Henvendelse af 21/4-15 fra Forebyggelses-og Patientrådet
Tilhører sager:
Aktører:
Til Kulturminister Marianne Jelved 20. april-15 -Svar på Marianne Jelveds svar til FPR.docx
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L168/bilag/12/1521093.pdf
Til Kulturminister Marianne Jelved 20. april 2015 Kulturministeriet Nybrogade 2, 1203 København K E-mail: kum@kum.dk Til Folketingets Kulturudvalg Vedrørende Forslag til lov om ændring af arkivloven Sagen om retsstridigt indsamlede, personfølsomme sundhedsoplysninger i Den Almen Medicinske Database (DAMD), giver kulturministeren anledning til at ændre arkivloven med henblik på at behandle retsstridigt indsamlede, følsomme personoplysninger på sundhedsområdet efter særlige regler. Forebyggelses-og Patientrådet. FPR mener, at den følgende ændrede titel til loven er meget uhensigtsmæssig og misvisende, da den skjuler at dette lovforslag handler om ”ulovligt indsamlede helbredsdata.” Ændret overskrift til – Forslag til Lov om ændring af arkivloven (Databeskyttelse af visse personoplysninger indsamlet i forbindelse med patientbehandling) _________________ Til Kulturministeren Marianne Jelved og til folketingets Kulturudvalg 1. Forebyggelses-og Patientrådet vil gerne takke ministeren for svar på de stillede spørgsmål. Bagudrettet juridisk virkning Ministeren svarer 20. april 2015 på FPR´s spørgsmål om tilbagevirkende kraft, at: "Bekendtgørelsen om bevaring og kassation af arkivalier i regionerne, som trådte i kraft den 24. marts, har ikke nogen tilbagevirkende kraft, men fastslår, at DAMD skal afleveres" De borgere der ønskede det, kunne frem til tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden få slettet deres oplysninger i DAMD databasen. Dette er nu ikke længere en mulighed. Rigsarkivet har med henvisning til bekendtgørelsen givet afslag på sletning. Der er altså borgere, der nu har mistet en rettighed, som de havde inden tidspunktet for bekendtgørelsens ikrafttræden. Det er derfor FPR´s opfattelse, at bekendtgørelsen har bagudrettet juridisk Kulturudvalget 2014-15 L 168 Bilag 12 Offentligt virkning. Det er FPR´s opfattelse, at der i "bevaringsbekendtgørelsen" og arkivloven ikke er taget højde for denne problemstilling, og at bekendtgørelsen derfor ikke har tilstrækkelig hjemmel i loven. FPR skal derfor spørge om det er ministerens opfattelse, at borgerne med bekendtgørelsen ikke mister en ret til at blive slettet? 2. Forholdet til persondatadirektivet Det fremgår af lovforslaget, at det ikke har nogen EU retlige konsekvenser. Det følger af persondatadirektivets artikel 6, at den dataansvarlige myndighed har en pligt til at korrigere og herunder også i konkrete tilfælde pligt til at slette oplysninger, der er indsamlet retsstridigt. FPR finder derfor anledning til at spørge ministeren, om det fortsat er ministerens opfattelse, at lovforslaget ikke har EU retlige konsekvenser? 3. Meddelelse om bevaringsværdighed Ministeren svarer 20. april 2015 på FPR´s spørgsmål om bevaringsværdighed, at: "Rigsarkivets brev om databasens bevaringsværdi udelukker, at Region Syddanmark kan kassere databasen." Folketingets Ombudsmand har tidligere kritiseret at Rigsarkivet i cirkulærer har fastsat hvilke arkivalier der var bevaringsværdige og derfor ikke kunne kasseres. Ombudsmandens udtaler i FOU 1998.212, at beslutning om, at noget er bevaringsværdigt skal ske i form af bekendtgørelse. Ombudsmanden udtaler videre: ”Rigsarkivarens henvisning til praktiske hensyn - udviklingen inden for den kommunale opgavevaretagelse og den herved opståede kommunale interesse i løbende revision af forskrifterne vedrørende bevaring og kassation - kan ikke medføre en ændret vurdering; det kan tværtimod anføres at den stigende opgavevaretagelse på grund af decentraliseringen medfører, at flere dokumenter falder ind under reglerne i cirkulærerne, hvorfor der rent faktisk er endnu større grund til og behov for at anvende bekendtgørelsesformen. ” Det er derfor FPR´s opfattelse, at beslutning om bevaringsværdighed skal ske i form af bekendtgørelse. FPR skal derfor spørge om det er ministerens opfattelse, at Rigsarkivaren af praktiske hensyn kan erstatte udstedelse af bekendtgørelse om bevaringsværdighed med brev til myndigheden? Med venlig hilsen Lars Mikkelsen og Birthe Kjærgaard Forebyggelses-og Patientrådet. FPR Toftevænget 30, 3320 Skævinge (Mail bedes sendt til bkjaergaard_1@msn.com)