Fremsat den 21. april 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Karsten Lauritzen (V), Karsten Nonbo (V), ‍Simon Emil‌‌ ‌‌Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen (LA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17426

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B165/20141_B165_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 21. april 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Karsten Lauritzen (V),
    Karsten Nonbo (V), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Anders Samuelsen (LA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at skærpe straffen for dømte, der udebliver fra afsoning
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af denne
    folketingssamling at fremsætte de nødvendige lovforslag,
    der sikrer, at straffen for dømte, der udebliver fra afsoning,
    skærpes. Skærpelsen skal bestå i, at dommerne ved dom-
    mens afsigelse automatisk – som en del af straffen – skal af-
    sige et vilkår, som måler tillægsstraffen for udeblivelse fra
    afsoning. Udebliver personen alligevel, skal Kriminalforsor-
    gen have pligt til straks – og senest dagen efter udeblivelse –
    at underrette den dømtes hjemkommune om udeblivelsen.
    Denne underretning medfører en pligt for kommunen eller
    andre offentlige myndigheder til at stoppe udbetalingen af
    eventuelle offentlige ydelser – herunder også førtids- eller
    folkepension.
    Beslutningsforslag nr. B 165 Folketinget 2014-15
    AX017426
    Bemærkninger til forslaget
    I dag kan en indsat idømmes en disciplinærstraf efter
    straffuldbyrdelseslovens § 67, hvis den indsatte f.eks. ude-
    bliver fra afsoning, jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj
    2012. Som disciplinærstraf kan anvendes advarsel, bøde el-
    ler strafcelle, jf. straffuldbyrdelseslovens § 68.
    I forbindelse med udeblivelse fra afsoning ønsker for-
    slagsstillerne at den gældende lovgivning skærpes, således
    at dommeren ved dommens afsigelse – som en del af straf-
    fen – afsiger et vilkår (det gør dommerne i forvejen f.eks.
    ved betingede domme), som udmåler tillægsstraffen for ude-
    blivelse fra afsoning. Udebliver personen alligevel, så skal
    Kriminalforsorgen have pligt til straks – og senest dagen ef-
    ter udeblivelse – at underrette den dømtes hjemkommune
    om udeblivelsen. Denne underretning medfører en pligt for
    kommunen eller andre offentlige myndigheder til at stoppe
    udbetalingen af eventuelle offentlige ydelser – herunder og-
    så førtids- eller folkepension.
    Forslagsstillerne står fuldstændig uforstående over for, at
    de indsatte/dømte ikke kan straffes hårdere for at udeblive
    fra en afsoning, og mener, at det er en alvorlig krænkelse af
    danskernes retsfølelse, at det har så få konsekvenser, at
    dømte/indsatte ikke møder op til afsoning.
    Det fremgår bl.a. af artiklen »Forbrydere pjækker fra
    fængsel« fra den 24. december 2010 på www.dr.dk: »Det er
    primært personer dømt for vold, der vælger at gå under jor-
    den og blive væk frem for at gå ind bag tremmer. Dernæst er
    det folk med problemer bag rattet og problemer med at hol-
    de sig væk fra andres ejendele. I alt valgte for eksempel 94
    voldsmænd ud af 362 i juli kvartal i år simpelthen bare at
    blive væk.«
    Forslagsstillerne har tidligere forsøgt at få lovgivningen
    vedrørende udeblivelse fra afsoning skærpet. Med forslag B
    65 »Forslag til folketingsbeslutning om at skærpe straffen
    for dømte, der udebliver fra afsoning« fra folketingssamlin-
    gen 2010-11 (1. samling) forsøgtes det at få straffen for ude-
    blivelse skærpet ved at foreslå en skærpelse, der skulle bestå
    i, at det antal dage, som den dømte udebliver fra afsoning,
    skal lægges oven i den allerede afsagte fængselsdom. Det
    var der desværre ikke flertal for. Men siden forslaget blev
    behandlet i Folketinget i 2011, har der dog fundet en mark-
    ant stigning i udeblivelser fra afsoning af straf sted. Proble-
    matikken er således mere relevant end tidligere. Derfor
    fremsættes dette alternative forslag. I 2012 mødte 23 pct. af
    dem, der blev indkaldt til afsoning, ikke op til den aftalte tid.
    I 2013 var det 26 pct., og i 2014 var tallet steget til 34 pct.
    (kilde: »Hver tredje udebliver fra afsoning« bragt i Fæng-
    selsfunktionæren nr. 2 februar 2015, http://faengselsforbun-
    det.dk/7681.aspx). Der er således tale om en stigning på næ-
    sten 50 pct. på bare 2 år. Formanden for Fængselsforbundet,
    Kim Østerbye, mener, at udviklingen er problematisk, og
    udtaler i den forbindelse: »Det er uholdbart, at så mange af-
    sonere udebliver både i forhold til retssikkerheden i samfun-
    det og planlægningen i Kriminalforsorgen,«.
    Problemerne med udeblivelser er især store for de åbne
    fængsler. I 2014 oplevede Kærshovedgaard Fængsel, at fire
    ud af ti ikke mødte op til afsoning. Endvidere har det ikke
    de store konsekvenser for dømte med korte domme at ude-
    blive. Jens Højbjerg Petersen, afdelingsformand i Fængsels-
    forbundet i lokalafdelingen ved Kærshovedgaard, udtaler i
    den forbindelse: »Det er nærmest helt omkostningsfrit at
    udeblive fra straf, hvis dommen er under 60 dage. Man bli-
    ver jo ikke ramt af at få inddraget udgang eller prøveløsla-
    delse, hvis man kun er inde og vende en måneds tid. Og så-
    dan noget rygtes hurtigt i miljøet. Jeg kan huske, dengang vi
    strammede op over for undvigelser, så man fik 30 dage oven
    i sin straf. Det har betydet, at undvigelser nu hører til sjæl-
    denhederne«.
    Ikke alene er det en krænkelse af danskernes retsfølelse,
    men det er også meget ressourcekrævende for politiet at væ-
    re på jagt efter dømte, der helt åbenlyst burde være bag
    tremmer. Forslagsstillerne mener derfor ikke, at de nuvæ-
    rende regler, hvor den dømte kan få en disciplinær straf, har
    den nødvendige præventive effekt, og derfor mener forslags-
    stillerne, at der skal mere konsekvente midler til. Her mener
    forslagsstillerne, at truslen om en økonomisk straf vil skabe
    den nødvendige præventive effekt, som får de dømte/indsat-
    te, der overvejer at udeblive fra deres afsoning, til at tænke
    sig om en ekstra gang. En fængselsstraf er ikke noget, man
    ustraffet skal kunne blive væk fra, bare fordi det ikke lige
    passer en at møde op. Der skal være respekt for straffen, og-
    så af hensyn til personalet, som skal få logistikken til at gå
    op. Det er helt uholdbart, at så mange dømte udebliver fra
    afsoning.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Peter Skaarup (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at skærpe straffen for
    dømte, der udebliver fra afsoning.
    (Beslutningsforslag nr. B 165)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3