Redegørelse om rigsfællesskabet 2015

Redegørelse nr. R 15 (14/4 2015) Folketinget 2014-15
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 14/4 15 om rigsfællesskabet 2015.
(Redegørelse nr. R 15).
Statsministeren (Helle Thorning-Schmidt):
1. INDLEDNING
I redegørelsen er hovedvægten lagt på at beskrive problem-
stillinger, der er specifikke for Færøerne og Grønland eller re-
laterer sig til forholdet mellem Danmark og henholdsvis Fær-
øerne og Grønland samt til indsatsområder med interesse for
alle tre parter i rigsfællesskabet. Redegørelsen behandler så-
ledes ikke tilsvarende problemstillinger med fokus kun på
Danmark. Denne prioritering giver efter regeringens opfattel-
se det bedste grundlag for en fokuseret og konstruktiv debat
om en række emner af betydning for parterne i rigsfællesska-
bet.
Udvælgelsen af emner i redegørelsen er også udtryk for en
prioritering i forhold til aktualitet og væsentlighed. Det bety-
der, at der er temaer i samarbejdet mellem parterne i rigsfæl-
lesskabet, som ikke berøres i redegørelsen. Der er samtidig
taget hensyn til, at regeringens redegørelse om det nordiske
samarbejde 2013-2014 (R 2 9/10 2014) og regeringens redegø-
relse om arktisk samarbejde (R 3 9/10 2014) også behandler
emner af betydning for rigsfællesskabet,fx det danske for-
mandskab for Nordisk Ministerråd i 2015 og arbejdet i Ark-
tisk Råd. Redegørelsen om rigsfællesskabet behandler derfor
ikke disse emner nærmere. I redegørelse om rigsfællesskabet
anvendes betegnelsen Naalakkersuisut for Grønlands lands-
styre og Inatsisartut for Grønlands Landsting. Der henvises
til Redegørelse om rigsfællesskabet 2014 (R 12 8/4 2014) for
en kort orientering om selvstyreordningerne, herunder sta-
tens tilskud til Færøerne og Grønland.
Det er hensigten, at Redegørelse om rigsfællesskabet 2015
kan være et væsentligt bidrag til information i forbindelse
med Folketingets debat om rigsfællesskabet.
2. FÆRØERNE
2.1 Færøernes økonomi
Færøernes økonomi har været i fremgang siden 2013, og le-
digheden er lav. Væksten har især været drevet af stigende
eksport af fiskeprodukter. Der har i flere år været underskud
på de offentlige finanser, og der er udsigt til et øget offentligt
udgiftspres de kommende mange år, hvor antallet af ældre
vil stige mærkbart. Det stiller Færøerne i en situation med be-
hov for betydelig konsolidering af de offentlige finanser.
Finanspolitisk holdbarhed
Færøernes Økonomiske Råd har den 6. marts 2015 offentlig-
gjort de første finanspolitiske holdbarhedsberegninger, der er
gennemført for Færøerne. Beregningerne viser, at med den
nuværende finansiering og udgiftsmæssige indretning af det
færøske velfærdssamfund, så vil de offentlige udgifter være
stigende frem mod 2045, mens de offentlige indtægter ikke
vil stige tilsvarende, målt som andel af bruttonationalpro-
duktet (BNP), jf. figur 1.
Den nuværende finanspolitik er således ikke holdbar. Fær-
øernes Økonomiske Råds beregninger viser, at der er behov
for budgetforbedringer på 750 mio. kr. eller 5 pct. af BNP for
at sikre balance mellem indtægter og udgifter på lidt længere
sigt.
Store og systematiske underskud vil føre til meget stor
gældsætning. Det vil næppe blive accepteret af långivere. Det
må i en sådan situation forventes, at der vil blive stillet krav
fra långivere om økonomisk opstramning og reformer, som
kan sikre balance på de offentlige finanser. Beregningerne er
således ikke en prognose.
Figur 1. Offentlige indtægter og udgifter som andel af BNP,
2010-2050. Pct.
Kilde: Færøernes Økonomiske Råd (Búskaparfrágreiðing).
Det er Færøernes Økonomiske Råds vurdering, at der kan
sikres finanspolitisk holdbarhed. Det afhænger dog af poli-
tisk vilje og politiske valg. Der kan ifølge Rådet foretages rati-
onaliseringstiltag inden for den offentlige økonomi. Store og
omfattende reduktioner af de offentlige udgifter kan dog
medføre, at niveauet for offentlige ydelser falder under ni-
veauet i Færøernes nabolande. Det kan samtidig påvirke øko-
nomien i nedadgående retning og øge fraflytningen. Forhø-
jelser af skatter og afgifter kan have samme virkning. Ifølge
Rådet kan den finanspolitiske holdbarhed også forbedres ved
at øge pensionsalderen i forhold til udviklingen i levealderen.
Offentlige finanser
De fremadrettede udfordringer skal ses i lyset af, at der i flere
år har været underskud på landskassens drifts-, anlægs- og
udlånsbudget (DAU-saldo) på trods af gunstige konjunktu-
2
rer. På finansloven for 2015 (FL15) budgetteres der med et un-
derskud på 140 mio. kr. eller knap 1 pct. af BNP. Det er lands-
styrets målsætning, at der skal være overskud på DAU-saldo-
en i 2016, jf. tabel 1.
Tabel 1. Landskassens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU), 2010-2016. Mio. kr.
1 Færøerne bevilligede i 2008 et lån til Island på 300 mio. kr., som blev tilbagebetalt i 2012. Erhvervsfremmefonden (Vinnuframi) blev i 2011
og 2012 nedkapitaliseret med henholdsvis 10 mio. kr. og 3,4 mio. kr. Landskassen havde i 2013 bl.a. en ekstraordinær indtægt på 160 mio.
kr. i forbindelse med nedlæggelsen af Færøernes Landsbank.
Kilde: Landsstyreområdet for finansanliggender (Fíggjarmálaráðið).
Forbedringen af DAU-saldoen siden 2013 skyldes fremgang i
konjunkturerne og er ikke udtryk for strukturelle forbedrin-
ger af økonomien. Det går aktuelt usædvanligt godt for det
pelagiske fiskeri og havbrugene, og de offentlige indtægter er
derfor større end normalt.
FL15 indeholder ikke reformtiltag, men er baseret på, at
den gunstige økonomiske udvikling fortsætter de kommende
år. Den seneste større reform, der er vedtaget på Færøerne, er
indførelse af tvungen pensionsopsparing på 1 pct. af arbejds-
indkomsten fra 1. januar 2014. Frem mod 2028 øges indbeta-
lingen til 15 pct. af arbejdsindkomsten. Der blev i 2012 gen-
nemført en fremrykning af pensionsbeskatningen til indbeta-
lingstidspunktet. Provenuet fra fremrykningen finansierede
en samtidig nedsættelse af indkomstbeskatningen på 265
mio. kr.
De senere års underskud på DAU-saldoen har medført en
stigning i landskassens obligationsgæld fra 17¼ pct. af BNP
ved udgangen af 2008 til 37 pct. af BNP ved udgangen af
2014.
Færøernes økonomi vurderes løbende af et internationalt
kreditvurderingsbureau. Vurderingen har betydning for ren-
teniveauet på landskassens obligationer og dermed for lands-
kassens renteudgifter. Den seneste vurdering blev afsluttet i
oktober 2014, hvor det blev meddelt, at Færøernes nuværen-
de rating (Aa3) fastholdes, men at den kan komme under
pres, hvis det ikke lykkes at få balance på DAU-saldoen i
2016, og yderligere gældsætningbliver nødvendig.
Færøerne har ansvaret for den økonomiske politik og be-
slutter selv, hvordan det offentlige budget finansieres.Staten
garanterer ikke for færøske låneoptag eller låneudstedelser.
Konjunkturudviklingen
Der var betydelig økonomisk fremgang på Færøerne i 2013
efter et par år med afdæmpet aktivitet. Væksten i nominel
BNP er foreløbig opgjort til 7,5 pct., mens forbrugerpriserne
faldt med 0,6 pct. Nationalregnskabet opgøres kun i løbende
priser og med periodemæssig forsinkelse.
Den økonomiske aktivitet var i 2013 især drevet af fiske-
eksporten, der steg som følge af øgede fangster af makrel og
sild samt højere priser på laks fra havbrug. Omtrent halvde-
len af væksten i nominel BNP i 2013 skyldes stigende priser
på laks.
Fiskeri og fiskeindustri er de bærende erhverv på Færøer-
ne, og eksporten af fiskeprodukter udgør ca. 95 pct. af vare-
eksporten. Økonomien er derfor også meget sårbar overfor
ændringer i mængder og priser på fisk.
Størrelsen og sammensætningen af fiskeeksporten er æn-
dret betydeligt de senere år. Fiskeeksporten er øget fra 3,6
mia. kr. i 2008 til 6,1 mia. kr. i 2014 med kraftig vækst i eks-
porten af laks fra havbrug og pelagiske fisk (makrel og sild),
mens der har været tilbagegang i eksporten af bundfisk
(torsk, sej og kuller). Kapaciteten i havbrugene er aktuelt
fuldt udnyttet.
Privatforbruget har udviklet sig svagt siden den økonomi-
ske krise i 2008. Stigende lønudbetalinger og øget import af
forbrugsgoder indikerer dog, at privatforbruget bidrog posi-
tivt til væksten i 2014 og også vil gøre det i år. Færøernes
Økonomiske Råd skønner en stigning i det nominelle offent-
lige forbrug på 2,3 pct. i 2014 og 1,9 pct. i 2015. Rådet har tid-
ligere vist, at ændringerne i det offentlige forbrug og i de of-
fentlige investeringer historisk har bidraget til at øge kon-
junkturudsvingene på Færøerne. Rådet advarer mod at gen-
tage dette.
Beskæftigelsen på Færøerne faldt fra 26.000 lønmodtagere
i januar 2008 til 23.300 i januar 2011 svarende til godt 10 pct.
Beskæftigelsen er siden steget afdæmpet til 24.300 i novem-
ber 2014.Ledigheden steg fra 1,1 pct. i januar 2008 til 7,9 pct. i
januar 2011, men er siden faldet til 3,5 pct. i januar 2015. Den
svage udvikling i beskæftigelsen og faldet i ledigheden skyl-
des bl.a., at et stigende antal færinger arbejder i udlandet,
hvor de også betaler skat. Den færøske arbejdsstyrke har kva-
lifikationer, som er efterspurgt i udlandet, samtidigt med at
den er meget mobil.
Der er overordnet set udsigt til pæn økonomisk fremgang
på Færøerne i år, hvor især stigende eksport af fiskeproduk-
ter og øget privatforbrug ventes at bidrage til aktiviteten.
2.2 Kyststatsforhandlingerne om kvoter for makrel, sild og
blåhvilling
Fiskeriet har afgørende betydning for det færøske samfund,
og det er bl.a. på den baggrund, at Færøernes stilling i de se-
neste års konflikter mellem kyststaterne om kvoterne for ma-
krel, sild og nu også uenighed om blåhvilling skal ses.
R
2010
R
2011
R
2012
R
2013
R
2014
FL
2015
BO
2016
Indtægter i alt 4.088 4.369 4.223 4.287 4.691 4.467 4.540
- Overførsler fra staten 616 616 624 632 635 642 642
Udgifter i alt 4.655 4.691 4.558 4.700 4.935 4.607 4.534
DAU-saldo -567 -322 -335 -413 -244 -140 5
Ekstraord. indtægter (Ei)1
0 10 303 175 5 5 5
DAU-saldo inkl. (Ei)2 -581 -312 -31 -238 -239 -135 10
3
Makrel
Efter flere års konflikt lykkedes det den 12. marts 2014 kyst-
statsparterne EU, Norge og Færøerne at blive enige om en
femårig aftale for makrel, hvor man fastsatte fordelingen mel-
lem parterne. For 2015 er den samlede kvote (TAC) fastsat til
1.054.000 tons. I aftalen er 15,6 pct. af TAC’en ufordelt. Der er
således bl.a. afsat en mængde til andre lande, fx Island, hvis
disse lande på et senere tidspunkt tilslutter sig aftalen.
Atlanto-skandisk sild
Færøerne og EU-Kommissionen indgik i juni 2014 en politisk
forståelse om afslutning af striden om atlanto-skandisk sild,
der opstod i forlængelse af sammenbruddet i forhandlinger-
ne mellem kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rus-
land i 2013. Forståelsen indebar, at Færøerne fastsatte en kvo-
te for atlanto-skandisk sild for 2014 svarende til 9,56 pct. af
den samlede kvote. Det var for Kommissionen en tilfredsstil-
lende reduktion i forhold til den kvote, som Færøerne fastsat-
te i 2013 på 17 pct.EUsuspenderede den 20. august 2014 han-
delssanktionerne på sild og makrel over for Færøerne, og
Færøerne frafaldt herefter to sagsanlæg mod EU i regi af
Havretskonventionen (UNCLOS) og Verdenshandelsorgani-
sationens (WTO) tvistbilæggelsessystem.
Færøerne og Danmark arbejdede sammen fra begyndelsen
for at finde en løsning. Makrelaftalen mellem Færøerne, EU
og Norge har banet vejen for den politiske forståelse og for si-
den at kunne indgå mere konstruktive kyststatsforhandlinger
i 2015, samt en normalisering af relationerne mellem EU og
Færøerne.
Kyststaterne er enige om fastsættelse af TAC for sild for
2015, men det er ikke lykkedes for kyststaterne at blive enige
om en fordeling for 2015.Kyststaterne fastsætter derfor unila-
terale kvoter for sildefiskeriet i 2015.
Blåhvilling
Ved kyststatsforhandlingerne mellem EU, Færøerne, Norge
og Island om TAC for blåhvilling for 2015 åbnede EU for en
drøftelse af fordelingen af blåhvillingkvoten mellem kyststa-
terne, da EU mener at være berettiget til en større kvoteandel
i lyset af en videnskabelig rapport om blåhvillings geografi-
ske udbredelse. Færøerne har under forhandlingerne støttet
en genforhandling af kvotefordelingen, da Færøerne også fin-
der grundlag for en større færøsk kvoteandel.
Det er endnu ikke lykkedes kyststaterne at blive enige om
en fordeling for 2015, og der foreligger derfor ikke en kyst-
statsaftale. EU og Færøerne har dog tæt kontakt i forhold til
at fastsætte kvoter for 2015. EU har foreløbigt fastsat en kvote
svarende til den hidtidige kvoteandel.
2.3 Råstofområdet
Færøerne har et potentiale for kulbrinter (olie og gas), men
ikke for hårde mineraler. Interessen fra olieselskaberne har
hidtil koncentreret sig om havområdet øst og sydøst for Fær-
øerne op mod den britiske kontinentalsokkel. Der er siden
2001 gennemført i alt ni efterforskningsboringer med de to
sidste i 2014, men der er ikke gjort kommercielle fund. Efter
de sidste to boringer er der tilbageleveret flere licenser, og der
er nu tre tilladelser til efterforskning. De to af tilladelserne
blev givet til DONG i sommeren 2013. Der er ingen kendte
planer om efterforskningsboringer de kommende år.
2.4 Mulighed for dimittenddagpenge på Færøerne
Der har siden 1993 været en aftale mellem Danmark og Færø-
erne om koordination af arbejdsløshedsforsikring. Færøerne
har ønsket at få ændret aftalen,bl.a. så færinger, der uddanner
sig i Danmark, får mulighed for at eksportere deres danske
dimittenddagpenge til Færøerne under arbejdssøgning dér,
umiddelbart efter at uddannelsen er afsluttet. Dette skal ses i
lyset af et politisk ønske på Færøerne om, at flere færinger
vender tilbage til Færøerne efter endt uddannelse.
En ny aftale blev på den baggrund underskrevet af be-
skæftigelsesministeren og landsstyremedlemmet for er-
hvervs- og arbejdsmarkedsanliggender den 20. november
2014.Aftalen er trådt i kraft den 1. januar 2015. Der er frem-
over ret til eksport af dagpenge i tre måneder ved flytning
mellem Danmark og Færøerne.
3. GRØNLAND
3.1 Grønlands økonomi
Grønland er udfordret i forhold til vækst, beskæftigelse og fi-
nanspolitisk holdbarhed. Der har været fald i den økonomi-
ske aktivitet siden 2012, og ledigheden er på ca. 10 pct. Der er
samtidig udsigt til et øget offentligt udgiftspres de kommen-
de mange år, hvor antallet af ældre vil stige mærkbart. Det
stiller Grønland i en vanskelig økonomisk situation med be-
hov for nye indtægter og reformer, hvis det grønlandske vel-
færdssamfund skal fremtidssikres.
Finanspolitisk holdbarhed
Grønlands Økonomiske Råd har siden 2010 foretaget bereg-
ninger, der viser, at med den nuværende finansiering og ud-
giftsmæssige indretning af det grønlandske velfærdssam-
fund, så vil de offentlige udgifter være stigende frem mod
2040, mens de offentlige indtægter vil være svagt faldende
målt som andel af BNP, jf. figur 2.
Figur 2. Offentlige indtægter og udgifter som andel af BNP,
2010-2040. Pct.
Kilde: Grønlands Økonomiske Råd.
Den nuværende finanspolitik er således ikke holdbar. Grøn-
lands Økonomiske Råds seneste beregninger viser, at der er
behov for budgetforbedringer på op mod 900 mio. kr. eller 6½
pct. af BNP for at sikre balance mellem indtægter og udgifter
på lidt længere sigt.
Store og systematiske underskud vil føre til meget stor
gældsætning. Skulle en sådan situation opstå, må det forven-
tes, at der vil blive stillet krav fra långivere om økonomisk
opstramning og reformer, som kan sikre balance på de offent-
lige finanser. Beregningerne er således ikke en prognose.
4
Den demografiske udvikling betyder, at der allerede nu er
et stigende offentligt udgiftspres – som især mærkes i kom-
munerne – og det er også på den baggrund nødvendigt, at
der på kort sigt igangsættes en reformproces i Grønland. Som
påpeget af Grønlands Økonomiske Råd, vil en udskydelse
alene øge problemernes omfang og medføre behov for krafti-
gere tiltag senere.
Naalakkersuisut har i forslag til finanslov for 2015 (FFL15)
oplyst, at der arbejdes på en samlet holdbarheds- og vækst-
plan, som vil blive præsenteret i løbet af i år. Temaerne for
planen vil omfatte: øget uddannelse, fremme af vækst og om-
stilling til en flerstrenget økonomi, modernisering af den of-
fentlige sektor og reform af skattesystemet og velfærdsydel-
ser. Der er redegjort nærmere for temaerne i Naalakkersu-
isuts Politisk-Økonomisk Beretning 2015.
Regeringen har tilbudt Naalakkersuisut rådgivning og ad-
ministrativ bistand i forhold til nogle af de reformer og initia-
tiver, som landstyret planlægger at gennemføre. Der har væ-
ret indledende drøftelser om Naalakkersuisuts mulige ønsker
og behov. Det fremgår af FFL15, at Naalakkersuisut overvejer
at indgå aftale med Finansministeriet om faglig sparing og
kvalitetssikring af en ny budgetlov.
Offentlige finanser
Der har siden 2010 været overskud på landskassens drifts- og
anlægsbudget (DA-saldo), men bl.a. den svage konjunktu-
rudvikling siden 2012 betyder, at der på FFL15 budgetteres
med et underskud på 76 mio. kr. i år, jf. tabel 2.
Tabel 2. Landskassens drifts- og anlægsbudget (DA), 2009-2015. Mio. kr.
Kilde: Grønlands Selvstyre. Forslag til Finanslov for 2015
Det skal i den forbindelse også bemærkes, at der forventes en
væsentlig forværring af DA-saldoen i 2014 i forhold til bud-
getteret på FL14. Naalakkersuisut forventede i marts 2015 et
underskud på DA-saldoen i 2014 på 207 mio. kr. som følge af
bl.a. lavere indtægter fra skatter og afgifter samt udgifter til
beskæftigelsesfremmende tiltag.
Det er Naalakkersuisuts målsætning, at der samlet set skal
være balance på DA-saldoen i budgetperioden 2015-2018,
hvilket der også budgetteres efter på FFL15. Det forudsætter
en økonomisk konsolidering de kommende år, hvis målsæt-
ningen skal nås.
Den offentlige sektor i Grønland har et gunstigt gældsud-
gangspunkt i forhold til de finanspolitiske udfordrin-
ger.Landskassen havde ved udgangen af 2014 en nettofor-
mue på godt 0,5 mia. kr. eller 3½ pct. af BNP, mens de store
selvstyreejede selskaber på samme tidspunkt havde en netto-
gæld på godt 2,3 mia. kr. eller 17½ pct. af BNP. De grønland-
ske kommuner har ikke nettogæld.
Grønland har ansvaret for den økonomiske politik og be-
slutter selv, hvordan det offentlige budget finansieres.Staten
garanterer ikke for evt. grønlandsk låneoptag eller låneudste-
delser.
Konjunkturudviklingen
Den realøkonomiske aktivitet i Grønland faldt i 2012 og 2013,
og tilbagegangen skønnes at være fortsat i 2014, jf. tabel 3.
R
2009
R
2010
R
2011
R
2012
R
2013
FL
2014
FFL
2015
Indtægter 5.910 6.185 6.391 6.526 6.523 6.803 6.515
- Overførsler fra staten 3.437 3.495 3.533 3.587 3.624 3.642 3.679
Driftsudgifter mv. 6.052 5.464 5.456 5.622 5.854 5.978 5.946
Anlægsudgifter 807 719 1.095 969 597 779 608
DAU-saldo -950 2 -161 -65 71 47 -39
DA-saldo -515 207 49 149 78 21 -76
5
Tabel 3. Forsyningsbalancen 2010-2015. Realvækst pct.
Kilde.: 2012-2013 foreløbige tal fra Grønlands Statistik. 2014-2015 skøn fra Grønlands Økonomiske Råd.
Konjunkturudviklingen afspejler især et kraftigt fald i inve-
steringerne, der udgjorde godt 25 pct. af Grønlands BNP i
2013. Investeringer i olie- og mineralefterforskning er efter et
par år på et usædvanligt højt niveau på 5,8 mia. kr. i 2011 til-
bage på et relativt lavt niveau på 0,9 mia. kr. i 2013.
Der er et stort behov for nye erhverv i Grønland. Råstofud-
vinding fremstår fortsat som det med størst potentiale, men
forventningerne til området er dæmpet betydeligt det seneste
år.
Grønlands eksport af varer og tjenester har over en længe-
re årrække været stagnerende. Udviklingen i eksporten af-
spejler især aktiviteten i fiskeriet, hvor mulighederne for at
øge mængderne er begrænsede.
I rejefiskeriet – det økonomisk vigtigste – er kvoterne sæn-
ket fra 124.000 tons i 2011 til 73.000 tons i 2015. Stigende ver-
densmarkedspriser siden 2010 har dog betydet en fortsat god
økonomi i rejefiskeriet med betydelige overskud i de store
selskaber.
Grønlands Naturinstitut har anbefalet, at rejekvoten sæn-
kes til 60.000 tons i 2015. Biomassen er de senere år faldet
kraftigt, og der er alvorlige tegn på, at udviklingen i bestan-
den ikke kan vendes de kommende år.
Der har de senere år været en betydelig stigning i fangsten
af hellefisk – særligt i det kystnære fiskeri, hvor kvoterne er
blevet forhøjet. Kvoterne i det kystnære fiskeri oversteg i
2014 den biologiske rådgivning med ca. 30 pct.
Grønland har siden 2010 foretaget fiskeri af bl.a. makrel og
sild i farvandene ved Østgrønland. I 2014 fastsatte Naalak-
kersuisut en kvote på 100.000 tons, hvoraf der blev fanget
78.000 tons. Fiskeriet af makrel kan bidrage til at styrke den
økonomiske aktivitet, eksporten og de offentlige finanser i de
kommende år. Det forudsætter dog bl.a., at fiskeriet er bære-
dygtigt og bestanden tilstrækkelig robust.
Det samlede private og offentlige forbrug i Grønland er på
niveau med BNP, jf. tabel 3. Det er kun muligt på grund af
statens tilskud. Tilskuddet udgør i år knap 3,7 mia. kr., og
medvirker på grund af størrelsen væsentligt til at dæmpe
konjunkturudsving i Grønland.
Væksten i det private forbrug har de senere år været nega-
tiv. Udviklingen skal bl.a. ses i sammenhæng med en svag
udvikling på arbejdsmarkedet med stigende ledighed.
Den svage udvikling på arbejdsmarkedet udgør et væsent-
ligt problem, der ikke alene skyldes et beskedent vækstpoten-
tiale i økonomien, men også strukturelle udfordringer. En be-
tydelig andel af den højtuddannede arbejdskraft kommer
udefra på grund af et lavt uddannelsesniveau i den grønland-
ske befolkning. Samtidig er der de senere år sket en fordob-
ling i antallet af udenlandske lavtlønnede, som er beskæftiget
i Grønland på områder med ufaglært arbejdskraft. Der var i
2013 ca. 200 udenlandske lavtlønnede beskæftiget i Grøn-
land, mens der var 2.725 ledige i gennemsnit pr. måned, jf.
Grønlands Statistiks publikation Ledighed og arbejdsstyrke
2013.
De strukturelle udfordringer vedrører således ikke alene at
højne arbejdsstyrkens generelle kvalifikationer, men også at
fremme forhold vedrørende mobilitet og incitamenter.
Uddannelsesniveauet i Grønland er lavt internationalt set.
Kun omkring halvdelen af en ungdomsårgang får en kompe-
tencegivende uddannelse. En stor del af eleverne, der forla-
der folkeskolen, er ikke rustet til at starte på og gennemføre
et videre uddannelsesforløb, og det viser sig bl.a. ved et mar-
kant frafald på ungdomsuddannelserne. I 2013 var 61 pct. af
16-18 årige i Grønland uden for uddannelsessystemet. Det er
internationalt set meget højt.
Det lave uddannelsesniveau afspejler sig også på arbejds-
markedet, hvor ca. 85 pct. af de ledige ikke har en uddannelse
udover folkeskolen.
Der har de senere år været nettoudvandring fra Grønland.
Befolkningens størrelse er faldet med godt 750 personer eller
1,3 pct. siden 2012 og udgør nu for første gang siden 1997 un-
der 56.000 personer. Mere end 20 pct. af den grønlandsk fødte
befolkning bor uden for Grønland, primært i Danmark, og
for aldersgruppen 30-40 år er det over 30 pct. Der er flere mo-
tiver bag tilflytningen til Danmark. En del er under uddan-
nelse, over halvdelen er i beskæftigelse, mens godt hver fem-
te er på overførselsindkomster, hvilket tyder på en vis social
migration.
Der er umiddelbart udsigt til en svag positiv realvækst i
Grønland i 2015 som følge af et midlertidigt løft i bygge- og
anlægsinvesteringerne. Staten bygger en ny lukket anstalt
ved Nuuk, hvortil der er afsat i alt 347 mio. kr. i perioden
2015-2017, ligesom der også i de kommende år etableres en
ny containerhavn i selskabsregi i Nuuk med en samlet pro-
jektsum på 620 mio. kr. Et forventet fald i eksporten af rejer
og risiko for fortsat afdæmpet privatforbrug gør dog, at ud-
viklingen er usikker.
3.2 Erhvervsudvikling i Grønland, herunder påråstofområdet
Selvstyret har overtaget erhvervsområdet, men der er samar-
bejde mellem Grønland og Danmark på området.
Andel af
BNP i 2013 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Privat forbrug 47,9 1,7 2,7 -0,7 -0,4 -2,0 0,9
Offentligt forbrug 55,1 -1,4 -1,1 0,4 3,7 1,0 0,5
Bruttoinvesteringer 26,1 75,2 27,4 -42,3 -30,4 -10,5 4,1
Eksport af varer og tjenester 30,4 12,5 -1,7 -4,9 -4,6 -4,7 0,8
Tilgang/endelig anvendelse 159,4 16,5 7,9 -15,1 -6,8 -3,0 1,3
Import af varer og tjenester 59,4 37,6 14,2 -29,9 -13,6 -5,1 1,0
Bruttonationalprodukt (BNP) 100,0 2,5 2,2 -0,3 -1,9 -1,9 1,5
6
En fælles dansk-grønlandsk arbejdsgruppe offentliggjor-
de den 4. februar 2015 en rapportom fremme af kommercielt
erhvervssamarbejde mellem Grønland og Danmark. Rappor-
ten indeholder en række anbefalinger, sominden for rammer-
ne af selvstyreloven kan fremme det kommercielle samarbej-
de mellem erhvervslivet i Grønland og Danmark, og som kan
bidrage positivt til erhvervsudviklingen i Grønland på kom-
mercielle vilkår.
Rapporten vurderer, at der er størst potentiale for samar-
bejde mellem danske og grønlandske virksomheder inden for
råstofsektoren og turismeerhvervet. Rapportens anbefalinger
fokuserer på fastholdelse af stabile rammevilkår, adgang til
finansiering, fx gennem Den NordiskeInvesteringsbank og
EkportKreditFonden, samt øget myndighedssamarbejde mel-
lem fx VisitGreenland og VisitDenmark.
I overvejelserne om, hvordan Grønland kan sikres nye ind-
tægter og dermed blive mere økonomisk selvbærende, har
udnyttelse af råstoffer særlig fokus. Grønland har både et po-
tentiale for kulbrinter (olie og gas) og for hårde mineraler.
På kulbrinteområdet har Naalakkersuisut afholdt udbuds-
runder for efterforsknings- og udnyttelsestilladelser ca. hvert
andet år siden 2002. Udbudsrunderne har primært omfattet
havområder vest for Grønland, men i 2014 blev der afsluttet
en udbudsrunde for et havområde i Nordøstgrønland, hvor
der nu er fem efterforsknings- og udnyttelsestilladelser. Der
er sket en række tilbageleveringer af licenser i Vestgrønland,
og der forventes yderligere tilbageleveringer i løbet af 2015.
Der er ingen kendte planer om efterforskningsboringer de
kommende år.
På mineralområdet er der 75 efterforskningstilladelser (de-
cember 2014). Der er ingen aktive miner i Grønland, men fle-
re mineprojekter er de seneste par år rykket tættere på og har
fået eller ansøgt om udnyttelsestilladelse.
I marts 2014 meddelte Naalakkersuisut udnyttelsestilla-
delse til et canadisk selskab til en rubinmine ved Qeqertarsu-
atsiaat (Fiskenæsset) 160 km syd for Nuuk, hvorefter etable-
ringen blev påbegyndt med forventning om minedrift fra
sommeren 2015. Der er tale om et mindre mineprojekt, som
forventes at kunne beskæftige op mod 80 personer i driftsfa-
sen.
Et af de potentielt største projekter i forhold til beskæfti-
gelse er Isukasia jernmineprojektet i Godthåbsfjorden. Der
blev meddelt udnyttelsestilladelse til et britisk mineselskab i
efteråret 2013. Moderselskabet gik imidlertid konkurs i efter-
året 2014, og selvstyret har i starten af 2015 meddelt, at ud-
nyttelsestilladelsen er overdraget til en ny ejer.
De væsentligste projekter er herudover sjældne jordarter,
zink og uran ved Kvanefjeldet, sjældne jordarter ved Kring-
lerne, zink ved Citronen Fjord og industrimineralet anortho-
sit ved Kangerlussuaq. Der er indgivet ansøgning til Naalak-
kersuisut om udnyttelsestilladelse til projektet ved Kringler-
ne, mens ansøgning om udnyttelsestilladelse til projekterne
ved Citronen Fjord og Kangerlussuaq forventes i år. Ansøg-
ning om udnyttelsestilladelse til projektet ved Kvanefjeldet
forventes tidligst senere i år.
Grønlands Selvstyre har i 2012 og 2013 vedtaget lovgiv-
ning om storskalaprojekter i Grønland, der bl.a. regulerer
løn- og ansættelsesforhold for udenlandsk arbejdskraft i an-
lægsfasen af storskalaprojekter. Som opfølgning herpå ved-
tog Folketinget i juni 2014 den danske følgelovgivning, som
giver udenlandske arbejdstagere mulighed for at opnå op-
holds- og arbejdstilladelse iGrønland i forbindelse med an-
lægsfasen af storskalaprojekter på de løn- og ansættelsesvil-
kår,som følger af storskalaloven.
Naalakkersuisut har med Olie- og Mineralstrategien fra fe-
bruar 2014 ændret beskatningen af råstoffer, herunder intro-
duceret royalty (afgift som pålægges direkte på produktio-
nen). Dette indgår i de nyeste olielicenser og efterforsknings-
og udnyttelsestilladelser for mineraler. Royalties indebærer
en mere jævn strøm af offentlige indtægter end selskabsskat-
ter. Det vil samtidig betyde, at Grønland vil få større nytte af,
at årlige indtægter fra råstofudvinding op til 75 mio. kr. (2009
pris- og lønniveau) tilfalder selvstyret, jf. selvstyrelovens § 8,
stk. 1.
Danmark og Grønland har et tæt samarbejde på råstofom-
rådet. Der er således efter selvstyreloven indgået aftaler om
rådgivning og samarbejde mellem henholdsvis De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
og Råstofstyrelsen samt mellem Nationalt Center for Miljø og
Energi (DCE, tidligere DMU), Grønlands Naturinstitut og
Miljøstyrelsen for Råstofområdet om rådgivning og anden
opgavevaretagelse på råstofområdet. Aftalerne er i 2014 for-
længet på både geologi- og miljøområdet med yderligere fem
år fra 1. januar 2015.
Det er regeringens opfattelse, at et fåtal af andre råstoffer
end uran også kan have udenrigs-, forsvars- eller sikkerheds-
politiske aspekter – afhængig af forholdene vedrørende det
enkelte råstof/råstofprojekt. Det gælder fx sjældne jordarters
metaller.Der er etableret et konstruktivt samarbejde og gensi-
dig informationsudveksling mellem danske og grønlandske
myndigheder for bl.a. at kunne sikre varetagelse af Kongeri-
gets samlede udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitiske inte-
resser.
Grønland og Danmark har fortsat det tætte og konstrukti-
ve samarbejde om opfølgningen på uranarbejdsgruppens
rapport fra 2013 med henblik på at opbygge et system for ud-
vinding og eksport af uran i Grønland, der lever op til de hø-
jeste internationale standarder, inden Grønland evt. ønsker at
udvinde uran. Grønland og Danmark har efter valget og dan-
nelsen af et nyt Naalakkersuisut i Grønland genoptaget arbej-
det og arbejder efter at få alle nødvendige tiltag på plads i
første halvdel af 2016.
3.3 Servicekontrakten på Thulebasen
USA offentliggjorde ultimo oktober 2014 udfaldet af udbuds-
runden om servicekontrakten på Thulebasen. Fra dansk og
grønlandsk side er der ikke tilfredshed med udfaldet af ud-
budsrunden. Der er et tæt dansk-grønlandsk samarbejde og
dialog med USA om at sikre, at den amerikanske tilstedevæ-
relse i Grønland også fremover i videst muligt omfang vil
komme Grønland og det grønlandske samfund til gode, jf. af-
talegrundlaget herom.
3.4 Grønlands relation til EU i forhold til fiskeri mv.
Grønlandske eksportautoriserede fiskevirksomheder er un-
derlagt tilsyn og kontrol af Fødevarestyrelsen.Grønland har
pr. 5. april 2014 opnået samhandelsstatus for fisk og fiskeva-
rer ved bl.a. at oprette EU-godkendte grænsekontrolsteder
for fisk og fiskevarer i henholdsvis Nuuk og Sisimiut. Det
medfører, at fisk og fiskevarer fra grønlandske fiskevirksom-
heder kan sendes fra Grønland til EU uden en omkostnings-
krævende kontrol ved ankomsten til EU’s ydre grænse.Det
grønlandske fiskerierhverv er dermed sidestillet med det
færøske fiskerierhverv, da Færøerne i 1999 indgik en lignende
aftale med EU.
Grønland og EU har den 20. marts 2014 indgået aftale om
en ny Protokol til Fiskeripartnerskabsaftalen for en femårig
periode. Protokollen afløser den nuværende protokol, der
7
udløber i december 2015. Protokollen fastsætter EU’s fiskeri-
muligheder i grønlandsk farvand, EU’s modydelse for disse
fiskerimuligheder og EU’s sektorstøtte til den grønlandske fi-
skerisektor. Protokollen forventes politisk godkendt i Grøn-
land og i EU i efteråret 2015.
3.5 Skærpede sikkerhedskrav for store passagerskibes sejlads ved
Grønland
I 2013 vedtog Folketinget lov nr. 618 af 12. juni, der giver
hjemmel til at skærpe sejladssikkerheden ved Grønland. Lo-
ven skal danne grundlag for at indføre skærpede krav for
passagerskibe med flere end 250 passagerer om bord, som
sejler i søterritoriet ved Grønland. De foreslåede krav vedrø-
rer tiltag, som skal styrke sejladssikkerheden for disse skibe,
herunder brug af lods og krav om sejladsplanlægning, mini-
mumskrav for skibets konstruktive styrke ved sejlads i visse
farvandsområder og kvalifikationskrav til besætningen. Inat-
sisartut behandlerreglerne på forårssamlingen 2015 med hen-
blik på, at reglerne kan træde i kraft forud for krydstogtssæ-
sonen 2016.
3.6 Juridisk faderløse
Med loven om de juridisk faderløse, der trådte i kraft den 1.
juni 2014, fik de juridisk faderløse mulighed for at få fastslået,
hvem der er deres far, og de fik arveret efter ham. De fik dog
ikke mulighed for at få genoptaget afsluttede dødsboer. I for-
bindelse med lovens ikrafttræden blev der udsendt informa-
tionsmateriale om de juridisk faderløses rettigheder efter den
nye lov, herunder om hvor man kan få hjælp til at få fastslået
et faderskab.
Under behandlingen af lovforslaget opfordrede Folketin-
gets Grønlandsudvalg regeringen til at gennemføre en række
initiativer som opfølgning på loven. Der er på den baggrund
nedsat en grønlandsk-dansk arbejdsgruppe, der skal følge op
på Grønlandsudvalgets opfordringer.
3.7 Socialt udsatte grønlændere i Danmark
Socialt udsatte grønlændere udgør en mindre del af den sam-
lede gruppe af grønlændere i Danmark. De er i udgangs-
punktet ramt af de samme sociale problemer som andre ud-
satte danskere, men der kan være kulturelle og sproglige bar-
rierer, som gør dem særligt sårbare.
Regeringen har udarbejdet en strategi for indsatsen over
for socialt udsatte grønlændere og deres børn i Danmark.Der
blev med satspuljeaftalen for 2013 afsat i alt 13,4 mio. kr. over
fire år til strategien. Projektets formål er at sikre en bedre in-
klusion af socialt udsatte grønlændere i de involverede kom-
muner og nedbringe antallet af socialt udsatte grønlændere i
Danmark. Samtidig vil regeringen søge ekstra midler afsat i
2015 og 2016 med henblik på yderligere at styrke arbejdet
med inklusion af nytilkomne grønlændere i Danmark.
De grønlandske huse i Danmark yder – sammen med bl.a.
Kofoeds Skole og Foreningen Grønlandske Børn – en indsats
over for socialt udsatte grønlændere i Danmark.De årlige fa-
ste bevillinger til de grønlandske huse er med satspuljeafta-
len for 2014 hævet fra 2,9 mio. kr. til 6,2 mio. kr. fra 2014 og
frem. En række sociale projekter under de grønlandske huse,
som hidtil har været baseret på midlertidige bevillinger, kan
dermed videreføres.
Der samarbejdes løbende mellem danske og grønlandske
myndigheder på det sociale område, særligt med fokus på er-
farings- og vidensudveksling, bl.a. i regi af Det Sociale Kon-
taktudvalg.
3.8 Grønlandsk præst i Danmark
Der har siden juni 2014 været ansat en grønlandsk præst til-
knyttet Århus Stift til betjening af de grønlændere, der ophol-
der sig frivilligt i Danmark. Endvidere er kirkeministeren i
dialog med en arbejdsgruppe for den grønlandske menighed
i Danmark med henblik på at afdække muligheder for en
yderligere forbedring af den kirkelige betjening for de grøn-
lændere, der opholder sig frivilligt i Danmark.
4. FÆLLES INDSATSOMRÅDER INDEN FOR
RIGSFÆLLESSKABET
4.1 Samarbejde på udenrigsområdet
Færøerne og Grønland har de senere år øget deres internatio-
nale engagement og samarbejder tæt med Danmark på det
udenrigspolitiske område inden for de retlige rammer, der
bl.a. følger af grundloven. Samarbejdet foregår både bilateralt
og i en lang række internationale fora, hvor der forinden del-
tagelsen foregår en tæt koordinering af rigsfællesskabets inte-
resser. Udenrigsministeriet og ambassaderne fungerer som
udenrigstjeneste for hele kongeriget og støtter aktivt Færøer-
ne og Grønland i den internationale interessevaretagelse.
EU-samarbejde
EU er en vigtig samarbejdspartner for Færøerne og Grøn-
land, og der arbejdes målrettet på at styrke og udbygge relati-
onerne.
I slutningen af juli 2014 blev Færøerne associeret til Hori-
sont 2020 – EU’s rammeprogram for forskning (2014-2020). I
efteråret 2014 indledte Færøerne desuden dialog med EU om
et styrket og mere bredt fremtidigt samarbejde på det økono-
miske og handelspolitiske område.
I marts 2014 blev fornyelsen af partnerskabet mellem EU
og Grønland/Danmark for perioden 2014-2020 godkendt af
Rådet. Partnerskabet indebærer, at Grønland i perioden vil
modtage ca. 217,8 mio. euro, som vil gå til at udvikle den
grønlandske uddannelsessektor. Beslutningen blev truffet ef-
ter en aktiv forhandlingsindsats fra Kongerigets side på alle
niveauer, hvorefter der blev opnået tilslutning til at afvise de
reduktioner i støtteniveauet, som Kommissionen havde fore-
slået. Statsministeren, landsstyreformanden og EU-kommis-
sionsformanden underskrev i marts 2014 en fælleserklæring
om Grønlands partnerskab med EU med henblik på at udvi-
de og styrke det fælles samarbejde, fx inden for råstoffer,
forskning, klima og turisme.
Internationalt handelssamarbejde
Færøerne og Grønland har en interesse i at styrke og udvikle
handelssamarbejdet med tredjelande, især på fiskeriområdet.
Færøerne indgik i december 2014 med bistand fra Udenrigs-
ministeriet en frihandelsaftale med Tyrkiet, som skal sikre
Færøerne større eksport af især laks og pelagiske fisk. Færø-
erne ønsker desuden forhandlinger om modernisering af
handelsaftalen med EU og dermed tættere relationer til EU
samt indgåelse af frihandelsaftaler med en række øvrige tred-
jelande, herunder Kina.
Udenrigsministeriet og ambassaderne støtter aktivt Færø-
erne og Grønland i bestræbelserne på at fremme deres han-
delsinteresser internationalt, herunder også gennem konkrete
handelsfremstød og støtte til erhvervsvirksomheder fra de to
rigsdele samt afhjælpning af handelshindringer.
8
Færøernes og Grønlands hvalfangst
Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) tilsluttede
sig i september 2014 Naalakkersuisuts kvoteønske for perio-
den 2015-2018 om en årlig fangst af op til 207 store bardehva-
ler. Hermed blev en vanskelig sag løst efter en omfattende
fælles dansk-grønlandsk indsats.EU’s opbakning var central
for muligheden for at opnå de nødvendige 75 pct. af stem-
merne, og kvoterne blev vedtaget som del af en pakkeløs-
ning, hvor IWC forpligtede sig til at styrke sin forvaltning af
oprindelige folks fangst. Danmark og Grønland vil i de kom-
mende år engagere sig i dette arbejde. Samtidig blev der søgt
forståelse for de særlige omstændigheder for Grønland i 2013
og 2014,hvor Grønland ikke havde IWC-godkendte kvoter.
IWC besluttede at arbejde for at undgå en lignende situation
fremover.
Færøerne oplevede i 2014 en omfattende NGO-kampagne
imod grindefangsten med tilstedeværelse af et stort antal
udenlandske aktivister på øerne. Det medførte episoder med
brug af ulovlige protestformer, og der er efterfølgende blev
rejst en sag i IWC. Færøerne har kompetencen for fangst af
småhvaler, og området reguleres ikke af IWC. Færøerne og
Grønland samarbejder i den Nordatlantiske Havpattedyrs-
kommission (NAMMCO) om forvaltning af småhvaler.
Grønlands sælfangst
Et WTO-appelpanel traf i juni 2014 afgørelse i sagen anlagt af
Canada og Norge imod EU’s sælforordning fra 2009. EU´s
importforbud mod sælprodukter, herunder inuitundtagelsen,
blev fundet diskriminerende, da der de facto ikke gives sam-
me fordele til fx canadiske sælprodukter, som der gives til
grønlandske sælprodukter. Inuitundtagelsen kan dog tillades
på grundlag af en undtagelse i WTO-reglerne, hvis en række
betingelser er opfyldt. WTO har givet EU frist til oktober 2015
til at sikre, at inuitundtagelsen ændres, så den ikke er WTO-
stridig.
Der er et tæt dansk-grønlandsk samarbejde i sagen. Samti-
dig søger Grønland og Danmark at imødegå misinformation
om Grønlands sælfangst efter årtiers internationale kampag-
ner imod sælfangst og at styrke Grønlands eksportmulighe-
der til andre markeder, herunder i Asien.
Verdenskonference om oprindelige folk
Den 22. september 2014 afholdt udenrigsministeren og for-
manden for Naalakkersuisut en fælles tale på det første FN-
topmøde om oprindelige folk. Verdenskonferencen om oprin-
delige folk resulterede i vedtagelse af et slutdokument, som
kan udgøre en effektiv ramme for det videre arbejde med at
styrke implementeringen af oprindelige folks rettigheder.
Slutdokumentet blev forhandlet med aktiv dansk deltagelse i
tæt samarbejde med Grønland.
4.2 Kontinentalsokkelprojektet
Kongeriget indleverede den 15. december 2014 videnskabelig
dokumentation til Kommissionen for Kontinentalsoklens
Grænser (CLCS) for det femtekrav på kontinentalsokkel
udenfor 200 sømil, som dækker et område nord for Grønland
på ca. 895.000 km2
. Der er nu indleveret krav på kontinental-
sokkel nord og syd for Færøerne samt syd, nordøst og nord
for Grønland. Alle tre rigsdele har aktivt deltaget i Kontinen-
talsokkelprojektet, som startede i 2002.
CLCS afsluttede den 14. marts 2014 behandlingen af områ-
det nord for Færøerne, og anerkendte her Kongerigets frem-
satte krav.
4.3 Forsvarets opgaveløsning på Færøerne og i Grønland
Forsvaret varetager opgaver på Færøerne og i Grønland ved-
rørende farvandsovervågning og suverænitetshævdelse og i
Grønland tillige eftersøgning ogredning samt opgaver på
havmiljøområdet. Forsvaretbidrager også med løsning af en
række øvrige opgaver, fx vedrørende fiskeriinspektion og sø-
opmåling.
Havmiljørisikoanalyse
På baggrund af Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017 udar-
bejdes der en risikoanalyse for havmiljøet i og omkring Grøn-
land. Risikoanalysen vil give et fælles billede af de samlede
risici i relation til havmiljøet omkring Grønland til brug for
både danske og grønlandske myndigheder. Risikoanalysen
suppleres med yderligere analyser vedrørende risikoreduce-
rende og beredskabsmæssige tiltag. Analyseresultaterne for-
ventes at foreligge i løbet af 2015.
Analyse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis
Regeringen iværksatte i december 2013 en analyse af For-
svarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis med hen-
blik på – bl.a. gennem nye teknologier og samarbejde – at
skabe en styrket, robust og fremtidssikret struktur. Analysen
omfatter Forsvarsministeriets opgaveløsning på alle de områ-
der, hvor Forsvarsministeriet varetager opgaver på Færøerne
og i Grønland. En række ministerier og repræsentanter fra
Færøerne og Grønland er inddraget i arbejdet. Analysen og
dens konklusioner og anbefalinger vil indgå i en rapport, der
forventes færdiggjort i 2015.
Eftersøgning og redning (SAR)
Den 1. januar 2014 blev de fleste opgaver på erhvervs- og
vækstministerens og transportministerens områder vedrø-
rende eftersøgning og redning i Grønland overført til for-
svarsministeren. Som opfølgning herpå blev den maritime
søredningscentral i Nuuk og flyveredningscentralen i Kan-
gerlussuaq den 1. oktober 2014 samlet i et Joint Rescue Coor-
dination Center (JRCC Grønland) og placeret som en integre-
ret del af Arktisk Kommandos hovedkvarter i Nuuk. JRCC
Grønland koordinerer søredningen uden for basislinjen langs
kysten samt flyveredningen i Grønland. Naviair bidrager til
koordineringen af flyveredningen samtidig med varetagelsen
af Naviairs øvrige opgaver fra Arktisk Kommandos lokaler i
Nuuk.
Politiet i Grønland koordinererfra politiets vagtcentral
(KSN) i Nuuk eller en lokal politistation lokalredningen i
land samt søredning inden for basislinjen. Der er etableret en
forbindelsesfunktion ved både JRCC Grønland og KSN, som
kan bemandes efter behov.Politiets eftersøgnings- og red-
ningsopgaver udgør langt hovedparten af samtlige operatio-
ner.
4.4 Miljøministeriets kortlægning
Der blev i 2009 indgået aftale mellem regeringen og Naalak-
kersuisut, bl.a. om at øge fremdriften for udarbejdelse af sø-
kort for Grønland med henblik på at øge sejladssikkerheden.
Efter aftalen skal alle søkort over den sydvestlige del af Grøn-
land være nyoprettede inden udgangen af 2018. Ved udgan-
gen af 2014 var der produceret i alt 24 af de 73 planlagte kort
over Grønland, hvilket er i overensstemmelse med produkti-
onsplanen, som er aftalt med selvstyret.
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond
til almene Formaal har givet tilsagn omfinansiering af et pi-
lotprojekt om ny landkortlægning i Grønland. Pilotprojektet
9
gennemføres i perioden 2014-2017 og omfatter kortlægning af
godt 16 pct. af den isfrie del af Grønland.Kortlægningen vil
bidrage til at understøtte en række samfundsaktiviteter inden
for bl.a. miljø, råstofudvinding, turisme og infrastruktur samt
suverænitetshævdelse, SAR-beredskab, miljøovervågning og
miljøberedskab. Omkostningerne til pilotprojektet udgør 15
mio. kr.
Geodatastyrelsen har i årene 2010-2012 gennemført en ny-
kortlægning af alle søkort over Færøerne. Kortene vedlige-
holdes løbende i takt med nye informationer fra danske og
færøske myndigheder.
4.5 Finansiel regulering og tilsyn
Finansiel regulering og tilsyn er rigsanliggender. Regulerin-
gen på områderne har – i sammenhæng med den førte øko-
nomiske politik på Færøerne og i Grønland – stor betydning
for den finansielle stabilitet. De færøske og grønlandske
bankmarkeder er bl.a. karakteriseret ved, at der er færre insti-
tutter end i Danmark, at flere institutter har forholdsvis store
markedsandele, samt at en række institutter er store i forhold
til Færøernes og Grønlands BNP.
Ultimo 2014 har Erhvervs- og Vækstministeriet iværksat et
større arbejde med henblik på at opdatere den finansielle lov-
givning for henholdsvis Færøerne og Grønland, herunder i
forhold til EU’s seneste regler om kapitalkrav (CRR-forord-
ningen og CRD IV-direktivet). Endvidere er det aftalt mellem
regeringen og landsstyret på Færøerne og Naalakkersuisut,
at SIFI-reguleringen i forbindelse med implementeringen på
Færøerne og i Grønland vil blive tilpasset de lokale forhold,
således at relevante institutter kan udpeges som SIFI’er. De
færøske og grønlandske SIFI’er vil som udgangspunkt skulle
leve op til samme krav som de danske SIFI’er.
4.6 Samarbejde om erhvervsfremmeordninger
På baggrund af drøftelser med Færøernes landsstyre og
Naalakkersuisut blev det i forbindelse med aftalen om en
vækstpakke i juni 2014 bl.a. aftalt, at visse af Vækstfondens
produkter samt (for en midlertidig periode) erhvervs-ph.d.-
ordningen udstrækkes til Færøerne og Grønland. De nye mu-
ligheder for færøske og grønlandske virksomheder i forhold
til Vækstfondens ordninger, der forudsætter en lovændring,
forventes at gælde fra juli 2015.I forhold til erhvervs-ph.d.-
ordningen trådte de nye muligheder i kraft den 1. januar
2015.
4.7 Forskningssamarbejde
I december 2013 nedsatte Uddannelses- og Forskningsmini-
steriet Forum for Arktisk Forskning med deltagelse af centra-
le forskningsaktører i rigsfællesskabet. Færøernes landsstyre
og Naalakkersuisutindgår som observatører. Uddannelses-
og Forskningsministeriets Polarsekretariat står for betjenin-
gen af forummet. Polarsekretariatet publicerede i juni 2014 en
kortlægning af rigsfællesskabets polarforskning.
Forum for Arktisk Forskning gjorde i sit første år en særlig
indsats for at styrke danske, færøske og grønlandske forsk-
ningsinstitutioners logistiske samarbejde. Et resultat af det
arbejde er webportalen Isaaffik Arctic Gateway, der er taget i
brug den 31. marts 2015 som et redskab til planlægning af po-
larekspeditioner for den enkelte forsker.
I første halvdel af 2015 afleverer forummet sin første årlige
redegørelse til uddannelses- og forskningsministeren med
anbefalinger til rigsfællesskabets arktiske forskning.
4.8 Undervisning om Færøerne og Grønland i de danske skoler mv.
På undervisningsområdet er der samarbejdsaftaler mellem
Undervisningsministeriet og henholdsvis de færøske og
grønlandske myndigheder.
Undervisningsministeriet hartaget en række initiativer,
der understøtter undervisning i emner om færøske og grøn-
landske forhold og derved også udbreder kendskabet til rigs-
fællesskabet. Det drejer sig bl.a. omsærlige temasider på Dan-
marks Læringsportal, EMU.dk, der giver generelle informati-
oner om rigsfællesskabet og fokus specifikt på Færøerne og
Grønland.
Herudover drejer det sig om indsatsområdet»Undervis-
ningsmaterialer om Grønland og Færøerne« samt det nordi-
ske samarbejde under udlodningsmidlerne for 2015, der gi-
ver mulighed for bl.a. at søge om støtte til at udvikle under-
visningsmidler om færøske og grønlandske forhold samt til
projekter om fx rigsfællesskabets betydning historisk og ak-
tuelt.
Endvidere vil der med Danmark formandskab for Nordisk
Ministerråd fra 1. januar 2015 blive sat fokus på rigsfælles-
skabets historie og relationerne mellem de arktiske befolknin-
ger i Nordatlanteni sektorprogrammet for uddannelse og
forskning.
4.9 Afdækning af grænsehindringer og hindringer inden for
rigsfællesskabet
Regeringen har i samarbejde med de færøske og grønlandske
myndigheder iværksat et arbejde med at identificere såvel
nordiske grænsehindringer som hindringer inden for rigsfæl-
lesskabet. Med nordiske grænsehindringer forstås barrierer,
der påvirker mobiliteten for borgere og virksomheder mel-
lem på den ene side Færøerne og Grønland og på den anden
side de øvrige nordiske lande.
Hindringer inden for rigsfællesskabet kan være områder,
hvor en forskellig retstilstand i de enkelte rigsdele kan skabe
uhensigtsmæssigheder eller hindringer, fx ved flytning mel-
lem rigsdelene. Ved visse hindringer kan der være behov for
at arbejde for at ændre retstilstanden, mens en forskellig
retstilstand på andre områder kan være velbegrundet. I for-
bindelse med behandlingen af beslutningsforslag B 34 i for-
året 2014 blev der rejst forskellige problemstillinger, som gjor-
de det nødvendigt at udvide arbejdet med at identificere
grænsehindringerne. Bl.a. som følge af valget til Inatsisartut i
efteråret 2014 er denne proces endnu ikke afsluttet. Arbejdet
forventes afsluttet i løbet af 2015 og skal danne grundlag for
det videre arbejde med de enkelte problemstillinger.
Hermed slutter redegørelsen.