Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15

DANSK ERHVERV
Høring om forslag til lov om ændring af
årsregnskabsloven (L117) – Folketingets
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
Christian T. Ingemann, direktør, Dansk Erhverv
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 117 Bilag 10
Offentligt
Lempelser af erhvervslivets byrder står højt på Dansk Erhvervs politiske
dagsorden.
Afgørende med reelle byrdelempelser, kontinuerlig forbedring af
rammevilkår samt løbende optimering/forenkling af lovgivning.
Lempelse af indholdet af årsregnskaberne vil udvande disses
informationsværdi og ændrer ikke på efterspørgslen af informationerne
fra bl.a. banker, andre kreditgivere, leverandører og øvrige
samhandelspartnere.
Paradoks at kalde årsregnskaber og revisionen af disse for
administrative byrder.
Reelle administrative byrdelempelser
Analyse fra juni 2014 udført for Erhvervsstyrelsen.
Ønske om gennemsigtighed:
• Regnskabsbrugerne ønsker så stor gennemsigtighed som
muligt og er modstandere af reduktion af oplysninger i
årsrapporten.
Færre informationer flytter byrden til brugerne:
• Byrderne vil blive ”overflyttet” til brugerne af årsrapporterne,
som vil skulle indhente oplysningerne ad andre kilder med
ekstra byrder og evt. omkostninger til følge.
DAMVAD-analysen
Ikke rette sted at lede efter byrdelettelser:
 Ifølge brugerne er årsrapporterne ikke det rigtige sted at
lede efter administrative lettelser, og at man fra offentlig
side i stedet skulle reducere kravene til moms- og
skatteindberetninger.
Ingen reelle lempelser da informationen indhentes i forvejen:
 Brugerne mener, at omfanget af byrder ved udarbejdelsen af
årsrapporter er begrænset, fordi virksomhederne alligevel
indhenter en stor del af disse ifm. bogføring og
regnskabsaflæggelse til SKAT.
DAMVAD-analysen
• Ca. 40% af virksomhederne bruger andre virksomheders
regnskaber og øvrige kreditinformationer til at checke
kreditværdighed hos nye kunder/leverandører.
• Ca. 20% af virksomhederne har givet afslag på
tilbud/takket nej til samarbejde på baggrund af regnskaber
og øvrige kreditinformationer.
• Regnskabsoplysningerne anvendes bl.a. til at overvåge
konkurrenter og undgå dårlige betalere.
Dansk Erhverv-medlemsundersøgelse fra
2014 om værdien af årsregnskaber
Bruger din virksomhed andre virksomheders
regnskaber/regnskabsdata til noget af følgende:
Dansk Erhverv-medlemsundersøgelse fra
2014 om værdien af årsregnskaber
80%
67%
43%
35%
80%
67%
32%
27%
17%
14%
32%
27%
Tjekke kreditværdighed hos nye
kunder
Tjekke kreditværdighed hos
eksisterende kunder
Tjekke kreditværdighed hos nye
leverandører
Tjekke kreditværdighed hos
eksisterende leverandører
For at undgå dårligere betalere
For at overvåge konkurrenter
Andel af samtlige virksomheder
Andel af dem, der bruger virksomhedsregnskaber/kreditinformation
Hvor enig/uenig er du i følgende udsagn: Hvis der er færre
oplysninger i regnskaberne betyder det større usikkerhed for
min virksomheds forretning (fx i forhold til at vurdere
konkurrenter, samarbejdspartnere)
Dansk Erhverv-medlemsundersøgelse fra
2014 om værdien af årsregnskaber
18%
29%
20%
6%
4%
22%
Helt enig
Overvejende enig
Hverken enig eller uenig
Overvejende uenig
Helt uenig
Ved ikke
Lendino, lånecrowdfunding platform hvor private og
professionelle investorer kan låne direkte til kreditværdige
virksomheder.
CEO og partner Asger Trier Bing:
” Årsregnskaberne er den vigtigste brik i Lendinos
kreditvurderinger. Derfor er det utroligt vigtigt, at de er lavet
korrekt og informationen er retvisende.”
” Der er ikke nogle gode alternativer til regnskabsinformationer.
Hvis de ikke er retvisende giver det problemer både for den
enkelte virksomhed, men også i det aggregerede billede.”
Virksomhedscase om brugen af
årsregnskaber
• Forhøjelse af størrelsesgrænserne for klasse B-
virksomheder vil medføre forringet regnskabsinformation.
• Mikroregimet - som foreslået i lovforslaget - vil berøre ca.
80.000 virksomheder og indebærer bl.a. følgende:
• At der ikke længere er krav om yderligere oplysninger, hvis ikke
regnskabet giver et retvisende billede.
• Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis (årsregnskabets
”varedeklaration” forsvinder).
De konkrete forslag
• Dansk Erhverv støtter arbejdet med at udvikle en
standardregnskabsmodel for simple klasse B-
virksomheder.
• Udover en forenkling af regnskaberne er målet at integrere
indberetningen af de mange regnskabsoplysninger, der
anvendes af flere offentlige myndigheder, såsom
Erhvervsstyrelsen og SKAT.
• Udryddelse af dobbeltindberetninger vil medføre reelle
lempelser for virksomhederne.
Dansk Erhverv mener
• Færre regnskabsinformationer vil forringe
gennemsigtigheden og vil ikke ændre på efterspørgslen
efter informationerne fra regnskabsbrugerne.
• Aflæggelse af årsregnskaber og revisionen af disse ikke en
administrativ byrde.
• Færre informationer flytter blot byrden over til
regnskabsbrugerne.
• Der bør arbejdes videre med udviklingen af en forenklet
standardregnskabsmodel samt integrering af de mange
indberetninger til offentlige myndigheder.
Opsummering
Side 1
Charlotte Jepsen,
Adm. direktør, FSR – danske revisorer
Høring om forslag til lov om ændring
af årsregnskabsloven (L117)
Regnskabet er den
vigtigste kilde til
information
Begrænset hæftelse
i bytte for gennemsigtighed
Den danske selskabsmodel sikrer, at det er
muligt at drive en forretning, hvor du kun
hæfter med dit indskud
Modellen muliggør vækst og fremdrift, men
indebærer en øget risiko for dem, som
investerer i eller handler med et selskab
Derfor er der krav om gennemsigtighed i
selskabernes økonomi
Regnskaberne udgør for banker, kunder,
leverandører og offentligheden en central
del af den gennemsigtighed
Færre krav til begrænset
hæftelse – er grænsen nået?
Kapitalkrav til ApS faldet
med 150.000 DKK siden
1991
Revisionspligt lempet 3
gange siden 2006
2013: Mulighed for at
stifte et iværksætter-
selskab for 1 krone
Regnskabspligten/
kravene er lempet
4 gange siden 2004
0
50.000
100.000
150.000
200.000
250.000
300.000
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
Flere selskaber med
begrænset hæftelse
A/S, ApS og IVS Anpartsselskaber Aktieselskaber
2015: L117 fjerner
oplysninger i regnskaberne
?
Mindre gennemsigtighed
øger usikkerhed og omkostninger
Damvad for Erhvervsstyrelsen
– juli 2014
” Årsrapporter fra mikro- og
små virksomheder vurderes at
være den mest betydningsfulde
kilde til information i forbindelse
med vurdering af virksomheder
” Årsrapporterne bruges i
overvejende grad til at vurdere
virksomhedernes løbende drift
og soliditet
Regnskabet er den
vigtigste informationskilde FSR – danske revisorer vurderer, at
det nuværende informationsniveau i
regnskaberne er tæt på et absolut
minimum
Yderligere vil ikke resultere i
lempelser, men give yderligere byrder
for både selskaber og
regnskabsbrugere som kunder,
leverandører, banker med videre
Regnskabet skaber
gennemsigtighed for kunder,
leverandører og banker
1 2 3 4 5
Kreditinstitutioner
Analytikere
Investorer
Samarbejdspartnere
Myndigheder
Alle
Brug Værdi
Brugernes vurdering af
årsrapporten som informationskilde
Damvad for Erhvervsstyrelsen
– juli 2014
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Andel selskaber med gæld til
leverandører
N=200.218
Kilde: FSR beregninger
Færre informationer i
regnskaberne kan resultere i:
Virksomheder kan lide tab eller få
dårligere betalingsfrister, fordi oplysninger
om samhandelspartnere udvandes
Sværere og dyrere at opnå finansiering
- især for de mindre virksomheder
Varedeklarationen forsvinder
- Eksempel på forringet gennemsigtighed
som følge af lovforslaget
De to regnskaber dækker det samme selskab og den samme ejendom.
Et selskab har købt en ejendom. I balancen i regnskab A er værdien opgjort til dagsværdi – i balancen i
regnskab B er der brugt købspris minus afskrivninger.
Hvilken metode, der anvendes, fremgår af ”Anvendt regnskabspraksis”.
En rutineret regnskabslæser kan via noter finde frem til forskellen, men det vil være mere
tidskrævende end blot at læse anvendt regnskabspraksis. En lægmand vil måske slet ikke
opdage forskellen.
Regnskab A
Aktiver:
Ejendom 2.500.000
Passiver:
Gæld 1.500.000
Egenkapital 1.000.000
Regnskab B
Aktiver:
Ejendom 1.500.000
Passiver:
Gæld 1.500.000
Egenkapital 0
Soliditet: 40%
Soliditet: 0%
Hvad kan
ændres i lovforslaget
• Indfør en standard for ”Anvendt
regnskabspraksis”, så kun afvigelser fra denne
skal fremgå i årsrapporten
• Undlad særregler for mikro-virksomheder
– og endnu flere regnskabsklasser
• Lad størrelsesgrænserne for
regnskabsklasserne følge inflationen
Sådan kan vi sikre et fornuftigt informationsniveau i
regnskaberne, så erhvervslivet undgår byrder i form af
yderligere rapporteringer til regnskabsbrugerne.
Hvor ligger
de reelle lempelser
Damvad for Erhvervsstyrelsen
– juli 2014
” Brugerne mener, at årsrapporterne ikke er det
rigtige sted at lede efter administrative lettelser
 Sænk indberetningsbyrden:
Udryd dobbeltindberetninger på tværs af
myndigheder
Styrk brugervenligheden i de digitale løsninger
 Benyt et standard-regnskab for SMV, som sikrer,
at et regnskab indeholder de nødvendige
oplysninger således, at selskaber undgår dobbelt-
rapporteringer
 Styrk brugen af de indberettede oplysninger:
Regnskaber er frikøbt
Indfør fx benchmark ved indberetning
Opsummering
• Det bliver sværere at opnå finansiering
- især for de mindre virksomheder
• Dårligere kreditvilkår og dyrere lån
• Virksomheder lider tab, fordi oplysninger
om samhandelspartnere udvandes
• Samhandel mellem virksomheder bliver tungere,
og der kan komme dårligere vilkår - fx kortere betalingstider
• Der bliver mindre gennemsigtighed om virksomhederne for
borgere, analytikere, myndigheder og journalister
Færre oplysninger i regnskaberne kan betyde:
Bundlinjen: Risiko for at trække dynamik ud af økonomien
og dermed svække væksten
Spørgsmål?
Tak for jeres tid
Charlotte Jepsen
Adm. direktør
cbj@fsr.dk
4193 3198
HØRING OM LOVFORSLAG OM ÆNDRING AF
ÅRSREGNSKABSLOVEN (L117)
ERHVERVS-, VÆKST- OG EKSPORTUDVALGET
FREDAG DEN 10. APRIL 2015
Søren Gade
Underdirektør
Finansrådets holdning til administrative
lempelser for virksomhederne
• Finansrådet støtter administrative lempelser, men
• lempelserne skal være reelle for virksomhederne, og
• ikke medføre en væsentlig forringelse af långivernes
kreditvurderingsgrundlag.
• Virksomhedens regnskab udgør en vigtig del af
kreditvurderingsgrundlaget.
• En væsentlig forringelse af regnskabets informationsværdi kan
medføre
• større risiko for, at der ikke opnås finansiering til i øvrigt
bæredygtige projekter,
• dårligere lånevilkår (højere rente, øget sikkerhedsstillelse), hvis
finansieringen alligevel opnås.
2
Andel af virksomheder med bank- eller
realkreditfinansiering?
• Ved 1. behandlingen af lovforslaget blev det oplyst, at ca. 40 pct. af
virksomhederne har bank-/realkreditgæld.
• Tager ikke hensyn til koncernintern finansiering.
• Det er normal praksis i koncerner, at alene et/få selskaber hjemtager ekstern
lånefinansiering til hele koncernen.
• Af datasæt fra Experian kan det udledes, at:
• ca. 78 pct. af virksomhederne i klasse B og C enten direkte har bank- eller
realkreditgæld, eller indgår i koncerner*,
• ca. 88 pct. af koncernerne har bank- eller realkreditgæld**.
• Reel andel afhængig af bank-/realkredit skønnes til ca. 73 pct. (bilag 1a).
• For klasse C alene kan andelen skønnes til ca. 91 pct. (bilag 1b).
• Andele, der ville være højere, hvis der korrigeres for
• garantier, kassekreditter, lånetilsagn, kautioner mv., som ikke medfører, at
der vises en gæld i regnskabet, men som fordrer en kreditvurdering.
*) baseret på mellemværender med nærtstående parter
**) baseret på aflagte koncernregnskaber
3
Finansrådets særlige bekymringer
Forhøjelse af grænserne for regnskabsklasse B
• Konsekvenser for regnskaberne for de ca. 1.000 virksomheder, der vil rykke
fra klasse C til klasse B (bilag 2a):
• Væsentlige informationer udgår, f.eks. et eventuelt koncernregnskab, en
egenkapitalopgørelse og en pengestrømsopgørelse,
• Ikke normal revision, men alene udvidet gennemgang med begrænset
sikkerhed. Revisor vil f.eks. ikke foretage et lagereftersyn og ikke indhente
eksterne bekræftelser på tilgodehavender.
Indførelse af et mikrovirksomhedsregime
• Konsekvenser for regnskaberne for ca. 80.000 virksomheder (bilag 2b):
• Yderligere oplysninger udgår, herunder beskrivelsen af anvendt
regnskabspraksis,
• Et brud med det grundlæggende regnskabsprincip om, at der altid skal
foretages en vurdering af, om regnskabet giver et retvisende billede, eller
om det er nødvendigt at give yderligere oplysninger.
4
Finansrådets forslag til alternativer
• Implementering af standardregnskabsmodel for simple klasse B–
virksomheder.
• Bedre integration mellem indberetningerne til de offentlige
myndigheder.
• Digitalisering af regnskabsaflæggelsesprocessen for små
virksomheder.
5
SPØRGSMÅL ELLER
KOMMENTARER
TAK FOR
OPMÆRKSOMHEDEN!
Søren Gade
Underdirektør
Tlf.: 3370 1090
Mail.: sga@finansraadet.dk
Martin Thygesen
Kontorchef
Tlf.: 3370 1024
Mail.: mat@finansraadet.dk
Brugen af årsrapporter fra mindre virksomheder
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 10. april 2015
Slide 2
To analyser om årsrapporter + dialogmøde
| 13. april 2015 |
Slide 5
Brugere vurderer gennemsigtighed højt
• Brugere er generelt bekymret for at miste
oplysninger – ikke så meget fokus på byrder
• Årsrapporternes ensartethed og
revisorpåtegning tillægges stor værdi
• Brugere vil formentlig bede om oplysninger
som i årsrapport, hvis de er i position til det
(ikke-transparent for samfundet)
| 13. april 2015 |
Lempelser
- Virksomheder, EU
direktiv
Gennemsigtighed
- Brugere
Slide 6
Små virksomheder: Årsrapport er
lavinteresse, uforståeligt og bøvlet
• Mange små virksomheder laver alene årsrapport
pga. lovkrav – opfatter det som en byrde
• Mere brugervenlig it kan gøre meget for både
fejlrate og oplevelse af byrder
– Online vejledning, automatisk validering
• Dilemma: Skal virksomheden selv kunne lave et
regnskab?
– Krav, it og fagudtryk udfordrer
| 13. april 2015 |
Slide 7
Brugerne: Hvor kan man tage fat, hvis der
absolut skal lempes?
• Tendens til, at brugerne mener faktuelle
oplysninger har betydning
| 13. april 2015 |
Mindre betydning
Høj betydning
Standard regnskabspraksis
Ledelsesberetning
Ledelsens underskrifter
Balancen
Egenkapitalopgørelse
Resultatopgørelse
Noteoplysninger
Mindre betydning
Revisorpåtegning
Antal ansatte
Slide 8
Svar på spørgsmål fra dagens program #1
• Q1: Hvilken betydning får lempelserne for virksomhederne, og
hvad består de reelle lempelser i?
• A1: Et skridt i den rigtige retning. Lidt lettere at lave regnskabet
og potentielt lavere omkostninger til regnskab/revision. Mange
vil alligevel forsætte eksisterende oplysning. Den store gevinst
ligger i it, kontoplan og sanering ift. skatteregler.
• Q3: Løber virksomhederne en risiko i forhold til opnåelse af
finansiering, indgåelse af nye kundeaftaler/kontrakter ved at
afgive mindre omfattende regnskaber som følge af de lempede
krav?
• A3: Næppe. Kreditinstitutioner og kunder, vil bede om de
nødvendige oplysninger uanset EU lempelser
| 13. april 2015 |
Slide 9
Svar på spørgsmål fra dagens program #2
• Q5: Betydning af lempede krav i forhold til
mikrovirksomheder.
• A5: Mere passende omfang af indberetning og
administration for de helt små virksomheder med få
aktiviteter og simple ejerforhold
• Q6: Fordele og ulemper ved den valgte
implementeringsgrad.
• A6: Svært at finde det optimale punkt mellem
administrative lettelser og gennemsigtighed. Hvis flest
gevinster skal høstes bør forslaget ikke så alene, men
suppleres af bedre it, vejledning og regnskabsstandarder
| 13. april 2015 |
Slide 10
Spørgsmål
Kontakt
| 13. april 2015 |
Mikkel Havelund
Adm. direktør
DAMVAD Danmark
+45 2424 5343
mha@damvad.com
Høring om ÅRL og Samfundsansvaret – tak for invitationen
CSR rapportering?
Tre bærende hensyn:
1. Hvad er staten forpligtet til
2. Hold det så enkelt for virksomhederne som muligt
3. Hvor kan virksomhederne få værdi
Dansk Industri v. konsulent Sara Krüger Falk
AP Møller Mærsk v. John Kornerup Bang - Head of Positioning & Strategic Risk Management – Group Sustainability
GLOBAL CSR v. Direktør Sune Skadegård Thorsen
De nye regler om afrapportering om samfundsansvar (CSR)
Minimum oplyses om politikker for:
• Miljø, herunder for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter
• Sociale forhold samt medarbejderforhold (er overflødig - er indeholdt i menneskerettighederne)
• Respekt for menneskerettigheder
• Anti-korruption og bestikkelse (Nyt)
Nyt: ”Følg eller forklar” + ”due diligence”
Høj prioritering af internationale principper, som virksomhederne vil blive vurderet efter under alle omstændigheder:
1. FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv (UNGPs, 2011)
2. OECD’ Retningslinjer for MNE’s
3. UN Global Compact som ramme (Menneskerettigheder / Miljø / Anti-korruption)
Frivillig rapportering
• Lad det fortsat være frivilligt for virksomhederne, om de vil rapportere på ”bidrag til bæredygtig udvikling”,
m.a.o. forretningsdrevet samfundsansvar.
Hvilke udfordringer er der for virksomhederne, hvis de fremover skal afrapportere om samfundsansvar efter de
foreslåede regler?
De nye regler om afrapportering om samfundsansvar (CSR)
Med førnævnte præcisering og forenkling vil virksomheder blive bedt om at forholde sig til den internationalt aftalte
minimumsstandard: UNGPs (som kopieret i OECD’s Retningslinjer)
1. UNGPs omfatter alle virksomheder
– store som små. Det er en stor fordel for erhvervslivet, at virksomheder over hele verden skal forholde sig til
samme ledelsesstandard.
2. UNGPs er allerede ’gjort gældende’ i Danmark gennem Mæglings- og Klageinstitutionen
– for alle størrelser af virksomheder og for alle brancher.
3. Minimumsstandarden er defineret ved et ledelsessystem
– derved er den relevant for alle brancher. Resultatet af ’due diligence’ vil naturligvis se forskelligt ud alt efter
branche og kontekst.
Hvilken betydning vil de nye regler få for henholdsvis større og mindre virksomheder, og er der evt. forskel på reglernes
indflydelse i forskellige brancher?
De nye regler om afrapportering om samfundsansvar (CSR)
Med førnævnte præcisering og forenkling vil virksomheder blive bedt om at forholde sig til den internationalt aftalte
minimumsstandard og de emneområder, der er VÆSENTLIGE for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig
udvikling:
1. Større enkelthed
2. Større ensartethed og dermed sammenlignelighed i rapporteringen
3. Større international anvendelighed
Hvilken betydning vil de nye regler få for kvaliteten af afrapporteringerne?
De nye regler om afrapportering om samfundsansvar (CSR)
1. Det turde ikke være nødvendigt med forrykket implementeringshastighed (C og D)
2. Tjener blot at forvirre billedet – skabe unødig uro
Hvad er fordele og ulemper ved den valgte implementeringsgrad?
Tak
De nye regler om afrapportering om samfundsansvar (CSR) - Uddybning
1. Staten er forpligtet på UNGPs / OECDs Retningslinjer
2. OECD/EU bruger governance-systemet på all 3 bundlinjer (egnet)
3. DK kan gøre det væsentligt klarere end direktivteksten fra EU – staten bør ikke gå den modsatte retning!
4. Gør klart at én politik (CSR/CR/Bæredygtighed) kan dække alle impact områder
5. Gør klart at rapportering på ’due diligence’ er KPIs i forhold til at implementere due diligence processerne (og gør
klart hvad processen indeholder) – ikke resultatet af en due diligence (ikke muligt)
6. KPIs i forhold til implementering af ledelsessystem + Håndtering af konkrete alvorlige impacts som virksomheden
enten har forårsaget / bidraget til eller er forbundet til
7. Kodeks for god selskabsledelse (§107 b og § 107 c) kunne være blevet opdateret til at reflektere det globale
minimumskrav, som i essensen er et Corporate Governance krav, og derved kunne have sat DK i front.
”Som eksempler på oplysninger om sociale og personalemæssige anliggender nævner præambel nr. 7 oplysninger
om de foranstaltninger, der er truffet for at sikre ligestilling, gennemførelsen af Den Internationale
Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner, arbejdsvilkår, dialogen mellem arbejdsmarkedets parter,
respekten for arbejdstagernes ret til at blive informeret og hørt, respekten for fagforeningsrettigheder, sundhed og
sikkerhed på arbejdspladsen og dialogen med lokalsamfundet og/eller de foranstaltninger, der er truffet for at sikre
beskyttelsen og udviklingen af disse samfund”


1/1
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
13. april 2015
L 117
Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love.
(Reduktion af administrative byrder, tilpasning til de internationale regnskabs-
standarder, gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv, ændringer til gen-
nemsigtighedsdirektivet m.v.).
Af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen).
Præsentationer fra udvalgets høring den 10/4-15
Jeg vedhæfter hermed præsentationerne fra udvalgets høring i følgende ræk-
kefølge:
1. Dansk Erhverv v. Direktør Christian T. Ingemann
2. FSR – Danske Revisorer v. Adm. Direktør Charlotte Jepsen
3. Finansrådet – v. Underdirektør Søren Gade
4. DAMVAD – v. Direktør Mikkel Havelund
5. GLOBAL CSR, Direktør Sune Skadegård Thorsen
Med venlig hilsen
Signe Draabe Bruunsgaard,
udvalgsassistent
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2014-15
L 117 Bilag 10
Offentligt