Fremsat den 15. april 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)

Fremsat den 15. april 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)
Forslag
til
Lov om ændring af adoptionsloven
(Et nyt adoptionssystem m.v.)
§ 1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 7.
oktober 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1525 af 27.
december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 ændres »til gavn« til: »bedst«.
2. I § 4 a, stk. 2, og § 5, a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., udgår »eller adoptivbarn«.
3. I § 9, stk. 1, ændres »tarv« til: »bedste«.
4. I § 25, nr. 3, udgår »og«, og i § 25, nr. 4, ændres »jf.
§ 9.« til: »jf. § 9, og«.
5. I § 25 indsættes som nr. 5:
»5) om behandlingen af sager om godkendelse af, at et
adoptionsforløb fortsætter.«
6. Efter § 25 c indsættes:
Ȥ 25 d. Ved en adoption, der er omfattet af kravet om, at
ansøgeren skal godkendes som adoptant, jf. § 4 a, skal adop-
tanten modtage adoptionsrådgivning umiddelbart før og ef-
ter, at det barn, som skal adopteres, tager ophold hos adop-
tanten i Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis adoptanten af
hensyn til barnet ikke har mulighed for at modtage rådgiv-
ningen.
Stk. 2. En adoptant, der er omfattet af stk. 1, og som har
bopæl i Danmark, kan anmode om yderligere adoptionsråd-
givning i forbindelse med adoptionen.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler om følgende:
1) Hvordan rådgivningen efter stk. 1 og 2 skal tilrettelæg-
ges.
2) I hvilke situationer adoptanten, jf. stk. 1, 2. pkt., ikke
skal modtage rådgivning.
3) Betaling for rådgivning efter stk. 2.«
7. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
International adoptionshjælp«
8. § 30 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 30. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan give en privat organisation tilladelse til at
yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i
Danmark, når organisationen opfylder betingelserne i §§ 30
a og 30 b samt i de forskrifter, der er fastsat i medfør af
§ 30 c (adoptionsformidlende organisation).
Stk. 2. En tilladelse til at virke som adoptionsformidlende
organisation efter stk. 1 gives for en bestemt periode.
§ 30 a. Adoptionshjælp som nævnt i § 30, stk. 1, skal væ-
re bestemt af hensynet til barnets bedste og være etisk og
fagligt forsvarlig i overensstemmelse med denne lov og de
vilkår, der er fastsat for den adoptionsformidlende organisa-
tion.
Stk. 2. En adoptionsformidlende organisation skal vareta-
ge sine økonomiske forhold på en forsvarlig måde. Organi-
sationen må ikke opnå utilbørlig økonomisk eller anden vin-
ding i forbindelse med adoptionshjælpen og må ikke modta-
ge betaling, der står i misforhold til det udførte arbejde.
Stk. 3. En adoptionsformidlende organisation skal råde
over juridiske, økonomiske og børnefaglige kompetencer af
betydning for adoptionshjælpen og over medarbejdere med
indsigt i og erfaring med international adoptionshjælp.
§ 30 b. En adoptionsformidlende organisation må alene
udføre hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælp.
§ 30 c. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler om en adoptions-
formidlende organisations virksomhed.
Lovforslag nr. L 187 Folketinget 2014-15
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, j.nr.
2014-9132
CF001268
§ 30 d. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold bestemmer i hvilke lande, en adoptionsformid-
lende organisation kan tillades at yde adoptionshjælp.
Stk. 2. Ankestyrelsen bestemmer, med hvilke udenlandske
myndigheder, organisationer m.v., en adoptionsformidlende
organisation kan tillades at samarbejde om adoptionshjælp.
En tilladelse efter 1. pkt., gives for en bestemt periode, med-
mindre det i forhold til bestemte myndigheder, organisatio-
ner m.v. er unødvendigt.
§ 30 e. En godkendt adoptionsansøger skal være tilmeldt
en organisation, der har tilladelse efter § 30, for at adoptere
et barn, der ikke har bopæl i Danmark.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler herfor og om mu-
ligheden for at fravige stk. 1, når en godkendt adoptionsan-
søger har et særligt forhåndskendskab til barnet eller barnets
pårørende, eller når der i øvrigt foreligger særlige omstæn-
digheder.«
9. Efter § 31 indsættes før overskriften før § 32:
»§ 31 a. Når et barn er anvist til en adoptant med henblik
på adoption, tager Ankestyrelsen snarest stilling til, om
adoptionsforløbet kan fortsætte.
Stk. 2. Er det anviste barn ikke omfattet af ansøgerens
godkendelse som adoptant, eller er der tvivl om dette, fore-
tages vurderingen efter stk. 1 af adoptionssamrådet.
§ 31 b. Ankestyrelsen fører tilsyn med, at en adoptions-
formidlende organisation overholder denne lov, de forskrif-
ter, der er udstedt efter § 30 c, og de vilkår, som er fastsat
for organisationens virksomhed.
Stk. 2. Ankestyrelsen offentliggør årligt en beretning om
styrelsens tilsynsvirksomhed.
§ 31 c. Til brug for tilsynet efter § 31 b skal Ankestyrel-
sen efter anmodning have udleveret enhver oplysning fra en
adoptionsformidlende organisation om organisationens for-
hold af betydning for tilsynet.
Stk. 2. Ankestyrelsen kan til brug for tilsynet pålægge en
adoptionsformidlende organisation:
1) At redegøre for organisationens forhold.
2) At redegøre for organisationens samarbejde med uden-
landske myndigheder, organisationer m.v.
3) At fremsende konkrete sager om adoptionshjælp.
4) At tilvejebringe materiale til belysning af lovgivning
og praksis vedrørende adoption i lande, hvor organisa-
tionen yder adoptionshjælp.
5) At tilvejebringe oplysninger til brug for undersøgelser
og sagsgennemgange af betydning for tilsynet.
§ 31 d. Ankestyrelsen foretager uanmeldte tilsynsbesøg
hos en adoptionsformidlende organisation, når det er rele-
vant og mindst en gang årligt.
Stk. 2. Ankestyrelsen gennemgår udvalgte sager, som en
organisation har behandlet, når det er relevant og mindst en
gang årligt.
Stk. 3. Ankestyrelsen foretager tilsynsbesøg hos organisa-
tionen i udlandet i relevant omfang.
§ 31 e. Ankestyrelsen fører løbende økonomisk tilsyn
med en adoptionsformidlende organisation gennem opfølg-
ning på organisationens økonomiske forhold mindst to gan-
ge årligt.
§ 31 f. En adoptionsformidlende organisation skal under-
rette Ankestyrelsen om alle organisatoriske ændringer, alle
ændringer i relation til adoption fra de lande, hvorfra organi-
sationen formidler børn til adoption, og alle ændringer i re-
lation til organisationens samarbejdsparter, jf. § 30 d. Det
gælder dog ikke, når ændringerne er uvæsentlige.
Stk. 2. En adoptionsformidlende organisation skal udar-
bejde periodiske redegørelser om formidlingssituationen og
organisationens samarbejdsparter i lande, hvor organisatio-
nen yder adoptionshjælp, jf. § 30 d.
§ 31 g. Ankestyrelsen indsamler information om et adop-
tionsforløb fra adoptanten, når adoptionsforløbet er gennem-
ført, og adoptionshjælpen er ydet af en adoptionsformidlen-
de organisation.
§ 31 h. Ankestyrelsen kan anmode Adoptionsnævnet om
udtalelser om konkrete eller generelle forhold af betydning
for tilsynet med en adoptionsformidlende organisation.
Stk. 2. Adoptionsnævnet skal underrette Ankestyrelsen
om alle forhold, som efter nævnets vurdering har eller kan
have betydning for tilsynet med en adoptionsformidlende
organisation.
§ 31 i. Overholder en adoptionsformidlende organisation
ikke denne lov, de forskrifter, der er udstedt efter § 30 c, el-
ler de vilkår, som er fastsat for organisationens virksomhed,
skal Ankestyrelsen give organisationen en advarsel, et pålæg
eller ændre de vilkår, som er fastsat for organisationens
virksomhed.
Stk. 2. Ved væsentlig eller gentagen tilsidesættelse af den-
ne lov, de forskrifter, der er udstedt efter § 30 c, eller de vil-
kår, som er fastsat for en organisations virksomhed, kan mi-
nisteren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
tilbagekalde organisationens tilladelse efter § 30, stk. 1.
§ 31 j. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte regler om tilsyn med en adopti-
onsformidlende organisation.
Kapitel 5 a
Døgnpleje, surrogatmoderskab og straf«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2. En adoptionsformidlende organisation færdigbe-
handler de sager om anvisning af et barn til adoption, som
den ved lovens ikrafttræden ikke har færdigbehandlet. Sag-
erne færdigbehandles efter reglerne i adoptionslovens § 31
a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan undtage en adoptant fra kravet i
adoptionslovens § 25 d, stk. 1, om at skulle modtage adopti-
onsrådgivning umiddelbart før, at det barn, som skal adopte-
2
res, tager ophold hos adoptanten i Danmark, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 6.
Stk. 4. Kravet i adoptionslovens § 25 d, stk. 1, om, at en
adoptant skal modtage adoptionsrådgivning efter, at det
barn, som skal adopteres, tager ophold hos adoptanten i
Danmark, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, gælder, når
barnet har taget ophold hos adoptanten i Danmark efter den
30. juni 2015.
Stk. 5. Tilladelse givet efter den hidtil gældende regel i
§ 30 i adoptionsloven til at yde adoptionshjælp vedrørende
børn, der ikke har bopæl i Danmark, er fortsat gældende ef-
ter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Tilladelse til at yde adoptionshjælp
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Tilladelse til at et adoptionsforløb kan fortsætte – godkendelse af matchningsforslag
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Rådgivning og støtte til adoptivfamilien
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte parter
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det overordnede formål med lovforslaget er at fremtidssikre
den internationale adoptionsformidling til Danmark og un-
derstøtte den nødvendige stabilitet i adoptionssystemet,
samtidig med at sikkerheden i forhold til de adoptioner, der
gennemføres, øges. Forslaget skal dermed også være med til
at understøtte gode vilkår for de børn, der kommer til Dan-
mark. Forslaget indebærer en nytænkning af systemet med
fokus på at udnytte de kompetencer, der allerede findes på
området for international adoption, bedst muligt og sådan, at
placeringen af opgaver hos henholdsvis centralmyndighed
og adoptionsformidlende organisation afspejler den eks-
pertise, der findes de respektive steder. Derved styrkes vare-
tagelsen af det enkelte adoptionsforløb og af området som
sådan.
For at indfri disse formål skal der ske en tilpasning af orga-
niseringen af adoptionsformidlingen med skærpede krav til
adoptionsformidlende organisationer. Lovforslaget skal end-
videre muliggøre en højere grad af styring af formidlingen
fra myndighedernes side og et skærpet tilsyn med organisa-
tionerne, samtidig med at det økonomiske tilsyn øges. Tilsy-
net med adoptionsformidlingen samles hos én myndighed –
Ankestyrelsen – og som en yderligere styrkelse af tilsynet
flyttes kompetencen til at tillade, at et adoptionsforløb fort-
sætter (godkendelse af matchningsforslag), fra de adoptions-
formidlende organisationer til Ankestyrelsen, sådan at det
fremover i alle tilfælde er staten, der varetager denne opga-
ve.
Endelig skal lovforslaget sikre adoptivfamilierne den nød-
vendige støtte i forhold til adoptionen med henblik på at un-
derstøtte gode adoptionsforløb for børnene. Dette foreslås at
ske ved at gøre adoptionsrådgivning umiddelbart før og ef-
ter, at et adoptivbarn tager ophold hos adoptanten i Danmark
i forbindelse med en international eller national adoption,
obligatorisk, og ved at fastsætte adgang til rådgivning, ud-
over den obligatoriske rådgivning, i adoptionsloven.
I sammenhæng med lovforslaget fremsætter ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold samtidig
lovforslag om ændring af forskellige lovbestemmelser om
klageadgang og kompetence m.v. på det familieretlige om-
råde (Ankestyrelsen som familieretlig klagemyndighed
m.v.). Formålet er bl.a. at ændre Ankestyrelsen, Familieret-
4
safdelingens departementale stilling sådan, at Familieretsaf-
delingen har samme organisatoriske status som den øvrige
del af Ankestyrelsen og altså ikke længere har departemen-
tal status, og at ændre udvalgte kompetencebestemmelser i
den familieretlige lovgivning sådan, at det ikke er ministe-
ren, men derimod Ankestyrelsen, der behandler visse fami-
lieretlige sager. Da det således forudsættes, at Ankestyrel-
sens organisatoriske status ændres på bl.a. adoptionsområdet
samtidig med, at nærværende lovforslag træder i kraft, hen-
vises der i dette lovforslags beskrivelse af den foreslåede
ordning til Ankestyrelsen og ikke til Ankestyrelsen, Fami-
lieretsafdelingen, der er betegnelsen for den aktuelle depar-
tementale afdeling i Ankestyrelsen.
2. Baggrund
De gældende regler om adoption er fastsat i adoptionsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 7. oktober 2014 med sene-
re ændringer. Det danske adoptionssystem blev gennemgri-
bende revideret ved lov nr. 358 af 2. juni 1999 om ændring
af adoptionsloven (International adoption), og adoptionssy-
stemet bygger i dag fortsat på disse ændringer, om end der
er sket en række justeringer.
Med loven fra 1999 blev bl.a. det faseopdelte undersøgelses-
og godkendelsesforløb og det adoptionsforberedende kursus
indført, og adoptanterne fik en højere grad af medbestem-
melse og ansvar i forbindelse med adoptionen samtidig med,
at myndighedernes kontrolfunktion trådte i baggrunden.
Reglerne om godkendelse af de udenlandske myndigheders
anvisning af et barn til de enkelte ansøgere (»matchningsfor-
slag«) blev ligeledes ændret, sådan at de adoptionsformid-
lende organisationer i meget udstrakt grad har ansvaret for
at godkende matchningsforslag. Endvidere betød loven en
styrkelse af tilsynet med organisationernes virksomhed. Til-
synet blev for så vidt angår tilsynet med organisationernes
behandling af matchningsforslag og deres virksomhed i ud-
landet placeret i Adoptionsnævnet, dog sådan at beføjelsen
til eventuelt at skride ind over for en organisation blev i Ju-
stitsministeriet (nu Ministeriet for Børn, Ligestilling, Inte-
gration og Sociale Forhold).
Adoptionsverdenen ændrer sig løbende. Uanset at der i en
række lande fortsat er behov for at hjælpe børn gennem
adoption, er der også lande, hvor børnevelfærden stiger.
Denne udvikling påvirker, hvilke børn der har behov for en
permanent familiebaseret løsning i udlandet gennem adopti-
on. Der har i en periode været debat om og kritik af interna-
tional adoption, herunder af adoptionssystemet som sådan
og af de adoptionsformidlende organisationer. Der har også
i debatten været fokus på tilrettelæggelsen og gennemsigtig-
heden af tilsynet med de adoptionsformidlende organisatio-
ner. Endvidere har der været fokus på adoptanternes evne til
at imødekomme barnets behov.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold har derfor gennemført en helhedsanalyse af det dan-
ske adoptionssystem med særligt fokus på internationale
fremmedadoptioner. Det fremgår af kommissoriet for denne
analyse, at »der skal foretages en samlet og helhedsoriente-
ret gennemgang af adoptionssystemet med henblik på at
kunne vurdere, om systemet er organiseret på en tidssvaren-
de og relevant måde, som understøtter etisk forsvarlige
adoptioner til børnenes bedste.«
Analysen har på baggrund af debatten om og fokus på syste-
met belyst en række hovedtemaer, som overordnet set ve-
drører de strukturelle rammer for international adoptionsfor-
midling og tilsynet hermed samt adoptivfamiliernes forhold.
Analysen inddrager en række selvstændige undersøgelser af
området, der er udarbejdet med henblik på at indgå i overve-
jelserne om ændringer i adoptionssystemet. Kammeradvoka-
ten har i efteråret 2013 efter anmodning fra Ministeriet for
Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold gennem-
ført en undersøgelse af tilsynet med de adoptionsformidlen-
de organisationer, der indgår i helhedsanalysen. Kammerad-
vokaten peger på en række tiltag, som efter hans opfattelse
bør overvejes med henblik på at styrke tilsynet. Notatet in-
deholder således bl.a. anbefaling om præcisering af grundla-
get for tilsynet, ligesom der peges på et behov for tydeliggø-
relse af indholdet af tilsynet, og af hvem der fører tilsynet.
Med henblik på at understøtte effektiviteten i tilsynet giver
Kammeradvokaten tillige en række anbefalinger om tilveje-
bringelse af information til brug for tilsynet. Kammeradvo-
katens »Notat om tilsyn på adoptionsområdet« blev offent-
liggjort den 8. november 2013.
Endvidere har Ankestyrelsen udarbejdet en omfattende ana-
lyse af brugernes oplevelse af adoptionssystemet. Undersø-
gelsen belyser systemet fra adoptivforældrenes og voksne
adoptivbørns perspektiv og er gennemført som en spørge-
skemaundersøgelse suppleret med enkelte interviews i for-
året 2014. Undersøgelsen belyser tre temaer – for det første
oplevelsen af adoptionsprocessen og tiden efter adoptionen
set fra adoptanternes perspektiv, for det andet de adoptere-
des trivsel og syn på adoption, og for det tredje adoptanters
og de adopteredes erfaringer med åbenhed i relation til de
biologiske forældre.
Både de strukturelle og tilsynsmæssige aspekter i helheds-
analysen samt adoptivfamiliens forhold er endvidere selv-
stændig belyst af International Social Service (ISS/IRC), der
til brug for helhedsanalysen er anmodet om at foretage en
vurdering af det danske adoptionssystem i forhold til en
række temaer. ISS/IRC har således belyst mulige måder at
organisere adoptionsformidlingen på og vurderet godkendel-
sen og forberedelsen af danske adoptanter inden adoptionen
og de eksisterende tilbud om Post Adoption Service. Ende-
lig har ISS/IRC belyst spørgsmålet om åbenhed i adoptio-
ner.
»Helhedsanalyse af det danske adoptionssystem – de struk-
turelle rammer og tilsynet« blev offentliggjort den 26. juni
2014 og samtidig sendt i høring, mens »Helhedsanalyse af
det danske adoptionssystem – adoptivfamiliernes forhold«
blev afsluttet i september 2014, hvorefter den indgik i de
5
igangværende politiske drøftelser. Denne sidste del af hel-
hedsanalysen blev offentliggjort den 29. september 2014.
På baggrund af de gennemførte analyser og undersøgelser
indgik regeringen (Socialdemokraterne og Det Radikale
Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 2. ok-
tober 2014 en politisk aftale om et nyt adoptionssystem.
Lovforslaget udmønter de dele af denne aftale, som skal
gennemføres ved lov. Det fremgår af den politiske aftale, at:
»Adoptionsverdenen ændrer sig løbende. Ændringer sker
bl.a. i takt med, at børnevelfærden stiger i de lande, Dan-
mark modtager børn fra, og landene således bliver bedre i
stand til at håndtere udfordringer i forhold til børn med be-
hov for trygge rammer under opvæksten. Det er således et
vilkår, at formidlingsbilledet har forandret sig, og at der ak-
tuelt er forholdsvis få børn til adoption. Udviklingen er i
overensstemmelse med det grundlæggende princip på adop-
tionsområdet, at børn først og fremmest skal hjælpes i den
familie og i det land, hvor de bor. International adoption er
således sidste udvej for barnet. Samtidig understreger ud-
viklingen det grundvilkår, at mange børn adopteres fra ver-
dens fattigste lande og dermed også fra lande, der ligger
langt fra Danmark, både geografisk og kulturelt.
Aftalepartierne anerkender udviklingen på området, og de
nye udfordringer den skaber. Aftalepartierne ønsker at un-
derstrege, at adoption først og fremmest skal tilgodese bar-
nets behov. Dette må nødvendigvis føre til en forsigtig til-
gang til området, hvor fokus på sikkerhed og legalitet i
adoptionerne er i højsædet. Det har været vigtigt og et sty-
rende princip i drøftelserne omkring en ny tilgang til områ-
det at have afsæt i hensynet til barnet.«
Bag aftalen om et nyt adoptionssystem ligger et ønske og en
intention om at fremtidssikre systemet gennem en tilpasning
af organiseringen af adoptionsformidlingen med skærpede
akkrediteringskrav og et skærpet tilsyn. Partierne er således
ifølge aftalen enige om, at international adoptionsformidling
til Danmark fortsat skal ske gennem akkreditering af en eller
flere adoptionsformidlende organisationer, idet de private
organisationer besidder en særlig viden om området og
kompetencer, som er vigtige for at opnå et velfungerende
formidlingssystem for alle involverede.
I forhold til antallet af adoptionsformidlende organisationer
skal der ifølge aftalen være fokus på en sikker indfasning af
de nye krav med den tilstrækkelige tryghed for allerede ven-
tende adoptanter. Det er i lyset heraf en forudsætning for af-
talen, at der sker en sammenlægning af de eksisterende dan-
ske organisationer. Samtidig skal det dog være muligt at ak-
kreditere flere organisationer, hvis der efter en konkret vur-
dering sammenholdt med det til enhver tid aktuelle formid-
lingsbillede og dermed behovet for hjælp til børn er grund-
lag herfor. Antallet af organisationer skal have et niveau,
som skaber økonomisk stabilitet og robusthed i organisatio-
nerne i forhold til at kunne opfylde de stadigt stigende krav
til opgavevaretagelsen.
Om akkreditering og tilsyn fremgår det af aftalen, at:
»De senere års hændelser på adoptionsområdet, hvor enkel-
te sager og samarbejde med enkelte lande har afstedkommet
berettiget kritik og rejst spørgsmål om legalitet, og hvor
økonomiske problemer har sat organisationerne under pres,
har skabt et tydeligt behov for en øget styring og skærpet
kontrol med adoptionsformidlingen.«
Med henblik på at sikre dette skal staten fremover som et
centralt element i en øget styring godkende alle matchnings-
forslag. Udover at udgøre en kontrolfunktion i forhold til
den enkelte sag vil dette tiltag gøre det muligt for Ankesty-
relsen at få viden om eventuelle uregelmæssigheder i det en-
kelte adoptionsforløb og mere generelt at afdække mønstre
og tendenser af betydning for adoptionsformidlingen.
Herudover er partierne bag aftalen enige om, at styringen af
adoptionsorganisationerne skal øges særligt gennem akkre-
diteringen, hvor der skal stilles skærpede krav til organisati-
onernes opgavevaretagelse og tilstedeværelsen af relevante
kompetencer. Akkrediteringen skal:
»... bygges op omkring et fokus på organisationernes evne
til at varetage barnets interesser og prioritere barnets bed-
ste i arbejdet med barnets ret til en familie. Dette skal af-
spejles i kravene til medarbejdernes kompetencer. Medar-
bejdere, som varetager kontakten til adoptionsansøgerne,
skal gennem deres uddannelse, erfaring og personlige kvali-
fikationer have de nødvendige forudsætninger og forståelse
for at håndtere adoptionstrekanten på en hensigtsmæssig
måde, der tager hensyn til alle implicerede parter - det vil
sige barnet, biologisk slægt og adoptanter.
I organisationen skal der endvidere være et indgående
kendskab til lovgivning og grundlæggende principper på
adoptionsområdet i Danmark og i de lande, de samarbejder
med, samt et indgående kendskab til principperne i Haager-
konventionen, FN’s Børnekonvention og den europæiske
børnekonvention.«
Også kravene til organisationens tilstedeværelse i samar-
bejdslandene skal ifølge aftalen skærpes.
De strukturelle rammer for et fremtidigt adoptionssystem,
som aftalen fastlægger, skal ifølge samme understøttes af et
skærpet tilsyn, der har fokus på, at adoptioner til Danmark
sker til barnets bedste og på et legalt og etisk forsvarligt
grundlag. Aftalens elementer vedrørende et skærpet tilsyn er
fastlagt med afsæt i Kammeradvokatens anbefalinger fra ef-
teråret 2013. Aftalepartierne er således:
»... enige om, at det er en forudsætning for et velfungerende
tilsyn, at der ikke er tvivl om, hvem der fører tilsynet, og
hvad der føres tilsyn med. Et velfungerende tilsyn forudsæt-
ter også tilgang af og adgang til aktuel og opdateret viden
om de forhold, der føres tilsyn med. Som led heri er aftale-
partierne enige om, at Ankestyrelsen skal gennemføre
mindst et årligt uanmeldt tilsynsbesøg. Endelig skal der væ-
re tydelighed i forhold til, hvilke reaktionsmuligheder til-
6
synsmyndigheden har, og hvornår de bringes i anvendelse,
og der skal være adgang til indblik i de udførte tilsyn.
En tydeliggørelse af, hvad der skal føres tilsyn med, sker
gennem klare akkrediteringskrav, og ved at samle tilsynet
hos én myndighed, Ankestyrelsen, skabes der tydelighed i
forhold til, hvem der fører tilsynet.
Aftalepartierne er enige om, at adgangen til information er
afgørende for at kunne føre et fyldestgørende tilsyn. Udover
en forpligtelse for Ankestyrelsen til at indkalde sager og gø-
re krav på alle oplysninger, lægger aftalepartierne vægt på,
at der sikres viden fra adoptanterne bl.a. gennem indførel-
sen af spørgeskemaer til alle adoptanter om adoptionsforlø-
bet, når barnet er kommet til Danmark. Også et krav til en
formidlende organisation om periodisk afrapportering om
samarbejdet med udlandet vil være en vigtig kilde til løben-
de opdateret viden for Ankestyrelsen. Ligesom Ankestyrel-
sen skal følge op med besøg i udlandet i relevant omfang.
Partierne er også enige om, at det økonomiske tilsyn med
organisationen skal skærpes gennem løbende opfølgning mi-
nimum hvert halve år. Ligesom der udover krav om frem-
læggelse af årsregnskab og årsbudgetter vil blive stillet krav
om kvartalsvis afrapportering om organisationens økonomi,
herunder budgetopfølgning, likviditetsvurdering mv.
Endelig er partierne enige om, at det er vigtigt med tydelig-
hed og åbenhed omkring indholdet af det gennemførte til-
syn, og Ankestyrelsen skal derfor udarbejde en årsberetning
om tilsynet, herunder om det økonomiske tilsyn.«
I forhold til valget af samarbejdsparter indeholder aftalen en
tilkendegivelse af, at der i forhold til ikke-konventionslande
skal udvises en højere grad af påpasselighed ved vurderin-
gen af landet som samarbejdspart. Der skal endvidere udvi-
ses forsigtighed ved en eventuel indgåelse af samarbejde
med nye lande, der ikke har tilsluttet sig konventionen. Der-
udover fremgår det af aftalen, at der er en række hensyn,
som er af betydning for valget af samarbejdspart. Der vil så-
ledes bl.a. skulle tages hensyn til, i hvilket omfang der vil
være adgang til oplysninger om adoptionsforløbet i barnets
oprindelsesland, og til hvordan det konkrete land regulerer
tilstrømningen af ansøgninger fra kommende adoptanter.
Endvidere bør antallet af samarbejdslande fastlægges ud fra
et princip om, at et konkret samarbejde ikke må være så res-
sourcekrævende, at det svækker organisationens evne til at
varetage andre samarbejder på en betryggende måde. Ende-
lig er partierne bag aftalen enige om, at tilladelser til at sam-
arbejde i de lande, der formidles børn fra, fremover i ud-
gangspunktet skal være tidsbegrænsede, hvilket giver en
mulighed for systematisk stillingtagen til, om samarbejdet
fortsat lever op til de krav, der stilles fra danske og uden-
landske myndigheders side. Samtidig skal en adoptionsfor-
midlende organisation fremover være opmærksom på mulig-
heden for at indlede projekter med samarbejdsparter om at
vende strømmen af ansøgninger, sådan at samarbejdsparten
søger om forældre til et barn hos organisationen.
Formidlingsarbejdet bygger på samarbejde, hvilket er af
særlig betydning på adoptionsområdet på grund af områdets
karakter, herunder den geografiske og kulturelle udstræk-
ning. Partierne bag aftalen er derfor enige om, at et fremti-
digt adoptionssystem skal være båret af et tættere samarbej-
de mellem Ankestyrelsen og udenlandske myndigheder,
bl.a. i forbindelse med stillingtagen til en ansøgning om til-
ladelse til at indlede et nyt samarbejde, hvor det også er rele-
vant at rejse til landet. Der skal endvidere være en tættere
dialog omkring tilsynet mellem Ankestyrelsen og myndig-
hederne i samarbejdslandene, hvor det er relevant med hen-
blik på bl.a. at styrke informationerne til brug for tilsynet.
Det er således vigtigt, at Ankestyrelsen bibringer udenland-
ske myndigheder den viden, styrelsen måtte komme i besid-
delse af med henblik på, at der f.eks. føres tilsyn med de re-
levante samarbejdsparter. Ligesom en tæt og løbende dialog
vil kunne danne grobund for en forbedring af det pågælden-
de lands adoptionssystem. Aftalepartierne er også enige om,
at samarbejdet mellem organisationer og Ankestyrelsen skal
styrkes.
For så vidt angår sammenhængen mellem adoptioner og
hjælpearbejde fremgår det bl.a. af aftalen, at:
»Aftalepartierne finder, at adoption ideelt set ikke bør invol-
vere penge til afgiverlandene. Partierne er dog også bevid-
ste om, at der er et behov for hjælp i afgiverlandene, og at
det derfor i dag er et vilkår for adoptionsformidling. Parti-
erne er enige om, at det grundlæggende princip om, at øko-
nomi ikke må påvirke adoptionsformidlingen, og adoptions-
formidling ikke må ske med profit for øje, skal håndhæves,
og ønsker, at Danmark som konventionsland er foregangs-
land, når det kommer til legalt og etisk forsvarlige adoptio-
ner.
…
Aftalepartierne er dog enige om, at adgangen til at udføre
humanitært hjælpearbejde, dvs. hjælpearbejde uden tilknyt-
ning til adoptionsarbejdet, allerede på nuværende tidspunkt
bør fjernes, idet international adoption ikke er løsningen på
fattigdom. Samtidig skal projektorienteret hjælpearbejde
med tilknytning til adoption godkendes af Ankestyrelsen.«
Aftalen om et nyt adoptionssystem vedrører ikke kun de
strukturelle rammer og tilsynet, og således skal de krav, der
stilles til kommende adoptanter, også afspejle det aktuelle
formidlingsbillede. Med dette afsæt, og da godkendelsen af
kommende adoptanter sker med den hensigt at udvælge de
bedst egnede af hensyn til barnet, er partierne enige om at
ændre godkendelsen for kommende adoptanter, sådan at en
godkendelse vil rumme ældre børn og børn med flere behov,
end en godkendelse i dag gør.
Et andet centralt tema i analysen af adoptionssystemet er
støtten til adoptivfamilien. Om dette tema fremgår følgende
af aftalen:
»Formidlingsbilledet påvirker også adoptivfamiliernes be-
hov for støtte. Aftalepartiernes afsæt er, at det er forældre-
7
nes opgave at støtte barnet gennem opvæksten, og rådgiv-
ningen går derfor gennem forældrene. Samtidig er det vig-
tigt at anerkende, at adoptivbarnet skal ses som et selvstæn-
digt individ med eget behov for støtte. Dernæst skal tiltage-
ne både ses i forhold til den række af tilbud om støtte m.v.,
som generelt er tilgængelig for danske familier, ligesom de
skal ses i lyset af den eksisterende PAS-ordning. Der er dog
særlige adoptionsspecifikke forhold, som kan nødvendiggøre
en særlig støtte.
Partierne er således enige om, at PAS-rådgivning lige før
og efter, at barnet kommer til Danmark, skal være obligato-
risk som et vigtigt led i forberedelsen på at blive adoptivfa-
milie. Endvidere skal omfanget af denne rådgivning øges for
yderligere at styrke dette element i støtten til adoptivfamili-
en.
…
Aftalepartierne er også enige om, at der skal være adgang
til PAS-rådgivning i en længere periode end 5 år efter, at
barnet er kommet til Danmark, da behovet for støtte også
kan opstå på et senere tidspunkt.
…
Den eksisterende PAS-ordning rummer samtalegrupper for
adopterede, men det voksende fokus på støtte til de adopte-
rede som gruppe er ikke i øvrigt imødekommet i tilbuddet.
For denne gruppe gælder også, at de har samme adgang til
støtte og rådgivning, som resten af befolkningen. Partierne
er enige om vigtigheden af at afdække eventuelle særlige be-
hov, denne gruppe måtte have, og derfor vil der som et led i
denne aftale blive iværksat et forsøgsprojekt med PAS-råd-
givning til voksne adopterede.«
I forlængelse heraf bygger aftalen også på en enighed om
vigtigheden af at have kendskab til egen historie og oprin-
delse. Partierne tilkendegiver således i aftalen, at:
»Kendskabet til egen historie er en forudsætning for, at den
enkelte adopterede har mulighed for at tage stilling til
spørgsmålet om at opsøge sine rødder og således også kun-
ne foretage et individuelt valg i forhold til en direkte kontakt
med den oprindelige slægt. Den adopterede har muligheden
for dette, og det er således centralt at respektere den enkel-
tes personlige valg.«
Partierne er på denne baggrund enige om at iværksætte
forskning, der belyser åbenheds betydning for den adoptere-
des trivsel og livskvalitet.
Endelig er aftalepartierne enige om, at allerede eksisterende
viden skal i spil og være tilgængelig på en måde, som kan
bringe den i anvendelse hos de fagprofessionelle, som mø-
der de adopterede og deres familie.
Det er med den politiske aftale fastlagt, at ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold mindst en
gang årligt skal indbyde partierne til en drøftelse af status
for aftalens virkning, herunder organisationens økonomiske
status og betydningen heraf for gebyrerne samt ventetiden
for adoptanterne. Der er også enighed mellem partierne om,
at der efter en treårig periode gennemføres en evaluering af
aftalens samlede konsekvenser.
3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
– Betingelserne for at få tilladelse til at yde international
adoptionshjælp præciseres.
– Adgangen for en formidlende organisation til at yde
hjælpearbejde begrænses til hjælpearbejde med tilknyt-
ning til adoptionshjælp.
– Kompetencen til at tage stilling til, om et adoptionsfor-
løb kan fortsætte, når der er anvist et barn til adoption til
adoptionsansøgere, flyttes fra de adoptionsformidlende
organisationer til Ankestyrelsen, sådan at det i alle til-
fælde er staten, der tager stilling (godkendelse af et
matchningsforslag i overensstemmelse med artikel 17 c i
Haagerkonventionen).
– Tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer
samles hos én myndighed, Ankestyrelsen.
– Der skabes tydelig hjemmel til at sikre informationer til
brug for tilsynet.
– Der stilles krav om uanmeldt tilsynsbesøg hos en adopti-
onsformidlende organisation.
– Reaktionsmulighederne knyttet til tilsynet tydeliggøres.
– Tilsynet gøres tilgængeligt for offentligheden gennem
offentliggørelse af en årsberetning.
– Adoptionsrådgivning til en adoptivfamilie umiddelbart
før og efter, at et barn tager ophold hos en adoptant, gø-
res obligatorisk, og adgangen til adoptionsrådgivning i
øvrigt fastsættes ved lov.
En række af de elementer, som er indeholdt i den politiske
aftale, skal implementeres administrativt. Udover hvad der
fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger til de
foreslåede ændringer, skal det særligt nævnes, at kravene til
en adoptionsformidlende organisation i meget udstrakt grad
vil blive fastslagt i akkrediteringen af organisationen. Også
de ændringer af godkendelsesforløbet og godkendelsen, som
følger af aftalen, vil skulle ske administrativt. Endelig er af-
talens tiltag vedrørende adoptionsrådgivning og støtte til
adoptivfamilie og adopterede samt tiltag, der skal understøt-
te den adopteredes mulighed for at søge tilbage til sin rød-
der, elementer, der i meget vid udstrækning reguleres admi-
nistrativt og implementeres ved iværksættelse af forskning.
Også det skærpede fokus på formidling og indsamling af vi-
den på adoptionsområdet skal gennemføres administrativt.
3.1. Tilladelse til at yde international adoptionshjælp
3.1.1. Gældende ret
Efter adoptionslovens § 30 kan ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold give en eller flere organi-
sationer tilladelse til at yde adoptionshjælp vedrørende børn,
der ikke har dansk statsborgerskab. Sådanne organisationer
8
kaldes »adoptionsformidlende organisationer«. Efter be-
stemmelsens stk. 2 kan ministeren fastsætte nærmere regler
om denne adoptionshjælp.
Adoptionshjælp omfatter anvisningsbistand, hvilket vil sige
bistand til at skabe forbindelse mellem adoptionsansøgere
med bopæl her i landet og børn fra andre lande med henblik
på adoption, gennemførelsesbistand, hvilket vil sige bistand
til, at adoptionerne kan gennemføres, og post adoption ser-
vice, hvilket vil sige bistand til familierne efter, at et barn er
kommet til sin nye familie.
Muligheden for at give en organisation tilladelse til at yde
adoptionshjælp er i overensstemmelse med Haagerkonventi-
onen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samar-
bejde med hensyn til internationale adoptioner, hvorefter
adoptionshjælp kan ydes af autoriserede organer i den ud-
strækning, det er tilladt efter lovgivningen i den pågældende
stat. Det følger også af konventionen, at et autoriseret organ
udelukkende skal forfølge almennyttige mål på de vilkår og
inden for de rammer, der er fastsat af de kompetente myn-
digheder i den stat, hvor de er autoriserede, og at de skal væ-
re ledet af og have ansat personer, der i kraft af deres moral-
ske retskaffenhed og uddannelse eller erfaring er kvalifice-
rede til at arbejde med international adoption, og at et auto-
riseret organ skal være underkastet tilsyn fra statens kompe-
tente myndigheder med hensyn til sammensætning, drift og
økonomiske forhold.
Frem til den 29. januar 2015 havde to danske organisationer
tilladelse til at yde adoptionshjælp, DanAdopt og AC Børne-
hjælp. Disse organisationer blev den 27. januar 2015 sam-
menlagt til en ny organisation, Danish International Adopti-
on, og denne organisation har tilladelse til at yde adoptions-
hjælp frem til den 31. juli 2016. Organisationen er som de
tidligere organisationer underlagt lovgivningen om ikke-er-
hvervsdrivende fonde og ledes af en bestyrelse. De vilkår,
der gælder for den nye organisation, er i vid udstrækning en
videreførelse af de akkrediteringsvilkår og akkrediteringsaf-
taler, som også var gældende for de tidligere organisationer.
Disse akkrediteringsskrivelser opstiller en række vilkår og
krav i forhold til tilladelsen til at yde adoptionshjælp. Vilkå-
rene fremgår af skrivelse nr. 9048 af 29. januar 2015 om ak-
kreditering til Danish International Adoption til at yde adop-
tionshjælp. Kravene heri i er uddybet ved akkrediteringsaf-
tale indgået mellem Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen,
og Danish International Adoption.
Det fremgår af akkrediteringsvilkårene og -aftalen, at orga-
nisationens arbejde skal være bestemt af hensynet til barnets
bedste, og at virksomheden skal drives på etisk og fagligt
forsvarligt niveau samt være i overensstemmelse med lov-
givning på området, herunder internationale konventioner.
Videre fremgår det, at medlemmerne af en organisations be-
styrelse og organisationens medarbejdere skal besidde den
nødvendige moralske retskaffenhed og gennem deres uddan-
nelse eller erfaring være kvalificerede til at arbejde med in-
ternational adoptionshjælp. I bestyrelsen skal således indgå
medlemmer med lægelig, økonomisk og juridisk indsigt og
medlemmer med indsigt i socialt arbejde og international
adoptionshjælp. En organisation skal videre råde over med-
arbejdere med indsigt i og erfaring med international adopti-
onshjælp samt en eller flere medarbejdere med indsigt i ad-
ministrative og bogføringsmæssige forhold. De medarbejde-
re, som varetager kontakten til adoptionsansøgere, skal i
kraft af deres uddannelse, erfaring eller personlige kvalifika-
tioner have de nødvendige forudsætninger for og evner til at
sætte sig i ansøgerens sted og kunne håndtere svære situatio-
ner og håndtere ansøgernes forskellige reaktioner hensigts-
mæssigt. Endvidere skal en organisation råde over medar-
bejdere eller konsulenter, der har den nødvendige børnesag-
kyndige viden til at vurdere, om børn, der bringes i forslag
til danske adoptionsansøgere, ligger inden for de pågælden-
de ansøgeres godkendelse.
Den adoptionsformidlende organisation må ifølge akkredit-
eringsvilkårene kun indlede samarbejde om adoptionshjælp
med samarbejdsparter, som Ankestyrelsen, Familieretsafde-
lingen, har godkendt på forhånd, og en sådan godkendelse
kan tidsbegrænses. Ved stillingtagen til en anmodning om at
godkende en ny samarbejdspart indgår en række faktorer
med henblik på at vurdere, om den konkrete samarbejdspart
og samarbejdet med denne lever op til Haagerkonventionens
principper, herunder at der er et behov for hjælp til børn i
det konkrete land gennem international adoption. Der kan
gives tilladelse til at samarbejde med lande, som har tiltrådt
Haagerkonventionen og lande, som ikke har tiltrådt konven-
tionen. Det afgørende er, at det konkrete land og den kon-
krete samarbejdspart vurderes at være i stand til at leve op
til konventionens principper. I forbindelse med godkendel-
sen af et samarbejde indhenter Ankestyrelsen, Familieretsaf-
delingen, efter behov oplysninger fra samarbejdslandets
centrale myndigheder på adoptionsområdet, hvilket som of-
test sker skriftligt eller via den formidlende organisation.
Særligt om organisationens økonomiske forhold fremgår det
af akkrediteringsvilkår og -aftale, at organisationen ikke må
drage utilbørlig økonomisk eller anden vinding i forbindelse
med arbejdet med adoptionshjælp, og at betalingen for for-
midlingen af børn til adoption ikke må stå i misforhold til
det udførte formidlingsarbejde. Det fremgår videre, at over-
skud fra arbejdet med adoptionshjælp alene må anvendes til
humanitært arbejde, der har relation til adoptionshjælp. Det
er således også tilladt for en organisation at udføre humani-
tært hjælpearbejde, dvs. hjælpearbejde som ikke har tilknyt-
ning til adoptionshjælp, under forudsætning af, at denne del
af organisationens virksomhed holdes personale- og regn-
skabsmæssigt adskilt fra adoptionshjælpsvirksomheden.
Endvidere er det tilladt for en organisation at videreformidle
donationer fra adoptanter til bestemte modtagere i et land,
som Danmark samarbejder med, efter adoptionen, eksem-
pelvis en donation fra en adoptant til det børnehjem som et
barn er adopteret fra.
Den adoptionsformidlende organisations drift er gebyrfinan-
sieret. Som betaling for adoptionshjælpen opkræver organi-
sationen adoptionsgebyrer hos de adoptionsansøgere, som er
tilmeldt organisationen. Gebyrerne reguleres ifølge akkredit-
9
eringsvilkårene efter principper, der er godkendt af Ankesty-
relsen, Familieretsafdelingen. Endvidere skal organisationen
efter akkrediteringsaftalen holde Ankestyrelsen, Familieret-
safdelingen, orienteret om størrelsen af gebyret, ligesom der
skal orienteres om ekstraordinære gebyrændringer senest 4
uger, før ændringen får virkning. Ankestyrelsen, Familieret-
safdelingen, godkender ikke gebyrernes størrelse, men orga-
nisationen skal i forbindelse med eventuelle gebyrstigninger
godtgøre over for Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, at
de nødvendige forudsætninger for en gebyrstigning er til
stede.
3.1.2. Overvejelser
De to tidligere adoptionsformidlende organisationer har gen-
nem en lang årrække oparbejdet erfaring og ekspertise i for-
hold til adoptionsformidling. Med sammenlægningen af de
to tidligere organisationer til en ny organisation er denne vi-
den fastholdt. Der er således en særlig viden om og særlige
kompetencer i forhold til international adoption, ligesom or-
ganisationen har et allerede etableret samarbejde om adopti-
onsformidling i udlandet. En fortsat formidling af børn til
international adoption til Danmark gennem sådanne private
organisationer vil bevare denne værdifulde erfaring og vi-
den. Det vil også fastholde samarbejdsaftaler i udlandet,
som i meget vid udstrækning har rod i mange års samarbej-
de med danske organisationer, ligesom organisationer er
centrale aktører i forhold til fremadrettet at fastholde en
adoptionsformidling til Danmark. Samtidig vil det betyde, at
de kommende adoptanter i fuldt ud samme grad som i dag
kan få støtte i løbet af adoptionsprocessen, ikke mindst un-
der opholdet i barnets oprindelsesland i forbindelse med af-
slutningen af adoptionsprocessen. Af disse grunde bør adop-
tionsformidlingen fortsat ske gennem private organisationer.
Det er vigtigt, at antallet af adoptionsformidlende organisati-
oner svarer til samarbejdslandenes behov for hjælp til børn
gennem international adoption. Baggrunden er for det første,
at den måde, adoptionsformidlingen er organiseret på, ikke i
sig selv må kunne påvirke antallet af adoptionsansøgninger
til de udenlandske samarbejdsparter. Dernæst skal det sik-
res, at organiseringen understøtter en stabil formidlingsvirk-
somhed af hensyn til de involverede parter. Akkrediteringen
af en organisation skal således ske efter en konkret vurde-
ring og afspejle det til enhver tid aktuelle formidlingsbillede
i de lande, børnene kommer fra.
Den aktuelle formidlingssituation med få hjemtagne børn in-
den for de seneste år er med til at sætte eksisterende adopti-
onsformidlende organisationer under pres. Dette forhold er
ikke mindst relevant at have i erindring i en periode, hvor et
nyt adoptionssystem skal implementeres, og hvor der også
er et hensyn at tage til allerede ventende adoptionsansøgere.
Uanset at en adoptionsformidlende organisation besidder
særlige forudsætninger for at yde adoptionshjælp, er der et
behov for en tættere styring af organisationens opgavevare-
tagelse ved bl.a. at stille mere specifikke krav i forhold til,
hvilke kompetencer en organisation skal råde over, og ved at
skabe tydelighed i forhold til, hvilke grundlæggende krav en
adoptionsformidlende organisation skal leve op til, sådan at
der ikke opstår tvivl herom. Det gælder bl.a. både kravet om
at arbejde for barnets bedste og kravet om ikke at opnå util-
børlig vinding i forbindelse med adoptionshjælpen. I forhold
til organisationens økonomi og styringen heraf har erfarin-
gerne med området vist et behov for et særligt fokus herpå.
Dette er også baggrunden for, at partierne bag den politiske
aftale har besluttet, at det økonomiske tilsyn – i hvert fald i
en periode – skal understøttes af ekstern kompetence i for-
hold til at indsamle oplysninger om økonomi og regnskabs-
mæssige forhold i en organisation til brug for tilsynet.
En del af den viden, der skal være til stede i en organisation,
skal oparbejdes eller vedligeholdes gennem undervisning,
som Ankestyrelsen kan tilbyde. Ankestyrelsen vil således
kunne tilbyde undervisning i de relevante konventioner på
området og forståelsen af dansk lovgivning i lyset heraf, li-
gesom styrelsen vil kunne undervise i andre relevante juridi-
ske emner. Endvidere vil der via de psykologer, der er til-
knyttet Ankestyrelsen gennem PAS-ordningen, dvs. Anke-
styrelsens tilbud om adoptionsrådgivning og undervisning,
kunne bibringes en organisation viden om børnesagkyndige
temaer i den udstrækning, der vurderes at være behov her-
for, herunder også om betydningen af åbenhed og kontakt
med barnets oprindelige slægt. Ankestyrelsen vil også skulle
stå for et introduktionsforløb til organisationens kontaktper-
soner om de danske regler og krav på adoptionsområdet.
Som hidtil forudsætter et samarbejde med en udenlandsk
part om adoptionshjælp forudgående tilladelse fra de danske
adoptionsmyndigheders side. Vurderingen skal ske på bag-
grund af faktorer og præmisser, der er egnede til at afdække,
om en samarbejdspart er i stand til at leve op til Haagerkon-
ventionens principper, hvilket er den helt centrale forudsæt-
ning for, at Ankestyrelsen giver tilladelse til at samarbejde.
Der vil i den forbindelse også kunne tages hensyn til, hvor-
dan det konkrete land regulerer tilstrømningen af ansøgnin-
ger, og om der er mulighed for fra dansk side at påvirke
denne regulering, eksempelvis gennem fælles projekter der
har til formål at vende strømmen af ansøgninger, så den går
mod Danmark frem for fra Danmark. Derudover vil forhold
såsom adgang til oplysninger om barnets forhold kunne til-
lægges betydning. Et konkret samarbejde må ikke være så
ressourcekrævende, at det svækker organisationens evne til
at varetage andre samarbejder på en betryggende måde.
Særligt for så vidt angår ikke-konventionslande skal der ud-
vises påpasselighed i forhold til godkendelsen af nye samar-
bejdsparter, ligesom der bør udvises forsigtighed ved stil-
lingtagen til en ansøgning om indgåelse af formidlingsafta-
ler i helt nye samarbejdslande, der ikke har tiltrådt konventi-
onen. Det er vigtigt med en mulighed for løbende at følge op
på, om samarbejdsaftaler lever op til de krav, der stilles fra
myndighedernes side. Dette kan sikres ved at fastætte en
tidsbegrænsning af tilladelsen i de tilfælde, hvor det vurde-
res at være nødvendigt.
International adoption er kun én blandt flere måder at hjælpe
børn fra økonomisk set fattige lande, og international adop-
10
tion er ikke løsningen på fattigdom. Derfor skal det humani-
tære hjælpearbejde fremover ikke kobles så tæt til adopti-
onsformidlingsopgaven, som det til en vis grad sker i dag.
Det humanitære hjælpearbejde har i udgangspunktet et andet
og større omfang end mindre projekter med tilknytning til
adoptionshjælpsvirksomheden eller anden bistand, der na-
turligt forudsættes at være en del af samarbejdet med de en-
kelte lande med henblik på at yde hjælp til de børn, for
hvem international adoption ikke er den rigtige eller en mu-
lig løsning. Det kan derfor også antages, at der er en større
risiko for påvirkning af adoptionsformidlingen, hvis egentlig
humanitær bistandsvirksomhed udøves af samme organisati-
oner, som varetager adoptionshjælpen. På trods af det positi-
ve, der ligger i muligheden for at udnytte et indgående
kendskab til et land til også at udføre større hjælpearbejde,
kan den adgang, der er for en organisation til også at udføre
humanitært hjælpearbejde, svække tydeligheden i forhold til
et grundlæggende princip om, at hjælpearbejde ikke må
kompromittere adoptionsformidlingen. Med forslaget vil det
derfor ikke længere være muligt for en adoptionsformidlen-
de organisation at udføre humanitært hjælpearbejde, selvom
denne del af organisationens virksomhed er personale- og
regnskabsmæssigt adskilt fra adoptionshjælpearbejdet. Sam-
tidig er det nødvendigt at være opmærksom på karakteren af
det hjælpearbejde med tilknytning til adoption, der kan ud-
føres, sådan at dette hjælpearbejde ikke kommer til at påvir-
ke adoptionsformidlingen på en uetisk måde. Der må såle-
des på ingen måde være tale om en sammenhæng mellem
antallet af formidlede børn og omfanget af et hjælpearbejde
med tilknytning til adoptionshjælpsvirksomheden.
De skærpede krav, der med dette lovforslag stilles til en
adoptionsformidlende organisation, med henblik på at skabe
større sikkerhed for børnene og tryghed for de ventende
adoptionsansøgere, og som også løbende er stillet på speci-
fikke områder inden for de seneste år, påvirker ressourcerne
i en organisation. For at understøtte en højere grad af stabili-
tet i en adoptionsformidlende organisation, og dermed indi-
rekte også en højere grad af forudsigelighed i forhold til det
økonomiske aspekt for adoptionsansøgere, har partierne bag
den politiske aftale besluttet, at der skal ydes et tilskud til
driften af en organisation, sådan at der er den nødvendige
robusthed i forhold til at varetage opgaven i overensstem-
melse med intentionerne bag de skærpede krav. En sådan
driftsstøtte skal ses som en konstant støtte til området som
sådan, og statens samlede tilskud vil således være det sam-
me uafhængigt af antallet af organisationer. Støtten ændrer
ikke på det almindelige princip om, at adoptionsformidlin-
gen finansieres af omkostningsbestemte adoptionsgebyrer.
Partierne er endvidere enige om at drøfte den økonomiske
støtte til adoptionsformidlende organisationer, hvis der sker
ændringer i formidlingsbilledet.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i lyset af ovenstående, at adoptionslovens regler
om tilladelse til at yde international adoptionshjælp (adopti-
onsformidling) ændres sådan, at det af adoptionsloven i den
nye bestemmelse i § 30 a, jf. forslagets § 1, nr. 8, fremgår, at
en adoptionsformidlende organisation skal arbejde for bar-
nets bedste og drives på et etisk og fagligt forsvarligt niveau
i overensstemmelse med adoptionsloven. Samtidig skal det
fremgå, at der skal være juridiske, økonomiske og børnefag-
lige kompetencer i relation til adoption til stede i organisati-
onen, og at der skal være medarbejdere med indsigt i og er-
faring med international adoptionshjælp. Organisationen
skal således være i stand til at håndtere hensynet til den så-
kaldte »adoptionstrekant«, dvs. barnet, den biologiske slægt
og adoptanten.
Det foreslås videre, at det skal fremgå af loven, at en organi-
sations økonomiske forhold skal varetages på en forsvarlig
måde, og at organisationen ikke må drage utilbørlig økono-
misk eller anden vinding i forbindelse med arbejdet med
adoptionshjælp, ligesom adoptanternes betaling for organi-
sationernes formidling af børn til adoption ikke må stå i mis-
forhold til det udførte formidlingsarbejde.
Adoptionsloven foreslås også ændret sådan, at det fremgår,
at en adoptionsformidlende organisation alene må udføre
hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælpen, jf. den
nye bestemmelse i § 30 b i forslagets § 1, nr. 8. En organisa-
tion vil også kunne videreformidle donationer fra enkelte in-
divider i Danmark til bestemte modtagere i et samarbejds-
land efter, at et adoptionsforløb er afsluttet, eksempelvis fra
adoptanter der ønsker at støtte det børnehjem, hvor deres
barn kommer fra. For at styrke kontrollen med det tilladte
hjælpearbejde vil der skulle ske godkendelse af projekto-
rienteret hjælpearbejde fra Ankestyrelsens side, inden det
kan sættes i værk.
I forhold til videreførelsen af kravet om, at Ankestyrelsen
skal give tilladelse til at samarbejde med udenlandske parter
om adoptionshjælp, ændres loven sådan, at dette fremgår di-
rekte heraf. En sådan tilladelse vil i udgangspunktet være
tidsbegrænset, medmindre det ikke er nødvendigt at have en
på forhånd fastlagt mulighed for at revurdere samarbejdet.
Samtidig fremgår det af loven, at ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold tager stilling til, hvil-
ke lande Danmark kan samarbejde med, da beslutningens
overordnede karakter tilsiger, at den træffes af ministeren,
jf. den nye bestemmelse i § 30 d i forslagets § 1, nr. 8.
Endelig foreslås en bemyndigelsesbestemmelse, jf. den nye
bestemmelse i § 30 c i forslagets § 1, nr. 8, der bl.a. vil blive
anvendt til at fastsætte nærmere regler og vilkår for adopti-
onshjælpsvirksomheden, herunder nærmere krav om hvilke
kompetencer der skal være til stede i organisationen. Be-
stemmelsen vil også blive anvendt til at opstille klare krav
vedrørende organisationernes økonomiske forhold, herunder
om gebyrændringer og revision af årsregnskaber til brug for
tilsynet med de økonomiske forhold, og om de varetages i
overensstemmelse med de krav, der stilles i forbindelse med
tilladelsen til at yde adoptionshjælp. Derudover vil bemyn-
digelsesbestemmelsen blive anvendt til at fastsætte regler
for en organisations adgang til at udføre hjælpearbejde med
11
tilknytning til adoption og regler for godkendelse af sådan
hjælpearbejde.
3.2. Tilladelse til et adoptionsforløb kan fortsætte –
godkendelse af matchningsforslag
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Godkendelse af matchningsforslag
Efter Haagerkonventionens artikel 17 c kan en beslutning
om at betro et barn i en adoptionsansøgers varetægt kun
træffes i barnets oprindelsesland, og kun såfremt central-
myndighederne i begge lande har bestemt, at adoptionsforlø-
bet kan fortsætte. Hvis adoptionen vurderes ikke at være til
gavn for barnet, kan adoptionsforløbet således stoppes. Cen-
tralmyndighedsopgaven i forhold til artikel 17 c – godken-
delse af et matchningsforslag – er i dag delegeret til den
adoptionsformidlende organisation og adoptionssamrådet.
Matchningsproceduren er i nogen grad reguleret i admini-
strative forskrifter, herunder i kapitel 7 i bekendtgørelse nr.
1574 af 27. december 2014 om adoption (herefter adopti-
onsbekendtgørelsen), men foregår i øvrigt i vid udstrækning
på ulovbestemt grundlag. Normalt vil matchningsprocedu-
ren tage sit udgangspunkt i, at der fra de udenlandske adop-
tionsmyndigheder eller formidlingsinstitutioner bringes et
konkret barn i forslag til en adoptionsansøger. I disse tilfæl-
de vurderer den adoptionsformidlende organisation, om bar-
net alders- og helbredsmæssigt ligger inden for ansøgerens
generelle godkendelse. Hvis matchningsforslaget ligger in-
den for ansøgerens godkendelsesramme, sender organisatio-
nen forslaget til ansøgeren med henblik på tilkendegivelse
af, om vedkommende er indstillet på at modtage barnet.
Organisationen underretter statsforvaltningen om ansøge-
rens tilkendegivelse og sender samtidig oplysningerne om
barnet til statsforvaltningen. Underretning af statsforvaltnin-
gen om alle matchningsforslag giver sagsbehandlerne og
adoptionssamrådet indsigt i samarbejdslandenes match-
ningsforslag, således at sagsbehandlerne og samrådet hele ti-
den er sikret viden og faglig indsigt. Hvis statsforvaltningen
finder anledning til det, kan den efterfølgende forelægge
konkrete matchningsforslag med bemærkninger eller kritik
for Adoptionsnævnet, som fører tilsyn med organisationer-
nes behandling af matchningsforslag. Også i andre sager vi-
deresender statsforvaltningen – i det omfang Adoptionsnæv-
net beder om det – matchningssagen til nævnet med henblik
på en efterfølgende overordnet kontrol, udarbejdelse af stati-
stik m.v.
Adoptionsnævnets tilsyn med behandlingen af matchnings-
sager er afgrænset, sådan at nævnet i forhold til en konkret
sag ser på, om organisationerne følger de krav og retnings-
linjer, der gælder for så vidt angår matchningen. Hvis den
konkrete matchningssag kan give anledning til generelle til-
tag i forhold til betingelser, som er omfattet af akkrediterin-
gen, skal nævnet underrette Ankestyrelsen, Familieretsafde-
lingen. Nævnet foretager endvidere generelle sagsgennem-
gange, når der vurderes at være behov for dette.
Hvis ansøgeren afslår at modtage et barn, selvom det ligger
inden for godkendelsen, skal organisationen underrette
adoptionssamrådet med henblik på, at samrådet får lejlighed
til at vurdere, om ansøgerens godkendelse som adoptant
eventuelt skal trækkes tilbage.
Er organisationen i tvivl om, hvorvidt barnet ligger inden for
godkendelsen, forelægger organisationen sagen for adopti-
onssamrådet, der tager stilling til, om matchningsforslaget
ligger inden for ansøgerens godkendelsesramme. Det forud-
sættes, at de adoptionsformidlende organisationer udviser
tilbageholdenhed ved vurdering af matchningsforslag, såle-
des at samrådene får lejlighed til at tage stilling til et match-
ningsforslag, medmindre dette åbenbart ligger inden for an-
søgerens godkendelse.
Ligger det udenlandske matchningsforslag efter organisatio-
nens vurdering uden for ansøgerens godkendelse, skal orga-
nisationen gøre ansøgeren bekendt med samarbejdslandets
forslag og med vurderingen af forslaget. Ansøgeren skal
samtidig gøres bekendt med, at der er mulighed for at ansø-
ge om at få udvidet den generelle godkendelse til at omfatte
det konkrete barn. Hvis ansøgeren ønsker at ansøge herom,
forelægges dette spørgsmål for adoptionssamrådet.
Hvis en sag videresendes fra den formidlende organisation
til adoptionssamrådet – enten fordi organisationen er i tvivl
om, hvorvidt barnet falder inden for ansøgerens godkendelse
eller finder, at dette ikke er tilfældet – hører vurderingen af
barnet under adoptionssamrådets kompetence.
Sager om matchning, der forelægges adoptionssamrådet en-
ten til afgørelse af, om barnet ligger inden for ansøgerens
godkendelse, eller til afgørelse af, om ansøgeren kan medde-
les en udvidet godkendelse til det omhandlede barn, skal be-
handles hurtigst muligt, idet hensynet til barnet klart taler
for, at der hurtigst muligt tages stilling til, om det kan place-
res hos den foreslåede familie. Erfaringer med sagsbehand-
lingen i adoptionssamrådet viser, at behandlingen af et
matchningsforslag og stillingtagen til udvidelse af adopti-
onsansøgerens godkendelse sker inden for 1-2 uger.
Ved vurdering af matchningsforslaget ses der særligt på de
foreliggende oplysninger om barnet fra oprindelseslandet
samt den erklæring om barnet, som organisationens danske
pædiater har udarbejdet på baggrund heraf. Mængden af op-
lysninger samt kvaliteten af disse, herunder hvor gamle op-
lysningerne er, har stor betydning for samrådets lægelige
vurdering af barnet. Stillingtagen til, om ansøgerne kan få
udvidet deres godkendelse til at omfatte et konkret barn,
sker ved en vurdering af ansøgernes ressourcer og evner i
relation til de specifikke behov, der måtte være hos barnet.
Dette sker bl.a. på baggrund af yderligere en samtale med
ansøgerne om disse aspekter efter, at ansøgerne også har
haft mulighed for at drøfte oplysningerne om barnet med en
læge.
I forhold til enkelte samarbejdslande sker det, at de uden-
landske adoptionsmyndigheder bringer børn i forslag, uden
12
at der er taget stilling til, hos hvilken adoptant barnet ønskes
placeret. Hvis organisationen vurderer, at det pågældende
barn falder inden for godkendelsen hos den ansøger, som
står øverst på ventelisten til et barn fra det pågældende land,
kan organisationen sende forslaget til ansøgeren til tilkende-
givelse af, om vedkommende er indstillet på at modtage bar-
net. Hvis organisationen bringer barnet i forslag til en anden
ansøger på ventelisten end den, som står øverst på venteli-
sten, skal sagen sendes til adoptionssamrådet med henblik
på matchning, medmindre organisationen har stillet barnet i
forslag til den ansøger med aldersrelevant godkendelse, som
står øverst på ventelisten.
I visse tilfælde vil samarbejdslande, der normalt selv udvæl-
ger barnet til den konkrete adoptionsansøger, vælge at bede
en dansk organisation om at søge et såkaldt svært anbringe-
ligt barn anbragt hos en dansk adoptionsansøger. Dette vil
især dreje sig om ældre børn eller børn med særlige fysiske
eller psykiske vanskeligheder. Den formidlende organisation
har i praksis normalt ikke ansøgere godkendt til adoption af
sådanne børn på venteliste, og organisationen søger derfor
efter interesserede ansøgere til børnene i organisationens ny-
hedsbrev eller på deres hjemmesider (»Børn søger foræl-
dre«). Når en ansøger responderer på omtalen af et konkret
barn og ønsker at adoptere barnet, sendes oplysningerne om
barnet til godkendelse i adoptionssamrådet, idet godkendel-
se af matchningen som nævnt oftest forudsætter en udvidel-
se af ansøgerens oprindelige godkendelse.
En adoptionsansøger har i forbindelse med sin stillingtagen
til et matchningsforslag mulighed for at søge rådgivning hos
de læger m.v., der er tilknyttet henholdsvis de adoptionsfor-
midlende organisationer og Adoptionsnævnet, samt hos an-
søgerens egen læge. Hvis adoptionssamrådet har været ind-
draget i sagen, vil ansøgeren tillige kunne søge lægefaglig
rådgivning gennem statsforvaltningen.
Hvis ansøgeren – eventuelt efter at have søgt rådgivning – er
uenig med den formidlende organisation i forhold til vurde-
ringen af barnet, har ansøgeren mulighed for at klage over
organisationen til Adoptionsnævnet.
3.2.1.2. Godkendelse som adoptant
En godkendelse som adoptant meddeles almindeligvis som
en generel godkendelse til et barn, der ikke på forhånd er
kendt. Der kan dog også søges om godkendelse til et konk-
ret barn, som ansøgeren på forhånd kender, jf. adoptionsbe-
kendtgørelsens § 23. Godkendelsens ramme definerer bar-
nets alder og kendte fysiske og psykiske tilstand, og der
skelnes i den forbindelse i dag mellem en almen godkendel-
se og en udvidet godkendelse.
En almen godkendelse er en godkendelse til at adoptere et
barn i alderen 0-36 måneder uden væsentlige kendte fysiske
eller psykiske helbredsproblemer. En almen godkendelse in-
debærer, at en ansøger skal kunne acceptere at adoptere et
barn i den nævnte aldersramme, og det er ikke muligt at give
en godkendelse med en snævrere ramme end denne. På sam-
me måde kan den almene godkendelse ikke afgrænses til be-
stemt køn, bestemt etnisk afstamning eller lign. Det skyldes,
at kommende adoptanter må forventes at have rummelighed
i forhold til det kommende barn og ikke basere adoptionsøn-
sket på præferencer af denne art.
En udvidet godkendelse omfatter børn ældre end 36 måne-
der, søskende eller eventuelt et barn, der på grund af kendte
fysiske eller psykiske helbredsforhold må anses for mere
ressourcekrævende.
Afgørelsen af, om ansøgeren skal meddeles en almen eller
en udvidet godkendelse, afhænger dels af ansøgerens ansøg-
ning, dels af adoptionssamrådets vurdering af ansøgerens
ressourcer. I den forbindelse vil ansøgerens alder også kun-
ne få indflydelse på, hvilken aldersramme ansøgeren kan
godkendes til.
I 2009 blev en arbejdsgruppe nedsat under Ankestyrelsen,
Familieretsafdelingen, (dengang Familiestyrelsen) bestående
af repræsentanter fra Adoptionsnævnet, de formidlende or-
ganisationer, statsforvaltningerne, Adoption & Samfund
samt Familieretsafdelingen. Arbejdsgruppen havde til opga-
ve at overveje, om matchningsproceduren og sondringen
mellem almen og udvidet godkendelse var tidssvarende og i
tilstrækkelig grad sikrede barnets bedste. Arbejdsgruppen
indstillede enstemmigt, at begreberne almen og udvidet god-
kendelse afskaffes og erstattes af én godkendelse til adopti-
on, sådan at godkendelsesrammen fremover i højere grad af-
spejler den aktuelle formidlingssituation og de børn, der fri-
gives til adoption. Der var ligeledes enighed om, at godken-
delsen til adoption fortsat skal indeholde kriterier om alder
på barnet og søskende, dog sådan, at aldersrammen for
adoption af søskende udvides fra de nuværende 0-36 måne-
der til 0-72 måneder.
Det bemærkes i forlængelse heraf, at adoptionssamrådet be-
handlede 27 % af matchningsforslagene i 2013, og en af år-
sagerne til, at et barn blev vurderet at være uden for ansøge-
rens godkendelse, var i 25 % af tilfældene, at barnet var for
gammelt.
Adoptionssamrådet afgørelse om godkendelse som adoptant
bygger på et faseopdelt undersøgelses- og godkendelsesfor-
løb, jf. adoptionsbekendtgørelsens § 31. Faseopdelingen har
til formål dels at sikre en tidlig afklaring af de objektive
godkendelseskrav, dels at sikre adoptionsansøgerne mulig-
hed for selvrefleksion- og selvselektion og dialog med myn-
dighederne undervejs i forløbet, sådan at vurderingen af an-
søgernes ressourcer baseres på mere end blot myndigheds-
kontrol. I fase 1 skal myndighederne afklare, om ansøgerne
opfylder en række generelle og objektive kriterier, mens fa-
se 2 omfatter gennemførelsen af et adoptionsforberedende
kursus, og fase 3 er en vurdering af ansøgernes personlige
og følelsesmæssige ressourcer i forhold til at skulle varetage
omsorgen for et adoptivbarn, dvs. om ansøgeren efter en in-
dividuel vurdering kan anses for egnet til at adoptere et
barn. Denne vurdering af ansøgerens individuelle ressourcer
må ikke finde sted i forløbets fase 1, men skal afvente fase
13
3. Der kan således heller ikke iværksættes en nærmere un-
dersøgelse af ansøgerens individuelle ressourcer i fase 1.
Adoptionsnævnet har til brug for udarbejdelsen af helheds-
analysen af adoptionssystemet peget på, at der kan være an-
ledning til at overveje at åbne muligheden for, at statsfor-
valtningen i særlige tilfælde allerede under fase 1-undersø-
gelsen får mulighed for at iværksætte en nærmere undersø-
gelse af ansøgerens individuelle ressourcer og om nødven-
digt kunne give afslag på godkendelse, hvis det allerede i
denne fase er klart, at ansøgeren ikke har de fornødne res-
sourcer til at blive godkendt som adoptant.
3.2.2. Overvejelser
Haagerkonventionens bestemmelse i artikel 17 c om, at både
afgiverlandet og modtagerlandet skal give tilladelse til, at en
adoptionsproces kan fortsætte, og således også har mulighed
for at standse processen, hvis adoptionen vurderes ikke at
være til gavn for barnet, er en af de mest centrale sikker-
hedsforanstaltninger i konventionen. Muligheden for at
standse adoptionsprocessen kan bringes i anvendelse, hvis
en adoption rummer betydelige juridiske udfordringer, eller
fordi andre årsager, såsom betydelige helbredsproblemer
hos barnet, indikerer, at en adoption ikke vil være til barnets
bedste.
Stillingtagen til matchningsforslag varetages i dag af de
adoptionsformidlende organisationer, der også udsteder den
erklæring efter konventionen, som giver tilladelse til at fort-
sætte forløbet. Dog ligger opgaven i visse tilfælde i adopti-
onssamrådet og sådan, at det er adoptionssamrådet, der ud-
steder erklæringen om, at forløbet kan fortsætte, når adopti-
onssamrådet har truffet afgørelse.
Med henblik på at sikre staten kontrol med og indsigt i alle
sager fratages de adoptionsformidlende organisationers
kompetencen til at godkende matchningsforslag, og denne
kompetence placeres i stedet i Ankestyrelsen. Det betyder,
at opgaven fremover fuldt ud varetages af staten og dermed
ikke kun for så vidt angår de sager, der allerede i dag be-
handles i adoptionssamrådet. Ændringen skal øge sikkerhe-
den for barnet i processen samtidig med, at det styrker den
statslige kontrol med området som sådan.
Håndteringen af dette led i adoptionsprocessen skal rumme
både en vurdering af barnets helbredsforhold og en kontrol
af dokumentationen for frigivelsen af barnet til international
adoption. Der er således som hidtil nogle grundlæggende
krav til oplysninger fra barnets oprindelsesland, der skal væ-
re opfyldte, før adoptionsmyndighederne kan udstede en er-
klæring om, at adoptionsforløbet kan fortsætte. I det omfang
sådanne oplysninger er mangelfulde, tvivlsomme eller ikke
findes i sagen, skal baggrunden for dette undersøges.
En hensigtsmæssig tilrettelæggelse af opgavevaretagelsen,
hvor ikke mindst barnets behov for, at sagsbehandlingen
sker smidigt og hurtigt, imødekommes, vil indebære, at op-
gaven deles mellem Ankestyrelsen og adoptionssamrådet,
sådan at Ankestyrelsen tager stilling til matchningsforslag i
de tilfælde, hvor et barn åbenbart er inden for ansøgerens
godkendelse, mens adoptionssamrådet fortsat tager stilling i
tilfælde, hvor barnet er uden for en godkendelse, eller hvor
der er tvivl. Også i tilfælde, hvor matchningen først skal ske
i Danmark, og hvor dette forudsætter en nærmere stillingta-
gen til barnets behov i forhold til ansøgernes ressourcer, skal
kompetencen som i dag være under adoptionssamrådet, lige-
som det fortsat er adoptionssamrådet, der skal tage stilling
til matchningen i situationer, hvor der søges efter forældre
til et svært anbringeligt barn.
Adoptionssamrådet besidder således den nødvendige læge-
faglige ekspertise i forhold til at vurdere et barns helbreds-
forhold i situationer, hvor barnet ikke klart er inden for an-
søgerens godkendelse. Hvis barnet efter adoptionssamrådets
vurdering falder uden for godkendelsen, vil ansøgeren kun-
ne bede om en udvidelse af godkendelsen med henblik på at
adoptere barnet. Det er adoptionssamrådet, der har kompe-
tence til at godkende adoptanter og dermed også har de nød-
vendige forudsætninger for at behandle dette element i sag-
en. Først når ansøgerens anmodning om udvidelsen af god-
kendelsen til det konkrete barn er imødekommet, vil der
kunne udstedes en erklæring i overensstemmelse med artikel
17 c om, at adoptionsprocessen kan fortsætte. Den relativt
komplicerede sagsgang i dette udsnit af matchningssagerne
varetages i lyset af, at sagen skal behandles hurtigst muligt
af hensyn til barnet, bedst i adoptionssamrådet.
Inden adoptionssamrådet i disse sager udsteder en erklæring
om, at adoptionsforløbet kan fortsætte, skal adoptionssamrå-
det ligesom Ankestyrelsen påse, at de nødvendige dokumen-
ter foreligger. Hvis det ikke er tilfældet, skal Ankestyrelsen
foretage en nærmere undersøgelse af dokumentationen. An-
kestyrelsen fører tilsyn med adoptionsformidlingen og har
kontakten med de udenlandske myndigheder m.v. og har
dermed de bedste forudsætninger for at foretage en sådan
nærmere undersøgelse. Det betyder bl.a., at Ankestyrelsen
overtager den nærmere undersøgelse af sagens juridiske do-
kumenter fra adoptionssamrådet, hvis sagen i øvrigt behand-
les der på grund af barnets forhold, jf. ovenfor.
For at opnå den tilsigtede kontrol med adoptionsforløbene,
skal vurderingen af de foreliggende oplysninger om frigivel-
sesprocessen i barnets oprindelsesland – på samme måde
som vurderingen af barnet i forhold til adoptionsansøgerens
godkendelse – så vidt muligt ske, inden adoptionsansøgeren
anvises barnet. Det vil i udgangspunktet være muligt at fore-
tage denne vurdering, før adoptionsansøgeren orienteres, i
de sager, som behandles af Ankestyrelsen. Der vil dog kun-
ne være tilfælde, hvor det eksempelvis på grund af tidsfrister
fastsat i oprindelseslandet er nødvendigt at orientere adop-
tanten om barnet, straks matchningsforslaget modtages.
Endvidere vil det i forhold til de forslag, som adoptionssam-
rådet tager stilling til, også kunne være nødvendigt med et
parallelt forløb, da der i disse sager ofte også skal tages stil-
ling til en anmodning om udvidelse af en godkendelse, lige-
som der også her kan være fastsat svarfrister fra oprindelses-
landet af hensyn til barnet.
14
Af hensyn til barnet er det som nævnt afgørende, at sager
om godkendelse af matchningsforslag behandles hurtigst
muligt. I forhold til de sager, der behandles i Ankestyrelsen,
er det udgangspunktet, at der skal tages stilling til forslaget
inden for 1 uge. I tilfælde, hvor der er behov for at undersø-
ge oplysninger nærmere, vil det samlede tidsforbrug på den
konkrete sag kunne blive øget. Godkendelsen af de enkelte
matchningsforslag vil eksempelvis kunne omfatte sags-
skridt, der ikke alene vil være tidskrævende men også af-
hænge af andre myndigheders sagsbehandlingstid. Som ek-
sempel kan nævnes tilfælde, hvor der viser sig et behov for
at få bekræftet validiteten af et dokument eller videreformid-
le spørgsmål til de relevante myndigheder i oprindelseslan-
det, fordi dokumentationsgrundlaget afviger fra det normale
billede.
Adoptionssamrådet bruger erfaringsvist 1-2 uger på at tage
stilling til et matchningsforslag. En stillingtagen i adoptions-
samrådet vil som nævnt i størstedelen af tilfældene også om-
fatte en stillingtagen til en ansøgning om udvidelse af en
godkendelse, og sagerne er således mere komplekse.
Særligt i forhold til Ankestyrelsens behandling af match-
ningsforslag bemærkes det, at dette vil ske under inddragel-
se af lægefaglig viden, og at denne faste prøvelse af organi-
sationens lægefaglige vurdering af forslaget modsvarer den
tidligere adgang til at klage over en organisations vurdering
af et matchningsforslag til Adoptionsnævnet.
Ankestyrelsen skal have indblik i alle sager, også de sager
der behandles i adoptionssamrådet. Derfor skal Ankestyrel-
sen have sagen tilsendt sammen med matchningsforslaget
og adoptionssamrådets afgørelse. Dette skal ske umiddelbart
efter, at adoptionssamrådet har afsluttet behandlingen af
sagen, hvis sagen ikke allerede er i Ankestyrelsen med hen-
blik på en nærmere undersøgelse af dokumentationen for fri-
givelsen af barnet. På den måde sikres det, at Ankestyrelsen
til enhver tid har det bedst mulige indblik i relevante oplys-
ninger til brug for tilsynet, og at oplysningerne i den konkre-
te sag snarest muligt kan indgå i Ankestyrelsens øvrige be-
handling af sager fra det konkrete land. Det vil være den
adoptionsformidlende organisation, der sender sagen til An-
kestyrelsen.
Den systematiske gennemgang af alle sager sikrer Ankesty-
relsen løbende indsigt i helt centrale dokumenter vedrørende
adoptionsprocessen. Samtidig vil denne løbende indsigt gøre
det muligt at kvalificere sagsbehandlingen af de enkelte sag-
er, herunder fremme sagsbehandlingen ved at gøre konkret
og relevant viden om adoptionsprocesserne i de enkelte lan-
de tilgængelig for de sagsbehandlende myndigheder.
Den øgede viden om adoptionsprocessen i de enkelte lande,
og om hvordan formidlingen fra disse lande udvikler sig,
som Ankestyrelsen opnår ved den foreslåede ændring, giver
endvidere mulighed for at afdække eventuelle uheldige
mønstre og dermed opnå vigtig viden til brug for tilsynet.
Den foreslåede ændring er således ikke alene en styrkelse af
sagsbehandlingen af den enkelte adoptionssag, men også en
meget central styrkelse af tilsynet med adoptionsformidlin-
gen.
Ankestyrelsens og adoptionssamrådets behandling af match-
ningsforslag skal ses i sammenhæng med overvejelserne om
ændringer af godkendelsen som adoptant, der er beskrevet i
afsnit 3.2.1.2. i de almindelige bemærkninger. De børn, der
har behov for hjælp gennem international adoption, er i sti-
gende grad ældre børn eller børn med specifikke behov. Det
eksisterende godkendelsessystem er imidlertid i vid ud-
strækning tilrettelagt med henblik på, at størstedelen af de
børn, der bortadopteres internationalt, er børn under 3 år
uden kendte fysiske eller psykiske udfordringer. Dette bety-
der, at flere ansøgere i dag får udvidet deres godkendelse i
forbindelse med matchningen og derved på ny skal have
vurderet deres ressourcer, hvorved der sker en reel udbyg-
ning af godkendelsesprocessen i det enkelte adoptionsfor-
løb.
Selve undersøgelses- og godkendelsesforløbet har også givet
anledning til overvejelser om ændring. Der er tale om et re-
lativt langstrakt og meget grundigt forløb, som er opbygget
efter en fasestruktur, der kan forekomme tung og krævende i
forhold til ansøgerne. Hertil kommer, at ansøgerne ikke
sjældent i længere tid forinden har forsøgt at få børn, og at
ønsket om og muligheden for at adoptere således kommer i
forlængelse af et forløb, der for nogle allerede har været
ganske belastende. Undersøgelses- og godkendelsesforløbet
bør derfor være tilrettelagt sådan, at ansøgeren ikke deltager
i forløbet ud over, hvad der er nødvendigt. Med afsæt i dette
hensyn skal det være muligt at afdække en ansøgers indivi-
duelle ressourcer i fase 1, hvis der på dette tidspunkt forelig-
ger oplysninger om ansøgeren, som gør det yderst tvivlsomt,
om ansøgeren vil kunne godkendes som adoptant efter en
individuel vurdering. Viser en tidlig afdækning af ansøge-
rens ressourcer, at den pågældende ikke er egnet til at adop-
tere, skal det også være muligt at give afslag af denne årsag
i fase 1 for herved at undgå at belaste ansøgeren unødven-
digt.
Muligheden for at foretage en nærmere undersøgelse af an-
søgerens ressourcer i fase 1 må antages kun at ville skulle
anvendes i helt enkeltstående tilfælde, og dermed vil æn-
dringen kun helt undtagelsesvist få betydning for ansøgerne.
Antagelsen om, at en ansøger næppe har de nødvendige res-
sourcer til at adoptere, skal således være ganske klar og vel-
begrundet, før en nærmere undersøgelse kan iværksættes.
3.2.3. Den foreslåede ordning
De beskrevne forslag til ændringer gennemføres ved at ind-
sætte en bestemmelse i loven om, at Ankestyrelsen snarest
tager stilling til, om et matchningsforslag kan godkendes,
hvis det barn, der bringes i forslag, falder inden for ansøge-
rens godkendelse, jf. den nye bestemmelse i § 31 a i forsla-
gets § 1, nr. 9. I tilfælde, hvor dette ikke er tilfældet, foreta-
ges vurderingen af adoptionssamrådet. Endvidere indsættes
en bemyndigelsesbestemmelse i adoptionsloven, som gør
det muligt at fastsætte nærmere regler for Ankestyrelsens
15
behandling af disse sager, herunder fastsætte en frist for An-
kestyrelsens behandling, hvorefter der i udgangspunktet skal
tages stilling til matchningsforslaget inden for 1 uge, med-
mindre der er forhold, som det er nødvendigt at undersøge
nærmere af hensyn til barnet.
Godkendelsesrammen for adoptanter vil blive ændret i over-
ensstemmelse med den indstilling, som arbejdsgruppen un-
der Ankestyrelsens Familieretsafdeling afgav. Det betyder,
at begreberne almen og udvidet godkendelse afskaffes og er-
stattes af én godkendelse, som rummer mere end den almene
godkendelse i dag. Et barn vil således være omfattet af god-
kendelsen, hvis den samlede viden ikke taler afgørende im-
od, at barnet har et normalt udviklingspotentiale i fysisk og
psykisk henseende, forstået på den måde at barnet med tiden
vil blive selvhjulpent og i stand til at klare en almindelig til-
værelse, eventuelt med begrænset brug af støtteforanstalt-
ninger. Samtidig udvides aldersrammen for søskende fra de
nuværende 0-36 måneder til 0-72 måneder, samtidig med at
de øvrige elementer i arbejdsgruppens indstilling indarbej-
des i godkendelsesforløbet. Herudover udvides den alminde-
lige aldersramme fra 0-36 måneder til 0-48 måneder, idet
der ikke er udviklingsmæssige forhold, der i væsentlig grad
tilsiger at fastholde rammen på 0-36 måneder. Endvidere vil
en sådan ændret aldersramme for barnet i højere grad stem-
me overens med formidlingsbilledet. Som det fremgår af de
almindelige bemærkninger afsnit 3.2.1.2., var barnets alder i
et betragteligt omfang årsagen bag, at adoptionssamrådet
skulle tage stilling til et matchningsforslag. Ændringen af
godkendelsen må således forventes at have betydning for
antallet af sager, hvor adoptionssamrådet skal tage stilling til
et matchningsforslag.
En implementering af en ændret godkendelsesramme vil ske
administrativt med hjemmel i den gældende bemyndigelses-
bestemmelse i adoptionslovens § 25, nr. 1. En sådan æn-
dring vil påvirke indholdet af adoptionsprocessen for så vidt
angår både krav til ansøgerne og indholdet af det adoptions-
forberedende kursus, som skal forberede ansøgerne på mod-
tagelsen af barnet. Disse ændringer vil ligeledes blive gen-
nemført administrativt. På samme måde vil en ændring af
tilrettelæggelsen af undersøgelses- og godkendelsesforløbet
ske administrativt med hjemmel i den nævnte bemyndigel-
sesbestemmelse.
3.3. Tilsynet med de adoptionsformidlende organisationer
3.3.1. Gældende ret
Tilsynet med adoptionsformidlende organisationer varetages
af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold og Adoptionsnævnet. I praksis udføres ministerens
tilsyn af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, der er en del
af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, stiller endvi-
dere sekretariatsbistand til rådighed for Adoptionsnævnet.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, er centralmyndighed
for Danmark efter Haagerkonventionen. Som centralmyn-
dighed skal Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, udføre de
opgaver, der ifølge Haagerkonventionen påhviler central-
myndighederne, herunder tage alle passende forholdsregler
for at hindre utilbørlig økonomisk eller anden form for vin-
ding i forbindelse med en adoption og for at afværge enhver
praksis, der er i strid med konventionen. Som nævnt ovenfor
følger det også af konventionen, at en adoptionsformidlende
organisation skal være underkastet tilsyn fra statens kompe-
tente myndigheder.
Adoptionsloven indeholder ikke nærmere regler om tilsynet
med formidlende organisationer. Adoptionsbekendtgørelsen
indeholder i § 72 en bestemmelse om tilsynet med adopti-
onsformidlende organisationer. Endvidere indeholder be-
kendtgørelse nr. 808 af 21. juni 2013 om forretningsorden
for Adoptionsnævnet (herefter Adoptionsnævnets forret-
ningsorden) i § 2 og §§ 25-29 bestemmelser om tilsynet med
adoptionsformidlende organisationer. Tilsynet er i øvrigt re-
guleret i akkrediteringsvilkår og -aftale for organisationen. I
det følgende gennemgås den gældende regulering af tilsynet.
Efter § 72 i adoptionsbekendtgørelsen fører Ankestyrelsen,
Familieretsafdelingen, tilsyn med adoptionsformidlende or-
ganisationer, dog sådan at Adoptionsnævnet fører tilsyn med
disse organisationers behandling af matchningsforslag og
med den virksomhed, der relaterer sig til børnenes psyko-so-
ciale og helbredsmæssige forhold. Samme afgrænsning og
kompetencefordeling fremgår af § 2 i Adoptionsnævnets
forretningsorden.
Tilsynsmyndighederne skal føre tilsyn med, om en organisa-
tion overholder lovgivningen og de vilkår, der gælder for
dens virksomhed med adoptionsformidling. Det følger af de
vilkår for tilladelsen til at yde adoptionshjælp, som er stillet
i ovennævnte akkrediteringsskrivelser, at der navnlig føres
tilsyn med, om en organisation udfører virksomheden til
barnets bedste, om virksomheden udføres etisk og fagligt
forsvarligt uden økonomisk vinding for øje, om organisatio-
nen påser, at matchningen sker i overensstemmelse med
adoptanternes godkendelse, om organisationernes medarbej-
dere lever op til nogle nærmere bestemte faglige og etiske
standarder, om organisationen administrerer og udfører sin
virksomhed i overensstemmelse med nogle nærmere be-
stemte sagsgange, om organisationen aflægger regnskaber
og budgetter efter nærmere bestemte kriterier, og om organi-
sationen i udlandet kun samarbejder med godkendte organi-
sationer m.v., som til stadighed lever op til nogle bestemte
etiske og økonomiske kriterier. Tilsynet baserer sig i praksis
samtidig på en nødvendig tilvejebringelse og vedligeholdel-
se af viden om regler og processer i de lande, som en orga-
nisationen arbejder i.
Adoptionsnævnet fører som nævnt i de almindelige be-
mærkninger afsnit 3.2.1.1. også tilsyn med behandlingen af
matchningssager, og dette tilsyn er afgrænset, sådan at næv-
net i forhold til en konkret sag ser på, om en organisation
følger de krav og retningslinjer, der gælder for så vidt angår
matchningen. Nævnet forholder sig også til omfanget og ka-
rakteren af oplysningerne om børnene fra afgiverlandene.
16
Hvis den konkrete matchningssag kan give anledning til ge-
nerelle tiltag, skal nævnet underrette Ankestyrelsen, Fami-
lieretsafdelingen. Nævnet skal agere, hvis sagen giver anled-
ning til tiltag på nævnets tilsynsområde, der omfatter oplys-
ningerne om børnenes helbredsforhold og psyko-sociale for-
hold. Nævnet har således udstedt en række henstillinger ve-
drørende organisationers og adoptionssamråds behandling af
oplysninger om børnene samt om, hvilke undersøgelser m.v.
der er nødvendige for at foretage en helbredsvurdering af
barnet i forbindelse med matchning. Nævnet foretager end-
videre generelle sagsgennemgange, når der vurderes at være
behov for dette, og foretager tilsynsrejser med henblik på af-
dækning af børnenes forhold i samarbejdslandet samt de
udenlandske myndigheders håndtering af vurderingen af
børnene, matchningskriterier m.v.
I forhold til den del af en organisations virksomhed i udlan-
det, der vedrører børnenes psyko-sociale og helbredsmæssi-
ge forhold, ser nævnet eksempelvis på børnenes forhold på
et børnehjem til brug for behandlingen af sager om match-
ningen af børn. Hvis der imidlertid er tale om forhold af en
sådan karakter, at det kan få betydning for organisationens
tilladelse til at samarbejde med det pågældende børnehjem,
skal nævnet underrette Ankestyrelsen, Familieretsafdelin-
gen, herom, da dette falder ind under denne myndigheds
kompetence i forhold til tilsynet med organisationer.
Kompetencefordelingen mellem Ankestyrelsen, Familieret-
safdelingen, og Adoptionsnævnet er alene overordnet regu-
leret, og vurderingen af, hvilken myndighed der er kompe-
tent, vil afhænge af en konkret stillingtagen til sagens gen-
stand. Der vil således i nogen grad kunne være en gråzone
mellem myndighedernes kompetencer, ligesom en sag kan
gå fra at høre under en myndigheds kompetence til at blive
genstand for det tilsyn, den anden myndighed udøver.
Det følger af § 28 i Adoptionsnævnets forretningsorden, at
Adoptionsnævnet i det omfang, det gennem sin virksomhed
bliver opmærksom på forhold, der efter nævnets opfattelse
kan give anledning til tiltag over for en formidlende organi-
sation, skal underrette Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen,
herom, ligesom nævnet i øvrigt underretter om forhold, til-
synet giver anledning til.
Mulighederne for at tilvejebringe information til brug for
nævnets tilsyn er reguleret på forskellig vis. Adoptionsnæv-
net kan efter §§ 25 i Adoptionsnævnets forretningsorden
indkalde sager fra adoptionsformidlende organisationer.
Nævnet kan videre i medfør af forretningsordenens § 26 på-
lægge en formidlende organisation at give oplysning om or-
ganisationens forhold og om en udenlandsk formidlingsparts
forhold, ligesom nævnet kan bede en formidlende organisa-
tion om at tilvejebringe materiale til belysning af samar-
bejdslandenes lovgivning og praksis vedrørende adoption.
Nævnet kan også bede en organisation om at udarbejde re-
degørelser om nuværende forhold samt fremtidsudsigter.
Hertil kommer, at nævnet kan besøge udenlandske myndig-
heder og formidlende organisationers udenlandske kontakter
som led i sit tilsyn. Endelig kan nævnet bede Ankestyrelsen,
Familieretsafdelingen, om som centralmyndighed efter Haa-
gerkonventionen om internationale adoptioner at indhente
oplysninger, der er nødvendige for nævnets tilsyn. Efter
§ 27 kan nævnet efter anmodning fra Ankestyrelsen, Fami-
lieretsafdelingen, afgive generelle eller konkrete udtalelser
om en adoptionsformidlende organisation og dens virksom-
hed i udlandet, herunder om organisationens eksisterende el-
ler kommende samarbejdsrelationer i udlandet.
Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, har efter akkrediter-
ings‑aftalerne ret til at få enhver oplysning om organisatio-
nens organisatoriske, administrative og økonomiske forhold
samt andre forhold, herunder om udenlandske samarbejdsp-
arter og behandlingen af konkrete adoptionssager. Ankesty-
relsen, Familieretsafdelingen, kan også aflægge uanmeldte
besøg og skal i den forbindelse have adgang til organisatio-
nens sager og regnskaber. Hertil kommer, at organisationer-
ne som et meget centralt element løbende og af egen drift
skal underrette Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, om
væsentlige forhold vedrørende adoptionsformidlingsarbej-
det.
Det følger endelig af akkrediteringsvilkårene, at Ankestyrel-
sen, Familieretsafdelingen, til enhver tid kan give organisa-
tionen pålæg og kan ændre, begrænse eller tilbagekalde til-
ladelsen til at yde adoptionshjælp, hvis organisationen over-
træder vilkårene for tilladelsen eller øvrige forskrifter eller
pålæg.
Tilsynsmyndighederne planlægger tilsynsvirksomheden,
herunder hvilke sagsgennemgange, tilsynsrejser m.v. der
skal gennemføres. Det sker bl.a. ud fra den viden, som myn-
dighederne får gennem behandlingen af konkrete sager og
ud fra en bred vifte af fora om international adoption, herun-
der også ud fra viden fra andre modtagerlande.
Adoptionsnævnet skal efter § 2 i nævnets forretningsorden
udgive en årsberetning, og nævnet udarbejder tillige rejsebe-
retninger fra sine tilsynsrejser. Derudover kommer nævnets
tilsyn til udtryk i generelle henstillinger om behandlingen af
adoptionssager. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, skal
ikke udarbejde årsberetninger. Der er ikke en fast praksis
omkring afrapportering af tilsynet. I det omfang oplysninger
om tilsynet bliver offentligt tilgængelige, er det i udgangs-
punktet form af ændrede regler m.v., som tilsynet har givet
anledning til.
3.3.2. Overvejelser
Kammeradvokaten peger i sit notat om tilsynet på en række
tiltag, som efter hans opfattelse bør overvejes med henblik
på at styrke tilsynet. Notatet indeholder således bl.a. anbefa-
ling om en præcisering af grundlaget for tilsynet. Der peges
på et behov for tydeliggørelse af indholdet af tilsynet, lige-
som det anbefales, at regelgrundlaget forenkles. Med hen-
blik på at fremme effektiviteten i tilsynet opstiller Kamme-
radvokaten endvidere en række anbefalinger om tilvejebrin-
gelse af information til brug for tilsynet, herunder klare krav
til organisationers revision og regnskaber. Kammeradvoka-
17
ten peger også på, at det bør overvejes at samle tilsynet med
adoptionsformidlende organisationer hos én myndighed –
Ankestyrelsen. Der er således ifølge Kammeradvokaten en
vis utydelighed forbundet med den nuværende fordeling af
tilsynskompetencen.
Den gældende regulering af tilsynet med adoptionsformid-
lende organisationer synes altså ikke i tilstrækkelig grad at
understøtte et effektivt og tydeligt tilsynet. Det er vigtigt, at
der er tydelighed i forhold til, hvad der føres tilsyn med,
hvem der fører tilsynet, og hvordan det sker. Dernæst er det
vigtigt, at tilrettelæggelsen af tilsynet sikrer flest mulige op-
lysninger om adoptionsformidlingen – både her og i udlan-
det – sådan at tilsynsmyndigheden til enhver tid er i besid-
delse af relevant information om adoptionsformidlingen for
at kunne reagere relevant og i tide, herunder både i forhold
til sagernes behandling og i forhold til de økonomiske
aspekter af driften af en organisation.
Opmærksomheden skal i den forbindelse ikke mindst henle-
des på værdien af en systematisk indsamling af oplysninger
til brug for tilsynet fra adoptanterne. En systematisk indsam-
ling af oplysninger fra adoptanter vil give Ankestyrelsen vi-
den om alle adoptanters oplevelse af adoptionsforløbet og
vil, koblet med den systematiske indsamling af viden i for-
bindelse med godkendelse af matchningsforslag, være med
til at skabe et vigtigt fundament af relevant viden til brug for
tilsynet med området.
På samme måde skal værdien af at foretage uanmeldte til-
synsbesøg hos en adoptionsformidlende organisation også
indgå i tilrettelæggelsen af et skærpet tilsyn. Uanmeldte til-
synsbesøg vil understøtte, at en organisation til enhver tid –
uden påvirkning fra tilsynsmyndighedens varslede bevågen-
hed – lever op til de krav, der stilles, eksempelvis i forhold
til administrative processer.
En vigtig del af den beskrevne tydeliggørelse består i at lov-
fæste allerede gældende grundlæggende principper for adop-
tionsformidling.
En tydeliggørelse af, hvad der føres tilsyn med, indebærer
også en tydeliggørelse af de grundlæggende krav, en adopti-
onsformidlende organisation skal leve op til. Der må ikke
være tvivl om disse krav. Hertil kommer, at der skal sikres
tydelighed for en organisation om, hvornår der udøves til-
synsbeføjelser og anvendes tilsynsreaktioner, sådan at der
ikke opstår situationer, hvor der er tvivl herom. En sådan
tvivl vil kunne medføre mindre effektivitet i tilsynet, hvilket
ikke mindst gør sig gældende i forhold til det økonomiske
tilsyn med en organisation.
I forlængelse heraf skal det understreges, at det er af afgø-
rende betydning for de involverede i et adoptionsforløb, bå-
de barnet og adoptionsansøgerne, at en organisation har den
fornødne økonomiske robusthed til at kunne varetage opga-
ven i overensstemmelse med de krav, der stilles, og er i
stand til at leve op til de forventninger kommende adoptan-
ter også har til forløbet. Det er i det lys vigtigt, at tilsynet
med de økonomiske forhold i en organisation har en hyppig-
hed og en intensitet, som gør det muligt for tilsynsmyndig-
heden at reagere i tide.
En tydeliggørelse af kompetenceforholdene på tilsynsområ-
det vurderes også at ville medføre en styrkelse af tilsynet.
Kammeradvokaten har påpeget, at der synes at kunne være
nogen grad af utydelighed i forhold til tilsynet med børnenes
psyko-sociale og helbredsmæssige forhold, hvor både Adop-
tionsnævnet og Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, er ak-
tører. Opdelingen af tilsynet kan skabe en risiko for, at for-
hold, der er relevante for tilsynet, »falder mellem to stole«.
Opdelingen betyder også, at det i nogle tilfælde vil være
nødvendigt også at aktivere Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forhold, dvs. Ankestyrelsen, Fa-
milieretsafdelingen, selvom der er tale om børnenes psyko-
sociale eller helbredsmæssige forhold, da sagen kan have en
sådan karakter, at der må overvejes reaktioner over for orga-
nisationen, hvilket hører under ministeriet. En organisering
af tilsynet, hvor én myndighed er ansvarlig, vil sikre samlet
viden om området og dermed være en styrkelse af tilsynet
som helhed. Samtidig vil det skabe klarhed for borgerne om
tilsynets placering.
Tilsynet med en adoptionsformidlende organisation samles
derfor hos Ankestyrelsen, sådan at Adoptionsnævnet ikke
længere fører tilsyn med området. Dette vil også betyde en
styrkelse af den juridiske del af tilsynet, som er blevet mere
central, idet Ankestyrelsen er en juridisk myndighed. Samti-
dig betyder styrelsens organisering som almindeligt admini-
strativt organ, at muligheden for at agere hurtigt i forhold til
oplysninger af betydning for tilsynet, styrkes, i og med der
ikke er krav om inddragelse af et større antal nævnsmedlem-
mer. Det bemærkes, at Adoptionsnævnets læge-, social- og
psykologfaglige kompetencer fortsat er relevante i forhold
til håndteringen af området, og det vil således være relevant
for Ankestyrelsen at kunne inddrage nævnets viden gennem
konkrete eller generelle udtalelser til brug for tilsynet.
Derudover skal et skærpet tilsyn understøttes af, at Ankesty-
relsen indleder et tættere samarbejde med adoptionsformid-
lende organisationer og de relevante myndigheder i de lan-
de, der samarbejdes med. Et øget samarbejde med en adopti-
onsformidlende organisation kan bl.a. bygge på uddannelse/
undervisning af organisationens medarbejdere med henblik
på at sikre tilstedeværelse af en række centrale kompetencer
og også bygge på en gensidig erfaringsudveksling. I forhold
til en højere grad af samarbejde om tilsynet med området
med myndigheder i de lande, børnene kommer fra, skal det
påpeges, at adgangen til indsigt i disse landes forhold frem-
over i videre omfang end i dag skal skabes gennem samar-
bejde og dialog med adoptionsmyndighederne og andre rele-
vante myndigheder i landene.
I lyset af den debat, der har udspillet sig i løbet af de seneste
år med afsæt i konkrete sager, kan der siges at være et klart
behov for åbenhed om tilsynet, herunder både tilrettelæggel-
sen af tilsynet og resultaterne heraf. En sådan åbenhed og
18
gennemsigtighed kan skabes gennem offentliggørelse af en
årsberetning fra Ankestyrelsen.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at adoptionslovens regler om tilsynet med en
adoptionsformidlende organisation ændres sådan, at tilsynet
samles hos én myndighed; Ankestyrelsen, jf. den foreslåede
§ 31 b i forslagets § 1, nr. 9. Omlægningen betyder, at
Adoptionsnævnet vil behandle klager over afgørelser, der
træffes af adoptionssamrådene om godkendelse som adop-
tant, og nævnet vil fortsat kunne foretage sagsgennemgange
m.m. i forhold til adoptionssamrådet med henblik på at følge
sagsbehandlingen af de konkrete sager på området, jf. adop-
tionsbekendtgørelsens § 69. Nævnet vil også blive inddraget
i den lægefaglige vurdering af de børn, der stilles i forslag til
adoptionsansøgere, i det omfang Ankestyrelsen som tilsyns-
myndighed beder nævnet om konkrete eller generelle udta-
lelser herom. Ankestyrelsen vil således kunne trække bl.a.
på Adoptionsnævnets lægefaglige kompetencer til brug for
tilsynet med området, eksempelvis ved at bede nævnet gen-
nemgå sager med henblik på at belyse nærmere beskrevne
problemstilling og temaer, som indgår i Ankestyrelsens til-
syn. Nævnets øvrige opgaver berøres ikke af den foreslåede
ændring.
Ankestyrelsen skal hvert år offentliggøre en beretning om
det tilsyn, der er udført, for herved at skabe åbenhed om til-
synet. Årsberetningen skal beskrive Ankestyrelsens tilsyns-
virksomhed som et hele, og der er således ikke tale om en
afrapportering på enkeltsagsniveau. Årsberetningen kan af-
lægges i form af offentliggørelse af en samlet beretning, li-
gesom Ankestyrelsen kan vælge at behandle udvalgte tema-
er i særskilte beretninger. Beretningen skal afspejle den til-
rettelæggelse af tilsynet, som sker løbende på baggrund af
bl.a. behandling af matchningsforslag, klagesager fra borge-
re, indberetninger fra organisationerne om ændringer i for-
midlingssituationen, informationer fra adoptanter, samar-
bejdsrelationer, iværksatte sagsgennemgange og stikprøver,
indberetninger fra Adoptionsnævnet eller statsforvaltningen
m.v. Beretningen skal også på et overordnet plan indeholde
oplysninger om, hvilke konsekvenser det gennemførte tilsyn
har haft.
For at tydeliggøre muligheden for at indhente oplysninger til
brug for tilsynet foreslås det, at der indsættes bestemmelser i
adoptionsloven om tilsynsmyndighedens adgang til informa-
tion, jf. den nye bestemmelse i § 31 c i forslagets § 1, nr. 9.
Ankestyrelsen vil således have krav på at få enhver oplys-
ning om en organisations forhold, som har betydning for til-
synet. En adoptionsformidlende organisation kan endvidere
pålægges at redegøre for organisationens forhold og for dens
samarbejde med en udenlandsk myndighed m.v., ligesom en
formidlende organisation skal tilvejebringe materiale til be-
lysning af et samarbejdslands lovgivning og praksis vedrø-
rende adoption, hvis Ankestyrelsen beder om det. Ankesty-
relsen skal efter loven også kunne indkalde sager fra en or-
ganisation med henblik på at gennemføre tilsyn. Der er ikke
tale om en udtømmende opregning, da tilsynet, og måden
det udføres på, nødvendigvis må tilpasses den konkrete si-
tuation. Derfor kan der også opstå behov for at indsamle op-
lysninger på andre måder, end de beskrevne.
Dertil kommer, at Ankestyrelsen skal gennemføre uanmeld-
te tilsynsbesøg hos en adoptionsformidlende organisation
her i landet, når det er relevant – eksempelvis fordi der er
modtaget oplysning om, at organisationens administrative
forhold ikke lever op til vilkårene for organisationens akkre-
ditering – og mindst én gang årligt, samt gennemføre til-
synsbesøg hos organisationen i udlandet i relevant omfang.
Ved organisationen i udlandet forstås de personer, som ar-
bejder for den danske adoptionsformidlende organisation i
samarbejdslandene, og ikke hos de udenlandske samar-
bejdsparter. En anden binding på udførelsen af tilsynet er, at
der skal udføres sagsgennemgange i forhold til sager, som
organisationen har behandlet, og at dette som minimum skal
ske én gang årligt. Sagsgennemgangen kan ske med henblik
på at belyse særskilte problemstillinger eller temaer og ske
som et led i det generelle tilsyn eller som et tiltag i anled-
ning af en konkret hændelse. Disse ændringer følger af den
foreslåede § 31 d i forslagets § 1, nr. 9.
Særligt med henblik på at få viden om adoptionsformidlin-
gen via adoptanter foreslås det at indsætte en bestemmelse i
loven, jf. den foreslåede nye bestemmelse i § 31 g i forsla-
gets § 1, nr. 9, hvorefter Ankestyrelsen skal indsamle infor-
mation om adoptionsforløbet, dvs. formidlingsforløbet, fra
adoptanten, når en international adoption er gennemført, og
barnet er formidlet gennem en organisation. Derved kan An-
kestyrelsens få indsigt i alle adoptanters oplevelse af forlø-
bet, både i relation til barnets forhold, adoptionsforløbet i
oprindelseslandet, organisationens sagshåndtering m.v.
Der vil være situationer, hvor Ankestyrelsen ikke har anled-
ning til – eller viden om behovet for – at søge oplysninger
fra en adoptionsformidlende organisation. Derfor foreslås
indsat en bestemmelse i loven, jf. den foreslåede § 31 f i for-
slagets § 1, nr. 9, hvorefter organisationen skal underrette
om alle ændringer i relation til adoption fra de lande, som
organisationen samarbejder med, medmindre ændringerne er
uvæsentlige. Det bemærkes, at dette er en skærpelse i for-
hold til det krav, der i dag fremgår af akkrediteringsaftalen,
da dette krav kun omfatter oplysning om væsentlige forhold.
Med den foreslåede ændring vil det i højere grad være An-
kestyrelsen, der vurderer, hvornår en oplysning er væsentlig,
idet en organisation alene skal frasortere uvæsentlige oplys-
ninger. Det vil eksempelvis kunne være oplysning om, at
der opstår mindre forsinkelser i sagsbehandlingen i afgiver-
landet på grund af eksempelvis sagsophobning, eller at en
domstol holder ferielukket m.v.
Informationsstrømmen til brug for tilsynet foreslås også
styrket ved at indsætte en bestemmelse om, at en adoptions-
formidlende organisation skal udarbejde periodiske redegø-
relser om formidlingssituationen og om organisationens
samarbejdsparter i et samarbejdsland. På den måde systema-
tiseres organisationernes afrapportering om en række grund-
læggende forhold, som har betydning for at følge området,
19
og situationer, hvor informationerne ikke videregives med
den fornødne hurtighed til Ankestyrelsen, eller hvor videre-
givelsen får et præg af tilfældighed, imødegås dermed i et
vist omfang. Et klart krav om afrapportering kan således og-
så ses som en støtte til organisationen i forhold til at sikre, at
dette sker løbende. Det skal understreges, at kravet om sy-
stematisk afrapportering er et supplement til den ovenfor
beskrevne forpligtelse for en organisation til at underrette
om alle relevante ændringer, når de opstår.
Endelig foreslås for så vidt angår tilvejebringelse af infor-
mation til brug for tilsynet, at Ankestyrelsens adgang til at
få oplysninger fra Adoptionsnævnet reguleres i loven ved en
bestemmelse om, at Ankestyrelsen kan bede Adoptionsnæv-
net om udtalelser om konkrete eller generelle forhold af be-
tydning for tilsynet med de adoptionsformidlende organisa-
tioner. Dette er en lovfæstelse af et allerede gældende prin-
cip. Adgangen til at få oplysninger fra nævnet vil særligt ha-
ve betydning for Ankestyrelsens mulighed for at trække på
nævnets særlige fagekspertise eksempelvis i forhold til
spørgsmål og temaer, hvor nævnets sagkundskab har betyd-
ning. Bestemmelsen vil således også kunne bruges til at be-
de nævnet om at foretage konkrete sagsgennemgange rettet
mod børnenes helbredsmæssige og psyko-sociale forhold.
Adoptionsnævnet skal endvidere underrette Ankestyrelsen
om forhold, som efter nævnets vurdering har eller kan have
betydning for tilsynet med en adoptionsformidlende organi-
sation, hvilket også er i overensstemmelse med retstilstan-
den i dag. Sådanne forhold kan eksempelvis være oplysnin-
ger vedrørende de lægefaglige kompetencer i en organisati-
on, som nævnet måtte komme i besiddelse af gennem sin
opgavevaretagelse. Disse ændringer følger af den foreslåede
§ 31 h i forslagets § 1, nr. 9.
I forhold til det økonomiske tilsyn foreslås det at skærpe
kravene hertil ved at indsætte en bestemmelse i lovens § 31
e, jf. forslagets § 1, nr. 8, om, at der skal føres et løbende
økonomisk tilsyn med en adoptionsformidlende organisati-
on, og at der følges op på en organisations økonomiske for-
hold mindst 2 gange årligt. Det økonomiske tilsyn vil som
nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2. endvidere
blive understøttet af en ekstern kompetence i forhold til ind-
samling af oplysninger om en organisations økonomiske og
regnskabsmæssige forhold.
I forlængelse af overvejelserne om tydelighed i reaktions-
muligheder, og dermed også tydelighed for organisationerne
om alvoren bag reaktionerne, foreslås det, at der indsættes
en bestemmelse i loven, jf. den foreslåede nye bestemmelse
i § 31 h, hvorefter Ankestyrelsen skal give en adoptionsfor-
midlende organisation, der ikke overholder adoptionsloven,
de forskrifter der er udstedt i medfør af loven, eller vilkåre-
ne for organisationen, en advarsel, et pålæg eller ændre vil-
kårene for organisationens virksomhed. Det foreslås samti-
dig, at en tilladelse til at yde adoptionshjælp kan tilbagekal-
des ved væsentlig eller gentagen tilsidesættelse af loven og
dens forskrifter samt vilkårene for en organisations virksom-
hed. Rækkefølgen af reaktionsmuligheder er udtryk for re-
aktionens karakter, sådan at en advarsel må anses for den
mildeste reaktion, mens en tilbagekaldelse af tilladelse er
den stærkeste reaktion. Den valgte reaktion skal være pro-
portional med handlingen, og det er derfor ikke muligt at an-
give præcist, hvilke handlinger der kan begrunde en bestemt
reaktion. Valget af reaktion vil således til en hver tid afhæn-
ge af den konkrete situation. Tilbagekaldelse af en akkre-
ditering vil i udgangspunktet forudsætte, at det på baggrund
af misligholdelsens karakter må vurderes, at der ikke længe-
re er et forsvarligt grundlag for organisationens fortsatte
virksomhed.
Endelig indsættes med forslaget til § 31 j en bemyndigelses-
bestemmelse, der bl.a. vil blive brugt til at fastsætte nærme-
re regler om Ankestyrelsens varetagelse af tilsynsopgaven.
3.4. Rådgivning og støtte til adoptivfamilien
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af Haagerkonventionens artikel 5, litra b, at
modtagerstaten inden adoptionen skal sikre, at de kommen-
de adoptivforældre har modtaget rådgivning i det omfang,
det er nødvendigt. Det fremgår endvidere af konventionens
artikel 9, litra c, at centralmyndighederne enten direkte eller
gennem offentlige myndigheder eller behørigt godkendte in-
stitutioner i deres stat, skal tage alle passende forholdsregler
navnlig med henblik på at fremme udviklingen af adoptions-
rådgivning og støtte efter adoptionen i deres respektive sta-
ter.
Der er i dansk lovgivning ikke en regulering af konkrete
rådgivningstilbud, støtteformer eller bestemt information til
ansøgerne før eller efter adoptionen. Flere af de obligatori-
ske skridt i adoptionsprocessen, som alle adoptanter skal
gennemgå, indeholder dog betydelige elementer af rådgiv-
ning og vejledning af ansøgerne og adoptanterne. Samtidig
eksisterer der i dag en række tilbud til ansøgere og adoptiv-
familier, hvor de kan modtage rådgivning og støtte både før
og efter adoptionen.
Således er store dele af godkendelsesforløbet forbundet med
rådgivning og information af ansøgerne, da der i det faseop-
delte undersøgelsesforløb lægges vægt på rådgivning af an-
søgeren og på ansøgerens vurdering af egen egnethed til at
adoptere. Undersøgelsesforløbet skal bl.a. forberede ansøge-
ren på de særlige problemer, der kan opstå ved enhver adop-
tion. Særligt i forbindelse med fase 2 – det adoptionsforbe-
redende kursus – rådgives og informeres ansøgerne om de
særlige forhold, der gør sig gældende i relation til at adopte-
re, og om adopterede børns særlige behov.
De formidlende organisationer har endvidere ifølge akkre-
diteringsaftalen en vejledningspligt i forhold til, at ansøger-
ne i forbindelse med orientering om landevalg og ventetider
bliver vejledt om de usikkerhedsfaktorer, der består i for-
hold til international adoption, herunder at der ikke er sik-
kerhed for at få formidlet et barn, selv om man er blevet
godkendt til adoption og står på venteliste ved en formidlen-
de organisation.
20
Danske adoptivfamilier har siden januar 2014 haft mulighed
for at modtage rådgivning efter hjemtagelsen af et barn, den
såkaldte PAS-ordning, der er et permanent tilbud. Ordnin-
gen skal ses i lyset af tidligere PAS-projekter i årene
2007-2013, hvor evalueringer viste, at stort set alle oplevede
rådgivningen som en hjælp og ville anbefale den til andre i
samme situation.
I den nuværende PAS-ordning er der afsat midler til følgen-
de rådgivningstilbud:
– Rådgivning til adoptivfamilier efter adoption
– Særlig rådgivning i forbindelse med hjemtagelse af barn
– Undervisning til institutioner og fagpersoner i stat og
kommuner om adoptionsrelaterede problemstillinger
– Samtalegrupper for adopterede
Et rådgivningsforløb finder sted hos en rådgiver, som har en
relevant terapeutisk uddannelse og faglig erfaring med de
problemstillinger, som adoptivfamilier kan opleve. Som ho-
vedregel kan adoptivfamilier inden for de første 5 år efter, at
barnet er kommet til sin nye familie, benytte sig af op til to
rådgivningsforløb svarende til 2 x 10 timers rådgivning hos
en PAS-konsulent, og der vil i særlige tilfælde kunne opnås
dispensation til et rådgivningsforløb, selvom familien ikke
opfylder kriteriet om hjemtagelse inden for de seneste 5 år.
Barnets alder har ingen betydning, og ordningen gælder bå-
de ved national og international adoption.
Siden 2014 har ansøgerne derudover haft mulighed for at
søge særlig rådgivning umiddelbart før og/eller efter, at bar-
net kom til familien. Denne rådgivning gives af de psyko-
logfaglige konsulenter, der er tilknyttet Ankestyrelsen, Fa-
milieretsafdelingens PAS-ordning. Tilbuddet dækker over et
forløb på op til 3 timers rådgivning. Der fokuseres i rådgiv-
ningen på elementer fra den adoptionsforberedende uddan-
nelse (fase 2 i undersøgelses- og godkendelsesforløbet), li-
gesom der er et konkret fokus på overgangen til at blive en
familie, herunder selve overdragelsen af barnet.
De beskrevne rådgivningstilbud er finansieret af staten, dog
sådan at der er en egenbetaling for adoptanterne på 100 kr.
pr. rådgivningstime. En rådgivningstime koster 900 kr.
PAS-ordningen rummer også iværksættelse af samtalegrup-
per for adopterede.
Derudover tilbyder Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen,
undervisning om adoptionsspecifikke forhold til professio-
nelle i kommuner og forvaltninger for at øge viden og kom-
petencer om emnet hos disse aktører generelt og specifikt.
Alle adoptivfamilier har et obligatorisk møde med sagsbe-
handleren i statsforvaltningen, når sagsbehandleren foreta-
ger hjemmebesøg efter adoptionen bl.a. med henblik på ud-
arbejdelse af opfølgningsrapport.
Ankestyrelsens undersøgelse af brugernes oplevelse af
adoptionssystemet, som blev gennemført i foråret 2014, vi-
ser bl.a., at mange adoptanter og adoptionsansøgere oplever
ventetiden fra godkendelse, til de tager afsted for at hente
barnet, som svær eller meget svær. Ventetiden er ikke over-
raskende sværest inden matchningen og opleves mere svær,
når ventetiden er lang. Det, som mange oplever som særligt
svært, er egne tanker og frustrationer, længslen efter barnet,
at ventetiden var længere end forventet og angsten for, at
adoptionen ikke bliver til noget. Undersøgelsen viser også,
at flere blandt dem, der oplever ventetiden før og efter
matchning som svær, har en oplevelse af, at der mangler re-
levante rådgivningstilbud i ventetiden.
Endvidere viser undersøgelsen, at op imod en tredjedel af de
voksne adopterede, der har deltaget i undersøgelsen, har
søgt professionel rådgivning – 4 ud af 5 har opsøgt en psy-
kolog. Det er dog ikke muligt på baggrund af undersøgelsen
at vurdere, om rådgivningen relaterede sig særligt til det at
være adopteret.
3.4.2. Overvejelser
Det er fra flere sider tilkendegivet, at den adoptionsrådgiv-
ning, som tilbydes til adoptivfamilier gennem Ankestyrel-
sen, Familieretsafdelingen, – den såkaldte PAS-rådgivning,
bør være obligatorisk, strække sig over en længere periode i
barnets liv og også gerne rette sig mod voksne adopterede.
Ankestyrelsens undersøgelse af brugernes oplevelse af det
danske adoptionssystem fra september 2014 viser endvidere,
at ventetiden fra godkendelse som adoptant frem mod
matchningen med et barn er særlig svær, og at der opleves at
mangle rådgivning i denne periode.
PAS-rådgivning er i høj grad tænkt som en forebyggende
foranstaltning, og det vil derfor være rigtigt at sikre, at alle
adoptivfamilier modtager fokuseret PAS-rådgivning umid-
delbart før og efter, at barnet har taget ophold i sin nye fami-
lie for på den måde at støtte op om gode adoptionsforløb af
hensyn til barnets bedste. En sådan adoptionsrådgivning vil
være en forlængelse af godkendelsesforløbet på en måde,
hvor rådgivningen og støtten knytter sig til en konkret forbe-
redelse på livet som adoptivfamilie. Rådgivning på dette
tidspunkt i adoptionsforløbet vil dække et andet behov end
muligheden for senere at søge rådgivning, hvis familien op-
lever udfordringer og problemer. Samtidig skal en sådan ob-
ligatorisk rådgivning have et omfang, som gør det muligt at
give den nye familie reel rådgivning.
Ved at gøre denne form for PAS-rådgivning obligatorisk
styrkes det forebyggende element, da rådgivningen gives
med henblik på at støtte en god start på livet som adoptivfa-
milie. Rådgivningen er således også med til at skabe gode
rammer for barnets opvækst. Rådgivningen forudsætter ik-
ke, at der er opstået problemer eller andet, som giver adop-
tivfamilien anledning til at søge støtte. Det obligatoriske ele-
ment gør, at indsatsen heller ikke bliver afhængig af den en-
kelte families eventuelle forbehold i forhold til at søge pro-
fessionel sparring eller hjælp. Formålet er således på en me-
get direkte måde og på et tidligt tidspunkt at være til rådig-
hed for familien af hensyn til barnets bedste.
21
Der er også et ønske om i højere grad at stå klar med et til-
bud om adoptionsrådgivning, når der opstår et behov for
rådgivning i familien samtidig med, at det forebyggende
hensyn bag PAS-rådgivningen skal bevares. I det lys tilrette-
lægges den eksisterende PAS-ordning sådan, at det ene af de
to rådgivningsforløb kan placeres i hele barnets opvækst,
dvs. frem til barnet fylder 18 år. Hertil kommer, at det i takt
med, at barnet bliver ældre, i stigende grad bliver relevant at
være opmærksom på, om rådgivningen i højere grad skal ha-
ve fokus på barnet/den unge end på forældrene, og det skal
derfor være muligt at rette rådgivningen eller dele af den
mod barnet/den unge. Da forældrene som forældremyndig-
hedsindehavere skal varetage omsorgen for barnet, skal ini-
tiativet til at bede om rådgivning dog fortsat gå gennem for-
ældrene.
Uanset at adopterede har særlige livsomstændigheder, der
for nogle kan udgøre egentlige udfordringer gennem hele li-
vet, rummes disse udfordringer i udgangspunktet af det al-
mindelige sociale og sundhedsfaglige system. En eventuel
yderligere og særskilt indsats for de adopterede synes at
måtte afstemmes med imødekommelsen af behovet for støt-
te hos børn og unge bredt set. Samtidig er det et faktum, at
mange adopterede er vokset op i en tid, hvor der ikke var
rådgivning og støtte indbygget i godkendelsesforløbet som
adoptant og heller ikke mulighed for at få rådgivning efter
adoptionen. I hvilket omfang disse voksne adopterede har
behov for støtte i forhold til særlige adoptionsspecifikke
problemstillinger vides ikke præcist, ligesom det ikke vides,
om den PAS-rådgivning, der i dag tilbydes, vil være rele-
vant for gruppen. Derfor har aftalepartierne besluttet, at der
skal iværksættes et forsøgsprojekt med adoptionsrådgivning
til voksne adopterede med henblik på en efterfølgende poli-
tisk drøftelse om mulig opfølgning. Som et andet aspekt i
afdækningen af de adopteredes situation, vil der blive iværk-
sat forskning i betydningen af åbenhed for adopteredes triv-
sel og livskvalitet for at øge viden om dette aspekt.
Endelig kan der være behov for at sikre, at den rådgivning,
der gives til ansøgerne i godkendelsesprocessen, tilpasses
den alders- og helbredsmæssige profil, der kendetegner
gruppen af børn, som i dag bortadopteres internationalt. En
sådan tilpasning skal også ses i sammenhæng med den æn-
dring af godkendelsesrammen, som også er indeholdt i den
politiske aftale. Der henvises til afsnit 3.2.3. i de almindeli-
ge bemærkninger. Der kan således være grund til at overve-
je, om det adoptionsforberedende kursus i tilstrækkelig grad
retter sig mod at rådgive ansøgerne om disse grupper af
børn, og om det – under hensyn til kursernes oprindelige
formål om ansøgeres frasortering af sig selv – i tilstrækkelig
grad afspejler feltet af børn til international bortadoption.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en bestemmelse i loven, jf. den fore-
slåede § 25 d i lovforslagets § 1, nr. 6, om, at en adoptant
skal modtage adoptionsrådgivning umiddelbart før og efter,
at det barn, som adopteres, tager ophold hos adoptanten,
hvis der er tale om en såkaldt fremmedadoption. Det fore-
slås endvidere, at det skal fremgå af loven, at en adoptivfa-
milie, når der er tale om en fremmedadoption, kan anmode
om yderligere rådgivning og støtte i forbindelse med adopti-
onen. Det vil fortsat være Ankestyrelsen, der skal facilitere
adoptionsrådgivningen.
Udover den foreslåede mulighed for adoptionsrådgivning,
som herefter vil følge af adoptionsloven, vil Ankestyrelsen
iværksætte etableringen af et nyt tilbud om temaaftener faci-
literet af Ankestyrelsens tilknyttede PAS-konsulenter, hvor
kommende adoptanter efter godkendelsen som adoptant lø-
bende får mulighed for at møde kommende eller nuværende
adoptanter, der vil dele deres erfaringer i forhold til adopti-
onsprocessen og det at adoptere.
Den nærmere tilrettelæggelse af adoptionsrådgivningen vil
ske administrativt, hvorfor det også foreslås, at der indsættes
en bemyndigelsesbestemmelse i adoptionsloven, hvorefter
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af
adoptionsrådgivningen. Det foreslås også, at ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal kunne
fastsætte nærmere regler om, i hvilke situationer en adoptant
ikke skal modtage rådgivning, jf. den foreslåede nye be-
stemmelse i § 25 d, stk. 1, 2. pkt. Endvidere foreslås det, at
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold skal kunne fastsætte nærmere regler om adoptanters
egenbetaling for den rådgivning, der ikke er obligatorisk.
4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 29. maj 1993
om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til in-
ternationale adoptioner og Europarådskonvention om adop-
tion af 28. november 2008. Det vurderes, at lovforslaget le-
ver op til de forpligtelser, der følger af disse konventioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Der er på finansloven for 2015 afsat midler til finansiering
af den samlede politiske aftale om et fremtidigt adoptionssy-
stem. Der er således afsat 14,4 mio. kr. i 2015, 13,2 mio. kr.
i 2016, 11,5 mio. kr. i 2017 og herefter 8,5 mio. kr. årligt fra
2018 og frem. Det bemærkes dog, at de afsatte midler til ud-
gifter forbundet med sammenlægningen af organisationerne,
jf. nedenfor, ved aktstykke nr. 82 af 22.januar 2015 er fuldt
ud overført til 2015. Bevilling i 2016 og 2017 på i alt 5 mio.
kr. er således overført til 2015, sådan at den samlede bevil-
ling til dækning af organisationernes udgifter hertil i dette år
udgør 9 mio. kr. Denne ændring er afspejlet i tabel 1 neden-
for.
Lovforslaget indebærer økonomiske og administrative kon-
sekvenser for Ankestyrelsen, ligesom det i nogen grad på-
virker Adoptionsnævnet og adoptionssamrådet.
Der vil således være knyttet merudgifter til varetagelsen af
et skærpet tilsyn, som også indeholder en række minimums-
22
krav - og dermed bindinger – i forhold til udførelsen af tilsy-
net. Det skærpede tilsyn betyder, at Ankestyrelsen skal
håndtere et øget informationsflow fra de adoptionsformid-
lende organisationer, ligesom den systematiske indsamling
af oplysninger fra adoptanter om adoptionsforløbet skal ad-
ministreres. Derudover skal Ankestyrelsen føre et intensive-
ret økonomisk tilsyn, ligesom Ankestyrelsen skal godkende
organisationernes hjælpearbejdsprojekter, før de iværksæt-
tes. Der stilles endvidere krav om et tættere samarbejde med
organisationerne, inkl. undervisning af organisationernes
medarbejdere, og også tættere samarbejde med udenlandske
myndigheder, bl.a. i form af rejser. Endelig skal Ankestyrel-
sen ifølge lovforslaget udarbejde en årsberetning om det før-
te tilsyn. Ankestyrelsen skal også fremover godkende alle
matchningsforslag, hvor det konkrete barn falder inden for
adoptanternes godkendelse, hvilket vil medføre et øget res-
sourceforbrug. Ankestyrelsen tilføres i lyset af disse opgaver
4,7 mio. kr. i 2015 og 5,2 mio. kr. årligt fra 2016 og frem.
Det forudses, at der i en periode i forbindelse med den for-
udsatte sammenlægning af de adoptionsformidlende organi-
sationer vil være behov for, at Ankestyrelsen som central-
myndighed støtter organisationen i at fastholde samarbejdet
med udlandet. Det vurderes derfor, at Ankestyrelsen skal til-
føres yderligere 1,7 mio. kr. som en engangsydelse i det før-
ste år efter indgåelsen af den politiske aftale. Endvidere er
der i en periode afsat midler til organisationerne til sammen-
lægning af de eksisterende adoptionsformidlende organisati-
oner. Der er således afsat 4 mio. kr. i 2015, 3 mio. kr. i 2016
og 2 mio. kr. 2017 til dette formål, der bl.a. kan rumme rej-
ser til samarbejdsparter i udlandet med henblik på at sikre
nuværende samarbejdsaftaler i forhold til en ny organisati-
on, indgåelse af nye kontrakter med tilmeldte adoptanter,
sammenlægning af IT-system, sammenlægning af arkivsy-
stemer, nye IT-systemer, ny hjemmeside, kommunikation
om sammenlægning af organisationer, håndtering af medar-
bejderes fratrædelse m.v. Som anført ovenfor er bevillingen
fuldt ud overført til 2015, jf. aktstykke nr. 82 af 22. januar
2015. Staten vil i øvrigt have udgifter på op til 2 mio. kr. år-
ligt til understøttelse af driften i adoptionsformidlende orga-
nisationer som opfølgning på de skærpede krav til sådanne
organisationer, som lovforslaget medfører. Samlet udgør
støtten og tilskuddet til de formidlende organisationer 6,0
mio. kr. i 2015, 5,0 mio. kr. i 2016, 4,0 mio. kr. i 2017 og
2,0 mio. kr. i 2018 og frem.
Ankestyrelsen vil også skulle varetage opgaven med obliga-
torisk adoptionsrådgivning til adoptivfamilien, ligesom der
skal tilbydes temaaftener for kommende adoptanter. Der er
til disse opgaver afsat 1,4 mio. kr. i 2015 og herefter 1,3
mio. kr. årligt. Derudover er der afsat 1 mio. kr. i 2016 og
2017 til et forsøgsprojekt med adoptionsrådgivning til voks-
ne adopterede, ligesom der er afsat 0,6 mio. kr. i 2015 og
0,7 mio. kr. i 2016 til forskning i betydningen af åbenhed for
adopteredes trivsel og livskvalitet. Der er således samlet af-
sat 2,0 mio. kr. i 2015, 3,0 mio. kr. i 2016, 2,3 mio. kr. i
2017 og herefter 1,3 mio. kr. årligt til tiltag rettet mod adop-
tivfamilierne.
For Adoptionsnævnet betyder lovforslaget en administrativ
lettelse, i og med at tilsynet med de adoptionsformidlende
organisationer i sin helhed placeres i Ankestyrelsen. Det ud-
giftsfald, der herved opstår, er der taget højde for ved den
ovenfor beskrevne finansiering af Ankestyrelsens nye opga-
ver.
Aftalen om et fremtidigt adoptionssystem er i nogen grad en
lettelse af adoptionssamrådene i forhold til godkendelsen af
matchningsforslag. Denne besparelse modsvares imidlertid
af kravet om at påse, at der foreligger de nødvendige oplys-
ninger om barnets frigivelse, før der udstedes erklæring om,
at adoptionsforløbet kan fortsætte.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for kommuner og regio-
ner.
De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige
fremgår af nedenstående skema:
Tabel 1: Modernisering af adoptionsloven – et nyt adoptionssystem
Mio. kr. (2015-pl) 2015 2016 2017 2018
Styrket tilsyn og kontrol i alt 6,4 5,2 5,2 5,2
Tiltag rettet mod adoptivfamilien 2,0 3,0 2,3 1,3
Støtte og tilskud til de formidlende organisationer 11,0 2,0 2,0 2,0
I alt 19,4 10,2 9,5 8,5
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslagets § 1, nr. 6 indebærer, at adoptionsrådgivning til
adoptanter, der står over for at skulle rejse ud for at hente
barnet, og som netop er kommet hjem med barnet, fremover
er obligatorisk. Samtidig gøres tilbuddet om adoptionsråd-
givning til adoptivfamilien mere fleksibelt, sådan at det er
muligt at få et rådgivningsforløb helt frem til barnet fylder
18 år.
Forslaget om, at Ankestyrelsen til brug for tilsynet med
adoptionsformidlingen skal indsamle oplysninger om adop-
tionsforløbet fra adoptanter, når der er tale om international
fremmedadoption, betyder, at adoptanterne skal svare på en
række spørgsmål, når barnet er kommet til Danmark.
23
Herudover har forslaget ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. januar
2015 til den 11. februar 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v. blev hørt:
AC Børnehjælp, Adoption & Samfund, Adoptionstrekanten,
Adoptionsnævnet, Adoptionspolitisk Forum, Advokatrådet,
Amnesty International, Børne- og Kulturchefforeningen,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, DanA-
dopt, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Dansk
Psykolog Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatil-
synet, Foreningen Adopteret, Foreningen af Advokater og
Advokatfuldmægtige, Foreningen af Socialchefer i Dan-
mark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen
Far til Støtte for Børn og Forældre, Kommunernes Lands-
forening, Koreaklubben, 121 Adoption, Red Barnet, Rigs-
ombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grøn-
land, statsforvaltningen, Tænketanken Adoption og Unicef
Danmark.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Styrket tilsyn og kontrol i staten:
6,4 mio. kr. i 2015 og herefter 5,2
mio.kr. årligt.
Tiltag rettet mod adoptivfamilien:
2 mio. kr. i 2015, 3 mio. kr. i 2016,
2,3 mio. kr. i 2017 og herefter 1,3
mio. kr. årligt.
Støtte og tilskud til organisationer:
11 mio. kr. i 2015, 2 mio. kr. i 2016,
2 mio. kr. i 2017 og herefter 2 mio.
kr. årligt.
Administrative konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
For Adoptionsnævnet betyder lovforslaget
en administrativ lettelse, i og med at tilsynet
med de adoptionsformidlende organisationer
i sin helhed placeres i Ankestyrelsen.
Lovforslaget betyder også i nogen grad en
lettelse for adoptionssamrådene i forhold til
godkendelsen af matchningsforslag.
Lovforslaget medfører merarbejde
for Ankestyrelsen i relation til tilsyn
og kontrol med adoptionsformidlin-
gen og støtte til adoptivfamilien.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Adoptionsrådgivning og støtte umiddelbart
før og efter hjemtagelsen af et barn gøres
obligatorisk.
Tilrettelæggelsen af tilbuddet om adoptions-
rådgivning og støtte i øvrigt gør det muligt
at få et rådgivningsforløb helt frem til barnet
fylder 18 år.
Adoptanter skal efter gennemførel-
sen af en international fremmed-
adoption besvare en række spørgs-
mål om adoptionsforløbet til brug
for tilsynet med adoptionsformidlin-
gen.
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 3
Efter den gældende bestemmelse i § 2 må en adoption kun
bevilges, hvis den kan antages at være til gavn for den, som
ønskes adopteret. Efter den gældende § 9, stk. 1, kan der
meddeles bevilling til adoption, selvom et samtykke til
adoptionen trækkes tilbage, hvis tilbagekaldelsen under sær-
lig hensyntagen til barnets tarv ikke er rimeligt begrundet.
24
De nævnte bestemmelser indeholder således forskellige be-
tegnelser for barnets bedste, som i dag er det begreb, der an-
vendes, når hensynet til barnet beskrives i den familieretlige
lovgivning.
Med den ændrede formulering af § 2 i adoptionsloven, hvor-
efter en adoption kun kan bevilges, hvis den vurderes at væ-
re bedst for den, der ønskes adopteret, og den ændrede for-
mulering af § 9, stk. 1, hvorefter adoption uden samtykke
kan bevilges under særligt hensyn til, hvad der er bedst for
barnet, foreslås en sproglig modernisering af de to bestem-
melser.
Til nr. 2
Efter den gældende bestemmelse i § 4 a, stk. 2, kræves god-
kendelse som adoptant ikke i tilfælde, hvor der er tale om
adoption af en ægtefælles eller samlevers barn eller adoptiv-
barn. Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i
§ 5 a, stk. 1, at en ægtefælle kan adoptere den anden ægte-
fælles barn eller adoptivbarn, og tilsvarende gælder for sam-
levere, mens det følger af den gældende bestemmelse i § 5
a, stk. 2, 1. pkt., at der også kan gennemføres en stedbarnsa-
doption af en tidligere ægtefælles eller samlevers barn eller
adoptivbarn.
Efter § 16 i adoptionsloven indtræder samme retsforhold
mellem adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og
deres barn. Der er således efter gennemførelsen af en adopti-
on ikke i lovgivningen, og ej heller i den almindelige opfat-
telse af virkningerne af en adoption, en sondring mellem,
om der er tale om et eget barn eller et adopteret barn.
Med den foreslåede ændrede formulering af § 4 a, stk. 2,
moderniseres bestemmelsen, sådan at der alene tales om en
ægtefælles eller samlevers barn, hvilket ligeledes foreslås
ved ændringen af § 5 a, stk. 1og 2, 1. pkt. Der er således tale
om en sproglig modernisering i overensstemmelse med ind-
holdet af § 16 i adoptionsloven og den almindelige opfattel-
se af virkningerne af en adoption.
Til nr. 4
De foreslåede ændringer af § 25, nr. 3, og § 25, nr. 4, hvor-
ved et afsluttende »og« i opremsningen flyttes fra nr. 3 til
nr. 4, er alene tekniske ændringer som følge af, at der i § 25
i loven foreslås indsat et nyt nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 5,
om godkendelse af fortsættelse af et adoptionsforløb.
Til nr. 5
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold kan i dag fastsætte regler for behandlingen af sager ef-
ter adoptionsloven, herunder om godkendelse som adoptant,
om adoptionssagers behandling, bl.a. om indholdet af ansøg-
ningen m.v., om afgivelse af samtykke til adoption og om
behandlingen af sager om adoptions uden samtykke.
Efter forslaget til § 25, nr. 5, kan ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold fastsætte regler om
behandlingen af sager om godkendelse af, at et adoptions-
forløb fortsætter – dvs. for behandlingen af et matchnings-
forslag. Denne bemyndigelsesbestemmelse vil bl.a. blive
brugt til inden for persondatalovens rammer at fastsætte
krav om, hvilke oplysninger Ankestyrelsen og adoptions-
samrådet skal modtage fra en adoptionsformidlende organi-
sation med henblik på stillingtagen til forslaget, inddragelse
af adoptionssamrådet, og rammerne for sagsbehandlingsti-
den i disse sager, hvor der af hensyn til barnet snarest skal
tages stilling til matchningsforslaget, hvilket for Ankestyrel-
sens vedkommende i udgangspunktet vil sige inden for 1
uge. Der henvises til bemærkningerne til § 31 a.
Til nr. 6
Det eksisterende tilbud om adoptionsrådgivning (PAS-råd-
givning) til adoptivfamilier, hvor adoptanter kan få rådgiv-
ning og støtte umiddelbart før og efter, at et barn er kommet
til sin nye familie, og hvor der også tilbydes rådgivningsfor-
løb inden for de første 5 år efter dette tidspunkt, fremgår ik-
ke af den gældende adoptionslov. Endvidere er den eksister-
ende ordning et tilbud, og det er således ikke obligatorisk
for en adoptivfamilie at modtage adoptionsrådgivning og
støtte i forbindelse med adoptionen. PAS-rådgivningen faci-
literes af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, der har en
række PAS-konsulenter tilknyttet, som gennemfører rådgiv-
ningen. Det er ikke muligt i forhold til dette tilbud at benytte
sig af en psykolog, som ikke er tilknyttet Ankestyrelsens
ordning. Det vil med den foreslåede nye bestemmelse i § 25
også fremadrettet være Ankestyrelsen, der administrerer
PAS-ordningen, og rådgivning vil således blive givet af og
kunne fås hos de konsulenter, som er tilknyttet Ankestyrel-
sen.
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 25 d, stk. 1, gøres
det fremover obligatorisk at modtage adoptionsrådgivning
umiddelbart før og efter gennemførelsen af en adoption.
Denne rådgivning retter sig mod fremmedadoptioner, hvad
enten der er tale om en international eller national adoption,
og disse adoptanter er forpligtede til at modtage rådgivnin-
gen. Der er således tale om adoptioner, hvor adoptanten er
blevet godkendt som adoptant, jf. lovens § 4 a, stk. 1. Fami-
lieadoptioner er ikke omfattet af bestemmelsen. Det drejer
sig om adoptioner, hvor der består nært slægtskab eller an-
det særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og adop-
tivbarnet eller dettes forældre, jf. lovens § 4 a, stk. 2. Efter
den foreslåede bestemmelse vil der umiddelbart før gennem-
førelsen af adoptionen blive ydet rådgivning med afsæt i, at
de kommende adoptanter ved, hvilket barn de skal adoptere,
og dermed også har mulighed for at forholde sig mere konk-
ret til den forestående adoption. Den obligatoriske rådgiv-
ning vil gøre det muligt at genopfriske den viden, som adop-
tanterne fik på det adoptionsforberedende kursus, bl.a. med
afsæt i det konkrete barn. Med den efterfølgende obligatori-
ske rådgivning og støtte, som familien skal modtage, når
barnet har taget ophold i sin nye familie, får familien mulig-
hed for – ud over det hjemmebesøg som statsforvaltningen
aflægger – at få rådgivning og støtte i forhold til de spørgs-
mål og udfordringer, der måtte være. Rådgivningen vil i ud-
25
gangspunktet foregå i adoptantens hjem, hvilket ikke mindst
har betydning i forhold til den rådgivning, der gives umid-
delbart efter, at et barn er kommet til sin nye familie. Der vil
dog være tilfælde, hvor dette ikke er muligt, eksempelvis
fordi de kommende adoptanter skal opholde sig i barnets op-
rindelsesland i en længere periode forud for gennemførelsen
af adoptionen. I disse situationer vil det kunne være nødven-
digt at gennemføre rådgivningen over telefon eller lignende.
Der vil også være andre situationer, hvor rådgivningen ikke
kan gives i hjemmet. I forhold til nationale fremmedadoptio-
ner, hvor overdragelsen af barnet sker med få dages varsel,
vil der være situationer, hvor det af hensyn til barnet er nød-
vendigt at fravige kravet om obligatorisk rådgivning før
overdragelsen af barnet, sådan at alene rådgivningen efter
overdragelsen bliver obligatorisk.
Med forslagets stk. 2 vil det fremgå af loven, at en adoptant
kan anmode om yderligere adoptionsrådgivning. Dette til-
bud retter sig, ligesom rådgivning efter stk. 1, mod adoptiv-
familier, hvor der er gennemført en fremmedadoption. Fa-
milieadoptioner er således heller ikke omfattet af stk. 2. Be-
stemmelsen hjemler det allerede eksisterende tilbud om al-
mindelig PAS-rådgivning, hvor der som hidtil kan tilbydes
to rådgivningsforløb men nu sådan, at det ene af de to for-
løb, som adoptivfamilien har mulighed for at få, kan place-
res helt frem til, den adopterede fylder 18 år. Det andet for-
løb skal fortsat i udgangspunktet placeres inden for de første
5 år efter, at barnet er kommet til sin nye familie under hen-
syn til tilbuddets forebyggende formål. Der vil fortsat være
en vis egenbetaling i forhold til denne rådgivning. Egenbeta-
lingen forudsættes fortsat at udgøre 100 kr. pr. rådgivnings-
time, men den vil dog kunne ændres, hvis prisudviklingen
på området tilsiger det
Efter forslagets stk. 3, nr. 1, kan ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere
regler om, hvordan rådgivning efter stk. 1 og 2 skal tilrette-
lægges. Denne bemyndigelsesbestemmelse vil bl.a. blive
brugt til at fastlægge mulighed for at få rådgivning frem til
barnets fyldte 18. år og til at åbne for muligheden for, at de-
le af et rådgivningsforløb kan rettes direkte mod den adopte-
rede, hvor det efter en konkret vurdering er relevant, og til at
tilføje temaet om åbenhed i adoption til rådgivningen. Efter
forslagets stk. 3, nr. 2, kan ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om, i
hvilke situationer en adoptant ikke skal modtage rådgivning
efter den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 25 d, stk. 1,
2. pkt. Denne bemyndigelsesbestemmelse vil bl.a. blive
brugt til at gøre det muligt at fravige kravet om rådgivning
efter stk. 1, ved nationale fremmedadoptioner, hvor det tids-
mæssigt af hensyn til barnet ikke er muligt at gennemføre
rådgivning før hjemtagelsen. Efter forslagets stk. 3, nr. 3,
kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold fastsætte nærmere regler om egenbetaling for råd-
givning efter den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 25
d, stk. 2. Se også beskrivelsen ovenfor af den egenbetaling,
der er i forbindelse med den rådgivning, der gives i dag.
Til nr. 7
Overskriften til kapitel 5 i den gældende lov er »Formid-
ling«. Den foreslåede nye overskrift til kapitel 5, som lyder
»International adoptionshjælp«, er en redaktionel ændring
ud fra et ønske om at fremme overskueligheden i adoptions-
loven. International adoptionshjælp udgør således et centralt
element i adoptionssystemet. Den foreslåede nye overskrift
skal således også ses i sammenhæng med den kraftige udvi-
delse af kapitel 5, som sker med lovforslaget.
Til nr. 8
Med lovforslaget sker en kraftig udvidelse af kapitel 5 i
adoptionsloven med indsættelse af de nye bestemmelser
§§ 30-30 e, og bestemmelserne §§ 31 a-31j, nr. 9. Denne ud-
bygning af kapitel 5 betyder, at der i nogen grad sker en
række ændringer, som er af mere redaktionel karakter.
Til § 30
Ifølge den gældende bestemmelse i § 30 kan en organisation
få tilladelse til at yde adoptionshjælp i forhold til børn, der
ikke har dansk statsborgerskab. Det korrekte kriterium er
imidlertid, hvor barnet har bopæl. Den foreslåede ændring af
§ 30, stk. 1, sådan, at adoptionshjælpen efter bestemmelses
ordlyd omfatter børn, der ikke har bopæl i Danmark, sker
således med henblik på at bringe bestemmelsens ordlyd i
overensstemmelse hermed.
Det fremgår ikke af den gældende bestemmelse i § 30, at en
tilladelse efter praksis gives for en bestemt periode – i ud-
gangspunktet 5 år. Med den foreslåede formulering af § 30,
stk. 2, fremgår det nu af loven, at en tilladelse er tidsbegræn-
set. Det vil fortsat være udgangspunktet, at tilladelsen gives
for 5 år, medmindre konkrete omstændigheder taler for en
anden tidsbegrænsning. Der henvises til afsnit 3.1.2. i de al-
mindelige bemærkninger.
Til § 30 a
§ 30 a opstiller krav om, at en adoptionsformidlende organi-
sations virksomhed skal ske for barnets bedste, og at adopti-
onshjælpen skal være etisk og fagligt forsvarlig i overens-
stemmelse med adoptionsloven. Herved forstås også i over-
ensstemmelse med de relevante internationale konventioner.
Endvidere følger det af bestemmelsen i stk. 2, at organisatio-
nens økonomiske forhold skal varetages på en forsvarlig
måde. Organisationen må ikke opnå utilbørlig økonomisk
eller anden vinding i forbindelse med adoptionshjælpen, li-
gesom der ikke må modtages betaling (adoptionsgebyrer),
som står i misforhold til det arbejde, der er udført. Endelig
fremgår det af stk. 3, at der skal være juridiske, økonomiske
og børnefaglige kompetencer i relation til adoption til stede i
en organisation, og at organisationen skal have medarbejde-
re, der har indsigt i og erfaring med adoptionshjælp. Derved
sikres det, at organisationen har de nødvendige forudsætnin-
ger for at kunne håndtere hensynet til den såkaldte »adopti-
onstrekant« – den adopterede, den biologiske slægt og adop-
tanten.
26
Disse krav til de adoptionsformidlende organisationers for-
hold fremgår ikke af den gældende adoptionslov, men deri-
mod af akkrediteringsvilkårene for en adoptionsformidlende
organisation. Der er tale om helt grundlæggende krav til den
måde, adoptionshjælpen gennemføres på, og disse krav bør
derfor fremover fremgå af loven. Der henvises til afsnit 2 og
3.1.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 30 b
Efter de gældende akkrediteringsvilkår for den adoptionsfor-
midlende organisation er det tilladt for organisationen – un-
der overholdelse af et krav om klar adskillelse fra adoptions-
hjælpsvirksomheden – at udføre humanitært hjælpearbejde,
eksempelvis gennem DANIDA-finansierede projekter.
Efter forslagets § 30 b må en adoptionsformidlende organi-
sation alene udføre hjælpearbejde med tilknytning til adopti-
onshjælp. Dermed afskæres organisationen fra at udføre hu-
manitært hjælpearbejde, som ikke har tilknytning til adopti-
onshjælp. Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om
godkendelse af det tilladte hjælpearbejde. Der henvises til
bemærkningerne til bemyndigelsesbestemmelsen i § 30 c.
En sådan forudgående godkendelse skal sikre, at der ikke –
ud over hvad der i dag anses for at være i overensstemmelse
med principperne i Haagerkonventionen om international
adoption – med projektet skabes en sammenhæng mellem
adoptionsformidlingen og det hjælpearbejde, der udføres,
sådan at hjælpearbejdet bliver en forudsætning for formid-
lingens omfang og karakter.
Til § 30 c
Efter forslaget til § 30 c kan ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler for
ydelse af adoptionshjælp. Denne bemyndigelsesbestemmel-
se vil blive brugt til at udforme nærmere regler om adopti-
onsformidling, hvoraf bl.a. en række af de krav, der i dag
fremgår af akkrediteringsvilkår og -aftale, vil skulle fremgå,
og hvor også retningslinjer for, hvilke dispositioner inden
for det adoptionsrelaterede hjælpearbejde, der vil kræve An-
kestyrelsens godkendelse, vil blive beskrevet. Denne regule-
ring vil endvidere skulle afspejle internationale regelsæt for
god praksis på dette område. Der henvises til afsnit 3.1.3. i
de almindelige bemærkninger.
Til § 30 d
Efter § 30 d, stk. 1, bestemmer ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold i forhold til hvilke lande,
der må ydes adoptionshjælp. Beslutningen om, med hvilke
lande Danmark skal samarbejde, er af en så overordnet ka-
rakter, at denne bør træffes af ministeren. Derimod vil det
konkrete samarbejde efter § 30 d, stk. 2, blive besluttet af
Ankestyrelsen, der således bestemmer, hvilke udenlandske
myndigheder, organisationer m.v. der må samarbejdes med.
Det vil også være Ankestyrelsen, der foretager regodkendel-
sen af samarbejdsparter. Kompetencen til at træffe disse be-
slutninger fremgår ikke af den gældende lovgivning, men er
i overensstemmelse med, hvad der følger af de gældende ak-
krediteringsvilkår. Kravet om tilladelse til at indlede samar-
bejde om adoptionshjælp i et andet land bør fremgå af lov-
givningen men dog sådan, at de nærmere kriterier for en så-
dan tilladelse skal fastlægges i praksis. Kriterierne skal fast-
lægges og anvendes med henblik på at vurdere, om en sam-
arbejdspart er i stand til at leve op til principperne i Haager-
konventionen om international adoption. Der henvises til af-
snit 3.1.2. i de almindelige bemærkninger.
Efter gældende praksis kan en tilladelse til at samarbejde
med en samarbejdspart i et oprindelsesland gøres tidsbe-
grænset. En tilladelse til at samarbejde med en myndighed,
organisation m.v. er efter forslaget til § 30 d, stk. 2, i ud-
gangspunktet tidsbegrænset. Derved skabes en mulighed for
systematisk stillingtagen til den pågældende samarbejds-
parts evne til at leve op til principperne i Haagerkonventio-
nen om international adoption. Der vil dog være tilfælde,
hvor det efter en konkret vurdering ikke findes relevant at
tidsbegrænse tilladelsen. Dette vil eksempelvis kunne være
tilfældet i forhold til allerede eksisterende samarbejder.
Denne vurdering foretages af Ankestyrelsen i forbindelse
med styrelsens behandling af en ansøgning om tilladelse til
at samarbejde med en udenlandsk samarbejdspart Udgangs-
punktet om at gøre en tilladelse tidsbegrænset skal ses som
en videreførelse af den ovennævnte praksis, hvor tidsbe-
grænsning i stadig stigende grad anvendes i forhold til nye
samarbejder.
Til § 30 e
§ 30 e, stk. 1, hvorefter adoption i udgangspunktet kun kan
ske gennem en adoptionsformidlende organisation, indsæt-
tes som følge af udvidelsen af kapitel 5. Der er tale om et
allerede eksisterende krav, som i dag følger af adoptionsbe-
kendtgørelsens § 55. Efter stk. 2, kan ministeren for børn, li-
gestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere
regler vedrørende kravet om formidling gennem en organi-
sation og om muligheden for at fravige dette krav, hvis an-
søgeren har et særligt forhåndskendskab til barnet eller bar-
nets pårørende, eller hvis der i øvrigt foreligger særlige om-
stændigheder. Denne mulighed for at undtage fra kravet om
at være tilmeldt en organisation følger i dag af § 56 i adopti-
onsbekendtgørelsen. Samtidig gentages det i bestemmelsen,
at der er tale om adoption af børn, der ikke har bopæl i Dan-
mark, jf. også ændringen af § 30, stk. 1.
Til nr. 9
Til § 31 a
Den gældende adoptionslov indeholder ikke bestemmelser
om godkendelsen af et matchningsforslag. Det følger af de
administrative forskrifter på området, at de adoptionsfor-
midlende organisationer godkender et forslag om et konkret
barn, hvis barnet er inden for adoptionsansøgerens godken-
delse. Vurderes barnet at ligge uden for godkendelsen, eller
er der tvivl herom, er det adoptionssamrådet, der tager stil-
ling til matchningsforslaget.
27
Med § 31 a flyttes kompetencen til at godkende et match-
ningsforslag og dermed til at tillade, at et adoptionsforløb
kan fortsætte efter den indledende sagsbehandling i barnets
oprindelsesland, jf. princippet i Haagerkonventionens artikel
17 c, fra de adoptionsformidlende organisationer, sådan at
denne kompetence fuldt ud ligger hos staten. Ankestyrelsen
tager efter § 31 a, stk. 1, stilling til matchningsforslaget, hvis
det barn, der er stillet i forslag, falder inden for adoptantens
godkendelse. Er dette ikke tilfældet, eller er der tvivl herom,
sådan at det ikke er åbenbart, at barnet er inden for ansøge-
rens godkendelse, tager adoptionssamrådet efter § 31 a, stk.
2, stilling. Også i tilfælde, hvor matchningen først skal ske i
Danmark, og hvor dette forudsætter en nærmere stillingta-
gen til barnets behov i forhold til ansøgernes ressourcer, skal
kompetencen som i dag være under adoptionssamrådet, lige-
som det fortsat er adoptionssamrådet, der skal tage stilling
til matchningen i situationer, hvor der søges efter forældre
til et svært anbringeligt barn. I tilfælde, hvor barnet efter or-
ganisationens vurdering falder åbenbart inden for godken-
delsen hos den ansøger, der står øverst på organisationens
venteliste, er det således Ankestyrelsen, der skal tage stilling
til, om adoptionsforløbet kan fortsætte. Det samme er tilfæl-
det, hvis organisationen har matchet barnet med den ansøger
med aldersrelevant godkendelse, som står øverst på venteli-
sten. Det bemærkes i øvrigt, at den beskrevne ændring af
godkendelsesrammen for adoptanter må forventes at betyde,
at adoptionssamrådet i mindre omfang end hidtil skal vurde-
re et matchningsforslag. Der henvises til afsnit. 3.2.3. i de
almindelige bemærkninger.
Den foreslåede kompetencefordeling betyder, at en adopti-
onsformidlende organisation fremover ikke vil have ansva-
ret for denne del af adoptionsforløbet. Når en adoptionsfor-
midlende organisation modtager et matchningsforslag fra en
udenlandsk samarbejdspart, skal organisationens børnelæge
udarbejde en vurdering af barnets helbredsmæssige og psy-
ko-sociale udvikling, hvoraf det fremgår, om barnet vurde-
res at falde inden for godkendelsen. Hvis lægen vurderer, at
barnet falder udenfor, skal begrundelsen herfor angives. Or-
ganisationen sender herefter den samlede sag på barnet, inkl.
den lægefaglige vurdering af barnet, til Ankestyrelsen i til-
fælde, hvor barnet utvivlsomt er inden for ansøgerens god-
kendelse, eller til adoptionssamrådet, hvis barnet vurderes at
være uden for godkendelsen, eller der er tvivl herom. Orga-
nisationen forudsættes endvidere som hidtil at foretage en
kvalificeret vurdering af de foreliggende oplysninger om fri-
givelsen af barnet til international adoption, inden sagen
sendes videre til Ankestyrelsen eller adoptionssamrådet.
Stillingtagen til et matchningsforslag skal rumme både en
vurdering af barnets helbredsforhold og en kontrol af den
dokumentation for frigivelsen af barnet til international
adoption, der under hensyn til det enkelte samarbejdslands
procedurer kan og skal foreligge på tidspunktet for vurderin-
gen af matchningsforslaget. Som hidtil skal det således være
fyldestgørende dokumenteret, at det konkrete barn kan
adopteres internationalt, før der kan udstedes en erklæring
om, at adoptionsforløbet kan fortsætte. I det omfang sådanne
oplysninger er mangelfulde, tvivlsomme eller ikke findes i
sagen, skal baggrunden for dette undersøges.
Det bemærkes, at Ankestyrelsen i forhold til vurderingen af
barnets forhold inddrager relevant lægefaglig viden. Derved
er der i alle sager sikret en prøvelse af vurderingen af bar-
nets forhold.
Adoptionssamrådet besidder den nødvendige lægefaglige
ekspertise i forhold til at vurdere et barns helbredsforhold i
situationer, hvor barnet ikke klart er inden for ansøgerens
godkendelse. Samrådet er ikke bundet af den formidlende
organisations vurdering af barnet. Hvis barnet efter adopti-
onssamrådets vurdering falder uden for godkendelsen, vil
ansøgeren kunne bede adoptionssamrådet om en udvidelse
af godkendelsen med henblik på at adoptere barnet. Først
når ansøgerens anmodning om udvidelsen af godkendelsen
til det konkrete barn er imødekommet, vil der kunne udste-
des en erklæring i overensstemmelse med artikel 17 c om, at
adoptionsforløbet kan fortsætte.
Inden der udstedes en erklæring om, at adoptionsforløbet
kan fortsætte, skal statsforvaltningen ligesom Ankestyrelsen
påse, at de nødvendige dokumenter foreligger. Hvis det ikke
er tilfældet, skal Ankestyrelsen foretage en nærmere under-
søgelse af dokumentationen. Hvis sagen behandles i adopti-
onssamrådet på grund af barnets forhold, betyder det, at An-
kestyrelsen i disse tilfælde overtager den nærmere undersø-
gelse af sagens juridiske dokumenter fra statsforvaltningen.
Hvis Ankestyrelsen skønner, at der er behov for bekræftelse
af validiteten af et dokument eller yderligere oplysninger,
kan styrelsen bede organisationen om disse, ligesom styrel-
sen kan tage kontakt til det pågældende land.
Ankestyrelsen underrettes om de matchningsforslag, som
adoptionssamrådet har behandlet, for herved at sikre, at sty-
relsen har det nødvendige fulde indblik i området. Med af-
sæt heri kan styrelsen bede om udtalelser fra Adoptionsnæv-
net til brug for tilpasningen af behandlingen af matchnings-
forslag, herunder med henblik på at styrelsen udstikker ret-
ningslinjer for en organisations og adoptionssamrådets
håndtering af matchningsforslag og til brug for tilsynet med
området. Adoptionssamrådet vil således ikke længere skulle
foretage indberetninger til Adoptionsnævnet om en organi-
sations håndtering af et matchningsforslag. Eventuelle rele-
vante oplysninger, som adoptionssamrådet måtte have, skal
derimod videregives til Ankestyrelsen som tilsynsmyndig-
hed. Der henvises til afsnit 3.3.2. i de almindelige bemærk-
ninger.
Med henblik på at understøtte og kvalificere adoptionssam-
rådets behandling af matchningsforslag og vedligeholde
sagsbehandlernes og adoptionssamrådets indsigt i samar-
bejdslandenes matchningsforslag, hvilket også er relevant
for undersøgelsen og godkendelsen af kommende adoptan-
ter, vil Ankestyrelsen udarbejde retningslinjer for vurderin-
gen af matchningsforslag fra de respektive samarbejdslande
samt løbende orientere om matchningsforslag, som Anke-
styrelsen har behandlet.
28
For at opnå den tilsigtede kontrol med adoptionsforløbene,
skal vurderingen af de foreliggende oplysninger om frigivel-
sesprocessen i barnets oprindelsesland så vidt mulig ske, in-
den adoptionsansøgeren anvises barnet. Der vil dog som be-
skrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.2.2. være si-
tuationer, hvor dette ikke er muligt. Når adoptanten har ac-
cepteret matchningen, udsteder Ankestyrelsen – eller adopti-
onssamrådet, hvis sagen hører under adoptionssamrådet –
erklæring efter artikel 17 c i Haagerkonventionen, hvis der
er tale om et land omfattet af konventionen.
Af hensyn til barnet er det som nævnt afgørende, at sager
om godkendelse af matchningsforslag behandles hurtigst
muligt. I forhold til de sager, der behandles i Ankestyrelsen,
er det udgangspunktet, at der skal tages stilling til forslaget
inden for 1 uge. I tilfælde, hvor der er behov for at undersø-
ge oplysninger nærmere, vil det samlede tidsforbrug på den
konkrete sag kunne forøges. Godkendelsen af de enkelte
matchningsforslag vil eksempelvis kunne omfatte sags-
skridt, der ikke alene vil være tidskrævende, men også af-
hænger af andre myndigheders sagsbehandlingstid. Som ek-
sempel kan nævnes tilfælde, hvor der viser sig et behov for
at få bekræftet validiteten af et dokument eller videreformid-
le spørgsmål til de relevante myndigheder i oprindelseslan-
det.
Adoptionssamrådets behandling af et matchningsforslag tag-
er erfaringsvist 1-2 uger. En stillingtagen i adoptionssamrå-
det vil som nævnt i størstedelen af tilfældene også omfatte
en stillingtagen til en ansøgning om udvidelse af en godken-
delse, og sagerne indeholder således et element ud over god-
kendelse af selve matchningsforslaget.
Særligt om forholdet til persondatalovens behandlingsregler
bemærkes det, at efter persondatalovens § 6 kan ikke-føl-
somme oplysninger bl.a. behandles og videregives, hvis det
er nødvendigt som led i myndighedsudøvelse, jf. § 6, stk. 1,
nr. 6. Herudover kan sådanne oplysninger bl.a. behandles og
videregives, hvis det er nødvendigt for at varetage en beret-
tiget interesse, der overstiger hensynet til den registrerede,
jf. § 6, stk. 1, nr. 7. Efter lovens § 7 er der adgang til at be-
handle og videregive oplysninger om bl.a. helbredsmæssige
forhold, hvis dette eksempelvis er nødvendigt for, at rets-
krav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Endvi-
dere følger det af lovens § 8, stk. 1 og 2, at bl.a. oplysninger
om væsentlige sociale problemer og andre rent private for-
hold vil kunne behandles og videregives, når dette eksem-
pelvis sker til varetagelse af private interesser, der klart
overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemme-
ligholdelse. De oplysninger, der indgår i Ankestyrelsens be-
handling af et matchningsforslag, er omfattet af de oven-
nævnte bestemmelser, og behandlingen sker med henblik på
at fastlægge, om et adoptionsforløb kan fortsætte og dermed
om en adoption under hensyn til barnets bedste på sigt kan
gennemføres. Behandlingen vurderes således at kunne ske
inden for rammerne af persondatalovens regler.
Til § 31 b
Efter gældende ret fører ministeren for børn, ligestilling, in-
tegration og sociale forhold tilsyn med adoptionsformidlen-
de organisationer. Ministeren kan endvidere bemyndige
Adoptionsnævnet til at føre tilsyn med sådanne organisatio-
ner. Tilsynet er fordelt mellem ministeren og Adoptions-
nævnet, sådan at nævnet varetager den del af tilsynet med
organisationers virksomhed, der vedrører børnenes psyko-
sociale og helbredsmæssige forhold, mens ministeren har
ansvaret for det øvrige tilsyn. Det er alene Adoptionsnæv-
net, der skal offentliggøre en årsberetning om sin virksom-
hed.
Med § 31 b, stk. 1, placeres tilsynet i sin helhed hos Anke-
styrelsen, og den specifikke hjemmel i den gældende adopti-
onslovs § 30, stk. 3, til at bemyndige Adoptionsnævnet til at
føre tilsyn med formidlende organisationer er således ikke
gentaget. Den foreslåede ændring betyder, at Ankestyrelsen
er den eneste tilsynsmyndighed i forhold til adoptionsfor-
midlende organisationer.. Adoptionsnævnet vil herefter ale-
ne agere i forhold til dette tilsyn, i det omfang Ankestyrel-
sen anmoder nævnet om konkrete eller generelle udtalelser
til brug herfor, eller i forbindelse med nævnets orientering
om forhold, som kan have betydning for tilsynet med en
adoptionsformidlende organisation. Samtidig foreslås det i
§ 31 b, stk. 2, at Ankestyrelsen årligt skal offentliggøre en
beretning om sin tilsynsvirksomhed i lyset af de krav, der
stilles til en organisation i loven og administrative forskrif-
ter. Beretningen skal indeholde en redegørelse for det tilsyn,
der er udført, og hvilke reaktioner der måtte være anvendt i
forbindelse med tilsynet. Der er ikke tale om afrapportering
på enkeltsagsniveau. Årsberetningen kan således aflægges i
form af offentliggørelse af en samlet beretning, ligesom An-
kestyrelsen kan vælge at behandle udvalgte temaer i særskil-
te beretninger m.v.
Til § 31 c
Der er ikke efter de gældende bestemmelser i adoptionslo-
ven hjemmel til at pålægge organisationerne at give infor-
mationer om deres virksomhed, ligesom der ikke er hjem-
mel for ministeren til at indhente en udtalelse fra Adoptions-
nævnet eller at få oplysninger fra nævnet om forhold af be-
tydning for tilsynet.
§ 31 c fastslår hvilke oplysninger tilsynsmyndigheden kan
indhente fra en adoptionsformidlende organisation til brug
for tilsynet. Efter stk.1, har Ankestyrelsen krav på at få udle-
veret enhver oplysning om en adoptionsformidlende organi-
sation af betydning for tilsynet. Dette vil bl.a. omfatte oplys-
ninger om organisationens organisatoriske, administrative
og økonomiske forhold, som Ankestyrelsen har behov for at
få viden om for at føre tilsyn. I stk. 2, litra a-e, er der opreg-
net en række eksempler på måden, hvorpå Ankestyrelsen
kan indsamle oplysningerne til brug for tilsynet. Opregnin-
gen er ikke udtømmende, idet det skal være muligt at tilpas-
se indsamlingen af informationer til det aktuelle behov for
viden i forhold til tilsynsvirksomheden. Det bemærkes her-
ved, at en organisation efter forslaget til § 31 f skal underret-
te tilsynsmyndigheden om alle organisatoriske ændringer og
29
ændringer i relation til adoption fra samarbejdslandene,
medmindre det er uvæsentligt. En organisation kan efter for-
slaget til § 31 c bl.a. pålægges at redegøre for sine forhold,
for sit samarbejde med udenlandske myndigheder, organisa-
tioner m.v. Organisationen kan også pålægges at sende kon-
krete sager om adoptionshjælp til tilsynsmyndigheden og
indhente materiale til belysning af adoptionslovgivning og
praksis i lande, hvor organisationen yder adoptionshjælp.
Endvidere kan en organisation pålægges at tilvejebringe op-
lysninger til brug for eventuelle undersøgelser og sagsgen-
nemgange af betydning for tilsynet.
Særligt i forhold til muligheden i forslagets § 31 c, stk. 2, li-
tra c, for at pålægge en organisation at fremsende konkrete
sager om adoptionsformidling bemærkes, at det følger af
persondatalovens § 7, at en række følsomme personoplys-
ninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners helbreds-
mæssige forhold, alene må behandles – og dermed videregi-
ves – i 4 nærmere beskrevne tilfælde, jf. § 7, stk. 2. Opreg-
ningen, der er udtømmende, omfatter bl.a. situationer, hvor
den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til be-
handling. Efter persondatalovens § 8, stk. 5, kan oplysninger
om andre rent personlige forhold end de forhold, der nævnes
i § 7, stk. 1, også i visse tilfælde videregives fra private, der
behandler oplysningerne. Det er således bl.a. muligt at vide-
regive oplysninger om rent private forhold, herunder adopti-
onsforhold, hvis der er afgivet samtykke hertil.
Tilsynet vil i visse tilfælde omfatte helbredsoplysninger,
som oftest oplysninger om barnets helbredsforhold, men der
vil i udgangspunktet være tale om oplysninger, som er ind-
gået i behandlingen af matchningsforslaget, og som Anke-
styrelsen derfor allerede er i besiddelse af. Behandlingen af
oplysningerne i den forbindelse sker i overensstemmelse
med behandlingsreglerne i persondatalovens kapitel 4. Der
henvises herved til bemærkningerne til den nye bestemmel-
se i § 31 a. Der vil således ikke i disse situationer være be-
hov for videregivelse, da Ankestyrelsen allerede er i besid-
delse af oplysningerne. I det omfang der er behov for yderli-
gere og nyere oplysninger, vil der skulle indhentes samtykke
til videregivelse af disse. Dette vil kunne ske ved, at adopti-
onsansøgeren i forbindelse med tilmeldingen til organisatio-
nen giver et udtrykkeligt, frivilligt, specifikt og informeret
samtykke til, at oplysningerne kan videregives til brug for
tilsynet. Dette samtykke kan i forbindelse med afslutningen
af adoptionssagen i organisationen udvides til at omfatte
barnet.
En automatiseret indhentelse af samtykke, som beskrevet
ovenfor, vil også skulle omfatte et samtykke til at videre-
bringe oplysninger om andre rent private forhold. Der vil
eksempelvis kunne være tale om oplysninger om sociale for-
hold, visse familiemæssige forhold m.v.
Der vil i en periode efter indførelsen af en automatiseret ind-
hentelse af det nødvendige samtykke kunne være behov for
at indhente et samtykke til videregivelse af oplysninger om-
fattet af § 7 og § 8 i det omfang, tilsynet vedrører sådanne
oplysninger.
Bestemmelsen skal som nævnt ses i sammenhæng med den
foreslåede bestemmelse § 31 f.
Til § 31 d
Den gældende adoptionslov regulerer ikke måden, hvorpå
tilsynet med en organisation skal gennemføres.
Med forslaget om bestemmelsen i § 31 d, stk. 1, får Anke-
styrelsen pligt til at foretage uanmeldte tilsynsbesøg hos en
adoptionsformidlende organisation, når det er relevant og
mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg årligt, ligesom Ankestyrel-
sen skal gennemføre sagsgennemgange af udvalgte sager,
som organisationen har behandlet, når det er relevant og
mindst én gang årligt. I sammenhæng hermed skal Ankesty-
relsen efter § 31 d, stk. 2, foretage tilsynsbesøg hos organi-
sationen i udlandet, dvs. hos de personer der arbejder for
den danske organisation, når det er relevant, og rejser til
samarbejdslandene vil således fortsat være et vigtigt element
i tilsynet. Bestemmelsen omfatter ikke tilsynsbesøg hos den
udenlandske samarbejdspart, idet disse myndigheder, orga-
nisationer m.v. er undergivet tilsyn fra samarbejdslandets
myndigheder.
I forhold til anvendelsen af uanmeldte tilsynsbesøg bemær-
kes det, at de afspejler en mulighed, der allerede findes i dag
og fremgår af akkrediteringsaftalen med den adoptionsfor-
midlende organisation.
Til § 31 e
Adoptionsloven indeholder ikke regler om det økonomiske
tilsyn med en organisation, herunder ikke regler om hvordan
dette tilsyn skal føres.
Efter § 31 e skal Ankestyrelsen føre et løbende økonomisk
tilsyn med en organisation og lave en opfølgning på de øko-
nomiske forhold mindst to gange årligt. Bestemmelsen un-
derstreger det skærpede fokus på de økonomiske forhold i
en adoptionsformidlende organisation. Tilsynet skal således
have en hyppighed og intensitet, som gør det muligt at rea-
gere i tide. Til brug for varetagelsen af denne opgave, skal
der – i hvert fald i en overgangsperiode – anvendes ekstern
kompetence med henblik på at indhente og sammenstille de
nødvendige oplysninger til brug for tilsynet. Det økonomi-
ske tilsyn vil også skulle afrapporteres i forbindelse med den
årsberetning om Ankestyrelsens tilsynsvirksomhed, som sty-
relsen efter den foreslåede bestemmelse i § 31 b, stk. 2, skal
udarbejde.
Til § 31 f
Den adoptionsformidlende organisation skal ifølge akkredit-
eringvilkårene løbende og af egen drift underrette Ankesty-
relsen, Familieretsafdelingen, om væsentlige forhold vedrø-
rende formidlingsarbejdet. Dette krav følger ikke af adopti-
onsloven.
Efter den foreslåede § 31 f, stk. 1, skal en organisation un-
derrette tilsynsmyndigheden om organisatoriske ændringer
30
og alle ændringer i relation til adoption fra de lande, som or-
ganisationen formidler børn fra. Der skal dog ikke ske un-
derretning, hvis der er tale om ændringer, som er uvæsentli-
ge, hvilket eksempelvis kunne være en mindre forsinkelse i
sagsbehandlingen i samarbejdslandet på grund af sagsop-
hobning, en ferielukket domstol m.v. Herudover skal en or-
ganisation efter § 31 f, stk. 2, udarbejde en periodisk redegø-
relse om forholdene vedrørende international adoption og
organisationens samarbejdsparter i et land, hvorfra organisa-
tionen formidler børn til adoption. Stk. 2 indsættes med hen-
blik på at sikre, at der løbende sker en orientering af Anke-
styrelsen om formidlingssituationen og om samarbejdspar-
terne i de respektive samarbejdslande, og sådan at der ikke
kun sker en orientering fra sag til sag.
Til § 31 g
Efter § 31 g skal Ankestyrelsen til brug for tilsynet indsamle
information om adoptionsforløbet fra adoptanterne, når et
barn, der er internationalt adopteret gennem en adoptions-
formidlende organisation, er kommet til Danmark. Formålet
er at sikre en systematisk indsamling af informationer om en
organisations varetagelse af adoptionshjælpsopgaven, her-
under at få viden om eventuel adfærd i barnets oprindelses-
land, der ikke er i overensstemmelse med adoptionsloven og
de vilkår, der er stillet for organisationens virksomhed. Den-
ne informationsindsamling retter sig mod alle adoptionsfor-
løb, hvor formidlingen er sket via en adoptionsformidlende
organisation. Indsamlingen af oplysninger vil også kunne
omfatte andre forhold, som adoptanterne har særlige forud-
sætninger for at viderebringe information til Ankestyrelsen
om. Indsamlingen forudsættes at ske gennem anvendelse af
spørgeskema uden herved at afskære muligheden for at æn-
dre fremgangsmåde, hvis dette på et tidspunkt vurderes me-
re hensigtsmæssigt af hensyn til formålet med bestemmel-
sen. Adoptanterne forudsættes at deltage på frivillig basis,
og besvarelsen af et spørgeskema kan således ikke gennem-
tvinges fra tilsynsmyndighedens side. I det omfang, der er
tale om personoplysninger, vil indsamlingen skulle ske in-
den for rammerne af persondataloven.
Der har ikke tidligere været krav til tilsynsmyndighederne
om denne form for indsamling af oplysninger, heller ikke i
de administrative forskrifter, og der er således tale om en ny
bestemmelse.
Til § 31 h
Adoptionsloven indeholder som nævnt ikke regler om ad-
gang til oplysninger til brug for tilsynet med en formidlende
organisation. Loven indeholder således heller ikke regler om
inddragelse af Adoptionsnævnet i dette arbejde.
Ankestyrelsen kan efter den foreslåede § 31 h, stk. 1, bede
Adoptionsnævnet om udtalelser om konkrete eller generelle
forhold af betydning for tilsynet, herunder bede om bistand i
forbindelse med forberedelse af tilsynsrejser. Ankestyrelsen
kan således også bede nævnet om at foretage konkrete sags-
gennemgange rettet mod børnene psyko-sociale og helbreds-
mæssige forhold. Adoptionsnævnet skal endvidere efter stk.
2, underrette Ankestyrelsen om alle forhold, som efter næv-
nets opfattelse har eller kan have betydning for tilsynet med
en adoptionsformidlende organisation. Der henvises til af-
snit 3.3.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 31 i
Der er tale om en ny bestemmelse, idet reaktionsmulighe-
derne ikke tidligere har været reguleret i loven.
Forslaget til § 31 i, stk. 1, indeholder en regulering af de re-
aktioner, Ankestyrelsen kan anvende, hvis en adoptionsfor-
midlende organisation ikke overholder adoptionsloven, de
forskrifter, der er udstedt efter § 30 c, eller de vilkår, som er
fastsat for organisationens virksomhed. Ankestyrelsen skal i
disse tilfælde give organisationen en advarsel, et pålæg eller
ændre de vilkår, som er fastsat for organisationens virksom-
hed. I det omfang der er tale om væsentlig eller gentagen til-
sidesættelse af loven, de udstedte forskrifter eller de fastsat-
te vilkår, kan ministeren efter § 31 i, stk. 2, tilbagekalde or-
ganisationens tilladelse efter § 30, stk. 1, til at yde adopti-
onshjælp.
Anvendelsen af en reaktion skal altid være proportional i
forhold til organisationens handling, ligesom den skal være
egnet til at opnå den ønskede ændring. Det er ikke muligt at
angive præcis, hvilke handlinger der kan begrunde en be-
stemt reaktion. Rækkefølgen af reaktionsmuligheder er ud-
tryk for reaktionens karakter, sådan at en advarsel må anses
for den mildeste reaktion, mens en tilbagekaldelse af tilla-
delse er den stærkeste reaktioner. Som et eksempel på an-
vendelse af reaktionen advarsel kan nævnes gentagne tilsi-
desættelser af fastlagte procedurer. Afhængig af hvilke pro-
cedurer, der er tale om, kan det også være relevant at give
organisationen et pålæg. Valget af reaktion vil således til
enhver tid afhænge af den konkrete situation. Tilbagekaldel-
se af en akkreditering vil i udgangspunktet forudsætte, at det
på baggrund af misligholdelsens karakter må vurderes, at
der ikke længere er et forsvarligt grundlag for organisatio-
nens fortsatte virksomhed.
Forvaltningslovens regler finder anvendelse ved Ankestyrel-
sens behandling af en sag om reaktioner i forbindelse med
tilsynet, herunder forvaltningslovens regler om partshøring
og begrundelse for en afgørelse, ligesom almindelige for-
valtningsretlige grundsætninger om bl.a. tilbagekaldelse og-
så finder anvendelse.
Til § 31 j
Endelig foreslås det at indsætte en bemyndigelsesbestem-
melse i § 31 j, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere
regler om tilsynet med adoptionsformidlende organisationer.
Denne hjemmel skal blandt andet udnyttes til nærmere at
fastlægge, hvordan tilsynet udøves, herunder anvendelsen af
spørgeskemaer til adoptanter, jf. § 31 g, og anvendelsen af
ekstern kompetence i forbindelse med det økonomiske til-
syn, jf. § 31 e, ligesom der vil blive fastsat nærmere krav til
revisionen af en organisations revision af årsregnskaber.
31
Endvidere vil der blive opstillet krav for så vidt angår orga-
nisationernes pligt til at underrette Ankestyrelsen og udfor-
me periodiske redegørelser, jf. § 31 f.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder loven i kraft den 1.
oktober 2015. Der er herved taget hensyn til, at de lovæn-
dringer, der følger af loven, medfører behov for udstedelse
af administrative forskrifter, der skal være klar på ikrafttræ-
delsestidspunktet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at de lovændringer,
der følger af loven, også finder anvendelse på verserende
adoptionssager samt de adoptionsforløb, der er igangværen-
de ved lovens ikrafttræden. Dette betyder bl.a., at der i alle
adoptionsafgørelser, der træffes efter lovens ikrafttrædelse,
skal henvises til barnets bedste og ikke til barnets tarv, eller
om adoptionen er til gavn for barnet. Der henvises til forsla-
gets § 1, nr. 1 og 4, og bemærkningerne til disse bestemmel-
ser, hvoraf det fremgår, at der ikke herved er tilsigtet nogen
realitetsændring.
Med hensyn til de sager om anvisning af et barn til adoption,
som en adoptionsformidlende organisation ikke har færdig-
behandlet ved lovens ikrafttræden, foreslås det i stk. 2, at
disse sager færdigbehandles af den pågældende organisati-
on. Sagerne færdigbehandles efter lovforslagets bestemmel-
ser om anvisning af børn til adoption, jf. adoptionslovens §
31 a (lovforslagets § 1, nr. 9). Dette vil skulle tilrettelægges
på en sådan måde, at de kommende adoptanter i disse sager
ikke fratages den mulighed for at klage over en organisati-
ons lægefaglige vurdering af sagen, som findes i dag.
I stk. 3 foreslås det, at Ankestyrelsen skal kunne undtage en
adoptant fra kravet i § 25 d, stk. 1, i adoptionsloven (lovfor-
slagets § 1, nr. 6) om at skulle modtage adoptionsrådgivning
umiddelbart før, at det barn, som skal adopteres, tager op-
hold hos adoptanten i Danmark. Denne undtagelse er møntet
på situationer, hvor barnet kommer til Danmark kort tid ef-
ter lovens ikrafttræden, og hvor det ikke er praktisk muligt -
eller hvor det er meget besværligt – at gennemføre rådgiv-
ning inden adoptanten tager afsted for at hente adoptivbar-
net.
Videre foreslås det i stk. 4, at kravet i § 25 d, stk. 1, om, at
en adoptant skal modtage adoptionsrådgivning efter, at det
barn, som skal adopteres, har taget ophold hos adoptanten i
Danmark, ikke gælder, når barnet har taget ophold hos
adoptanten i Danmark før den 1. juli 2015. Der er ved fast-
sættelse af denne skæringsdato taget hensyn til, at barnet i
disse tilfælde vil have været i sin nye familie i mindst 3 må-
neder, når loven træder i kraft. Hvis sådanne adoptanter øn-
sker rådgivning, kan de anmode om det efter den foreslåede
bestemmelse i § 25 d, stk. 2.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 5 er en tilladelse gi-
vet efter den hidtil gældende regel i § 30 i adoptionsloven til
at yde adoptionshjælp vedrørende børn, der ikke har bopæl i
Danmark, fortsat gældende efter lovens ikrafttræden. Dette
indebærer, at den tilladelse til at yde adoptionshjælp, som
Danish International Adoption fik den 29. januar 2015, fort-
sat er gældende efter den 1. oktober 2015. Tilladelsen udlø-
ber den 31. juli 2016. Danish International Adoption kan
derfor kun yde adoptionshjælp efter dette tidspunkt, hvis
den inden da har fået en ny tilladelse efter den foreslåede
nye regel i § 30 i adoptionsloven (forslagets § 1, nr. 8).
Til § 3
Bestemmelsen i § 3 vedrører lovens territoriale anvendelses-
område. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, men at den ved kongelig anordning helt eller
delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Adoptionsloven er sat i kraft for Grønland, jf. senest konge-
lig anordning nr. 410 af 21. april 2010, og den er sat i kraft
for Færøerne ved kongelig anordning nr. 1169 af 25. no-
vember 2006, som ændret ved kongelig anordning nr. 398 af
20. april 2010.
I forhold til både Grønland og Færøerne er tilsynet med
adoptionsformidlende organisationers virksomhed efter hen-
holdsvis bekendtgørelse nr. 457 af 28. april 2010 for Grøn-
land om godkendelse som adoptanter og bekendtgørelse nr.
288 af 26. marts 2007 med senere ændringer for Færøerne
om godkendelse som adoptant delt mellem ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Ankestyrel-
sen, Familieretsafdelingen) og Adoptionsnævnet på samme
måde som efter de gældende danske regler. Der henvises til
de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.1.
Det fremgår således af § 36, stk. 2, i anordningen for Grøn-
land, at ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold fører tilsyn med de adoptionsformidlende orga-
nisationer, og at ministeren kan bemyndige Adoptionsnæv-
net til at føre tilsyn med organisationerne, jf. § 36, stk. 3. Ef-
ter § 35 i bekendtgørelse nr. 457 af 28. april 2010 for Grøn-
land om godkendelse som adoptant fører Ankestyrelsen, Fa-
milieretsafdelingen, tilsyn med de formidlende organisatio-
ner, dog sådan at Adoptionsnævnet fører tilsyn med de for-
midlende organisationers virksomhed i udlandet og med de
formidlende organisationers behandling af matchningsfor-
slag. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, og nævnet be-
handler klager over de formidlende organisationer inden for
styrelsens og nævnets tilsynsområde.
Det følger videre af § 17 i bekendtgørelsen, at den formid-
lende organisation foretager en vurdering af, om et barn, der
er bragt i forslag til en adoptionsansøger, må anses for at lig-
ge inden for ansøgerens godkendelse. I de tilfælde, hvor et
barn utvivlsomt er inden for ansøgerens godkendelse, beder
organisationen den pågældende ansøger om at tilkendegive,
hvorvidt vedkommende er indforstået med at adoptere bar-
net, jf. § 18. Hvis adoptionsansøgeren accepterer forslaget,
udsteder organisationen en erklæring efter Haagerkonven-
tionens artikel 17 c, jf. § 23, stk. 1.
32
I tilfælde, hvor et barn falder uden for adoptionsansøgerens
godkendelse, eller der er tvivl om, hvorvidt barnet er inden
for godkendelsen, behandles sagen af Rigsombudsmanden,
jf. §§ 19 og 21. I tilfælde af tvivl afgiver adoptionssamrådet
en udtalelse om, hvorvidt barnet er omfattet af godkendel-
sen. I det omfang en godkendelse ønskes udvidet, fordi et
barn er uden for godkendelsen, afgiver adoptionssamrådet
en udtalelse til brug for Rigsombudsmandens stillingtagen
til denne ansøgning, jf. også §§ 19 og 21. Rigsombudsman-
den afgiver erklæring efter artikel § 17 c i de sager, som
Rigsombudsmanden har behandlet, jf. § 23, stk. 2.
I forhold til Færøerne fremgår det af § 27 d, stk. 2, i anord-
ningen for Færøerne, at ministeren for børn, ligestilling, in-
tegration og sociale forhold fører tilsyn med de adoptions-
formidlende organisationer, og at ministeren kan bemyndige
Adoptionsnævnet til at føre tilsyn med organisationerne, jf.
§ 27 d, stk. 3. Det fremgår videre af § 29 i bekendtgørelse
nr. 288 af 26. marts 2007 med senere ændringer for Færøer-
ne om godkendelse som adoptant, at Ankestyrelsen, Fami-
lieretsafdelingen, fører tilsyn med de formidlende organisa-
tioner, dog sådan at Adoptionsnævnet fører tilsyn med de
formidlende organisationers virksomhed i udlandet og med
de formidlende organisationers behandling af matchnings-
forslag. Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, og nævnet
behandler klager over de formidlende organisationer inden
for styrelsens og nævnets tilsynsområde.
Kompetencen til at godkende matchningsforslag og udstede
erklæring efter konventionens artikel 17 c er som nævnt pla-
ceret på samme måde som i Grønland. Den formidlende or-
ganisation foretager efter § 15 i bekendtgørelsen om god-
kendelse som adoptant en vurdering af, om et barn, der brin-
ges i forslag, er inden for adoptionsansøgerens godkendelse.
Det følger videre af §§ 16 og 21, at den formidlende organi-
sation godkender matchningsforslag og udsteder erklæring,
når barnet utvivlsomt er inden for ansøgerens godkendelse,
mens kompetencen efter §§ 17, 19 og 21 er hos Rigsom-
budsmanden i tilfælde, hvor et barn er uden for adoptionsan-
søgerens tilladelse, eller der er tvivl herom. Adoptionssam-
rådet afgiver udtalelse til brug for Rigsombudsmandens stil-
lingtagen.
Som nævnt foreslås det, at loven ikke gælder for Færøerne
og Grønland. Dette gælder også forslagets § 1, nr. 9,
(§ 31 b), hvorefter tilsynet med de adoptionsformidlende or-
ganisationer samles hos Ankestyrelsen. Uanset dette, vil det
være Ankestyrelsen, der efter adoptionsloven som gældende
for Danmark fører det generelle tilsyn med de adoptionsfor-
midlende organisationer, navnlig tilsynet med organisatio-
nernes samarbejde med udlandet samt organisatoriske og
økonomiske forhold. Dette skyldes, at overholdelse af krav
vedrørende disse og lignende forhold er grundlæggende for-
udsætninger for en akkreditering som adoptionsformidlende
organisationer, og at eksempelvis samarbejdet med udlandet
og den måde, organisationen har tilrettelagt sin virksomhed
på, organisatorisk set, er den samme, uanset om der formid-
les børn til Danmark, Færøerne eller Grønland. Tilsynsbe-
stemmelserne i lovgivningen for Færøerne eller Grønland
vil herefter skulle forstås sådan, at ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold reelt kun fører tilsyn
med organisationernes behandling af konkrete sager på Fæ-
røerne eller i Grønland.
Ikraftsættelse for Færøerne og Grønland af de ændringer af
adoptionsloven, som dette lovforslag indeholder, vil blive
drøftet med de færøske og grønlandske myndigheder. Det er
således fra færøsk og grønlandsk side tilkendegivet, at de
foreslåede ændringer bør sættes i kraft på Færøerne og i
Grønland med den nødvendige tilpasning.
Efter forslagets § 1, nr. 9 (§ 31 a) skal Ankestyrelsen frem-
over godkende de matchningsforslag, som de adoptionsfor-
midlende organisationer i dag godkender. Den gældende
ordning i henholdsvis Grønland og på Færøerne for godken-
delse af matchningsforslag svarer til den gældende ordning i
Danmark, der er beskrevet i afsnit 3.2.1.1. En ændring af
ordningen på Færøerne og i Grønland, sådan at en adopti-
onsformidlende organisation ikke kan godkende match-
ningsforslag til adoptanter på Færøerne eller i Grønland, kan
– efter drøftelse med de grønlandske og færøske myndighe-
der - ske administrativt ved ændring af godkendelsesbe-
kendtgørelserne for Færøerne og Grønland.
Endelig kan godkendelsesrammen for færøske og grønland-
ske adoptanter ligeledes efter drøftelse med de grønlandske
og færøske myndigheder kunne bringes i overensstemmelse
med den foreslåede ordning i Danmark, jf. afsnit 3.2.3. i de
almindelige bemærkninger. Dette vil ligeledes kunne ske ad-
ministrativt. ved ændring af godkendelsesbekendtgørelserne
for Færøerne og Grønland.
33
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 7. ok-
tober 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1525 af 27. decem-
ber 2014, foretages følgende ændringer:
§ 2. Adoption må kun bevilges, når den efter foretagen un-
dersøgelse kan antages at være til gavn for den, som ønskes
adopteret, og denne enten ønskes opfostret hos adoptanten
eller har været opfostret hos denne, eller der foreligger an-
den særlig grund til adoptionen.
1. I § 2 ændres »til gavn« til: »bedst«.
§ 4 a…
Stk. 2. Godkendelse kræves dog ikke ved adoption af æg-
tefælles barn eller adoptivbarn eller efter regler fastsat af mi-
nisteren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i
tilfælde, hvor der består nært slægtskab eller andet særligt
tilknytningsforhold mellem adoptanten og adoptivbarnet el-
ler dettes forældre.
§ 5 a. En ægtefælle kan adoptere den anden ægtefælles
barn eller adoptivbarn (stedbarnsadoption).
Stk. 2. Stedbarnsadoption kan endvidere ske af en tidligere
ægtefælles barn eller adoptivbarn. Er ægteskabet ophørt ved
skilsmisse eller omstødelse, kan stedbarnsadoption kun ske,
hvis den, der ønskes adopteret, er myndig.
2. I § 4 a, stk. 2, og § 5, a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., udgår »eller adoptivbarn«.
§ 9. Tilbagekaldes et i overensstemmelse med § 8 meddelt
samtykke, kan adoptionsbevilling dog meddeles, såfremt til-
bagekaldelsen under særlig hensyntagen til barnets tarv ikke
er rimeligt begrundet.
Stk. 2...
3. I § 9, stk. 1, ændres »tarv« til: »bedste«.
§ 25. Ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold kan fastsætte regler om behandling af sager efter
denne lov, herunder
1) om godkendelse som adoptant,
2) om adoptionssagers behandling, herunder om indholdet af
ansøgninger om adoption m.v.,
3) om afgivelse af samtykke til adoption, jf. §§ 6 og 8, og
4) om behandlingen af sager om adoption uden samtykke, jf.
§ 9.
4. I § 25, nr. 3, udgår »og«, og i § 25, nr. 4, ændres »jf. § 9.«
til: »jf. § 9, og«.
5. I § 25 indsættes som nr. 5:
»5) om behandlingen af sager om godkendelse af, at et
adoptionsforløb fortsætter.«
6. Efter § 25 c indsættes:
Ȥ 25 d. Ved en adoption, der er omfattet af kravet om, at
ansøgeren skal godkendes som adoptant, jf. § 4 a, skal adop-
tanten modtage adoptionsrådgivning umiddelbart før og ef-
ter, at det barn, som skal adopteres, tager ophold hos adop-
34
tanten i Danmark. Dette gælder dog ikke, hvis adoptanten af
hensyn til barnet ikke har mulighed for at modtage rådgiv-
ningen.
Stk. 2. En adoptant, der er omfattet af stk. 1, og som har
bopæl i Danmark, kan anmode om yderligere adoptionsråd-
givning i forbindelse med adoptionen.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler om følgende:
1) Hvordan rådgivningen efter stk. 1 og 2 skal
tilrettelægges.
2) I hvilke situationer adoptanten, jf. stk. 1, 2. pkt.,
ikke skal modtage rådgivning.
3) Betaling for rådgivning efter stk. 2.«
7. Overskriften til kapitel 5 affattes således:
»Kapitel 5
International adoptionshjælp«
§ 30. Social- og integrationsministeren kan give en eller
flere private organisationer tilladelse til at yde adoptions-
hjælp vedrørende børn, som ikke har dansk statsborgerskab.
Stk. 2. Social- og integrationsministeren fastsætter nærme-
re regler og vilkår om adoptionshjælp efter stk. 1 og fører
tilsyn med virksomheden.
Stk. 3. Social- og integrationsministeren kan bemyndige
Adoptionsnævnet til at føre tilsyn med de organisationer, der
har fået tilladelse efter stk. 1.
Stk. 4. Social- og integrationsministeren kan fastsætte reg-
ler, hvorefter personer, der ønsker at adoptere, pålægges at
søge bistand hos en organisation, der har tilladelse efter stk.
1.
8. § 30 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 30. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan give en privat organisation tilladelse til at
yde adoptionshjælp vedrørende børn, som ikke har bopæl i
Danmark, når organisationen opfylder betingelserne i §§ 30
a og 30 b samt i de forskrifter, der er fastsat i medfør af § 30
c (adoptionsformidlende organisation).
Stk. 2. En tilladelse til at virke som adoptionsformidlende
organisation efter stk. 1 gives for en bestemt periode.
§ 30 a. Adoptionshjælp som nævnt i § 30, stk. 1, skal være
bestemt af hensynet til barnets bedste og være etisk og fag-
ligt forsvarlig i overensstemmelse med denne lov og de vil-
kår, der er fastsat for den adoptionsformidlende organisati-
on.
Stk. 2. En adoptionsformidlende organisation skal varetage
sine økonomiske forhold på en forsvarlig måde. Organisatio-
nen må ikke opnå utilbørlig økonomisk eller anden vinding i
forbindelse med adoptionshjælpen og må ikke modtage be-
taling, der står i misforhold til det udførte arbejde.
Stk. 3. En adoptionsformidlende organisation skal råde
over juridiske, økonomiske og børnefaglige kompetencer af
betydning for adoptionshjælpen og over medarbejdere med
indsigt i og erfaring med international adoptionshjælp.
§ 30 b. En adoptionsformidlende organisation må alene
udføre hjælpearbejde med tilknytning til adoptionshjælp.
§ 30 c. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler om en adoptions-
formidlende organisations virksomhed.
§ 30 d. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold bestemmer i hvilke lande, en adoptionsformid-
lende organisation kan tillades at yde adoptionshjælp.
Stk. 2. Ankestyrelsen bestemmer, med hvilke udenlandske
myndigheder, organisationer m.v., en adoptionsformidlende
organisation kan tillades at samarbejde om adoptionshjælp.
En tilladelse efter 1. pkt., gives for en bestemt periode, med-
mindre det i forhold til bestemte myndigheder, organisatio-
ner m.v. er unødvendigt.
35
§ 30 e. En godkendt adoptionsansøger skal være tilmeldt
en organisation, der har tilladelse efter § 30, for at adoptere
et barn, der ikke har bopæl i Danmark.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte nærmere regler herfor og om mu-
ligheden for at fravige stk. 1, når en godkendt adoptionsan-
søger har et særligt forhåndskendskab til barnet eller barnets
pårørende, eller når der i øvrigt foreligger særlige omstæn-
digheder.«
9. Efter § 31 indsættes før overskriften før § 32:
»§ 31 a. Når et barn er anvist til en adoptant med henblik
på adoption, tager Ankestyrelsen snarest stilling til, om
adoptionsforløbet kan fortsætte.
Stk. 2. Er det anviste barn ikke omfattet af ansøgerens
godkendelse som adoptant, eller er der tvivl om dette, fore-
tages vurderingen efter stk. 1 af adoptionssamrådet..
§ 31 b. Ankestyrelsen fører tilsyn med, at en adoptionsfor-
midlende organisation overholder denne lov, de forskrifter,
der er udstedt efter § 30 c, og de vilkår, som er fastsat for
organisationens virksomhed.
Stk. 2. Ankestyrelsen offentliggør årligt en beretning om
styrelsens tilsynsvirksomhed.
§ 31 c. Til brug for tilsynet efter § 31 b skal Ankestyrelsen
efter anmodning have udleveret enhver oplysning fra en
adoptionsformidlende organisation om organisationens for-
hold af betydning for tilsynet.
Stk. 2. Ankestyrelsen kan til brug for tilsynet pålægge en
adoptionsformidlende organisation:
1) At redegøre for organisationens forhold.
2) At redegøre for organisationens samarbejde med
udenlandske myndigheder, organisationer m.v.
3) At fremsende konkrete sager om
adoptionshjælp.
4) At tilvejebringe materiale til belysning af
lovgivning og praksis vedrørende adoption i lande,
hvor organisationen yder adoptionshjælp.
5) At tilvejebringe oplysninger til brug for
undersøgelser og sagsgennemgange af betydning
for tilsynet.
§ 31 d. Ankestyrelsen foretager uanmeldte tilsynsbesøg
hos en adoptionsformidlende organisation, når det er rele-
vant og mindst en gang årligt.
Stk. 2. Ankestyrelsen gennemgår udvalgte sager, som en
organisation har behandlet, når det er relevant og mindst en
gang årligt.
Stk. 3. Ankestyrelsen foretager tilsynsbesøg hos organisa-
tionen i udlandet i relevant omfang.
§ 31 e. Ankestyrelsen fører løbende økonomisk tilsyn med
en adoptionsformidlende organisation gennem opfølgning
på organisationens økonomiske forhold mindst to gange år-
ligt.
36
§ 31 f. En adoptionsformidlende organisation skal under-
rette Ankestyrelsen om alle organisatoriske ændringer, alle
ændringer i relation til adoption fra de lande, hvorfra organi-
sationen formidler børn til adoption, og alle ændringer i rela-
tion til organisationens samarbejdsparter, jf. § 30 d. Det gæl-
der dog ikke, når ændringerne er uvæsentlige.
Stk. 2. En adoptionsformidlende organisation skal udarbej-
de periodiske redegørelser om formidlingssituationen og or-
ganisationens samarbejdsparter i lande, hvor organisationen
yder adoptionshjælp, jf. § 30 d.
§ 31 g. Ankestyrelsen indsamler information om et adopti-
onsforløb fra adoptanten, når adoptionsforløbet er gennem-
ført, og adoptionshjælpen er ydet af en adoptionsformidlen-
de organisation.
§ 31 h. Ankestyrelsen kan anmode Adoptionsnævnet om
udtalelser om konkrete eller generelle forhold af betydning
for tilsynet med en adoptionsformidlende organisation.
Stk. 2. Adoptionsnævnet skal underrette Ankestyrelsen om
alle forhold, som efter nævnets vurdering har eller kan have
betydning for tilsynet med en adoptionsformidlende organi-
sation.
§ 31 i. Overholder en adoptionsformidlende organisation
ikke denne lov, de forskrifter, der er udstedt efter § 30 c, el-
ler de vilkår, som er fastsat for organisationens virksomhed,
skal Ankestyrelsen give organisationen en advarsel, et pålæg
eller ændre de vilkår, som er fastsat for organisationens virk-
somhed.
Stk. 2. Ved væsentlig eller gentagen tilsidesættelse af den-
ne lov, de forskrifter, der er udstedt efter § 30 c, eller de vil-
kår, som er fastsat for en organisations virksomhed, kan mi-
nisteren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
tilbagekalde organisationens tilladelse efter § 30, stk. 1.
§ 31 j. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte regler om tilsyn med en adopti-
onsformidlende organisation.
Kapitel 5 a
Døgnpleje, surrogatmoderskab og straf«
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2. En adoptionsformidlende organisation færdigbe-
handler de sager om anvisning af et barn til adoption, som
den ved lovens ikrafttræden ikke har færdigbehandlet. Sag-
erne færdigbehandles efter reglerne i adoptionslovens § 31
a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan undtage en adoptant fra kravet i
adoptionslovens § 25 d, stk. 1, om at skulle modtage adopti-
onsrådgivning umiddelbart før, at det barn, som skal adopte-
res, tager ophold hos adoptanten i Danmark, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 6,
Stk. 4. Kravet i adoptionslovens § 25 d, stk. 1, om, at en
adoptant skal modtage adoptionsrådgivning efter, at det
barn, som skal adopteres, tager ophold hos adoptanten i
37
Danmark, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, gælder, når
barnet har taget ophold hos adoptanten i Danmark efter den
30. juni 2015.
Stk. 5. Tilladelse givet efter den hidtil gældende regel i
§ 30 i adoptionsloven til at yde adoptionshjælp vedrørende
børn, der ikke har bopæl i Danmark, er fortsat gældende ef-
ter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
38