Henvendelse af 15/4-15 fra Forebyggelses-og Patientrådet

Tilhører sager:

Aktører:


    Til Kulturudvalget før Udvalgsmødet onsdag 15. april 2015.docx

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L168/bilag/10/1518992.pdf

    Forebyggelses-og Patientrådet. FPR
    Til Kulturminister Marianne Jelved 15. april 2015
    Kulturministeriet
    Nybrogade 2, 1203 København K
    E-mail: kum@kum.dk
    Til Folketingets Kulturudvalg
    Ved Kontorfuldmægtig Dan Westfall
    eller Udvalgsassistent Nadia Elmhøj Pedersen
    Før udvalgsmødet i Kulturudvalget onsdag 15. april 2015
    Vedrørende Forslag til lov om ændring af arkivloven
    Sagen om retsstridigt indsamlede, personfølsomme sundhedsoplysninger i Den Almen Medicinske
    Database (DAMD), giver kulturministeren anledning til at ændre arkivloven med henblik på at behandle
    retsstridigt indsamlede, følsomme personoplysninger på sundhedsområdet efter særlige regler.
    Til Kulturudvalget og især til politikerne i den blå og røde opposition
    En stor tak til jer fordi I den 8. april - ved 1. behandlingen af lovforslaget om at give
    Rigsarkivet en kopi af de ulovligt indsamlede patientdata i DAMD – ”gav hinanden håndslag
    på,” at DAMD med de dybt personlige og følsomme patientoplysninger ikke skal i
    Rigsarkivet.
    I Forebyggelses-og Patientrådet blev vi utroligt glade den 8. april, fordi politikerne nu tager
    borgernes ønske om ikke at få vores privatliv offentligt udstillet i Rigsarkivet alvorligt.
    Vi finder det dog samtidig meget vigtigt, at Rigsarkivet ikke ved lov får en generel beføjelse
    til at kræve arkivalier med ulovligt indsamlede personoplysninger. Det ville være i strid med
    den naturlige retsfølelse, hvis følsomme personoplysninger, som er beskyttede mod ulovlig
    indsamling og deling i Persondataloven– kunne deles offentligt i Rigsarkivet på trods af at
    de er ulovligt indsamlede og borgerne derfor har retskrav på at få dem slettet!
    Det ville derfor være paradoksalt, hvis staten ”ved lov gør ulovlige oplysninger lovlige.” Og
    det ville være så meget desto mere betænkeligt, eftersom både medicinalindustrien og
    staten har stor økonomisk interesse i at udnytte borgernes privatliv kommercielt i den nye
    ”datatidsalder.”
    Hvis folketinget i stedet beslutter, at enhver indsamling af følsomme personoplysninger
    overordnet skal dokumenteres ved hjælp af en sags akter og dokumenter, og ikke ved de
    Kulturudvalget 2014-15
    L 168 Bilag 10
    Offentligt
    Forebyggelses-og Patientrådet. FPR
    ulovlige persondata selv, - så kommer Arkivloven ikke i konflikt med borgernes retskrav på
    at få slettet deres ulovligt indsamlede følsomme personoplysninger.
    I den aktuelle DAMD sag er der f. eks. en meget stor samling dokumentation af
    brevudveksling mellem myndigheder og databehandlere, samt andre dokumenter som i
    rigt mål og meget professionelt dokumenterer den 7 år lange, ulovlige indsamling af
    helbredsdata. Det er den form for dokumentation, der er brug for, hvis staten virkelig
    ønsker at sikre bevis for ulovlighederne. Borgernes personlige data viser jo i sig selv intet
    om sagsforløbet.
    Takket være den ny blå og røde opposition i DAMD sagen kan Danmark nu få ryddet op i
    skandalen og få etableret en lovlig og hensigtsmæssig måde at indsamle og anvende
    helbredsdata på. Og ikke mindst kan det fortrolige rum mellem den praktiserende læge og
    patienten blive genoprettet. Ligesom danskernes tillid til myndighedernes behandling af
    vores følsomme helbredsdata kan blive bygget op igen.
    Vi danskere er generelt meget positivt indstillede overfor at deltage i forskning, både med
    deling af vores helbredsdata og på anden vis, når bare det foregår med frit og informeret
    samtykke. Derfor mener vi, at der afgjort er grund til stor optimisme både på patienternes
    og statens side. Danmark har som bekendt særligt gode muligheder med hensyn til
    dataindsamling og forskning. Og vi må huske på, at alle de patientoplysninger, der er
    indsamlet i DAMD databasen ikke går tabt. De opbevares stadig i de praktiserende lægers
    computere og kan stadig anvendes til forskning. Nu skal de blot forvaltes i
    overensstemmelse med loven.
    Med venlig hilsen
    Lars Mikkelsen og Birthe Kjærgaard
    Forebyggelses-og Patientrådet. FPR
    Toftevænget 30, 3320 Skævinge
    (Mail bedes sendt til bkjaergaard_1@msn.com)