Beretning afgivet af Ligestillingsudvalget den 8. april 2015

Beretning afgivet af Ligestillingsudvalget den 8. april 2015
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om sorgorlov til fædre/medmødre
[af Özlem Sara Cekic (SF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 19. december 2014
og var til 1. behandling den 17. februar 2015. Beslutnings-
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Li-
gestillingsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, RV, SF og EL) bemærker følgen-
de:
Forældre, der mister et barn, rammes lige hårdt af sorg,
men dette afspejles ikke i barsellovens regler om sorgorlov
ved spædbarnsdød.
Efter barselloven har mødre ret til 14 ugers orlov, hvis
barnet er dødfødt eller dør inden den 32. uge efter fødslen.
De 14 uger tildeles i forbindelse med barnets død, uafhæn-
gigt af om moderen allerede har holdt 14 ugers barselsorlov.
Fædre har alene ret til 2 ugers fædreorlov og ingen yderlige-
re ret til sorgorlov i forbindelse med barnets død, hvis de 2
uger allerede er afholdt.
Flertallet (S, RV, SF og EL) er enigt med forslagsstillerne
i, at lovgivningen i dag er udtryk for manglende anerkendel-
se af fædres og medmødres sorg og manglende anerkendelse
af familiens behov for sammen at komme igennem en meget
tung og svær periode.
Flertallet (S, RV, SF og EL) er dog samtidig enigt i, at de
økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget gør for-
slaget vanskeligt at håndtere på dette tidspunkt i folketings-
året, hvor aftalen om finanslov 2015 netop er trådt i kraft.
Flertallet (S, RV, SF og EL) er derfor enigt i, at det inden
næste års finanslovsaftale skal belyses, hvilke udgifter der
vil være forbundet med at ligestille fædre og medmødre med
mødre i forhold til sorgrettigheder ved spædbarnsdød.
Et mindretal i udvalget (V) har fuld forståelse for, at det er
en ubærlig tid fyldt med sorg, når forældre oplever at få et
dødfødt barn eller mister deres barn kort tid efter fødslen og
er derfor også enigt med forslagsstillerne i, at forældre, der
oplever dette, har brug for at støtte sig til hinanden i en svær
tid. For at blive klogere på denne problemstilling ønsker
mindretallet (V), at der skal tilvejebringes den nødvendige
statistik, og på den baggrund skal det belyses, hvilke udgif-
ter der vil være forbundet med at ligestille fædre og medmø-
dre med mødre i forhold til sorgrettigheder i barselloven.
Et andet mindretal i udvalget (DF og KF) mener, at der er
en række problemer og uhensigtsmæssigheder i forhold til,
hvornår og hvorfor man kan få orlov i forbindelse med al-
vorlig sygdom og død.
I dag er det sådan, at mange mennesker, der mister en
nærtstående – uanset om det er et barn og uanset dets alder –
sygemeldes ud fra et individuelt hensyn.
Mindretallet (DF og KF) er enigt med forslagsstillerne i,
at de gældende regler for sorgorlov i forbindelse med spæd-
barnsdød ikke virker sammenhængende. Samtidig savner
mindretallet en sammenhæng til det faktum, at man ikke får
nogen automatisk orlov i tilfælde, hvor man mister et barn
på f.eks. 2 år.
Endelig finder mindretallet (DF og KF), at der er en ræk-
ke andre forhold i forbindelse med orlov, som passende kun-
ne afklares i sammenhæng med den nævnte problemstilling.
F.eks. er det i dag sådan, at man kan få plejeorlov, hvis en
nærtstående er alvorligt syg og døende. Men det øjeblik, den
nærtstående kommer på hospice i forbindelse med livsaf-
slutning, ophører orloven. Udgangspunktet er altså, at man
skal tilbage på arbejde i de allersidste dage af sin nærmestes
Til beslutningsforslag nr. B 51 Folketinget 2014-15
AX017341
liv, til trods for at vi ved, at et gennemsnitligt ophold på ho-
spice varer 15 dage, inden døden indtræffer.
Mindretallet (DF og KF) finder derfor, at der er andre og
mere presserende forhold omkring orlov, som bør løses i
forbindelse med eventuelle ændringer af reglerne i forbin-
delse med spædbarnsdød.
Samtidig ønsker mindretallet (DF og KF) at gøre op-
mærksom på, at sorgbearbejdning kan tage mange former,
og at orlov ikke altid er det rette for alle mennesker. Det er
vigtigt at understrege, at der er mange måder at komme
igennem kriser på, og at det, som er rigtigt for den ene, ikke
nødvendigvis er rigtigt for den anden. Lovgivningen skal
derfor ikke forsøge at sætte mennesker ind i bestemte kas-
ser, men åbne nogle muligheder for, at den enkelte kan
håndtere sin sorg bedst muligt, uanset om man mister et
spædbarn, et større barn eller en anden nærtstående.
P. u. v.
Merete Riisager
formand
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 51
Bilagsnr. Titel
1 1. udkast til beretning
2 Beskæftigelsesministerens svar på LIU alm. del – spm. 67 om, hvilke
tiltag der er nødvendige, for at det bliver muligt at tilvejebringe oplys-
ninger om spædbarnsdød
3