Ordførerindlæg under Inatsisartuts første behandling af forslaget

Tilhører sager:

Aktører:


    Ordfører Atassut.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L122/bilag/3/1516322.pdf

    1
    ATASSUT INATSISARTUNI
    ATASSUT UPA15/99-1 UPA15/100-1 UPA15/101-1
    Steen Lynge 25.03.2015
    Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for
    Grønland af forældreansvarsloven, Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
    international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v., Lov om ændring af
    myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets
    retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland, Anordning om
    ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsplejeloven, lov om ændring af lov om
    ægteskabs indgåelse og opløsning samt forskellige andre love.
    Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for
    Grønland af dele af lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om
    ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret
    partnerskab.
    (Ophævelse af anordning om lov om registreret partnerskab som følge af ægteskab mellem to
    personer af samme køn)
    Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for
    Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
    (Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og Justitsområdet)
    (Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og Justitsområdet)
    Atassut har følgende bemærkninger til den forslåede lovpakke, der her behandles samlet.
    Atassut er ovenud glad for, at den længe ventede pakke af familieretlige lovændringer nu
    præsenteres til behandling i Inatsisartut.
    Grønlandsudvalget 2014-15
    L 122 Bilag 3
    Offentligt
    2
    ATASSUT INATSISARTUNI
    Lovpakken indholder blandt andre grundlæggende ændringer af barnet stilling og rettigheder.
    For det første er det glædeligt, at det middelalderlige revselsret nu afskaffes. Denne ændring vil
    sætte barnet som ligeværdi person med samme ret til respekt som myndige personer.
    Som det også fremgå et af høringssvarene, så skal det anbefales at Naalakakersuisut arbejde for, at
    kommunerne nedsætter børnegrupper, for børn, der ulykkeligvis måtte opleve vold. Dette bør
    Naalakkersuisut overveje at indføre, så barnets tarv i viddest mulig omfang tilgodeses fremadrettet.
    Samtidig ændrer lovpakken barnets stilling, idet barnets tarv sættes i centrum i forhold til forældre,
    der ikke lever sammen. I § 19 stadfæstes det, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det
    ikke har bopæl hos. Dette er en vigtig grundsætning, fordi det sætter barnets ret i centrum.
    En tredie vigtig ændring er tiltrædelse af en internetional konvention, der betyder, at afgørelse om
    forældremyndighed vil kune gæres gældende også udenfor Rigsfællesksabets grænser.
    Lovpakken ændrer også på området for familieret er vielse af par af samme køn. Dette er vort lands
    signal om at alle mennesker er lige uanset køn, seksuelle, politiske og religeøse orientering. Denne
    ændring stadfæster vort samfunds udvikling som en moderne og sundt samfund.
    Atassut vil uden yderligere kommentarer tilslutte sig forslaget og henvise punktet til videre
    udvalgsbehandling.
    

    Ordfører Demokrat.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L122/bilag/3/1516323.pdf

    FM 2015/99-100-101
    J.nr 00.00.00/15FM-LABU-00099/100/101 Side 1
    FM 2015/99-100-101
    Justus Hansen
    25.marts 2015
    99: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden
    for Grønland af forældreansvarsloven, Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
    international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v., Lov om ændring af
    myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets
    retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland, Anordning om
    ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsplejeloven, lov om ændring af lov om
    ægteskabs indgåelse og opløsning samt forskellige andre love.
    100: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om
    ikrafttræden for Grønland af dele af lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og
    opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om
    registreret partnerskab.
    (Ophævelse af anordning om lov om registreret partnerskab som følge af ægteskab mellem to
    personer af samme køn)
    101: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om
    ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
    (Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet)
    (1. behandling)
    Demokraterne mener, at det er på høje tid, at disse forslag behandles.
    Vedr. punkt 100, lov om registreret partnerskab, glæder det særligt Demokraterne som har
    kæmpet for ikrafttræden af denne i mange år nu. Vi mener, at 2 mennesker af samme køn, bør
    være lige for loven når det gælder indgåelse af ægteskab, registrering af samliv og også at par af
    samme køn. Vi mener at det er en fejringsdag for Grønland, som med dette forslag endelig
    anerkender lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoners rettigheder til kærlighed på lige fod
    med alle andre borgere.
    Det er på høje tid, at 2 personer af samme køn kan vies i Grønland.
    Demokraterne indstiller med glæde alle tre forslag til vedtagelse i den foreliggende form, men er
    åbne over for et eventuelt udvalgsarbejde såfremt andre partier måtte have ønske herom.
    Grønlandsudvalget 2014-15
    L 122 Bilag 3
    Offentligt
    

    Ordfører Naleraq.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L122/bilag/3/1516325.pdf

    1
    Nuuk, 24. marts 2015
    Anthon Frederiksen
    FM2015/99
    Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for
    Grønland af forældreansvarsloven, Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
    international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v., Lov om ændring af
    myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets
    retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland, Anordning om
    ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsplejeloven, lov om ændring af lov om
    ægteskabs indgåelse og opløs-ning samt forskellige andre love.
    FM2015/100
    Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for
    Grønland af dele af lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om
    ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret
    partnerskab.
    (Ophævelse af anordning om lov om registreret partnerskab som følge af ægteskab mellem to
    personer af samme køn)
    FM2015/101
    Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for
    Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
    (Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet)
    1. behandling
    Partiit Naleraq vil fremkomme med følgende udtalelser til punkterne.
    Indledningsvis vil jeg indrømme, at det ikke findes hensigtsmæssigt at skulle fremkomme med et
    samlet ordførerindlæg til så mange love og forordninger som tilfældet er og ikke mindst forslaget
    om at loven om beskyttelse af børn, stadfæstet i enighed i Haag nationer imellem, skal
    implemeteres i Grønland, føles ikke rigtigt at skulle udtale sig om samlet.
    Men så længe love om famileforhold på mange måder fortsat er under den danske stats myndighed
    og ansvar, er der begrænsninger.
    Grønlandsudvalget 2014-15
    L 122 Bilag 3
    Offentligt
    2
    For der er mange vanskelige problemstillinger, der spiller ind, selvom vi kun snakker om famlie
    forhold, om ægteskabelige forhold og annullering af ægteskaber.
    Derfor ville det have været mest hensigtsmæssigt, om man havde delt de 3 punkter op til behandling
    hver især, da man så utvivlsomt ville kunnet have givet disse en mere fyldestgørende behandling
    enkeltvis.
    På trods deraf vil vi fra Partii Naleraq forsøge at fremkomme med vore synspunkter efter bedste
    evne.
    Som det første vil vi udbede os at Naaalakkersuisut fremkommer med en mere uddybende
    forklaring fordi de i forbindelse med deres forelæggelse sagde:
    “Desuden indeholder lovpakken et eksplicit opgør med revselsesretten.”
    Anvendes børneafstraffelse virkelig af myndighederne med grundlag i loven her i vort land?
    For ordet afstraffelse anvendes ikke engang i akter forbundet med kriminalitet i vort land.
    Så hvis ordet anvendes i forbindelse med børn, så er dette helt på afveje og er uacceptabelt.
    Fra Partii Naleraq skal vi præcisere, at vi er glade for og har meget respekt for at børnene har
    sikrede rettigheder og ikke mindst beskyttelse af disse i kærlighed og tryghed i deres udvikling
    ligger os meget på sinde.
    På trods af disse forhold skal vi fra Partii Naleraq gøre klart at under 18 årige i henhold til loven er
    under forældrenes ansvar omkring graden af selvstændighed. Hvorfor disse ikke er at betragte som
    ansvarlige for sig selv.
    Der står som ændring i lovforslaget:
    “Forældres adgang til at anvende visse former for legemlig afstraffelse over for
    deres børn afskaffes (afskaffelse af ”revselsesretten”).”
    Partii Naleraq vil selvfølgelig aldrig acceptere psykisk vold eller aftsraffelse i det hele taget.
    Men vi kan ikke acceptere forslaget om at forbyde muligheden for at kunne skælde ud og det på
    trods af, at vi har respekt for beskyttelse af børn og at børn skal have rettigheder.
    For hvis et børn skal opdrages til at være pæne og ordentlige over for omgivelserne så kan man ikke
    lade et barn være helt fri til at gøre, hvad der passe ham/hende og denne del skal begrænses, mener
    vi fra Partii Naleraq.
    Vi mener, at det er vigtigt at et barn lærer at forstå og hvad det er at opføre sig ordentligt, at have
    respekt for andre og ikke mindst forståelse for nødvendigheden ind imellem af at kunne skælde ud
    og give formaninge og at disse handlinger er en del af opdragelsen. For vi ser af og til fra børn, der
    aldrig benægtes at de, når de får afslag kan reagere på en ubehagelig måde, der til tider kan have
    alvorlige følger.
    3
    Vi mener derfor fra Partii Naleraq at et barn fra det er lille skal lære om grænser og at lære, at det
    ikke er herre over voksne.
    Et barn skal opdrages med kærlighed, men må ikke sættes i en situation så det tror, at det
    bestemmer alt selv og det er derfor vigtigt at forældre og lærerr skal respekteres som nogen, der skal
    vejlede børn omkring, hvad de skal lære.
    Vi hørte fra medierne for nyligt, at lærernes største problem på skolerne er blevet at kunne holde
    børnene i ro. Fra Partii Nalersaq mener vi, at dette er at køre af sporet.
    Så på trods af vores respekt og støtte til børnenes rettigheder,mener vi, at der er områder, hvor der
    må sættes grænser, for det er der på alle andre områder.
    For det er ikke hensigtsmæssigt, hvis rettigheden til at kunne rette op på børn bliver frataget voksne.
    For vi ser allerede børn, der forsøges rettet ind, der svarer respektløst på en irrettesættelse fra en
    voksen med ordene: “Du har intet at skulle have sagt over for mig”. Sådanne reaktioner er ikke på
    deres plads.
    For hvis det kommer så langt, at en forstående lærer må holde sig tilbage til trods for at et barn
    udøver vandalisme og i afmagt tyr til bare at bemærke: “Håber du ikke slår dig”, så ved vi, at vi
    ikke er på rette spor.
    Vi er igang med en forkert udvikling og det er ikke kendetegnene for et sundt samfund.
    Fra Partii Naleraq ved vi, at det ikke er alle børn, der er sådan og at der er mange børn, det kører
    godt for på skolerne med en god opdragelse i bagagen, men udfra læreres rapporteringer anvendes
    meget af den tid, der skulle bruges til undervisning til at få børnene i ro, hvilket går meget ud over
    læringen.
    Det kan derfor ikke undre, at resultaterne på mange skoler i disse år ikke er noget at råbe hurra om.
    Partii Naleraq er tilfreds med de nye tiltag i loven om forældrenes myndighed, for derved sikres det
    at børn også får forpligtelser at følge over for deres forældresæt.
    Vi støtter fra Partii Naleraq at alle børn uanset om de er født uden for ægteskab eller om forældrene
    er fraskilt får rettighed til at have en mor og en far.
    Da vores muligheder for at udtale os har begrænsninger skal vi udmelde vores indstilling til, at de
    høringssvar med henvisning om ændringer i enkelte paragraffer , der er blevet fremsat ikke mindst
    fra Juristrådet, Bedre Børneliv og fra Seriøse Fædre i Grønland, bliver omhyggeligt behandlet i et
    relevant udvalg.
    Og med hensyn til retsager forbundet med børn og den utryghed, der skabes hos forældre og ikke
    mindst børn, ved langsommelige behandlinger i domstole, der har mere end nok at lave, skal Partii
    Naleraq indstille at sådanne forhold kommer i betragtning i forbindelse med de ændringer, der
    påtænkes indarbejdet i lovudformningen.
    4
    På grund af tiden, der iler, skal vi til punktet om vielse af lesbiske og bøsser fra Partii Naleraq
    meddele vores støtte til at disse i fremtiden skal kunne blive viet borgerligt eller i kirken, som alle
    andre.
    Punktet om familie forhold og ikke mindst med hensyn til at børn skal have bedst tænkelige kår,
    ikke må misbruges og ikke mindst til, at de skal udvikle sig i en kærlig ånd har vi jo fået på plads,
    så vi skal sflutningsvis indstille, at punktet går til et relevant udvalg til en omhyggelig granskning
    før den går videre til anden behandling.
    

    Ordfører IA.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L122/bilag/3/1516324.pdf

    Side 1
    Nuuk 25. marts 2015
    UPA15/99-100-101
    Aaja Ch. Larsen
    Pkt. 99
    Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræ-
    den for Grønland af forældreansvarsloven, Anordning om ikrafttræden for Grønland
    af lov om international fuldbyrdelse af for-ældremyndighedsafgørelser m.v., Lov om
    ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov
    om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grøn-
    land, Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsplejeloven,
    lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning samt forskellige andre
    love.
    (Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og Justitsområdet)
    Pkt. 100
    Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræ-
    den for Grønland af dele af lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløs-
    ning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov
    om registreret partnerskab.
    (Ophævelse af anordning om lov om registreret partnerskab som følge af ægteskab
    mellem to personer af samme køn)
    (Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og Justitsområdet)
    Pkt. 101
    Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræ-
    den for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
    (Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og Justitsområdet)
    Barnets ret til at se begge forældre er en grundlæggende menneskeret, som beskrives i FN´s
    Børnekonvention og som der bredt er politisk opbakning til. Rettighederne i FN´s Børnekon-
    vention er dog nogle gange langt væk fra den virkelighed, som børn oplever. Mange har ikke
    kontakt til enten deres mor eller far. For nogle sker dette imod barnets eller forældrenes vilje.
    Derfor tager vi forslaget til disse anordninger alvorligt og ønsker, at alle aspekter vendes og
    drejes, så hensigten, om at skabe forbedrede vilkår for det enkelte barn og for barnets foræl-
    dre, sikres.
    Vi ser, at lovforslaget sikrer, at børns retssikkerhed styrkes med disse anordningsforslag. Det
    er positivt, at de bliver en del af den gældende lov for Grønland og flere rettigheder således
    sikres ved lov.
    Således mener vi, at det er yderst positivt, at børn får udvidet mulighed for at blive hørt og at
    revselsesretten endelig afskaffes. Dette er en klar forbedring, som vi kun kan bakke varmt op
    om. Det styrker børns retsstilling. Vi mener det er positivt, at Haager børnebeskyttelseskon-
    ventionen træder i kraft. Endelig finder vi det yderst positivt og på sin plads, at par af samme
    køn endelig får mulighed for at indgå ægteskab.
    Grønlandsudvalget 2014-15
    L 122 Bilag 3
    Offentligt
    Side 2
    Men, for der er men: Vi har flere forbehold og tilføjelser, som vi mener der bør tages højde for
    hvis vi reelt skal sikre små og store borgere deres rettigheder.
    Der er et hul i lovgivningen, hvor forældre, som er separeret ved fødslen eller ikke har boet
    sammen før fødslen, ikke automatisk får forældremyndighed. Udgangspunktet må være, at
    alle forældre, uanset køn, må måles på om de er i stand til at drage omsorg for barnet og imø-
    dekomme barnets behov. Det må være vigtigere end hvilket køn forældrene har. Derfor mener
    vi ikke at det er tidssvarende og vi mener at begge forældre som udgangspunkt skal have fæl-
    les forældremyndighed. Dette hul lukkes gennem en revision af den gældende Børnelov fra
    1963 – som herefter giver forældre, gifte som ugifte, mulighed for at blive også juridiske for-
    ældre fra barnets fødsel alene ved underskrivelse af en ansvars- og omsorgserklæring.
    Vi er nødt til at sikre, at der er børnesagkyndig viden tilstede når barnet inddrages, så barnet
    får de optimale rammer og ikke kommer i klemme i forældrenes konflikt. Til det har vi behov
    for, at man tager konkret stilling til, hvordan man vil sikre dette, da vi ved Socialforvaltninger-
    ne er presset og man sidder med mange sager pr. sagsbehandler. Dette kan besværliggøre
    inddragelsen af barnet, da det typisk vil være en børnesagkyndig, der skal afgøre om barnet er
    modent til at blive inddraget. Hvordan vil man sikre, at barnet inddrages i videst mulig om-
    fang?
    Vi mener det bør være en rettighed – og ikke kun et mulighed - for borgerne, at der tilbydes
    konfliktmægling. Det vil være med til at sagerne kan afgøres hurtigere og i højere grad kan
    opnå løsninger i enighed mellem forældrene, hvilket vil være til gavn for børnene.
    I dag er der lang sagsbehandlingstid i retsvæsenet, hvilket medfører, at fædre risikerer at mi-
    ste eller skulle genopbygge relation til deres børn, mens familien venter på, at sagen bliver
    behandlet. Dette er ikke i barnets interesse. Der er behov for en hurtig etablering af samværs-
    ordninger og dette bør konfliktmægling være en del af. Konfliktmægling er et positivt tiltag,
    som vil sikre bedre vilkår end i dag. Begge forældre har et ansvar for at være med til at finde
    et konstruktivt kompromis og sikre at den anden forælder får en god relation til barnet. Hen-
    synet til barnet må være det allervæsentligste.
    Lovgivningen giver øget mulighed for fælles forældremyndighed, men Naalakkersuisut er nødt
    til at forholde sig til tidligere samværssager. Vil der være mulighed for at tage tidligere sager
    op? Det står hen i det uvisse, men hvis dette ikke er en mulighed vil det stille borgerne ulige
    og være indskrænkende for dele af befolkningen.
    På trods af de holdninger, der måtte være i den danske regering, om der ikke er behov for at
    tage særlige hensyn til forældre, som bor i hver sin by eller i Grønland og Danmark, mener vi,
    at dette hensyn er vi nødt til at forholde os til. Der bør være mulighed for medbestemmelse
    ved flytning af et barn og sikring af en konkret, økonomisk og tidsmæssig, plan for hvornår og
    hvordan barnet kan se begge forældre. Dette er der ikke i tilstrækkelig form taget højde for.
    Vi støtter Nunatsinni Advokatits forslag om, at bestemmelsen om at børn, der er fyldt 10 år,
    bør have mulighed for at anmode om at forældrene indkaldes til et møde om forældremyndig-
    heden, barnets bopæl eller samvær med forældrene som det står i den danske version, men
    som der ikke tages med i denne anordning.
    Side 3
    Vi mener klart, at kriminallov for Grønland ændres, så bortførelse af barn fra Grønland til
    Danmark sidestilles med bortførelse udenfor Rigsfællesskabet, så vi sikrer dette ligeledes gøres
    strafbart.
    Vi støtter varmt at det bliver muligt, at par af samme køn kan indgå ægteskab, men undrer os
    over, at Børneloven og Barnets Reform ikke træder i kraft ved behandlingen af disse anordnin-
    ger. Det er i naturlig forlængelse af de nærværende anordninger. Med Børneloven ville vi få
    sikret, at den ydmygende og utidssvarende registrering af partnere ville blive opdateret ved en
    ansvars- og omsorgserklæring samt at der vil blive give mulighed for medmoderskab, så par af
    samme køn ikke diskrimineres og skal under adoptionsloven her i Grønland, men i Danmark
    hører under Børneloven. Derfor henstiller vi, at der snarest muligt sker en yderligere ajourfø-
    ring, så Børneloven sættes i kraft for Grønland. Ligeledes mener vi, at Barnets Reform giver
    børn en række yderligere rettigheder i vores egen lov, som det kendes fra FN´s Børnekonven-
    tion. Dette vil styrke børns retsstilling, ikke mindst de mest udsatte i samfundet.
    Vi håber de øvrige partier kan bakke op om at stille krav til den danske regering om de nævnte
    forhold.
    Med hensyn til afskaffelse af revselsesretten mener vi, at Naalakkersuisut bør sikre, at der er
    den rette hjælp til børn og unge, som udsættes for vold fra familien, enten som vidne eller
    offer for vold i familien. Det er ikke nok, at vi anskuer denne sag fra et kriminalretslig syns-
    punkt. Vi er også nødt til at betragte den fra et socialt perspektiv. Dette ser vi ikke tilstrække-
    lig dækket af Naalakkersuisuts voldsstrategi.
    Endelig mener vi, at vi bør gøre op med anordninger, da det er dansk lovgivning, som ikke
    tager højde for grønlandske forhold og vi mener der bør stille krav om fra Naalakkersuisut
    overfor den danske regering om, at man fremadrettet lavet grønlandske folketingslove på om-
    råder, som gælder grønlandske forhold. Det håber vi samtlige partier vil bakke op om.
    

    Ordfører Siumut.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/L122/bilag/3/1516326.pdf

    25. marts 2015 UPA 2015/99, 100, 101
    Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for
    Grønland af forældreansvarsloven, Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om
    international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v., Lov om ændring af
    myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets
    retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland, Anordning om
    ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsplejeloven, lov om ændring af lov om
    ægteskabs indgåelse og opløs-ning samt forskellige andre love.
    (Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet)
    Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for
    Grønland af dele af lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om
    ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret
    partnerskab.
    (Ophævelse af anordning om lov om registreret partnerskab som følge af ægteskab mellem to
    personer af samme køn)
    (Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet)
    Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for
    Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
    (Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet)
    Siumut skal fremkomme med følgende bemærkninger til de af Naalakkerusisoq for Natur, Miljø og
    Justitsområdet fremkomne ændringsforslag.
    I forbindelse med ændring omkring forældremyndigheden, er det forældrenes ret til barnet der
    ændres, hvilket Siumut støtter fuldt ud. I forbindelse med at barnets rettigheder øges, er det især
    vigtigt at bemærke, at der sker en øget inddragelse af børnene, idet der for eks. skal ske høring af
    børnene selv i sager der vedrører forældremyndighed og samvær.
    For at barnets rettigheder til at opleve trygge og sikre vilkår under opvæksten, er det vigtigt at høre
    barnet selv om dets egen mening. Loven foreskriver at børn ældre end 12 år kan høres i disse sager,
    dog mener Siumut, at man burde åbne op for muligheden for at kunne foretage høringer for børn
    under 12 år.
    Grønlandsudvalget 2014-15
    L 122 Bilag 3
    Offentligt
    Fra Sumut mener vi også det er særdeles vigtigt, at lovpakken indeholder en tiltrædelse af en
    international konvention, der betyder, at afgørelser om forældremyndighed vil kunne gøres
    gældende også
    ̊ udenfor Rigsfællesskabets grænser, hvilket vi også støtter op om.
    Muligheden for vielse af par af samme køn støtter vi fra Siumut. Denne mulighed for ægteskab
    mellem par af samme køn følger af Inatsisartut beslutning vedtaget på
    ̊ FM 2010/70, hvilket vi fra
    Siumut også støtter op om. Det at man behandles anderledes fra befolkningen, som følge af at man
    lever i et parforhold af samme køn, er ikke længere tidssvarende. I dag er det en naturlig ret at have
    sin egen identitet og alligevel kunne blande sig med samfundet på fuldt lige vis og dette bør man
    ikke sætte grænser for. Det vil i så fald kunne skade personens integritet. Derfor er det vigtigt for
    Siumut, at ethvert menneske behandles med værdighed i ligestillingens navn, idet det er ethvert
    menneskes ret, hvilke vi fra Siumut støtter fuldt ud.
    Med hensyn til børn der bortføres, mener vi fra Siumut, at vores lovgivning bør være fuldstændig
    klar og utvetydig. Naalakkersuisuts forslag om Haager børnebeskyttelses konventionens tiltrædelse,
    støtter vi fuldt ud fra Siumut. I et nærsamfund og samfundet som en total enhed berører det alle
    borgere at beskytte børnene bedst muligt.
    Man kan ikke stille spørgsmålstegn ved Siumuts stålfaste holdning om at beskytte børnene, hvilket
    vi synes er særdeles vigtigt, og det er udfra de bedste intentioner herom, at vi holder alle døre åbne,
    for enhver, der vil samarbejde omkring denne sag.
    Fra Siumut indstiller vi, at forslagene undersøges til bunds i det respektive udvalg inden forslaget
    anden behandles.
    Laura Táunâjik
    Siumut