Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 21. april 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17405

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/lovforslag/L112/20141_L112_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 21. april 2015
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
    plantedække
    (Justering af reglerne om plantedække m.v.)
    § 1
    I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om
    plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 500 af 12. maj 2013,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 7, stk. 1, ændres »§ 18,« til: »§§ 18 og 19,«.
    2. § 18 ophæves, og i stedet indsættes:
    »§ 18. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    fastsætte regler om, at virksomheder skal etablere plante-
    dække og andre dyrkningsrelaterede tiltag, herunder om,
    hvilke afgrødetyper der kan anvendes som plantedække, og
    om dyrkning af disse, og på hvor stor en del af virksomhe-
    dens areal plantedække skal etableres, og beregningen heraf,
    og fastsætte perioder, hvor jordbearbejdning og omlægning
    af arealer med plantedække ikke må finde sted.
    Stk. 2. De regler, der fastsættes i medfør af stk. 1, kan dog
    kun medføre et samlet krav om etablering af plantedække på
    op til 300.000 ha årligt på landsplan.
    § 19. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
    etablere særlige ordninger, som den enkelte virksomhed kan
    vælge som alternativ til etablering af efterafgrøder, jf. § 18.
    Stk. 2. Ministeren kan etablere pilotprojektordninger,
    hvorefter en eller flere virksomheder kan ansøge om at an-
    vende lokale foranstaltninger som alternativ til etablering af
    efterafgrøder, jf. § 18.
    Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om ord-
    ningerne efter stk. 1 og 2, herunder frister og omregnings-
    faktorer, samt krav om til- og afmelding m.v.
    Stk. 4. Ministeren kan for ordninger omfattet af stk. 2
    fastsætte regler om ansøgningens indgivelse, indhold og op-
    lysninger, herunder om formkrav hertil. Ministeren kan end-
    videre fastsætte vilkår i afgørelser om ordninger truffet efter
    regler fastsat i medfør af stk. 2.
    § 20. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan for
    de virksomheder, som kun er omfattet af reglerne i dette ka-
    pitel, jf. § 3, fastsætte regler om kontrol og om, at virksom-
    heden skal udarbejde og opbevare en markplan, som viser
    omfanget af plantedækket og andre dyrkningsrelaterede til-
    tag.«
    3 I § 26, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:
    »Ministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager,
    herunder om formkrav hertil.«
    4. I § 26, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
    »Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
    af klager, herunder om formkrav hertil.«
    5. I § 26, stk. 4, indsættes som 3. pkt.:
    »Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse
    af klager, herunder om formkrav hertil.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. august 2015.
    Til lovforslag nr. L 112 Folketinget 2014-15
    Fødevaremin., j.nr. 26766
    AX017405