Fremsat den 21. april 2015 af Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Pia Kjærsgaard (DF)
Tilhører sager:
- På sagstrin: Forslag til folketingsbeslutning om nedlæggelse af Irak- og Afghanistankommissionen. ()
Aktører:
AX17424
https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B164/20141_B164_som_fremsat.pdf
Fremsat den 21. april 2015 af Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og Pia Kjærsgaard (DF) Forslag til folketingsbeslutning om nedlæggelse af Irak- og Afghanistankommissionen Folketinget pålægger regeringen at nedlægge den af justitsministeren den 7. november 2012 nedsatte Irak- og Afghanistan- kommission. Beslutningsforslag nr. B 164 Folketinget 2014-15 AX017424 Bemærkninger til forslaget Det fremgår af regeringsgrundlaget for S-R-SF-regerin- gen, »Et Danmark, der står sammen«, oktober 2011, side 41, at: »Regeringen vil nedsætte en undersøgelseskommission til at belyse baggrunden for den danske beslutning om delta- gelsen i krigen i Irak og mulige problemer med Danmarks overholdelse af internationale konventioner i forbindelse med krigsførelsen i Irak og Afghanistan.« I foråret 2012 var der en del polemik omkring udformning af kommissoriet, idet regeringen ikke inddrog alle partier i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen, hvilket er den normale praksis ved nedsættelse af undersøgelseskommissi- oner. Dermed var oppositionen afskåret fra at få indflydelse på de afgørende formuleringer i kommissoriet. Onsdag den 7. november 2012 nedsatte daværende justits- minister Morten Bødskov Irak- og Afghanistankommissio- nen og udsendte følgende pressemeddelelse: »Undersøgelseskommissionen er nedsat i henhold til lov om undersøgelseskommissioner og har fået følgende sam- mensætning: – Vicepræsident Michael B. Elmer, Sø- og Handelsretten, er efter fælles indstilling fra Østre og Vestre Landsret udpeget som formand for undersøgelseskommissionen. – Advokat Jeppe Skadhauge er efter indstilling fra Advo- katsamfundet udpeget som kommissionens advokatmed- lem. – Professor, dr. jur. Jørgen Albæk Jensen, Aarhus Univer- sitet, er som universitetsjurist udpeget som medlem af kommissionen. Desuden er advokat Jens Lund Mosbek udpeget som ud- spørger for kommissionen. Efter kommissoriet har undersøgelseskommissionen til opgave dels at undersøge og redegøre for baggrunden for den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak, dels at undersøge og redegøre for, hvad danske myndigheder har foretaget sig i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under krigene i henholdsvis Irak og Afghanistan.« Kommissionen skal i følge kommissoriet gøre sit arbejde færdig på 5 år. Kommissionen fungerer ikke I januar 2015 kom det frem, at arbejdet i kommissionen ikke fungerer. I efteråret 2014 måtte en planlagt møderække indstilles, og de to medlemmer af kommissionen udtrykte deres mistillid til formanden over for Justitsministeriet. Den 26. februar 2015 udsendte Justitsministeriet en pressemed- delelse om, at formanden for Irak- og Afghanistankommissi- onen havde valgt at træde tilbage. Af pressemeddelelsen fremgik bl.a. følgende: »Irak- og Afghanistankommissionen skal have ny for- mand, da Michael B. Elmer nu har valgt at træde tilbage som formand på grund af udfordringer ved det interne sam- arbejde i kommissionen. Michael B. Elmer har i den forbin- delse oplyst, at han ikke anser det for realistisk, at han vil kunne få genskabt det gode og konstruktive samarbejde, som er nødvendigt for, at Kommissionen kan fuldføre sin meget omfattende og vanskelige opgave. Kommissionens øvrige medlemmer fortsætter arbejdet, og justitsminister Mette Frederiksen har bedt de to landsrets- præsidenter om så snart som muligt at komme med deres indstilling til, hvem der kan overtage pladsen som formand for kommissionen.« Det fremgår tillige af dagspressen, at kommissionen pr. 3. marts 2015 endnu ikke har afhørt ét eneste vidne i sagen. Økonomi Den 27. februar 2015 kunne justitsministeren i besvarel- sen af spørgsmål nr. 415 til Folketingets Retsudvalg oplyse, at kommissionen pr. 31. december 2014 havde haft udgifter for 13,3 mio. kr. Pengene var brugt på kontorhold, advoka- ter, lokaleudgifter, rejser, repræsentation m.m., men 0 kro- ner var brugt på vidnegodtgørelse, hvilket er naturligt, da in- gen vidner endnu var afhørt. Kommissionen skal nedlægges Det er forslagsstillernes opfattelse, at Irak- og Afghani- stankommissionen skal nedlægges. 1. Forslagsstillerne antager ikke, at kommissionen vil kunne komme frem med noget væsentligt nyt om den danske beslutning om at deltage i krigen i Irak eller om tilbageholdelsen af personer under krigene i henholds- vis Irak og Afghanistan. Grundlaget for deltagelsen i krigen i Irak er offentligt kendt og gennemdiskuteret i medierne, og hvad der måtte være sket i forbindelse med tilbageholdelsen af personer under krigene i hen- holdsvis Irak og Afghanistan, er ligeledes kendt stof. Der kan næppe vendes flere sten og fremkomme væ- sentligt nyt, der berettiger, at en kommission skal arbej- de med de spørgsmål i 5 år. 2. Arbejdet i kommissionen fungerer tydeligvis ikke. Om det er kemien mellem kommissionens medlemmer, ue- nigheder om arbejdets tilrettelæggelse eller andet, der er årsagen, så er det et faktum, at formanden er trådt til- bage. Det er ligeledes fakta, at der endnu ikke er afhørt ét eneste vidne i sagen, og at kommissionen har brugt halvdelen af den tid, der er afsat til hele forløbet. 3. Kommissionen har hidtil kostet mere end 13 mio. kr., arbejdet er langtfra kommet i gang, og formanden er væk. Det lidt, der måtte være udført af arbejde, er slet ikke 13 mio. kr. værd. Kommissionens hidtidige arbej- de kan bedst karakteriseres som spild af penge og tid. 2 Skriftlig fremsættelse Peter Skaarup (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedlæggelse af Irak- og Afghanistankommissionen. (Beslutningsforslag nr. B 164) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3