Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2015.

Redegørelse nr. R 16 (24/4 2015) Folketinget 2014-15
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse 2015
af 24/4 15.
(Redegørelse nr. R 16).
Ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen):
1 INDLEDNING
De danske landdistrikter, yderområder og øer har mange
stærke potentialer. Der er gode muligheder for bosætning i
rolige og naturskønne omgivelser, ligesom der eksisterer
nogle styrkepositioner, som kan være med til at udvikle om-
råderne i erhvervsmæssig henseende. Det gælder eksempel-
vis indenfor turisme- og fødevaresektoren. Samtidig er områ-
derne udfordret af befolkningsforskydninger og den demo-
grafiske udvikling, ligesom beskæftigelsesudviklingen i disse
områder har været ugunstig de seneste år.
Der er ikke tale om en ny udvikling. Men der er tale om en
udvikling, som det er helt nødvendigt at forholde sig til og
forsøge at håndtere på bedst mulig vis. Denne udvikling var
også en af de væsentligste bevæggrunde for, at regeringen
valgte at oprette et ministerium for landdistrikter i 2011.
Det skal ikke være et mål i sig selv, at flere vil bo uden for
de større byer, men det er et mål, at de danskere, der i dag bor
i land- og yderområderne eller ønsker at flytte dertil, skal
have muligheden for det.
Den finansielle krise har sat dybe spor, men dansk økono-
mi viser nu for alvor tegn på bedring. Store dele af erhvervsli-
vet er i vækst, og beskæftigelsen er steget med godt 30.000
personer gennem de sidste to år. Fremgangen vil også skabe
bedre forudsætninger for udvikling og bosætning i landdi-
strikter og yderområder. Regeringens indsatser gennem mere
end tre år vil yderligere understøtte vækst og udvikling i dis-
se områder og skabe bedre rammevilkår for en fornuftig ud-
vikling og håndtering af udfordringer og muligheder.
Denne redegørelse sætter i de første tre kapitler fokus på
udviklingen i landdistrikter og yderområder og beskriver i
sammenhæng hermed en række initiativer, der er taget for at
afbøde denne udvikling. Redegørelsen rummer ikke alle ini-
tiativer med relevans for landdistrikter og yderområder, men
nogle udvalgte initiativer i sammenhæng med de overordne-
de temaer, der rejses i redegørelsens kapitel 2, 3 og 4. I rede-
gørelsens kapitel 5 beskrives Landdistrikts- og fiskeriudvik-
lingsprogrammerne samt Socialfonds- og regionalfondspro-
grammerne. I kapitel 6 sættes der et særskilt fokus på de små
øer og ø-kommunerne. Et bilag (ikke optrykt her) til redegø-
relsen giver en mere udførlig opgørelse og beskrivelse af ini-
tiativer, der har relevans for landdistrikter og yderområder.
Regeringen har i forbindelse med drøftelsen af forslag til
Folketingsbeslutning B 17 tilkendegivet at ville udarbejde en
samlet udredning på en række temaer af betydning for land-
distrikter og yderområder samt et handlingskatalog med mu-
lige initiativer.
2 DEMOGRAFISKE FORSKYDNINGER OG
UDFORDRINGER
I dette kapitel sættes der fokus på urbaniseringen og betyd-
ningen af de demografiske forskydninger, der præger udvik-
lingen af Danmark. Dette giver endvidere anledning til at be-
skrive indsatser for at skabe bedre rammer for bosætning i
landdistrikter og yderområder.
Urbaniseringen fortsætter
Gennem de seneste år er befolkningsforskydningerne og den
igangværende urbaniseringsproces i stigende grad kommet i
fokus. Urbaniseringen er på ingen måde et nyt fænomen.
Faktisk var der i 1960’erne og 1970’erne en kraftigere vækst i
bybefolkningen, end det har været tilfældet siden.1 Udviklin-
gen fortsætter imidlertid, og hvis udfordringerne for landdi-
strikter og yderområder mærkes særligt i de seneste år, er det
måske også et udtryk for, at man nogle steder er ved at nå et
punkt, hvor udviklingen sætter tydeligere spor og tegner et
tydeligere behov for tilpasning.
Pr. 1. januar 2015 boede der 791.791 mennesker i landdi-
strikter længere væk fra de største byområder2. Det er cirka
4 pct. færre end i 2007. I byområder længere væk fra de stør-
ste byer er befolkningen i denne periode stagneret. Dette skal
imidlertid ses i forhold til en befolkningsvækst på cirka 4 pct.
i landet som helhed. Forskellene kan dels afspejle en ugun-
stig udvikling i fødselsoverskud, dels en nettofraflytning i
landdistrikter og yderområder.
1 Landdistrikternes befolknings- og beskæftigelsesudvikling, Jens
F. Lykke Sørensen (2014)
2 Opdelingen i områdetyper baserer sig på Ministeriet for By, Bolig
og Landdistrikters sognetypologi, der inddeler de danske sogne i
kategorier på baggrund af dels afstanden til de større byområder
(mere eller mindre end 30 minutter), dels andelen af borgere i
mindre byer (3.000 indb.) og landdistrikter (mere eller mindre end
halvdelen). Områdeinddelingen blev introduceret i Regional- og
Landdistriktspolitisk Redegørelse 2013, og der henvises til denne
eller redegørelsen i 2014 for yderligere information.
2
Figur 1. Befolkning 1. januar 2015 og udvikling fra 2007-2015 fordelt på områdetyper
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Anm.:Indbyggertal i de 4 områdetyper summerer ikke til indbyggertallet i Danmark. Dette skyldes, at Christiansø og de danske småøer er ude-
ladt af analyserne. Småøerne behandles særskilt i kapitel 6. Arealet er beregnet som arealet af de danske sogne i Geodatastyrelsen DAGI-
datasæt (oktober 2013).
Skæv fordeling af aldersgrupper og køn3
Befolkningen i landdistrikter og yderområder adskiller sig
også fra resten af landet, når det gælder køns- og aldersforde-
lingen. I landdistrikterne (tæt på såvel som længere væk fra
de største byer) er der en overvægt af mænd, mens det mod-
satte gør sig gældende i byerne (de store såvel som de min-
dre). I yderområderne (landdistrikts- og byområder) har man
i øvrigt en relativ høj andel ældre borgere.
Der er færre børn og unge i landdistrikter og byområder
længere væk fra de største byer. Det skyldes blandt andet, at
der heldigvis er mange unge, der vælger at tage en videregå-
ende uddannelse, og at disse i vidt omfang udbydes i de stør-
ste byer. Efter endt uddannelse bliver mange imidlertid boen-
de i byerne. Dette gælder ikke mindst for de højtuddannede.
Eksempelvis har knap 20 pct. af befolkningen i landdistrik-
terne længere væk fra de største byer en videregående ud-
dannelse mod godt 34 pct. i byområderne tæt på de største
byer.
Bedre rammer for bosætning i landdistrikter og yderområder
Det er afgørende for regeringen, at der skabes de bedst muli-
ge rammer for bosætning i hele Danmark.
Når det gælder bosætning i landdistrikter og yderområder
er der flere ting, der spiller en rolle. I et overordnet perspek-
tiv er det vigtigt at sætte fokus på stedbundne ressourcer,
som gør de enkelte områder attraktive for bosætning. Land-
distrikterne og yderområderne har nogle særlige kvaliteter
og styrker, og det er vigtigt, at disse fremhæves i omtalen af
disse områder, som ellers ofte kan virke negativ. En undersø-
gelse har vist, at 7 pct. af befolkningen i byerne ønsker at bo
i landsbyer og ude på landet.4 Dette kan afspejle, at landdi-
strikter og yderområder har en særlig tiltrækningskraft, som
mere konkret kan hænge sammen med naturen, trygge ram-
mer og billigere boliger.5
Samtidig er det naturligvis også afgørende for bosætnin-
gen, at der eksempelvis er gode muligheder for beskæftigelse
og generel vækst og udvikling. Dette spørgsmål adresseres i
kapitel 3. I boksen nedenfor er der fremhævet en række initi-
ativer, som regeringen har været med til at tage siden sin til-
trædelse i 2011. Det overordnede formål med disse initiativer
har været at stimulere bosætningen i landdistrikter og yder-
områder gennem en forbedring af det fysiske miljø og bolig-
massen. I den forbindelse kan også nævnes regeringens arki-
tekturpolitik, der bl.a. har fokus på urbanisering og affolk-
ning af landdistrikter og kulturarvens betydning for en bære-
dygtig forandring af de mindre bysamfund.
3 Afsnittet bygger på ministeriets egne beregninger baseret på tal
fra Danmarks Statistik
4 Potentiale for migration fra by til land: Ønsker byboere at bo på
landet? Jens F. Lykke Sørensen (2013).
5 Tilflyttere til yderområder: Flyttemotiver, sociale relationer og
hjemfølelse, Helle Nørgaard (2013).
3
3 VÆKST OG UDVIKLING I LANDDISTRIKTER OG
YDEROMRÅDER
I dette kapitel sættes der fokus på vækst og udvikling – her-
under en beskrivelse af erhvervsstrukturen og i forlængelse
heraf et fokus på erhvervsmæssige styrkepositioner i landdi-
strikter og yderområder.
Ledighed, beskæftigelse og erhvervsstruktur
I perioden 2009-2013 er beskæftigelsesfrekvensen (figur 2) på
landsplan faldet med knap 5 procentpoint – en smule mere i
byområderne end i landdistrikterne. Relativt set har befolk-
ningen i landdistrikter højere beskæftigelsesfrekvens.
Figur 2. Beskæftigelsesfrekvens for 16-64 årige (2013) og udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen (2009-2013, procentpoint
(fordelt på områdetyper)
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik (RAS)
Anm.:Beregningerne er foretaget på baggrund af tal fra RAS-registret hos Danmarks Statistik. RAS er anvendt som følge af ønsket om at kunne
opdele beskæftigelsestallene på mindre geografiske enheder.
Ser man på udviklingen i det absolutte antal beskæftigede
(figur 3), tegnede der sig i perioden 2009-2013 et andet og
mere geografisk spredt billede; i et landsdelsperspektiv skil-
ler hovedstadsområdet og de største jyske byer sig ud ved at
være de mindst hårdt ramte områder. I enkelte områder har
man faktisk oplevet en stigning i beskæftigelsen i perioden
2009-2013. På kommuneniveau synes de hårdest ramte kom-
muner at være spredt over det meste af landet, om end sær-
Initiativer med henblik på at skabe bedre rammer for bosætning
Med regeringens vækstaftale fra 2013 er der afsat 400 mio. kr. til nedrivning og istandsættelse af dårlige boliger i byer med færre
end 3.000 indbyggere og i landdistrikter. Puljen er med regeringens vækstaftale fra 2014 forlænget til og med 2020 med 55 mio.
kr. om året (2014-priser).
Der er ved en ændring af byfornyelsesloven gennemført en målretning af byfornyelsesindsatsen, så flere midler målrettes små
og mindre byer. Der afsættes fremadrettet 80 mio. kr. årligt til denne indsats, og der afsættes eksempelvis 20 mio. kr. til område-
fornyelse i små byer under 3.000 indbyggere og 20 mio. kr. til mindre byer mellem 3.000 og 10.000 indbyggere.
Lejeloven er ændret, hvilket bl.a. giver kommunerne mulighed for at indbringe sager om vedligeholdelsesmangler i meget dår-
lige lejeboliger og derved modvirke spekulativ udlejning af sådanne boliger.
Der er gennemført en flexboligordning ved ændring af boligreguleringsloven, som præciserer kommunernes mulighed for at til-
lade, at helårsboliger benyttes til fritidsformål og senere uden yderligere ansøgninger vender tilbage til helårsbeboelse. Flexbo-
ligordningen trådte i kraft i 2013 og er siden udvidet med henblik på at knytte tilladelsen til boligen frem for ejeren.
I boligaftalen blev der afsat 600 mio. kr. i årene 2015-2018 til nedrivning af dele af almene boliger. Ordningen er primært møntet
på afhjælpning af problemer med vigende efterspørgsel på almene boliger i landets yderområder.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i 2014 uddelt 30 mio. kr. til syv kommuner, til at skabe liv og udvikling i problem-
ramte bymidter, handelsgader og mindre byer.
Med ændringen af planloven i 2013 er der indført en landdistriktsbestemmelse, som giver kommunerne enklere og forbedrede
muligheder for at stimulere bosætning og realisere erhvervsinitiativer i landdistrikts- og yderområder.
Regeringen har gennemført en udvidelse af det forhøjede befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner. Det betyder, at yderli-
gere ca. 9.700 pendlere får adgang til det forhøjede befordringsfradrag. Udvidelsen er med til at gøre det attraktivt for pendlere
at bosætte sig eller blive boende i en yderkommune.
4
ligt i kommuner uden de største byer. Når beskæftigelsesfre-
kvensen og ledighedsniveauet her ikke har udviklet sig nær
så voldsomt, er det muligt, at en del af svaret skal findes i vi-
gende befolkningstal og forskydninger i aldersdemografien.
Figur 3. Beskæftigelsesudvikling 2009-2013 – beskæftigede med bopæl i kommunen
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk/RAS11B)
Lav ledighed i landdistrikterne
Den større andel i beskæftigelse afspejler sig også i ledig-
hedstallene. Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse
2014 viste, at ledigheden (bruttoledigheden 2012) gennem-
snitligt set var lavere i landdistrikterne end i byområderne.
Helt aktuelle tal for den sæsonkorrigerede ledighed på kom-
muneniveau viser, at også mange kommuner med store land-
distriktsområder har betragteligt lavere ledighed i 2015 end i
2011 (figur 4) – også lavere end flere af de større bykommu-
ner.
Pr. 1. januar 2015 finder man de højeste ledighedsniveauer
på Bornholm, omkring København by, dele af Fyn og Syd-
sjælland. Ledigheden i Syd-, Øst- og Vestjylland samt Nord-
og Østsjælland er i øvrigt forholdsvis lav. På flere af de større
øer (Bornholm, Lolland, Langeland og Læsø) er ledigheden
relativ høj.6
6
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks
Statistik (www.statistikbanken.dk/AUS08)
5
Figur 4. Udvikling i den sæsonkorrigerede ledighed (procentpoint) 2011-2015
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk/AUS08)
De primære erhverv spiller stadig en rolle
På landsplan findes godt 2 pct. af de beskæftigede i de pri-
mære erhverv (figur 5). I landdistrikterne spiller det primære
erhverv en væsentligt større rolle – ikke mindst længere væk
fra de største byer, hvor de primære erhverv gennemsnitligt
tegner sig for 7 pct. af de beskæftigede. Bygge- og anlægs-
branchen samt industrierhvervene beskæftiger ligeledes for-
holdsvis mange i landdistriktsområderne.
I et landsdelsperspektiv finder man i 2013, at andelen af
beskæftigede i de primære erhverv er særlig stor i landsdele-
ne Bornholm og i Syd-, Vest- og Nordjylland. De samme tre
jyske landsdele udmærker sig ved at have en relativ stor an-
del beskæftiget i industrierhvervene. Landsdel Vest- og Syd-
sjælland har til gengæld en forholdsvis stor andel beskæftiget
i bygge- og anlægsbranchen.7
7 Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks
Statistik (RAS)
6
Figur 5. Erhvervsstruktur i 2013 (pct.) – for beskæftigede med bopæl i området
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik (RAS).
Anm.:Den viste erhvervsstruktur er opgjort på baggrund af de beskæftigedes bopæl. Det er således ikke nødvendigvis en direkte afspejling af er-
hvervsstrukturen for områdets arbejdspladser, da beboere kan arbejde i andre områder, end hvor de er bosat.
Erhvervsmæssige indsatsområder
Regeringen har taget flere initiativer til at styrke erhvervsud-
viklingen i hele landet, herunder aftalerne om en udviklings-
pakke og en kreditpakke, som forbedrer små og mellemstore
virksomheders adgang til finansiering og som samlet set dan-
ner basis for et øget udlån på over 12 mia. kr. fra 2013-2015.
Regeringen har desuden indgået aftale med Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti om en vækstplan på
samlet set ca. 75 mia. kr., der skal bidrage til vækst og beskæf-
tigelse i hele landet gennem blandt andet vækstlån til iværk-
sættere, små vækstauktioner, erhvervsobligationer og mulig-
hed for nye EKF-eksportgarantier. Iværksættere spiller en
særlig rolle for erhvervsudviklingen i landdistrikterne, og re-
geringens initiativer kommer således også disse til gavn.
I forlængelse af ovenstående sættes der nedenfor fokus på
de erhvervsmæssige potentialer, som regeringen særligt ser i
forhold til landdistrikterne og yderområderne. Udover indu-
strien og landbruget, som allerede er nævnt, er turismesekto-
ren afgørende.
Fødevarer og landbrug
Naturen og landskabet er definerende karakteristika ved
landdistrikterne og udgør særegne og stedbundne ressourcer,
som danner et stærkt grundlag for erhvervsudvikling ad for-
skellige veje. Historisk set har erhvervsudviklingen i høj grad
været knyttet til landbruget og produktionen af fødevarer (jf.
ovenfor). I 2011 var der ca. 140.000 beskæftigede i fødevareer-
hvervet, svarende til ca. 9 pct. af den private beskæftigelse i
Danmark.8 En stor andel er beskæftiget i land- og yderkom-
muner.
Generelt har Danmark en stærk position på fødevareområ-
det. Hvis Danmark fortsat skal have del i den fremtidige
vækst på fødevareområdet, er der behov for at sikre gode vil-
kår for landbruget og fødevarevirksomhederne, ligesom der
er behov for flere, nye succesfulde vækstvirksomheder. Her
kan iværksættere og kvalitetsorienterede fødevareproducen-
ter i landdistrikts- og yderområder bidrage til beskæftigelsen.
Den høje gæld i landbrugssektoren hæmmer adgangen til
finansiering, hvormed der er risiko for, at der ikke bliver gen-
nemført rentable investeringer. Regeringen har derfor taget
initiativer, som kan løse op for finansieringssituationen. Sam-
tidig er der et potentiale i den nordiske madkultur, hvor pro-
duktionen tager afsæt i de lokale ressourcer og kulturhistorie.
Udviklingen af nye innovative fødevareproducenter kan
være med til at styrke sammenhængen mellem land og by
ved at tænke hele værdikæden fra produktion i landet og til
afsætningen i byernes detailhandler, torve med videre.
Regeringen ønsker også en grøn omstilling af landbruget,
hvor restprodukter fra bl.a. landbrugsproduktion kan indgå i
innovative bioløsninger, som fremmer et grønnere miljø og et
mindre CO2-udslip. For landdistrikterne kan produktion af
bioløsninger rumme et stort potentiale.
8
Danmark i arbejde – Vækstplan for fødevarer (2013)
Initiativer med henblik på at styrke rammerne for erhvervsliv og jobskabelse i landbrugs- og fødevarebranchen
»Vækstplan for fødevarer« skal sikre en bæredygtig udvikling i det danske råvaregrundlag samt styrke landbrugets og fødevare-
sektorens konkurrenceevne. Med vækstplanen er der igangsat initiativer, der skal give bedre adgang til finansiering og kapital,
give vækst og arbejdspladser, samt styrke uddannelse og den internationale markedsføring.
Der er bl.a. foretaget en modernisering af landbrugsloven, så barriererne for at tiltrække ny kapital til erhvervet afskaffes. Endvi-
dere har Vækstfonden d. 30. september 2014 lanceret et nyt produkt – etableringslån til landbrug – i samarbejde med Landbrug &
Fødevarer og Finansrådet.
Det indgår i aftale om en Vækstplan for Fødevarer, at der skal indføres en målrettet og differentieret miljøregulering af landbru-
get baseret på principper om omkostningseffektivitet og målrettet opfyldelse af miljø- og naturmål. Det skal bl.a. skabe mere
gennemskuelighed og fleksibilitet for den enkelte landmand. Endvidere indgår initiativer om mere effektiv sagsbehandling af
husdyrgodkendelser, hvilket vil give landbrugserhvervet en administrativ lettelse.
7
Industri og produktion
I perioden 2000-2013 er Danmarks industribeskæftigelse fal-
det med næsten 30 pct., hvilket er mere end i omkringliggen-
de lande, som vi ofte sammenligner os med.9
Tabet af indu-
striarbejdspladser gælder for hele landet, men udviklingen
har ramt hårdere i landdistrikter og yderområder – ganske
enkelt fordi industri og produktion fylder mere i disse områ-
ders erhvervsstruktur. Regeringen er optaget af at skabe de
rigtige rammer for udviklingen af produktion i Danmark. Re-
geringens satsning på at styrke Danmark som produktions-
land er også et arbejde, der vil styrke landdistrikter og yder-
områder.
Det er regeringens klare ambition, at Danmark også i frem-
tiden skal være et stærkt produktionsland. Udviklingen in-
den for automatisering, IKT og avancerede produktionstek-
nologier skaber nye muligheder for at bibeholde og skabe
produktion i Danmark. Samtidig er mange danske virksom-
heder generelt langt fremme inden for ressourceeffektiv og
bæredygtig produktion. Mens mange produktionsvirksom-
heder gennem de seneste år har »outsourcet« arbejdspladser,
er der også fundet eksempler på, at virksomheder har taget
produktion tilbage til Danmark.10
Med videntung og avanceret produktion vil danske virk-
somheder have mulighed for at vinde markedsandele og
vokse sig større. Det betyder, at virksomhederne i stigende
grad vil have behov for medarbejdere med højere og bedre
uddannelsesniveau. Udviklingen går den rette vej, og som
det fremgår af nedenstående boks, har regeringen også været
med til at igangsætte initiativer, som kan understøtte ambi-
tionen om Danmark som nuværende og fremtidigt produk-
tionsland.
Turisme
Naturen og landskabet danner ikke kun grundlag for udvik-
ling inden for landbruget og fødevaresektoren, men også for
turismeerhvervet. Således er landdistrikterne kendetegnet
ved at have en række lokale ressourcer, som rummer et po-
tentiale for at styrke branchen, og som fremadrettet kan ska-
be vækst og udvikling.
Særligt kysterne er en naturmæssig ressource for landdi-
strikterne og yderområderne. Dermed ligger der en stor mu-
lighed i at skabe naturformidlende oplevelser i de kystnære
områder og styrke forbindelserne mellem kyst og by. Og net-
op kystturismen udgør en stor del af det samlede turismeer-
hverv i Danmark, som i alt udgør 4,3 procent af landets be-
skæftigelse, svarende til 120.000 fuldtidsstillinger. Over halv-
delen af disse stillinger udgøres af stillinger inden for kyst-
og naturturismen.11
Generelt er turismeerhvervet i Danmark imidlertid udfor-
dret med vigende markedsandele i forhold til nabolandene.
Udviklingen af blandt andet de kystnære destinationer kræ-
ver derfor, at strategiarbejdet målrettes, og at stærke koncep-
ter udvikles i styrkede samarbejder. I forlængelse af fødeva-
reområdets erhvervsmæssige potentiale er det samtidig for-
delagtigt at koble turismeindsatsen med fødevareområdet,
bl.a. inden for oplevelsesøkonomier som agro-turisme og
kulturturisme.
Det er afgørende for regeringen, at potentialerne i dansk
turisme – og herunder kystturisme, som har stor betydning
for yderområderne – udnyttes og udvikles. Med Vækstpakke
2014 igangsattes derfor eksempelvis et arbejde med henblik
på at afdække, om reglerne vedr. kystnærhedszonen og
strandbeskyttelseslinjen indeholder barrierer for strukturud-
viklingen og værditilvæksten i kystnære erhverv. Med
Vækstpakke 2014 er der desuden afsat 20 mio. kr. til at styrke
markedsføringen af danske kyst- og naturområder, herunder
særligt over for Tyskland. Herudover er der lanceret en om-
fattende og ambitiøs Vækstplan for turisme, der bl.a. sætter
fokus på at styrke kyst- og naturturismen, jf. nedenstående
boks.Statslige arbejdspladser
9
Redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 2014
10
Danske producenters udflytning og hjemtagning af produktion,
J. S. Arlbjørn et al. (2013)
Initiativer med henblik på at styrke rammerne for produktionsvirksomheder:
Strategi for Danmark som produktionsland. Som del af vækstudspillet Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst, offent-
liggjorde regeringen i maj 2014 en strategi for Danmark som produktionsland. Sigtelinjen for regeringens indsats er, at Dan-
mark skal være et attraktivt produktionsland – også om 10 år.
Regeringen har nedsat et produktionspanel bestående af personer fra blandt andet det private erhvervsliv og fagbevægelsen,
som skal udarbejde idéer og forslag til, hvordan vi udnytter de nye muligheder for avanceret produktion i Danmark og fjerner
barriererne for vækst i produktionserhvervene. Panelet skal aflevere sine anbefalinger i maj 2015.
Aftalen om »Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser« sikrer et kvalitetsløft af erhvervsskolerne. Samtidig oprettes en ny
kombineret ungdomsuddannelse, hvori der vil blive sikret geografisk spredning ved udbuddet af uddannelsen. Geografi vil
endvidere være ét af kriterierne ved den kommende udbudsrunde for erhvervsuddannelserne i 2017.
Med aftalen om »Reform af beskæftigelsesindsatsen« er der indført en historisk satsning på uddannelse og opkvalificering til
ledige med mindst uddannelse. Uddannelses- og opkvalificeringsinitiativerne i reformen kan eksempelvis bidrage til, at ledige,
der blev afskediget som følge af nedgang i industrien, kan få de nødvendige kompetencer til at finde et nyt arbejde i enten in-
dustrien eller i en anden branche.
11
Danmark i arbejde – Vækstplan for dansk turisme (2014)
Udvalgte initiativer i vækstplan for dansk turisme
Med en ny lov om turisme skal der etableres et Nationalt Turismeforum, et Advisory Board og tre udviklingsselskaber for hhv.
Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme.
Med en forsøgsordning for kyst- og naturturisme er der mulighed for op til 10 forsøgstilladelser, der skal gives til projekter inden
for kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinjen.
Femernforbindelsen og turisme. Regeringen bidrager som led i vækstplanen for dansk turisme til et arbejdsforløb om konkrete
samarbejdsmuligheder for at udnytte turismepotentialet ved den kommende faste forbindelse over Femern Bælt.
8
Statslige arbejdspladser kan bidrage til beskæftigelse og gøre
det attraktivt at bo i de områder, hvor de offentlige arbejds-
pladser lokaliseres. Men placeringen af statslige arbejdsplad-
ser må ske under balanceret hensyn. Udover hensynet til
konkrete områders beskæftigelse og økonomi gælder eksem-
pelvis hensyn til mulighederne for at skaffe kvalificeret ar-
bejdskraft, adgang til de daglige samarbejdspartnere samt
økonomiske hensyn. Endelig gælder et underliggende hen-
syn om at opnå den størst mulige effektivitet i løsningen af de
offentlige opgaver.
I tabellen nedenfor vises fordelingen af statslige arbejds-
pladser på tværs af de fem regioner samt udviklingen i antal-
let af arbejdspladser i perioden 2010-2014.
Tabel 1. Statslige arbejdspladser (årsværk) fordelt på regioner (antal, andel, ændring og koncentration), 2010-2014
Kilde: Moderniseringsstyrelsen (tallene er fra 4. kvartal de pågældende år);
Anm.: Udenrigstjenestens udstationerede personale er registreret som ansatte i Region Hovedstaden og indgår i opgørelsen. Herudover er der
mellem 1500-1800 statslige årsværk udstationeret, som ikke kan fordeles på regioner. Disse indgår derfor ikke i opgørelsen. Det samlede
antal årsværk for hele landet kan afvige fra summen af de fem regioner, som følge af afrundinger.
I 2014 var godt 44 pct. af de statslige arbejdspladser placeret i
Region Hovedstaden. I Region Midtjylland havde man knap
20 pct., mens Region Syddanmark havde knap 17 pct. I både
Region Sjælland og Region Nordjylland havde man ca. 10
pct. af de statslige arbejdspladser.
Fra 2010 til 2014 er antallet af statslige arbejdspladser på
landsplan faldet med knap 1 pct. Som den eneste region hav-
de Region Midtjylland i 2014 flere statslige arbejdspladser
end i 2010. Alle øvrige regioner har oplevet større eller min-
dre fald i antallet af statslige arbejdspladser.
4 SAMMENHÆNG MELLEM LAND OG BY
I forlængelse af beskrivelserne af urbaniseringen i kapitel 2
kan det være hensigtsmæssigt at kigge på befolkningsudvik-
lingen i et lidt bredere og mere overordnet perspektiv. Figur 6
viser befolkningsudviklingen i alle landets kommuner. Kortet
giver et indtryk af faldende indbyggertal i mange nordjyske,
sønderjyske, fynske, samt vest- og sydsjællandske kommu-
ner. Kortet giver herudover et billede af, hvordan befolknin-
gen i høj grad samles i kommuner med lidt større byer – og
særligt de fire store universitetsbyer.
Danmark er et lille land, og der findes ikke mange områ-
der i Danmark, hvor man ikke kan nå en større by indenfor
kort tid. Flere oplandskommuner og -byer ser et potentiale i
større synergieffekter og adgang til arbejdskraftscentre, lige-
som flere byer og bykommuner ser tilsvarende muligheder i
deres opland. Blandt andet derfor ses aktuelt en tendens til,
at en række byer og deres opland indgår i samarbejder på
tværs af kommuner, gennem oprettelse af byregioner og busi-
ness regions, for at understøtte væksten og sammenhængen
mellem by og land.
Region 2010 2014
Pct. andel
(2014)
Pct. ændring
Antal indb.
pr. statsligt ÅV
Hovedstaden 81.276 81.261 44,1 0,0 22
Sjælland 20.052 19.006 10,3 -5,2 43
Syddanmark 31.225 30.459 16,5 -2,5 40
Midtjylland 35.976 36.188 19,6 0,6 35
Nordjylland 17.538 17.426 9,5 -0,6 33
Hele landet 186.067 184.341 100,0 -0,9 31
9
Figur 6. Befolkningsudvikling 2008-2015, årlig udvikling i procent
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk/FOLK1)
Land og by er hinandens forudsætninger – ikke modsætninger
Mens mange flytter fra landdistrikter og yderområder til de
store byer, er det også værd at bemærke, at størstedelen af
alle flytninger rent faktisk sker indenfor kommunerne. I dette
perspektiv finder man en bevægelse mod kommunernes ho-
vedby(er). Således oplever man altså en bevægelse fra de
tyndt befolkede områder og mod de største byer i landet så-
vel som en bevægelse fra de tyndt befolkede områder og mod
de nærmeste lokale eller regionale bycentre. Urbaniseringen
kan med andre ord siges at ske på to niveauer.12
Landdistrikter indgår typisk som et opland til et bycenter,
og tilsammen udgør de forskellige funktionelle områder, der
langt hen ad vejen udvikles som helheder. De demografiske
forskydninger i landet stiller større krav til håndteringen af
denne udvikling. I den forbindelse spiller infrastruktur en
væsentlig rolle i forhold til at sikre sammenhængen – det gæl-
der lokalt, regionalt såvel som nationalt.
I Danmark har vi gode forudsætninger for at understøtte
sammenhængen med en veludbygget infrastruktur. Dette
gælder ikke kun den fysiske infrastruktur. Digital infrastruk-
tur spiller en større og større rolle, og borgerne i landdistrik-
terne kan også herigennem i mange tilfælde bringes tættere
på byen. En række velfærdsløsninger vil i stigende grad kun-
ne digitaliseres – eksempelvis kan udviklingen inden for tele-
medicin spare besøg hos lægen i den nærmeste by. I februar
2015 blev der indgået en politisk aftale om en vækstplan for
digitalisering i Danmark, som igangsætter en række initiati-
12 Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks
Statistik.
10
ver, som skal understøtte de digitale vækstbetingelser i hele
landet, jf. nedenstående boks.
Landdistriktspolitik i kommunerne
Udfordringerne, der knytter sig til befolkningsudviklingen i
landdistrikter og yderområder, har i mange kommuner af-
stedkommet en mere overordnet og generel diskussion om,
hvorvidt der kan holdes liv i alle lokalområder, eller om der
er behov for en tilpasning. Dette er et afgørende spørgsmål i
forhold til kommunernes planlægning, og det betyder uund-
gåeligt, at der skal træffes nogle vanskelige beslutninger.
Det er blandt andet en af bevæggrundene for, at Ministeri-
et for By, Bolig og Landdistrikter i 2014 indgik i et partner-
skab med Realdania og KL samt Naturstyrelsen. Partnerska-
bet »Yderområder på forkant« er en 3-årig kampagne, der
indbyder landets LAG-kommuner13 til at udvikle helhedsori-
enterede strategiplaner, der tager højde for de udfordringer,
man står overfor her. Et af kampagnens formål er at sætte fo-
kus på de udfordringer og følgelige svære beslutninger, man-
ge kommuner står overfor. Det er nødvendigt med et nøg-
ternt og realistisk syn – og en ny forståelse af landdistrikter
og forholdet mellem land og by som hinandens forudsætnin-
ger.
Landsplanredegørelsen 2013 giver regeringens politiske
udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvik-
ling i landet, og den afspejler samtidig de udfordringer, kom-
muner og regioner arbejder med i den fysiske planlægning.
Regeringen har med Landsplanredegørelse 2013 understre-
get behovet for udvikling i hele landet – i de store byer såvel
som de mindre byer og landdistrikterne, der således også er
adresseret i et selvstændigt kapitel.
Ministeren for by, bolig og landdistrikter opfordrer i øvrigt
kommuner til at udarbejde landdistriktspolitikker, hvor man
fokuserer på de enkelte lokalområders særlige styrker og po-
tentialer og benytter disse til at imødegå lokale udfordringer.
Det er afgørende i denne sammenhæng, at kommunerne ind-
går i dialog og samarbejde med de forskellige lokale aktører.
Herunder spiller de lokale aktionsgrupper (LAG) en væsent-
lig rolle i at være med til at udvikle og støtte initiativer, der
kan få en positiv betydning for et lokalsamfund. Med den
nye organisering af LAG-områderne har det endvidere været
ønsket at stimulere samarbejdet på tværs af kommuner.
I regeringens aftale om kommunernes økonomi er der fo-
kus på tværkommunalt samarbejde, og dette er ikke mindst
vigtigt for landdistrikts- og yderområder. For kommuner
med tyndt befolkede områder kan der være forskellige po-
tentialer for stordriftsfordele ved samarbejde på tværs af
kommunegrænser. Et eksempel på dette er Velfærdsinnovati-
on Sjælland, hvor en række kommuner samarbejder om ud-
vikling og implementering af nye velfærdsteknologiske ser-
vices. Samarbejde og øget koordinering kan også være rele-
vant inden for andre områder, eksempelvis erhvervsudvik-
lingsområdet og turisme.
Erhvervsudvikling mellem kommuner og regioner
Som nævnt i kapitel 3 er det afgørende for regeringen, at der
sættes fokus på vækst og udviklingen i erhvervslivet i de
danske landdistrikter og yderområder. Kommunernes er-
hvervspolitik og ansvaret for erhvervsservice spiller en væ-
sentlig rolle i denne sammenhæng, men erhvervsudvikling er
samtidig et område, hvor regionerne og de regionale vækst-
fora spiller en afgørende rolle.
Således er det også et område, hvor der kan være et stort
behov for tværgående samarbejde og koordinering. Dette sik-
res bl.a. ved, at kommunerne, herunder en repræsentant for
en yderområdekommune, sidder i de regionale vækstfora, og
at kommunerne skal forholde sig til den regionale vækst- og
udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i
erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommune-
planlægningen.
Ressourcerne i landdistrikterne og yderområderne er man-
ge, og de forskellige områder, landsdele og regioner skal og
vil udvikle sig ad forskellige veje. Således kan det også være
relevant, at man i samarbejdet på tværs af kommuner og regi-
oner også koordinerer erhvervsmæssige satsninger og tænker
i arbejdsdeling med henblik på at afstemme udbuddet på for-
skellige områder.
I Danmark udmøntes hovedparten af regional- og social-
fondsmidlerne af de regionale vækstfora. I kapitel 5 står der
mere herom – herunder forpligtelsen i forhold til yderområ-
derne.
5 EU-PROGRAMMER
Med udgangen af 2013 udløb de tidligere programperioder
for landdistrikts- og fiskeriudviklingsprogrammerne samt
socialfonds- og regionalfondsprogrammerne. Nedenfor gives
en overordnet beskrivelse af, hvordan programmerne for pe-
Initiativer med henblik på at fremme fysisk og digital infrastruktur
Med Togfonden DK er der reserveret 28,5 mia. kr., der skal finansiere et historisk løft af den danske jernbanetrafik.
Der er oprettet en pulje til at styrke den kollektive trafik i yderområderne. Puljen har 57 mio. kr. til uddeling om året frem til
2017.
Udvalgte initiativer i Vækstplan for digitalisering i Danmark
700 MHz-frekvensbåndet frigøres for at give øget kapacitet i mobilnettene og forbedre den mobile bredbåndsdækning blandt andet i
landets yderområder.
Ved kommende frekvensauktioner i henholdsvis 2016-2019 vil der blive fastsat dækningskrav med fokus på mobil- og bredbånds-
dækningen i yderområderne. Dette vil ske under hensyntagen til fortsat at fremme konkurrencen på markedet.
Der søges indgået aftaler med teleselskaberne om, hvilke løsninger der skal til for, at forbrugerne kan benytte deres mobilte-
lefon i yderområder, hvor kun ét selskab har dækning.
Der er afsat kommunale lånepuljer på i alt 150 mio. kr. i 2014-2016 til udbredelse af bredbånds- og mobildækning i yderom-
råderne. Lånepuljerne giver kommunerne bedre mulighed for at gennemføre lokale projekter. Overstiger efterspørgslen i kom-
munerne de allerede afsatte lånepuljer, kan det inden udgangen af 2016 drøftes, hvorvidt der kan findes finansiering til yderli-
gere lånemidler.
13
Læs mere om de lokale aktionsgrupper (LAG) i kapitel 5
11
rioden 2014-2020 vil understøtte udviklingen i landdistrikter-
ne og yderområderne. Der er indgået en partnerskabsaftale
med EU-Kommissionen, der beskriver det samlede overord-
nede strategiske virke for Landdistriktsfonden, Hav- og Fi-
skerifonden, Socialfonden og Regionalfonden, der samlet
skal bidrage til Europa 2020-strategien for smart, bæredygtig
og inkluderende vækst.
Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsprogrammerne
Landdistriktsprogrammet og fiskeriudviklingsprogrammet
skal blandt andet styrke og fastholde fødevareerhvervenes
store betydning for vækst og arbejdspladser i landdistrikter
og yderområder.
Landdistriktsprogrammet skal således understøtte land-
brugets konkurrenceevne, bæredygtig forvaltning af natur-
ressourcer og klimaindsats samt udvikling i landdistrikterne.
I Danmark er programmet fokuseret på fire overordnede te-
maer:
– vækst og konkurrenceevne
– økologi
– natur, miljø og klima
– landdistriktsudvikling
Under landdistriktsprogrammet er der etableret 26 lokale
aktionsgrupper, der frem til 2020 skal bidrage til at fremme
vækst og udvikling i landdistrikterne. Målet er under inddra-
gelse af lokale landdistriktsaktører at øge den lokale beskæf-
tigelse og styrke rammevilkårene til gavn for den del af be-
folkningen, som er bosiddende i landdistrikterne. En tilsva-
rende indsats vil blive iværksat under Fiskeriudviklingspro-
grammet med henblik på at styrke udviklingen i fiskeriområ-
der. Midlerne allokeret til indsatsen via de lokale aktions-
grupper fordeles således, at de mest vanskeligt stillede områ-
der søges særligt begunstiget.
Figur 7. LAG organisering 2014-2020
Kilde: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Landdistriktsprogrammet er fremsendt til EU-kommissio-
nen i foråret 2014, og EU-Kommissionen har godkendt pro-
grammet i december 2014.
Fiskeriudviklingsprogrammet understøtter EU’s fiskeripo-
litik og skal bidrage til vækst og beskæftigelse og støtte ud-
viklingsprojekter og innovation, der kan begrænse miljøpå-
virkning fra fiskeri og akvakultur. Derudover skal program-
met understøtte forpligtelserne i medfør af EU’s havstrategi-
direktiv og udvikle forvaltningen af Natura 2000-områder i
12
relation til fiskeri og akvakultur samt forbedre vandmiljøet i
relation til vandrammedirektivet.
Fiskeriudviklingsprogrammet blev sendt til EU-Kommis-
sionen i marts 2015 med henblik på forventet EU-godkendel-
se i sommeren 2015.
Regional- og Socialfondsprogrammerne
Danmark fik som det første land i EU i august 2014 godkendt
programmer for Regionalfonden og Socialfonden for perio-
den 2014-2020. Dermed er vi blandt de første lande i EU til at
sætte gang i konkrete strukturfondsprojekter, der skal gøre en
forskel for vækst og beskæftigelse, herunder særligt i forhold
til små- og mellemstore virksomheder i hele landet.
I Danmark udmøntes hovedparten af regional- og social-
fondsmidlerne af de regionale vækstfora. Regeringen har lagt
vægt på, at de regionale vækstfora fortsat har et særligt an-
svar for udvikling af yderområderne samtidig med, at der
opnås den størst mulige effekt af indsatsen.
Lov om erhvervsfremme er revideret som opfølgning på
regeringens evaluering af kommunalreformen. Med ændrin-
gen er det besluttet, at de regionale vækstforas bidrag om de
erhvervs- og vækstrettede dele til de nye regionale vækst- og
udviklingsstrategier skal beskrive indsatsen for yderområ-
derne inden for regionen. Alle vækstforas bidrag til strategi-
er, herunder indsatsen i regionens yderområder, forventes at
blive offentliggjort i løbet af 2015.
Ifølge en ny bekendtgørelse fra 2014 skal der hvert fjerde
år – første gang i 2017 – foretages en ekstern evaluering af de
regionale vækstforas indsats for yderområderne. Rammen
for evaluering af yderområdeindsatsen udarbejdes af Dan-
marks Vækstråd i dialog med de regionale vækstfora. Evalu-
eringerne skal bl.a. bruges som afsæt for at benchmarke yder-
områdeindsatsen på tværs af vækstfora og styrke viden om,
hvilke indsatser der er mest effektfulde.
I strukturfondsprogrammerne er der taget højde for yder-
områdernes strukturelle udfordringer i forhold til at skabe
vækst og udvikling. For eksempel er der muligheder for at
yde særlig statsstøtte til visse anlægsinvesteringer under re-
gionalfondsprogrammet på Læsø, Ærø, Langeland, Lolland
Kommune, Samsø og Bornholm samt de 27 danske småøer.
6 DE DANSKE Ø-KOMMUNER OG SMÅØER
I dette kapitel sættes der et særligt fokus på de 27 danske
småøer14
samt de danske ø-kommuner. Kapitlet beskriver
den aktuelle situation og udviklingstendenser på øerne. Det
sker med afsæt i en sammenligning med landsgennemsnittet
samt gennemsnittet for landdistrikterne længere væk fra de
største byer.
Initiativer, som beskrevet tidligere, har naturligvis også be-
tydning for øerne. Der er imidlertid også gennemført en ræk-
ke tiltag målrettet øerne, som nævnes afslutningsvist i kapit-
let.
Demografi
I perioden 2007-2015 er indbyggertallet på de små øer faldet
med godt 11 pct. I ø-kommunerne er faldet på knap 8 pct. Til
sammenligning er faldet i landdistrikterne længere væk fra
de største byer godt 4 pct. Dette vidner om den særlige situa-
tion, der gør sig gældende for de danske øsamfund. Mens
visse danske landdistriktsområder på fastlandet kan synes at
være forholdsvis langt væk fra et større center, så er virkelig-
heden for ø-samfundene af en anden og mere udfordrende
karakter.
14
De danske småøer omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl.
Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm,
Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø,
Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Det anvendte data-
materiale er på sogneniveau. Enkelte øer udgår fra analyserne,
idet der ikke er sammenfald med et sogn. Dette gælder Barsø,
Egholm, Nekselø og Aarø. Analyserne i dette kapitel er baseret
på 4.250 indbyggere pr. 1. januar 2015 i småø-sogne.
13
Figur 8. Indekseret befolkningsudvikling (2007=100), 2007-2015
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Særligt skæv aldersdemografi og færre kvinder på de små øer
I landdistrikterne er der typisk et skævt forhold mellem an-
tallet af unge og antallet af ældre. På øerne er dette endnu
mere udtalt. Særligt på de små øer gør problematikken sig
gældende, men også i ø-kommunerne er billedet endnu mere
skævt end i landdistrikterne længere væk fra de største byer
(jf. figur 9).
Den skæve kønsfordeling i landdistrikterne længere væk
fra de største byer genfindes også på de små øer, hvor der fin-
des 93 kvinder pr. 100 mænd. I ø-kommunerne forholder det
sig imidlertid ikke sådan, idet man her har en mere ligelig
kønsfordeling.
Figur 9. Demografiske nøgletal for de danske småøer, landdistrikter længere væk fra de største byer og hele landet
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik.
Socio-økonomi
På de små øer er befolkningsandelen med en videregående
uddannelse noget større end i landdistrikterne længere væk
fra de største byer og kun lidt mindre end landsgennemsnit-
tet (jf. tabel 2). Samtidig er der på de små øer en forholdsvis
stor andel med en erhvervsfaglig uddannelse. I ø-kommuner-
ne ligner fordelingen af andele med videregående uddannel-
se og erhvervsfaglig uddannelse i højere grad fordelingen i
landdistrikterne længere væk fra de største byer.
14
Tabel 2. Socio-økonomiske nøgletal for de danske småøer, landdistrikter længere væk fra de største byer og hele landet
Kilde: Ministeriets beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik
Anm.: Bruttoledigheden er anvendt som mål i sammenligningen her, da den sæsonkorrigerede ledighed ikke findes lavere end kommuneniveau.
Udfordringer for beskæftigelsen på de små øer
På de små øer såvel som i ø-kommunerne er beskæftigelses-
frekvensen noget lavere end i landet som helhed og i øvrigt
lavere end i nogen af de fire andre områdetyper (jf. tabel 2).
På småøerne har man i perioden 2009-2013 endvidere op-
levet en tilbagegang i beskæftigelsen, som er væsentlig større
end i landdistrikterne længere væk fra de større byer og såle-
des også væsentligt større end i landet som helhed. Tilbage-
gangen i beskæftigelsen er lavere i ø-kommunerne end på de
små øer, men den er større end i landdistrikterne længere
væk fra de største byer. Ledighedsprocenten på de små øer
og i højere grad i ø-kommunerne kan vidne om en vanskelig
situation.
Særligt de små øer, men også ø-kommunerne, er kendeteg-
net ved, at landbruget fylder forholdsvis meget i erhvervs-
strukturen. Beskæftigelsen i landbrugserhvervet er generelt
under pres, hvilket kan være en del af forklaringen på be-
skæftigelsesudviklingen på øerne.
Hermed slutter redegørelsen.
Småøer Ø-kommuner
Landdistrikter længere
væk fra de største byer
Hele landet
Andel med videregående uddannelse (2014) 26,4 20,8 19,6 29,6
Andel med erhvervsfaglig uddannelse 37,4 42,0 42,2 32,5
Beskæftigelsesfrekvens (2013) 65,0 65,3 72,4 70,7
Udvikling i beskæftigelse (2009-2013) -17,9 -12,9 -10,5 -4,0
Bruttoledighed (2012) 6,3 7,1 5,8 6,0
Andel beskæftigede i primære erhverv (2013) 11,4 8,2 7,1 2,2
Initiativer til imødegåelse af øernes særlige udfordringer
Med Aftale om en Vækstpakke 2014 er der afsat 50 mio. kr. i 2015 og 125 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til en permanent nedsæt-
telse af færgetakster for godstransport til de små øer, Bornholm, Ærø, Samsø, Læsø og Fanø med 80 pct. med henblik på at under-
støtte erhvervsudviklingen i ø-samfundene.
I forbindelse med etableringen af de lokale aktionsgrupper (LAG) har de små danske øer oprettet deres egen aktionsgruppe.
Denne gruppe er søgt særligt begunstiget i fordelingen af midler.
Med justeringen af den kommunale udligning er der blandt andet gennemført en forhøjelse af tilskuddet til kommuner med
små øer på 15 mio. kr., som bl.a. er anvendt til et fælles færgesekretariat, som forventes at starte op i foråret 2015.
I forlængelse af folketingsbeslutning »V 59 Om konkurrencevilkår for ø-kommuner og småøer« har regeringen nedsat en ar-
bejdsgruppe, der skal se på mulighederne for en konkurrencemæssig ligestilling af små øer og ø-kommuner. Arbejdsgruppen skal
samtidig udarbejde overslag over de forventede udgifter og se på mulige finansieringsmodeller. Arbejdsgruppen afleverede sin
rapport til Folketinget den 13. marts 2015.
Der er indgået en aftale om etablering af den grønne superpulje, hvor 6 mio. kr. fra puljen afsættes til at støtte foregangskom-
muner i den grønne omstilling. Puljen fordeles mellem ø-kommuner og såkaldte almindelige kommuner. Ærø og Bornholm fik
tildelt støttemidler i 2013.
Folketinget vedtog i juni 2014 en ændring af lov om trafikselskaber, som betyder, at selvstændige ø-kommuner får mulighed for
at undlade at deltage i et trafikselskab. Dette åbner mulighed for, at ø-kommunerne selv kan stå for sin kollektive trafik og der-
med give større selvbestemmelse.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter gav i 2012 ø-støttemidler fra Landdistriktspuljen til gennemførelsen af projektet
»27 småøer med store oplevelser: Etablering af ø-turisme-ambassadør« under Sammenslutningen af Danske Småøer.
Folketinget vedtog i december 2014 en ændring af planloven, der fra 1. januar 2015 giver de relevante kommuner mulighed
for at give dispensation til en ejers udlejning til helårsbeboelse af et sommerhus i et sommerhusområde på de 27 små øer. Det vil
understøtte helårsbosætning på de små øer, der er særlig hårdt ramt af affolkning.