Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. april 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17427

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/beslutningsforslag/B58/20141_B58_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. april 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om skærpet straf for chikane mod offentligt
    ansatte tjenestemænd i fritiden m.v.
    [af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Behnke (KF)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 27. januar 2015 og
    var til 1. behandling den 19. marts 2015. Beslutningsforsla-
    get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsud-
    valget.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 2 spørgsmål til justitsministeren til
    skriftlig besvarelse, hvoraf justitsministeren har besvaret
    spørgsmål 1.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, RV, SF, EL og SIU) indstiller be-
    slutningsforslaget til forkastelse.
    Et mindretal i udvalget (V, DF, LA og KF) indstiller be-
    slutningsforslaget til vedtagelse.
    Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
    udvalget noterer sig, at der fortsat verserer sager, hvor of-
    fentligt ansatte tjenestemænd – især polititjenestemænd og
    fængselsfunktionærer – qua deres arbejde udsættes for chi-
    kane og trusler i deres fritid. Antallet af disse sager er sti-
    gende. V og KF finder derfor, at en skærpelse af straffen for
    overtrædelse af straffelovens §§ 119 og 121 skal være med
    til at sikre, at disse personer ydes en særlig beskyttelse. Of-
    fentligt ansatte tjenestemænd løser en vigtig opgave for vo-
    res samfund. Det er derfor ekstra vigtigt, at de kan gå trygt
    på arbejde uden at skulle frygte trusler eller repressalier.
    Uanset at det i Rigspolitiets rapport af 4. februar 2014 frem-
    går, at der ikke umiddelbart er behov for nye lovgivningsini-
    tiativer, er det V og KF’s politiske holdning, at det nuværen-
    de straffeniveau på mellem 10 og 60 dages fængsel afhæn-
    gigt af grovheden er alt for lavt. Derfor bør de nuværende
    regler ændres, så ret og retfærdighed genoprettes, og så
    straffen for at chikanere offentligt ansatte tjenestemænd i
    deres fritid får den tilstrækkelige afskrækkende effekt.
    V og KF er bevidste om, at det i retspraksis allerede nu
    kan have skærpende betydning, hvis chikanen sker uden for
    den offentligt ansattes tjenestemands arbejdstid. Partierne
    understreger derfor, at intentionen bag forslaget om, at straf-
    fen skal være den samme, uanset om chikanen foregår i ar-
    bejdstiden eller uden for arbejdstiden, absolut ikke er, at
    straffeniveauet for disse gerninger generelt skal lempes.
    Tværtimod. V og KF forventer derfor, at der kan tages højde
    for dette under den tekniske udarbejdelse af et konkret lov-
    forslag på området.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens af-
    givelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og
    havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger
    eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Astrid Krag (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Rasmus Prehn (S)
    Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd.
    Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Henning Hyllested (EL)
    Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Søren Pind (V)
    Til beslutningsforslag nr. B 58 Folketinget 2014-15
    AX017427
    Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF)
    Dennis Flydtkjær (DF) Pia Adelsteen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Mai Mercado (KF) nfmd.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende B 58
    Bilagsnr. Titel
    1 Udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 58
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om at oversende det kommissorium el. lign. der har dannet ram-
    men for arbejdet, der udmøntede sig i Rigspolitiets rapport af 4. fe-
    bruar 2014 om indsats vedrørende chikane, trusler og vold mod ansat-
    te i politi og anklagemyndighed, til justitsministeren, og ministerens
    svar herpå
    2 Spm. om politiets kendskab til sager vedrørende chikane af en offent-
    ligt ansats familie, til justitsministeren
    3