Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. april 2015

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 9. april 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre
love
(Overførsel af myndighedsområder til Udbetaling Danmark samt indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan
foretage registersamkøringer på bl.a. kommunale ydelsesområder m.v.)
[af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen)]
1. Ændringsforslag
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. februar 2015 og var til
1. behandling den 17. marts 2015. Lovforslaget blev efter 1.
behandling henvist til behandling i Socialudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold sendte den 12. december 2014 dette
udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 69. Den 27. fe-
bruar 2015 sendte ministeren for børn, ligestilling, integrati-
on og sociale forhold de indkomne høringssvar og et notat
herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold afholdt onsdag den 11. marts 2015 en teknisk gen-
nemgang af lovforslaget for udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
en skriftlig henvendelse fra Ældre Sagen.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold har over for udvalget kommenteret den skriftlige
henvendelse til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 10 spørgsmål til ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig besva-
relse, som denne har besvaret med undtagelse af 1 spørgs-
mål, som forventes besvaret inden 2. behandling.
3 af udvalgets spørgsmål og ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forholds svar herpå er optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændrings-
forslag.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for-
kastelse ved 3. behandling, men vil stemme for det stillede
ændringsforslag.
4. Politiske bemærkninger
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget og bemærker følgende: Der er flere hovedelementer i
dette lovforslag. Det er bl.a. overflytning af en række opga-
ver fra kommunerne til Udbetaling Danmark – det handler
om efterlevelseshjælp, begravelseshjælp, internationale sy-
gesikringssager, fleksydelse og delpension. Det er en fort-
sættelse af den udvikling, som har været i gang længe, hvor
Udbetaling Danmark tager sig af den grundlæggende sags-
behandling i sager om tilskud til borgerne, hvor det primært
handler om objektive kriterier for tildeling af tilskud af for-
skellig art. Det har på mange måder vist sig at være en hen-
sigtsmæssig måde at få afviklet opgaverne på, og dette kan
DF støtte.
I forlængelse heraf giver det også god mening at syste-
matisere den objektive kontrol af, at udbetalingerne er kor-
Til lovforslag nr. L 148 Folketinget 2014-15
AX017337
rekte. Dette sker ved oprettelsen af en dataenhed i regi af
Udbetaling Danmark. Det er i forbindelse med denne data-
enhed, at begrebet undringslister har manifesteret sig. Det er
lister over borgere, hvor en samkøring af registre fra Udbe-
taling Danmark og kommunen viser forhold, som ikke ser
ud til at passe med de ydelser, som borgerne får. I henhold
til forslaget sendes listerne til kommunerne (og til Udbeta-
ling Danmarks egne sagsbehandlere) til videre sagsbehand-
ling.
DF kan støtte, at der etableres et kontrolsystem, men be-
mærker, at der er et problem med disse lister, idet der i for-
slaget ikke er nogen klar beskrivelse af procedurerne for
håndtering af listerne, og hvordan og hvornår disse lister
skal slettes. Det er lagt hen til aftaler mellem Udbetaling
Danmark og kommunerne. Det kan være udmærket, men ef-
tersom der håndteres lister over borgere og der i selve und-
ringslisternes natur ligger en mistænkeliggørelse, skal der
naturligvis være klarhed over procedurerne. I ministerens
svar på spørgsmål 2 og 8 er der en overordnet beskrivelse af
samarbejdsaftalerne og en anførelse af, at ministeren har
mulighed for at fastsætte nærmere regler for samarbejdet,
såfremt de indgåede samarbejdsaftaler viser sig at være util-
strækkelige. DF lægger vægt på, at ministeren har tilkende-
givet, at det er vigtigt, at der er åbenhed omkring de samar-
bejdsaftaler, der bliver indgået mellem KL og Udbetaling
Danmark, således at Folketingets partier får et godt grundlag
for at få indblik i aftalerne og dermed mulighed for at tage
eventuelle problemstillinger op med ministeren.
Selv om DF kan støtte lovforslaget, mener DF fortsat, at
der er problemer med Udbetaling Danmark. DF noterer, at
ministeren i svar på spørgsmål 7 svarer, at kommunerne har
pligt til at hjælpe borgerne. Det er dog stadig DF’s oplevel-
se, at der er et klart behov for at arbejde med Udbetaling
Danmarks kontakt til borgerne. Som opfølgning på vedta-
gelsen af dette lovforslag bliver DF derfor nødt til at drøfte,
om den servicedel over for borgerne, som også er en del af
opgaven, bliver løst på den bedst mulige måde i dag. Hvor-
dan sikres det, at der fremadrettet er en service over for de
borgere, som ikke er digitale, som ikke er vedholdende nok
til at vente på at komme igennem telefonsluserne, og som
ikke forstår at trænge igennem systemet, de borgere, som
har brug for fortsat at kunne komme hen og tale med et an-
det menneske om de problemstillinger, som de har?
Derfor fremsætter Dansk Folkeparti også et beslutnings-
forslag (B 163) om én indgang til det offentlige via kommu-
nernes borgerservice, hvor DF ønsker, at Folketinget skal
pålægge regeringen at tage initiativ til, at kommunernes bor-
gerservice kommer til at fungere som én sammenhængende
indgang til det offentlige med mulighed for personlig bor-
gerbetjening ved fremmøde. Alle borgere med henvendelser
og forespørgsler til det offentlige, hvad enten det gælder
problemer med at bruge NemID eller andre spørgsmål, skal
trygt kunne henvende sig til kommunernes borgerservice og
blive betjent og få deres henvendelse behandlet.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter
forslaget, men fremhæver den bekymring vedrørende opbe-
varing af data/undringslister, samarbejdsaftalen mellem Ud-
betaling Danmark og kommunerne samt merarbejdet for
kommunerne, som der er blevet rejst. Ministeriet har ikke
klart kunne svare på, hvorledes man skal kunne fjerne denne
bekymring. SF finder det derfor afgørende, at erfaringer og
effekter følges med særligt fokus på borgernes retssikkerhed
og samarbejdsaftalen mellem Udbetaling Danmark og KL.
SF understreger, at ministeren har mulighed for at fastsætte
nærmere regler om dette samarbejde – herunder om sags-
gange og effekter af kontrolindsatsen. Muligheden skal selv-
følgelig bruges efter behov – med fokus på borgernes rets-
sikkerhed – og SF opfordrer til, at det i så fald bliver under
inddragelse af relevante politiske parter. SF forventer des-
uden, at implementering af lovændringen følges nøje, og at
partierne inddrages og holdes orienteret om effekten, herun-
der eventuelle uhensigtsmæssigheder.
SF støtter også regeringens ændringsforslag om, at Udbe-
taling Danmark skal kunne undlade at afvise ansøgninger,
der ikke er indgivet ved digital selvbetjening.
Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer imod lov-
forslaget. Det betyder mere centralisering, mere tvangsdigi-
talisering, mere dobbeltarbejde for borgerne, der nu også på
de nye områder, der overdrages til Udbetaling Danmark,
skal forholde sig til to forskellige myndigheder. Desværre
betyder lovforslaget også yderligere forringelse af borgernes
retssikkerhed, nemlig i forhold til yderligere fravigelser af
persondatalovens § 8, stk. 3, som handler om, at oplysninger
om borgerens privatliv ikke skal kunne videregives til andre
offentlige myndigheder uden borgerens samtykke. Det er
også kritisabelt, at lovforslaget udvider myndighedernes ad-
gang til samkøring af registre med hensyn til »formodet
samlever« og »formodet husstandsmedlem« uden at indhen-
te borgerens samtykke. Enhedslisten deler den kritik, som er
fremført af Ældre Sagen, Rådet for Socialt Udsatte og Data-
tilsynet, en kritik, som regeringen ikke har lyttet til. Enheds-
listen er endvidere enig i Ældre Sagens forslag om, at der
indføres klare definitioner af, hvad det vil sige at være
»samlevende«, og at disse kriterier bør bygge på objektivt
konstaterbare forhold såsom udgifter til bolig, vand, varme
og el og andre faste udgifter, der relaterer sig til det at have
en bolig, og henleder Folketingets opmærksomhed på, at
Enhedslisten netop har fremsat beslutningsforslag nr. B 147
om klare regler for definitionen af enlige forsørgere og enli-
ge pensionister. Enhedslisten kan støtte det af ministeren
stillede ændringsforslag, da det giver mulighed for, at Udbe-
taling Danmark kan se bort fra kravet om obligatorisk digi-
tal selvbetjening. Det er en minimal forbedring af en dårlig
lovgivning, men der er desværre ingen garanti for, at Udbe-
taling Danmark benytter sig af muligheden, ligesom det er
for dårligt, at borgeren ikke får mulighed for at klage over
de situationer, hvor Udbetaling Danmark ikke vil benytte sig
af muligheden.
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-
gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
linger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) Efter nr. 13 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 13 indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt
stykke:
»Stk. 8. Udbetaling Danmark kan undlade at afvise en an-
søgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digi-
tal selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter stk.
2-6, hvis Udbetaling Danmark vurderer, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at
kunne anvende digital selvbetjening.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 9 og 10.«
[Undtagelse fra digital selvbetjening]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Efter gældende regler i lov om Udbetaling Danmark kan
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale for-
hold på Udbetaling Danmarks sagsområder fastsætte regler
om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og bor-
gere skal ske i elektronisk form, jf. § 13, stk. 1, i lov om Ud-
betaling Danmark.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan fastsætte regler om, at visse borgere helt eller
delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunika-
tion, jf. § 13, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark.
Det er i § 13, stk. 3, i lov om Udbetaling Danmark fast-
sat, at det er kommunen, som på Udbetaling Danmarks sags-
område kan træffe afgørelse om, hvorvidt borgeren skal
undtages fra obligatorisk digital selvbetjening efter regler,
som er fastsat i medfør af § 13, stk. 2, i lov om Udbetaling
Danmark.
I bekendtgørelse nr. 1215 af 20. november 2014 om obli-
gatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og
meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v. er det fastsat, at
kommunen skal tilbyde, at en ansøgning eller meddelelse
m.v. kan indgives på en anden måde end ved digital selvbe-
tjening, hvis kommunen finder, at der foreligger særlige for-
hold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anven-
de digital selvbetjening. Muligheden for at ansøge, meddele
m.v. på anden måde end ved digital selvbetjening skal imø-
dekomme borgere med særlige behov. Der kan for eksempel
være tale om borgere med særlige handicap, psykiske lidel-
ser, sprogvanskeligheder, visse socialt udsatte borgere og
borgere, der mangler digitale kompetencer. Der foreligger
særlige forhold for disse borgere, hvis hjælp eller medbetje-
ning fra den offentlige myndigheds side konkret vurderes ik-
ke at være en egnet løsning til at muliggøre digital ansøg-
ning eller meddelelse m.v.
Kommunen kan beslutte, at afgørelsen om, at der forelig-
ger særlige forhold, der gør, at borgeren skal tilbydes, at en
ansøgning eller meddelelse m.v. kan indgives på anden må-
de end ved digital selvbetjening, skal gælde for alle fremti-
dige ansøgninger og meddelelser m.v., som er omfattet af en
nærmere bestemt ydelsesgruppe, jf. bekendtgørelsens bilag
1, tabel 1-4.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvorvidt borgeren
skal undtages fra obligatorisk digital selvbetjening, kan på-
klages til Ankestyrelsen efter § 13, stk. 4, i lov om Udbeta-
ling Danmark.
Efter gældende § 13, stk. 6, i lov om Udbetaling Dan-
mark kan Udbetaling Danmark undlade at afvise en ansøg-
ning eller meddelelse m.v., der ikke er indgivet ved digital
selvbetjening, og som ikke er undtaget herfra efter stk. 2-5,
hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare for-
dele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen m.v. på
anden måde end digitalt.
Bestemmelsen giver Udbetaling Danmark mulighed for –
ud over de tilfælde, hvor kommunen har truffet afgørelse
om, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ik-
ke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening – ud
fra økonomiske overvejelser at undlade at afvise ansøgnin-
ger eller meddelelser, der ikke er indgivet ved digital selvbe-
tjening. Udbetaling Danmark kan endvidere undlade at afvi-
se en meddelelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetje-
ning, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at
modtage meddelelsen på anden måde end digitalt, f.eks.
hvor en oplysning kan betyde, at borgeren vil få udbetalt for
meget, hvis ikke Udbetaling Danmark med det samme lader
oplysningen indgå i borgerens sag. Bestemmelsen sikrer så-
ledes, at Udbetaling Danmark kan leve op til sin forpligtelse
om, at ydelsen udbetales på et korrekt grundlag, selv om op-
lysningen ikke er indgivet digitalt.
Der kan efter gældende regler ikke klages over Udbeta-
ling Danmarks beslutning om at se bort fra det digitale krav.
Udbetaling Danmark har efter gældende regler ikke mu-
lighed for at tage imod en ansøgning eller meddelelse fra
borgeren, som alene på grund af borgerens særlige forhold
ikke indgives digitalt, hvis kommunen ikke har truffet afgø-
relse om undtagelse fra kravet efter § 13, stk. 3, i lov om
Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal i så fald
henvise borgeren til kommunen.
Enkeltsager har vist, at der er tilfælde, hvor borgere har
rettet telefonisk henvendelse til Udbetaling Danmark, som
uden held har forsøgt at vejlede og guide borgeren til digital
selvbetjening. Borgerne er herefter blevet henvist til at kon-
takte kommunen, som kan foretage vurderingen af, om der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan ind-
give ansøgningen digitalt og derfor skal tilbydes at ansøge
eksempelvis på en blanket, som udleveres af kommunen.
En række kommuner og Ældre Sagen har påpeget, at der
blandt nogle borgere er en uklarhed om, hvem de skal rette
henvendelse til. Det kan f.eks. betyde, at nogle borgere hen-
vender sig direkte til Udbetaling Danmark uden først at have
søgt om undtagelse i kommunen, hvorefter de henvises vi-
dere til kommunen, selv om Udbetaling Danmark vurderer,
3
at borgeren heller ikke med kommunens hjælp vil kunne be-
tjene sig selv digitalt.
For at reducere antallet af denne type situationer foreslås
det, at Udbetaling Danmark får mulighed for at undlade at
afvise en ansøgning eller meddelelse m.v., der ikke er indgi-
vet ved digital selvbetjening, og som ikke er undtaget af
kommunen efter § 13, stk. 2-6, i lov om Udbetaling Dan-
mark, hvis Udbetaling Danmark vurderer, at der foreligger
særlige forhold, der gør, at borgeren heller ikke må forven-
tes at kunne anvende digital selvbetjening ved kommunal
medbetjening.
Denne mulighed kan særlig anvendes i de tilfælde, hvor
en borger henvender sig telefonisk til Udbetaling Danmark
for at bede om hjælp til ansøgning om en ydelse, f.eks. bo-
ligstøtte eller folkepension, og hvor Udbetaling Danmark
vurderer, at borgeren ikke fysisk kan møde op i kommunen
for at få hjælp til digital selvbetjening. Det kan f.eks. være
borgere med et handicap, som gør det meget vanskeligt at
møde op for at få medbetjening i kommunen, eller borgere,
som Udbetaling Danmark vurderer er helt uden digitale
kompetencer, og hvor medbetjening i kommunen ikke for-
ventes at kunne løse borgerens digitale udfordringer. Det
kan også være borgere, der befinder sig i udlandet, hvor det
ikke er muligt at hjælpe borgeren igennem den digitale løs-
ning over telefonen. Udbetaling Danmark kan i så fald i for-
bindelse med den konkrete henvendelse tilbyde at betjene
borgeren på anden vis ved f.eks. at sende borgeren et ansøg-
ningsskema og efterfølgende undlade at afvise ansøgningen,
når den sendes retur af borgeren. Hvis Udbetaling Danmark
i en konkret situation anvender muligheden for at se bort fra
kravet om obligatorisk digital selvbetjening, har det alene
betydning for borgerens ydelse i Udbetaling Danmark og
medfører derfor ikke krav om, at kommunen skal orienteres.
Vurderer Udbetaling Danmark, at der er tale om en bor-
ger, som har behov og mulighed for at få personlig betjening
i kommunen, skal Udbetaling Danmark fortsat henvise bor-
geren til at få hjælp f.eks. i form af medbetjening i kommu-
nen. Desuden skal Udbetaling Danmark henvise borgeren til
kommunen, hvis borgeren ønsker en afgørelse om, at der
foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren skal tilbydes,
at en ansøgning eller meddelelse m.v. kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening, som skal gælde for alle
fremtidige ansøgninger og meddelelser m.v. inden for en
nærmere bestemt ydelsesgruppe, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgø-
relse om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende an-
søgninger og meddelelser m.v. om sociale ydelser m.v., bi-
lag 1, tabel 1-4.
Det foreslås, at borgeren ligesom efter gældende § 13,
stk. 6, ikke kan klage over, at Udbetaling Danmark ikke an-
vender den foreslåede bestemmelse og derfor i den konkrete
situation afviser en ansøgning eller meddelelse m.v., der
indsendes ikkedigitalt, og henviser borgeren til betjening i
kommunen.
Orla Hav (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S)
Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Trine Mach (SF)
Özlem Sara Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Kim Andersen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Tina Nedergaard (V) Finn Thranum (V) Sophie Løhde (V) Fatma Øktem (V)
Karen Ellemann (V) Karin Nødgaard (DF) Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Per Løkken (KF)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 148
Bilagsnr. Titel
1 Udkast til tidsplan for behandlingen af lovforslaget
2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold
4 Henvendelse af 3/3-15 fra Ældre Sagen
5 1. udkast til betænkning
6 Ændringsforslag fra ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold
7 2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 148
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/3-15 fra Ældre Sagen, til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og mi-
nisterens svar herpå
2 Spm. om at uddybe indholdet af den samarbejdsaftale, der skal være
mellem Udbetaling Danmark og kommunerne i relation til register-
samkøringerne, til ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold, og ministerens svar herpå
3 Spm. om besparelse på 22 mio. kr., til ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå
4 Spm. om at oversende papirer, der blev uddelt ved den tekniske gen-
nemgang af lovforslaget den 11/3-15, til ministeren for børn, ligestil-
ling, integration og sociale forhold, og ministerens svar herpå
5 Spm. om, hvordan det sikres, at data fra Udbetaling Danmark til kom-
munerne opbevares, behandles og destrueres ordentligt, til ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og ministerens
svar herpå
6 Spm. om at redegøre for, hvilke regler, retningslinjer og begrænsnin-
ger der er for Udbetaling Danmarks samarbejde og dataudveksling
med private pensions- og forsikringsselskaber – p.t. og efter vedtagel-
se af lovforslaget, til ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold, og ministerens svar herpå
7 Spm. om sikring af borgernes mulighed for hjælp med kommunikatio-
nen med UD af borgerservice, uanset om borgeren kan benytte Ne-
mID eller ej, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold, og ministerens svar herpå
8 Spm. om procedurerne for håndteringen af de såkaldte undringslister,
til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, og
ministerens svar herpå
9 Spm. om krav til de aftaler, som UD og kommunerne skal etablere i
forhold til dataenheden i UD, til ministeren for børn, ligestilling, inte-
gration og sociale forhold, og ministerens svar herpå
10 Spm. om, at i svar på spm. 2 og 8 omtales samarbejdsaftalerne mellem
KL og Udbetaling Danmark, og om ministeren vil samle ordførerkred-
5
sen til en drøftelse af samarbejdsaftalerne, når de foreligger, til mini-
steren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold
6
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold og
dennes svar herpå
Spørgsmålene og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds svar herpå er optrykt
efter ønske fra DF.
Spørgsmål nr. 2:
Vil ministeren uddybe indholdet af den samarbejdsaftale der skal være mellem Udbetaling Danmark og
kommunerne i relation til registersamkøringerne?
Svar:
Lovforslaget fastsætter ikke særlige regler for det praktiske samarbejde mellem kommunerne og Udbe-
taling Danmark. Det er vurderet at være mest hensigtsmæssigt, at det overlades til Udbetaling Danmark
og KL at aftale, hvordan samarbejdet bedst udmøntes i praksis, herunder at aftalen løbende kan justeres
på baggrund af konkrete erfaringer.
Med lovforslaget får Udbetaling Danmark tillagt myndighedskompetence til at foretage registersamkø-
ringer på kommunale ydelsesområder. Det vil således være en del af Udbetaling Danmarks myndigheds-
opgaver at levere brugbare og relevante datalister til kommunerne.
Det er en forudsætning for Udbetaling Danmarks udarbejdelse af datalister via registersamkøring, at der
sker på grundlag af relevante erfaringer fra kommunerne, og at registersamkøringen løbende justeres på
grundlag af erfaringsopsamling om udfaldet af de sager, som kommunerne behandler. Det afgørende er, at
datalisterne er relevante for kommunernes kontrolarbejde, og at kommunerne kan håndtere behandlingen
af det antal sager, der fremgår af listerne.
Da samarbejdsaftalen skal indgås mellem Udbetaling Danmarks bestyrelse og KL’s bestyrelse er for-
ventningen, at der herved tages behørigt hensyn til begge parters interesser.
Udbetaling Danmark og KL vil først kunne indgå en samarbejdsaftale, når lovforslaget træder i kraft, og
det endelige indhold kendes derfor ikke. Udbetaling Danmark og KL har dog indledt drøftelser om den
mulige udformning af samarbejdsaftalen.
Udbetaling Danmark har oplyst, at samarbejdsaftalen blandt andet vil adressere, hvor ofte kommunerne
modtager datalister og hvor mange sager der fremgår af datalisterne, som kommunen skal behandle. Her-
udover vil aftalen indeholde henvisninger til, at regler og krav til datasikkerheden skal overholdes i for-
bindelse med udveksling af oplysninger, herunder ved udveksling af datalisterne.
Derudover vil Udbetaling Danmark løbende udarbejde information og retningslinjer til kommunerne.
Den første Informationspakke forventes udsendt i april 2015 til alle 98 kommuner og vil blandt andet in-
deholde information om:
– Hvordan kontrollisterne bør opbevares
– Hvordan kontrollisterne bør anvendes
– Hvordan og hvornår kontrollisterne bør slettes og anonymiseres
Det skal i den forbindelse bemærkes, at kommunerne og Udbetaling Danmark som offentlige myndig-
heder med selvstændigt dataansvar i forvejen har stor erfaring med at håndtere krav til datasikkerhed og
behandling af data mv., idet kommunerne og Udbetaling Danmark allerede samarbejder indbyrdes og
med andre myndigheder om udveksling af data.
Samarbejdsaftalen og den supplerende information vil bygge på eksisterende regler om datasikkerhed
mv. Spørgsmålet om datasikkerhed samt opbevaring og sletning af data er blandt andet reguleret i person-
dataloven og i bekendtgørelse af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af persono-
7
plysninger, som behandles for den offentlige forvaltning samt vejledning af 2. april 2001 til bekendtgørel-
se nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som be-
handles for den offentlige forvaltning.
Lovforslaget indeholder herudover mulighed for, at ministeren for børn, ligestilling, integration og soci-
ale forhold kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet mellem kommunerne og Udbetaling Danmark,
herunder om sagsgange samt opgørelse af effekter af kontrolindsatsen.
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold vil fx kunne fastsætte nærmere regler for
samarbejdet mellem Udbetaling Danmark og kommunerne vedrørende registersamkøringerne, herunder
håndteringen af datalisterne, hvis samarbejdsaftalen og Udbetaling Danmarks information og retningslin-
jer viser sig at være utilstrækkelige.
Spørgsmål nr. 7:
Vil ministeren tage initiativer til at sikre, at den borger, som ønsker at gøre brug af de ordninger, som
med dette lovforslag overføres til UD, altid vil kunne hjælpes med kommunikationen med UD af borger-
service i borgerens kommune, uanset om borgeren kan benytte Nem ID eller ej?
Svar:
Der er i de gældende regler i lov om Udbetaling Danmark fastsat regler om, at borgeren kan henvende
sig i kommunen, hvis borgeren har brug hjælp til at sende ansøgninger mv. digitalt til Udbetaling Dan-
mark, herunder til at anvende NemId.
Det fremgår således af § 3, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, at kommunen i fornødent omfang skal
yde bistand til fremmødte borgere, der vurderes ikke at kunne benytte sig af digitale vejledninger og selv-
betjeningsløsninger om kontante ydelser og økonomiske tilskud inden for Udbetaling Danmarks sagsom-
råde.
Borgere med særlige behov, der i øvrigt har behov for hjælp med kommunikation med Udbetaling Dan-
mark, har derudover ret til at møde op og få hjælp i kommunens borgerservice, fx hvis borgeren har brug
for kontakt til Udbetaling Danmark om status på sin sag. Det fremgår således af § 3, stk. 2, at kommunen
fx skal hjælpe med at udfylde og indgive ansøgninger til Udbetaling Danmark, skal sørge for at borgeren
kan medvirke ved sin sag hos Udbetaling Danmark og i øvrigt kan varetage kontakten til Udbetaling Dan-
mark på borgeren vegne. I den forbindelse har Udbetaling Danmark oprettet en såkaldt KVIK-linje, så
kommunen hurtigt kan komme i kontakt med Udbetaling Danmark.
De gældende regler i § 3 i lov om Udbetaling Danmark, som sikrer borgere med behov for personlig
hjælp i kommunen i forbindelse med kontakten med Udbetaling Danmark, vil også omfatte de overførte
områder. Der henvises herudover til lovforslagets afsnit 4.1.6.1.
Det vil også fortsat være kommunens opgave, at yde helhedsorientereret vejledning til borgere efter reg-
lerne i § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område om alle de muligheder, der
findes for at få hjælp efter den sociale lovgivning. Efter § 3, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark skal
kommunen i den forbindelse også yde generel vejledning om alle de muligheder, der findes for at modta-
ge kontante ydelser og økonomiske tilskud på Udbetaling Danmarks sagsområde.
Kommunerne vil beholde ressourcer til at varetage disse opgaver, og der er taget højde for dette ved
beregningen af besparelsespotentialet. Der henvises til lovforslagets afsnit 5.1.
Der indføres ikke med L 148 nye krav som følge af obligatorisk digital selvbetjening. Borgerne vil fort-
sat som i dag kunne blive undtaget fra kravet om digital selvbetjening efter en konkret vurdering i kom-
munen.
Det kan supplerende oplyses, at jeg agter at oversende et ændringsforslag til Socialudvalget, der vil gøre
det muligt for Udbetaling Danmark at tage imod ikke-digitale ansøgninger – selvom borgeren ikke er
undtaget fra kravet om digital selvbetjening - hvis Udbetaling Danmark vurderer, at der foreligger særlige
8
forhold, der gør, at borgeren heller ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening ved kommu-
nal medbetjening. Derved kan det undgås, at borgeren sendes frem og tilbage mellem henholdsvis Udbe-
taling Danmark og kommunen.
Spørgsmål nr. 8:
Vil ministeren redegøre for hvorledes procedurerne vil blive for håndteringen af de såkaldte undringsli-
ster, hvem ser dem, hvor hurtigt håndteres de, hvornår destrueres de, hvornår orienteres borgeren om, at
der ses på borgerens sag?
Svar:
Den praktiske håndtering af datalisterne, herunder procedurerne for hvem der må se dem, hvor hurtigt
de håndteres mv. vil bl.a. blive reguleret i samarbejdsaftalen, der indgås mellem Udbetaling Danmark og
KL. Herudover skal Udbetaling Danmark og kommunerne ved databehandlinger, herunder i forbindelse
med udfærdigelse af datalister, overholde en lang række sikkerhedsmæssige krav i persondataloven mv.
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 2 og nr. 5, ad L 148.
Spørgsmålet om, hvorvidt der skal gives underretning i forbindelse med myndigheders samkøring i kon-
troløjemed er ikke direkte omtalt i persondataloven eller dens forarbejder. Det antages imidlertid, at un-
derretning ved offentlige myndigheders registersamkøring af alle, der indgår i samkøringen, vil være
uforholdsmæssig vanskelig jf. persondatalovens § 30. Det antages således, at der ikke er pligt til at under-
rette personer, hvor en registersamkøring ikke viser uregelmæssigheder og hvor myndighederne derfor ik-
ke finder anledning til at foretage sig videre.
I forbindelse med registersamkøringer antages det, at forpligtelsen til at underrette efter persondatalo-
vens § 29 alene gælder de sager, hvor myndigheden efterfølgende beslutter at oplyse en sag nærmere med
henblik på eventuelt at rejse en sag og i de sager, hvor det med det samme viser sig, at myndigheden vil
rejse en sag. Efter omstændighederne vil myndigheden dog formentlig i en vis periode kunne vente med
at give underretning om kontrollen.
Det er forudsat i lovforslagets afsnit 4.5.1., at det vil være kommunerne, der er ansvarlige for en eventu-
el underretning af borgerne, da det er kommunen, der har ansvaret for at vurdere, om der er grundlag for
at gå videre med de sager, der fremgår af datalisterne. Borgeren skal i forbindelse med en underretning
bl.a. have oplysninger om, hvem der har behandlet data, formålet med databehandlingen, hvilke typer op-
lysninger det drejer sig om m.v. Borgeren skal herudover i alle tilfælde inddrages i den videre behandling
af en tilbagebetalingssag og parthøres i overensstemmelse med forvaltningsloven.
9