Svar på spm. nr. S 1048: Mener ministeren, at det nye regionale tilbud til piger ramt af bivirkninger ved HPV-vaccinen også vil hjælpe tidligere ramte, der har været igennem sundhedssystemet med deres bivirkninger, eller er det kun eller overvejende en hjælp til de piger, der udgør nye tilfælde?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 1048 [DOK1692766].DOC

https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S1048/svar/1246348/1521866.pdf

Medlem af Folketinget Troels Lund Poulsen (V) har den 13. april 2015 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1048 til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares.
Spørgsmål S 1048:
”Mener ministeren, at det nye regionale tilbud til piger ramt af bivirkninger ved
HPV-vaccinen også vil hjælpe tidligere ramte, der har været igennem sund-
hedssystemet med deres bivirkninger, eller er det kun eller overvejende en
hjælp til de piger, der udgør nye tilfælde?”
Svar:
Som oplyst i bl.a. mit svar på SUU spørgsmål nr. 499 af 30. marts 2015, er det
på nuværende tidspunkt hverken muligt at af- eller bekræfte en sammenhæng
mellem HPV-vaccinen og diagnosen POTS. Men uanset hvad årsagen til syg-
dommen måtte være, finder jeg det væsentligt, at der nu bliver taget hånd om
disse patienter, der mener at være blevet alvorligt syge af HPV-vaccinen; at de
bliver udredt og behandlet.
Det er regionernes ansvar at sikre udredning og behandling af borgerne i sy-
gehusvæsenet – også hvor der er tale om patienter med alvorlige og uafklare-
de symptombilleder, der nødvendiggør samarbejde på tværs af specialer.
Jeg finder det derfor positivt, at regionerne som led i denne opgave nu har
taget initiativ til at iværksætte mere målrettede tilbud til de patienter, der for-
moder at have fået alvorlige bivirkninger af HPV-vaccinen.
For så vidt angår indholdet af denne indsats vil jeg henvise til min orientering
af 26. marts 2015 af Sundheds- og Forebyggelsesudvalget om status for initia-
tiver under satspuljeaftalen om styrket indsat vedr. HPV-vaccination. Hvorvidt
den nye organisering er relevant for patienter, der allerede er under udredning
m.v., afhænger af patientens forudgående forløb.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup / Camilla Rosengaard Villumsen
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 22. april 2015
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPCRV
Sags nr.: 1502328
Dok nr.: 1692766
Folketingets Lovsekretariat
2014-15
S 1048 endeligt svar
Offentligt