Svar på spm. nr. S 1008: Hvad er ministerens holdning til, at landmand Niels Pagh Hansen forhindres i at udvide sin minkproduktion og dermed skabe nye danske arbejdspladser, fordi han ikke må nedlægge en mindre mergelgrav på sin grund mod at etablere en større et andet sted, hvor den ikke er til gene for produktionen?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på S 1008.docx

https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S1008/svar/1245530/1520675.pdf

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-4101-00810
Den 20. april 2015
Folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V) har den 7. april 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1008, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1008
Hvad er ministerens holdning til, at landmand Niels Pagh Hansen forhindres i at
udvide sin minkproduktion og dermed skabe nye danske arbejdspladser, fordi han
ikke må nedlægge en mindre mergelgrav på sin grund mod at etablere en større et
andet sted, hvor den ikke er til gene for produktionen?
Svar
Jeg har lagt til grund, at der med spørgsmålet sigtes til en sag, hvor Niels Pagh
Hansen har fået afslag efter naturbeskyttelseslovens § 3 på at nedlægge en
mergelgrav for at arealet kan indgå i udvidelse af en minkfarm.
Det er kommunen, som konkret træffer afgørelse, om der kan dispenseres fra
forbuddet mod at foretage ændringer i tilstanden af den beskyttede natur som
f.eks. søer. Jeg ønsker ikke at gå ind i den konkrete sag, men jeg kan oplyse, at der
generelt er en restriktiv praksis for at nedlægge beskyttede naturområder (fx en sø)
og etablere ’erstatningsnatur’ et andet sted. I øvrigt skal det nævnes, at
kommunens afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet.
Fra et naturfagligt synspunkt vil det ofte være mest hensigtsmæssigt at bibeholde
den eksisterende natur med tilhørende arter fremfor etableringen af
erstatningsnatur.
Jeg kan endvidere oplyse, at der skal foreligge særlige omstændigheder, før der
kan gives dispensation til at ændre tilstanden i de beskyttede naturområder.
Dispensation kan gives, hvis området vurderes uden særlig naturmæssig interesse,
hvis det ansøgte indgreb vurderes ikke at forrykke naturtilstanden i det beskyttede
område væsentligt, eller hvor indgrebet medfører en forbedring af naturtilstanden.
Jeg mener, at den nuværende retstilstand er fornuftig, og har ikke planer om at
ændre loven.
Kirsten Brosbøl / Oluf Engberg
2014-15
S 1008 endeligt svar
Offentligt