Svar på spørgsmål vedr. oversendelse af ministerens talepapir fra samrådet den 8. april 2015 om Lars Hedegaard-sagen
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: UPN alm. del (Bilag 177)
Aktører:
Besvarelse URU 156 [DOK1564723].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/UPN/bilag/177/1520680.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 156 (Alm. del), som Folketin- gets Udenrigsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. april 2015. Mette Frederiksen / Rikke Freil Laulund Folketinget Udenrigsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 17. april 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Michael de Thurah Sagsnr.: 2015-0032/21-0003 Dok.: 1564723 Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling) UPN Alm.del - Bilag 177 Offentligt 2 Spørgsmål nr. 156 (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg: ”Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 8. april 2015 om Lars Hedegaard-sagen, jf. URU alm. del - sam- rådsspørgsmål H?” Svar: Der vedlægges det udkast til talepapir, som dannede grundlag for justits- ministerens besvarelse den 8. april 2015 af samrådsspørgsmål H (Alm. del) fra Folketingets Udenrigsudvalg.
Tale.pdf
https://www.ft.dk/samling/20141/almdel/UPN/bilag/177/1520681.pdf
Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål H fra Folketingets Udenrigsudvalg stillet til justitsministeren og udenrigsministeren Samrådsspørgsmål H: ”Hvad vil ministrene gøre for at øge presset på den tyrkiske regering for at få svar i Hedegaard-sagen?” Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL). Politi- og Strafferetsafdelingen Sagsnr.: 2015-0035-0282 Dok.: 1494908 Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling) UPN Alm.del - Bilag 177 Offentligt [Indledning] 1. Lad mig starte med at sige, hvad status er i sagen; De danske myndigheder har fortsat ikke kunnet få nogen nærmere redegørelse fra de tyrkiske myndigheder om, hvorfor man løslod den person, som Københavns Politi mistænker for at stå bag drabsforsøget mod Lars Hedegaard. Og det er naturligvis ganske uacceptabelt. [Pres på Tyrkiet] 2. Regeringen tager denne sag meget alvorligt. Det tror jeg ikke, der er nogen, der kan være i tvivl om. Heller ikke Tyrkiet. Fra dansk side har man, lige siden oplysningerne om en mulig løsladelse kom frem i oktober sidste år, presset på for at få oplysninger fra de tyrkiske myndigheder om, hvad der præcist er sket i sagen. Som bekendt blev der bl.a. meget hurtigt sendt en embedsmandsdelegation til Ankara i oktober sidste år med deltagelse fra Justitsministeriet, PET og Københavns Politi. Som opfølgning på delegationsbesøget skrev jeg til min tyrkiske kollega for igen at understrege, hvad Danmark forventer svar på. 3. Og så sent som den 27. marts i år har jeg på ny skrevet til den tyrkiske justitsminister for endnu engang at understrege sagens vigtighed og rykke for svar i sagen. Også udenrigsministeren har ved flere lejligheder rejst sagen over for den tyrkiske udenrigsminister, og den tyrkiske 2 ambassadør i Danmark har været indkaldt til samtaler flere gange. Det vil udenrigsministeren også komme ind på. Sagen har på Danmarks foranledning ved flere lejligheder været drøftet i EU-regi i forbindelse med Tyrkiets EU- optagelsesforhandlinger. [Sagen rejst i Europarådet] 4. Danmark har desuden rejst sagen i Europarådsregi både i november og december sidste år, hvor man fra dansk side igen opfordrede Tyrkiet til at komme med præcise og fyldestgørende svar i sagen. Sagen blev således rejst både i ekspertkomitéen for anvendelse af Europarådets konventioner på det strafferetlige område, kaldet PC-OC, og på højere embedsmandsniveau i styringskomitéen vedrørende kriminalitetsbekæmpelse, kaldet CDPC. Danmarks faste repræsentant ved Europarådet har desuden redegjort for de danske synspunkter i sagen over for Europarådets øverste politiske organ, Ministerkomitéen, i december sidste år. Det skete i forbindelse med, at sagen var på dagsordenen i Ministerkomitéen i anledning af et spørgsmål til Ministerkomitéen fra medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling, Martin Henriksen (DF). 5. Tyrkiet kan altså ikke være det mindste i tvivl om, at Danmark ikke er tilfreds med Tyrkiets adfærd i denne sag, og at vi fortsat forventer at få en redegørelse i sagen. [Samarbejdet med Tyrkiet generelt] 3 6. Når det er sagt, er det også vigtigt at holde sig for øje, at Danmark generelt har et godt samarbejde med Tyrkiet – også inden for det politi- og strafferetlige område. Tyrkiet er således en vigtig samarbejdspart i flere henseender, og det er et samarbejde, som det er i Danmarks interesse at bevare. Det gælder jo ikke mindst i tilfælde af, at den pågældende formodede gerningsmand på ny måtte dukke op i Tyrkiet. Derfor kommer vi ikke uden om, at når det handler om at lægge pres på Tyrkiet, er der tale om en balancegang, hvor vi skal sørge for, at de skridt vi tager, ikke har en uønsket effekt. 7. Men lad mig endnu engang understrege, at det ikke er det samme, som at vi bare skal acceptere Tyrkiets optræden i denne sag. Slet ikke. Og det har regeringen også tydeligt vist over for Tyrkiet med de skridt, der allerede er taget. [Fokus på det bilaterale spor] 8. Som jeg har redegjort nærmere for i mit svar af 19. december 2014 til Udenrigsudvalget på spørgsmål nr. 55, så anmodede Danmark på et møde i december sidste år i Europarådets styringskomitée, CDPC, om, at der blev indledt en såkaldt ”tvistbilæggelsesprocedure” mellem Danmark og Tyrkiet i forhold til de uafklarede spørgsmål i sagen. Det accepterede Tyrkiet imidlertid ikke at medvirke til. Tyrkiet tilkendegav i den forbindelse, at man i stedet fandt, at sagen skulle løses bilateralt. Det agter regeringen naturligvis at fastholde Tyrkiet på. 4 9. Derfor er der fra dansk side siden årsskiftet fulgt op på sagen bilateralt over for Tyrkiet på forskellige diplomatiske niveauer. Men det vil jeg overlade til udenrigsministeren at sige lidt mere om, da det er Udenrigsministeriet, der har forestået disse kontakter. [Afrunding] 10. Jeg vil gerne slutte med at sige, at set fra min stol som justitsminister, så er det allervigtigste i denne sag nu engang, at vi får fanget den pågældende person, så han kan blive retsforfulgt for drabsforsøget mod Lars Hedegaard. Den pågældende er fortsat internationalt efterlyst og vil derfor kunne blive anholdt på ny i udlandet, ligesom de danske myndigheder naturligvis fortsat arbejder på at finde den pågældende, så Danmark kan få ham udleveret til strafforfølgning. Tak for ordet, som jeg nu vil give videre til udenrigsministeren. 5