Henvendelse af 20/4-15 fra Patientdataforeningen
Tilhører sager:
Aktører:
Spørgsmål fra patientdataforeningen.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L168/bilag/11/1521082.pdf
Patientdataforeningen Frederiksberg 20. april 2015. Til Folketingets Kulturudvalg Kulturministeriet Nybrogade 2, 1203 København K E-‐mail: kum@kum.dk Spørgsmål til L168 Forslag til lov om ændring af arkivloven Baggrunden for lovforslaget er den retsstridige indsamling af personoplysninger om patienters helbredsforhold m.v., foretaget af Region Syddanmark til Dansk AlmenMedicinsk Database (DAMD). I Patientdataforeningen mener vi at den beskyttelse som fremsatte lovforslag vil give, hvis DAMD havner i Rigsarkivet, til enhver tid kan svækkes ved ny lovgivning. Det nuværende Folketing kan ikke binde fremtidige Folketing, og da slet ikke i over to hundrede år, medmindre en retstilstand indskrives i Grundloven. Vi vurderer derfor at det er en illusion at tro, at materialet er blokeret i 120 år og derefter underlagt en 110-‐års tilgængelighedsfrist. Længe inden da kan blokeringen nemlig til en hver tid lempes eller helt fjernes. Patientdataforeningen ønsker derfor at stille Kulturudvalget følgende spørgsmål: Forhindrer loven fremtidige folketing i at ophæve eller lempe blokeringen på 120 år og den efterfølgende 110-‐års tilgængelighedsfrist? MVH Formand for Patientdataforeningen, Thomas Birk Kristiansen Kulturudvalget 2014-15 L 168 Bilag 11 Offentligt