Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17371

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L159/20141_L159_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 14. april 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud
    til kommuner
    (Nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer)
    [af økonomi- og indenrigsministeren (Morten Østergaard)]
    1. Ændringsforslag
    Økonomi- og indenrigsministeren har stillet 1 ændrings-
    forslag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 11. marts 2015 og var til 1.
    behandling den 17. marts 2015. Lovforslaget blev efter 1.
    behandling henvist til behandling i Udvalget for Landdi-
    strikter og Øer.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og økonomi- og indenrigsministeren sendte
    den 19. januar 2015 dette udkast til udvalget, jf. ULØ alm.
    del – bilag 65. Den 11. marts 2015 sendte økonomi- og in-
    denrigsministeren de indkomne høringssvar og et notat her-
    om til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 3 spørgsmål til økonomi- og inden-
    rigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besva-
    ret. Spørgsmålene og svarene er optrykt som bilag til be-
    tænkningen.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med det
    stillede ændringsforslag.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at det
    med svaret på spørgsmål 3 er klargjort, at Fanø Kommune
    kan opfylde dokumentationskravet og dermed blive omfattet
    af tilskudsordningen.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
    rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-
    gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
    get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
    linger eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af økonomi- og indenrigsministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) I den under nr. 1 foreslåede § 21 a indsættes i stk. 3
    efter »stk. 1«: »og 2«.
    [Redaktionel ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Der ydes tilskud til kommuner til nedsættelse af færge-
    takster for godstransport til og fra øer i henhold til det fore-
    slåede § 21 a, stk. 1 og 2.
    Der skal således i det foreslåede § 21 a, stk. 3, henvises
    til både stk. 1 og 2 i lighed med de henvisninger, der er i stk.
    4-6.
    Til lovforslag nr. L 159 Folketinget 2014-15
    AX017371
    Annette Lind (S) Bjarne Laustsen (S) Jacob Lund (S) John Dyrby Paulsen (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) nfmd.
    Simon Kollerup (S) Troels Ravn (S) Andreas Steenberg (RV) Helle Løvgreen Mølvig (RV) Lotte Rod (RV)
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Steen Gade (SF) Eigil Andersen (SF) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL)
    Erling Bonnesen (V) Eva Kjer Hansen (V) Hans Christian Schmidt (V) fmd. Thomas Danielsen (V) Esben Lunde Larsen (V)
    Flemming Damgaard Larsen (V) Anni Matthiesen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Mette Hjermind Dencker (DF)
    Karina Adsbøl (DF) Morten Marinus (DF) Bent Bøgsted (DF) Leif Mikkelsen (LA) Per Løkken (KF)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 159
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra økonomi- og indenrigsministeren
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 1. udkast til betænkning
    4 Ændringsforslag fra økonomi- og indenrigsministeren
    5 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 159
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvordan ministeren konkret vil udmønte hjemmelen til at
    gøre udbetaling af tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstrans-
    port til kommuner med mindre øer betinget, til økonomi- og inden-
    rigsministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om sikring af, at det forhøjede tilskud efter § 20 også på sigt bli-
    ver anvendt i overensstemmelse med formålet, til økonomi- og inden-
    rigsministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om anvendelse af tilskud i Fanø Kommune, til økonomi- og in-
    denrigsministeren, og ministerens svar herpå
    3
    Bilag 2
    Udvalgets spørgsmål og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå
    Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra udvalget.
    Spørgsmål nr. 1:
    Vil ministeren i fortsættelse af 1. behandling klargøre, hvordan ministeren konkret vil udmønte hjemlen
    til at gøre udbetaling af tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport til kommuner med mindre
    øer betinget af, at kommunalbestyrelsen udarbejder en tilfredsstillende redegørelse for, at kommunens del
    af det forhøjede tilskud efter § 20 er anvendt i overensstemmelse med formålet?
    Svar:
    Der vil i bekendtgørelse blive fastsat regler om, at det påhviler kommunalbestyrelsen hvert år at redegø-
    re for, hvorledes kommunens andel af det forhøjede generelle tilskud i henhold til § 20, stk. 1, til kommu-
    ner med mindre øer er anvendt i det regnskabsår, som ligger forud for det år, hvor tilskuddet til nedsættel-
    se af færgetakster for godstransport til og fra øer udmeldes.
    Redegørelsen skal indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet inden udgangen af marts måned.
    Tildeling af tilskud til nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer vil være betinget af, at
    kommunalbestyrelsens redegørelse på tilfredsstillende vis godtgør, at kommunens andel af det forhøjede
    generelle tilskud i henhold til § 20, stk. 1, er anvendt til finansiering af initiativer på færgeområdet.
    Der vil blive foretaget en modregning i tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for godstransport til og
    fra øer i det omfang, at kommunalbestyrelsen ikke på tilfredsstillende vis kan godtgøre, at kommunens
    andel af det forhøjede generelle tilskud i henhold til § 20, stk. 1, er anvendt til finansiering af initiativer
    på færgeområdet.
    Det må bero på en konkret vurdering af den enkelte redegørelse, om der er tale om en tilfredsstillende
    redegørelse.
    Redegørelsen om anvendelse af det forhøjede generelle tilskud i henhold til § 20, stk. 1, skal første gang
    udarbejdes for regnskabsåret 2016.
    Spørgsmål nr. 2:
    Hvordan vil ministeren i fortsættelse af spørgsmål 1 sikre sig, at det forhøjede tilskud efter § 20 også på
    sigt bliver anvendt i overensstemmelse med formålet?
    Svar:
    Som oplyst i besvarelsen af spørgsmål nr. 1 vil der i bekendtgørelse blive fastsat regler om, at det påhvi-
    ler kommunalbestyrelsen hvert år at redegøre for, hvorledes kommunens andel af det forhøjede generelle
    tilskud i henhold til § 20, stk. 1, til kommuner med mindre øer er anvendt i det regnskabsår, som ligger
    forud for det år, hvor tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer udmeldes.
    Det forventes, at kommunerne fremadrettet vil anvende det forhøjede tilskud i overensstemmelse med
    formålet med forhøjelsen, således at de kan få del i tilskuddet til nedsættelse af færgetakster for gods-
    transport til og fra øer.
    Kravet om en årlig redegørelse behøver derfor måske ikke at bestå for tid og evighed, når der er indar-
    bejdet en praksis for, at det forhøjede tilskud anvendes efter formålet.
    4
    Det er ikke udtryk for, at regeringen ikke agter at følge op på, om det forhøjede tilskud bliver anvendt
    rigtigt, men at regeringen ønsker en enkel og let administrerbar ordning uden unødig kontrol og bureau-
    krati.
    Spørgsmål nr. 3:
    Vil ministeren kommentere høringssvaret fra Fanø Kommune, som »imødeser særlige vanskeligheder
    med at honorere lovforslagets krav om, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en redegørelse om, hvor-
    ledes tilskuddet er anvendt.«?
    Fanø Kommune bemærker i sit høringssvar, at man »har gentagne gange forsøgt at få adgang til regn-
    skabsmateriale fra udbyderen, rederiet Færgen, for at få indsigt i netop prisfastsættelsen. Færgen har ikke
    ønsket at imødekomme dette,…«.
    a. Når det tages i betragtning, at staten, via Transportministeriet, er medejer af rederiet Færgen, vil mini-
    steren da, evt. i samarbejde med transportministeren, tage initiativ til at få rederiet Færgen til at oplyse
    sine regnskabstal for Fanøoverfarten over for Fanø Kommune, så kommunen kan opfylde lovforslagets
    krav om udarbejdelse af en redegørelse for, hvorledes tilskuddet er anvendt?
    b. Hvis en kommune (i.e. : Fanø Kommune) ikke kan leve op til lovforslagets krav om udarbejdelse af
    en retvisende redegørelse for, hvorledes tilskuddet til nedsættelse af godstaksterne på færgeoverfarten er
    anvendt, hvilke sanktioner forestiller ministeren sig da taget i anvendelse for at sikre, at lovens krav over-
    holdes?
    Svar:
    Jeg har indhentet følgende bidrag fra Transportministeriet til spørgsmålsbesvarelsen.
    »Lovforslag L 159 om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner (Ned-
    sættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer) vil give Fanø Kommune mulighed for, i lighed
    med en række andre kommuner, at få tilskud fra Økonomi- og Indenrigsministeriet til reduktion af gods-
    taksterne med 80 pct. Det er en betingelse for dette tilskud, at kommunen over for Økonomi- og Inden-
    rigsministeriet redegør for anvendelsen af tilskuddet, med henblik på at sikre, at priserne er reduceret med
    80 pct. og at der ikke sker overkompensation.
    Opfyldelsen af dokumentationskravet mener jeg ikke vil kræve, at Fanø Kommune får indsigt i Danske
    Færgers prisfastsættelse for både passagerer, biler og gods, samt regnskabsmateriale, hvilket Fanø Kom-
    mune gennem længere tid har ønsket.
    En mulig fremgangsmåde kan efter min opfattelse være, at Fanø Kommune forhandler med Danske
    Færger om nedsættelse af godstaksterne med 80 pct.
    Danske Færger må i den forbindelse dokumentere, hvor stort et indtægtstab rederiet vil få ved at reduce-
    re taksterne for gods med 80 pct. Desuden vil selve takstnedsættelsen kunne dokumenteres ved Danske
    Færgers takstblade før og efter reduktionen af godspriserne.
    På denne måde vil Fanø Kommune over for Økonomi- og Indenrigsministeriet kunne dokumentere, at
    tilskuddet kun er anvendt til godsprisreduktion, og at der ikke er sket overkompensation af Danske Fær-
    ger.«
    Jeg kan henholde mig til Transportministeriets bidrag, idet jeg gerne vil præcisere, at der er tale om til-
    skud til at nedsætte færgetakster for godstransport med op til 80 pct.
    Supplerende kan jeg oplyse, at reglerne for ordningens nærmere udformning, herunder krav til, hvilke
    oplysninger opfølgningsredegørelsen skal indeholde, vil blive fastsat i bekendtgørelsesform. Et udkast til
    5
    bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer er i øjeblikket i almindelig
    høring med frist for bemærkninger den 23. april 2015.
    Der indgår ikke særskilte sanktionsbeføjelser i forhold til at kræve oplysninger om tilskuddets anvendel-
    se udleveret fra kommunen eller færgeoperatører. Sanktionsmuligheden ligger i, at det er en forudsætning
    for udbetaling af tilskud, at kommunalbestyrelsen udarbejder en tilfredsstillende redegørelse for anven-
    delsen af tilskuddet i det regnskabsår, der ligger forud for det år, hvor tilskuddet udmeldes.
    6