogle
tydelige parametre til brug for vurderingen af de konkrete
tilfælde.
For det andet vil jeg anføre, at Sundhedsstyrelsen har
administreret forhold i apotekersektoren igennem mange år. Jeg
har bestemt tillid til, at styrelsen også vil kunne håndtere de
kriterier for påbud og forsyningsstøtte, som er angivet i L 35.
[Afslutning]
Det er ikke hensigten med lovforslaget at forringe adgangen til
at købe medicin i udkantsområder. Det er jo netop derfor, at
Sundhedsstyrelsen får adgang til at yde påbud og
forsyningsstøtte til apoteksenheder efter visse kriterier. Og med
lovforslagets kriterier for påbud og forsyningsstøtte skabes der
klare regler for Sundhedsstyrelsens administration, så
apotekerne kender grundlaget for de fremtidige vilkår.
Det er Folketinget, som med L 35 fastsætter regler og kriterier
for Sundhedsstyrelsens fremtidige administration på
apoteksområdet. Sådan bør det også være, og derfor er det
godt, at vi i dag får lejlighed til grundigt at drøfte kriterierne for
påbud og forsyningsstøtte til apoteksenheder. Folketinget bør,
sådan som jeg ser det, fastlægge kriterier for, hvilke
apoteksenheder som skal have påbud og forsyningsstøtte, så
moderniseringen af sektoren er holdbar mange år ud i fremtiden
– også til gavn for udkantsområderne.


Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 24. april 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMDRA
Sags nr.: 1501871
Dok nr.: 1697121
Folketingets Udvalget for Landdistrikter og Øer har den 21. april 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. 136 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 136:
”Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir til samråd 21/4-15 om apote-
kerloven, jf. ULØ alm. del - samrådsspm. N.”
Svar:
Vedlagt er mit talepapir fra samrådet i Udvalget for Landdistrikter og Øer den
21. april 2015 om modernisering af apotekersektoren (L 35).
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup / Dorthe Rodian Arleth
Folketingets Udvalget for Landdistrikter og Øer
. / .
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15
L 35 Bilag 38
Offentligt