Svar på spm. nr. S 1006: Vil ministeren over for de øvrige nordiske lande rejse krav om regulering af deres betaling for brug af uddannelser i andre nordiske lande, således at afregningen for nordiske studerende på især de dyre uddannelser (medicin og tekniske og naturvidenskabelige uddannelser) kommer betydeligt nærmere den faktiske udgift?

Ministeren
Side 1/2
15. april 2015
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 15/009116-05
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Medlem af Folketinget Bertel Haarder (V) har den 7. april 2015 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1006 til uddannelses- og forskningsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål S 1006:
Vil ministeren over for de øvrige nordiske lande rejse krav om regulering af deres
betaling for brug af uddannelser i andre nordiske lande, således at afregningen for
nordiske studerende på især de dyre uddannelser (medicin og tekniske og naturvi-
denskabelige uddannelser) kommer betydeligt nærmere den faktiske udgift?
Svar:
Aftalen om delvis godtgørelse for nordiske studerende i andre nordiske lande ind-
går som et element i den nordiske overenskomst for adgang vil videregående ud-
dannelser.
Der pågår p.t. et forhandlingsforløb i regi af Nordisk Ministerråd omkring viderefø-
relsen af den nordiske overenskomst for adgang til videregående uddannelser, da
den nuværende overenskomst gælder til udgangen af 2015. Her skal det både sik-
res, at der fortsat vil eksistere en aftale fremover, men også vurderes om overens-
komsten, som kun har gennemgået mindre justeringer siden dens indførelse 1996,
fortsat er tidssvarende. Blandt andet vil den skulle ses i sammenhæng med andre
fælles nordiske aftaler på uddannelsesområdet og mulighederne for at samle disse i
en samlet aftale skal drøftes.
Målet er at sikre en aftale, der på bedst mulig vis fortsat sikrer grundlaget for en
velfungerende og balanceret nordisk studentermobilitet i årene fremover, da denne
er af stor værdi, som spørgeren også selv fremhæver.
Det er for nuværende dog ikke muligt at gå dybere ind i denne proces, men regerin-
gen arbejder selvsagt for den bedst mulige aftale for Danmark.
Det skal dog hertil bemærkes, at der er tale om en frivillig aftale, og at en indgåelse
derfor beror på, at alle lande kan acceptere indholdet af aftalen. Aftalen omhandler
godtgørelsen mellem både Danmark, Finland, Norge og Sverige. Der skal således
ikke blot tages højde for mobilitet til og fra Danmark, men også mobiliteten i mel-
lem de øvrige nordiske lande.
2014-15
S 1006 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Såfremt der ikke skulle kunne opnås enighed om en fælles nordisk aftale, ville der
fortsat være lige adgang til hele videregående uddannelser for nordiske studerende
grundet EU-retten. Der ville blot ikke være nogen godtgørelse landene imellem.
Aftalens indgåelse kræver således, at der kan findes et kompromis, som samtlige de
nordiske lande kan acceptere, og derfor kan Danmark ikke stille ultimative krav.
Jeg vil dog ikke undlade at bemærke, at denne regering faktisk allerede én gang har
fået øget udligningsbeløbet. Det skete i forbindelse med det seneste forhandlings-
forløb i 2012, og samtidig fik vi fra dansk side tilføjet en formulering, der sikrer, at
godtgørelsen fremover reguleres med udviklingen i det danske forbrugerprisindeks.
Det var første gang siden aftalens indførelse i 1996, at en dansk regering har været i
stand til at få ændret i størrelsen på godtgørelsen.
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen