Svar på spm. nr. S 1114: Mener ministeren, der bør være muligheder for lokalt at sætte mere fair kriterier, som ikke adskiller unge ud fra geografi, når der skal fordeles gymnasiepladser, når der kommer for mange ansøgere til et gymnasium?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på §20 spørgsmål nr S 1114_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S1114/svar/1247180/1523047.pdf

27-04-2015
Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF) på spørgsmål af 21. april 2015 (nr. S 1114)
”Mener ministeren, der bør være muligheder for lokalt at sætte mere fair kriterier, som ikke adskiller
unge ud fra geografi, når der skal fordeles gymnasiepladser, når der kommer for mange ansøgere til et
gymnasium.”
Svar:
Jeg vil henvise til mine svar på spørgsmål S 1086 og S 1087 (vedlagt).
Christine Antorini
2014-15
S 1114 endeligt svar
Offentligt


Svar på spm S 1087.docx

https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S1114/svar/1247180/1523048.pdf

Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Eva Kjer Hansen
(V) på spørgsmål af 16. april 2015 (nr. S 1087)
”Vil ministeren tage initiativ til at ændre reglerne om optagelse på gymnasier, så de ikke er til ugunst for
ansøgere i yderområder?”
Svar:
I mit svar på spørgsmål nr. S 1086 redegør jeg for, hvorfor det centrale elevfordelingskriterium på de
almengymnasiale uddannelser er transporttiden fra ansøgerens bopæl til det ønskede uddannelsessted,
og hvorfor jeg samlet set mener at kriteriet er bedre end alternativerne.
Gymnasierne ligger ofte i byerne, da det er dér, behovet er størst. Derfor er det korrekt, at de gældende
elevfordelingsregler som udgangspunkt vil tilgodese ansøgere, der bor i byområder. Man kunne natur-
ligvis imødegå dette, hvis man i stedet trak lod mellem ansøgerne, men det er formentlig de færreste,
der vil finde dette hensigtsmæssigt.
Jeg kan dog oplyse, at én af de modifikationer til transporttidskriteriet, som gælder, er, at fordelingsud-
valget kan lade en ansøger optage på institutionen, hvis vedkommende ikke på anden måde kan få plads
på en institution inden for en rimelig geografisk afstand fra sin bopæl. Reelle ”udkantsansøgere” kan
altså få forrang for nærmere boende, hvis der ikke er et rimeligt alternativ.
Undervisningsministeriet er i løbende dialog med institutioner og regioner og jeg er i den forbindelse
altid interesserede i at høre, om der er gode alternativer til de nuværende regler for optagelse og elev-
fordeling. Jeg har dog ikke nogen umiddelbare planer om at ændre på elevfordelingskriterierne.
Christine Antorini
2014-15
S 1114 endeligt svar
Offentligt


Svar på spm S 1086.docx

https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S1114/svar/1247180/1523049.pdf

Undervisningsminister Christine Antorinis skriftlige svar til medlem af Folketinget Eva Kjer Hansen
(V) på spørgsmål af 16. april 2015 (nr. S 1086)
”Synes ministeren, at det er i orden, at ansøgere til gymnasiet bliver afvist, blot fordi de bor længst væk
fra det ansøgte gymnasium?”
Svar:
Ideelt set fik alle ansøgere deres uddannelsesønsker opfyldt.
Virkeligheden er imidlertid, at der er stor forskel på de forskellige uddannelsesinstitutioners popularitet
hos de unge. Det kan være begrundet i reelle forskelle, men det kan også til dels bero på tilfældigheder
og være udtryk for en selvforstærkende effekt. Derfor kan der både være udsving i søgningen til den
enkelte institution og store forskelle på søgningen fra institution til institution. Det kan betyde, at ikke
alle kan få deres ønsker opfyldt, og der bliver behov for at gennemføre en fordeling af de optagelsesbe-
rettigede ansøgere. Der er derfor opsat en række centrale regler for elevfordelingen.
I 2012 blev reglerne præciseret for at sikre mere forudsigelighed og gennemskuelighed for den enkelte
ansøger. Betydningen af transporttidskriteriet blev betonet, men der er dog andre kriterier, der kan give
anledning til, at transporttidskriteriet fraviges. Elevfordelingsreglerne er siden blevet justeret på visse
punkter – senest her i 2015 –, men det er fortsat transporttidskriteriet, der er det klare udgangspunkt.
Før 2012 var det også transporttiden fra ansøgerens bopæl til det ønskede uddannelsessted, der var det
helt centrale kriterium i elevfordelingen, men der var også adgang til at inddrage andre kriterier. Regler-
ne var dog ikke tilstrækkeligt klare. Så realiteten var, at fordelingen foregik på en måde, der var helt
uigennemskuelig for den enkelte ansøger.
Overordnet set mener jeg, at det er fornuftigt, at flest muligt elever skal bruge kortest mulig tid til at
komme i skole. Derfor mener jeg heller ikke, at det er en god idé med ren lodtrækning – altså et fravær
af kriterier.
Undervisningsministeriet er dog løbende i dialog med institutionerne og regionerne om elevfordelings-
reglerne. Selvom der er varierende synspunkter om, hvordan reglerne bør være i detaljen, tegner der sig
en generel opfattelse af, at det er et fremskridt, at der er kommet tydeligere regler.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål S 1087.
Christine Antorini
2014-15
S 1114 endeligt svar
Offentligt