Om at fastholde mennesker med psykiske lidelser på arbejdsmarkedet.

Tilhører sager:

Aktører:


    V 41

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/forslag/V41/20141_V41.pdf

    Til forespørgsel nr. F 22
    Forslag til vedtagelse nr. V 41
    Folketinget 2014-15
    Fremsat den 9. april 2015
    Forslag til vedtagelse
    Af Jane Heitmann (V), Lennart Damsbo-Andersen (S), Liselott Blixt (DF), Liv Holm Andersen (RV), Eigil Andersen (SF),
    Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Per Løkken (KF) og Uffe Elbæk (ALT):
    Folketinget konstaterer, at mennesker med psykiske lidelser ikke i tilstrækkelig grad har tilknytning til
    arbejdsmarkedet.
    Folketinget noterer:
    – Det er vigtigt at fastholde fokus på, at mennesker med psykiske lidelser kan opnå og fastholde tilknyt-
    ning til arbejdsmarkedet.
    – En forudsætning herfor er et rummeligt arbejdsmarked kombineret med tilbud om hurtig udredning og
    behandling i sundhedssystemet.
    – Det er afgørende, at indsatsen mellem arbejdsgiverne, de kommunale jobcentre, de praktiserende læger
    og psykiatrien understøttes.
    – Der er igangsat tiltag for at øge tilknytningen til arbejdsmarkedet. Det handler bl.a. om en indsats for
    at styrke det psykiske arbejdsmiljø.
    Folketinget opfordrer regeringen til at øge fokus på at nedbringe antallet af mennesker med en psykisk
    lidelse, der har en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og undersøge muligheden for, at
    kendskabet til psykisk førstehjælp udbredes, ligesom de canadiske erfaringer med en frivillig standard for
    mental sundhed på arbejdspladser afdækkes.