L 121 - svar på spm. 42 om at kommentere afgørelsen fra Østre Landsret samt pressemeddelelsen fra Institut for Menneskerettigheder fra www.menneskeret.dk "Usikker fremtid for forældre med handicap", fra ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Side 1 af 2
Folketingets Socialudvalg
Dato: 17.04.2015
”Vil ministeren kommentere afgørelsen fra Østre Landsret, jf. fortroligt L 121 –
bilag 17 samt kommentere pressemeddelelsen fra Institut for Menneskerettighe-
der fra www.menneskeret.dk ”Usikker fremtid for forældre med handicap”?”
Østre Landsret har den 10. april 2015 afsagt dom i en sag om adoption uden
samtykke, hvor landsretten stadfæster byrettens dom og dermed tillader adopti-
on uden samtykke.
Jeg finder det rigtigst ikke at kommentere den konkrete sag men har noteret
mig, at der er tale om adoption uden samtykke af et barn af en handicappet mor.
Jeg har også noteret mig, at Institut for Menneskerettigheder i deres pressemed-
delelse opfordrer til, at sagen føres videre til Højesteret.
Jeg kan generelt oplyse, at adoption uden samtykke skal ske med stor varsom-
hed og grundighed. En sag om adoption uden samtykke, og dermed også den
omhandlede sag, bliver derfor prøvet i et særligt spor.
Det særlige spor indebærer, at en række myndigheder inddrages i sager om
adoption uden samtykke. Det drejer sig om kommunen, kommunens børne- og
ungeudvalg, Ankestyrelsen og Statsforvaltningen. Statsforvaltningens afgørelse
om adoption uden samtykke kan indbringes for domstolene.
Socialudvalget 2014-15
L 121 endeligt svar på spørgsmål 42
Offentligt
2
Inden en sag om adoption uden samtykke forelægges børne- og ungeudvalget,
skal kommunen efter de gældende regler gennem den børnefaglige undersøgel-
se vurdere forældreevnen og kunne godtgøre, at forældrene er varigt uden for-
ældreevne. I forbindelse med den børnefaglige undersøgelse skal der som ud-
gangspunkt finde en samtale sted med barnet. Adoption uden samtykke forud-
sætter desuden, at servicelovens betingelser for anbringelse uden for hjemmet
uden samtykke er opfyldt.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk.1, har en-
hver bl.a. ret til respekt for sit familieliv. Adoption af et barn uden samtykke fra
dets biologiske forældre udgør et indgreb i barnets og dets biologiske forældres
ret til familieliv. Efter bestemmelsens stk. 2 kan indgrebet dog være berettiget,
hvis det sker i overensstemmelse med loven og eksempelvis er nødvendigt til
varetagelse af nærmere bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder for at
beskytte andres rettigheder.
Det er vigtigt, at forældre, både med og uden handicap, får den støtte, de måtte
have brug for til at varetage deres forældrerolle. Som jeg tidligere har redegjort
for i min besvarelse af spørgsmål nr. 39 (L 121), er det min opfattelse, at service-
lovens bestemmelser i tilstrækkelig grad giver mulighed for at iværksætte de
nødvendige støtteforanstaltninger med udgangspunkt i barnets eller den unges
bedste.
Jeg har dog på baggrund af en rapport fra Institut for Menneskerettigheder fra
sidste år taget initiativ til, at ministeriets vejledning om særlig støtte til børn og
unge og deres familier (vejledning 3 til serviceloven) tydeliggøres i forhold til
forældre med funktionsnedsættelse. Vejledningen er netop sendt i høring til
interessenterne på området, og jeg forventer, at den færdige vejledning kan of-
fentliggøres til sommer.
Jeg kan i øvrigt henvise til mine tidligere besvarelser af spørgsmål nr. 38 og 39
(L 121).
Manu Sareen
/Malene Vestergaard