Svar på spm. nr. S 1086: Synes ministeren, at det er i orden, at ansøgere til gymnasiet bliver afvist, blot fordi de bor længst væk fra det ansøgte gymnasium?

Tilhører sager:

Aktører:


    §20 svar - svar på spm S 1086_1.docx

    https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S1086/svar/1247233/1523147.pdf

    24-04-2015
    Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Eva Kjer Hansen
    (V) på spørgsmål af 16. april 2015 (nr. S 1086)
    ”Synes ministeren, at det er i orden, at ansøgere til gymnasiet bliver afvist, blot fordi de bor længst væk
    fra det ansøgte gymnasium?”
    Svar:
    Ideelt set fik alle ansøgere deres uddannelsesønsker opfyldt.
    Virkeligheden er imidlertid, at der er stor forskel på de forskellige uddannelsesinstitutioners popularitet
    hos de unge. Det kan være begrundet i reelle forskelle, men det kan også til dels bero på tilfældigheder
    og være udtryk for en selvforstærkende effekt. Derfor kan der både være udsving i søgningen til den
    enkelte institution og store forskelle på søgningen fra institution til institution. Det kan betyde, at ikke
    alle kan få deres ønsker opfyldt, og der bliver behov for at gennemføre en fordeling af de optagelsesbe-
    rettigede ansøgere. Der er derfor opsat en række centrale regler for elevfordelingen.
    I 2012 blev reglerne præciseret for at sikre mere forudsigelighed og gennemskuelighed for den enkelte
    ansøger. Betydningen af transporttidskriteriet blev betonet, men der er dog andre kriterier, der kan give
    anledning til, at transporttidskriteriet fraviges. Elevfordelingsreglerne er siden blevet justeret på visse
    punkter – senest her i 2015 –, men det er fortsat transporttidskriteriet, der er det klare udgangspunkt.
    Før 2012 var det også transporttiden fra ansøgerens bopæl til det ønskede uddannelsessted, der var det
    helt centrale kriterium i elevfordelingen, men der var også adgang til at inddrage andre kriterier. Regler-
    ne var dog ikke tilstrækkeligt klare. Så realiteten var, at fordelingen foregik på en måde, der var helt
    uigennemskuelig for den enkelte ansøger.
    Overordnet set mener jeg, at det er fornuftigt, at flest muligt elever skal bruge kortest mulig tid til at
    komme i skole. Derfor mener jeg heller ikke, at det er en god idé med ren lodtrækning – altså et fravær
    af kriterier.
    Undervisningsministeriet er dog løbende i dialog med institutionerne og regionerne om elevfordelings-
    reglerne. Selvom der er varierende synspunkter om, hvordan reglerne bør være i detaljen, tegner der sig
    en generel opfattelse af, at det er et fremskridt, at der er kommet tydeligere regler.
    Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål S 1087.
    Christine Antorini
    2014-15
    S 1086 endeligt svar
    Offentligt