Betænkning afgivet den 7. april 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    L139.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L139/bilag/10/1518602.pdf

    Betænkning afgivet af By- og Boligudvalget den 7. april 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om friplejeboliger, lov om almene boliger
    m.v., lov om social service og lov om individuel boligstøtte
    (Fri adgang til plejeboligmarkedet, ophævelse af krav om genudbud, ændring af afregningssystemet, pantsætningsforbud,
    forenkling af friplejeboligordningen m.v.)
    [af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen)]
    1. Ændringsforslag
    Der er stillet 15 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk
    Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
    slag nr. 1. Ministeren for by, bolig og landdistrikter har stil-
    let ændringsforslag nr. 2-15.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 18. februar 2015 og var til
    1. behandling den 26. februar 2015. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i By- og Boligudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og ministeren for by, bolig og landdistrikter
    sendte den 1. december 2014 dette udkast til udvalget, jf.
    BYB alm. del – bilag 22. Den 18. februar 2015 sendte mini-
    steren for by, bolig og landdistrikter de indkomne hørings-
    svar og et notat herom til udvalget.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    en skriftlig henvendelse fra Lars Andersen, bygherrerådgi-
    ver.
    Ministeren for by, bolig og landdistrikter har over for ud-
    valget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 33 spørgsmål til ministeren for by,
    bolig og landdistrikter til skriftlig besvarelse, som denne har
    besvaret.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede æn-
    dringsforslag.
    Venstre og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
    udvalget er bekymrede for, om et loft over statsgaranti for
    lån til etablering af friplejeboliger vil begrænse adgangen til
    disse lån uhensigtsmæssigt. Et sådant loft kan fungere som
    en barriere for etableringen af nye friplejeboliger. Særlig
    frygter partierne, at det kan blive et problem i yderområder-
    ne og i situationer, hvor etablering af en friplejebolig sker på
    foranledning af en gruppe mennesker med et særligt vær-
    disæt, men uden en stærk pengetank som base. Derfor øn-
    sker V og KF, at området skal følges tæt. V og KF indstiller
    dog det samlede lovforslag til vedtagelse, da det er en gavn-
    lig liberalisering af friplejeboligområdet. Partierne stemmer
    nej til ændringsforslag nr. 1 om, at kommuner kan leje byg-
    ninger ud. Det er efter partiernes opfattelse ikke hensigts-
    mæssigt, at kommuner skal til at drive udlejningsvirksom-
    hed. I stedet bør kommunen enten sælge bygningen til fri-
    plejeboligerne selv, ellers må kommunen sælge bygningerne
    til en privat udlejer, der kan tage sig af den videre drift og
    udlejning af ejendommen til friplejeboliger.
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bakker
    op om forslaget, men finder det afgørende, at ministerens
    vurdering af, at antallet af friplejeboliger ikke stiger med
    ændringerne, holder stik. Det er derfor afgørende, at mini-
    steriets årlige orienteringer om udviklingen i antallet af fri-
    plejeboliger følges og der tages passende initiativer, hvis ud-
    viklingen går anderledes end ventet.
    Et mindretal i udvalget (DF og LA) indstiller lovforslaget
    til vedtagelse med det af DF stillede ændringsforslag. Min-
    Til lovforslag nr. L 139 Folketinget 2014-15
    AX017343
    By- og Boligudvalget 2014-15
    L 139 Bilag 10
    Offentligt
    dretallet stemmer for de af ministeren stillede ændringsfor-
    slag.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
    partiet var positive over for, at friplejeloven blev stemt igen-
    nem den 25. januar 2007. I januar 2012 kom Rambøll med
    en evaluering af friplejeboliger, der viste, at det på tværs af
    eksisterende og potentielle leverandører samt kommuner
    blev fremhævet, at lovgivningen tolkningsmæssigt er svær.
    Det gennemgående budskab var, at loven forståelsesmæssigt
    er så kompleks, at den i sig selv udgør en barriere for friple-
    jeboligordningens udbredelse.
    Hensigten med friplejeboligloven var, at ældre og men-
    nesker med handicap frit skulle kunne vælge, hvor de ville
    bo, og om det skulle være offentligt eller privat. DF ønsker
    en bred vifte af tilbud til vores ældre og mennesker med
    handicap. Det ideelle er, at en plejekrævende borger frit kan
    vælge, hvis personen ønsker et særligt plejecenter eller bo-
    fællesskab.
    Hidtil er afregningen sket efter et takstsystem. Kommu-
    nerne har ikke været begejstrede, da de mener, at friplejebo-
    liger har en bedre økonomi end de kommunale plejehjem og
    institutioner. DF har erfaret, at den nuværende afregnings-
    model udgør et problem, da den er for unuanceret og ikke i
    tilstrækkelig grad tager hensyn til den generelle omkost-
    ningsudvikling i kommunerne.
    DF finder det rimeligt, at leverandører af friplejeboliger
    får den samme pris som den kommunale leverandør af til-
    svarende boliger. Der skal være lige vilkår. Dansk Folkepar-
    ti havde gerne set, at ministeren havde undersøgt mulighe-
    derne for at få sundhedsydelser med i dette lovforslag, så
    man eventuelt kunne bruge friplejeboligloven til flere ho-
    spicepladser, men dette vil ministeren ikke, jf. svar på
    spørgsmål 6.
    DF har stillet et ændringsforslag, så kommunerne, der
    f.eks. ikke kan sælge tomme bygninger, herunder tomme
    nedlagte plejehjem, kan leje dem ud f.eks. til fri plejeboli-
    ger. Dette vil blandt andet gavne yderområder, hvor flere
    bygninger står tomme, og hvor det ofte er svært at få et real-
    kreditlån. DF ville gerne have forbedret lovforslaget med
    dette ændringsforslag, men der har ikke været opbakning fra
    regeringens side. Lovforslaget indeholder nogle forbedrin-
    ger, og derfor stemmer DF for lovforslaget.
    Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for
    de af ministeren stillede ændringsforslag.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at lo-
    ven vil føre til en yderligere udhuling af den grundlæggende
    offentlige opgave om at sikre ældre og personer med pleje-
    behov lige adgang til ordentlig pleje. Det er partiets opfattel-
    se, at lovforslaget trods et nyt system til at reducere overbe-
    talingen af friplejeboligerne udvider privates mulighed for at
    bruge offentlige kroner på private plejeboliger. Lovforslaget
    gør efter EL's mening ikke op med den private plejebolig-
    ejers suveræne anvisningsret, med udfordringen, med at fri-
    plejeboligerne vælger de borgere, der giver mindst belast-
    ning i deres forretning, eller at kommunernes plejeboligka-
    pacitet fortsat vil være svær at styre. Samtidig åbner loven
    markedet yderligere for kommercielle aktører, idet kvote-
    ordningen for ustøttede friplejeboliger ophæves og det
    tvungne 10-årige udbud fjernes. Ligeledes indebærer loven
    efter EL's opfattelse en række tilbageskridt i forhold til den
    nuværende lovgivning, når det kommer til lejernes vilkår.
    Loven tillader således friplejeboligleverandøren at drive sin
    forretning i lejede lokaler, og samtidig vil loven tillade pri-
    vate plejeboligejere at opkræve en leje efter princippet om
    det lejedes værdi i stedet for balanceleje. Dermed gøres der
    op med det ene fundamentale princip i den oprindelige lov-
    givning om, at der ikke må tjenes penge på udlejning af bo-
    ligen, men alene på plejeydelserne. Den nuværende regering
    går dermed videre end den forrige regering, hvad angår mar-
    kedsgørelsen af plejeboliger i Danmark. Enhedslistens med-
    lemmer af udvalget kan på den baggrund ikke støtte det
    samlede lovændringsforslag.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
    rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-
    gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
    get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
    linger eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Til § 1
    Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (LA):
    1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. En kommunalbestyrelse kan træffe beslutning om
    at udleje kommunale bygninger, der ikke længere tjener til
    opfyldelse af det oprindelige formål, til en friplejeboligleve-
    randør.««
    Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
    [Adgang for kommunerne til at udleje ejendomme til friple-
    jeboligleverandører]
    Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af ud-
    valget:
    2) I den under nr. 28 foreslåede affattelse af § 28, stk. 2,
    ændres »givet tilsagn til« til: »godkendt«.
    [Sproglig præcisering]
    3) I den under nr. 37 foreslåede § 36, stk. 2, ændres i 4.
    pkt. »§ 36, stk. 2« til: »2. pkt.«, og i 7. pkt. ændres »4. pkt.
    finder« til: »5. pkt. finder«.
    [Berigtigelse af skrivefejl]
    4) Nr. 44 affattes således:
    »44. I § 46, stk. 1, og stk. 2, 1, pkt., udgår »§ 44 og«.«
    [Konsekvensrettelser som følge af ophævelse af lovens §
    44]
    2
    5) Efter nr. 45 indsættes som nye numre:
    »02. I § 46, stk. 2, 4. pkt., der bliver 3. pkt., udgår »44 hen-
    holdsvis«.
    03. I § 47, stk. 2, udgår »§ 44,«.«
    [Konsekvensrettelser som følge af ophævelse af lovens §
    44]
    6) Efter nr. 54 indsættes som nyt nummer:
    »04. I § 60, stk. 2, ændres »§§ 10 eller 11« til: »§ 10, jf. lov-
    bekendtgørelse nr. 897 af 17. august 2011, eller § 11«.«
    [Tydeliggørelse af reference som følge af ophævelse af lo-
    vens § 10, der fortsat skal finde anvendelse på friplejeboli-
    ger, der allerede er givet støttetilsagn til]
    7) Efter nr. 55 indsættes som nyt nummer:
    »05. I § 63, stk 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§
    10, stk. 1,«: »jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 17. august
    2011,«.«
    [Tydeliggørelse af referencer som følge af ophævelse af lo-
    vens § 10, der fortsat skal finde anvendelse på friplejeboli-
    ger, der allerede er givet støttetilsagn til]
    8) Efter nr. 73 indsættes som nyt nummer:
    »06. I § 74, stk. 4, udgår »efter § 10, stk. 1,«.«
    [Fjernelse af reference]
    9) Efter nr. 78 indsættes som nyt nummer:
    »07. I § 84, stk. 8, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2 og 4-7«
    til: »stk. 2-6«.«
    [Konsekvensrettelse som følge af ophævelse af § 84, stk. 3]
    10) I den under nr. 86 foreslåede § 98 a ændres i stk. 4
    »Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter« til: »ministe-
    ren for by, bolig og landdistrikter«.
    [Berigtigelse af bemyndigelse]
    Til § 2
    11) I det under nr. 1 foreslåede § 27, stk. 7, ændres »Stk.
    5, 1. og 5. pkt.« til: »Stk. 5, 5. pkt.«
    [Berigtigelse af reference]
    12) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 27, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »Stk. 1-3 og 7«
    til: »Stk. 1-3 og 8«.«
    [Konsekvensrettelse som følge af indsættelse af nyt stk. 7]
    Til § 6
    13) I stk. 1 ændres », jf. § 1, nr. 13« til: »som ændret ved
    denne lovs § 1, nr. 13«.
    [Præcisering af reference]
    14) I stk. 7 ændres »§ 1, nr. 61,« til: »§ 1, nr. 62,«, og ef-
    ter »§ 66« indsættes: »i lov om friplejeboliger,«.
    [Berigtigelse af skrivefejl og præcisering af reference]
    15) I stk. 10 indsættes efter »§§ 83 og 87«: »i lov om soci-
    al service,«.
    [Præcisering af reference]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås, at i de tilfælde, hvor kommunen ikke længe-
    re har behov for et plejehjem, en tom bygning eller almene
    plejeboliger, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om
    at udleje de kommunale bygninger til anden aktør, f.eks. til
    aktører, der vil drive friplejeboliger i lokalerne, frem for at
    bygningerne står tomme og usælgelige. Forslaget tager også
    højde for, at det kan være svært at sælge bygninger i yde-
    rområderne samt svært at få bevilget et lån. Her vil kommu-
    nalbestyrelsen med forslaget kunne leje bygningerne ud.
    Til nr. 2
    Der foreslås en sproglig præcisering med henblik på at
    sikre, at det i givet fald ikke kun er støttede friplejeboliger,
    der tælles med ved opgørelsen af, i hvilken kommune der er
    etableret det laveste antal friplejeboliger pr. indbygger.
    Samtidig indebærer ændringen, at det tydeliggøres, at det ik-
    ke blot er allerede etablerede friplejeboliger, der tæller med,
    men tillige friplejeboliger under etablering, når der er sket
    godkendelse af det pågældende projekt.
    Til nr. 3
    Der er tale om en berigtigelse af skrivefejl.
    Til nr. 4 og 5
    Som følge af, at lovens § 44 ophæves, foretages der kon-
    sekvensændringer i de relevante bestemmelser.
    Til nr. 6 og 7
    Med lovforslagets § 1, nr. 6, ophæves den gældende lovs
    § 10. Den skal imidlertid i nogle sammenhænge fortsat finde
    anvendelse på friplejeboliger, hvortil der er givet støttetil-
    sagn efter de hidtil gældende regler.
    Med ændringsforslagene tydeliggøres det, at den referen-
    ce til § 10, der findes i de pågældende bestemmelser, er til §
    10 i den ordlyd, der følger af lovbekendtgørelse nr. 897 af
    17. august 2011.
    Til nr. 8
    Referencen i lovens § 74, stk. 4, til § 10, stk. 1, vedrører
    den gældende § 10, der ophæves. Da referencen ikke er nød-
    vendig, foreslås den for enkelhedens skyld ophævet.
    Til nr. 9
    Som følge af, at lovens § 84, stk. 3, ophæves, foretages
    der konsekvensændringer.
    3
    Til nr. 10
    Det foreslås, at bemyndigelsen ændres fra Ministeriet for
    By, Bolig og Landdistrikter til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter.
    Til nr. 11
    Der er tale om en berigtigelse af en reference.
    Til nr. 12
    Som følge af, at der indsættes et nyt stk. 7, foretages der
    konsekvensrettelser.
    Til nr. 13
    Der er tale om en præcisering af rette reference.
    Til nr. 14
    Der er tale om en berigtigelse af skrivefejl samt en præci-
    sering af referencen, så det tydeliggøres, at hjemmelen er i
    lov om friplejeboliger.
    Til nr. 15
    Der er tale om en præcisering af referencen, så det tyde-
    liggøres, at hjemmelen er i lov om social service.
    Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Mette Reissmann (S) fmd. Simon Kollerup (S) Orla Hav (S)
    Thomas Jensen (S) Liv Holm Andersen (RV) Nadeem Farooq (RV) Ida Auken (RV) Eigil Andersen (SF)
    Lisbeth Bech Poulsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Louise Schack Elholm (V)
    Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Preben Bang Henriksen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karen Jespersen (V) nfmd.
    Karsten Lauritzen (V) Fatma Øktem (V) Karina Adsbøl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF)
    Susanne Eilersen (DF) Ole Birk Olesen (LA) Charlotte Dyremose (KF)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    4
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 139
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra ministeren for by, bolig og landdi-
    strikter
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Henvendelse af 13/3-15 fra Lars Andersen
    4 Orientering om Kolding Kommunes henvendelse til Socialstyrelsen
    5 1. udkast til betænkning
    6 Ændringsforslag fra ministeren for by, bolig og landdistrikter
    7 2. udkast til betænkning
    8 3. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 139
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om redegørelse for konsekvenserne af den foreslåede statsgaran-
    ti, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    2 Spm. om, hvilke muligheder der er for, at sundhedsydelser efter sund-
    hedsloven, som ikke er omfattet af loven i dag, eventuelt kan blive
    omfattet, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens
    svar herpå
    3 Spm. om, hvad der med forslaget konkret vil ske i forhold til ændrin-
    gerne i lov om individuel boligstøtte, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    4 Spm. om at redegøre for kommunernes mulighed for at udleje nedlag-
    te eller planlagt nedlagte plejehjem m.v., til ministeren for by, bolig
    og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om at redegøre for, hvordan de ændrede regler for friplejeboliger
    samlet set påvirker kommunernes mulighed for at sikre fortsat anven-
    delse af egnede og kommunalt ejede bygninger som friplejeboliger, til
    ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om, hvorvidt sundhedsydelser kan blive en del af friplejeboliglo-
    ven, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    7 Spm. om, hvorvidt der holdes nøje øje med, at taksterne udregnes kor-
    rekt, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    8 Spm. om de indirekte eller skjulte udgifter, hvis der kræves dokumen-
    tation for beregningen, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og
    ministerens svar herpå
    9 Spm. om kommentar til henvendelsen af 13/3-15 fra Lars Andersen,
    til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    10 Spm. om lovforslagets afsnit om loft over statsgaranti, til ministeren
    for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    5
    11 Spm. om, hvordan han vil sikre, at det fremadrettet vil være muligt at
    oprette en friplejebolig baseret på et særligt værdisæt uden at have en
    stor koncern eller lign. i ryggen, til ministeren for by, bolig og landdi-
    strikter, og ministerens svar herpå
    12 Spm. om at sikre, at der bliver oprettet en ministeriel følgegruppe, til
    ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    13 MFU spm. om, hvilke muligheder lovforslaget giver for, at større kon-
    cerner kan spille med i fremtiden, når friplejehjemsmarkedet gives
    frit, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    14 MFU spm. om, hvordan det sikres, at kvaliteten af rehabiliteringsfor-
    løb ikke forringes, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og mi-
    nisterens svar herpå
    15 MFU spm. om de problemer med tilsyn, som Kolding Kommune be-
    skriver i deres henvendelse til Socialstyrelsen den 22/10-14, til mini-
    steren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    16 MFU spm. om, hvordan lovovervågningen tænkes gennemført frem-
    adrettet efter eventuelle lovændringer, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    17 MFU spm. om, hvordan tilsynet med friplejeboligerne fungerer, til mi-
    nisteren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    18 MFU spm. om, at borgere med f.eks. behandlingsdomme og psykiatri-
    ske diagnoser kan bo i friplejebolig, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    19 MFU spm. om antallet af friplejehjemsboliger m.v., til ministeren for
    by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    20 Spm. om, hvor mange friplejeboliger der har statsgaranti for mere end
    40 pct. af realkreditlånet, til ministeren for by, bolig og landdistrikter,
    og ministerens svar herpå
    21 Spm. om at oplyse udgifter til ydelsesstøtte og indtægter fra refusion
    til friplejeboliger, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og mi-
    nisterens svar herpå
    22 Spm., om der findes overenskomst eller overenskomstlignende vilkår
    for personalet tilknyttet friplejeboliger, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    23 Spm. om reglerne for friplejeboligleverandørers anvisningsret i for-
    hold til de borgere, som er på venteliste til friplejeboligen, til ministe-
    ren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    24 Spm. om, hvor mange personer der var på venteliste til en friplejebo-
    lig, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    25 Spm. om omfanget af solgte tilkøbsydelser i friplejeboliger, til mini-
    steren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    26 Spm. om, hvilke rettigheder beboere i friplejeboliger mister ved at bli-
    ve fremlejetagere i stedet for lejere, til ministeren for by, bolig og
    landdistrikter, og ministerens svar herpå
    6
    27 Spm. om, hvilken leje kommunen skal betale for fortsat at kunne til-
    byde plejevisiterede beboere i friplejeboliger m.v., til ministeren for
    by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    28 Spm., om en kommune, hvor en friplejebolig er beliggende, er forplig-
    tet til at opføre eller omdanne eksisterende ejendomme til plejeboliger
    m.v., til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar
    herpå
    29 Spm., om det bliver muligt for friplejeboligleverandøren at opnå for-
    tjeneste på selve lejemålet, til ministeren for by, bolig og landdistrik-
    ter, og ministerens svar herpå
    30 Spm. om, hvilke muligheder offentligheden, herunder lejerne, har ef-
    ter regeringens ændringsforslag for at få indsigt i driftsøkonomien i
    friplejeboliger, der er undtaget regnskabstilsynet, til ministeren for by,
    bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    31 Spm. om, hvorvidt det er muligt at medtage sundhedsydelser under
    friplejeboligloven, til ministeren for by, bolig og landdistrikter, og mi-
    nisterens svar herpå
    32 Spm. om, hvorfor ministeren ikke finder det hensigtsmæssigt, at kom-
    munerne kan udleje tomme bygninger til en friplejeboligleverandør, til
    ministeren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    33 Spm. om teknisk bistand med at udarbejde ændringsforslag, til mini-
    steren for by, bolig og landdistrikter, og ministerens svar herpå
    7