Betænkning afgivet den 8. april 2015

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17325.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L134/bilag/7/1517245.pdf

    Betænkning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri den 8. april 2015
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven og lov om dyrlæger
    (Forbud mod seksuel omgang eller seksuelle handlinger med dyr, forbud mod salg af hunde på markeder, avl af familie- og
    hobbydyr, ændret rådsstruktur m.v.)
    [af fødevareministeren (Dan Jørgensen)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 5. februar 2015 og var til
    1. behandling den 24. februar 2015. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Fødeva-
    rer, Landbrug og Fiskeri.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og fødevareministeren sendte den 4. novem-
    ber 2014 dette udkast til udvalget, jf. FLF alm. del – bilag
    40. Den 3. februar 2015 sendte fødevareministeren de ind-
    komne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Henvendelser
    Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
    1 skriftlig henvendelse fra Kaj Robert Svendsen, Skibby.
    Fødevareministeren har over for udvalget kommenteret
    den skriftlige henvendelse til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 6 spørgsmål til fødevareministeren til
    skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
    LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter, at der
    med denne lov bliver et klart forbud imod menneskers sek-
    suelle udnyttelse af dyr. Det kan dog undre, at det først
    kommer, efter at DF har fremsat beslutningsforslag om dette
    fire gange i Folketinget, hvor et flertal har stemt nej.
    Ved tidligere behandlinger i Folketinget har andre partier
    bevidst negligeret DF’s forslag og sagt, det ikke var et pro-
    blem, at de gældende regler var gode nok, og at der ikke var
    behov for et klart forbud. Det er dog glædeligt, at et flertal
    denne gang støtter et klart forbud i lovgivningen.
    Tidligere har man afvist et forbud med, at der allerede
    var regler i dyreværnslovens § 1, som lyder: »Dyr skal be-
    handles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, li-
    delse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.« Problemet
    med den formulering er, at det stort set er umuligt for politi-
    et at løfte bevisbyrden, og derfor droppes sagerne ofte. Dette
    sker, selvom gerningsmanden bogstaveligt talt er fanget med
    bukserne nede. Derfor er der brug for, at der kommer et
    klart forbud i lovgivningen imod menneskers seksuelle mis-
    brug af dyr.
    Dyrene er menneskets ansvar. Derfor er det også vores
    ansvar, at de behandles anstændigt og ikke misbruges seksu-
    elt
    DF støtter også forbud imod salg af hunde på markeder,
    da det vil være med til at hindre impulskøb af hunde. Det
    virker dog ulogisk, at det alene er hunde, der er tale om, da
    det er vigtigt for alle dyr, at ejeren har sat sig ordentlig ind i,
    hvad den enkelte race kræver, herunder motion, kost og so-
    cialt samvær. Ligesom der er stor forskel på hunderacer, er
    der også stor forskel på, om det f.eks. er en almindelig hus-
    kat, en skovkat eller en bengalerkat. Det ville derfor have
    været at foretrække, at man havde fundet en løsning, som
    havde et bredere fokus end alene hunde, således at det frem-
    adrettet vil være muligt at sælge dyr på markeder under go-
    de og sikre forhold, da problemstillingen synes at være den
    samme for en lang række af dyr.
    Et mindretal i udvalget (EL) vil stemme hverken for eller
    imod lovforslaget ved 3. behandling.
    Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at indtil
    den 15. april 1930 var menneskers seksuelle omgang med
    Til lovforslag nr. L 134 Folketinget 2014-15
    AX017325
    Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15
    L 134 Bilag 7
    Offentligt
    dyr forbudt med henvisning til, at handlingerne var imod na-
    turen eller var umoralske. Det fremgår af forarbejderne til
    lovændringen i 1930, at seksuel omgang med dyr stadig blev
    betragtet som en umoralsk afvigelse, men som ikke i sig
    selv burde være ulovlig.
    Menneskers seksuelle omgang eller seksuelle handlinger
    med dyr er i dag omfattet af dyreværnslovens § 1, hvoraf det
    fremgår, at »Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes
    bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væ-
    sentlig ulempe«, og § 2, hvoraf det fremgår, at »Enhver, der
    holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt,
    herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hen-
    syntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sund-
    hedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte
    praktiske og videnskabelige erfaringer.« Udover disse be-
    stemmelse er der mulighed for at straffe personer, der har
    seksuel omgang med dyr, hvis der er tale om andre perso-
    ners dyr, hvis det sker ved andres huse eller på andet ikke
    frit tilgængeligt areal. Dette sker med hjemmel i straffelo-
    vens bestemmelser om husfredskrænkelse. Herudover kan
    man straffes for blufærdighedskrænkelse, hvis den seksuelle
    omgang med dyr sker i overværelse af andre, der ikke øn-
    sker at overvære dette.
    Lovforslaget vil forbyde seksuel omgang med dyr, uanset
    om det kan påvises, at denne skader dyret eller ej. Lovfor-
    slaget retter sig mod handlinger, hvor menneskets brug af
    dyret sker for at opnå seksuel tilfredsstillelse i en eller anden
    form. Det er altså handlingens formål og ikke den konkrete
    handlings indhold, der er strafbart. Af samme grund er sæd-
    indsamling, inseminering eller andre nødvendige procedurer
    i forbindelse med avl ikke omfattet. Derfor er det svært at se
    bort fra, at lovforslaget udover hensynet til dyrevelfærd også
    har et seksualmoralsk element.
    Enhedslisten er imod, at dyreværnslovgivning benyttes til
    at gøre handlinger, der ikke skader dyr, strafbare, og EL er i
    det hele taget imod at forbyde seksuelle handlinger, hvis de
    ikke skader andre. Det peger i retning af at stemme nej til
    lovforslaget. På den anden side giver lovforslaget også bed-
    re mulighed for at bekæmpe kommerciel udnyttelse af dyr
    til seksuelle formål og nogle mindre forbedringer af dyrevel-
    færden på andre områder. Derfor stemmer EL hverken for
    eller imod ved 3. behandling af lovforslaget.
    Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget
    til forkastelse ved 3. behandling.
    Liberal Alliances medlemmer af udvalget er skarpe mod-
    standere af misbrug af dyr og finder det væsentlig at beskyt-
    te alle dyr mod lidelse og overgreb. Denne beskyttelse fin-
    des imidlertid allerede i dyreværnslovens § 1, der foreskri-
    ver, at »Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst
    muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig
    ulempe«. Dermed finder LA, at det fremsatte lovforslag er
    overflødigt og med til at skabe uoverskuelighed i lovgivnin-
    gen. LA stemmer imod forslaget.
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokku-
    rin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænknin-
    gens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udval-
    get og havde dermed ikke adgang til at komme med indstil-
    linger eller politiske udtalelser i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen
    Jesper Petersen (S) Bjarne Laustsen (S) Karin Gaardsted (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
    Mette Reissmann (S) Simon Kollerup (S) Helle Løvgreen Mølvig (RV) Lone Loklindt (RV) Ida Auken (RV)
    Lisbeth Bech Poulsen (SF) Trine Mach (SF) Per Clausen (EL) nfmd. Henning Hyllested (EL) Lars Dohn (EL)
    Erling Bonnesen (V) Thomas Danielsen (V) Henrik Høegh (V) Jacob Jensen (V) Hans Christian Schmidt (V)
    Anni Matthiesen (V) Esben Lunde Larsen (V) Tina Nedergaard (V) René Christensen (DF) fmd. Susanne Eilersen (DF)
    Mette Hjermind Dencker (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Bock (LA) Daniel Rugholm (KF)
    Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
    Socialdemokratiet (S) 47
    Dansk Folkeparti (DF) 22
    Radikale Venstre (RV) 17
    Socialistisk Folkeparti (SF) 12
    Enhedslisten (EL) 12
    Liberal Alliance (LA) 9
    Det Konservative Folkeparti (KF) 8
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 134
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringsnotat og høringssvar, fra fødevareministeren
    2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    4 1. udkast til betænkning
    5 Henvendelse af 27/3-15 fra Kaj Robert Svendsen, Skibby
    6 2. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 134
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om, hvad straffen er for seksuel misbrug af dyr i henholdsvis
    Sverige, Norge, Tyskland, Frankrig, England og Nederlandene, til fø-
    devareministeren, og ministerens svar herpå
    2 Spm. om, hvad gennemsnitsstraffen hidtil har været i sager vedrøren-
    de menneskers seksuelle misbrug af dyr, til fødevareministeren, og
    ministerens svar herpå
    3 Spm. om kontrollen af, at reglerne om avl af familie- og hobbydyr
    overholdes, og hvem der skal kontrollere det, til fødevareministeren,
    og ministerens svar herpå
    4 Spm. om, hvad straffen vil være for at overtræde regler om avl af fa-
    milie- og hobbydyr, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
    5 Spm. om grunden til, at det alene er hunde, der ikke må sælges på
    markeder, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
    6 Spm. om kommentar til henvendelse af 27/3-15 fra Kaj Robert Svend-
    sen, Skibby, til fødevareministeren, og ministerens svar herpå
    3