Naalakkersuisuts fremsættelse af beslutningsforslag i Inatsisartut om tiltrædelse af lovforslaget

24-03-2015 FM 2015/99, 100, 101
______________________
FM 2015/99, 100, 101
PAIAN – Sags nr.: 2015-111371
RETTELSESBLAD
Erstatter forelæggelsesnotat af 15. januar 2015
(Der er foretaget tekniske ændringer)
Forslag til:
Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden
for Grønland af forældreansvarsloven, Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov
om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v., Lov om ændring
af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om
ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland,
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsplejeloven, lov om
ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning samt forskellige andre love.
(FM2015/99), og
Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden
for Grønland af dele af lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov
om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret
partnerskab (Ophævelse af anordning om lov om registreret partnerskab som følge af
ægteskab mellem to personer af samme køn)
(FM2015/100), og
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om
ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
(FM2015/101).
(Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og Justitsområdet)
Forelæggelsesnotat
(Medlem af Naalakkersuisut for Natur, Miljø og Justitsområdet)
1. behandling
Dette er en længe ventet pakke af familieretlige lovændringer, der er et vigtigt skridt i
moderniseringen af den familieretlige lovgivning. Beslutningsforslagene vil sætte barnets tarv
i centrum i forbindelse med afgørelse om forældremyndighed og samvær. Desuden indeholder
lovpakken et eksplicit opgør med revselsesretten.
Punkt 99, 100 og 101 er nært forbundne og forudsætter en samlet vedtagelse, hvorfor de tre
punkter med formandsskabets tilslutning behandles samlet.
Beslutningsforslagene forelægges på baggrund af bred opbakning i forbindelse med
forespørgselsdebat på FM 2011, om muligheden for at formulere en forældreansvarslov, som
sætter barnet i centrum. Tidligere Naalakkersuisut har på denne baggrund bedt
rigsmyndighederne udarbejde anordning til ikraftsættelse af forældreansvarsloven.
Modernisering af forældreansvarsloven ændrer udgangspunktet fra forældrenes ret til deres
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 2
Offentligt
barn, til udgangspunktet, at barnet har ret til begge forældre. Dette betyder øget inddragelse af
børn i forbindelse med afgørelse af sager om forældremyndighed og samvær.
Som et væsentligt element indeholder lovpakken tiltrædelse af en international konvention,
der betyder, at afgørelser om forældremyndighed vil kunne gøres gældende også udenfor
Rigsfællesskabets grænser.
Som led i en generel modernisering af familieretsområdet indføres også mulighed for vielse af
par af samme køn. Denne mulighed for ægteskab mellem par af samme køn følger af
Intsisartutbeslutning vedtaget på FM 2010.
Beslutningsforslagene skal dermed sikre, at Grønland har en tidssvarende lovgivning på
familieområdet og at afgørelser truffet i Grønland kan fuldbyrdes uden for rigets grænser.
Med disse ord overlades beslutningsforslagene hermed til Inatsisartuts velvillige behandling.


16. marts 2015 FM 2015/99
1
FM 2015/99
APN- sagsnr. 2015-110010
RETTELSESBLAD
Erstatter beslutningsforslag af 15. januar 2015
(Der er tilføjet bilagsnumre på bilagene og liste over bilagene fremgår af beslutningsforslaget)
Naalakkersuisut fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 33, stk. 6, nr. 4 i
Forretningsordnen for Inatsisartut:
Forslag til: Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om
ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven, Anordning om ikrafttræden for
Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v., Lov om
ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om
ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland,
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af retsplejeloven, lov om
ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning samt forskellige andre love
(Naalakkersuisoq for Natur, Miljø og Justitsområdet)
Begrundelse
Beslutningsforslaget er et led i den generelle ajourføring af den familieretlige lovgivning for
Grønland.Ved en vedtagelse af beslutningsforslaget tiltrædes en ikraftsættelse af en række
ændringer på det familieretlige område omfattende bl.a.
- Lovgivning om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v.
(internationale børnebortførelser),
- Forældreansvarslovgivningen (forældreansvarsloven og børnebortførelsesloven mv.) og
- Lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Ikraftsættelse af forældreansvarslovgivningen forudsætter, at der samtidig foretages ændringer i
anden lovgivning for Grønland. Særligt er der tale om ændringer i myndighedsloven for Grønland
og retsplejeloven for Grønland.
Forslagets indhold
Anordningsudkastet om ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarsloven, med de ændringer, der
følger af følgende ændringslove:
Lov nr. 349 af 6. maj 2009 om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabets
retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven
(Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.).
Lov nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love
(Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.).
Lov nr. 600 af 18. juni 2012 om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om
Det Centrale Personregister (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven).
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 2
Offentligt
16. marts 2015 FM 2015/99
2
Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Ikraftsættelse af forældreansvarslovgivningen vil bl.a. medføre at det bliver barnet der får ret til
begge forældre, og dermed det bærende princip for alle afgørelser om forældreansvar samt at barnet
som udgangspunkt skal inddrages i sagerne.
Endvidere vil udgangspunktet være fælles forældremyndighed der kun i særlige tilfælde vil kunne
ophæves hvis dette er til barnets bedste. Revselsretten afskaffes. EN forældre der ikke har del i
forældremyndigheden får ret til orientering om barnets forhold. Forældrene får et fælles ansvar for
at barnet har samvær med den forældre barnet ikke bor hos og der vil i særlige tilfælde kunne
træffes afgørelse om samvær med andre end forældre. Fx bedsteforældre.
Der henvises i øvrigt til vedhæftede anordningsudkast samt tilhørende resumé.
Anordningsudkastet om ikrafttræden af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. finder anvendelse på sager om anerkendelse og fuldbyrdelse i
Grønland af afgørelser om forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, samt om samvær, der er
truffet i en stat, der er omfattet af Grønlands samarbejde efter Europarådskonventionen af 1980.
Udkastet finder endvidere anvendelse på sager om tilbagegivelse af børn, som ulovligt er ført til
Grønland eller ulovligt tilbageholdes der, hvis barnet indtil bortførelsen eller tilbageholdelsen boede
i en stat, der er omfattet af Grønlands samarbejde efter Haagerkonventionen af 1980. Udkastet
indeholder endvidere regler om domstolenes behandling af sager herom.
Herudover indeholder udkastet regler om behandlingen af sager om børn, der er bortført fra
Grønland til udlandet. Udkastet finder anvendelse for børn under 16 år.
Der henvises i øvrigt til vedhæftede anordningsudkast samt tilhørende resumé.
Ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning for
Grønland, retsplejelov for Grønland og forskellige andre love foretages med henblik på tilpasning af
anden lovgivning som følge af indførelse af adgangen for par af samme køn til at blive viet samt
indførelse af forældreansvarsloven.
Der arbejdes mod, at ændringerne som følge af adgangen til vielse af par af samme køn træder i
kraft den 1. oktober 2015. Ændringerne som følge af ikraftsættelse af forældreansvarsloven træder i
kraft den 1. januar 2015.
Der henvises i øvrigt til det vedlagte lovforslag med tilhørende bemærkninger samt resume til
forslaget.
Følgende ændringslove sættes ikke i kraft for Grønland på nuværende tidspunkt, navnlig fordi de
indeholder lovgivning, der ikke sættes i kraft for Grønland på nuværende tidspunkt, eller indeholder
lovgivning, der ikke vedrører Grønland:
Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform).
Lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og
forskellige andre love (Medmoderskab m.v.).Europarådskonventionen vedrører
anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om forældremyndighed, om, hvor
16. marts 2015 FM 2015/99
3
barnet skal bo, og om samvær, mens Haagerkonventionen vedrører tilbagegivelse af
bortførte børn.
Økonomiske konsekvenser
Ingen
Høring
Anordningsforslaget har været sendt i høring af rigsmyndighederne.
Bilag
1. Resume af ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af
forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme
køn.
2. Udkast til ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af
forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme
køn.
3. Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven.
4. Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven.
5. Resume af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser mv.
6. Udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser mv.
7. Resume af anordning om ægteskab mellem to personer af samme køn.
8. Udkast til anordning om ægteskab mellem to personer af samme køn.
9. Høringssvarsnotat
10. Høringssvar


16. marts 2015 FM 2015/99
Bilag 1
RETTELSESBLAD
Erstatter resumeet af 16. december 2014 (Bilag 1).
(Der er foretaget genoversættelse af resumeet)
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
16. december 2014
Resume af
Forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om
ikrafttræden For Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for
Grønland og kriminallov for Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse for
Grønland af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to
personer af samme køn) med tilhørende anordninger m.v.
Som et led i ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland sættes
forældreansvarslovgivningen med tilhørende konventioner samt lovgivningen om
ægteskab mellem to personer af samme køn i kraft for Grønland.
Forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af
samme køn sættes i kraft for Grønland ved kongelige anordninger. Ikraftsættelsen
forudsætter imidlertid, at der foretages ændringer af lovgivningen for Grønland, navnlig
af myndighedsloven for Grønland og retsplejelov for Grønland. Lovforslaget indeholder
disse lovændringer.
Ikraftsættelse af forældreansvarslovgivningen for Grønland medfører bl.a.:
 Barnets ret til begge forældre og ikke forældrenes ret til barnet skal være det
bærende element for alle afgørelser om forældreansvar, og afgørelserne skal
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet. Uanset alder skal barnet inddrages i
sagen, så dets perspektiv kan belyses.
 Forældre har som udgangspunkt fælles forældremyndighed, der kun kan
ophæves, hvis forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets
bedste.
 Forældres adgang til at anvende visse former for legemlig afstraffelse over for
deres børn afskaffes (afskaffelse af ”revselsesretten”).
 Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, det
ikke bor hos. Samvær kan fastsættes sådan, at barnet er lige meget hos begge
forældre (deleordning), og samvær kan begrænses eller ophæves, hvis det er
bedst for barnet.
 Reglerne i retsplejelov for Grønland for domstolenes behandling af sager om
forældreansvar m.v. tilpasses til reglerne i forældreansvarsanordningen.
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 2
Offentligt
 Grønland indgår fremover i det internationale samarbejde om forældreansvar,
herunder om internationale børnebortførelser. I den forbindelse ændres
kriminalloven sådan, at den, der ulovligt fører et barn ud af riget, kan dømmes.
Ikraftsættelse af reglerne om ægteskab mellem to personer af samme køn for Grønland
medfører bl.a., at par af samme køn i Grønland får mulighed for at indgå ægteskab i
stedet for registreret partnerskab på lige fod med og med stort set tilsvarende samme
retsvirkninger som ægteskab mellem to personer af forskelligt køn, herunder ved
kirkelig eller borgerlig vielse.


16. marts 2015 FM 2015/99
Bilag 2
RETTELSESBLAD
Erstatter udkast til lovforslag vedrørende ændringer som følge af ikraftsættelse af
forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn af 16.
december 2014 med tilhørende lovbemærkninger (Bilag 2).
(Der er foretaget genoversættelse af udkastet til lovforslaget)
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Forslag
til
Lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og
kriminallov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen
og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn)
§ 1
I myndighedsloven, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 306 af 14. maj 1993, foretages
følgende ændringer:
1. Kapitel 2 ophæves.
2. §§ 33-35 ophæves.
3. § 63, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
4. § 63, stk. 2, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 1, 1. og 2. pkt., ophæves.
5. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, udgår ”, forældremyndighed og samværsret”.
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 2
Offentligt
§ 2
I lov nr. 150 af 31. marts 1993 om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger
foretages følgende ændring:
1. I § 1 indsættes som nr. 20:
”20. Efter § 53, der bliver § 63, indsættes:
”§ 64. Bestemmelser i lovgivningen, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab
bestemt ved dennes køn, finder ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn.
Stk. 2. Bestemmelser i internationale traktater finder ikke anvendelse på ægteskab mellem to
personer af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.””
§ 3
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008, som ændret ved lov nr. 1388 af 23.
december 2012 og lov nr. 740 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1. § 279, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
”Bidrag til et barn kan fastsættes af retten i forbindelse med dom til separation eller skilsmisse
eller i forbindelse med dom om forældremyndighed over barnet eller om barnets bopæl.”
2. § 280, nr. 2-6, affattes således:
”2) sager om forældremyndighed,
3) sager om barnets bopæl,
4) sager om samvær,
5) sager om anden kontakt,
6) sager om tilladelse til udlandsrejse,”.
3. I § 283, stk. 2, indsættes efter ”forældremyndighed”: ”, barnets bopæl, samvær, anden kontakt
eller tilladelse til udlandsrejse”.
4. I § 284, stk. 1, indsættes efter ”Sag”: ”om ægteskab”.
5. I § 284 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2. Sag om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, anden kontakt eller tilladelse til
udlandsrejse anlægges ved retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Har barnet ikke bopæl her i
riget, finder stk. 1, 3 og 4 tilsvarende anvendelse.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
6. I § 286 ændres ”eller forældremyndighed” til: ”, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær,
anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse”.
7. § 287, 1. pkt., affattes således:
”Retten kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære en samtale med et barn, der skal
finde sted efter forældreansvarsloven.”
8. I § 290, stk. 1, ændres ”eller forældremyndighed” til: ”, forældremyndighed, barnets bopæl,
samvær, anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse”.
9. I § 598, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer.:
”4) aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af retten, statsforvaltningen
eller en rigsombudsmand, aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er indgået over for retten,
statsforvaltningen eller en rigsombudsmand, samt aftaler om barnets bopæl eller samvær, når det
udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,”.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.
10. I § 598, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres ”nr. 5” til: ”nr. 6”.
11. I § 598, stk. 6, og § 599, stk. 4, 1. pkt., ændres ”nr. 4-7” til: ”nr. 5-8”.
12. § 599, stk. 5, affattes således:
”Stk. 5. Aftaler og afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, jf. § 598, stk. 1, nr.
1-4, kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er aftalt eller bestemt.”
13. I § 631, stk. 1, 1. pkt., ændres ”og udøvelse af samværsret” til: ”, barnets bopæl og samvær”.
14. I § 631, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
”Samvær med andre end barnets forældre kan kun fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder.”
15. I § 631, stk. 2, 2. pkt., ændres ”samværsrettens” til: ”samværets”.
16. I § 631, stk. 3, 2. pkt., ændres to steder ”samværsret” til: ”samvær”.
17. I § 631 indsættes som stk. 4:
”Stk. 4. Et barn, som har den fornødne alder og modenhed, skal under en samtale have mulighed for
at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade for barnet. Afholdes en samtale
med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant for kommunen. § 287 finder
tilsvarende anvendelse.”
18. I § 632, stk. 2, 1. pkt., og § 723, nr. 6, indsættes efter ”forældremyndighed”: ”, barnets bopæl”.
§ 4
I kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 30. april 2008, foretages følgende ændring:
1. I § 76 indsættes som stk. 2:
”Stk. 2. Ligeledes dømmes den, der ulovligt fører barnet ud af riget.”
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 6
Domstolene færdigbehandler alle sager om aftaler om forældremyndighed, der er anlagt inden den
1. januar 2016.
Indhold
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold og formål
2.1. Forældreansvarslovgivningen
2.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn
3. Forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. (forældreansvarsloven)
3.1. Gældende ret – myndighedsanordningen m.v.
3.1.1. Forældremyndighed
3.1.2. Samvær
3.1.3. Samtale med barnet
3.1.4. Kredsdommerens behandling af sager om forældremyndighed og samvær
3.1.5. Arbejdsaftaler
3.1.6. Internationale overenskomster om forældremyndighed og samvær
3.2. Ministeriets overvejelser
3.3. Forældreansvarsloven som den sættes i kraft for Grønland
3.3.1. Forældremyndighed og barnets bedste
3.3.2. Indehavere af forældremyndighed
3.3.3. Barnets bopæl og varsling
3.3.4. Samvær, tilladelse til udlandsrejse, ret til orientering m.v.
3.3.4.1. Samvær og anden kontakt
3.3.4.2. Tilladelse til udlandsrejse
3.3.4.3. Orientering om barnet m.v.
3.3.5. Midlertidige afgørelser
3.3.6. Sagsbehandling
3.3.7. Arbejdsaftaler og internationale overenskomster
4. Internationalt samarbejde om forældreansvar, internationale børnebortførelser m.v.
4.1. Gældende ret – retsplejelov for Grønland
4.2. Haagerkonventionen af 1980, Europarådskonventionen af 1980 og
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
4.2.1. Haagerkonventionen af 1980
4.2.2. Europarådskonventionen af 1980
4.2.3. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
4.2.4. Børnebortførelsesloven
4.2.5. Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
5. Retsplejelov for Grønland
5.1. Gældende ret
5.2. Regeringens overvejelser
5.3. Den foreslåede ordning
6. Kriminalloven
6.1. Gældende ret
6.2. Regeringens overvejelser
6.3. Den foreslåede ordning
7. Ægteskab mellem to personer af samme køn
7.1. Gældende ret – lov om registreret partnerskab
7.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn
7.3. Ministeriets overvejelser
7.4. Den foreslåede ordning
8. Ligestillingsmæssige konsekvenser
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
11. Administrative konsekvenser for borgerne
12. Miljømæssige konsekvenser
13. Forholdet til EU-retten
14. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
15. Det sammenfattende skema
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Grønlands Selvstyre har anmodet om, at den familieretlige lovgivning for Grønland ajourføres. Som
et led i denne ajourføring sættes forældreansvarslovgivningen i kraft for Grønland. Denne
lovgivning sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Ikraftsættelsen af
forældreansvarslovgivningen forudsætter imidlertid, at der foretages enkelte ændringer af
lovgivningen for Grønland, navnlig af retsplejelov for Grønland. Dette lovforslag indeholder disse
lovændringer.
Som led i ajourføringen sættes endvidere lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme
køn i kraft for Grønland. Denne lovgivning sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
Ikraftsættelsen af lovgivningen forudsætter imidlertid, at der foretages ændring af lov om
ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger. Dette lovforslag indeholder denne
lovændring.
2. Lovforslagets indhold og formål
2.1. Forældreansvarslovgivningen
Reglerne for Grønland om forældremyndighed og samvær findes i lov om umyndighed og
værgemål (myndighedsloven), der er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 306 af 14. maj 1993
(herefter myndighedsanordningen). Reglerne i anordningen suppleres af reglerne i retsplejelov for
Grønland, jf. lov nr. 305 af 30. april 2008, navnlig kapitel 27 om sager om ægteskab og
forældremyndighed.
Ved ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland sættes følgende love i kraft for
Grønland ved kongelig anordning:
 Forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007, som ændret ved lov nr. 494 af 12. juni
2009 og lov nr. 600 af 18. juni 2012 (herefter forældreansvarsanordningen).
 Lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), som ændret ved lov
nr. 387 af 28. maj 2003, lov nr. 434 af 8. maj 2006 og lov nr. 500 af 6. juni 2007 (herefter
børnebortførelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010.
 Lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
Samtidig sættes følgende konventioner i kraft for Grønland:
 Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige aspekter af internationale
børnebortførelser (herefter Haagerkonventionen af 1980).
 Den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse af og fuldbyrdelse af
afgørelser om forældremyndighed (herefter Europarådskonventionen af 1980).
 Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,
fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af
børn (herefter Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).
Som en konsekvens af ikraftsættelsen af disse love og konventioner foreslås det ved dette
lovforslag, at reglerne om forældremyndighed og samvær i myndighedsanordningen ophæves
(forslagets § 1), og at reglerne om domstolenes behandling af sager om forældremyndighed og
samvær i retsplejelov for Grønland ændres, således at de passer til reglerne i forældreansvarsloven
m.v. (forslagets § 3). Samtidig foreslås det, at der foretages en enkelt ændring af kriminallov for
Grønland (forslagets § 4).
Endelig sættes enkelte ændringer af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (herefter
ægteskabsloven), som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993 (herefter
ægteskabsanordningen), i kraft for Grønland ved kongelig anordning, således at der i
overensstemmelse med forældreansvarsanordningen ikke længere skal tages stilling til
forældremyndighed ved separation og skilsmisse.
Det overordnede formål med ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland er at
forbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v.
Ajourføringen indeholder følgende hovedelementer:
 Barnets ret til begge forældre og ikke forældrenes ret til barnet skal være det bærende
element for alle afgørelser om forældreansvar, og afgørelserne skal træffes ud fra, hvad der
er bedst for barnet. Uanset alder skal barnet inddrages i sagen, så dets perspektiv kan
belyses.
 Forældre har som udgangspunkt fælles forældremyndighed, der kun kan ophæves, hvis der
er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til
barnets bedste.
 Forældres adgang til at anvende visse former for legemlig afstraffelse over for deres børn
afskaffes (afskaffelse af ”revselsesretten”).
 En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, får ret til orientering om barnets
forhold fra daginstitution, skole, social- og sundhedsvæsen m.v.
 Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, det ikke bor
hos, og for transporten i forbindelse med samvær. Samvær kan fastsættes sådan, at barnet er
lige meget hos begge forældre (deleordning), og samvær kan begrænses eller ophæves, hvis
det er bedst for barnet.
 Det kan i særlige tilfælde bestemmes, at barnet har ret til samvær med andre end dets
forældre, f.eks. med bedsteforældre eller med den oprindelige slægt, hvis barnet er
bortadopteret.
 Reglerne i retsplejelov for Grønland om domstolenes behandling af sager om forældreansvar
m.v. tilpasses til reglerne i forældreansvarsloven, som den sættes i kraft for Grønland,
herunder med henblik på styrkelse af inddragelsen af barnet i sagsbehandlingen og
belysning af barnets perspektiv.
 Grønland indgår fremover i det internationale samarbejde om forældreansvar, herunder om
internationale børnebortførelser. I den forbindelse ændres kriminalloven sådan, at den, der
ulovligt fører et barn ud af riget, kan dømmes.
2.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn
På Efterårssamlingen 2010 vedtog Grønlands Landsting enstemmigt et beslutningsforslag, der
pålagde Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre) at rette henvendelse til den danske regering med
henblik på, at der i Folketinget fremsættes forslag til ændring af lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning for Grønland, således at der kan skabes et lovgrundlag for kirkelige vielser af
homoseksuelle par.
Ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om
ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab
(Ægteskab mellem to personer af samme køn) fik to personer af samme køn mulighed for at indgå
ægteskab med hinanden. Ægteskabet, der kan indgås borgerligt eller kirkeligt, har samme
retsvirkninger som et ægteskab mellem to personer af forskelligt køn, idet dog bestemmelser i
dansk lovgivning, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes
køn, ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn. Loven gælder ikke for
Grønland.
Ved lovforslaget foretages de ændringer af lovgivningen for Grønland, der er nødvendige for at
sætte reglerne om ægteskab mellem to personer af samme køn i kraft for Grønland. Det drejer sig
om ændring af lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger (herefter
retsvirkningsloven for Grønland), jf. forslagets § 2. De øvrige dele af loven sættes i kraft for
Grønland ved kongelig anordning.
Ved ikraftsættelsen for Grønland af lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn
vil et ægteskab mellem to personer af samme køn kunne indgås ved kirkelig eller borgerlig vielse i
Grønland.
3. Forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. (forældreansvarsloven)
I det følgende beskrives reglerne om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. i
myndighedsanordningen og i det udkast til forældreansvarsanordning, som ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold har udarbejdet, og som dele af dette lovforslag følger op
på.
3.1. Gældende ret – myndighedsanordningen m.v.
Reglerne for Grønland om forældremyndighed og samvær findes i myndighedsanordningen.
Anordningen indeholder ikke regler om barnets bopæl, anden kontakt med barnet, orientering om
barnet og tilladelse til udlandsrejse.
3.1.1. Forældremyndighed
Det følger af anordningen, at barnets forældre har fælles forældremyndighed, hvis de er gift med
hinanden ved barnets fødsel eller senere indgår ægteskab. Er forældrene separeret ved barnets
fødsel, har moren dog forældremyndigheden alene, medmindre samlivet mellem ægtefællerne
genoptages. Er forældrene ikke gift med hinanden, har moren forældremyndigheden
alene. Forældre, der ikke er gift med hinanden, eller som er separerede, kan med kredsdommerens
godkendelse aftale, at de skal have fælles forældremyndighed.
Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, eller agter en af dem at ophæve
samlivet, kan enhver af dem kræve, at den fælles forældremyndighed skal ophøre. Forældrene kan
med kredsrettens godkendelse aftale, hvem af dem der skal have forældremyndigheden alene. Hvis
forældrene er uenige, eller nægtes godkendelse af deres aftale, afgør retten under særligt hensyn til,
hvad der er bedst for barnet, hvem af forældrene, der skal have forældremyndigheden alene.
Ved separation eller skilsmisse skal der tages stilling til, hvem forældremyndigheden skal
tilkomme. Forældrene kan med Rigsombudsmandens eller kredsrettens godkendelse aftale, at de
fortsat skal have fælles forældremyndighed, eller at en af dem skal have forældremyndigheden
alene. Er forældrene uenige, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem
af dem, der skal have forældremyndigheden alene.
Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af kredsdommeren overføres til den af forældrene,
der ikke har forældremyndigheden, eller til andre. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod,
hvad der er bedst for barnet.
Hvis ugifte forældre ikke haft fælles forældremyndighed, kan kredsretten overføre
forældremyndigheden fra moderen til faderen alene, hvis ændringen er bedst for barnet. Ved
afgørelsen tages hensyn til faderens hidtidige forbindelse med barnet.
Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene, forbliver forældremyndigheden hos den
anden forælder. Bor barnet ved dødsfaldet ikke hos den efterlevende, kan en anden i forbindelse
med dødsfaldet anmode om at få forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den
anden forælder. Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et
dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad der er bedst
for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den anden forælder om
forældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for
barnet, taler imod det. Afgørelser herom træffes af kredsretten.
3.1.2. Samvær
Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke har del i
forældremyndigheden, har ret til samvær med barnet. Afgørelser om samvær træffes af kredsretten,
der kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en afgørelse eller aftale om samvær, hvis hensynet
til, hvad der er bedst for barnet, taler derfor. Ved afgørelsen tages navnlig hensyn til
samværsforælderens hidtidige forbindelse med barnet.
3.1.3. Samtale med barnet
Er et barn fyldt 12 år, skal der som udgangspunkt finde en samtale sted med barnet, før der træffes
afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær.
3.1.4. Kredsdommerens behandling af sager om forældremyndighed og samvær
Kredsdommerens afgørelser om forældremyndighed og samvær træffes som udgangspunkt ved
dom, der efter retsplejelov for Grønland kan ankes til Grønlands Landsret. Midlertidige afgørelser
og afgørelser om afslag på at godkende en aftale om forældremyndighed træffes ikke ved dom, men
sådanne afgørelser kan alligevel indbringes for landsdommeren.
3.1.5. Arbejdsaftaler
Forældremyndighedsindehaverens adgang til at træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud
fra barnets interesse og behov gælder ikke fuldt ud barnets ret til at indgå aftale om eget arbejde. En
mindreårig, der har indgået ægteskab, træffer således selv bestemmelse om indgåelse og ophævelse
af arbejdsaftale.
Når en mindreårig med tilladelse af forældremyndighedsindehaveren på egen hånd har påtaget sig
et arbejde, hvorved denne er blevet i stand til selv at forsørge sig selv, kan den mindreårige, der er
fyldt 15 år, som udgangspunkt selv ophæve aftalen og påtage sig arbejde af lignende art,
medmindre andet bestemmes af forældremyndighedens indehaver.
Forældremyndighedsindehaveren kan ophæve en arbejdsaftale, som en mindreårig på egen hånd har
indgået, såfremt hensynet til den mindreåriges opdragelse eller velfærd kræver det.
Endelig gælder reglerne om arbejdsaftaler i myndighedsanordningen ikke, i det omfang andet følger
af særlige regler om lærlingeforhold.
3.1.6. Internationale overenskomster om forældremyndighed og samvær
Regeringen kan efter anordningen indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk
og fremmed rets regler om forældremyndighed og samvær. Overenskomsten finder anvendelse i
Grønland efter bekendtgørelse i Lovtidende. Endvidere kan ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske regler
om forældremyndighed og samværsret.
3.2. Ministeriets overvejelser
Myndighedslovens bestemmelser om forældremyndighed og samvær blev ophævet for Danmark
ved ikrafttrædelsen af lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær den 1. januar
1996. Lov om forældremyndighed og samvær, der ikke er blevet sat i kraft for Grønland, blev
ophævet ved ikraftsættelsen den 1. oktober 2007 af forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni
2007.
Til afløsning af bestemmelserne om forældremyndighed og samvær m.v. i myndighedsanordningen
sættes forældreansvarsloven i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Bestemmelserne om
forældremyndighed og samvær m.v. i myndighedsanordningen foreslås derfor ophævet (forslagets §
1).
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven foreslås retsplejelov for Grønland ændret, jf.
forslagets § 3. Endvidere foreslås ægteskabsanordningen ændret, således at der i overensstemmelse
med forældreansvarsloven ikke længere skal tages stilling til forældremyndighed ved separation og
skilsmisse Denne ændring gennemføres ved kongelig anordning.
Indholdet af forældreansvarsloven, som den sættes i kraft for Grønland ved kongelig anordning,
gennemgås i det følgende.
3.3. Forældreansvarsloven som den sættes i kraft for Grønland
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har udarbejdet et udkast til
ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarsloven. Loven sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Det drejer sig navnlig om følgende:
 Den gældende ordning, hvorefter det er domstolene i Grønland, der afgør tvister om
forældremyndighed og samvær, opretholdes. Der henvises til § 55 i retsplejelov for
Grønland, hvorefter det er kredsretten, der er 1. instans for disse sager. Ordningen udvides
dog, således at domstolenes kompetence også omfatter sager om barnets bopæl, anden
kontakt og tilladelse til udlandsrejse. Samtidig udvides Rigsombudsmandens kompetence til
at behandle sager om aftaler om forældremyndighed til at omfatte alle aftalesituationer,
herunder også overførsel af forældremyndighed til tredjemand. Endvidere får
Rigsombudsmanden kompetence til at afgøre sager om fratagelse af orienteringsretten.
Denne kompetencefordeling mellem domstolene i Grønland og Rigsombudsmanden
medfører, at bestemmelserne i forældreansvarsloven om, at alle sager om forældreansvar
skal starte hos en administrativ myndighed – statsforvaltningen – ikke sættes i kraft for
Grønland.
 Muligheden for at aftale fælles forældremyndighed ved en ”omsorgs- og ansvarserklæring” i
forbindelse med anerkendelse af faderskabet til barnet kan ikke sættes i kraft på nuværende
tidspunkt, da erklæringen anvendes i forbindelse med registrering af faderskab efter
børneloven (lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012 med senere ændringer), der
endnu ikke er sat i kraft for Grønland.
 Retterne og Rigsombudsmanden får mulighed for – men ikke pligt til – at tilbyde
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. Dette skyldes, at det grønlandske
samfund ikke indeholder de fornødne kompetencer til at gøre tilbuddet obligatorisk. Af
samme grund sættes reglerne om, at den forælder, som barnet bor hos, kan anmode
statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet, og barnets
adgang til at anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om
forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær, ikke i kraft.
3.3.1. Forældremyndighed og barnets bedste
Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.
Forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets
personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal
behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden
krænkende behandling. Dermed afskaffes forældres adgang til at anvende visse former for legemlig
afstraffelse over for deres børn i Grønland, ligesom det skete i Danmark ved lov nr. 416 af 10. juni
1997. Forældre vil herefter ikke have nogen adgang til at anvende legemlig afstraffelse over for
deres børn, uden at dette kan medføre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland. Det fremgår
således af lovens § 88, 1. pkt., at for vold dømmes den, som forsætligt beskadiger eller krænker en
andens legeme.
Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold
enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan dog træffe afgørelse om
overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.
Har forældre fælles forældremyndighed, og er de uenige om forældremyndigheden, skal begge give
samtykke til, at barnet forlader landet, herunder udrejser til Danmark eller Færøerne, eller til, at
barnets ophold i udlandet, i Danmark eller på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatte
eller fastsatte, medmindre der foreligger en afgørelse om barnets bopæl eller om tilladelse til
udlandsrejse.
Afgørelser efter anordningen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og i alle forhold
vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.
3.3.2. Indehavere af forældremyndighed
Er forældre gift med hinanden ved barnets fødsel, eller indgår de senere ægteskab, har de fælles
forældremyndighed. Er ægtefællerne separeret ved barnets fødsel, har moderen
forældremyndigheden alene, medmindre den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses
som barnets far. Har forældrene været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets
fødsel, har de fælles forældremyndighed.
Når forældre ikke er gift med hinanden, har moderen forældremyndigheden alene, medmindre de
har indgået aftale om fælles forældremyndighed, jf. nedenfor. Endvidere har forældrene automatisk
fælles forældremyndighed, når en mand anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, hvis
forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets
fødsel.
Fælles forældremyndighed fortsætter, selv om forældrene ophæver samlivet eller bliver separeret
eller skilt.
Forældre kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed, og forældre, der har fælles
forældremyndighed, og som ikke lever sammen, kan aftale, at en af dem skal have
forældremyndigheden alene. Endelig kan forældre aftale, at forældremyndigheden skal overføres fra
den ene forælder til den anden. Sådanne aftaler skal anmeldes til Rigsombudsmanden for at være
gyldige. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.
Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige om
forældremyndigheden, afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af
dem skal have forældremyndigheden alene. Retten kan kun ophæve fælles forældremyndighed, hvis
der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets
bedste.
Retten kan efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, bestemme, at der
skal være fælles forældremyndighed, eller overføre forældremyndigheden til denne.
Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af Rigsombudsmanden overføres til andre end
forældre. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, godkendes aftalen af retten.
Har forældre fælles forældremyndighed, og dør den ene forælder, forbliver forældremyndigheden
hos den anden forælder. Har barnet ved dødsfaldet ikke bopæl hos den anden forælder, kan en
anden person i forbindelse med dødsfaldet anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden.
Anmodningen kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at
forældremyndigheden forbliver hos den anden forælder. Har barnet ved dødsfaldet bopæl hos den
anden forælder, og har denne forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden
person anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes,
hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos
den anden forælder.
Har en forælder forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et dødsfald i øvrigt, at
ingen har forældremyndigheden, bestemmer retten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet,
hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den anden forælder om forældremyndigheden,
imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.
Har en forælder forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den anden forælders død, kan en
anden person anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun
imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden
ikke forbliver hos den anden forælder.
3.3.3. Barnets bopæl og varsling
Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af dem barnet skal have
bopæl, afgøres dette af retten. Retten kan træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos en
forælder, der har eller ønsker at få bopæl i udlandet eller i Danmark eller på Færøerne.
En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl, skal underrette den anden forælder herom senest
6 uger før flytningen. Manglende opfyldelse af varslingspligten kan ikke sanktioneres, men vil
kunne indgå som et element i afgørelsen af en sag om forældremyndighed m.v.
3.3.4. Samvær, tilladelse til udlandsrejse, ret til orientering m.v.
3.3.4.1. Samvær og anden kontakt
Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den
forælder, som det ikke har bopæl hos. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med
den forælder, som det ikke har bopæl hos. Begge forældrene har derfor et fælles ansvar for
transporten af barnet i forbindelse med samvær, hvorfor retten kun i særlige tilfælde kan fastsætte
vilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten.
Er en forælder eller begge forældre døde, eller er en forælder ukendt, kan retten efter anmodning
fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til. Er der ikke eller kun i
yderst begrænset omfang samvær med den forælder, barnet ikke bor hos, kan retten efter
anmodning fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til.
Er et barn adopteret, kan retten i helt særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige
slægtninge fastsætte samvær eller anden form for kontakt (eksempelvis i form af telefonsamtaler
m.v., jf. nedenfor) med disse, hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for
kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v. Bestod der ved adoptionen nært
slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets forældre,
indeholder bestemmelsen en særregel, hvorefter retten i særlige tilfælde efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge kan fastsætte samvær eller anden form for kontakt med disse. Denne regel er
navnlig møntet på de såkaldte ”gavebørn”. Baggrunden for dette er, at familieadoptioner i Grønland
adskiller sig væsentligt fra familieadoptioner i Danmark, da der i Grønland er tradition for at
overdrage nyfødte børn til par inden for familien, som ikke selv kan få børn. Disse børn kaldes
”gavebørn”. Sådanne ”gavebørnsadoptioner” er ”åbne” adoptioner, hvor barnet gennem sin opvækst
også har kontakt med sine oprindelige forældre og deres slægt, herunder også de oprindelige
forældres eventuelle øvrige børn. Ved ikraftsættelsen af § 20 a tilføjes en ny bestemmelse, hvorefter
der i situationer, hvor der ved adoptionen bestod nært slægtskab eller andet særligt
tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets forældre (såkaldte familieadoption), i
særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge kan fastsættes samvær eller
anden form for kontakt (eksempelvis i form af telefonsamtaler, brevveksling m.v.) med disse. Det
følger af reglen, at der kun kan fastsættes samvær m.v. i ”særlige tilfælde”. Udover at fastsættelse af
samvær skal være bedst for barnet (se punkt 3.1.), indebærer dette navnlig, at der normalt kun
fastsættes samvær m.v., når barnet og ansøgeren har haft en kontakt med hinanden – før eller efter
adoptionen – og denne kontakt er blevet afbrudt, og opretholdelse af kontakten er vigtig for barnet.
Bestemmelsen hindrer ikke, at barnet har samvær med flere slægtninge, men det skal overvejes, om
det er bedst for barnet at have flere sideløbende samværsordninger.
Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan retten efter anmodning træffe afgørelse
herom og fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Samværet fastsættes ud fra
en konkret vurdering af barnets forhold, herunder barnets alder og udvikling, barnets holdning til
samværet samt samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt. I praksis fastsættes der weekend-
og hverdagssamvær, feriesamvær samt samvær i forbindelse med jul og nytår samt andre kulturelle
og religiøse begivenheder. Der kan fastsættes vilkår for samværet, herunder at det skal foregå under
overvågning el.lign.
Retten kan afslå at fastsætte samvær og kan ændre og ophæve en aftale eller afgørelse om samvær.
Afslag på samvær kommer normalt på tale, hvis samværsforælderen har udsat barnet for vold eller
anden grænseoverskridende adfærd, der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, eller
samværsforælderen har misbrugsproblemer eller psykiske problemer. Navnlig til brug for afgørelser
om afslag på eller ophævelse af samvær kan det være relevant at få foretaget en børnesagkyndig
undersøgelse.
I særlige tilfælde kan retten træffe bestemmelse om anden kontakt med barnet i form af
telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier el.lign.
Hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter reglerne herom i den sociale lovgivning, finder
bestemmelserne om samvær og anden kontakt i anordningen ikke anvendelse,
3.3.4.2. Tilladelse til udlandsrejse
Selv om der er uenighed om forældremyndigheden mellem forældre, der har fælles
forældremyndighed, kan retten træffe afgørelse om, at den ene forælder kan tage barnet med til
udlandet, Danmark eller Færøerne i en kortere periode.
3.3.4.3. Orientering om barnet m.v.
En forælder, som ikke har forældremyndighed over et barn, har ret til orientering om barnets
forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat
praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om
barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Uanset denne orienteringsret må
der ikke udleveres fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.
De omhandlede institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter
om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet. Afgørelse herom kan påklages
til Det Sociale Ankenævn i Grønland.
Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren
eller fra en af de omhandlede institutioner m.v. fratage forælderen adgangen til at få orientering om
og få udleveret dokumenter om barnets forhold.
3.3.5. Midlertidige afgørelser
Under en sag om forældremyndighed kan retten efter anmodning bestemme, hvem
forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme, eller hos hvem af forældrene barnet midlertidigt
skal have bopæl. Under en sag om barnets bopæl kan retten efter anmodning bestemme, hos hvem
af forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl. Endelig kan retten under en sag om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt træffe afgørelse om midlertidigt
samvær eller anden kontakt. En midlertidig afgørelse gælder, indtil der foreligger en endelig aftale
eller afgørelse, som kan fuldbyrdes.
Har forældre fælles forældremyndighed, og er der risiko for, at den ene af dem vil bringe barnet ud
af landet og derved foregribe en afgørelse om forældremyndigheden, kan ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold eller den, ministeren bemyndiger hertil, midlertidigt
tillægge den anden af forældrene forældremyndigheden alene.
Er indehaveren eller begge indehavere af forældremyndigheden forhindret i at træffe bestemmelse
om barnets personlige forhold, afgør retten, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så længe
forhindringen varer.
3.3.6. Sagsbehandling
Retten og Rigsombudsmanden kan tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning eller
konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, og de kan
iværksætte børnesagkyndige undersøgelser m.v.
Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets
perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet,
børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv. Dette gælder
ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter
sagens omstændigheder.
Til brug for behandlingen af sager om forældrenes fælles ansvar for transport af barnet i forbindelse
med samvær kan retten få terminaladgang til de nødvendige økonomiske oplysninger om en part
hos skatteforvaltningen. Denne bestemmelse sættes dog ikke i kraft på nuværende tidspunkt, da det
endnu ikke er muligt at etablere en sådan terminaladgang.
En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kan
som udgangspunkt afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Formålet med dette er at
undgå, at der konstant verserer sager om forældremyndigheden m.v., da det kan være til skade for
barnet, hele tiden at blive involveret i sådanne sager.
Rigsombudsmandens afgørelser om aftaler om forældremyndighed kan påklages til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Ministeren kan bl.a. fastsætte regler om
Rigsombudsmandens behandling af sager om forældremyndighed.
3.3.7. Arbejdsaftaler og internationale overenskomster
Myndighedsanordningens bestemmelser om arbejdsaftaler og internationale overenskomster (se
punkt 3.1.5 og 3.1.6) svarer med redaktionelle ændringer til bestemmelserne om arbejdsaftaler og
internationale overenskomster i forældreansvarsanordningen.
4. Internationalt samarbejde om forældreansvar, internationale børnebortførelser m.v.
4.1. Gældende ret – retsplejelov for Grønland
Efter § 283, stk. 2, i retsplejelov for Grønland afgøres det efter § 448 f i den danske retsplejelov, om
en sag om forældremyndighed kan anlægges her i riget (Danmark og Grønland). Efter denne
bestemmelse – herunder dens henvisning i stk. 4 til internationale overenskomster, navnlig
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen (se punkt 4.2.3. og 4.2.5.) – er barnets tilknytning til riget
afgørende for domstolenes internationale kompetence. Sag om forældremyndighed eller barnets
bopæl kan således som udgangspunkt anlægges her i riget, hvis barnet har bopæl her, eller i visse
tilfælde hvis barnet har ophold her, medmindre barnets bopæl eller ophold her er etableret ved en
ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse. Som hovedregel kan en sag om forældremyndighed
endvidere anlægges her i riget, hvis barnet ulovligt er ført til eller tilbageholdt i udlandet, og barnet
umiddelbart inden havde bopæl her.
Efter lovens § 598, stk. 1, nr. 8, kan tvangsfuldbyrdelse bl.a. ske på grundlag af retsafgørelser, der
kan fuldbyrdes i den øvrige del af riget i henhold til traktater eller andre internationale forpligtelser.
Dette indebærer bl.a., at afgørelser, der kan fuldbyrdes i Danmark efter Haagerkonventionen af
1980, Europarådskonventionen af 1980 eller Haagerbørnebeskyttelseskonventionen også kan
fuldbyrdes i Grønland på grundlag af disse konventioner. Dette medfører dog ikke, at de øvrige dele
af konventionerne finder anvendelse i Grønland, og afgørelser truffet af myndigheder i Grønland
kan derfor ikke fuldbyrdes i andre konventionsstater på grundlag af konventionerne.
4.2. Haagerkonventionen af 1980, Europarådskonventionen af 1980 og
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980 trådte i kraft i forhold til
Danmark i 1991 i forbindelse med børnebortførelseslovens ikrafttræden, mens
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen trådte i kraft ved ikraftsættelsen af lov om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i 2011.
Ved tiltrædelsen af disse konventioner tog Danmark forbehold for, at de ikke skulle gælde for
Grønland.
Som et led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland sættes
børnebortførelsesloven og lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i kraft for Grønland ved
kongelig anordning. Samtidig sættes de tre tilknyttede konventioner i kraft for Grønland ved
tilbagekaldelse af de territoriale forbehold vedrørende Grønland.
4.2.1. Haagerkonventionen af 1980
Haagerkonventionen af 1980 har til formål at sikre umiddelbar tilbagegivelse af børn, som er
ulovligt bortført til eller tilbageholdt i en kontraherende stat, og at sørge for, at forældremyndighed
og samvær i en kontraherende stat bliver effektivt respekteret i andre kontraherende stater (artikel 1,
stk. 1). Bortførelse eller tilbageholdelse af et barn anses for ulovlig, hvis den strider mod de
rettigheder, som tilkommer en person, en institution eller en anden myndighed som
forældremyndighedsindehaver ifølge loven i den stat, hvor barnet havde bopæl umiddelbart før
bortførelsen eller tilbageholdelsen (artikel 3). (I det følgende anvendes ”bortførelse” som
samlebegreb for ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse af et barn.). Konventionen gælder kun for
børn, der ikke er fyldt 16 år.
Hver kontraherende stat udpeger en centralmyndighed. Centralmyndighederne samarbejder
indbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive stater for
at opnå konventionens formål (artikel 6 og 7). Som et led i dette samarbejde skal
centralmyndighederne bl.a. undersøge, hvor et bortført barn befinder sig, sikre frivillig
tilbagegivelse af barnet eller tilvejebringe en forligsmæssig løsning, indlede retlige eller
administrative skridt for at få barnet tilbagegivet, træffe foranstaltninger til at gennemføre og sikre
en reel udøvelse af samvær samt tilvejebringe eller gøre det lettere at opnå retshjælp og anden
juridisk bistand.
Hvis et barn er blevet bortført, og hvis der, da sagen blev indledt i den kontraherende stat, hvor
barnet befinder sig, er gået mindre end et år fra den dag, da bortførelsen fandt sted, skal den
kompetente myndighed bestemme, at barnet straks skal tilbagegives. Selvom etårsfristen er
overskredet, skal den kompetente myndighed bestemme, at barnet skal tilbagegives, medmindre
barnet er faldet til i sine nye omgivelser (artikel 12).
Tilbagegivelse af barnet kan dog bl.a. nægtes, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil
udsætte barnet for fysisk eller psykisk skade, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet
har nået en sådan alder og modenhedsgrad, at der bør tages hensyn til barnets mening, eller hvis
tilbagegivelse af barnet ikke vil være foreneligt med grundlæggende principper i den anmodede stat
til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder (artikel 13 og 20).
Når de kompetente myndigheder i den kontraherende stat, hvortil barnet er blevet bortført, har fået
meddelelse om, at der foreligger en ulovlig bortførelse, kan de ikke træffe afgørelse i en sag om
forældremyndigheden m.v. over barnet, før det er bestemt, at barnet ikke skal tilbagegives,
medmindre en anmodning om tilbagegivelse ikke indgives inden for en rimelig tid efter
modtagelsen af meddelelsen om den ulovlige bortførelse (artikel 16).
En anmodning om, at der træffes afgørelse om samvær med et barn, der bor i en anden stat, kan
indgives til centralmyndigheden. Dette indebærer ikke en forpligtelse til at anerkende og fuldbyrde
en afgørelse om samvær, der er truffet i en anden kontraherende stat, men forpligter alene
myndighederne i barnets bopæls- eller opholdsland til at behandle en anmodning om fastsættelse af
samvær, når anmodningen fremsættes gennem det administrative samarbejde.
Statsborgere i kontraherende stater og personer, som har bopæl i disse stater, skal i sager
vedrørende anvendelsen af konventionen have ret til retshjælp og juridisk rådgivning i enhver anden
kontraherende stat på samme vilkår, som hvis de selv var statsborgere i og havde bopæl i denne stat
(artikel 25).
Konventionen finder kun anvendelse mellem kontraherende stater, herunder territoriale enheder, for
så vidt angår ulovlige bortførelser eller tilbageholdelser, som finder sted efter dens ikrafttræden i de
pågældende stater henholdsvis territoriale enheder (artikel 35).
Ifølge artikel 37 er konventionen åben for undertegnelse af de stater, der var medlemmer af
Haagerkonferencen om International Privatret på tidspunktet for dens 14. samling. Dette indebærer,
at disse stater umiddelbart kan tiltræde konventionen, hvorefter staterne er gensidigt forpligtede til
at samarbejde med hinanden efter konventionen. Konventionen kan herudover tiltrædes af ”enhver
anden stat” (artikel 38). En sådan tiltrædelse får imidlertid alene virkning i forholdet mellem den
stat, som har tiltrådt konventionen, og de kontraherende stater, som udtrykkeligt erklærer at
acceptere tiltrædelsen.
4.2.2. Europarådskonventionen af 1980
Europarådskonventionen af 1980 har bl.a. til formål at sikre, at afgørelser om forældremyndighed
og samvær anerkendes og fuldbyrdes i andre kontraherende stater og at fremme det internationale
samarbejde om sådanne sager.
Konventionen finder anvendelse på børn under 16 år, som ikke har ret til selv at bestemme, hvor de
vil bo ifølge loven i det land, hvor det har bopæl eller statsborgerskab, eller ifølge loven i
modtagerstaten (artikel 1, litra a).
I konventionen omfatter begrebet ”afgørelse om forældremyndighed” en afgørelse, der er truffet af
en myndighed, i det omfang den angår omsorgen for barnets person, herunder retten til at bestemme
hvor barnet skal bo, eller om samvær med barnet. Begrebet ”myndighed” omfatter både judicielle
og administrative myndigheder (artikel 1, litra b og c).
Begrebet ”ulovlig bortførelse” omfatter bortførelse af et barn i strid med en afgørelse om
forældremyndighed over barnet, der er truffet, og som kan fuldbyrdes i en kontraherende stat.
Begrebet ”ulovlig bortførelse” omfatter også undladelse af at tilbagegive et barn, når tiden for
udøvelse af samvær m.v. med barnet er udløbet (artikel 1, litra d).
Hver kontraherende stat udpeger en centralmyndighed. Centralmyndighederne samarbejder
indbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive stater.
Som et led i dette samarbejde skal centralmyndighederne bl.a. modtage og videresende
anmodninger efter konventionen (artikel 3).
En afgørelse om forældremyndighed, der er truffet i en kontraherende stat, skal anerkendes og, hvis
den kan fuldbyrdes i oprindelsesstaten, fuldbyrdes i en anden kontraherende stat (artikel 7).
I tilfælde af ulovlig bortførelse skal centralmyndigheden straks tage skridt til, at barnet tilbagegives
til forældremyndighedsindehaveren. Det er dog en betingelse, at barnet og dets forældre på det
tidspunkt, da sagen blev indledt i den stat, hvor afgørelsen blev truffet, eller på tidspunktet for den
ulovlige bortførelse - hvis dette var tidligere - kun var statsborgere i den pågældende stat, og barnet
havde sin bopæl på statens område. Det er endvidere en betingelse, at anmodningen om
tilbagegivelse er indgivet til en centralmyndighed inden seks måneder efter den ulovlige bortførelse
(artikel 8).
Hvis der mellem forældremyndighedsindehaveren og en anden person foreligger en samværsaftale,
som er officielt bekræftet af en kompetent myndighed, eller myndigheden har truffet en
samværsafgørelse, og barnet, efter at være blevet ført til udlandet, ikke gives tilbage til
forældremyndighedsindehaveren ved udløbet af den aftalte periode, skal barnet efter artikel 8
tilbagegives til denne.
I sager, der ikke er omfattet af artikel 8, og hvor anmodningen er indgivet til en centralmyndighed
inden seks måneder efter den ulovlige bortførelse, kan anerkendelse og fuldbyrdelse kun nægtes i
nogle nærmere angivne situationer (artikel 9). Det gælder bl.a., hvis der er tale om en
”udeblivelsesdom”, og sagsøgte ikke har fået forkyndt stævningen eller modtaget et tilsvarende
dokument, uden at dette er begrundet i, at sagsøgte har holdt sit opholdssted skjult, eller hvis
afgørelsen er uforenelig med en afgørelse om forældremyndigheden, som kunne fuldbyrdes i
modtagerstaten inden bortførelsen.
Artikel 10, stk. 1, indeholder yderligere grunde til at nægte anerkendelse og fuldbyrdelse:
 Afgørelsens virkninger vil være åbenbart uforenelige med grundlæggende principper i
modtagerstaten for familiers og børns retsforhold.
 Afgørelsens virkninger er på grund af ændrede forhold ikke længere forenelige med, hvad
der er bedst for barnet.
 Da sagen blev anlagt i oprindelsesstaten var barnet statsborger i modtagerstaten eller havde
bopæl der, og havde ikke en tilsvarende tilknytning til oprindelsesstaten, eller barnet var
statsborger i både oprindelsesstaten og modtagerstaten og havde bopæl i modtagerstaten.
 Afgørelsen er uforenelig med en afgørelse, der er truffet i modtagerstaten, eller som kan
fuldbyrdes i denne stat.
Disse nægtelsesgrunde gælder også for samværsafgørelser. Den kompetente myndighed i
modtagerstaten kan dog træffe bestemmelse om omfanget og udøvelsen af samværet (artikel 11).
En anmodning om anerkendelse eller fuldbyrdelse af en forældremyndighedsafgørelse i en anden
kontraherende stat skal ledsages af en række dokumenter, herunder en kopi af afgørelsen og
dokumentation for forkyndelse af stævning m.v., hvis der er tale om en udeblivelsesdom (artikel
13).
Den kompetente myndighed i modtagerstaten skal som udgangspunkt høre barnet, hvis der skal
træffes afgørelse om, hvorvidt anerkendelse eller fuldbyrdelse skal nægtes under henvisning til, at
afgørelsens virkninger ikke længere er forenelige med, hvad der er bedst for barnet på grund af
ændrede forhold (artikel 15).
4.2.3. Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen har til formål at styrke beskyttelsen af et barns person eller
formue i internationale situationer, herunder sikre, at børn med tilknytning til flere lande er ligeså
effektivt beskyttede som børn, der kun har tilknytning til ét land. Konventionen finder anvendelse
på følgende sagsområder:
 Forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.).
 Værgemål.
 Anbringelse af børn uden for hjemmet.
På disse sagsområder indeholder konventionen navnlig regler om følgende:
 International kompetence.
 Lovvalg – fastlæggelse af hvilken lov der skal anvendes ved afgørelsen af sager, der er
omfattet af konventionen.
 Fastlæggelse af efter hvilken lov forældreansvar ”efter loven” skal vurderes.
 Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser (beskyttelsesforanstaltninger).
 Samarbejde mellem myndighederne i de kontraherende stater gennem centralmyndigheder
m.v.
Konventionen, der beskrives nærmere i det følgende, finder anvendelse på børn, der ikke er fyldt 18
år.
Udgangspunktet for konventionens regler om international kompetence er, at myndighederne i den
kontraherende stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, har kompetence til at træffe
foranstaltninger til beskyttelse af barnets person (artikel 5). Endvidere har myndighederne i den
kontraherende stat, hvor flygtningebørn m.v. befinder sig, kompetencen til at træffe
beskyttelsesforanstaltninger (artikel 6).
I tilfælde af ulovlig bortførelse eller tilbageholdelse af et barn bevarer myndighederne i den
kontraherende stat, hvor barnet havde sit sædvanlige opholdssted umiddelbart før bortførelsen eller
tilbageholdelsen, kompetencen. Dette gælder dog ikke, hvis barnet har fået sædvanligt opholdssted i
en anden stat, og alle forældremyndighedsindehavere udtrykkeligt eller stiltiende har affundet sig
med bortførelsen eller tilbageholdelsen (artikel 7).
Konventionen giver ikke parterne i en sag om beskyttelse af et barns person mulighed for at indgå
aftale om kompetence, men kompetencen til at behandle en sådan sag kan i visse situationer
overføres fra en kompetent myndighed i en kontraherende stat til en myndighed i en anden
kontraherende stat (artikel 8 og 9).
I hastetilfælde har myndighederne i den kontraherende stat, hvor barnet befinder sig, kompetence til
at træffe alle nødvendige beskyttelsesforanstaltninger (artikel 7 og 11).
En myndighed i en kontraherende stat, der behandler en ægteskabssag (typisk en separations- eller
skilsmissesag), kan i visse situationer træffe foranstaltninger til beskyttelse af ægtefællernes fælles
barn, selvom barnet ikke har sædvanligt opholdssted i den pågældende stat (artikel 10). Dette
forudsætter dog bl.a., at der er hjemmel hertil i national ret – hvilket der ikke er efter lovgivningen
for Grønland.
De kontraherende staters myndigheder anvender ved afgørelsen af sager, der er omfattet af
konventionen, som udgangspunkt loven i deres egen stat (artikel 15).
Tildeling eller ophør af forældreansvar som en følge af loven er undergivet loven i barnets
sædvanlige opholdsstat, også selvom dette ikke er en kontraherende stat (artikel 16 og 20). Dette
forældreansvar bevares, selvom barnet flytter til en anden stat. Anvendelsen af den udpegne lov kan
kun afvises, hvis anvendelse af denne lov åbenbart ville stride mod grundlæggende retsprincipper
under hensyntagen til barnets bedste (artikel 22).
En kontraherende stat skal anerkende foranstaltninger, der er omfattet af konventionen, og som er
truffet i en anden kontraherende stat. En foranstaltning til beskyttelse af et barns person vil typisk
være en afgørelse (artikel 23). Anerkendelse kan dog bl.a. afslås, hvis foranstaltningen er truffet af
en myndighed, der ikke havde kompetence til at træffe foranstaltningen, foranstaltningen blev
truffet, uden at barnet havde haft mulighed for at blive hørt, eller anerkendelsen åbenbart vil stride
mod grundlæggende retsprincipper i den stat, som anmodningen rettes til, under hensyntagen til
barnets bedste.
En foranstaltning, der efter artikel 23 skal anerkendes, skal erklæres eksigibel i en kontraherende
stat med henblik på fuldbyrdelse i den pågældende stat, medmindre de ovennævnte betingelser for
at afslå at anerkende foranstaltningen er opfyldt. Fuldbyrdelsen af en eksigibel foranstaltning sker
efter loven i den anmodede stat (artikel 26 og 28).
De kontraherende stater skal udpege en centralmyndighed til at varetage de opgaver, som
konventionen pålægger centralmyndighederne. Har staten flere selvstyrende territoriale enheder,
kan der udpeges mere end én centralmyndighed (artikel 29). Centralmyndighederne samarbejder
indbyrdes og fremmer samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres respektive stater
(artikel 30). Centralmyndighederne skal endvidere fremme mindelige aftaler om beskyttelse af et
barn, yde bistand ved opklaringen af, hvor et barn befinder sig, når der er tegn på, at barnet har
behov for beskyttelse, samt modtage og videresende anmodninger m.v. efter konventionen (artikel
31).
Som et led i dette administrative samarbejde indeholder konventionen regler om udveksling af
oplysninger. Der må dog ikke udveksles oplysninger, hvis dette vil kunne bringe barnets person
eller formue i fare eller udgøre en alvorlig trussel mod et af barnets familiemedlemmer. Udveksling
af oplysninger er herudover undergivet national ret (artikel 34-37).
Myndighederne i den kontraherende stat, hvor barnet har sit sædvanlige opholdssted, eller hvor der
er truffet en beskyttelsesforanstaltning, kan efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren
m.v. udstede en attest, der angiver, i hvilken egenskab den pågældende har ret til at handle, og
hvilke beføjelser der er tillagt den pågældende (artikel 40).
Konventionen finder kun anvendelse på foranstaltninger, der er truffet i en stat, efter at
konventionen er trådt i kraft i forhold til den pågældende stat, og på anerkendelse og fuldbyrdelse af
foranstaltninger, der er truffet efter dens ikrafttræden i forholdet mellem den stat, hvor
foranstaltningen er truffet, og den stat, som anmodningen rettes til (artikel 53).
Konventionen er åben for undertegnelse af de stater, der var medlemmer af Haagerkonferencen om
International Privatret på tidspunktet for dens 18. samling. Bestemmelsen indebærer, at disse stater
umiddelbart kan tiltræde konventionen, hvorefter staterne er gensidigt forpligtede til at samarbejde
med hinanden efter konventionen (artikel 57). Konventionen kan herudover tiltrædes af ”enhver
anden stat” (artikel 58). En sådan tiltrædelse får imidlertid alene virkning i forholdet mellem den
tiltrædende stat og de kontraherende stater, som ikke har gjort indsigelse mod denne tiltrædelse
inden seks måneder efter modtagelsen af depositarens meddelelse om tiltrædelsen (artikel 63, litra
b).
4.2.4. Børnebortførelsesloven
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har udarbejdet et udkast til
ikraftsættelse for Grønland af børnebortførelsesloven, hvorved børnebortførelsesloven sættes i kraft
med de ændringer, der følger af følgende ændringslove:
 Lov nr. 387 af 28. maj 2003 om ændring af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), lov om pas til danske
statsborgere m.v., udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
(Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.).
 Lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
 Lov nr. 500 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af
forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og
tvangsfuldbyrdelse).
Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Børnebortførelsesanordningen finder anvendelse på sager om anerkendelse og fuldbyrdelse i
Grønland af afgørelser om forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, samt om samvær, der er
truffet i en stat, der er omfattet af Grønlands samarbejde efter Europarådskonventionen af 1980.
Anordningen finder endvidere anvendelse på sager om tilbagegivelse af børn, som ulovligt er ført til
Grønland eller ulovligt tilbageholdes der, hvis barnet indtil bortførelsen eller tilbageholdelsen boede
i en stat, der er omfattet af Grønlands samarbejde efter Haagerkonventionen af 1980.
Efter anordningens § 3 skal der udpeges en centralmyndighed, der navnlig skal modtage og
formidle henvendelser i henhold til de to konventioner, herunder videresende anmodninger fra
udlandet til domstolene eller den kompetente administrative myndighed. Herudover skal
centralmyndigheden samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige kontraherende stater.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er udpeget som centralmyndighed
for konventionen for Danmark, og ministeriet forventes ligeledes at blive udpeget som
centralmyndighed for Grønland.
Betingelserne i de to konventioner for anerkendelse af udenlandske afgørelser og for tilbagegivelse
af bortførte børn er indarbejdet i anordningsudkastet. Der henvises til artikel 7-12 i
Europarådskonventionen af 1980 (se oven for) og artikel 11, 12 og 20 i Haagerkonventionen af
1980 (se oven for).
Efter anordningens § 18 behandles sager, der er omfattet af de to konventioner, som udgangspunkt
efter reglerne i kapitel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland, jf. som foreslået ændret ved forslagets §
3. Anordningen indeholder nogle bestemmelser om domstolenes behandling af sager efter
konventionen, der supplerer disse bestemmelser.
En anmodning, der er omfattet af konventionerne, indgives til Retten i Grønland, der træffer
afgørelse om anerkendelse af afgørelsen eller om tilbagegivelse af barnet. Er betingelserne for
anerkendelse eller tilbagegivelse opfyldt, videresender retten sagen til fuldbyrdelse hos fogeden, jf.
§ 597, stk. 3, i retsplejelov for Grønland (§ 12).
Under behandlingen af sagen skal fogeden afholde en samtale med barnet efter reglerne herom i
retsplejelov for Grønland (se den foreslåede nye bestemmelse i § 631, stk. 4, jf. forslagets § 3, nr.
17), og kredsretten kan – efter forelæggelse fra fogeden – bestemme, at barnet skal anbringes hos en
af forældrene eller på et neutralt sted ved de sociale myndigheders foranstaltning, når dette findes
påkrævet (§§ 16 og 17).
Der kan beskikkes en rettergangsfuldmægtig for den, der har indgivet anmodningen. Afgørelse om
salær m.v. til den beskikkede træffes efter samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri
proces, jf. kapitel 21 i retsplejelov for Grønland (§ 18).
Hvis der er fremsat anmodning om tilbagegivelse af et barn, kan der ikke i Grønland træffes
afgørelse i en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, før anmodningen er behandlet (§ 19).
Endvidere kan retten ikke træffe afgørelse om forældremyndighed og barnets bopæl, når det af
centralmyndigheden bliver oplyst, at barnet ulovligt opholder sig i Grønland, uden at der er indgivet
anmodning om tilbagegivelse af barnet. Dette gælder dog ikke, hvis der har været rimelig tid til at
fremsætte en sådan anmodning.
Anmodning om tilbagegivelse af et barn, som bor i Grønland, og som er bortført til udlandet eller
tilbageholdt der, kan indgives til centralmyndigheden, der videresender anmodningen til
centralmyndigheden i den konventionsstat, hvor barnet opholder sig. Spørgsmålet om tilbagegivelse
af barnet afgøres efter Haagerkonventionen af 1980, Europarådskonventionen af 1980 eller
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen samt efter lovgivningen i det pågældende land.
Hvis barnet er bortført til en stat, som Grønland ikke samarbejder med efter disse konventioner,
varetages sagen om tilbagegivelse af barnet af Udenrigsministeriet.
Når et barn med bopæl i Grønland er bortført til eller tilbageholdt i udlandet, herunder et land der
ikke er omfattet af konventionssamarbejdet, kan ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold træffe beslutning om, at handlingen er ulovlig, Under en sag om ophør af fælles
forældremyndighed træffes afgørelse herom dog af domstolene (§ 20).
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan yde retshjælp til indehaveren af
forældremyndigheden over et barn, som ulovligt er ført fra Grønland til udlandet eller ulovligt
tilbageholdes i udlandet, til dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig
karakter, der foretages med henblik på tilbagegivelse af barnet. Herudover kan ministeren i særlige
tilfælde yde retshjælp til dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig karakter,
der foretages med henblik på tilbagegivelse af et barn, selv om disse betingelser ikke er opfyldt (§
20 a). Retshjælpen dækker navnlig udgifter til advokat, rejse og oversættelse samt
sagsomkostninger, som parten pålægges at betale til modparten i udlandet (§ 20 b).
Et tilsagn om retshjælp kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er givet, viser sig
ikke at være til stede eller at være bortfaldet (§ 20 c).
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udpeger et antal
rettergangsfuldmægtige, som ministeren kan anbefale forældremyndighedsindehaveren at benytte i
sager om børnebortførelse (§ 20 d).
Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev der i den dagældende myndighedslov indsat en
bestemmelse, hvorefter begge forældre skal give samtykke til, at barnet forlader landet, hvis de har
fælles forældremyndighed og er uenige om, hvem af dem der skal have forældremyndigheden over
barnet alene. Denne bestemmelse er videreført i § 3, stk. 2, i forældreansvarsloven, og
bestemmelsen er indeholdt i forældreansvarsanordningen.
Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev endvidere straffelovens § 215 ændret, således at
det blev gjort strafbart ulovligt at føre et barn ud af landet. En tilsvarende bestemmelse foreslås
indsat i kriminallov for Grønland, jf. forslagets § 4.
4.2.5. Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har udarbejdet et udkast til
ikraftsættelse for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, hvorved loven sættes i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Efter § 1, stk. 1, i anordningen gælder bestemmelserne i Haagerbørnebeskyttelseskonventionen i
Grønland. Konventionens bestemmelser bliver herved en del af lovgivningen i Grønland. Dette
medfører, at i en sag, der er omfattet af konventionen, og som har den fornødne tilknytning til en
anden konventionsstat, skal spørgsmål i relation til international kompetence, lovvalg samt
anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser afgøres efter konventionens bestemmelser.
Konventionens bestemmelser finder ikke anvendelse i det indbyrdes forhold mellem Grønland og
Færøerne henholdsvis Grønland og Danmark.
Efter § 2 udpeger ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold en
centralmyndighed, der navnlig skal samarbejde med andre centralmyndigheder samt modtage og
videresende anmodninger m.v., der er omfattet af konventionen. Der henvises til konventionens
artikel 29-32, jf. oven for. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
fastsætte regler for centralmyndighedens virksomhed, og – i samråd med vedkommende medlem af
Naalakkersuisut (anbringelse af børn uden for hjemmet) eller vedkommende danske minister
(justitsministeren i relation til værgemålssager) – om at overlade dele af centralmyndighedens
opgaver til andre myndigheder. Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold er
udpeget som centralmyndighed for konventionen for Danmark, der ikke har overladt
centralmyndighedsopgaver til andre. Ministeriet forventes ligeledes udpeget som centralmyndighed
for Grønland.
Anvendelsesområdet for anordningen svarer principielt til anvendelsesområdet for konventionen (se
punkt 4.2.3.), men i praksis forventes anordningen hovedsageligt anvendt på sager om
forældreansvar (forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.).
Sager om forældreansvar, der er omfattet af konventionen, behandles som udgangspunkt af
domstolene efter reglerne i kapitel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland, som foreslået ændret ved
forslagets § 3. Udkastet indeholder nogle bestemmelser om domstolenes behandling af sager efter
konventionen, der supplerer disse regler:
Efter udkastet træffer domstolene ved beslutning afgørelse om overførsel af kompetence efter
konventionens artikel 8 og 9 (§ 3).
Det er Retten i Grønland, der ved beslutning træffer afgørelse om anerkendelse af en foranstaltning,
der er truffet i en anden kontraherende stat. Det er også Retten i Grønland, der træffer afgørelse om
at erklære en sådan afgørelse eksigibel (dvs. at afgørelsen kan fuldbyrdes). Finder Retten i
Grønland, at det ikke er muligt at behandle en sådan sag på forsvarlig måde, uden at en part har
juridisk bistand, kan retten beskikke en rettergangsfuldmægtig for den pågældende. Hvis parten
ikke opfylder betingelserne for fri proces i § 254, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 3, i retsplejelov for Grønland,
pålægger retten parten at erstatte statskassen udgifterne i forbindelse med beskikkelsen (§§ 4 og 5).
En anmodning om at anerkende en afgørelse eller om at erklære en afgørelse eksigibel skal være
skriftlig og ledsaget af en udskrift af afgørelsen (§ 6).
Når en afgørelse er blevet erklæret for eksigibel, kan den fuldbyrdes efter de almindelige regler om
tvangsfuldbyrdelse i kapitel 46 og 47 i retsplejelov for Grønland, som foreslået ændret ved
lovforslagets § 3.
5. Retsplejelov for Grønland
5.1. Gældende ret
Efter § 54, nr. 6, i retsplejelov for Grønland hører bl.a. forældremyndighedssager i Grønland under
domstolene. Efter myndighedsanordningen behandles sager om forældremyndighed og samvær af
kredsretten. I forbindelse med Rigsombudsmandens behandling af sager separation eller skilsmisse
tager Rigsombudsmanden dog stilling til godkendelse af en aftale mellem forældrene om fortsat
fælles forældremyndighed eller om, hvem af dem forældremyndigheden skal tilkomme.
Bidrag til et barn fastsættes i medfør af lovens § 279 af retten, når det sker i forbindelse med dom til
separation eller skilsmisse eller i forbindelse med bestemmelse om, hvem der skal have
forældremyndigheden over børnene ved ophævelse af samlivet. I andre tilfælde fastsættes bidrag til
et barn af kredsdommeren.
Reglerne om behandlingen af bl.a. sager om forældremyndighed og samvær ved de grønlandske
domstole fremgår af kapitel 27 (§§ 280-291) i retsplejelov for Grønland. Reglerne skal ses i
sammenhæng med myndighedsanordningens regler om forældremyndighed og samvær.
Lovens § 280 indeholder nærmere bestemmelser om, hvilke sagstyper der skal behandles efter
reglerne i kapitel 27. Bestemmelsens nr. 2-6 vedrører forskellige sager om forældremyndighed og
samværsret.
Ifølge lovens § 283, stk. 2, afgøres det efter § 448 f i den danske retsplejelov, om en sag om
forældremyndighed eller barnets bopæl kan anlægges her i riget (Danmark og Grønland). Det
fremgår i den forbindelse af § 448 f i den danske retsplejelov, at barnets tilknytning til riget er
afgørende for domstolenes internationale kompetence. Sag om forældremyndighed m.v. kan således
som udgangspunkt anlægges her i riget, hvis barnet har bopæl her eller i visse tilfælde, hvis barnet
har ophold her, medmindre barnets bopæl eller ophold her er etableret ved en ulovlig bortførelse
eller tilbageholdelse. Som hovedregel kan en sag om forældremyndighed m.v. endvidere anlægges
her i riget, hvis barnet ulovligt er ført til eller tilbageholdt i udlandet, og barnet umiddelbart inden
havde bopæl her. Bestemmelserne i § 448 f kan fraviges ved overenskomst med fremmed stat. Dette
er sket ved lov om Haagerbørnebeskytelseskonventionsloven og
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen, jf. punkt 4.2.3. og 4.2.5.
Sag om bl.a. forældremyndighed anlægges ved sagsøgtes hjemting, jf. § 284, stk. 1, i retsplejelov
for Grønland. Har sagsøgte ikke hjemting her i riget, anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting, jf.
stk. 2. Har ingen af parterne hjemting her i riget, anlægges sagen ved den ret, som justitsministeren
bestemmer, jf. stk. 3.
Det følger endvidere af lovens § 286, at omstændigheder, som er eller kunne være gjort gældende i
en tidligere sag om bl.a. forældremyndighed, der er pådømt i realiteten, ikke kan benyttes som
grundlag for at anlægge en ny sag.
Herudover kan retten efter lovens § 287 bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære den
samtale med et barn, der skal finde sted efter myndighedslovens § 25, som sat i kraft for Grønland
ved myndighedsanordningen. Efter denne bestemmelse skal der som udgangspunkt, inden der
træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samværsret, finde en samtale sted med barnet
herom, hvis barnet er fyldt 12 år. Samtalen kan undlades, hvis den må antages at være til skade for
barnet eller uden nogen betydning for afgørelsen.
Det fremgår endelig af lovens § 290, stk. 1, at bl.a. en sag om forældremyndighed ikke kan
anlægges efter en parts død. Dør en af parterne, inden dommen afsiges, hæves sagen, jf. stk. 2.
§ 598 i retsplejelov for Grønland fastslår, at tvangsfuldbyrdelse bl.a. kan ske på grundlag af:
 domme og beslutninger afsagt eller truffet af domstole eller andre myndigheder i
Grønland, hvis afgørelse efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes (§ 598, stk. 1, nr. 1), og
forlig indgået for de pågældende myndigheder (§ 598, stk. 1, nr. 2, 1. led),
 domme, kendelser og beslutninger afsagt eller truffet af domstole eller andre myndigheder
i den øvrige del af riget, hvis afgørelser kan tvangsfuldbyrdes der, og forlig indgået for de
pågældende myndigheder (§ 598, stk. 1, nr. 3), og
 retsafgørelser, der kan fuldbyrdes i den øvrige del af riget i henhold til traktater eller andre
internationale forpligtelser (§ 598, stk. 1, nr. 8).
Endvidere følger det af lovens § 599, stk. 5, at bestemmelser om forældremyndighed eller
samværsret, der er truffet ved dom eller godkendt af retten eller af statsforvaltningen eller en
rigsombudsmand kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i den afgørelse, som søges
fuldbyrdet.
Bestemmelser om forældremyndighed og udøvelse af samværsret kan endvidere i medfør af lovens
§ 631, stk. 1, fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder eller ved umiddelbar magtanvendelse.
Fogeden er ikke ved valget af fuldbyrdelsesmåden bundet af rekvirentens anmodning. Fuldbyrdelse
kan ikke ske, hvis barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare. I
tvivlstilfælde kan fogeden udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en sagkyndig erklæring.
Det følger endvidere af lovens § 631, stk. 2, at fogeden kan tilkalde en uvildig person, eventuelt en
repræsentant for kommunen, til at varetage barnets tarv under sagen. Fogeden kan efter
omstændighederne give en kortere udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering eller
samværsrettens udøvelse.
Endelig fremgår det af lovens § 632, stk. 2, 1. pkt., at forældremyndighed, værgemål og det sociale
udvalgs beslutninger vedrørende børns ophold kan håndhæves af fogeden uden sædvanligt
tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis den berettigede i fogedretten kan godtgøre eller sandsynliggøre
sit krav mod den forpligtede. Fuldbyrdelse sker efter § 631.
Sager om bl.a. forældremyndighed i Grønland er afgiftsfrie, jf. § 716, nr. 3, i retsplejelov for
Grønland. Tilsvarende gælder for fogedforretninger vedrørende forældremyndighed og samvær, jf.
lovens § 723, nr. 6.
5.2. Regeringens overvejelser
Som nævnt ovenfor under punkt 2.1. ajourføres forældreansvarslovgivningen i Grønland for at
forbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed og samvær, herunder ved at sætte
forældreansvarsloven i kraft og ophæve kapitel 2 om forældremyndighed og samvær i
myndighedsanordningen.
Forældreansvarsloven indeholder bestemmelser om en række sagstyper, som i dag ikke kendes i
Grønland, og som derfor ikke er omfattet af reglerne i kapitel 27 i retsplejelov for Grønland.
Endvidere er der i udkastet til forældreansvarsanordning lagt op til, at behandlingen i de fleste af de
omhandlede sagstyper henlægges til domstolene, jf. punkt 3.3. Som en konsekvens heraf bør
reglerne i retsplejelov for Grønland om domstolenes behandling af sager om forældremyndighed
m.v. samt om tvangsfuldbyrdelse af afgørelser og aftaler om forældremyndighed m.v. ændres.
Endvidere bør bestemmelsen i § 284 i retsplejelov for Grønland om domstolenes stedlige
kompetence i bl.a. sager om forældremyndighed ændres, således at der – i lighed med hvad der
gælder for domstolenes internationale kompetence – tages udgangspunkt i barnets bopæl og ikke i
forældrenes. Reglerne om domstolenes stedlige kompetence i retsplejelov for Grønland vil på den
måde også komme til at svare til reglerne i den danske retsplejelov.
5.3. Den foreslåede ordning
Bestemmelserne i § 54, nr. 6, og § 716, nr. 3, i retsplejelov for Grønland må antages at omfatte
samtlige typer af sager nævnt i overskriften til lovens kapitel 27, dvs. sager om ægteskab og
forældremyndighed, jf. den nærmere opregning af forskellige sagstyper i lovens § 280, nr. 1-9.
Bestemmelserne i § 54, nr. 6, og § 716, nr. 3, må således også antages at komme til at omfatte de
nye sagstyper, der med lovforslaget foreslås tilføjet sager om forældremyndighed. På den baggrund
foreslås bestemmelserne ikke ændret.
Derimod foreslås det, at lovens § 279 og § 723, nr. 6, ændres, således at bestemmelserne fremover
kommer til at omfatte ikke kun sager om forældremyndighed og samvær, men også sager om
barnets bopæl.
Det foreslås endvidere, at en række af bestemmelserne i kapitel 27 i retsplejelov for Grønland om
behandlingen af bl.a. sager om forældremyndighed og samvær ved domstolene i Grønland ændres,
således at disse regler fremover kommer til at gælde ikke kun for sager om forældremyndighed og
samvær, men også for sager om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse til
udlandsrejse.
Herudover foreslås det, at der i lovens § 284 indsættes en ny bestemmelse (som stk. 2) om
domstolenes stedlige kompetence i disse sager, således at sager om forældremyndighed m.v. som
udgangspunkt skal anlægges ved retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl. Hvis barnet ikke har
bopæl her i riget, bestemmes den stedlige kompetence efter de gældende regler. Sagen anlægges i så
fald ved sagsøgtes hjemting. Har sagsøgte heller ikke hjemting her i riget, anlægges sagen ved
sagsøgerens hjemting. Hvis ingen af parterne har hjemting her i riget, anlægges sagen ved den ret,
som justitsministeren bestemmer. Reglerne om stedlig kompetence for sager om ægteskab foreslås
ikke ændret.
Udkastet til forældreansvarsanordningen giver mulighed for at fastsætte samvær med andre end
barnets forældre. I forhold til tvangsfuldbyrdelse foreslås, at et sådant samvær kun skal kunne
fyldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder, og ikke ved umiddelbar magtanvendelse.
Endelig foreslås det, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af retsplejelov for Grønland, at barnet
i overensstemmelse med FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder
(Børnekonventionen), som er tiltrådt af Grønland med virkning fra den 11. maj 1993, skal kunne
give udtryk for sine synspunkter i forbindelse med en sag om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse
eller aftale om forældremyndighed m.v. Den foreslåede bestemmelse, som svarer til § 537, stk. 2, 1.
og 2. pkt., i den danske retsplejelov, indebærer, at et barn, som har den fornødne alder og
modenhed, under en samtale skal have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter,
medmindre det er til skade for barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage en
børnesagkyndig eller en repræsentant for kommunen. Der henvises i den forbindelse også til punkt
3.3.1. Samtalen forudsættes afholdt på tilsvarende måde som samtaler under sager om
forældremyndighed m.v. med de tilpasninger, der eventuelt måtte være foranlediget af, at samtalen
afholdes som led i tvangsfuldbyrdelse. Det foreslås, at § 287 i retsplejelov for Grønland, som
foreslås ændret ved forslagets § 3, nr. 7, finder tilsvarende anvendelse for disse samtaler. Dette
indebærer, at fogeden kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære samtalen, og at
fogeden, inden sagen afgøres, skal gøre parterne bekendt med indholdet af samtalen, medmindre
dette vil stride mod de hensyn, der har ført til udelukkelsen.
Det foreslås endelig, at bestemmelserne i retsplejelov for Grønland om tvangsfuldbyrdelse ændres,
således at reglerne fremover også kommer til at gælde for afgørelser og aftaler om barnets bopæl.
6. Kriminalloven
6.1. Gældende ret
Den grønlandske kriminallov indeholder i kapitel 17 (§§ 73-76) bestemmelser om forbrydelser i
familieforhold.
Kriminallovens § 76 angår unddragelse af forældremyndighed. Bestemmelsen fastsætter, at for
unddragelse af forældremyndighed dømmes den, som unddrager en person under 18 år forældres
eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg eller bidrager til, at den pågældende
unddrager sig sådan myndighed eller forsorg.
Efter bestemmelsen er det kriminelt for personer, som ikke indehaver nogen myndighed over
barnet, at unddrage dette fra forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg.
Foretages unddragelsen af den ene af barnets forældre, kan bestemmelsen således kun finde
anvendelse, hvis den anden forælder har forældremyndigheden alene, herunder midlertidigt.
Bestemmelsen kan derimod ikke finde anvendelse over for barnets forældre, hvis de har fælles
forældremyndighed, heller ikke selvom forældrene måtte være uenige om forældremyndigheden.
Unddragelse af forældremyndighed vil kunne foreligge f.eks., hvis barnet uden
forældremyndighedsindehaverens samtykke flyttes eller fjernes fra dets hidtidige opholdssted, eller
hvis barnet ikke bringes tilbage til et aftalt tidspunkt. Dette gælder, uanset om barnet frivilligt eller
ufrivilligt unddrages denne myndighed.
Den danske straffelov indeholder i § 215, stk. 1, en bestemmelse, der svarer til den grønlandske
kriminallovs § 76. Herudover kriminaliserer § 215, stk. 2, i den danske straffelov den, der ulovligt
fører et barn ud af landet. Den grønlandske kriminallov indeholder ikke en bestemmelse, der svarer
til § 215, stk. 2, i den danske straffelov.
6.2. Regeringens overvejelser
Med ikraftsættelsen for Grønland af forældreansvarsloven vil reglerne i lovens § 3 om fælles
forældremyndighed fremover også finde anvendelse i Grønland. Som beskrevet ovenfor i punkt
3.3.3. indebærer dette bl.a., at hvis forældrene har fælles forældremyndighed og er uenige om
forældremyndigheden, skal begge give samtykke til, at barnet forlader landet, herunder udrejser til
Danmark eller Færøerne, medmindre der foreligger en afgørelse om, at barnets kan have bopæl i
eller rejse til udlandet, Danmark eller Færøerne. Der skal også foreligge samtykke til, at barnets
ophold i udlandet, i Danmark eller på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatte eller
fastsatte.
En forælders overtrædelse af denne forpligtelse til at indhente den anden forælders samtykke til, at
barnet forlader landet, herunder udrejser fra Grønland til Danmark eller Færøerne, vil ikke være
kriminelt efter den gældende bestemmelse i kriminallovens § 76, idet denne bestemmelse som
nævnt i punkt 6.1 ovenfor ikke finder anvendelse over for forældre, som har del i
forældremyndigheden.
Der bør imidlertid også være mulighed for at anvende kriminallovens foranstaltninger over for
forældre, som i strid med samtykkereglen i forældreansvarsanordningen bringer et barn til udlandet.
Der er herved navnlig lagt vægt på hensynet til at forebygge, at børn føres ulovligt til udlandet, og
at de regler, der gælder for løsning af uenigheder om forældremyndighed, søges omgået herved.
Det bør derimod ikke være kriminelt i strid med samtykkereglen i forældreansvarsanordningen
ulovligt at bringe et barn fra Grønland til Danmark eller Færøerne. I sådanne situationer vil det være
tilstrækkeligt, at overtrædelsen af samtykkereglen i forældreansvarsanordningen kan imødegås
civilretligt.
6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i kriminalloven indsættes en ny bestemmelse, som kriminaliserer, at et barn
ulovligt føres ud af riget.
Det vil efter den foreslåede bestemmelse være kriminelt, hvis en forælder i en situation, hvor
forældrene har fælles forældremyndighed og er uenige om forældremyndigheden, rejser fra
Grønland til udlandet med barnet, uden at den anden forælder har samtykket heri, eller der
foreligger en afgørelse om, at barnet kan have bopæl i udlandet eller kan rejse til udlandet. Kortere
ferieophold i udlandet vil også være omfattet af bestemmelsen. Det vil derimod ikke være kriminelt,
hvis en forælder, der har del i forældremyndigheden, tager barnet med til Danmark eller Færøerne.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke omfatte situationer, hvor en forælder, der har del i
forældremyndigheden, forlænger barnets ophold i udlandet ud over det aftalte, forudsatte eller
fastsatte. Den danske straffelovs § 215, stk. 2, omfatter heller ikke sådanne situationer.
Der henvises til lovforslagets § 4 og bemærkningerne hertil.
7. Ægteskab mellem to personer af samme køn
7.1. Gældende ret – lov om registreret partnerskab
Reglerne om registreret partnerskab for Grønland findes i anordning nr. 320 af 26. april 1996 om
ikrafttræden for Grønland af lov om registreret partnerskab som ændret ved anordning nr. 375 af 15.
maj 2009 om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om registreret partnerskab m.v.
(herefter partnerskabsanordningen).
Efter anordningen kan to personer af samme køn lade deres partnerskab registrere. Et registreret
partnerskab har som udgangspunkt samme retsvirkninger som et ægteskab, og bestemmelser i
lovgivningen, som omhandler ægteskab og ægtefæller, skal anvendes tilsvarende på registreret
partnerskab og registrerede partnere. Dog finder reglerne om ægtefæller i adoptionsloven, som sat i
kraft for Grønland ved anordning nr. 410 af 21. april 2010 (herefter adoptionsanordningen), ikke
anvendelse på registreret partnerskab bortset fra, at en registreret partner kan adoptere den anden
partners barn (stedbarnsadoption), medmindre der er tale om et adoptivbarn fra et andet land.
Endvidere finder reglerne i myndighedsanordningen om fælles forældremyndighed for ægtepar ikke
anvendelse på registreret partnerskab. Endelig finder bestemmelser i lovgivningen, der indeholder
særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på registreret
partnerskab, ligesom bestemmelser i internationale traktater ikke finder anvendelse på registreret
partnerskab, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.
Reglerne om indgåelse af ægteskab i ægteskabsanordningen finder tilsvarende anvendelse på
registrering af partnerskab, bortset fra reglerne om kirkelig vielse. Det er dog også en betingelse for
at indgå registreret partnerskab i Grønland, at mindst en af parterne har tilknytning til Grønland
eller Danmark (bopæl i Grønland eller Danmark eller dansk statsborgerskab m.v.).
Reglerne om separation og skilsmisse m.v. i ægteskabsanordningen og i retsplejelov for Grønland
finder tilsvarende anvendelse på opløsning af registreret partnerskab. Registreret partnerskab
indgået i Grønland kan dog under visse betingelser opløses i Grønland, selvom ingen af partnerne
bor i Grønland.
Ved overenskomst med fremmed stat eller af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold kan der fastsættes regler om forholdet mellem grønlandsk og anden stats lovgivning om
registreret partnerskab.
7.2. Ægteskab mellem to personer af samme køn
Mulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn blev indført i Danmark ved
lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om
ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab
(Ægteskab mellem to personer af samme køn), der også fastlægger retsvirkningerne af sådanne
ægteskaber. Loven trådte i kraft den 15. juni 2012.
Ægteskab mellem to personer af samme køn blev gennemført ved ændring af ægteskabsloven, lov
om ægteskabets retsvirkninger (herefter retsvirkningsloven) og retsplejeloven samt ved ophævelse
af partnerskabsloven.
I ægteskabsloven blev der indsat en ny § 1, der fastlægger, at loven finder anvendelse på ægteskab
mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn. Der blev endvidere
foretaget enkelte konsekvensændringer af loven, og det blev fastlagt, at bestemmelser i
internationale overenskomster ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme
køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.
I retsvirkningsloven blev der indsat en bestemmelse, hvorefter bestemmelser i dansk lovgivning, der
indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke finder
anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn. Endvidere finder bestemmelser i
internationale traktater ikke anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, medmindre
medkontrahenterne tilslutter sig dette.
Samtidig blev retsplejelovens bestemmelser i § 448 c om international kompetence til at behandle
sager om separation og skilsmisse suppleret med en bestemmelse, hvorefter sag om ægteskab
mellem to personer af samme køn kan behandles her i riget, når ægteskabet er indgået her og ingen
af ægtefællerne bor i et land med en lovgivning om ægteskab mellem to personer af samme køn, der
svarer til den danske.
Endvidere blev lov om registreret partnerskab ophævet, dog således at den fortsat finder anvendelse
på partnerskaber, som er registreret før den 15. juni 2012.
Endelig blev der indført mulighed for, at et partnerskab, der er indgået efter lov om registreret
partnerskab, efter parternes ønske kan omdannes til et ægteskab af kommunalbestyrelsen.
Med loven fik par af samme køn mulighed for at indgå ægteskab i stedet for registreret partnerskab
på lige fod og med tilsvarende samme retsvirkninger som ægteskab mellem to personer af
forskelligt køn, herunder kirkeligt eller borgerligt.
Loven gælder ikke for Grønland, men bortset fra ændringen af retsplejeloven kan den ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Samtidig med loven om ægteskab mellem to personer af samme køn blev lov om medlemskab af
folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 17. juni
2009, ændret, således at en folkekirkepræst kan undlade at vie to personer af samme køn og kan
undlade at meddele kirkelig velsignelse af et ægteskab mellem to personer af samme køn. Der
henvises til lov nr. 531 af 12. juni 2012 om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig
betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn m.v.).
Denne lov trådte også i kraft for Danmark den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Grønland, og
den kan ikke sættes i kraft for Grønland, da Grønlands Selvstyre har overtaget sagsområdet
”Folkekirken og de fra folkekirken afvigende trossamfund”.
7.3. Ministeriets overvejelser
Som led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland og til opfyldelse af
Landstingsbeslutningen fra 2010 foreslås det, atlovgivningen om ægteskab mellem to personer af
samme køn sættes i kraft for Grønland. Loven om ægteskab mellem to personer af samme køn
sættes i kraft ved kongelig anordning. Der er dog ikke hjemmel til at sætte ændringerne af
retsvirkningsloven og retsplejeloven i kraft for Grønland. Det foreslås derfor, at de ændringer af
retsvirkningsloven for Grønland, der er nødvendige for at indføre mulighed for ægteskab mellem to
personer af samme køn i Grønland, gennemføres ved dette lovforslag.
I relation til ændringen retsplejelovens § 448 c om international kompetence til at behandle sager
om separation og skilsmisse bemærkes, at det ikke er nødvendigt at foretage en tilsvarende ændring
af retsplejelov for Grønland. Dette skyldes, at efter § 283, stk. 1, i retsplejelov for Grønland afgøres
det efter § 448 c i den danske retsplejelov, om en sag om ægteskab kan anlægges her i riget
(Danmark og Grønland).
Det bemærkes, at Grønlands Landsting på Efterårssamlingen 2013 enstemmigt har vedtaget et
forslag om ændring af kirkeloven for Grønland, der bl.a. giver præster m.v. mulighed for at blive
fritaget for kirkelige handlinger, der strider imod den enkelte præsts teologiske forståelse. I
Landstingets betænkning over forslaget er det bl.a. anført, at der med forslaget ”tages hånd om de
nødvendige forhold i kirken i Grønland således, at par af samme køn kan få adgang til en kirkelig
vielse."
7.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i retsvirkningsloven for Grønland indsættes en bestemmelse, hvorefter
bestemmelser i lovgivningen, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt
ved dennes køn, ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn. Dette
vedrører navnlig bestemmelserne om faderskab i lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns
retsstilling. I loven indsættes endvidere en bestemmelse, hvorefter bestemmelser i internationale
traktater ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, medmindre
medkontrahenterne tilslutter sig dette. I forhold til partnerskabsanordningen indebærer indsættelsen
af disse to bestemmelser bl.a., at reglerne om ægtefæller i adoptionsanordningen og
forældreansvarsanordningen fuldt ud finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme
køn.
8. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Det overordnede formål med ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland er at
forbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. Dette
indebærer bl.a., at det bærende element i sager om forældreansvar skal være barnets ret til begge
forældre og ikke forældrenes ret til barnet, uanset om forældrene er eller har været gift med
hinanden, og om de har boet sammen.
Med ajourføringen får ugifte forældre, der bor sammen, automatisk fælles forældremyndighed over
barnet, og ugifte ikke-samlevende forældre får lettere ved at aftale fælles forældremyndighed. I
tvistsager bliver udgangspunktet, at forældrene har fælles forældremyndighed, og dette
udgangspunkt kan kun fraviges, hvis forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets
bedste.
Endvidere får barnet ret til kontakt med begge forældre, uanset om forældrene har været gift med
hinanden eller boet sammen, og uanset at barnet ikke tidligere har haft kontakt med den pågældende
forælder.
Med ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen for Grønland øges ligestillingen mellem mænd
og kvinder og mellem gifte og ugifte forældre med hensyn til forældremyndighed og samvær.
Med forslaget om ægteskab mellem to personer af samme køn gennemføres en næsten fuldstændig
ligestilling af ægtepar uanset køn.
Lovforslaget vurderes på denne baggrund at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser.
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for de involverede danske
myndigheder.
10. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
11. Administrative konsekvenser for borgerne
Ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland forenkler behandlingen af forældres
aftaler om forældremyndighed. Endvidere giver ajourføringen forældre bedre muligheder for at
etablere og bevare fælles forældremyndighed. Samtidig giver ajourføringen forældre, der ikke har
del i forældremyndigheden, mulighed for at få orientering om barnet.
Endelig får par af samme køn mulighed for at indgå ægteskab i stedet for registreret partnerskab på
lige fod med og med tilsvarende retsvirkninger som ægteskab mellem to personer af forskelligt køn.
12. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
13. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
14. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 18. november 2013 til den 16. december 2013 været
sendt i høring hos Naalakkersuisut (Formandens Departement), Grønlands Biskop,
Rigsombudsmanden i Grønland, Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen, Den
Danske Dommerforening, Kredsdommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes
Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, SIK, Politimesteren
i Grønland, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Grønlands
Politiforening, Politiforbundet i Danmark, Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater), Danske
FAMILIEadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Advokatrådet, Danske
Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Forsvarerforeningen i Grønland, Institut for
Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, LGBT Danmark, Børnerådet,
Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, Kvinderådet, Et barn to forældre, Foreningen Far til Støtte for Børn og
Forældre, Familiens Forening, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Center for Familieudvikling, Barnets Tarv, Barnets Tarv
Nu og Daspcan – Dansk Selskab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt.
15. Det sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forenklet behandling af aftaler
om forældremyndighed.
Mulighed for at etablere og
bevare fælles
forældremyndighed.
Forældre, der ikke har del i
forældremyndigheden, får
mulighed for at få orientering
om barnet.
Par af samme køn får mulighed
for at indgå ægteskab i stedet
for registreret partnerskab på
lige fod og med tilsvarende
samme retsvirkninger som
ægteskab mellem to personer af
forskelligt køn.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1)
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven, der bl.a. indeholder bestemmelser om
behandlingen og afgørelsen af sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden
kontakt ophæves de gældende bestemmelser for Grønland om forældremyndighed og samvær m.v. i
kapitel 2 i myndighedsanordningen, der er beskrevet i punkt 3.1. og 3.3. i de almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven, der bl.a. indeholder bestemmelser om børns
indgåelse af arbejdsaftaler m.v. ophæves de gældende bestemmelser for Grønland herom i §§ 33-35
i myndighedsanordningen, der er beskrevet i punkt 3.1. og 3.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3 og 4
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven og de deraf følgende ændringer af retsplejelov
for Grønland (forslagets § 3) der bl.a. indeholder bestemmelser om domstolenes behandling af sager
om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt ophæves de gældende
bestemmelser om kredsdommerens behandling af sager om forældremyndighed og samvær m.v. i §
63 i myndighedsanordningen. Der henvises til punkt 3.1., 3.3. og 5 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven, der bl.a. indeholder bestemmelser om
indgåelse af internationale overenskomster om forældremyndighed, bopæl, samvær og anden
kontakt ændres den gældende bestemmelse for Grønland om internationale overenskomster i § 68 i
myndighedsanordningen, således at den ikke længere omfatter forældremyndighed og samvær. Der
henvises til punkt 3.1. og 3.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Da et ægteskab mellem to personer af samme køn efter forslaget skal have samme retsvirkninger
som et registreret partnerskab, er det nødvendigt at videreføre de gældende bestemmelser herom i
forhold til ægteskaber mellem to personer af samme køn. Disse bestemmelser findes i dag i § 4 i
partnerskabsanordningen. Efter anordningens § 4, stk. 3, finder bestemmelser i lovgivningen, der
indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke anvendelse på
registreret partnerskab, og efter § 4, stk. 4, finder bestemmelser i internationale traktater ikke
anvendelse på registreret partnerskab, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette. Det
foreslås, at disse bestemmelser videreføres i relation til ægteskab mellem to personer af samme køn
ved, at der i retsvirkningsloven for Grønland indsættes en bestemmelse (§ 64), hvorefter
bestemmelser i lovgivningen, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt
ved dennes køn, ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, og at
bestemmelser i internationale traktater ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af
samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.
Efter bestemmelserne i partnerskabsanordningens § 4, stk. 1 og 2, gælder reglerne om adoption og
forældremyndighed ikke fuldt ud for registrerede partnere. Da disse regler skal gælde fuldt ud for
ægteskab mellem to personer af samme køn, foreslås de to bestemmelser ikke videreført.
Det henvises til punkt 7 i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i § 279 fastsættes bidrag til et barn af retten, når det sker i
forbindelse med dom til separation eller skilsmisse eller i forbindelse med bestemmelse om, hvem
der skal have forældremyndighed over børnene ved ophævelse af samlivet. I andre tilfælde
fastsættes bidrag til et barn af kredsdommeren.
Det følger af forældreansvarsanordningens kapitel 2, at udgangspunktet i fremtiden er, at forældre
har fælles forældremyndighed uanset samlivsophævelse, separation eller skilsmisse. Endvidere vil
der i fremtiden kunne være særskilte sager om barnets bopæl efter anordningens § 17.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen i § 279 om fastsættelse af bidrag til barnet også skal
finde anvendelse i sager om barnets bopæl. Herudover indeholder nyaffattelsen af bestemmelsen
ændringer af sproglig karakter.
Efter den foreslåede bestemmelse kan retten som hidtil i forbindelse med dom til separation eller
skilsmisse eller i forbindelse med dom om forældremyndighed over barnet træffe afgørelse om
bidrag til et barn, og denne beføjelse udvides til også at omfatte de fremtidige afgørelser om barnets
bopæl.
Der henvises til punkt 3.3.1., 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Den gældende bestemmelse i § 280 fastlægger, hvilke sager der behandles efter reglerne i lovens
kapitel 27 om sager om ægteskab eller forældremyndighed. Det omfatter ifølge bestemmelsen bl.a.
sager om ophør af fælles forældremyndighed (nr. 2), sager om overførelse af forældremyndigheden
fra moderen til faderen alene i tilfælde, hvor forældrene ikke har fælles forældremyndighed (nr. 3),
sager om afgørelser om forældremyndighed ved en indehavers død (nr. 4), sager om ændring af en
aftale eller afgørelse om forældremyndighed (nr. 5) og sager om samværsret for den af forældrene,
der ikke har forældremyndighed (nr. 6).
Det foreslås, at lovens § 280, stk. 1, nr. 2-6, affattes således, at sager om forældremyndighed (nr. 2),
sager om barnets bopæl (nr. 3), sager om samvær (nr. 4), sager om anden kontakt (nr. 5) og sager
om tilladelse til udlandsrejse (nr. 6) fremover behandles efter reglerne i lovens kapitel 27 om sager
om ægteskab og forældremyndighed.
Der er dels tale om ændringer af sproglig karakter i forhold til de gældende bestemmelser om
forældremyndighed. Herudover er der tale om ændringer som følge af, at reglerne i
forældreansvarsanordningen indfører en række nye sagstyper. Domstolene skal således i fremtiden
også behandle særskilte sager om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse til
udlandsrejse efter reglerne i forældreansvarsanordningen. De processuelle regler om
forældremyndighedssager udvides som en konsekvens heraf til også at gælde disse sagstyper.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Den foreslåede ændring af § 283, stk. 2, er en konsekvens af, at domstolene som følge af reglerne i
forældreansvarsanordningen i fremtiden skal behandle særskilte sager om barnets bopæl, anden
kontakt end samvær og tilladelse til udlandsrejse, hvorfor disse sager skal nævnes i bestemmelsen.
Samtidig foreslås bestemmelsen ændret, så også sager om samvær nævnes. Bestemmelsen vil
herefter indeholde en udtømmende opregning af de typer af sager, som er omfattet af bestemmelsen.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af § 284, stk. 1, er en konsekvens af forslaget i § 3, nr. 5, om indsættelse af
et nyt stk. 2 i § 284 om stedlig kompetence i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær,
anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse. Stk. 1 vil fremover fortsat være udgangspunktet i
sager om ægteskab, som skal anlægges ved sagsøgtes hjemting, hvorimod det i sager om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse, fremover
vil være lovens udgangspunkt, at sagen skal anlægges der, hvor barnet har bopæl. Der henvises til
bemærkningerne til forslagets § 3, nr. 5 (§ 284, stk. 2).
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter den gældende § 284 skal sager om forældremyndighed som udgangspunkt anlægges ved
sagsøgtes hjemting.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen indebærer, at der i sager om forældremyndighed m.v. skal
tages udgangspunkt i barnets bopæl og ikke i forældrenes bopæl. Reglerne om domstolenes stedlige
kompetence i sager om forældremyndighed m.v. foreslås reguleret i et nyt stk. 2, hvorefter disse
sager som udgangspunkt skal anlægges ved retten i den retskreds, hvor barnet har bopæl.
Hvis barnet ikke har bopæl her i riget, bestemmes den stedlige kompetence efter de gældende
regler, dvs. § 284, stk. 1, som ikke foreslås ændret indholdsmæssigt (se § 3, nr. 4), og som fortsat er
udgangspunktet i sager om ægteskab, og § 284, stk. 2 og 3, som foreslås videreført uden ændringer i
stk. 3 og 4. Sagen anlægges i så fald ved sagsøgtes hjemting. Har sagsøgte heller ikke hjemting her i
riget, anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting, og hvis ingen af parterne har hjemting her i riget,
anlægges sagen ved den ret, som justitsministeren bestemmer.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til
forslagets § 3, nr. 4, (§ 284, stk. 1).
Til nr. 6
Den foreslåede ændring af § 286 er en konsekvens af, at domstolene i fremtiden skal behandle
særskilte sager om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse til udlandsrejse, hvorfor
disse sager skal nævnes i bestemmelsen. Samtidig foreslås bestemmelsen ændret, så også sager om
samvær nævnes. Bestemmelsen vil herefter indeholde en udtømmende opregning af de sagstyper,
som er omfattet af bestemmelsen.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 7
Efter den gældende bestemmelse i § 287, 1. pkt., kan retten bestemme, at en eller begge parter ikke
må overvære den samtale med et barn, der skal finde sted efter myndighedslovens § 25.
Den foreslåede ændring af § 287, 1. pkt., er en konsekvens af, at reglerne om forældremyndighed og
samvær i myndighedsanordningen, der satte myndighedslovens § 25 i kraft for Grønland, ophæves
som følge af ikraftsættelsen af forældreansvarsloven. Samtaler med barnet i forbindelse med sager
om forældremyndighed m.v. vil således fremover skulle afholdes efter forældreansvarsanordningen
og ikke myndighedsanordningen.
Det følger af forældreansvarsanordningen, at barnet skal inddrages under en sag om
forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan
komme til udtryk. Dette kan bl.a. ske ved samtaler med barnet. Forpligtelsen til at inddrage barnet
direkte i sagen gælder dog ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må
anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.
Der henvises til punkt 3.3.6., 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 8
Den foreslåede ændring af § 290, stk. 1, er en konsekvens af, at domstolene i fremtiden skal
behandle særskilte sager om barnets bopæl, anden kontakt end samvær og tilladelse til udlandsrejse,
hvorfor disse sager skal nævnes i bestemmelserne. Samtidig foreslås bestemmelserne ændret, så
også sager om samvær nævnes.
Dette medfører, at der efter en parts død heller ikke kan anlægges en sag om barnets bopæl,
samvær, anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 9
§ 598 angiver, på hvilket grundlag tvangsfuldbyrdelse kan ske.
Det foreslås at indsætte et nyt nummer (nr. 4) i § 598, stk. 1. Forslaget er for det første en
konsekvens af, at der fremover vil kunne indgås aftaler om barnets bopæl. For det andet indføres
der med det foreslåede nye nr. 4 udtrykkelig hjemmel til, at aftaler om forældremyndighed, barnets
bopæl og samvær kan tvangsfuldbyrdes.
Aftaler om forældremyndighed vil efter den foreslåede bestemmelse kunne tvangsfuldbyrdes, hvis
de er anmeldt til eller godkendt af retten, statsforvaltningen eller en rigsombudsmand. Endvidere vil
aftaler om barnets bopæl eller samvær kunne tvangsfuldbyrdes, hvis de er indgået over for retten,
statsforvaltningen eller en rigsombudsmand, eller når det udtrykkeligt i en aftale er bestemt, at den
kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.
Med henvisningen til statsforvaltningen og anvendelsen af betegnelsen ”en rigsombudsmand” sikres
det, at aftaler om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær kan tvangsfuldbyrdes uanset, om
de er indgået i Danmark eller Grønland eller på Færøerne.
Loven tilsigter ikke nogen ændring af, at retternes, statsforvaltningens og en rigsombudsmands
afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær (fortsat) vil kunne tvangsfuldbyrdes
i medfør af § 598, stk. 1, nr. 1-3, der ikke foreslås ændret, jf. hertil også § 599, stk. 5, som affattet
ved forslagets § 3, nr. 12.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til forslagets
§ 3, nr. 11-14 og 18, (§ 598, stk. 6, § 599, stk. 4 og 5, § 631, stk. 1, 1.§ 632, stk. 2, 1. pkt., og § 723,
nr. 6).
Til nr. 10
I relation til § 598, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, er der tale om konsekvensændring som følge af
forslaget om, at der indsættes et nyt nr. 4 i § 598, stk. 1, om tvangsfuldbyrdelse, jf. forslagets § 3,
nr. 9.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til forslagets
§ 3, nr. 9, 12-14 og 18, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 599, stk. 5, § 631, stk. 1, § 632, stk. 2, 1. pkt., og §
723, nr. 6).
Til nr. 11
I relation til § 598, stk. 6, og § 599, stk. 4, 1. pkt., er der tale om konsekvensændring som følge af
forslaget om, at der indsættes et nyt nr. 4 i § 598, stk. 1, om tvangsfuldbyrdelse, jf. forslagets § 3,
nr. 9.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til forslagets
§ 3, nr. 9, 12-14 og 18, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 599, stk. 5, § 631, stk. 1, § 632, stk. 2, 1. pkt., og §
723, nr. 6).
Til nr. 12
Det følger af den gældende bestemmelse i § 599, stk. 5, at bestemmelser om forældremyndighed
eller samværsret, der er truffet ved dom eller godkendt af retten eller af statsforvaltningen eller en
rigsombudsmand, kan fuldbyrdes straks, medmindre andet er bestemt i den afgørelse, som søges
fuldbyrdet.
Efter forældreansvarsanordningen kan forældre indgå aftaler om barnets bopæl, som ikke skal
godkendes af retten, en statsforvaltning eller en rigsombudsmand. Den foreslåede ændring af § 599,
stk. 5, er en konsekvens af, at der fremover vil være særskilte aftaler og afgørelser om barnets
bopæl, hvorfor disse aftaler bør nævnes i bestemmelsen. Samtidig bør det nævnes i bestemmelsen,
at der med forældreansvarsanordningen fremover vil være afgørelser om barnets bopæl.
Med den foreslåede ændring vil også aftaler og afgørelser om barnets bopæl kunne fuldbyrdes
straks, medmindre andet er aftalt eller bestemt.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til forslagets
§ 3, nr. 9, 11, 13, 14 og 18 (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, § 599, stk. 4, 1. pkt., § 631, stk. 1, og
§ 723, nr. 6).
Til nr. 13
Den foreslåede ændring af § 631, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af, at der fremover vil være
særskilte afgørelser om barnets bopæl, som skal kunne tvangsfuldbyrdes, herunder ved foretagelse
af umiddelbare fogedforretninger. Bestemmelsernes ordlyd foreslås derfor ændret, således at den
også omfatter afgørelser om barnets bopæl.
Den foreslåede ændring indebærer, at særskilte afgørelser om barnets bopæl fremover vil kunne
tvangsfuldbyrdes efter de samme regler som afgørelser om forældremyndighed og samvær (§ 631,
stk. 1), herunder ved umiddelbare fogedforretninger (§ 632, stk. 2), og at fogedforretninger
vedrørende afgørelser om barnets bopæl er afgiftsfri (§ 723, nr. 6) – i lighed med, hvad der gælder
for afgørelser om forældremyndighed og samvær. Der foreslås herudover ændringer af redaktionel
karakter.
Der henvises til punkt 3.3., 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til
forslagets § 3, nr. 9, 11, 12 og 18, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, § 599, stk. 4 og 5, § 632, stk. 2,
1. pkt., og § 723, nr. 6).
Til nr. 14
Det foreslåede nye 3. pkt. i § 631, stk. 1, hænger sammen med, at der fremover vil være mulighed
for at fastsætte samvær med andre end barnets forældre. Der henvises til
forældreansvarsanordningens §§ 20 og 20 a. Ifølge den foreslåede bestemmelse kan et sådant
samvær kun fyldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder, men ikke ved umiddelbar magtanvendelse.
Dette svarer til reglerne i § 536, stk. 2, i den danske retsplejelov.
Der henvises til punkt 3.3., 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til
forslagets § 3, nr. 9, 11, 12 og 18, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, § 599, stk. 4 og 5, § 632, stk. 2,
1. pkt., og § 723, nr. 6).
Til nr. 15
De foreslåede ændringer af § 631, stk. 2, 2. pkt., er af redaktionel karakter.
Til nr. 16
De foreslåede ændringer af § 631, stk. 3, 2. pkt., er af redaktionel karakter.
Til nr. 17
Med den foreslåede ny bestemmelse i § 631, stk. 4, kommer det udtrykkeligt til at fremgå af loven,
at barnet i overensstemmelse med FN-konventionen af 20. november 1989 om Barnets Rettigheder
(Børnekonventionen), som er tiltrådt af Grønland med virkning fra den 11. maj 1993, skal kunne
give udtryk for sine synspunkter under en sag om tvangsfuldbyrdelse af en afgørelse eller en aftale
om forældremyndighed m.v. Den foreslåede bestemmelse, som svarer til § 537, stk. 2, 1. og 2. pkt.,
i den danske retsplejelov, indebærer, at et barn, som har den fornødne alder og modenhed, under en
samtale skal have mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre det er til skade
for barnet. Reglen skal ses i sammenhæng med forældreansvarsanordningens §§ 5 og 33 om
samtaler med børn. Afholdes en samtale med barnet, skal der deltage en børnesagkyndig eller en
repræsentant for kommunen. Der henvises i den forbindelse også til punkt 3.3.6. i de almindelige
bemærkninger.
Samtalen forudsættes afholdt på samme måde som samtaler under sager om forældremyndighed
m.v. med de tilpasninger, der eventuelt måtte være foranlediget af, at samtalen afholdes som led i
tvangsfuldbyrdelse. Det foreslås, at § 287 i retsplejelov for Grønland, som foreslås ændret ved
forslagets § 3, nr. 7, finder tilsvarende anvendelse for disse samtaler. Dette indebærer, at fogeden
kan bestemme, at en eller begge parter ikke må overvære samtalen, og at fogeden, inden sagen
afgøres, skal gøre parterne bekendt med indholdet af samtalen, medmindre dette vil stride mod de
hensyn, der har ført til udelukkelsen.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til forslagets
§ 3, nr. 7, (§ 287, 1. pkt.).
Til nr. 18
Efter § 632, stk. 2, 1. pkt., kan forældremyndighed, værgemål og det sociale udvalgs beslutninger
vedrørende børns ophold håndhæves af fogeden uden sædvanligt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis
den berettigede kan godtgøre eller sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede. Fuldbyrdelse sker
efter § 631. Efter § 723, nr. 6, er fogedforretninger vedrørende forældremyndighed og samvær
afgiftsfrie.
De foreslåede ændringer af de nævnte bestemmelser er en konsekvens af, at der fremover vil være
særskilte afgørelser om barnets bopæl, som skal kunne tvangsfuldbyrdes, herunder ved foretagelse
af umiddelbare fogedforretninger. Bestemmelsernes ordlyd skal derfor ændres, således at de
fremover også vil omfatte afgørelser om barnets bopæl.
De foreslåede ændringer indebærer, at afgørelser om barnets bopæl fremover vil kunne
tvangsfuldbyrdes efter de samme regler som afgørelser om forældremyndighed og samvær (§ 631,
stk. 1), herunder ved umiddelbare fogedforretninger (§ 632, stk. 2), og at fogedforretninger
vedrørende barnets bopæl er afgiftsfri (§ 723, nr. 6) – i lighed med, hvad der gælder for
fogedforretninger vedrørende forældremyndighed og samvær.
Der henvises til punkt 5 og 5.3. i de almindelige bemærkninger samt til bemærkningerne til
forslagets § 3, nr. 9 og 11-14, (§ 598, stk. 1, nr. 4, § 598, stk. 6, og § 599, stk. 4 og 5, og § 631, stk.
1).
Til § 4
Til nr. 1
Efter den grønlandske kriminallovs § 76 dømmes for unddragelse af forældremyndighed den, som
unddrager en person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg
eller bidrager til, at den pågældende unddrager sig sådan myndighed eller forsorg.
Bestemmelsen finder anvendelse i tilfælde, hvor en person, som ikke har nogen myndighed over
barnet, unddrager dette fra forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg. Hvis
unddragelsen foretages af den ene forælder, er det en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at
den anden forælder har forældremyndigheden alene, herunder midlertidigt. Bestemmelsen finder
således ikke anvendelse over for barnets forældre, hvis de har fælles forældremyndighed, heller
ikke selvom forældrene er uenige om forældremyndigheden.
Det foreslås, at der i bestemmelsen om unddragelse af forældremyndighed indsættes et nyt stk. 2,
som fastsætter, at ligeledes dømmes den, der ulovligt fører barnet ud af riget.
Efter bestemmelsen vil det være kriminelt at føre et barn ud af riget, hvis dette er ulovligt efter
lovgivningen om forældres og anden rette vedkommendes myndighed over personer under 18 år.
Det betyder, at det med ikraftsættelsen for Grønland af forældreansvarsloven vil være kriminelt at
tage et barn med til udlandet, hvis dette er ulovligt efter forældreansvarslovens § 3. Det vil således
være kriminelt, hvis en forælder i en situation, hvor forældrene har fælles forældremyndighed og er
uenige om forældremyndigheden, rejser til udlandet med barnet, uden at den anden forælder har
samtykket hertil, eller uden at der foreligger en afgørelse om, at barnet kan have bopæl i eller rejse
til udlandet. Det vil derimod ikke være kriminelt, hvis en forælder, der har del i
forældremyndigheden, i strid med forældreansvarslovens § 3 forlænger barnets ophold i udlandet ud
over det aftalte, forudsatte eller fastsatte.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse ikke alene i tilfælde, hvor en forælder bosætter eller
opholder sig i udlandet med barnet i en længere periode, men også i tilfælde, hvor barnet tages med
på ferie eller et andet korterevarende ophold i udlandet, hvis dette er ulovligt efter lovgivningen om
forældres og anden rette vedkommendes myndighed over personer under 18 år.
Det foreslåedes stk. 2 omfatter ikke, at et barn ulovligt føres fra Grønland til Danmark eller
Færøerne. Det vil derfor ikke være kriminelt, hvis en forælder, der har del i forældremyndigheden,
ulovligt fører barnet til Danmark eller Færøerne.
Der henvises til punkt 3.3.1. og 6 i de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Det foreslås i § 5, stk. 1, at de lovændringer, der vedrører ægteskab mellem to personer af samme
køn (ændringen af retsvirkningsloven for Grønland, § 2) sættes i kraft den 1. oktober 2015.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at de lovændringer, der vedrører forældreansvar, træder i kraft den 1.
januar 2016. Det drejer sig om ophævelsen af bestemmelserne om forældremyndighed og samvær i
myndighedsanordningen (§ 1) samt ændringerne af retsplejelov for Grønland og kriminallov for
Grønland (§§ 3 og 4). Samtidig sættes forældreansvarsloven, børnebortførelsesloven og lov om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen med tilhørende konventioner i kraft for Grønland ved
kongelig anordning. Dette indebærer navnlig, at forældreansvarsanordningen også vil finde
anvendelse på børn, der er født før dens ikrafttræden, og at anordningen og ændringerne af
retsplejelov for Grønland (forslagets § 3) også vil finde anvendelse på verserende sager om
forældremyndighed og samvær.
To bestemmelser om forældremyndighed i forældreansvarsanordningen finder dog kun anvendelse
på børn, der fødes den 1. januar 2016 eller senere. Det drejer sig om automatisk etablering af fælles
forældremyndighed, hvis forældrene har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før
barnets fødsel, eller hvis en mand anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, og
forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets
fødsel.
Med hensyn til forslagets § 5 om ændring af kriminallov for Grønland bemærkes, at det følger af
kriminallovens § 3, at loven finder anvendelse på alle handlinger, som pådømmes efter dens
ikrafttræden, men at for handlinger begået før lovens ikrafttræden, må afgørelsen dog ikke blive
mere indgribende end efter den tidligere retstilstand. Det betyder, at der kun kan fastsættes
foranstaltninger efter kriminalloven for overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse i
kriminallovens § 76, stk. 2, når overtrædelsen er begået efter lovens ikrafttræden.
Til § 6
Som beskrevet i punkt 3.3. i de almindelige bemærkninger opretholdes myndighedsstrukturen på
forældreansvarsområdet i Grønland, idet dog Rigsombudsmandens kompetence til at behandle sager
om aftaler om forældremyndighed udvides til at omfatte alle situationer, herunder også overførsel af
forældremyndighed til tredjemand. Det foreslås derfor i § 6, at retten færdigbehandler alle
verserende sager om aftaler om forældremyndighed, der er indbragt for retten inden den 1. januar
2016. Disse sagerne behandles og afgøres efter forældreansvarsanordningen og efter retsplejelov for
Grønland som ændret ved forslagets § 3.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I myndighedsloven, der er sat i kraft for
Grønland ved anordning nr. 306 af 14. maj
1993, foretages følgende ændringer:
Kapitel 2
Forældremyndighed
§ 5. Børn og unge under 18 år er under
forældremyndighed, medmindre de har indgået
ægteskab.
Forældremyndighedens indhold
§ 6. Forældremyndighedens indehaver skal
drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse
om dets personlige forhold ud fra barnets
interesse og behov.
Stk. 2. Forældremyndigheden medfører pligt til
at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold
og anden krænkende behandling
Stk. 3. Forældrene kan anvende barnets
indtægter til dets underhold i passende omfang
og under hensyntagen til deres og barnets
stilling.
Indehavere af forældremyndighed
§ 7. Er forældrene gift med hinanden ved
barnets fødsel, eller indgår de senere ægteskab,
har de fælles forældremyndighed. Er forældrene
separeret ved barnets fødsel, har moderen dog
forældremyndigheden alene, medmindre
samlivet mellem ægtefællerne genoptages.
Stk. 2. Er forældrene ikke gift med hinanden,
har moderen forældremyndigheden alene.
Aftale om fælles forældremyndighed
§ 8. Forældre, der ikke er gift med hinanden
eller er separerede, kan med kredsdommerens
godkendelse aftale, at de skal have fælles
forældremyndighed. Aftalen godkendes,
medmindre den strider mod, hvad der er bedst
for barnet.
1. Kapitel 2 ophæves.
Ophør af fælles forældremyndighed
§ 9. Lever forældre, der har fælles
forældremyndighed, ikke sammen, eller agter en
af dem at ophæve samlivet, kan enhver af dem
kræve, at den fælles forældremyndighed skal
ophøre.
Stk. 2. Forældrene kan med kredsdommerens
godkendelse aftale, hvem af dem der skal have
forældremyndigheden alene. Aftalen godkendes,
medmindre den strider mod, hvad der er bedst
for barnet.
Stk. 3. Er forældrene uenige, eller nægtes
godkendelse af deres aftale, afgør kredsretten
under særligt hensyn til, hvad der er bedst for
barnet, hvem af forældrene der skal have
forældremyndigheden alene.
Separation og skilsmisse
§ 10. Ved separation eller skilsmisse skal der
tages stilling til, hvem forældremyndigheden
skal tilkomme, medmindre der tidligere er
truffet aftale eller afgørelse herom.
Stk. 2. Forældrene kan med
Rigsombudsmandens eller kredsrettens
godkendelse aftale, at de fortsat skal have fælles
forældremyndighed, eller at en af dem skal have
forældremyndigheden alene. Aftalen godkendes,
medmindre den strider mod, hvad der er bedst
for barnet. Godkendelsen foretages af
Rigsombudsmanden, hvis separationen eller
skilsmissen sker ved bevilling, og ellers af
retten.
Stk. 3. Er forældrene uenige, eller nægtes
godkendelse af deres aftale, afgør kredsretten
under særligt hensyn til, hvad der er bedst for
barnet, hvem af forældrene der skal have
forældremyndigheden alene.
Genoptagelse af samlivet
§ 11. Er der truffet aftale eller afgørelse efter § 9
eller § 10 om, at en af forældrene skal have
forældremyndigheden alene, genindtræder den
fælles forældremyndighed, hvis gifte, herunder
separerede, forældre genoptager eller fortsætter
samlivet. Er forældrene ugifte eller fraskilte, får
de ikke på ny fælles forældremyndighed,
medmindre de indgår aftale herom efter § 8.
Overførelse af forældremyndighed ved aftale
§ 12. Forældremyndigheden kan ved aftale
godkendt af kredsdommeren overføres til den af
forældrene, der ikke har forældremyndigheden,
eller til andre. Aftalen godkendes, medmindre
den strider mod, hvad der er bedst for barnet.
Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar
i forening, herunder den ene af forældrene og
dennes ægtefælle.
Overførelse af forældremyndighed ved dom
§ 13. Har ugifte forældre ikke haft fælles
forældremyndighed, jf. § 7, stk. 2, kan
kredsretten overføre forældremyndigheden fra
moderen til faderen alene, hvis ændringen er
bedst for barnet. Ved afgørelsen tages hensyn til
faderens hidtidige forbindelse med barnet.
Forældremyndigheden efter dødsfald
§ 14. Har forældrene fælles forældremyndighed,
og dør den ene, forbliver forældremyndigheden
hos den anden. Bor barnet ved dødsfaldet ikke
hos den efterlevende, kan en anden i forbindelse
med dødsfaldet anmode om at få tillagt
forældremyndigheden. Anmodningen kan kun
imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er
bedst for barnet, taler imod, at
forældremyndigheden forbliver hos den
efterlevende.
Stk. 2. Har en af forældrene
forældremyndigheden alene, og dør denne, eller
bevirker et dødsfald i øvrigt, at ingen har
forældremyndigheden, bestemmes under hensyn
til, hvad der er bedst for barnet, hvem der skal
have forældremyndigheden. Anmoder den
efterlevende af forældrene om
forældremyndigheden, imødekommes
anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der
er bedst for barnet, taler imod det.
Stk. 3. Forældremyndigheden kan tillægges et
ægtepar i forening, herunder den efterlevende af
forældrene og dennes ægtefælle.
Stk. 4. Afgørelser efter stk. 1-3 træffes af
kredsretten.
§ 15. Indehavere af forældremyndigheden kan
tilkendegive, hvem der efter deres død bør have
tillagt forældremyndigheden. Tilkendegivelsen
følges, medmindre hensynet til, hvad der er
bedst for barnet, taler derimod. Den
efterlevendes fortrinsstilling efter § 14 gælder
dog uanset en modsat tilkendegivelse.
Ændring af forældremyndighedsaftaler og -
afgørelser
§ 16. Er forældremyndigheden ved aftale eller
dom tillagt en af forældrene alene, kan
kredsretten overføre forældremyndigheden til
den anden, hvis det er påkrævet under hensyn
til, hvad der er bedst for barnet, navnlig på
grund af væsentligt forandrede forhold.
Stk. 2. Stk. 1 gælder også, hvis faderen ikke
har fået medhold under en sag efter § 13.
Stk. 3. Aftale efter § 12 eller afgørelse efter §
14 kan ændres af kredsretten efter samme
betingelser som nævnt i stk. 1.
Midlertidige afgørelser om
forældremyndigheden
§ 17. Er der anlagt retssag om
forældremyndigheden, kan kredsretten efter
anmodning bestemme, hvem
forældremyndigheden midlertidigt skal
tilkomme. Afgørelsen træffes under hensyn til,
hvad der er bedst for barnet under sagen.
Afgørelsen gælder, indtil der foreligger en dom,
der kan fuldbyrdes, og bortfader, hvis sagen
hæves eller afvises.
§ 18. Har forældrene fælles forældremyndighed,
og er der risiko for, at den ene af dem vil bringe
barnet ud af riget og derved foregribe en
afgørelse om forældremyndigheden, kan
Rigsombudsmanden midlertidigt tillægge den
anden af forældrene forældremyndigheden
alene.
§ 19. Under en sag ved kredsretten om
forældremyndighed efter en indehavers død, jf.
§ 14, kan retten bestemme, hvem
forældremyndigheden midlertidigt skal
tilkomme. Afgørelsen gælder, indtil der
foreligger en afgørelse om
forældremyndigheden, der kan fuldbyrdes.
§ 20. Er indehaveren eller begge indehavere af
forældremyndigheden forhindret i at træffe
bestemmelse om barnets personlige forhold, kan
kredsretten afgøre, hvem forældremyndigheden
skal tilkomme, så længe forhindringen varer.
§ 21. Midlertidig afgørelse efter §§ 17-20 kan
ændres, hvis det er bedst for barnet.
Samværsret
§ 22. Barnets forbindelse med begge forældre
søges bevaret ved, at den, der ikke har del i
forældremyndigheden, har ret til samvær med
barnet.
§ 23. Kredsretten træffer efter anmodning
afgørelse om omfanget og udøvelsen af
samværsretten og kan fastsætte de nødvendige
bestemmelser i forbindelse hermed.
Stk. 2. Kredsretten kan afslå at fastsætte
samværsret og kan ændre eller ophæve en
afgørelse eller aftale om samværsret, hvis
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler
derfor. Ved afgørelsen tages navnlig hensyn til
den pågældendes hidtidige forbindelse med
barnet.
§ 24. Behandles en sag om forældremyndighed
ved kredsretten, træffer kredsretten efter
anmodning afgørelse om midlertidig samværsret
under sagen for en indehaver af
forældremyndigheden efter reglerne i § 23.
Afgørelsen gælder, indtil der foreligger en
afgørelse eller aftale om forældremyndigheden,
der kan fuldbyrdes.
Sagsbehandling
§ 25. Er et barn fyldt 12 år, skal der, før der
træffes afgørelse i en sag om
forældremyndighed eller samværsret, finde en
samtale sted med barnet herom. Samtalen kan
dog undlades, hvis den må antages at være til
skade for barnet eller uden nogen betydning for
afgørelsen.
§ 26. Kredsretten skal indhente erklæring fra
den af forældrene, der ikke har del i
forældremyndigheden, inden der træffes
afgørelse efter § 12 eller § 14, stk. 2,
medmindre dette kan være til væsentlig skade
for barnet eller medføre uforholdsmæssig
forsinkelse af sagen.
§ 33. En mindreårig, der har indgået ægteskab,
træffer selv bestemmelse om indgåelse og
ophævelse af aftale om tjeneste eller andet
personligt arbejde.
2. §§ 33-35 ophæves
Stk. 2. Har en mindreårig med tilladelse af
forældremyndighedens indehaver på egen hånd
påtaget sig tjeneste eller andet personligt
arbejde, hvorved denne er blevet i stand til selv
at sørge for sit underhold, kan den mindreårige,
for så vidt denne er fyldt 15 år, selv ophæve
aftalen og påtage sig arbejde af lignende art,
medmindre andet bestemmes af
forældremyndighedens indehaver.
§ 34. Aftale om tjeneste eller andet personligt
arbejde, som en mindreårig på egen hånd har
truffet, kan forældremyndighedens indehaver
ophæve, såfremt hensynet til den mindreåriges
opdragelse eller velfærd kræver det.
Ophævelsen skal dog så vidt muligt ske med
rimeligt varsel, og hvor billighed taler derfor,
kan der tillægges den anden part en passende
erstatning.
§ 35. Det har sit forblivende ved lovgivningens
særlige regler om lærlingeforhold.
§ 63. Kredsdommeren afgørelser efter § 9, stk.
3, § 10, stk. 3, § 13, § 14, § 16 og § 23 træffes
ved dom.
Stk. 2. Hvis kredsdommeren nægter at
godkende en aftale efter § 8 eller § 12, kan
sagen indbringes for landsdommeren.
Kredsrettens afgørelser efter § 17, § 19, § 20 og
§ 24 kan ligeledes indbringes for
landsdommeren. Kredsdommerens afgørelse om
fratagelse af værgemål efter § 31, stk. 1, § 55 og
§ 59, jf. § 31, stk. 1, kan indbringes for
landsdommeren. Fristen for indbringelse for
landsretten eller landsdommeren er 2 uger.
3. § 63, stk. 1, ophæves.
Stk. 2 bliver herefter stk. 1.
4. § 63, stk. 2, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 1, 1.
og 2. pkt., ophæves.
§ 68. Regeringen kan indgå overenskomst med
andre stater om forholdet mellem dansk og
fremmed rets regler om umyndighed og
værgemål, forældremyndighed og samværsret.
Overenskomsten finder anvendelse i Grønland
efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere
fastsætte regler om forholdet mellem danske og
andre nordiske regler om umyndighed og
værgemål, forældremyndighed og samværsret.
5. I § 68, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, udgår: ”,
forældremyndighed og samværsret”.
§ 2
I lov nr. 150 af 31. marts 1993 om ikrafttræden
for Grønland af lov om ægteskabets
retsvirkninger foretages følgende ændring:
1. I § 1 indsættes som nr. 20:
”20. Efter § 53, der bliver § 63, indsættes:”§
64. Bestemmelser i lovgivningen, der
indeholder særlige regler om den ene part i et
ægteskab bestemt ved dennes køn, finder ikke
anvendelse på ægteskab mellem to personer af
samme køn.
Stk. 2. Bestemmelser i internationale traktater
finder ikke anvendelse på ægteskab mellem to
personer af samme køn, medmindre
medkontrahenterne tilslutter sig dette.””
§ 3
I retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30.
april 2008, som ændret ved lov nr. 1388 af 23.
december 2012 og lov nr. 740 af 25. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 279. Bidrag til et barn fastsættes af retten, når
det sker i forbindelse med dom til separation
eller skilsmisse eller i forbindelse med
bestemmelse om, hvem der skal have
forældremyndigheden over børnene ved
ophævelse af samlivet. I andre tilfælde
fastsættes bidrag til et barn af kredsdommeren.
Stk. 2. Kredsdommeren kan til enhver tid ændre
et bidrag efter anmodning fra den
bidragsberettigede eller den bidragspligtige.
1. § 279, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
”Bidrag til et barn kan fastsættes af retten i
forbindelse med dom til separation eller
skilsmisse eller i forbindelse med dom om
forældremyndighed over barnet eller om barnets
bopæl.”
§ 280. Efter reglerne i dette afsnit behandles
1) sager om separation, skilsmisse eller
omstødelse af ægteskab,
2) sager om ophør af fælles forældremyndighed,
3) sager om overførelse af
forældremyndigheden fra moderen til faderen
alene i tilfælde, hvor forældrene ikke har fælles
forældremyndighed,
4) sager om afgørelser om forældremyndighed
ved en indehavers død,
5) sager om ændring af aftale eller afgørelse om
forældremyndighed,
6) sager om samværsret for den af forældrene,
der ikke har del i forældremyndigheden,
2. § 280, nr. 2-6, affattes således:
”2) sager om forældremyndighed,
3) sager om barnets bopæl,
4) sager om samvær,
5) sager om anden kontakt,
6) sager om tilladelse til udlandsrejse,”.
7) sager mellem ægtefæller om ændring eller
anfægtelse af vilkår for separation, skilsmisse
eller omstødelse eller anfægtelse af aftaler om
fordeling af formuen, der er indgået med
henblik på separation, skilsmisse eller
omstødelse,
8) sager mellem ægtefæller til afgørelse af, om
separation består eller er bortfaldet, og
9) sager til afgørelse af, om parterne er eller
ikke er ægtefæller.
§ 283. Det afgøres efter § 448 c i den danske
retsplejelov, om en sag om ægteskab kan
anlægges her i riget (Danmark og Grønland).
Stk. 2. Det afgøres efter § 448 f i den danske
retsplejelov, om en sag om forældremyndighed
kan anlægges her i riget (Danmark og
Grønland).
3. I § 283, stk. 2, indsættes efter
”forældremyndighed”: ”, barnets bopæl,
samvær, anden kontakt eller tilladelse til
udlandsrejse”.
§ 284. Sag anlægges ved sagsøgtes hjemting.
Stk. 2. Har sagsøgte ikke hjemting her i riget,
anlægges sagen ved sagsøgerens hjemting.
Stk. 3. Har ingen af parterne hjemting her i riget,
anlægges sagen ved den ret, som
justitsministeren bestemmer.
4. I § 284, stk. 1, indsættes efter ”Sag”: ”om
ægteskab”.
5. I § 284 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2. Sag om forældremyndighed, barnets
bopæl, samvær, anden kontakt eller tilladelse til
udlandsrejse anlægges ved retten i den
retskreds, hvor barnet har bopæl. Har barnet
ikke bopæl her i riget, finder stk. 1, 3 og 4
tilsvarende anvendelse.”
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 286. Omstændigheder, som er eller kunne
være gjort gældende i en tidligere sag om
ægteskab eller forældremyndighed, der er
pådømt i realiteten, kan ikke benyttes som
grundlag for at anlægge en ny sag.
6. I § 286 ændres ”eller forældremyndighed” til:
”, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær,
anden kontakt eller tilladelse til udlandsrejse”.
§ 287. Retten kan bestemme, at en eller begge
parter ikke må overvære den samtale med et
barn, der skal finde sted efter myndighedslovens
§ 25. Inden sagen afgøres, skal parterne gøres
bekendt med indholdet af samtalen, medmindre
dette vil stride mod de hensyn, der har ført til
udelukkelsen.
7. § 287, 1. pkt., affattes således:
”Retten kan bestemme, at en eller begge parter
ikke må overvære en samtale med et barn, der
skal finde sted efter forældreansvarsloven.”
§ 290. Sag om ægteskab eller
forældremyndighed kan ikke anlægges efter en
8. I § 290, stk. 1, ændres ”eller
forældremyndighed” til: ”, forældremyndighed,
parts død.
Stk. 2. Dør en af parterne, inden dommen
afsiges, hæves sagen.
barnets bopæl, samvær, anden kontakt eller
tilladelse til udlandsrejse”.
§ 598. Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag
af
1) domme og beslutninger afsagt eller truffet af
domstole eller andre myndigheder i Grønland,
hvis afgørelse efter lovgivningen kan
tvangsfuldbyrdes,
2) forlig indgået for de under nr. 1 nævnte
myndigheder og forlig indgået under
vilkårsforhandling i henhold til lov for Grønland
om ægteskabs indgåelse og opløsning,
3) domme, kendelser og beslutninger afsagt
eller truffet af domstole eller andre
myndigheder i den øvrige del af riget, hvis
afgørelser kan tvangsfuldbyrdes der, og forlig
indgået for de pågældende myndigheder,
4) pantebreve, for så vidt angår ejerpantebreve
og skadesløsbreve dog kun, når gældens
størrelse og forfaldstidens indtræden er erkendt
af skyldneren eller klart fremgår af
omstændighederne,
5) udenretlige skriftlige forlig om forfalden
gæld, når det udtrykkeligt er bestemt i forliget,
at det kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,
6) gældsbreve, der ikke er omfattet af nr. 5, når
det udtrykkeligt er bestemt i dokumentet, at det
kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse,
7) veksler, for så vidt angår vekselretlige krav,
og checks, for så vidt angår regreskrav, og
8) retsafgørelser, der kan fuldbyrdes i den
øvrige del af riget i henhold til traktater eller
andre internationale forpligtelser.
Stk. 2. Tvangsfuldbyrdelse kan endvidere ske
for følgende pengekrav:
1) Krav på tilbagebetaling af lån eller renter af
lån ydet af det offentlige mod sikkerhed i fast
ejendom eller løsøre.
2) Det offentliges krav på betaling af leje af
husrum og betaling af varme, el, vand og
renovation.
3) Skatter og afgifter til det offentlige i henhold
til landstingslov eller landstingsforordning.
4) Krav på betaling af underholdsbidrag, der er
fastsat af en myndighed i Grønland.
5) Bidragskrav, der er fastsat af
9. I § 598, stk. 1, indsættes efter nr. 3 som nyt
nummer.:
”4) aftaler om forældremyndighed, der er
anmeldt til eller godkendt af retten,
statsforvaltningen eller en rigsombudsmand,
aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er
indgået over for retten, statsforvaltningen eller
en rigsombudsmand, samt aftaler om barnets
bopæl eller samvær, når det udtrykkeligt i
aftalen er bestemt, at den kan tjene som
grundlag for fuldbyrdelse,”.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 5-9.
10. I § 598, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, ændres
”nr. 5” til: ”nr. 6”.
statsforvaltningen i Danmark eller af
Rigsombudsmanden på Færøerne.
6) Skatte- og afgiftskrav, der kan
tvangsfuldbyrdes i den øvrige del af riget.
7) Erstatningsbeløb efter § 627.
8) Krav opstået i medfør af afgørelser truffet af
myndigheder uden for Grønland, hvis
Grønlands Hjemmestyre efter gensidig
overenskomst med en udenlandsk myndighed er
forpligtet til at yde sådan bistand.
Stk. 3. Et pengekrav kan desuden
tvangsfuldbyrdes, når dette for sagsområder, der
hører under hjemmestyret, er fastsat ved
landstingslov eller landstingsforordning.
Stk. 4. Udlæg kan endvidere ske for krav, som
er stiftet i den øvrige del af riget, og som i
henhold til den der gældende lovgivning er
tillagt udpantningsret.
Stk. 5. Retten til tvangsfuldbyrdelse tilkommer
også den, der har håndpant i en fordring.
Stk. 6. I de i stk. 1, nr. 4-7, nævnte tilfælde kan
fuldbyrdelse foretages hos enhver, der ved sin
underskrift på dokumentet har forpligtet sig som
skyldner, selvskyldnerkautionist eller
pantsætter.
11. I § 598, stk. 6, og § 599, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”nr. 4-7” til: ”nr. 5-8”.
§ 599. Domme kan fuldbyrdes, når ankefristen,
jf. § 496, er udløbet, uden at anke har fundet
sted, medmindre den ret, som har afsagt
dommen, eller landsretten i en anket sag har
bestemt andet. Søges anke af en dom tilladt efter
ankefristens udløb, kan landsretten bestemme, at
fuldbyrdelsen skal udsættes.
Stk. 2. Beslutninger kan fuldbyrdes straks,
medmindre andet er bestemt i beslutningen.
Stk. 3. De forlig, der er nævnt i § 598, stk. 1, nr.
2, kan fuldbyrdes, når kravet er forfaldet,
medmindre andet er bestemt i forliget.
Stk. 4. Fristen for fuldbyrdelse på grundlag af de
i § 598, stk. 1, nr. 4-7, nævnte dokumenter er 14
dage efter den dag, da ydelsen kunne kræves
betalt, medmindre andet er bestemt i
dokumentet. Kortere fuldbyrdelsesfrist end 4
hverdage kan dog ikke aftales.
Stk. 5. Bestemmelser om forældremyndighed
eller samværsret, der er truffet ved dom eller
godkendt af retten eller af statsforvaltningen
eller en rigsombudsmand kan fuldbyrdes straks,
12. § 599, stk. 5, affattes således:
”Stk. 5. Aftaler og afgørelser om
forældremyndighed, barnets bopæl og samvær,
medmindre andet er bestemt i den afgørelse,
som søges fuldbyrdet.
Stk. 6. For krav, som kan fuldbyrdes i medfør af
§ 598, stk. 2 eller 3, er fuldbyrdelsesfristen 7
dage efter underretning om fogedsagen, jf. §
604.
jf. § 598, stk. 1, nr. 1-4, kan fuldbyrdes straks,
medmindre andet er aftalt eller bestemt.”
§ 631. Bestemmelser om forældremyndighed og
udøvelse af samværsret kan fuldbyrdes ved
anvendelse af tvangsbøder eller ved umiddelbar
magtanvendelse. Fogeden er ikke ved valget af
fuldbyrdelsesmåden bundet af rekvirentens
anmodning. Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis
barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved
udsættes for alvorlig fare. I tvivlstilfælde kan
fogeden udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af
en sagkyndig erklæring.
Stk. 2. Fogeden kan tilkalde en uvildig person,
eventuelt en repræsentant for kommunen, til at
varetage barnets tarv under sagen. Fogeden kan
efter omstændighederne give en kortere
udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering
eller samværsrettens udøvelse.
Stk. 3. Skal tvangsbøder anvendes, forelægges
sagen for kredsretten, der fastsætter daglige eller
ugentlige bøder, der løber, indtil barnet
udleveres. Ved fuldbyrdelse af bestemmelser
om udøvelse af samværsret kan dog fastsættes
en enkelt bøde, der forfalder, når en
bestemmelse om udøvelse af samværsret på et
nærmere angivet tidspunkt ikke efterkommes.
13. I § 631, stk. 1, 1. pkt., ændres ”og udøvelse
af samværsret” til: ”, barnets bopæl og samvær”.
14. I § 631, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:
”Samvær med andre end barnets forældre kan
kun fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder.”
15. I § 631, stk. 2, 2. pkt., ændres
”samværsrettens” til: ”samværets”.
16. I § 631, stk. 3, 2. pkt., ændres to steder
”samværsret” til: ”samvær”.
17. I § 631 indsættes som stk. 4:
”Stk. 4. Et barn, som har den fornødne alder og
modenhed, skal under en samtale have mulighed
for at give udtryk for sine egne synspunkter,
medmindre det er til skade for barnet. Afholdes
en samtale med barnet, skal der deltage en
børnesagkyndig eller en repræsentant for
kommunen. § 287 finder tilsvarende
anvendelse.”
§ 632. Besiddelseskrav som nævnt i § 628 kan
gennemtvinges af fogeden ved en umiddelbar
fogedforretning uden sædvanligt
tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis den
berettigede i fogedretten kan godtgøre eller
sandsynliggøre sit krav mod den forpligtede.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når
fogedens bistand er påkrævet til håndhævelse af
forældremyndighed og værgemål samt til
håndhævelse af det sociale udvalgs beslutninger
vedrørende børns ophold. Fuldbyrdelse sker
efter § 631.
18. I § 632, stk. 2, og § 723, nr. 6, indsættes
efter ”forældremyndighed”: ”, barnets bopæl”.
§ 723. Afgiftsfri er fogedforretninger
vedrørende
1) bøder, konfiskerede værdier og
sagsomkostninger i kriminalsager, der inddrives
af det offentlige,
2) afgifter og sagsomkostninger, som det
påhviler domstolene at indkræve,
3) krav tilkommende en part, der har fri proces,
4) krav tillagt en statstjenestemand under en af
den pågældende efter ordre anlagt sag,
5) borgerlige krav fastsat under en offentlig
kriminalsag,
6) forældremyndighed og samvær og
7) udstedelse af tvangssalgsskøde.
§ 4
I kriminallov for Grønland, lov nr. 306 af 30.
april 2008, foretages følgende ændring:
§ 76. For unddragelse af forældremyndighed
dømmes den, som unddrager en person under 18
år forældres eller anden rette vedkommendes
myndighed eller forsorg eller bidrager til, at den
pågældende unddrager sig sådan myndighed
eller forsorg.
1. I § 76 indsættes som stk. 2:
”Stk. 2. Ligeledes dømmes den, der ulovligt
fører barnet ud af riget.”
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2015,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, 3 og 4 træder i kraft den 1. januar
2016.
§ 6
Domstolene færdigbehandler alle sager om
aftaler om forældremyndighed, der er anlagt
inden den 1. januar 2016.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Bilag 3
Kontor for Familieret
J.nr. 2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Resume
af
anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven
1. Indledning
Som et led i den ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, som Grønlands
Selvstyre har anmodet om, sættes forældreansvarsloven i kraft for Grønland.
Der er derfor udarbejdet udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af
forældreansvarsloven. Ved anordningsudkastet sættes forældreansvarsloven i kraft for Grønland
med de ændringer, der følger af følgende ændringslove:
 Lov nr. 349 af 6. maj 2009 om ændring af lov om børns forsørgelse, lov om ægteskabets
retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forældreansvarsloven
(Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist m.v.).
 Lov nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring af adoptionsloven og forskellige andre love
(Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.).
 Lov nr. 600 af 18. juni 2012 om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om
Det Centrale Personregister (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven).
Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Følgende ændringslove sættes ikke i kraft for Grønland på nuværende tidspunkt, navnlig fordi de
indeholder lovgivning, der ikke sættes i kraft for Grønland på nuværende tidspunkt, eller indeholder
lovgivning, der ikke vedrører Grønland:
 Lov nr. 628 af 11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform).
 Lov nr. 652 af 12. juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og
forskellige andre love (Medmoderskab m.v.).
 Lov nr. 552 af 2. juni 2014 om ændring af forskellige lovbestemmelser om ansøgninger,
anmeldelser, meddelelser, anmodninger og erklæringer til offentlige myndigheder
(Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår ansøgning om
byggetilladelse, ansøgning om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., anmodning
om separation og skilsmisse, ansøgning om børne- og ægtefællebidrag, ansøgning om lån til
beboerindskud, ansøgning om parkeringslicens og anmodning om attestationer efter lov om
Det Centrale Personregister m.v.).
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 2
Offentligt
Samtidig med ikraftsættelsen af forældreansvarsloven sættes lov nr. 434 af 8. maj 2006 om
Haagerbørnebeskyttelseskonventionen og lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), jf. lovbekendtgørelse nr. 375
af 6. april 2010, med tilknyttede konventioner i kraft for Grønland, jf. særskilt anordninger og
resuméer.
Endvidere ophæves bestemmelserne om forældremyndighed og samvær m.v. i lov om umyndighed
og værgemål (myndighedsloven), der er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 306 af 14. maj
1993 (herefter myndighedsanordningen), og samtidig ophæves bestemmelserne om obligatorisk
stillingtagen til forældremyndighed ved separation og skilsmisse i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, der er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993. Der henvises til
forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af
lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn) (herefter Lovforslaget).
2. Gældende ret
De gældende regler for Grønland om forældremyndighed og samvær findes i kapitel 2 i
myndighedsanordningen.
2.1. Forældremyndighed
Det følger af anordningen, at barnets forældre har fælles forældremyndighed, hvis de er gift med
hinanden ved barnets fødsel eller senere indgår ægteskab. Er forældrene separeret ved barnets
fødsel, har moren dog forældremyndigheden alene, medmindre samlivet mellem ægtefællerne
genoptages. Er forældrene ikke gift med hinanden, har moren forældremyndigheden
alene. Forældre, der ikke er gift med hinanden, eller som er separerede, kan med kredsdommerens
godkendelse aftale, at de skal have fælles forældremyndighed.
Lever forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke sammen, eller agter en af dem at ophæve
samlivet, kan enhver af dem kræve, at den fælles forældremyndighed skal ophøre. Forældrene kan
med kredsrettens godkendelse aftale, hvem af dem der skal have forældremyndigheden alene. Hvis
forældrene er uenige, eller nægtes godkendelse af deres aftale, afgør retten under særligt hensyn til,
hvad der er bedst for barnet, hvem af forældrene, der skal have forældremyndigheden alene.
Ved separation eller skilsmisse skal der tages stilling til, hvem forældremyndigheden skal
tilkomme. Forældrene kan med Rigsombudsmandens eller kredsrettens godkendelse aftale, at de
fortsat skal have fælles forældremyndighed, eller at en af dem skal have forældremyndigheden
alene. Er forældrene uenige, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem
af dem, der skal have forældremyndigheden alene.
Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af kredsdommeren overføres til den af forældrene,
der ikke har forældremyndigheden, eller til andre. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod,
hvad der er bedst for barnet.
Hvis ugifte forældre ikke haft fælles forældremyndighed, kan kredsretten overføre
forældremyndigheden fra moderen til faderen alene, hvis ændringen er bedst for barnet. Ved
afgørelsen tages hensyn til faderens hidtidige forbindelse med barnet.
Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene, forbliver forældremyndigheden hos den
anden forælder. Bor barnet ved dødsfaldet ikke hos den efterlevende, kan en anden i forbindelse
med dødsfaldet anmode om at få forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den
anden forælder. Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et
dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad der er bedst
for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den anden forælder om
forældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for
barnet, taler imod det. Afgørelser herom træffes af kredsretten.
2.2. Samvær
Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke har del i
forældremyndigheden, har ret til samvær med barnet. Afgørelser om samvær træffes af kredsretten,
der kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en afgørelse eller aftale om samvær, hvis hensynet
til, hvad der er bedst for barnet, taler derfor. Ved afgørelsen tages navnlig hensyn til
samværsforælderens hidtidige forbindelse med barnet.
2.3. Høring af børn
Er et barn fyldt 12 år, skal der som udgangspunkt finde en samtale sted med barnet, før der træffes
afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær.
2.4. Kredsdommerens behandling af sager om forældremyndighed og samvær
Kredsdommeren afgørelser om forældremyndighed og samvær træffes som udgangspunkt ved dom,
der efter retsplejelov for Grønland kan ankes til Grønlands Landsret. Midlertidige afgørelser og
afgørelser om afslag på at godkende en aftale om forældremyndighed træffes ikke ved dom, men
sådanne afgørelser kan alligevel indbringes for landsdommeren.
2.5. Arbejdsaftaler
Forældremyndighedsindehaverens adgang til at træffe afgørelse om barnets personlige forhold ud
fra barnets interesse og behov gælder ikke fuldt ud barnets ret til at indgå aftale om eget arbejde.
En mindreårig, der har indgået ægteskab, træffer således selv bestemmelse om indgåelse og
ophævelse af arbejdsaftale. Når en mindreårig med tilladelse af forældremyndighedsindehaveren på
egen hånd har påtaget sig et arbejde, hvorved denne er blevet i stand til selv at forsørge sig selv, kan
den mindreårige, der er fyldt 15 år, som udgangspunkt selv ophæve aftalen og påtage sig arbejde af
lignende art.
Forældremyndighedsindehaveren kan ophæve en arbejdsaftale, som en mindreårig på egen hånd har
indgået, såfremt hensynet til den mindreåriges opdragelse eller velfærd kræver det.
Endelig gælder reglerne i om arbejdsaftaler i myndighedsanordningen ikke, i det omfang andet
følger af lovgivningens særlige regler om lærlingeforhold.
2.6. Internationale overenskomster om forældremyndighed og samvær
Regeringen kan efter anordningen indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk
og fremmed rets regler om forældremyndighed og samvær. Overenskomsten finder anvendelse i
Grønland efter bekendtgørelse i Lovtidende. Endvidere kan ministeren for børn, ligestilling,
integration og sociale forhold fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske regler
om forældremyndighed og samværsret.
3. Udkast til anordning om ikraftsættelse af forældreansvarsloven
Ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland foretages der enkelte tilpasninger af loven
til forholdene i Grønland. Det drejer sig navnlig om følgende:
 Den gældende ordning, hvorefter det er domstolene i Grønland, der afgør tvister om
forældremyndighed og samvær, opretholdes. Der henvises til § 55 i retsplejelov for
Grønland, hvorefter det er kredsretten, der er 1. instans for disse sager. Ordningen udvides
dog, således at domstolenes kompetence også omfatter sager om barnets bopæl, anden
kontakt og tilladelse til udlandsrejse. Samtidig udvides Rigsombudsmandens kompetence til
at behandle sager om aftaler om forældremyndighed til at omfatte alle aftalesituationer,
herunder også overførsel af forældremyndighed til tredjemand. Endvidere får
Rigsombudsmanden kompetence til at afgøre sager om fratagelse af orienteringsretten.
Denne kompetencefordeling mellem domstolene i Grønland og Rigsombudsmanden
medfører, at bestemmelserne i forældreansvarsloven om, at alle sager om forældreansvar
skal starte hos en administrativ myndighed – statsforvaltningen – ikke sættes i kraft for
Grønland.
 Muligheden for at aftale fælles forældremyndighed ved en ”omsorgs- og ansvarserklæring” i
forbindelse med anerkendelse af faderskabet til barnet kan ikke sættes i kraft på nuværende
tidspunkt, da erklæringen anvendes i forbindelse med registrering af faderskab efter
børneloven (lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012 med senere ændringer), der
endnu ikke er sat i kraft for Grønland.
 Retterne og Rigsombudsmanden får mulighed for – men ikke pligt til – at tilbyde
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling. Dette skyldes, at det grønlandske
samfund ikke indeholder de fornødne kompetencer til at gøre tilbuddet obligatorisk. Af
samme grund sættes reglerne om, at den forælder, som barnet bor hos, kan anmode
statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet, og barnets
adgang til at anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om
forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær, ikke i kraft.
 Bestemmelsen i forældreansvarslovens § 20 a om samvær eller anden form for kontakt
mellem et bortadopteret barn og barnets oprindelige slægtninge tilpasses efter ønske fra
Grønlands Regering til de særlige adoptionstraditioner i Grønland. Rigsombudsmanden i
Grønland har i den forbindelse oplyst, at familieadoptioner i Grønland adskiller sig
væsentligt fra familieadoptioner i Danmark, da der i Grønland er tradition for at overdrage
nyfødte børn til par inden for familien, som ikke selv kan få børn. Disse børn, som det
barnløse par adopterer, kaldes ”gavebørn”. Sådanne ”gavebørnsadoptioner” er ”åbne”
adoptioner, hvor barnet gennem sin opvækst også har kontakt med sine oprindelige forældre
og deres slægt, herunder også de oprindelige forældres eventuelle øvrige børn. Ved
ikraftsættelsen af § 20 a tilføjes den en ny bestemmelse, hvorefter der i situationer, hvor der
ved adoptionen bestod nært slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem
adoptanten og barnet eller dets forældre (såkaldte familieadoption), i særlige tilfælde efter
anmodning fra barnets oprindelige slægtninge kan fastsættes samvær eller anden form for
kontakt (eksempelvis i form af telefonsamtaler, brevveksling m.v.) med disse.
3.1. Forældremyndighed og barnets bedste
Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab.
Forældremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets
personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal
behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden
krænkende behandling. Dermed afskaffes forældres adgang til at anvende visse former for legemlig
afstraffelse over for deres børn i Grønland, ligesom det skete i Danmark ved lov nr. 416 af 10. juni
1997. Forældre vil herefter ikke have nogen adgang til at anvende legemlig afstraffelse over for
deres børn, uden at dette kan medføre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland. Det fremgår
således af lovens § 88, 1. pkt., at for vold dømmes den, som forsætligt beskadiger eller krænker en
andens legeme.
Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger vedrørende barnets forhold
enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet har bopæl hos, kan dog træffe afgørelse om
overordnede forhold i barnets daglige liv, herunder hvor i landet bopælen skal være.
Har forældre fælles forældremyndighed, og er de uenige om forældremyndigheden, skal begge give
samtykke til, at barnet forlader landet, herunder udrejser til Danmark eller Færøerne, eller til, at
barnets ophold i udlandet, i Danmark eller på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatte
eller fastsatte, medmindre der foreligger en afgørelse om barnets bopæl eller om tilladelse til
udenlandsrejse.
Afgørelser efter anordningen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, og i alle forhold
vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed.
3.2. Indehavere af forældremyndighed
Er forældre gift med hinanden ved barnets fødsel, eller indgår de senere ægteskab, har de fælles
forældremyndighed. Er ægtefællerne separeret ved barnets fødsel, har moderen
forældremyndigheden alene, medmindre den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses
som barnets far. Har forældrene været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets
fødsel, har de fælles forældremyndighed.
Når forældre ikke er gift med hinanden, har moderen forældremyndigheden alene, medmindre de
har indgået aftale om fælles forældremyndighed, jf. nedenfor. Endvidere har forældrene automatisk
fælles forældremyndighed, når en mand anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, hvis
forældrene har eller har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets
fødsel.
Fælles forældremyndighed fortsætter, selv om forældrene ophæver samlivet eller bliver separeret
eller skilt.
Forældre kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed, og forældre, der har fælles
forældremyndighed, og som ikke lever sammen, kan aftale, at en af dem skal have
forældremyndigheden alene. Endelig kan forældre aftale, at forældremyndigheden skal overføres fra
den ene forælder til den anden. Sådanne aftaler skal anmeldes til Rigsombudsmanden for at være
gyldige. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.
Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, ikke enige om
forældremyndigheden, afgør retten, om den fælles forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af
dem skal have forældremyndigheden alene. Retten kan kun ophæve fælles forældremyndighed, hvis
der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets
bedste.
Retten kan efter anmodning fra en forælder, der ikke har forældremyndigheden, bestemme, at der
skal være fælles forældremyndighed, eller overføre forældremyndigheden til denne.
Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af Rigsombudsmanden overføres til andre end
forældre. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, godkendes aftalen af retten.
Har forældre fælles forældremyndighed, og dør den ene forælder, forbliver forældremyndigheden
hos den anden forælder. Har barnet ved dødsfaldet ikke bopæl hos den anden forælder, kan en
anden person i forbindelse med dødsfaldet anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden.
Anmodningen kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at
forældremyndigheden forbliver hos den anden forælder. Har barnet ved dødsfaldet bopæl hos den
anden forælder, og har denne forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden
person anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes,
hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos
den anden forælder.
Har en forælder forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et dødsfald i øvrigt, at
ingen har forældremyndigheden, bestemmer retten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet,
hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den anden forælder om forældremyndigheden,
imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.
Har en forælder forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den anden forælders død, kan en
anden person anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun
imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden
ikke forbliver hos den anden forælder.
3.3. Barnets bopæl og varsling
Hvis forældre har fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af dem barnet skal
have bopæl, afgøres dette af retten. Retten kan træffe afgørelse om, at barnet kan have bopæl hos en
forælder, der har eller ønsker at få bopæl i udlandet eller i Danmark eller på Færøerne.
En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i landet eller i udlandet, skal
underrette den anden forælder herom senest 6 uger før flytningen. Manglende opfyldelse af
varslingspligten kan ikke sanktioneres, men vil kunne indgå som et element i afgørelsen af en sag
om forældremyndighed m.v.
3.4. Samvær, udenlandsrejse, ret til orientering m.v.
Samvær og anden kontakt
Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den
forælder, som det ikke har bopæl hos. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med
den forælder, som det ikke har bopæl hos. Begge forældrene har derfor et fælles ansvar for
transporten af barnet i forbindelse med samvær, hvorfor retten kun i særlige tilfælde kan fastsætte
vilkår om fordelingen af forældrenes ansvar for transporten.
Er en forælder eller begge forældre døde, eller er en forælder ukendt, kan retten efter anmodning
fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til. Er der ikke eller kun i
yderst begrænset omfang samvær med den forælder, barnet ikke bor hos, kan retten efter
anmodning fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som barnet er knyttet til.
Er et barn adopteret, kan retten i helt særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige
slægtninge fastsætte samvær eller anden form for kontakt (eksempelvis i form af telefonsamtaler
m.v., jf. nedenfor) med disse, hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for
kontakt med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v. Bestod der ved adoptionen nært
slægtskab eller andet særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets forældre,
indeholder bestemmelsen en særregel, hvorefter retten i særlige tilfælde efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge kan fastsætte samvær eller anden form for kontakt med disse. Denne regel er
navnlig møntet på de såkaldte ”gavebørn”, jf. punkt 3.2. Det følger af reglen, at der kun kan
fastsættes samvær m.v. i ”særlige tilfælde”. Udover at fastsættelse af samvær skal være bedst for
barnet (se punkt 3.1.), indebærer dette navnlig, at der normalt kun fastsættes samvær m.v., når
barnet og ansøgeren har haft en kontakt med hinanden – før eller efter adoptionen – og denne
kontakt er blevet afbrudt, og opretholdelse af kontakten er vigtig for barnet. Bestemmelsen hindrer
ikke, at barnet har samvær med flere slægtninge, men det skal overvejes, om det er bedst for barnet
at have flere sideløbende samværsordninger.
Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan retten efter anmodning træffe afgørelse
herom og fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Samværet fastsættes ud fra
en konkret vurdering af barnets forhold, herunder barnets alder og udvikling, barnets holdning til
samværet samt samværsforælderens og barnets hidtidige kontakt. I praksis fastsættes der weekend-
og hverdagssamvær, feriesamvær samt samvær i forbindelse med jul og nytår samt andre kulturelle
og religiøse begivenheder. Der kan fastsættes vilkår for samværet, herunder at det skal foregå under
overvågning el.lign.
Retten kan afslå at fastsætte samvær og kan ændre og ophæve en aftale eller afgørelse om samvær.
Afslag på samvær kommer normalt på tale, hvis samværsforælderen har udsat barnet for vold eller
anden grænseoverskridende adfærd, der er et højt konfliktniveau mellem forældrene, eller
samværsforælderen har misbrugsproblemer eller psykiske problemer. Navnlig til brug for afgørelser
om afslag på eller ophævelse af samvær kan det være relevant at få foretaget en børnesagkyndig
undersøgelse.
I særlige tilfælde kan retten træffe bestemmelse om anden kontakt med barnet i form af
telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier el.lign.
Hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter reglerne herom i den sociale lovgivning, finder
bestemmelserne om samvær og anden kontakt i anordningen ikke anvendelse,
Tilladelse til udlandsrejse
Selv om der er uenighed om forældremyndigheden mellem forældre, der har fælles
forældremyndighed, kan retten træffe afgørelse om, at den ene forælder kan tage barnet med til
udlandet, Danmark eller Færøerne i en kortere periode.
Orientering om barnet m.v.
En forælder, som ikke har forældremyndighed over et barn, har ret til orientering om barnets
forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat
praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om
barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Uanset denne orienteringsret må
der ikke udleveres fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.
De omhandlede institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter
om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet. Afgørelse herom kan påklages
til Det Sociale Ankenævn i Grønland.
Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde efter anmodning fra forældremyndighedsindehaveren
eller fra en af de omhandlede institutioner m.v. fratage forælderen adgangen til at få orientering og
få udleveret dokumenter efter om barnet.
3.5. Midlertidige afgørelser
Under en sag om forældremyndighed kan retten efter anmodning bestemme, hvem
forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme, eller hos hvem af forældrene barnet midlertidigt
skal have bopæl. Under en sag om barnets bopæl kan retten efter anmodning bestemme, hos hvem
af forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl. Endelig kan retten under en sag om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt træffe afgørelse om midlertidigt
samvær eller anden kontakt. En midlertidig afgørelse gælder, indtil der foreligger en endelig aftale
eller afgørelse, som kan fuldbyrdes.
Har forældre fælles forældremyndighed, og er der risiko for, at den ene af dem vil bringe barnet ud
af landet og derved foregribe en afgørelse om forældremyndigheden, kan ministeren for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold eller den, ministeren bemyndiger hertil, midlertidigt
tillægge den anden af forældrene forældremyndigheden alene.
Er indehaveren eller begge indehavere af forældremyndigheden forhindret i at træffe bestemmelse
om barnets personlige forhold, afgør retten, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så længe
forhindringen varer.
3.6. Sagsbehandling
Retten og Rigsombudsmanden kan tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning eller
konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, og de kan
iværksætte børnesagkyndige undersøgelser m.v.
Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, så dets
perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk. Dette kan ske ved samtaler med barnet,
børnesagkyndige undersøgelser eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv. Dette gælder
ikke, hvis det må antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter
sagens omstændigheder.
Til brug for behandlingen af sager om forældrenes fælles ansvar for transport af barnet i forbindelse
med samvær kan retten få terminaladgang til de nødvendige økonomiske oplysninger om en part
hos skatteforvaltningen. Denne bestemmelse sættes dog ikke i kraft på nuværende tidspunkt, da det
endnu ikke er muligt at etablere en sådan terminaladgang.
En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kan
som udgangspunkt afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Formålet med dette er at
undgå, at der konstant verserer sager om forældremyndigheden m.v., da det kan være til skade for
barnet, hele tiden at blive involveret i sådanne sager.
Rigsombudsmandens afgørelser om aftaler om forældremyndighed kan påklages til ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Ministeren kan bl.a. fastsætte regler om
Rigsombudsmandens behandling af sager om forældremyndighed.
3.7. Arbejdsaftaler
Reglerne i forældreansvarsanordningen om arbejdsaftaler svarer til reglerne i
myndighedsanordningen, jf. pkt. 2.5.
3.8. Internationale aftaler og international kompetence
Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk rets og fremmed
rets regler om forældremyndighed, bopæl, samvær og anden kontakt. Endvidere kan ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte regler om forholdet mellem danske og
andre nordiske landes regler om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt.
Ministeren kan også fastsætte regler om behandling af sager efter denne lov, der er omfattet af
Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og
samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn1
.
Rigsombudsmanden har international kompetence til at behandle en sag om forældremyndighed,
hvis betingelserne i § 283, stk. 2, i retsplejeloven for Grønland er opfyldt. Der henvises til
Lovforslaget.
1
Se særskilt resumé.
3.9. Ikrafttræden m.v.
Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven hænger snævert sammen med
Lovforslaget, der foreslås sat i kraft den 1. januar 2016. Ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold fastsætter dog tidspunktet for ikrafttræden af reglerne om terminaladgang.
Anordningen finder også anvendelse på børn, der er født før dens ikrafttræden, og den finder også
anvendelse på verserende sager om forældremyndighed og samvær.
To bestemmelser om forældremyndighed finder dog kun anvendelse på børn, der fødes den 1.
januar 2016 eller senere. Det drejer sig om automatisk etablering af fælles forældremyndighed, hvis
forældrene har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel, eller hvis
en mand anses for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, og forældrene har eller har haft fælles
folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.
4. Høring
Der henvises til Lovforslaget.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Bilag 4
Kontor for Familieret
J.nr. 2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 491
i forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007,
§ 6, stk. 2,2
i lov nr. 349 af 6. maj 2009 om ændring af lov om børns forsørgelse,
lov om ægteskabets retsvirkninger, lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og
forældreansvarsloven (Terminaladgang til økonomiske oplysninger, klagefrist
m.v.), § 8, stk. 2,3
i lov nr. 494 af 12. juni 2009 om ændring af adoptionsloven og
forskellige andre love (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret
partners barn fra fødslen m.v.) og § 5, stk. 2,4
i lov nr. 600 af 18. juni 2012 om
ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale
Personregister (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven)
bestemmes, at forældreansvarsloven, jf. lov nr. 499 af 6. juni 2007, som ændret
ved § 4 i lov nr. 349 af 6. maj 2009, § 3 i lov nr. 494 af 12. juni 2009 og § 1 i lov
nr. 600 af 18. juni 2012, skal gælde for Grønland i følgende affattelse:
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
§ 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har
indgået ægteskab.
§ 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe
afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.
1
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.”
2
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes
i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.”
3
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”§§ 1 og 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og
grønlandske forhold tilsiger.”
4
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”§§ 1 og 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.”
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 2
Offentligt
Stk. 2. Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin
person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende
behandling.
Stk. 3. Forældre, der har forældremyndigheden, kan anvende barnets indtægter til
dets underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets
stilling.
§ 3. Har forældre fælles forældremyndighed, kræver væsentlige beslutninger
vedrørende barnets forhold enighed mellem forældrene. Den forælder, som barnet
har bopæl hos, kan træffe afgørelse om overordnede forhold i barnets daglige liv,
herunder hvor i landet bopælen skal være.
Stk. 2. Har forældre fælles forældremyndighed, og er de uenige om
forældremyndigheden, skal begge give samtykke til, at barnet forlader landet,
herunder udrejser til Danmark eller Færøerne, eller til, at barnets ophold i
udlandet, i Danmark eller på Færøerne forlænges ud over det aftalte, forudsatte
eller fastsatte, medmindre der foreligger en afgørelse efter § 17, stk. 1, 2. pkt.,
eller § 25.
§ 4. Afgørelser efter anordningen skal træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet.
§ 5. I alle forhold vedrørende barnet skal der tages hensyn til barnets egne
synspunkter alt efter alder og modenhed.
Kapitel 2
Forældremyndighed
Indehavere af forældremyndighed
§ 6. Er forældre gift med hinanden ved barnets fødsel, eller indgår de senere
ægteskab, har de fælles forældremyndighed.
Stk. 2. Er ægtefællerne separeret ved barnets fødsel, har moderen dog
forældremyndigheden alene, medmindre
1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller
2) (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 3. Har forældrene været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før
barnets fødsel, har de fælles forældremyndighed.
§ 7. Forældre, der ikke er gift med hinanden, har fælles forældremyndighed, hvis
1) (Sættes ikke i kraft for Grønland)
2) de har indgået aftale om fælles forældremyndighed efter § 9.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 3. Anses en mand for far til barnet ifølge anerkendelse eller dom, har
forældrene fælles forældremyndighed, hvis de har eller har haft fælles
folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.
Stk. 4. I andre tilfælde end nævnt i stk. 1-3 har moderen forældremyndigheden
alene.
§ 8. Har forældre fælles forældremyndighed, fortsætter denne, selv om de har
ophævet samlivet eller er blevet separeret eller skilt, eller deres ægteskab er blevet
omstødt.
§ 9. Forældre kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed. Aftalen skal
anmeldes til Rigsombudsmanden for at være gyldig. Er en sag om
forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.
§ 10. Forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen, kan
aftale, at en af dem skal have forældremyndigheden alene. Aftalen skal anmeldes
til Rigsombudsmanden for at være gyldig. Er en sag om forældremyndighed
indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil.
§ 11. Er forældre, der har fælles forældremyndighed, og som ikke lever sammen,
ikke enige om forældremyndigheden, afgør retten, om den fælles
forældremyndighed skal fortsætte, eller om en af dem skal have
forældremyndigheden alene. Retten kan kun ophæve den fælles
forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan
samarbejde om barnets forhold til barnets bedste.
§ 12. Er der indgået aftale efter § 10 eller truffet afgørelse efter § 11 om, at en af
forældrene skal have forældremyndigheden alene, genindtræder den fælles
forældremyndighed, hvis gifte, herunder separerede, forældre genoptager eller
fortsætter samlivet.
Overførsel af forældremyndighed
§ 13. Forældre kan aftale, at forældremyndigheden skal overføres fra den ene
forælder til den anden. Aftalen skal anmeldes til Rigsombudsmanden for at være
gyldig. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske
hertil.
Stk. 2. Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af Rigsombudsmanden
overføres til andre end forældre. Forældremyndigheden kan overføres til et
ægtepar i forening, herunder til den ene forælder og dennes ægtefælle. Er en sag
om forældremyndighed indbragt for retten, kan aftalen godkendes af retten.
§ 14. Retten kan efter anmodning fra en forælder, der ikke har
forældremyndigheden, bestemme, at der skal være fælles forældremyndighed, eller
overføre forældremyndigheden til denne.
Stk. 2. Retten kan ændre en aftale efter § 13, stk. 2, eller en afgørelse efter § 15.
Dødsfald
§ 15. Har forældre fælles forældremyndighed, og dør den ene forælder, forbliver
forældremyndigheden hos den anden. Har barnet ved dødsfaldet ikke bopæl hos
den længstlevende, kan en anden i forbindelse med dødsfaldet anmode retten om at
få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis
hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden
forbliver hos den længstlevende. Har barnet ved dødsfaldet bopæl hos den
længstlevende, og har denne forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers
død, kan en anden anmode retten om at få tillagt forældremyndigheden.
Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn
til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den længstlevende.
Stk. 2. Har en forælder forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et
dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmer retten under
hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden.
Anmoder den længstlevende forælder om forældremyndigheden, imødekommes
anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det.
Stk. 3. Har en forælder forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den
anden forælders død, kan en anden anmode retten om at få tillagt
forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af
afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver
hos den længstlevende.
Stk. 4. Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar i forening, herunder den
længstlevende forælder og dennes ægtefælle.
§ 16. Indehavere af forældremyndigheden kan tilkendegive, hvem der efter deres
død bør have tillagt forældremyndigheden. Den længstlevendes fortrinsstilling
efter § 15 gælder dog uanset en modsat tilkendegivelse.
Kapitel 3
Barnets bopæl og varsling
§ 17. Har forældre fælles forældremyndighed, og er de ikke enige om, hos hvem af
dem barnet skal have bopæl, afgøres dette af retten. Retten kan træffe afgørelse
om, at barnet kan have bopæl hos en forælder, der har eller ønsker at få bopæl i
udlandet, i Danmark eller på Færøerne.
Stk. 2. Retten kan ændre en aftale eller afgørelse om barnets bopæl
.
§ 18. En forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet sted her i
landet eller i udlandet, skal underrette den anden forælder herom senest 6 uger før
flytningen.
Kapitel 4
Samvær m.v.
Samvær med forældre
§ 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret
til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos.
Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder,
som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær.
Stk. 3. Den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan anmode om samvær.
Stk. 4. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Samvær med andre end forældre
§ 20. Er en forælder eller begge forældre døde, eller er en forælder ukendt, kan
retten efter anmodning fastsætte samvær med barnets nærmeste pårørende, som det
er knyttet til.
Stk. 2. Er der ikke eller kun i yderst begrænset omfang samvær med den forælder,
barnet ikke har bopæl hos, kan retten efter anmodning fastsætte samvær med
barnets nærmeste pårørende, som det er knyttet til.
§ 20 a. Er barnet adopteret, kan retten i helt særlige tilfælde efter anmodning fra
barnets oprindelige slægtninge fastsætte samvær eller anden form for kontakt med
disse, hvis barnet forud for adoptionen havde samvær eller anden form for kontakt
med den, som anmoder om fastsættelse af samvær m.v.
Stk. 2. Bestod der ved adoptionen nært slægtskab eller andet særligt
tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets forældre, kan retten i
særlige tilfælde efter anmodning fra barnets oprindelige slægtninge fastsætte
samvær eller anden form for kontakt med disse.
Samværsafgørelser
§ 21. Er der uenighed om omfanget og udøvelsen af samvær, kan retten efter
anmodning træffe afgørelse herom og fastsætte de nødvendige bestemmelser i
forbindelse hermed.
Stk. 2. Samværet fastsættes ud fra en konkret vurdering af barnets forhold.
Stk. 3. Fastsættelse af samvær kan afslås, og en aftale eller afgørelse om samvær
kan ændres eller ophæves.
Anden kontakt
§ 22. I særlige tilfælde kan retten træffe bestemmelse om anden kontakt med
barnet i form af telefonsamtaler, brevveksling, elektronisk post, fotografier el.
lign.
Stk. 2. Anmodning om anden kontakt kan indgives af
1) en forælder, som barnet ikke har bopæl hos, eller
2) barnets nærmeste pårørende, hvis betingelserne i § 20 for at få fastsat samvær
er opfyldt.
Stk. 3. § 21, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse.
Orientering om barnet m.v.
§ 23. En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning
at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og
sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger.
Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold,
hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige
oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger
og udlevere dokumenter om barnets forhold, hvis det må antages at være til skade
for barnet.
Stk. 3. Rigsombudsmanden kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren
af forældremyndigheden eller fra en af de i stk. 1 nævnte institutioner m.v. fratage
den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering og
få udleveret dokumenter efter stk. 1. Afgørelsen har virkning fra det tidspunkt,
hvor institutionen m.v. modtager meddelelse om afgørelsen.
Samvær med anbragte børn
§ 24. Bestemmelserne om samvær og anden kontakt i denne anordning finder ikke
anvendelse, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet efter reglerne herom i den
sociale lovgivning.
Afgørelse om udlandsrejse
§ 25. Selv om der er uenighed om forældremyndigheden mellem forældre, der har
fælles forældremyndighed, kan retten træffe afgørelse om, at den ene forælder kan
tage barnet med til udlandet, Danmark eller Færøerne i en kortere periode.
Kapitel 5
Midlertidige afgørelser
Forældremyndighed og barnets bopæl
§ 26. Under en sag om forældremyndighed kan retten efter anmodning bestemme,
hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme, eller hos hvem af
forældrene barnet midlertidigt skal have bopæl. Under en sag om barnets bopæl
kan retten efter anmodning bestemme, hos hvem af forældrene barnet midlertidigt
skal have bopæl.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil der foreligger en endelig aftale eller
afgørelse, som kan fuldbyrdes.
Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 bortfalder, hvis samlivet genoptages.
§ 27. Har forældre fælles forældremyndighed, og er der risiko for, at den ene af
dem vil bringe barnet ud af landet og derved foregribe en afgørelse om
forældremyndigheden, kan ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold eller den, ministeren bemyndiger hertil, midlertidigt tillægge den anden af
forældrene forældremyndigheden alene.
§ 28. Er indehaveren eller begge indehavere af forældremyndigheden forhindret i
at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold, afgør retten, hvem
forældremyndigheden skal tilkomme, så længe forhindringen varer.
Samvær m.v.
§ 29. Under en sag om forældremyndighed, om barnets bopæl, om samvær eller om
anden kontakt kan retten efter anmodning træffe afgørelse om midlertidigt samvær
eller anden kontakt.
Stk. 2. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil der foreligger en endelig afgørelse
om samvær, der kan fuldbyrdes, en aftale om samværet eller en afgørelse eller
aftale om anden kontakt.
Stk. 3. Adgangen til at træffe midlertidig afgørelse efter stk. 1 kan i helt særlige
tilfælde ligeledes udøves af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold eller den, ministeren bemyndiger hertil.
Ændring
§ 30. En midlertidig afgørelse efter §§ 26-29 kan ændres.
Kapitel 6
Sagens behandling
Sagens begyndelse
§ 31. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling
§ 32. Retten og Rigsombudsmanden kan tilbyde forældre og børn børnesagkyndig
rådgivning eller konfliktmægling ved uenighed om forældremyndighed, barnets
bopæl eller samvær.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Børnesagkyndige undersøgelser
§ 33. Retten og Rigsombudsmanden kan iværksætte børnesagkyndige undersøgelser
og indhente sagkyndige erklæringer om forældre i sager om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Inddragelse af barnet
§ 34. Barnet skal inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl
eller samvær, så dets perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk.
Dette kan ske ved samtaler med barnet, børnesagkyndige undersøgelser eller på
anden måde, der belyser barnets perspektiv.
Stk. 2. Forpligtelsen til at inddrage barnet direkte i sagen gælder ikke, hvis det må
antages at være til skade for barnet, eller hvis det må anses for unødvendigt efter
sagens omstændigheder.
Barnets adgang til at henvende sig til statsforvaltningen
§ 35. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Erklæring fra forældre i visse sager
§ 36. Inden en aftale om forældremyndighed efter § 13, stk. 2, godkendes, skal
Rigsombudsmanden indhente en erklæring fra den forælder, der ikke har del i
forældremyndigheden.
Stk. 2. Inden der træffes en afgørelse om samvær efter § 20, stk. 2, skal retten
indhente en erklæring fra den forælder, der ikke eller kun i yderst begrænset
omfang har samvær.
Stk. 3. Indhentelse af erklæring efter stk. 1 eller 2 kan undlades, hvis det må
antages at være til skade for barnet eller medføre uforholdsmæssig forsinkelse af
sagen.
Forældremyndighed efter dødsfald
§ 37. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Indhentelse af økonomiske oplysninger
§ 38. Retten kan til brug for behandlingen af sager om forældrenes fælles ansvar
for transport af barnet i forbindelse med samvær, herunder forældrenes afholdelse
af udgifter herved, efter denne anordning få terminaladgang til de nødvendige
økonomiske oplysninger om en part hos skatteforvaltningen.
Afvisning af ændringsanmodninger
§ 39. En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær
eller anden kontakt kan afvises, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt.
Dette gælder dog ikke anmodninger om ændring af forældremyndighed efter § 14,
stk. 2.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Afslutning af sagsbehandlingen og indbringelse for retten
§ 40. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Klage m.v.
§ 41. Rigsombudsmandens afgørelser efter denne anordning kan påklages til
ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 3. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 4. Den forælder, der ikke har forældremyndigheden, kan påklage en afgørelse
efter § 23, stk. 2, til Det Sociale Ankenævn i Grønland. Dette gælder dog ikke
afgørelser truffet af sundhedsvæsenet.
Stk. 5. Rettens afgørelser efter denne anordning træffes ved dom. Rettens
afgørelser efter §§ 26 og 28-30 træffes dog ved beslutning, der skal begrundes.
Beslutning efter 2. pkt. kan kæres efter reglerne i kapitel 43 i retsplejelov for
Grønland.
Bemyndigelser
§ 42. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte
regler
1) om Rigsombudsmandens behandling af sager om forældremyndighed,
2) (Sættes ikke i kraft for Grønland),
3) (Sættes ikke i kraft for Grønland),
4) om anmeldelse af aftaler om forældremyndighed,
5) (Sættes ikke i kraft for Grønland) og
6) om klagers behandling.
Kapitel 7
Arbejdsaftaler
§ 43. Har et barn eller en ung, der er under forældremyndighed, jf. § 1, med
tilladelse af forældremyndighedens indehaver på egen hånd påtaget sig tjeneste
eller andet personligt arbejde, hvorved denne er blevet i stand til selv at sørge for
sit underhold, kan den pågældende, hvis denne er fyldt 15 år, selv ophæve aftalen
og påtage sig arbejde af lignende art, medmindre andet bestemmes af
forældremyndighedens indehaver.
§ 44. Aftale om tjeneste eller andet personligt arbejde, som et barn eller en ung på
egen hånd har truffet, kan forældremyndighedens indehaver ophæve, hvis hensynet
til barnets eller den unges opdragelse eller velfærd kræver det. Ophævelsen skal
dog så vidt muligt ske med passende varsel, og hvor det findes rimeligt, kan der
tillægges den anden part en passende erstatning.
Kapitel 8
Internationale aftaler og international kompetence
§ 45. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem
dansk rets og fremmed rets regler om forældremyndighed, bopæl, samvær og anden
kontakt. Overenskomsten finder anvendelse i Grønland efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes
regler om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og anden kontakt.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan
fastsætte regler om behandling af sager efter denne anordning, der er omfattet af
Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse,
fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til
beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen).
§ 46. Rigsombudsmanden kan behandle en sag om forældremyndighed, hvis
betingelserne i § 283, stk. 2, i retsplejeloven for Grønland er opfyldt.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 47. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 38.
§ 48. § 6, stk. 3, og § 7, stk. 3, gælder kun for børn, der fødes den 1. januar 2016
eller senere.
§ 49. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
§ 50. Forskrifter udstedt i medfør af forældreansvarsloven gælder ikke for
Grønland.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Bilag 5
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Resumé
af
anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international
fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (Internationale
børnebortførelser)
1. Indledning
Som et led i den ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, som Grønlands
Selvstyre har anmodet om, sættes lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) (børnebortførelsesloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 375 af 6. april 2010, i kraft sammen med Haagerkonventionen af 25. oktober
1980 om de civilretlige aspekter af internationale børnebortførelser (Haagerkonventionen af 1980)
og Den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse af og fuldbyrdelse af afgørelser
om forældremyndighed (Europarådskonventionen af 1980).
Der er derfor udarbejdet udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international
fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser). Ved
anordningsudkastet sættes børnebortførelsesloven i kraft for Grønland med de ændringer, der følger
af følgende ændringslove:
 Lov nr. 387 af 28. maj 2003 om ændring af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), lov om pas til danske
statsborgere m.v., udlændingeloven og lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
(Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.).
 Lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen.
 Lov nr. 500 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af
forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og
tvangsfuldbyrdelse).
Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Samtidig sættes Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980 i kraft for
Grønland, jf. særskilte resuméer.
Europarådskonventionen vedrører anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om
forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, og om samvær, mens Haagerkonventionen vedrører
tilbagegivelse af bortførte børn.
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 2
Offentligt
2. Gældende ret
2.1. Anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser
Efter § 598, stk. 1, nr. 8, i retsplejelov for Grønland kan tvangsfuldbyrdelse bl.a. ske på grundlag af
retsafgørelser, der kan fuldbyrdes i den øvrige del af riget i henhold til traktater eller andre
internationale forpligtelser. Dette indebærer bl.a., at afgørelser, der kan fuldbyrdes i Danmark efter
Haagerkonventionen af 1980 eller Europarådskonventionen af 1980, også kan fuldbyrdes i
Grønland på grundlag af konventionen.
Dette medfører dog ikke, at de øvrige dele af konventionerne finder anvendelse i Grønland, og
afgørelser truffet af myndigheder i Grønland kan derfor ikke fuldbyrdes i andre konventionsstater
på grundlag af konventionerne.
2.2. International kompetence
Efter § 283, stk. 2, i retsplejelov for Grønland afgøres det efter § 448 f i den danske retsplejelov, om
en sag om forældremyndighed kan anlægges her i riget (Danmark og Grønland). Efter denne
bestemmelse har domstolene i Grønland – med visse undtagelser – international kompetence til at
behandle sager om forældremyndighed, hvis barnet har bopæl i Grønland.
3. Anordningsudkastet
3.1. Anvendelsesområdet
Som nævnt i pkt. 1 sættes Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980 i kraft
for Grønland samtidig med børnebortførelsesloven. Der henvises til de resuméer, der er udarbejdet
af konventionerne.
Anordningsudkastet finder anvendelse på sager om anerkendelse og fuldbyrdelse i Grønland af
afgørelser om forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, samt om samvær, der er truffet i en stat,
der er omfattet af Grønlands samarbejde efter Europarådskonventionen af 1980.
Udkastet finder endvidere anvendelse på sager om tilbagegivelse af børn, som ulovligt er ført til
Grønland eller ulovligt tilbageholdes der, hvis barnet indtil bortførelsen eller tilbageholdelsen boede
i en stat, der er omfattet af Grønlands samarbejde efter Haagerkonventionen af 1980.
Betingelserne i de to konventioner for anerkendelse af udenlandske afgørelser og for tilbagegivelse
af bortførte børn er indarbejdet i anordningsudkastet, jf. pkt. 3.3. og 3.4. Udkastet indeholder
endvidere regler om domstolenes behandling af sager herom.
Herudover indeholder udkastet regler om behandlingen af sager om børn, der er bortført fra
Grønland til udlandet, jf. pkt. 3.7.
Udkastet gælder for børn under 16 år, jf. § 1, stk. 2.
3.2. Centralmyndigheden
Efter udkastets § 3 skal der udpeges en centralmyndighed, der navnlig skal modtage og formidle
henvendelser i henhold til de to konventioner, herunder videresende anmodninger fra udlandet til
domstolene eller den kompetente administrative myndighed. Herudover skal centralmyndigheden
samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige kontraherende stater. Ministeriet for børn,
ligestilling, integration og sociale forhold er udpeget som centralmyndighed for konventionen for
Danmark, og ministeriet forventes ligeledes at blive udpeget som centralmyndighed for Grønland.
3.3. Anerkendelse og fuldbyrdelse efter Europarådskonventionen af 1980
Efter anordningsudkastets § 4 anerkendes en afgørelse om forældremyndighed, om, hvor barnet skal
bo, eller om samvær, der er truffet i en stat, som har tiltrådt Europarådskonventionen af 1980, i
Grønland, og en sådan afgørelse kan fuldbyrdes i Grønland, hvis den kan danne grundlag for
fuldbyrdelse i den stat, hvor afgørelsen er truffet (oprindelsesstaten).
Anerkendelse og fuldbyrdelse kan efter udkastets § 1, stk. 3, ske på grundlag af domme, kendelser
og beslutninger, der er truffet af en domstol eller en offentlig myndighed, eller på grundlag af
aftaler, der er godkendt af en offentlig myndighed.
Er en afgørelse truffet, selv om sagsøgte var udeblevet, kan afgørelsen efter udkastets § 5 kun
anerkendes eller fuldbyrdes, hvis sagsøgte har fået forkyndt en stævning el.lign. så tidligt, at parten
har kunnet varetage sine interesser, eller hvis stævningen el.lign. ikke kunne forkyndes for eller
modtages af parten, fordi denne holdt sit opholdssted skjult for modparten. Det er endvidere en
betingelse for at anerkende eller fuldbyrde afgørelsen, at den myndighed, der traf den, havde
international kompetence til at behandle sagen på grundlag af barnets eller sagsøgtes bopæl eller
forældrenes seneste fælles bopæl, hvis en af dem stadig havde sin bopæl der.
Efter udkastets § 6 kan en afgørelse ikke anerkendes eller fuldbyrdes, hvis afgørelsens virkninger
vil være åbenbart uforenelige med grundlæggende danske og grønlandske principper for familiers
og børns retsforhold, eller afgørelsen på grund af ændrede forhold åbenbart ikke længere er
forenelig med, hvad der er bedst for barnet. Endvidere kan afgørelsen ikke anerkendes eller
fuldbyrdes, hvis barnet på det tidspunkt, da sagen blev indledt i oprindelsesstaten, var dansk
statsborger eller havde bopæl her i riget uden at have en tilsvarende tilknytning til oprindelsesstaten,
eller hvis barnet var statsborger både i oprindelsesstaten og i Danmark og havde bopæl her i riget.
Endelig kan en afgørelse efter udkastets § 7 ikke anerkendes eller fuldbyrdes, hvis den er uforenelig
med en afgørelse, der er truffet her i riget i en sag, som er indledt før fremsættelsen af anmodningen
om anerkendelse eller fuldbyrdelse, og nægtelsen stemmer med, hvad der er bedst for barnet.
3.4. Tilbagegivelse efter Haagerkonventionen af 1980
Efter § 10, stk. 1, i anordningsudkastet skal børn, som ulovligt er ført til Grønland eller ulovligt
tilbageholdes der, efter anmodning tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra, hvis barnet
umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt
Haagerkonventionen af 1980.
En bortførelse eller tilbageholdelse er efter udkastets § 10, stk. 2, bl.a. ulovlig, hvis handlingen
strider mod forældremyndighedsindehaverens rettigheder ifølge loven i den stat, hvor barnet havde
bopæl umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen.
Tilbagegivelse af et bortført barn kan dog efter udkastets § 11 nægtes, hvis der på tidspunktet for
indgivelsen af tilbagegivelsesanmodningen er gået 1 år siden bortførelsen eller tilbageholdelsen, og
barnet er faldet til i sine nye omgivelser, hvis der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være
til skade for barnets sjælelige eller legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation,
som det ikke bør tåle, hvis barnet modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en sådan alder
og modenhed, at der bør tages hensyn til dets mening, eller hvis tilbagegivelsen ikke vil være
forenelig med grundlæggende principper beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder.
3.5. Sagsbehandling
Sager, der er omfattet af de to konventioner, behandles som udgangspunkt efter reglerne i kapitel 46
og 47 i retsplejelov for Grønland (§ 18). Udkastet indeholder nogle bestemmelser om domstolenes
behandling af sager efter konventionen, der supplerer disse bestemmelser (kapitel 5).
En anmodning, der er omfattet af udkastet, indgives til Retten i Grønland, der træffer afgørelse om
anerkendelse af afgørelsen eller om tilbagegivelse af barnet. Er betingelserne for anerkendelse eller
tilbagegivelse opfyldt, videresender retten sagen til fuldbyrdelse hos fogeden, jf. § 597, stk. 3, i
retsplejelov for Grønland (§ 12).
Under behandlingen af sagen skal fogeden afholde en samtale med barnet efter reglerne herom i
retsplejelov for Grønland, og kredsretten kan – efter forelæggelse fra fogeden – bestemme, at barnet
skal anbringes hos en af forældrene eller på et neutralt sted ved de sociale myndigheders
foranstaltning, når dette findes påkrævet (§§ 16 og 17).
Der kan beskikkes en rettergangsfuldmægtig for den, der har indgivet anmodningen. Afgørelse om
salær m.v. til den beskikkede træffes efter samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri
proces, jf. kapitel 21 i retsplejelov for Grønland (§ 18).
3.6. Begrænsning i adgangen til at behandle sager om forældremyndighed
Hvis der er fremsat anmodning om tilbagegivelse af et barn, kan der efter § 19 i anordningsudkastet
ikke i Grønland træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl, før
anmodningen er behandlet.
Endvidere kan retten ikke træffe afgørelse om forældremyndighed og barnets bopæl, når det af
centralmyndigheden bliver oplyst, at barnet ulovligt opholder sig i Grønland, uden at der er indgivet
anmodning om tilbagegivelse af barnet. Dette gælder dog ikke, hvis der har været rimelig tid til at
fremsætte en sådan anmodning.
3.7. Børn, der er bortført fra Grønland til udlandet
Anmodning om tilbagegivelse af et barn, som bor i Grønland, og som er bortført til udlandet eller
tilbageholdt der, kan indgives til centralmyndigheden, der videresender anmodningen til
centralmyndigheden i den konventionsstat, hvor barnet opholder sig.
Spørgsmålet om tilbagegivelse af barnet afgøres efter Haagerkonventionen af 1980,
Europarådskonventionen af 1980 eller Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence,
lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger
til beskyttelse af børn (Haagerbørnebeskyttelseskonventionen)1
samt efter lovgivningen i det
pågældende land.
Hvis barnet er bortført til en stat, som Grønland ikke samarbejder med efter disse konventioner,
varetages sag om tilbagegivelse af barnet af Udenrigsministeriet.
Når et barn med bopæl i Grønland er bortført til eller tilbageholdt i udlandet, herunder et land der
ikke er omfattet af konventionssamarbejdet, kan ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold træffe beslutning om, at handlingen er ulovlig, Under en sag om ophør af fælles
forældremyndighed træffes afgørelse herom dog af domstolene (§ 20).
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan yde retshjælp til indehaveren af
forældremyndigheden over et barn, som ulovligt er ført fra Grønland til udlandet eller ulovligt
tilbageholdes i udlandet, til dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig
karakter, der foretages med henblik på tilbagegivelse af barnet. Herudover kan ministeren i særlige
tilfælde yde retshjælp til dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig karakter,
der foretages med henblik på tilbagegivelse af et barn, selv om disse betingelser ikke er opfyldt (§
20 a). Retshjælpen dækker navnlig udgifter til advokat, rejse og oversættelse samt
sagsomkostninger, som parten pålægges at betale til modparten i udlandet (§ 20 b).
Et tilsagn om retshjælp kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er givet, viser sig
ikke at være til stede eller at være bortfaldet (§ 20 c).
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udpeger et antal
rettergangsfuldmægtige, som ministeren kan anbefale forældremyndighedsindehaveren at benytte i
sager om børnebortførelse (§ 20 d).
3.8. Ændringer i andre love som følge af ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven
Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev der i den dagældende myndighedslov indsat en
bestemmelse, hvorefter begge forældre skal give samtykke til, at barnet forlader landet, hvis de har
fælles forældremyndighed og er uenige om, hvem af dem der skal have forældremyndigheden over
barnet alene. Denne bestemmelse er videreført i § 3, stk. 2, i forældreansvarsloven, der som et led i
ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland sættes i kraft for Grønland.
Ved ikraftsættelsen af børnebortførelsesloven blev endvidere straffelovens § 215 ændret, således at
det blev gjort strafbart ulovligt at føre et barn ud af landet. En tilsvarende bestemmelse foreslås
indsat i kriminallov for Grønland, jf. lovforslagets § 5.
3.9. Ikraftsættelse
Børnebortførelsesloven, Haagerkonventionen af 1980 og Europarådskonventionen af 1980 hænger
snævert sammen med anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven og det dertil
hørende forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for
1
Som et led i ajourføringen af den familieretlige lovgivning for Grønland sættes Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
også i kraft for Grønland, jf. særskilt resumé.
Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn), der foreslås sat i kraft den 1. januar
2016. Anordningen sættes i kraft samtidig.
4. Høring
Der henvises til lovforslaget, jf. pkt. 3.9.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Bilag 6
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
U D K A S T
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international
fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 24, stk. 3,1
i lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), § 6, stk. 2,2
i lov nr. 387 af
28. maj 2003 om ændring af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser
m.v. (internationale børnebortførelser), lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og
lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (Retshjælpsordning i børnebortførelsessager m.v.), § 16,
stk. 2,3
i lov nr. 434 af 8. maj 2006 om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen og § 8, stk. 2,4
i lov
nr. 500 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser som følge af
forældreansvarsloven (Behandling af retssager om forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse)
bestemmes, at lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser), som ændret ved § 1 i lov nr.
387 af 28. maj 2003, § 13 i lov nr. 434 af 8. maj 2006 og § 2 i lov nr. 500 af 6. juni 2007, skal
gælde for Grønland i følgende affattelse:
Kapitel 1
Anordningens område
§ 1. Anordningen vedrører anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om
forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, og om samvær, jf. kapitel 3. Endvidere vedrører
anordningen tilbagegivelse af børn, som ulovligt er ført til Grønland eller ulovligt tilbageholdes der,
jf. kapitel 4. Herudover vedrører anordningen retshjælp til indehaveren af forældremyndigheden
over et barn, som ulovligt er ført fra Grønland til udlandet eller ulovligt tilbageholdes dér, jf. kapitel
6 a.
Stk. 2. Anordningen gælder for børn under 16 år.
1
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”§§ 1-22 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.”
2
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Loven eller dele heraf kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.”
3
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Lovens §§ 1-8, 13 og 14 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.”
4
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Lovens §§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.”
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 2
Offentligt
Stk. 3. Anerkendelse og fuldbyrdelse efter kapitel 3 kan ske på grundlag af domme, kendelser og
beslutninger, der er truffet af en domstol eller en offentlig myndighed, eller på grundlag af aftaler,
der er godkendt af en offentlig myndighed.
§ 2. §§ 3-9, 12-13, 15, stk. 1, 16-18 og 20 anvendes i forhold til stater, der har tiltrådt
Europarådskonventionen af 1980 om anerkendelse og fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser.
Stk. 2. §§ 3, 10-12 og 14-20 anvendes i forhold til stater, der har tiltrådt Haagerkonventionen af
1980 om de civilretlige virkninger af internationale børnebortførelser.
Stk. 3. §§ 20 a-20 d anvendes i sager, hvor et barn ulovligt er ført fra Grønland til udlandet eller
ulovligt tilbageholdes dér, uanset om landet har tiltrådt de i stk. 1 og 2 nævnte konventioner.
Stk. 4. Anordningen anvendes ikke i forhold til Finland, Island, Norge eller Sverige i det omfang,
der gælder andre regler.
Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan på grundlag af en
overenskomst, der kan indeholde fravigelser fra Europaråds- eller Haagerkonventionen, med en stat,
som ikke har tiltrådt Europaråds- eller Haagerkonventionen, fastsætte, at anordningen med de
nødvendige ændringer også skal anvendes i forholdet mellem Grønland og denne stat.
Kapitel 2
Centralmyndigheden
§ 3. Centralmyndigheden skal:
1) modtage og formidle henvendelser i henhold til konventionerne,
2) samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige stater, som har tiltrådt konventionerne, og
3) udføre de opgaver, som ifølge konventionerne i øvrigt påhviler centralmyndigheden.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold bestemmer, hvem der er
centralmyndighed for Grønland, og kan fastsætte nærmere bestemmelser om dens virksomhed.
Kapitel 3
Anerkendelse og fuldbyrdelse efter Europarådskonventionen
§ 4. En afgørelse om forældremyndighed, om, hvor barnet skal bo, eller om samvær, der er truffet
i en stat, som har tiltrådt Europarådskonventionen, anerkendes i Grønland.
Stk. 2. En afgørelse som nævnt i stk. 1 kan efter anmodning fuldbyrdes i Grønland, hvis den kan
danne grundlag for fuldbyrdelse i den stat, hvor afgørelsen er truffet (oprindelsesstaten), jf. dog §§
5-8.
Stk. 3. Hvis der på det tidspunkt, da et barn førtes til et andet land, ikke forelå nogen afgørelse fra
en konventionsstat, som kan fuldbyrdes, skal enhver senere afgørelse, der er truffet i en
konventionsstat, sidestilles med en afgørelse efter stk. 1, hvis den indeholder oplysning om, at
bortførelsen var ulovlig.
§ 5. En afgørelse efter § 4, der er truffet, selv om sagsøgte er udeblevet, kan kun anerkendes eller
fuldbyrdes i Grønland, hvis:
1) den sagsøgte har fået forkyndt en stævning eller har modtaget et tilsvarende dokument så
tidligt, at parten har kunnet varetage sine interesser, eller stævning eller tilsvarende dokument
ikke har kunnet forkyndes for eller modtages af parten, fordi denne har holdt sit opholdssted
skjult for modparten, og
2) den myndighed, som har truffet afgørelsen efter § 4, var kompetent på grundlag af sagsøgtes
bopæl, forældrenes seneste fælles bopæl, hvis en af dem stadig har sin bopæl der, eller barnets
bopæl.
§ 6. En afgørelse efter § 4 kan ikke anerkendes eller fuldbyrdes, hvis:
1) afgørelsens virkninger vil være åbenbart uforenelige med grundlæggende grønlandske og
danske principper for familiers og børns retsforhold,
2) afgørelsen på grund af ændrede forhold åbenbart ikke længere er forenelig med, hvad der er
bedst for barnet,
3) barnet på det tidspunkt, da sagen blev indledt i oprindelsesstaten, var dansk statsborger eller
havde bopæl her i riget uden at have en tilsvarende tilknytning til oprindelsesstaten,
4) barnet på det tidspunkt, da sagen blev indledt i oprindelsesstaten, var statsborger både i
oprindelsesstaten og i Danmark og havde bopæl her i riget, eller
5) barnet ifølge loven i den stat, hvor det er statsborger eller har bopæl, har ret til selv at
bestemme, hvor det vil bo.
§ 7. En afgørelse efter § 4 kan ikke anerkendes eller fuldbyrdes i Grønland, hvis den er uforenelig
med en afgørelse, der er truffet her i riget i en sag, som er indledt før fremsættelsen af anmodningen
om anerkendelse eller fuldbyrdelse, og nægtelsen stemmer med, hvad der er bedst for barnet.
Stk. 2. En afgørelse, som er truffet i et andet land end oprindelsesstaten, og som kan fuldbyrdes i
Grønland, sidestilles med en afgørelse der er truffet her i riget efter stk. 1.
§ 8. Sag om anerkendelse eller fuldbyrdelse efter § 4 kan udsættes ved begrundet beslutning, hvis:
1) afgørelsen efter almindelige appel- eller klageregler er indbragt for en overordnet instans i
oprindelsesstaten,
2) forældremyndigheds- eller samværsspørgsmålet er under behandling her i riget under en sag,
som er indledt, før sagen blev indledt i oprindelsesstaten, eller
3) en anden forældremyndighedsafgørelse er under fuldbyrdelse, eller der er anmodet om
anerkendelse af den.
Stk. 2. Beslutning efter stk. 1 kan kæres efter reglerne i kapitel 43 i retsplejelov for Grønland.
§ 9. Kredsretten kan i forbindelse med fuldbyrdelse af en afgørelse om samvær efter § 4 træffe
bestemmelse om omfanget og udøvelsen af samværet.
Kapitel 4
Tilbagegivelse efter Haagerkonventionen
§ 10. Børn, som ulovligt er ført til Grønland eller ulovligt tilbageholdes der, skal efter anmodning
tilbagegives til den, som barnet tilbageholdes fra, hvis barnet umiddelbart før bortførelsen eller
tilbageholdelsen havde bopæl i en stat, som har tiltrådt Haagerkonventionen.
Stk. 2. En bortførelse eller tilbageholdelse er ulovlig, hvis:
1) handlingen strider mod forældremyndighedsindehaverens rettigheder, uanset om de tilkommer
personer, en institution eller en anden myndighed i fællesskab eller alene ifølge loven i den stat,
hvor barnet havde bopæl umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen, og
2) rettighederne udøvedes på det tidspunkt, hvor barnet blev bortført eller blev tilbageholdt, eller
de fortsat ville være udøvet, hvis den ulovlige handling ikke var foretaget.
§ 11. Tilbagegivelse efter § 10, stk. 1, kan nægtes, hvis:
1) der på tidspunktet for indgivelsen af tilbagegivelsesanmodningen til Retten i Grønland er gået 1
år siden bortførelsen eller tilbageholdelsen, og barnet er faldet til i sine nye omgivelser,
2) der er en alvorlig risiko for, at tilbagegivelsen vil være til skade for barnets sjælelige eller
legemlige sundhed eller på anden måde sætte det i en situation, som det ikke bør tåle,
3) barnet selv modsætter sig tilbagegivelsen, og barnet har nået en sådan alder og modenhed, at
der bør tages hensyn til dets mening, eller
4) tilbagegivelsen ikke vil være forenelig med grundlæggende principper i Grønland eller
Danmark til beskyttelse af menneskelige friheder og rettigheder.
Kapitel 5
Sagsbehandling
§ 12. Anmodning om anerkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse om forældremyndighed, om,
hvor barnet skal bo, eller om samvær efter § 4 eller om tilbagegivelse af et barn efter § 10, stk. 1,
indgives til Retten i Grønland, der ved beslutning, der skal begrundes, træffer afgørelse om
anerkendelse af afgørelsen, hvis betingelserne herfor i §§ 4-7 er opfyldt, eller om tilbagegivelse af
barnet, hvis betingelserne herfor i § 10 og § 11, nr. 1 og 4, er opfyldt. Er betingelserne for
anerkendelse eller tilbagegivelse efter disse bestemmelser opfyldt, videresender retten sagen til
fogeden, jf. § 597 i retsplejelov for Grønland, med henblik på fuldbyrdelse. Beslutning efter 1. pkt.
kan kæres efter reglerne i kapitel 43 i retsplejelov for Grønland.
Stk. 2. Anmodninger til Retten i Grønland eller til fogeden skal affattes på dansk eller grønlandsk
eller skal ledsages af dansk eller grønlandsk oversættelse. Dokumenter på fremmede sprog, som
vedlægges, skal være oversat til dansk eller grønlandsk, medmindre retten finder det unødvendigt.
§ 13. Anmodning om fuldbyrdelse af en afgørelse efter § 4 skal indeholde oplysninger om, hvor
barnet antages at befinde sig i Grønland, og forslag til, hvordan barnet kan tilbagegives
forældremyndighedsindehaveren.
Stk. 2. Anmodningen skal ledsages af en bekræftet udskrift af afgørelsen, dokumentation for, at
betingelserne for anerkendelse og fuldbyrdelse efter § 5 er opfyldt, og dokumentation for, at
afgørelsen kan danne grundlag for fuldbyrdelse i oprindelsesstaten.
§ 14. Anmodning om tilbagegivelse af et barn efter § 10, stk. 1, skal indeholde oplysninger om
ansøgeren, om barnet og om den, som påstås at have fjernet eller tilbageholdt barnet, samt barnets
fødselsdato. Den skal indeholde en begrundelse for kravet om tilbagegivelse og oplysning om, hvor
barnet antages at befinde sig i Grønland.
Stk. 2. Anmodningen skal være ledsaget af de dokumenter, som påberåbes.
Stk. 3. Retten i Grønland kan under behandlingen af en sag om tilbagegivelse efter § 10, stk. 1,
bestemme, at der skal fremlægges en afgørelse fra en myndighed i det land, hvor barnet boede
umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen, om, at bortførelsen eller tilbageholdelsen er
ulovlig. Det gælder dog kun, hvis en sådan afgørelse kan opnås i den pågældende stat.
§ 15. Sager om fuldbyrdelse af en afgørelse efter § 4 og om tilbagegivelse efter § 10, stk. 1, skal
fremmes hurtigst muligt.
Stk. 2. Er en sag efter § 10, stk. 1, ikke afgjort inden 6 uger efter, at anmodning om tilbagegivelse
er indgivet til Retten i Grønland, skal retten eller fogeden efter anmodning redegøre for årsagen
hertil.
§ 16. Fogeden skal i sager om fuldbyrdelse af en afgørelse efter § 4 eller om tilbagegivelse af et
barn efter § 10, stk. 1, afholde en samtale med barnet efter reglerne i § 631, stk. 4, i retsplejelov for
Grønland.
§ 17. Under en sag om fuldbyrdelse af en afgørelse efter § 4 eller om tilbagegivelse af et barn
efter § 10, stk. 1, kan kredsretten efter anmodning bestemme, at barnet under sagen skal anbringes
hos en af forældrene eller på et neutralt sted ved de sociale myndigheders foranstaltning, når dette
findes påkrævet.
Stk. 2. Afgørelsen, der træffes ved beslutning, der skal begrundes, gælder, indtil sagen er endeligt
afgjort. Beslutningen kan kæres efter reglerne i kapitel 43 i retsplejelov for Grønland.
§ 18. Sagerne behandles i øvrigt efter reglerne i kapitel 46-47 i retsplejelov for Grønland.
Stk. 2. Retten i Grønland beskikker en rettergangsfuldmægtig for den, der har indgivet
anmodningen. Om salær og godtgørelse for udlæg til den beskikkede rettergangsfuldmægtige
gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. kapitel 21 i retsplejelov for
Grønland.
§ 18 a. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udpeger efter ansøgning et
antal rettergangsfuldmægtige, som må anses som særligt egnede til beskikkelse i sager efter § 18,
stk. 2.
Kapitel 6
Forældremyndighedsafgørelser
§ 19. Er der fremsat anmodning om tilbagegivelse af et barn efter § 10, stk. 1, kan der ikke træffes
afgørelse i en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl i Grønland, før anmodningen er
behandlet.
Stk. 2. Bliver det under en sag om forældremyndighed eller barnets bopæl her i landet af
centralmyndigheden oplyst, at barnet ulovligt opholder sig her, jf. § 10, stk. 2, uden at der er
indgivet anmodning om tilbagegivelse af barnet efter § 10, stk. 1, kan retten ikke træffe afgørelse
om forældremyndighed og barnets bopæl, medmindre der har været rimelig tid til at fremsætte en
sådan anmodning.
§ 20. Er et barn, som bor i Grønland, bortført til udlandet eller tilbageholdt der, kan ministeren for
børn, ligestilling, integration og sociale forhold eller den, der bemyndiges dertil, efter anmodning
fra indehaveren af forældremyndigheden træffe beslutning om, at handlingen er ulovlig.
Stk. 2. Under en sag om ophør af fælles forældremyndighed kan retten efter påstand træffe
afgørelse om, at barnet ulovligt har forladt Grønland, jf. § 3, stk. 2, i forældreansvarsloven for
Grønland.
Stk. 3. Er opholdsstedet for den, som sagen rettes imod, ukendt, og kan oplysning herom ikke
tilvejebringes, kan afgørelse efter stk. 1 og 2 træffes, uanset at denne ikke har fået forkyndt
stævning eller andet tilsvarende dokument i sagen.
Kapitel 6 a
Retshjælp
§ 20 a. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan efter ansøgning yde
retshjælp til indehaveren af forældremyndigheden over et barn, som ulovligt er ført fra Grønland til
udlandet eller ulovligt tilbageholdes dér, til dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger
af retlig karakter, der foretages med henblik på tilbagegivelse af barnet.
Stk. 2. Der kan kun ydes retshjælp, hvis barnet ved den ulovlige bortførelse eller tilbageholdelse
havde bopæl i Grønland.
Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i særlige tilfælde yde
retshjælp til dækning af omkostninger i forbindelse med handlinger af retlig karakter, der foretages
med henblik på tilbagegivelse af et barn, selv om betingelserne i stk. 1 og 2 ikke er opfyldt.
Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler
om administration af ordningen, herunder om indholdet af ansøgninger om retshjælp.
§ 20 b. Retshjælpen omfatter godtgørelse fra statskassen af
1) rimelige udgifter til advokat,
2) øvrige rimelige udgifter, der er nødvendige i forbindelse med handlinger af retlig karakter,
herunder rejseudgifter samt udgifter til oversættelse og legalisering af dokumenter, samt
3) sagsomkostninger, som den pågældende af en domstol pålægges at betale til modparten.
Stk. 2. Retshjælpen kan begrænses til bestemte udgiftsposter. Der kan endvidere fastsættes en
beløbsgrænse for godtgørelsen, eventuelt fordelt på bestemte udgiftsposter.
Stk. 3. Retshjælpen omfatter kun omkostninger, som det ikke er muligt at få godtgjort efter regler
om fri proces eller lignende i det land, som barnet er bortført til, og som ikke dækkes af ansøgerens
retshjælpsforsikring.
Stk. 4. Staten indtræder i retshjælpsmodtagerens krav på erstatning fra bortføreren eller andre for
udgifter, som er dækket af retshjælpen.
§ 20 c. Tilsagn om retshjælp kan tilbagekaldes, når de forudsætninger, under hvilke den er givet,
viser sig ikke at være til stede eller at være bortfaldet.
§ 20 d. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udpeger efter ansøgning et
antal rettergangsfuldmægtige, som ministeren kan anbefale forældremyndighedsindehaveren at
benytte i sager om børnebortførelse.
Kapitel 8
Ikrafttræden m.v.
§ 21. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 2. § 10 gælder kun i tilfælde, hvor den ulovlige bortførelse eller tilbageholdelse har fundet
sted efter, at anordningen er trådt i kraft i forhold til den stat, hvor barnet havde bopæl eller ophold
umiddelbart før bortførelsen eller tilbageholdelsen.
§ 22. Forskrifter udstedt i medfør af lov om international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) gælder ikke for Grønland.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Bilag 8
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse
og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om
registreret partnerskab
(Ægteskab mellem to personer af samme køn)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 6, stk. 2,1
i lov nr. 532 af 12. juni 2012 om lov om ændring af lov om ægteskabs
indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af
lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) bestemmes, at loven
skal gælde for Grønland i følgende affattelse:
§ 1
I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af
14. maj 1993, og som ændret ved anordning nr. 321 af 26. april 1996, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 1 affattes således:
»Anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser«.
2. § 1 ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 1. Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to
personer af samme køn.
§ 1 a. Den, som er under 18 år, må ikke indgå ægteskab uden tilladelse fra Rigsombudmanden.«
3-5. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
6. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Ikrafttrædelsesbestemmelser, internationale forhold m.v.«
7. Efter § 57 indsættes:
»§ 58. Bestemmelser i internationale overenskomster finder ikke anvendelse på ægteskab mellem
to personer af samme køn, medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.«
1
Bestemmelsen har følgende ordlyd: ”Loven, bortset fra § 3, kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft
for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.”
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 2
Offentligt
§§ 2 og 3
(Sættes ikke i kraft for Grønland)
§ 4
Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 2. Anordning nr. 320 af 26. april 1996 om ikrafttræden for Grønland af lov om registreret
partnerskab som ændret ved anordning nr. 375 af 15. maj 2009 om ikrafttræden for Grønland af lov
om ændring af lov om registreret partnerskab m.v. ophæves, men finder fortsat anvendelse på
partnerskaber, som er registreret før den 1. oktober 2015.
§ 5
Et partnerskab, der er indgået efter lov om registreret partnerskab, kan efter parternes ønske
omdannes til et ægteskab af kommunalbestyrelsens formand eller af Rigsombudsmanden, jf. § 16,
stk. 1, i lov om ægteskabs indgåelse og opløsning. Ministeren for børn, ligestilling, integration og
sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af anmodninger om omdannelse af
registreret partnerskab til ægteskab.


Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Bilag 7
Kontor for Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
UDKAST
Resume
af
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets
retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret
partnerskab
(Ægteskab mellem to personer af samme køn)
1. Indledning
Som et led i den ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, som Grønlands
Selvstyre har anmodet om, sættes reglerne om ægteskab mellem to personer af samme køn i kraft
for Grønland.
Mulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn blev indført i Danmark ved
lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om
ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab
(Ægteskab mellem to personer af samme køn).
Ikraftsættelse af disse regler kræver ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, som sat i
kraft for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993, og som ændret ved anordning nr. 321 af
26. april 1996. (herefter ægteskabsanordningen) og lov nr. 150 af 31. marts 1993 om ikrafttræden
for Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger (herefter retsvirkningsloven for Grønland) samt
ophævelse af anordning nr. 320 af 26. april 1996 om ikrafttræden for Grønland af lov om registreret
partnerskab, som ændret ved anordning nr. 375 af 15. maj 2009 (herefter partnerskabsanordningen).
Ændringerne af ægteskabsanordningen og ophævelsen af partnerskabsanordningen gennemføres
ved kongelig anordning, mens ændringerne af retsvirkningsloven for Grønland gennemføres ved
lov, jf. forslag til lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for
Grønland (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn).
2. Gældende ret - partnerskabsanordningen
Reglerne om registreret partnerskab for Grønland findes i partnerskabsanordningen. Efter
anordningen kan to personer af samme køn lade deres partnerskab registrere. Et registreret
partnerskab har som udgangspunkt samme retsvirkninger som et ægteskab, og bestemmelser i
lovgivningen, som omhandler ægteskab, skal anvendes tilsvarende på registreret partnerskab.
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 2
Offentligt
Reglerne om indgåelse af ægteskab i ægteskabsanordningen finder tilsvarende anvendelse på
registrering af partnerskab, bortset reglerne om kirkelig vielse, og reglerne om separation og
skilsmisse m.v. i ægteskabsanordningen og i retsplejelov for Grønland finder tilsvarende anvendelse
på opløsning af registreret partnerskab.
3. Ægteskab mellem to personer af samme køn
Reglerne for Danmark om ægteskab mellem to personer af samme køn findes som nævnt oven for i
lov nr. 532 af 12. juni 2012. Ved denne ændringslov blev der i ægteskabsloven indsat en ny § 1, der
fastlægger, at loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem
to personer af samme køn.
I retsvirkningsloven blev der indsat en bestemmelse, hvorefter bestemmelser i dansk lovgivning, der
indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke finder
anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn, og hvorefter bestemmelser i
internationale traktater ikke finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af samme køn,
medmindre medkontrahenterne tilslutter sig dette.
Lov om registreret partnerskab blev ophævet, men loven finder fortsat anvendelse på partnerskaber,
som er registreret før den 15. juni 2012.
Endelig blev der indført mulighed for, at et partnerskab, der er indgået efter lov om registreret
partnerskab, efter parternes ønske kan omdannes til et ægteskab af kommunalbestyrelsen.
4. Anordningsudkastet
Ved anordningsudkastet indsættes der en ny bestemmelse i ægteskabsanordningen, hvorefter
anordningen finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to
personer af samme køn.
Samtidig ophæves partnerskabsanordningen, der dog fortsat finder anvendelse på partnerskaber,
som er registreret før den 1. oktober 2015.
Et partnerskab, der er indgået i Grønland efter lov om registreret partnerskab, kan efter parternes
ønske omdannes til et ægteskab af kommunalbestyrelsens formand eller af Rigsombudsmanden, jf.
§ 16, stk. 1, i ægteskabsanordningen.
5. Ikraftsættelse
Ændringen af retsvirkningsloven for Grønland som følge af ikraftsættelse af lovgivningen om
ægteskab mellem to personer af samme køn gennemføres ved det lovforslag, der er nævnt i pkt. 1.
Dette lovforslag foreslås sat i kraft den 1. oktober 2015. Anordningen sættes i kraft på samme
tidspunkt.
6. Høring
Der henvises til lovforslaget, jf. pkt. 1.


Side 1 af 11
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Bilag 9
Familieret
2012-5209 / lth
16. december 2014
Notat
om
Forslag
til
Lov om ændring af myndighedsloven for
Grønland, lov om ikrafttræden for
Grønland af lov om ægteskabets retsvirknin-
ger, retsplejelov for Grønland og
kriminallov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for
Grønland af forældreansvarslovgivningen
og lovgivningen om ægteskab mellem to per-
soner af samme køn)
med tilhørende anordninger m.v.
1. Hørte myndigheder og organisationer
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold sendte den 18.
november 2013 følgende forslag i høring:
 Forslag lov om ændring af myndighedsloven for Grønland, lov om ægte-
skabs indgåelse og opløsning for Grønland og retsplejelov for Grønland og
forskellige andre love (Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland
af forældreansvarslovgivningen (forældreansvarslove, børnebortførelses-
loven m.v.) og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme
køn)
 Anordning om ikrafttræden for Grønland af forældreansvarsloven med
resumé
 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyr-
delse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortfø-
relser) med resumé
 Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttel-
seskonventionen med resumé
 Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lov om ændring af lov
om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger
og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Op-
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 2
Offentligt
Side 2 af 11
hævelse af anordning om lov om registreret partnerskab som følge af æg-
teskab mellem to personer af samme køn) med resumé
 Resumé af Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige
aspekter af internationale børnebortførelser
 Resumé af Haagerkonvention af 19. oktober 1996 om kompetence, lov-
valg, anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende forældreansvar
og foranstaltninger til beskyttelse af børn
 Resumé af den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse
og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed
Forslagene blev sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Naalakkersuisut (Formandens Departement), Grønlands Biskop, Rigsombuds-
manden i Grønland, Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Domstolsstyrelsen,
Den Danske Dommerforening, Kredsdommerforeningen, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, SIK, Politimesteren i Grønland, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Foreningen af Offentlige Anklagere, Grønlands Politiforening,
Politiforbundet i Danmark, Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater),
Danske FAMILIEadvokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægti-
ge, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Forsvarerforeningen i Grønland, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk
Forening, Retssikkerhedsfonden, LGBT Danmark, Børnerådet, Børnesagens
Fællesråd, Børns Vilkår, Mødrehjælpen, Red Barnet Danmark, Institut for
Menneskerettigheder, Kvinderådet, Et barn to forældre, Foreningen Far til Støt-
te for Børn og Forældre, Familiens Forening, Landsforeningen Børn og Sam-
vær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Center
for Familieudvikling, Barnets Tarv, Barnets Tarv Nu og Daspcan – Dansk Sel-
skab til Forebyggelse af Børnemishandling og Omsorgssvigt.
Lovforsalget titel er senere ændret til forslag til Lov om ændring af myndi-
ghedsloven for Grønland, lov om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteska-
bets retsvirkninger, retsplejelov for Grønland og kriminallov for Grønland
(Ændringer som følge af ikraftsættelse for Grønland af forældreansvarslovgiv-
ningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn)
2. Modtagne høringssvar
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har modtaget
høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer m.v., herunder organi-
sationer m.v., der ikke var omfattet af høringen:
Grønlands Råd for Menneskerettigheder, Børnetalsmanden for Grønland
(MIO), Børnerådet, Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB), Engage-
rede Fædre i Grønland, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Det Sociale Ankenævn
i Grønland, Grønlands Biskop, HK Landsklubben, Institut for Menneskeret-
tigheder, Formandens Departement på vegne Naalakkersuisut (Grønlands rege-
ring), LGBT Danmark, Advokatrådet, Grønlands Politi, Grønlands Landsret,
Retten i Grønland og Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater).
3. Naalakkersuisut (Grønlands regering)
Side 3 af 11
Formandens Departement udtrykker på vegne Naalakkersuisut (Grønlands re-
gering) tilfredshed med, at det af Grønlands Landsting vedtagne beslutnings-
forslag om indførelse af mulighed for kirkelige vielser af homoseksuelle par
ved lovforslaget m.v. føres ud i livet ved ikraftsættelsen af lovgivningen om
ægteskab mellem par af samme køn. Formandens Departement mener dog, at
det ville være naturligt, at ægtepar af samme køn fik lige ret til adoption.
I relation til forældreansvarsanordningen foreslår Departementet, at
forældreansvarslovens § 20 a om samvær eller anden form for kontakt mellem
et bortadopteret barn og barnets oprindelige slægtninge tilpasses til de særlige
adoptionstraditioner i Grønland. Rigsombudsmanden i Grønland har i den for-
bindelse oplyst, at der mellem Grønland og Danmark på adoptionsområdet er
en væsentlig forskel vedrørende familieadoptioner, idet der i Grønland er tradi-
tion for at give nyfødte børn til par inden for familien, som ikke selv kan få
børn. Disse børn kaldes ”gavebørn”. ”Gavebørns-adoptioner” er såkaldte ”åbne
adoptioner”, hvor barnet vokser op inden for samme familie og har kontakt
med både sine adoptivforældre og sine oprindelige forældre samt med eventu-
elle adoptivsøskende og de oprindelige forældres eventuelle børn. Samtidig
foreslår Departementet, at lovens § 22 ved ikraftsættelsen for Grønland udvides
til også at omfatte adgang for barnets biologiske slægt til at anmode om
anden kontakt end samvær med barnet.
I relation til den foreslåede ændring af § 76 i kriminallov for Grønland foreslår
Departementet, at bortførelse af et barn fra Grønland til Danmark ligeledes
kriminaliseres for at forhindre, at bortførelsen reelt medfører, at kontakten mel-
lem barnet og den tilbageværende forælder reelt afskæres på grund af den store
afstand mellem Grønland og Danmark og de deraf følgende høje rejseomkost-
ninger.
Endelig påpeger Departement, at den familieretlige lovgivning endnu ikke er
fuldt ud ajourført for Grønland, og Departementet anmoder om, at ajourførin-
gen fremskyndes mest muligt. Departementet peger særligt på, at børneloven,
der har en vis sammenhæng med forældreansvarslovgivningen, endnu ikke er
blevet sat i kraft for Grønland.
Kommentar:
Ved ikraftsættelse for Grønland af lovgivningen om ægteskab mellem to perso-
ner af samme køn ligestilles sådanne ægteskaber med ægteskaber, hvor ægte-
fællerne har forskelligt køn, på stort set alle områder, herunder i relation adop-
tionslovgivningen. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
pkt. 7.
Bestemmelsen i forældreansvarslovens § 20 a om samvær eller anden form
for kontakt mellem et bortadopteret barn og barnets oprindelige slægtninge
tilpasses til de særlige adoptionstraditioner i Grønland. Rigsombudsmanden
i Grønland har i den forbindelse oplyst, at familieadoptioner i Grønland
adskiller sig væsentligt fra familieadoptioner i Danmark, da der i Grønland
er tradition for at overdrage nyfødte børn til par inden for familien, som
ikke selv kan få børn. Disse børn, som det barnløse par adopterer, kaldes
”gavebørn”. Sådanne ”gavebørnsadoptioner” er ”åbne” adoptioner, hvor
barnet gennem sin opvækst også har kontakt med sine oprindelige forældre
og deres slægt, herunder også de oprindelige forældres eventuelle øvrige
børn. Ved ikraftsættelsen af § 20 a tilføjes den en ny bestemmelse, hvorefter
Side 4 af 11
der i situationer, hvor der ved adoptionen bestod nært slægtskab eller andet
særligt tilknytningsforhold mellem adoptanten og barnet eller dets forældre
(såkaldte familieadoption), i særlige tilfælde efter anmodning fra barnets
oprindelige slægtninge kan fastsættes samvær eller anden form for kontakt
(eksempelvis i form af telefonsamtaler, brevveksling m.v.) med disse.
Med hensyn til den foreslåede ændring af § 76 i kriminallov for Grønland
fremgår det af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 6.2., at det er rege-
ringens opfattelse, at der i forbindelse med ikraftsættelsen for Grønland af sam-
tykkereglen i forældreansvarslovens § 3 også bør være mulighed for at anvende
kriminallovens foranstaltninger over for forældre, som i strid med samtykke-
reglen bringer et barn til udlandet. Der er herved navnlig lagt vægt på hensynet
til at forebygge, at børn føres ulovligt til udlandet, og at de regler, der gælder
for løsning af uenigheder om forældremyndighed, søges omgået herved.
Den foreslåede bestemmelse indebærer således, at det fremover vil være krimi-
nelt, hvis en forælder i en situation, hvor forældrene har fælles forældremyn-
dighed og er uenige om forældremyndigheden, rejser fra Grønland til udlandet
med barnet, uden at den anden forælder har samtykket heri, medmindre der
foreligger en afgørelse om, at barnet kan have bopæl i udlandet eller kan rejse
til udlandet. Efter den foreslåede bestemmelse vil det derimod ikke være krimi-
nelt at bringe et barn fra Grønland til Danmark eller Færøerne, selvom dette
sker i strid med samtykkereglen i forældreansvarsanordningen og dermed er
uretmæssigt. Regeringen finder, at det i sådanne situationer vil være tilstrække-
ligt, at overtrædelsen af samtykkereglen kan imødegås civilretligt.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 1, sættes
forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer
af samme køn i kraft for Grønland som et led i ajourføringen af den familieret-
lige lovgivning for Grønland. Dette omfatter også reglerne om faderskab m.v. i
børneloven. Regeringen er opmærksom på ønsket om, at ajourføringen frem-
skyndes mest muligt.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Generelle bemærkninger
Grønlands Landsret, Retten i Grønland, Grønlands Politi, HK Lands-
klubben, Rigspolitiet og Domstolsstyrelsen har ikke bemærkninger til lov-
forslagene.
Børnerådet oplyser, at dets mandat ikke gælder for Grønland, og rådet har
derfor ingen specifikke kommentarer til forslaget.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at lovgivningen inden
for de omhandlede sagsområder ajourføres.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder bemærker, at børns retssikkerhed
styrkes, da der er flere elementer fra FN’s konvention om barnets rettigheder
(herefter Børnekonventionen), som sikres igennem de foreslåede anordninger.
Rådet henviser herudover bl.a. til høringssvaret fra Børnetalsmand for Grøn-
land (MIO), jf. pkt. 4.2.
4.2. Ikraftsættelsen af forældreansvarsloven
Side 5 af 11
Børnetalsmanden for Grønland (MIO) er generelt overordentlig tilfreds med
den modernisering af børneområdet, som forældreansvarsanordningen indebæ-
rer. Den er et stort og afgørende rigtigt skridt for bedre børnevilkår i Grønland,
og den inkorporerer langt de fleste centrale dele af Børnekonventionen, hvor-
ved barnets retssikkerhed øges.
Børnetalsmanden støtter det synspunkt, som udtrykkes i anordningens § 19, at
et barn har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Bør-
netalsmanden anfører, at der ikke er tale om hverken en ret for en forælder eller
en pligt for barnet. Bestemmelserne om, at afgørelser efter anordningen skal
træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, at der i alle forhold vedrørende
barnet skal der tages hensyn til barnets egne synspunkter, og at barnet skal
inddrages under en sag om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær (§§
4, 5 og 34) anses for at indeholde beskyttelse mod fastsættelse af samvær med
voldelige forældre. I den forbindelse støtter Børnetalsmanden særlig den ikke-
aldersbetingede pligt i § 34 til at inddragebarnet i sager, der er omfattet af an-
ordningen.
Børnetalsmanden er enig med Grønlands regering i, at anordningens § 20 a om
samvær med bortadopterede børn bør tilpasses til de særlige adoptionstraditio-
ner i Grønland, og at der i § 22 bør indsættes adgang også for barnets biologi-
ske slægt til i særlige tilfælde efter en adoption at anmode om anden kontakt
end samvær med barnet, jf. pkt. 3.
Endelig udtrykker Børnetalsmanden tvivl om, hvorvidt anordningen indeholder
de bestemmelser, som synes påkrævet til inkorporering af Børnekonventionens
artikel 19. Efter denne bestemmelse skal deltagerstaterne træffe alle passende
lovgivningsmæssige, administrative, sociale og uddannelsesmæssige forholds-
regler til beskyttelse af barnet mod alle former for fysisk eller psykisk vold
m.v. Børnetalsmanden er dog opmærksom på, at bestemmelsen også omhandler
anden lovgivning end forældreansvarslovgivningen.
Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB) glæder sig over, at der med
ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland lægges op til, at afgørel-
ser om forældreansvar skal tages ud fra barnets bedste og ud fra barnets per-
spektiv. Derudover glæder det MIBB, at det med ikraftsættelsen slås fast, at
begge forældre i udgangspunktet er ligestillet ved at have fælles forældremyn-
dighed.
MIBB mener ikke, at evnen til at være en god forældre afhænger af forælderens
køn, men navnlig af den omsorg man drager for sit barn. Lovforslaget lægger
overordnet op til, at forældre i udgangspunktet skal dele forældremyndigheden.
Derfor undrer det MIBB, at det er moderen, der automatisk får forældremyn-
digheden, hvis forældrene er separeret eller ikke lever sammen ved barnets
fødsel, og MIBB opfordrer til, at begge forældre altid har fælles forældremyn-
digheden ved barnets fødsel.
MIBB hilser de gode intentioner om at inddrage barnet i sagsbehandlingen ved
sager om forældreansvar meget velkomne, men MIBB har fokus på, hvordan
dette i praksis skal efterleves, når det sociale system i Grønland er udfordret
ved et alt for stort arbejdspres, få kompetencer og få midler.
MIBB mener ikke at § 34, stk. 2, i tilstrækkeligt omfang sikrer, at myndighe-
derne inddrager barnet i behandlingen af sager om forældreansvar. MIBB min-
Side 6 af 11
der i den forbindelse om børnekonventionens artikel 13 om barnets ret til at
give udtryk for sine synspunkter.
MIBB anerkender, at et godt samarbejde mellem forældre er vigtigt for et barns
trivsel, når forældrene ikke lever sammen. MIBB er grundlægende enig i, at
begge forældre skal være med til at sikre, at barnet har et samvær med den
forælder barnet ikke bor hos. Der er imidlertid risiko for, at samværet fastsættes
ud fra hensyn til forældres ikke barnets behov. MIBB anbefaler derfor, at sam-
vær skal foregå i enighed i mellem forældrene med udgangspunkt i barnets
behov.
Engagerede Fædre i Grønland finder det stærkt kritisabelt, at anordningens
bestemmelser om automatisk fælles forældremyndighed ikke skal gælde for
børn, der er født inden anordningens ikrafttræden. Dette vil medføre, at fædre
bliver nødt til at anlægge retssag om etablering af fælles forældremyndighed,
og en del fædre har ikke ressourcerne til at føre sådanne sager. Endvidere me-
ner Engagerede Fædre, at børn bør ligestilles, uanset om de er født før eller
efter anordningens ikrafttræden. Alternativt foreslår Engagerede Fædre, at ret-
terne bør kunne træffe afgørelse om etablering af fælles forældremyndighed
”rent administrativt”, eventuelt alene på basis af faderens begæring.
Engagerede Fædre forespørger, hvordan det sikres, at domstolene i sager efter
anordningen reelt tager hensyn til barnets bedste. Dette skyldes, at der i dag
ikke findes vejledninger om udformning af samværsordninger, som ”stort set
udfærdiges i blinde” af retten, fordi lægdommeren kun sjældent har en ”moder-
ne børnesagkyndig viden”. Det bør overvejes at lade de retningslinjer, der gæl-
der for statsforvaltningen, også gælde for Grønland eller udstede retningslinje
for domstolene i Grønland. I den forbindelse forespørger Engagerede Fædre,
hvordan det sikres, at bopælsforælderen ikke kan spekulere i at skabe konflikt,
og hvordan barnets bedste sikres i sådanne situationer.
I relation til samvær anfører Engagerede Fædre i Grønland, at den særdeles
lange sagsbehandlingstid i det grønlandske retsvæsen forhindrer en hurtig etab-
lering af samværsordninger, der kan sikre kontakten mellem samværsforælder
og barn. Denne sagsbehandlingstid skal nedbringes ganske væsentligt, hvis
barnets tarv rent faktisk skal tjenes. Ellers er der efter Engagerede Fædres op-
fattelse fare for, at Børnekonventionens krav om at sikre kontakt og omsorg
med begge forældre ikke bliver overholdt. Engagerede Fædre foreslår derfor, at
det overvejes, om domstolene i Grønland fortsat skal behandle samværssager,
eller om behandlingen af samværssager skal overføres til Rigsombudsmanden i
Grønland, ligesom det i Danmark er statsforvaltningen, der behandler sam-
værssager. Hvis domstolene i Grønland fortsat skal behandle samværssager,
bør det overvejes, om disse sager skal kunne afgøres administrativt. Da der i
dag kan gå tre måneder, inden første retsmøde i samværssager afholdes, bør det
særskilt overvejes, om midlertidige afgørelser om samvær skal kunne træffes
administrativt før forberedende retsmøder.
Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater) finder generelt ikraftsættel-
sen af forældreansvarsloven for Grønland positiv med det overordnede formål
at forbedre retsstillingen for børn i sager om forældremyndighed m.v. samtidig
med at forældrene pålægges et fælles ansvar for deres børn.
Nunatsinni Advokatit finder reglerne om fælles forældremyndighed positive,
men foreslår at der ved ophævelse af fælles forældremyndighed (§ 11) skal
være større rum til at skønne over, om forældrene kan og vil samarbejde til
Side 7 af 11
bedste for barnet. Nunatsinni Advokatit påpeger endvidere, at kravet om enig-
hed mellem forældre med fælles forældremyndighed (§ 3) ikke omfatter barnet
bopæl, som tilkommer den forælder, som barnet bor hos. Henset til de store
afstande i Grønland og de høje priser for flyrejser bør der tillægges den anden
forælder medbestemmelse ved flytning med barnet til en anden by/bygd. Ellers
vil lovens intentioner om at sikre barnets kontakt med begge forældre kunne
sættes ud af kraft. Det foreslås samtidig, at forældres aftaler om forældremyn-
dighed ikke skal anmeldes til Rigsombudsmanden eller retten for at være gyl-
dige, men at de skal godkendes.
Nunatsinni Advokatit ønsker det præciseret, at afgørelser om barnets bopæl (§
17) skal træffes ud fra barnets tarv, herunder de transportmæssige udfordringer
internt i Grønland og mellem Grønland og Danmark. Samtidig bør tilsidesæt-
telse af kravet om varsling ved flytning (§18) kunne sanktioneres.
Nunatsinni Advokatit finder, at mulighederne for at skræddersy samværsord-
ninger ud fra det enkelte barns behov som udgangspunkt er positive. Dog bør
muligheden for at fastsætte deleordninger begrænses til situationer, hvor foræl-
drene er enige herom. Det foreslås videre, at muligheden for, at den forælder,
som barnet har bopæl hos, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde den
anden forælder til et møde om samværet (lovens § 19, stk. 4), bør sættes i kraft
for Grønland. Endvidere bør forældre have mulighed for at få fastsat samvær
efter reglerne i forældreansvarsloven, selvom barnet er anbragt uden for hjem-
met (§ 24). Derrimod bør bestemmelsen om samvær med bortadopterede børn
(§ 20 a) ikke sættes i kraft for Grønland, da bestemmelsen strider mod den
grundlæggende tanke om, at barnet efter adoption bliver en del af adoptivfami-
lien. Endelig foreslås det, at bestemmelsen om klageinstans i sager om oriente-
ring af barnet indsættes direkte i bestemmelsen om orienteringsretten (§ 23).
I relation til sagsbehandlingsreglerne foreslår Nunatsinni Advokatit, at samtaler
med børn ikke må afholdes uden deltagelse af en børnesagkyndig (§ 34), da det
er vigtigt, at der er professionelle til at tage vare på og tale med barnet. Samti-
dig bør bestemmelsen om, at et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode statsfor-
valtningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden,
barnets bopæl eller samvær, sættes i kraft for Grønland, eventuelt i modificeret
form, jf. oven for om børnegrupper. Nunatsinni Advokatit foreslår samtidig, at
det overvejes at overføre kompetencen til at behandle sager om forældremyn-
dighed m.v. til en administrativ myndighed i Grønland – ligesom i Danmark –
der kan levere detaljerede, smidige og foranderlige løsninger. Endelig foreslås
det, at muligheden for at afvise at behandle samværssager udvides til også at
omfatte sager om forældremyndighed og barnets bopæl (§ 39).
Advokatrådet har afgivet tilsvarende høringssvar som Nunatsinni Advokatit.
Institut for Menneskerettigheder noterer sig, at det fremgår af lovforslaget, at
retterne og Rigsombudsmanden ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven får
mulighed for – men ikke pligt til – at tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller
konfliktmægling, da det grønlandske samfund ikke indeholder de fornødne
kompetencer til at gøre dette obligatorisk. Instituttet anbefaler, at det løbende
overvejes, om det er muligt at udvikle de fornødne kompetencer til at indføre
en obligatorisk adgang til børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling.
Det Sociale Ankenævn har ingen bemærkninger til, at afgørelser om nægtelse
af at give oplysninger om barnet og udlevere dokumenter om barnets forhold (§
23) skal kunne påklages til Nævnet. Nævnet formoder, at der vil blive tale om
Side 8 af 11
ret få sager. Nævnet gør opmærksom på, at det ofte er nødvendigt for nævnet at
få oplyst, hvem der har forældremyndigheden over et bestemt barn. Det samme
gør sig selvfølgelig gældende for kommunerne. Nævnet forespørger derfor, om
det vil være muligt at få anført i Folkeregisteret, hvem der har forældremyn-
digheden over et barn.
Kommentar:
Høringssvarene fra Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB), Nunatsin-
ni Advokatit og Engagerede Fædre i Grønland indeholder en række bemærk-
ninger til forældreansvarsloven, som den foreslås sat i kraft for Grønland. Det
drejer sig om følgende emner:
 Barnets mor har forældremyndigheden over barnet, hvis hun ved føds-
len ikke er gift med eller bor sammen med barnets far.
 Samvær skal foregå i enighed mellem forældrene.
 Reglerne om automatisk fælles forældremyndighed gælder ikke for
børn, der er født inden anordningens ikrafttræden.
 Forældrenes samarbejde ved ophævelse af fælles forældremyndighed.
 Medbestemmelse ved barnets flytning af bopæl, når der er fælles foræl-
dremyndighed.
 Præcisering af, at afgørelser om barnets bopæl skal træffes ud fra bar-
nets tarv, herunder de transportmæssige forhold.
 Deleordninger begrænses til situationer, hvor forældrene er enige her-
om.
 Forældre bør have mulighed for at få fastsat samvær efter reglerne i
forældreansvarsloven, selvom barnet er anbragt uden for hjemmet.
 Oplysning om, hvem der er klageinstans i sager om orientering af bar-
net, bør indsættes i bestemmelsen om orienteringsretten.
 Samtaler med børn må ikke afholdes uden deltagelse af en børnesag-
kyndig.
Formålet med lovforslaget og de dertil hørende anordninger er at sætte foræl-
dreansvarslovgivningen i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de
grønlandske forhold. De nævnte regler og ændringsforslag vedrører ikke grøn-
landske forhold, og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold finder derfor ikke grundlag for at gennemføre de foreslåede ændringer.
I relation til bemærkningerne om transport af barnet i forbindelse med sager
efter forældreansvarsanordningen bemærkes, at statsforvaltningen behandler
sager efter forældreansvarslovgivningen, hvor en part bor i udlandet. Lang,
besværlig og bekostelig transport er således ikke et særligt grønlandsk forhold.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er enig med
Børnetalsmanden i, at den generelle beskyttelse af børn mod fysisk eller psy-
kisk vold m.v. falder uden for rammerne af forældreansvarslovgivningen.
Efter myndighedsanordningen træffes afgørelser om forældremyndighed og
samvær bl.a. under hensyn til, hvad der er bedst for barnet, og i disse sager skal
der inden afgørelsen finde en samtale sted med barnet, hvis det er fyldt 12 år.
Ved ikraftsættelsen af forældreansvarsloven for Grønland sættes der forøget
fokus på, at afgørelser om forældremyndighed m.v. skal træffes ud fra, hvad
der er bedst for barnet, og at barnets perspektiv – uanset barnets alder – skal
inddrages under behandlingen af sagen. Der foretages således ikke grundlæg-
gende ændringer i behandlingen af sager om forældremyndighed m.v. i Grøn-
land. Det bemærkes i den forbindelse, at Børnekonventionens artikel 13 om
Side 9 af 11
barnets ret til at give udtryk for sine synspunkter gælder for Grønland, og at de
gældende bestemmelser om behandlingen af sager om forældremyndighed i
myndighedsanordningen skal administreres i overensstemmelse med Børne-
konventionen.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har udstedt en
række vejledninger til statsforvaltningen om statsforvaltningens behandling af
sager efter forældreansvarsloven. I forbindelse med ikraftsættelsen af forældre-
ansvarsloven for Grønland, vil disse vejledninger blive gjort tilgængelige for
domstolene i Grønland og for Rigsombudsmanden i Grønland.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2., indehol-
der det grønlandske samfund ikke fornødne kompetencer til at gøre tilbud om
børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling obligatorisk. Af samme
grund sættes reglerne om, at den forælder, som barnet bor hos, kan anmode
statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samværet,
og barnets adgang til at anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene
til et møde om forældremyndigheden, barnets bopæl eller samvær, ikke i kraft.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er indstillet på
at overveje at indføre pligt for myndighederne til at tilbyde børnesagkyndig
rådgivning og konfliktmægling, hvis der på et senere tidspunkt etableres grund-
lag herfor.
Det følger af § 39 i udkastet til forældreansvarsanordning, at ikke kun anmod-
ninger om ændring af samvær men også anmodninger om ændring af foræl-
dremyndighed, barnets bopæl, eller anden kontakt kan afvises, hvis forholdene
ikke har ændret sig væsentligt.
Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 3.2., foreslås
den gældende ordning, hvorefter det er domstolene i Grønland, der afgør tvister
om forældremyndighed og samvær, opretholdt. Der er således ikke lagt op til,
at der ved ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen skal foretages grund-
læggende ændringer i myndighedsstrukturen på forældreansvarsområdet.
Spørgsmålet om kompetencefordelingen mellem domstolene i Grønland, Rigs-
ombudsmanden i Grønland og andre administrative myndigheder vil dog indgå
i den videre ajourføring af den familieretlige lovgivning for Grønland, jf. pkt.
3.
Efter § 29 i udkastet til forældreansvarsanordning kan retten under en sag om
samvær efter anmodning træffe afgørelse om midlertidigt samvær eller anden
kontakt. Denne bestemmelse giver bl.a. mulighed for at imødegå de problemer,
som kan opstå, hvis behandlingen af en ansøgning om fastsættelse af samvær
trækker ud. Ved at fastsætte midlertidigt samvær i sådanne situationer kan man
sørge for, at barnets forbindelse med den forælder, som barnet ikke bor hos,
etableres eller bevares, mens sagen behandles. For at nå dette mål er det nød-
vendigt, at der hurtigt træffes afgørelse om samværet, eventuelt midlertidigt.
Retten vil kunne træffe en sådan afgørelse om midlertidig samvær inden ho-
vedforhandlingen.
I relation til samvær med bortadopterede børn henvises til kommentaren i pkt.
3.
4.3. Afskaffelse af revselsesretten
Side 10 af 11
Meeqqat Inuunerissut – Bedre Børneliv (MIBB) og Børnetalsmanden for
Grønland (MIO) glæder sig over, at ikraftsættelsen af forældreansvarsloven
for Grønland medfører afskaffelsen af revselsesretten. Advokatrådet finder, at
afskaffelsen af revselsesretten er positiv for de grønlandske børn.
På vegne af alle børn i Grønland ønsker Børnerådet at udtrykke stor glæde
over, at revselsesretten nu endelig afskaffes med ikraftsættelsen af forældrean-
svarsloven.
Nunatsinni Advokatit (Grønlandske Advokater) anfører, at afskaffelsen af
revselsesretten er positiv for de grønlandske børn. Nunatsinni Advokatit be-
mærker dog, at muligheden for strafferetlig forfølgning af voldelige forældre
ikke ændrer den psykiske virkning det har for barnet at blive udsat for vold af
sine forældre. Børnene mangler i denne situation nogen af tale med. Det fore-
slås derfor, at afskaffelsen af revselsesretten følges op med krav til kommuner-
ne om nedsættelse af børnegrupper, som dem statsforvaltningen i Danmark har
etableret.
Kommentar:
Spørgsmål om at pålægge kommunerne at oprette børnegrupper falder uden for
rammerne af forældreansvarslovgivningen og henhører under Grønlands Selv-
styre.
4.4. Ændringen af kriminalloven
Børnetalsmanden for Grønland (MIO) foreslår ligesom Formandens Departe-
ment (se pkt. 3), at § 76 i kriminallov for Grønland ændres, således at også
bortførelse af et barn fra Grønland til Danmark kriminaliseres.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren i pkt. 3.
4.5. Ikraftsættelsen for Grønland af lovgivningen om ægteskab mel-
lem to personer af samme køn
Biskoppen i Grønland har noteret sig ændringen for så vidt angår indførelsen
af kønsneutralt ægteskab og i den forbindelse bemærket, at Kirkeloven for
Grønland, § 14, stk. 2-3, efter ikrafttrædelsen af ændringerne pr. 1. januar 2014
giver mulighed for fritagelse for at udøve eller medvirke ved en kirkelig hand-
ling for en præst eller en kateket. For så vidt angår den fremtidige kirkelige
vielsesmulighed for personer af samme køn udarbejdes i Grønland et nyt viel-
sesritual i foråret 2014.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder udtrykker tilfredshed med beslut-
ningen om, at lovgivningen om ægteskab mellem personer af samme køn sæt-
tes i kraft for Grønland.
LGBT Danmark finder det meget tilfredsstillende, at Grønland Selvstyre har
anmodet om at få den familieretlige lovgivning for Grønland ajourført, herun-
der ikrafttræden af bestemmelserne om ægteskab mellem to personer af samme
køn. Dels forbedrer det grønlandske borgeres retsstilling, dels skaber det en
ensartethed indenfor dele af rigsfællesskabet.
Side 11 af 11
4.6. Ikraftsættelse af børneloven for Grønland
Børnetalsmanden for Grønland (MIO) undrer sig over, hvorfor reglerne
om faderskab i lov for Grønland om børns retsstilling ikke er blevet
ajourført samtidig med ajourføringen af forældreansvarslovgivningen.
LGBT Danmark gør opmærksom på, at i 2012 blev ægteskabsloven i Dan-
mark gjort kønsneutral ved indførelsen af ægteskab mellem to personer af
samme køn. Retsvirkningerne af disse ægteskaber kom først kom på plads i
2013, bl.a. ved indførelse af regler om medmoderskab, jf. lov nr. 652 af 12.
juni 2013 om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og for-
skellige andre love (Medmoderskab m.v.). Ifølge lovens § 10, stk. 2, kan den
sættes helt eller delvis i kraft i Grønland, men denne mulighed er ikke udnyttet
i de forslag, der indgår i nærværende høring. LGBT Danmark finder det ikke
tilfredsstillende, hvis der opnås en situation, hvor børn med forældre af samme
køn i Grønland falder under adoptionsloven men i Danmark falder under bør-
neloven – det vil stille regnbuefamilier væsentligt ringere i Grønland end i
Danmark. Landsforeningen mener ikke, ajourføringen af den familieretlige
lovgivning for Grønland er tilstrækkelig, medmindre reglerne om medmoder-
skab sættes i kraft for Grønland.
Kommentar:
Der henvises til kommentaren i pkt. 3.


-- AKT 517890 - BILAG 1 - [ HOrlngssvar vedr. forældresnsvarsloven ]--
Inull Pisinnaaliloaffiklul KolaolilNunoala SI~nnenuisoqo'ioiiYI
GUI
n/ondl RM for UeMeakereltigheder
Soclal-, Bøme- og Integrationsministeriet
Familieret
BILAG lO
9. december 2013
Vedr.: Høring over udkast til anordninger og lovforslag om Ikraftsættelsen af
forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Grønlands Råd for Menneskerettigheder afgiver hermed høringssvar på anordning om ikrafttræden for
Grønland af forældreansvarsloven og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn,
modtaget d. 11. november 2013.
Rådets formandsskab har videresendt høringsmaterialet til de 17 organisationer og instanser, som er
repræsenteret i Rådet. En række af disse er dog i forvejen høringsparter, hvorfor, Menneskerettighedsrådets
høringssvar skal ses i sammenhæng med deres høringssvar.
Rådet bemærker, at børns retssikkerhed styrkes, da der er flere elementer fra FNs Børnekonvention, som
sikres igennem anordningen. Rådet har som helhed eller flere bemærkninger, men henviser til høringssvar
fra rådsmedlemmerne, herunder bømerettighedsorganisationen MIO.
Rådet vil til sidst udtrykke vores tilfredshed med Inatsisartuts beslutning vedr. ægteskab mellem personer af
samme køn fremadrettet bliver implementeret i Grønland i kraft af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Hjalmar Dahl
Formand
Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Grønlandsudvalget 2014-15
L 122 Bilag 2
Offentligt
- AKT 517890 -- BILAG 2 -- [ HOrlngssvar til Soclal-, Børne- og IntegrationsministerIets lovprogram for Grønland, J ]-
SOCIAL-, eøRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET
Familieret I Family Law
Holmens Kanal K
DK-1 060 København K
Høringssvar til Soclal-, Bøme- og Integrationsministeriets lovprogram for
Grønland, J. nr. 2012-520911th
Jeg vil indledningsvis takke for, at min, børnerådets, og dermed bømenes stemme bliver
hørt i dette viglige lovgivningsanliggende.
Jeg har Ingen kommentarer til de i udkastet foreslåede ændringer til følgende kilder:
• Lov om umyndighed og værgemål (myndighedsanordningen), som anordnet
for Grønland ved anordning nr. 306 af 14. maj 1993.
• Lov om ægteskabs Indgåelse og opløsning (ægteskabsanordningen), som
anordnet for Grønland ved anordning nr. 307 af 14. maj 1993 og som ændret
ved anordning nr. 321 af 26. april 1996.
• Lov om ægteskabets retsvirkninger, som sat i kraft for Grønland ved lov nr.
150 af 31. marts 1993.
• Retsplejelov for Grønland, lov nr. 305 af 30. april 2008, som ændret ved lov
nr. 13SS af23. december 2012.
Til den påtænkte ændring i krimlnailoven for Grønland, lov nr. 306 af 30. april 2008,
indsættelsen som stk. 2: "Ligeledes dømmes den, der ulovligt fører barnet ud af riget',
bemærkes, at den blotte ulovlige udførelse fra Grønland til Danmark ikke er
kriminaliseret. Det er børnetalsmandens opfattelse, at denne bestemmelse bør ændres
til at kriminalisere allerede den blotte ulovlige udførelse af et bam fra Grønland. Den
samlede lovpakke synes generelt at beskytte bamels interesse i og ret til samvær med
begge sine forældre. Fra udkastets almindelige bemærkninger, punkt S kan fremhæves
følgende citat: '.. det bærende element i sager om forældreansvar skal være barnets
MIO · Meeqqat Inuusuttullu OqaloqaflgHnnltlarflat
.ØRNERETTIGHEDSIN5TITUTIONEH • NATIONAL ADVOCACY fOl CHILDREN5 RIGHTS
1
MIO
Issorlarflmmut lA
P.O.BoxI290
3900 Nuuk
Groenland
Tel: +299 34 69 40
Mali: mlo.mla.gl
www,mla.gl
13-12-2013
Sags nr. 2013.(182043
Dok. nr. 1421962
ret til begge forældre og ikke forældrenes ret til barnet, ... ". Dette generelle synspunkt
bør suppleres af en logisk kriminalisering af denne blotte udførelse fra netop Grønland.
En ulovlig udførelse fra Grønland til Danmark vil de facto afbryde barnets mulighed for
samvær med den tilbageværende forælder, og bør ikke i henseende til forseelsens
karakter, gives en anden kriminalret alene på grund af rigsfællesskabet. Udkastets
sondring mellem ulovlige udførelse til udlandet og ulovlig udførelse til Danmark
forekommer nærmest metodisk at indeholde en amputering af § 3, stk. 2 i udkastet til
forældreansvarsanordningen, jfr. nedenfor.
I forhold til udkast til anordning om ikrafttræden for Grønland af
forældreansvarsloven (forældreansvarsanordningen), bemærkes:
Jeg stiller mig overordnet set uforstående overfor, hvorfor ministeriet ikke har brugt
denne - svært nærliggende - anledning til også at reformere den for Grønland
gældende Børnelov (Lov nr. 197 af 16. juni 1962). Emneområdet for både
forældreansvar, og de ovenfor nævnte ændringer i familiemønstre, som følge af de
foreslåede ændringer i ægteskabslovgivningen, synes i overordentlig betydningsfuld
grad at have både direkte og indirekte relevans ift. det lovgivningsbillede, som tegnes i
Bømeloven - fra 1962. Jeg efterspørger i den forbindelse en konkret forklaring på,
hvorfor ministeriet ikke har ønsket at bringe særligt Bømeloven ajour. Jeg er naturligvis
bekendt med, at der i forbindelse med sagen om de såkaldte "juridiske faderløse" er
arbejdet på øvrige ændringer i den føromtalte Bømelov. Men noterer mig, til ministeriets
videre besvarelse, at der ikke i øvrigt er fundet anledning til at samstemme
børnelovgivningen.
Modsat er jeg overordentlig tilfreds med den modernisering af børneområdet, som
denne anordning indebærer. Det er min opfattelse, at den er et stort og afgørende rigtigt
skridt for bedre bømevilkår i Grønland. Efter min opfattelse inkorporerer den langt de
fleste centrale dele af FN's Børnekonvention (herefter kaldet Børnekonventionen), og
dermed øges barnets retssikkerhed. Dette er et skridt i en positiv retning.
Konkret til de enkelte bestemmelser ønsker jeg at knytte følgende kommentarer:
Udkastet indeholder et glædeligt opgør med den teoretiske revselsesret i Grønland, jfr.
§ 2, stk. 2.
Jeg støtter varmt det synspunkt, som udtrykkes i anordningens § 19, at et barn har ret til
samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. I lyset af den offentlige kritik
som emnet har påkaldt sig, herunder at et bam dermed risikerer samvær med
eksempelvis en voldelig far, hvilket skulle indebære, at bestemmelsen og dermed
anordningen ikke kan siges at være for barnets bedste (på dette punkt), bemærker jeg,
at det er min opfattelse, at § 19 udtrykker en ret. En ret for et barn. Ikke en ret for en
2
forælder og ikke en pligt for et bam. Som § 19 her formuleres må den naturligt
sammenlæses med både §§ 4-5 og § 34, som i alle tilfælde yder barnet del fomødne
væm imod et tænkt eksempels uhyrligheder. Denne læsemåde forekommer i øvrigt fuldt
overensstemmende med Bømekonventionens art. 3, og art. 9.3. og 1B, som jeg (i
øvrigt) herefter anser for direkte inkorporerel i grønlandsk ret gennem § 4 og § 19.
§ 20 a forekommer uhensigtsmæssig streng i både bogstavet og signalel ift. et
grønlandsk adoptivmønster, hvor den hett altovervejende del af adoptioneme er åbne.
Jeg forstår naturligvis, at problemet dermed de facto kan forekomme ikke eksisterende.
Ikke desto mindre står både signalet og den juridiske virkelighed efter min opfattelse for
stejlt her. Jeg vil som minimum opfordre til, at ordet"helt" udgår i bestemmelsens første
linje. Altemativt bør der arbejdes på en mere grønlandsk model med inddragelse af bl.a.
andre familiesagkyndige, Departemeniel for Familie og Justitsvæsen samt
Rigsombudsmanden, som adoptionsmyndighed.
I nalurlig forlængelse af kommentaren til § 20 a vil jeg foreslå, at der i § 22 indsættes en
adgang for også barnets biologiske slægt til i særlige tilfælde at anmode om kontakt af
en sådan anden karakter. Som en gentagelse af min bemærkning under § 20 a vil jeg
anse en sådan mulighed for absolut bedste stemmende med det grønlandske familie-
og adoptionsmønster.
Jeg finder derudover særlig grund til at støtte og rose den ikke-aldersbetingede pliglige
inddragelse af barnel under sager efter denne anordning, som fastsat i § 34.
Jeg kan grundlæggende have min tvivl om anordningen signalerer og indeholder den
eller de nødvendige bestemmelser, som synes påkrævet til inkorporering af
Børnekonventionens art. 19 (alle forholdsregler til beskyttelse af barnet mod enhver
form for misbrug), som efter min opfattelse er helt central i Bømekonventionen - og som
jeg desværre i praksis har set eksempler på overtrædelse af i Grønland. Imidlertid
forstår jeg naturligvis, at måske netop denne artikel i konventionen også skal hente sin
realitet I anden lovgivning end netop denne anordning.
Tillad mig i den forbindelse afslutningsvis at vende tilbage til både den indledende ros af
evnen for anordningen til at inkorporere Børnekonventionen, men dog en manglende
forståelse for at der ikke samtidig blev skabt en reform af netop Børneloven for
Grønland. Med denne anordnings stærkt forbedrede vilkår for bøm, kommer dele af
Bømekonventionen på forunderlig vis til at stå isoleret tilbage, og kalde stærkt på en
snarlig reform af Børneloven for Grønland til en fuldendelse af inkorporeringen af
Bømekonventionen.
Det er mit håb, at I vil inddrage ovenstående konkrete og overordnede kommentarer til
de enkelte bestemmelser i det videre arbejde med anordningen.
3
Med venlig hilsen
Aaja Chemnitz Larsen
Bømetalsmand for Grønland.
4
-- AKT 517890 -- BILAG 3 - [nr 57 SBIM Ikrafttr familieret Grønland 161213 SGH l --
Social-, Børne-, og Integrationsministeriet
Departementet, Holmens Kanal 22
1060 K
16. december 2013
j.nr.3.6.15/sgh
Børnerådets mandat gælder ikke Grønland, og rådet har derfor ingen
specifikke kommentarer til forslaget.
På vegne af alle børn i Grønland ønsker rådet imidlertid at udtrykke stor
glæde over, at revselsesretten nu endelig afskaffes med
forældreansvarslovens snarlige ikrafttræden i landet.
Med venlig hilsen
Per Larsen
Formand for Børnerådet
Søren Gade Hansen
Chefkonsulent
Børnerådet
- AKT 517890 -- BILAG 4 -- [ 131216 MIBB høringssvar forældreansvarslovgivning J --
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Høringssvar vedr. lovforslag om ikraftsættelse af
forældreansvarslovgivningen
15. december 2013
Meeqqat Inuunerissut - Bedre Børneliv (MIBB) har med interesse læst lovforslaget og hilser
det velkommen.
Som en generel bemærkning glæder MIBB sig over, at der i lovforslaget lægges op til at
afgørelser om forældreansvar skal tages ud fra barnets bedste, ud fra barnets perspektiv, og
at fokus dermed primært bliver på barnets tarv.
Derudover glæder det MIBB, at lovforslaget slår fast, at begge forældre i udgangspunktet er
ligestillet ved at have fælles forældremyndighed. Det pointere, at begge forældre har et ansvar
for deres barn, hvilket MIBB fuldt ud kan tilslutte sig.
Specifikke bemærkninger
I Grønland har der en årrække været tvivl om, hvorvidt det var ulovligt at slå sine børn.
Teknisk har man vurderet det ulovligt, men der har været tvivl om, hvordan det i praksis ville
håndteres. Derfor glæder MIBB sig over afskaffelsen af revselsesretten (§ 2. stk. 2) og den
tvetydighed der har været på dette område. Her er det også nødvendigt at påpege den lange
tid, det har taget at få lavet lovændringen.
MIBB mener ikke, at evnen til at være en god forældre afhænger af, hvorvidt man er mor eller
far, men af det ansvar man tager, ens handlinger og ikke mindst den omsorg man drager for
sit barn. Lovforslaget lægger overordnet op til, at forældre i udgangspunktet skal dele
forældremyndigheden. Derfor undrer det MIBB, at det er moderen der automatisk får
forældremyndigheden, hvis forældrene er separeret eller ikke lever sammen ved barnets
fødsels(f.eks. § 6 stk. 2). På den måde udfordres fædres ret til at være fædre for deres børn fra
barnets fødsel. Det giver også en risiko for at fjerne ansvar og kontakt fra en vigtig forældre.
Derfor opfordrer MIBB til, at begge forældre har forældremyndigheden ved fødsel uanset
parforholdets status.
15. december 2013
MIBB hilser de gode intentioner om at inddrage barnet i sagsbehandlingen ved sager om
forældreansvar meget velkomne. Vores store fokus er dog på, hvordan dette i praksis skal
efterleves? Generelt er børne- og ungelovgivningen i Grønland meget fin, den store udfordring
ligger ved at sikre de vilkår, som skal være til for leve op til lovgivning. Det sociale system i
Grønland er udfordret ved et alt for stort arbejdspres, få kompetencer og få midler.
MIBB ser derfor frem til det videre arbejde i Selvstyret og kommuner, som præciserer,
hvordan barnet i praksis skal høres, om der er de tilstedeværende kompetencer til at foretage
inddragelsen og hvorvidt der skal tilføjes midler til evt efteruddannelse.
Medhensyn til hvorvidt et barn skal høres i en sag om forældremyndighed bekymre det MIBB
at der i lovforslagets §34 stk. 2 står: "forpligtigelsen til at inddrage barnet direkte i sagen
gælder ikke, (00') hvis det må anses for unødvendigt efter sagens omstændigheder.... Denne
sætning vækker bekymring for MIBB i forhold til, hvem der skal afgøre hvorvidt det er
unødvendigt at inddrage barnet, som er sagens hovedperson i en forældremyndighedssag.
MIBB vil på det stærkeste opfordre til at sætningen præciseres. Denne sætning kan ses som et
smuthul for myndigheder og andre implicerede i behandlingen af forældremyndighedssager
til ikke at inddrage børn. MIBB skal her minde om børnekonventionens artikel 13, om barnets
ret til at give udtryk for sine synspunkter og ret til at videregive informationer.
MIBB anerkender, at et godt samarbejde mellem forældre er vigtigt for et barns trivsel når
forældrene ikke lever sammen. MIBB er grundlægende enig i, at begge forældre skal være
med til at sikre, at barnet har et samvær med den forældre barnet ikke bor hos (§ 19 stk.2).
Faren er dog, at samværet koordineres ud fra hensynstagen til ene eller begge forældres, og
ikke ud fra barnet behov. MIBB anbefaler derfor, at det præciseres, at barnets samvær med
skal ske i enighed i mellem forældrene med udgangspunkt i barnets behov.
I høringsbrevet fremgår en høringsIiste, med mange danske instanser og foreninger. På listen
fremgår ikke grønlandske instanser og/eller NGOer på børne- og ungeområdet, herunder
heller ikke MBB. MIBB opfordrer derfor til at Social-, Børne- og Integrationsministeriet
opdaterer deres høringsIister, når det gælder love gældende for Grønland. En god
~,
zJJ#
15. december 2013
indfaldsvinkel vil være Grønlands Børnerettighedsinstitution. Meeqqat Inuusuttullu
Oqaloqatigiinnittarfiat (www.mio.gl).
Med venlig hilsen
Katrine Hjelholt Nathanielsen
Formand
Meeqqat Inuunerissut - Bedre Børneliv
- AKT 517890·· BILAG 5·· [EFGs høringssvar t,l forældreansvarsanordnIngen j ..
Engagerede Fædre i Grønlands høringssvar til forslag om
forældreansvarsanordning:
Fælles forældremyndighed.
I lovforslaget lægges der op til, at automatisk fælles forældremyndighed ikke vil
gælde for børn født før lovens ikrafttræden.
o Dette er stærkt kritisabelt. Eftersom faderen helt eller delvist skal bekoste et søgsmål
om fælles forældremyndighed, vil en del fædre hermed automatisk være sorteret fra.
Dermed vil børn født før lovens ikrafttræden reelt nyde en ringere retsbeskyttelse
end børn født efter. Dette er simpel forskelsbehandling på basis af barnets alder,
hvilket er forkasteligt og i strid med barnets menneskerettigheder. Loven bør derfor
gælde med tilbagevirkende kraft for ikke at krænke disse.
o Alternativt, såfremt man ønsker at tilbagevirkende kraft ikke skal gælde for fælles
forældremyndighed, bør en særlig kompensationsordning skræddersys. For eksempel
kunne man gøre rettens beslutning om at idømme fælles forældremyndighed rent
administrativ, og at skabe mulighed for at retten kan idømme den alene på basis af
faderens begæring.
Barnets bedste.
Hvordan vil man sikre at delte hensyn reelt bliver opfyldt afretten?
P.t. foreligger ingen standardregler eller blot vejledninger til retten, om udformning
afsamværsordninger. Disse udfærdiges stort set i blinde af retten, hvorfor sagsøger er
efterladt til at håbe på at lægdommeren tilfældigvis har en moderne børnesagkyndig
viden, hvilket kun yderst Iii har. Situationen svarer omtrent til at overlade en
hjerteoperation til en lægmand, uden så meget som en manual til hjælp. Med mindre
dette ændres, er formuleringen "bedst for barnet" ren luft. Det bør overvejes, om man
vil lade Statsforvaltningens retningslinjer gælde også i Grønland. I modsat fald bør
en arbejdsgruppe udfærdige stedlige retningslinjer hurtigt.
Barnets bedste og sagsbebandlingstid.
Den særdeles lange sagsbehandlingstid i det grønlandske retsvæsen forhindrer i sig
selv en hurtig etablering af samværsordninger, der kan sikre kontakten mellem
samværsforælder og barn. Denne sagsbehandlingstid skal nedbringes ganske
væsentl igt, hvis barnets tarv rent faktisk skal tjenes. Det bør overvejes, om
midlertidige samværsordninger skal kunne sæltes i kraft rent administrativt, samtidig
med sagens opstart. Såfremt der skal ventes på første indledende retsmøde, kan der
under de nuværende forhold gå tre måneder. Denne sagsbehandlingstid skal
nedbringes ganske væsentligt, hvis barnets tarv rent faktisk skal tienes.
Konflikt mellem forældrene.
Hvordan vil man sikre at bopælsforælderen ikke kan spekulere i at
skabe konflikt? Som berørt under punktet "barnets bedste" ovenfor, kan rettens
børnesagkyndige viden ligge på et lille sted. Hvordan vil man klæde retten på til
opgaven med at bedømme dette? Bør der indføjes, samarbejdsvilje bør vægtes højt i
sager om bopæl og fuld forældremyndighed?
Skal samværssager ligge hos retten?
Generelt skelnes ikke ordentligt mellem samværssager og de øvrige sagstyper. Dette
er kritisabelt, da der er substantiel forskel. I det nuværende lovforslag lægges op til at
samværssager behandles ved civil retssag, hvilket er unødigt voldsomt for denne type
sager. Da det grønlandske retssystem desuden arbejder fabelagtigt langsomt, er
lovforslaget dermed i fare for ikke at opfylde FNs Børnekonventions krav om at sikre
kontakt og omsorg med begge forældre. Det bør overvejes:
I. om samværssager overhovedet skal ligge hos retsvæsenet. De kan udmærket ligge
hos Rigsombudet. Med andre ord eksisterer allerede den administrative struktur til at
tage samværssager ud af retssystemet.
2. Om samværssager ikke skal kunne løses rent administrativt, som i den danske
Statsforvaltning.
3. Såfremt samværssager skal ligge ved retsvæsenet, om ikke de skal kunne afgøres rent
administrativt af retten.
4. Såfremt samværssager skal ligge ved retsvæsenet, om midlertidige ordninger skal
kunne sættes i kraft umiddelbart ved sagens start, dvs før forberedende retsmøder osv.
-- AKT 517890 -- BILAG 6 -- [ Høringssvar 2013-41 02-0075] --
- - --- -
1
~
- - - ---
-- AKT 517890 -- BILAG 7 - [005-1017 lorældreansvarsloven ]--
RIGSPOLITIET POLITI
Social-, Bøme- og Integrationsministe-
riet
5. december 2013 RIGSPOLITIET
j.nr. 2013-005-1017
Ved e-mail af 18. november 2013 har Social-, Bøme- og Integrationsministeriet
sendt udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvars-
lovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn i
høring.
Rigspolitiet kan i den forbindelse oplyse, at udkastet ikke giver anledning til be-
mærkninger.
CAnders Dorph
sekretariatschef
Dlrektløns••kretarlalet
PollUtorvet 14
1780 København V
Te/eron: 3314 B8B8
Dlrek,e: 4515 2029
Telefax: 45150000
Web: www.poIHldk
11/111111111/1
"""",,,,,,
-- AKT 517890 -- BILAG 8 -- [VS Høring Grønland - Forældreansvar og ægleskab mellem to personer af samme køn]-
Til: Lars Thøgersen (Ith@sm.dk)
Fra: Lene Frendrup (LEFR@nanoq.gl)
Emne: VS: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn
Sendt: 27-11-201315:12:06
Kære Lars Thøgersen.
Tak for henvendelsen.
Hvad angår klagemuligheden til Det Sociale Ankenævn i § 41, stk. 4 har vi ingen bemærkninger til det. Vi fonmoder,
at der vil blive tale om ret få sager.
Selvom forældreansvarsloven derudover ikke direkte er vores kompetenceområde, er det - som du anfører - ofte
nødvendigt for os at få oplyst, hvem der har forældremyndigheden over et bestemt bam, da detjo har væsentlig
betydning for mange afde sager, som vi behandler. Det samme gor sig selvfølgelig gældende for sagsbehandlerne i
kommunerne.
Desværre kan det være svært at få oplyst og dokumenteret, hvem der har forældremyndigheden over et bam, og vi
har derfor talt om, hvorvidt det vil være muligt at få anført i Folkeregisteret, hvem der har forældremyndigheden. Vi
ved at det ikke hører direkte sammen med ikrafttræden afloven, men måske kan det være stoftil fremtidigt arbejde?
Inussiamersumik Inuulluaqquslllunga • Med venlig hilsen
lene Frendrup
Speclalkonsulent
Isumaglnnlnnerml NaammaglHaaUluuteqartarfiko Det Sociale Ankenævn
Hans Egedesvej 3 • Postboks 689· 3900 Nuuk
Toqq, • dir.: +299 34 28 56
Fax: +299 32 58 32
E-mail. !.fr@ooOOQ gi,
Web: WWWdsagl
Fra: Lars Thøgersen [mallto:lth@sm.dk]
Sendt: 20. november 2013 11:07
Til: Officiel post til OSA
Emne: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn (Id nr.: 509255)
Det Sociale Ankenævn i Grønland
Mandag de. 18. november 2013 udsendte vi en høring over lovgivning m.v. om ikraftsættelsen af
forældreansvarslovgivningen m.v.for Grønland.
Generelt falder forældreansvarslovgivningen uden for Ankenævnets abejdsområder, omend der formenUigt i nogle
situationer kan være behov for at fastslå, hvem der på et givet tidspunkt har forældremyndigheden for et bam.
På et punkt har forældreanordningen imidlertid betydning for Ankenævnet:
Orientering om bamet m.v.
§ 23. En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold
fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet sarnt private sygehuse, privat praktiserende læger og
tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på
skoler og ibørneinstitutioner. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren.
Stk. 2. De istk. l nævnte institutioner m.v. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om
barnets forhold, hvis det må antages at være til skade for barnet.
S/k. 3. Rigsombudsmanden kan isærlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren afforældremyndigheden eller fra en
afde istk. l nævnte institutioner m.v. fratage den forælder, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få
orientering og få udleveret dokumenter efter stk. l. Afgørelsen har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen m.v.
modtager meddelelse om afgørelsen.
Klage m.v.
§ 41. Rigsombudsmandens afgørelser efter denne lov kan påklages til social-, børne- og integrationsministeren,jf.
dog stk. 4.
S/k. 2. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
S/k. 3. (Sættes ikke i kraft for Grønland)
S/k. 4. Den forælder, der ikke har forældremyndigheden, kan påklage en afgørelse efter § 23, stk. 2, til Det Sociale
Ankenævn iGrønland. Dette gælder dog ikke afgørelser truffet afsundhedsvæsenet.
Det bemærkes, at et tidligere udkast til anordningen har været forelagt for Formandens Departement.
- AKT 517890 -- BILAG 9 -- [ Høring over udkast tli anordninger og lovforslag om Ikraftsættelsen af forældreansvar l-
Til: Lars Thøgersen (1Ih@sm.dk)
Fra: Morten Nomild (MONO@ilagiit.gl)
Emne: Høring over udkasl lil anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen afforældreansvarslovgivningen og lovgivningen
om ægleskab mellem Io personer af samme køn
Sendl: 16-12-201314:36:33
Brev nr.: 25258
J. nr.: 80.10
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Familieret
Holmens Kanal 22
1060 København K
Danmark
Biskoppen takker for høringen over dette familieretlige lovprogram for Grønland.
Biskoppen har ingen bemærkninger til de påtænkte ændringer i børns retsstilling. Ingen af ændringsforslagene
får umiddelbar betydning for præsternes arbejdsområde.
Biskoppen noterer sig ændringen for så vidt angår indførelsen af det kønsneutrale ægteskab. I den forbindelse
bemærkes, at Kirkelovens § 14, stk. 2-3 (efter ikrafttræden af disse ændringsbestemmelse) pr. Ol. januar 2014
giver mulighed for fritagelse for at udøve eller medvirke ved en kirkelig handling, for en præst eller en kateket.
For så vidt angår den fremtidige kirkelige vielsesmulighed for personer af samme køn udarbejdes i Grønland et
nyt vielsesritual i foråret 2014.
Inusslamersumlk Inuulluilqquslvunga/Best Regards/Med venlig hilsen
Morten Namlld
Stiftskontorchef
BlskopeqarflklBlshop •s Offlce/Blspekontoret
Box 90 • 3900 Nuuk
11f.: (+299) 321134
Fax: (+299) 3210 61
-- AKT 517890 -- BILAG 10 -- [SV Høring Grønland - Forældreansvar og ægleskab mellem Io personer af samme ]--
Til: Lars Thøgersen (Ith@sm.dk)
Fra: kake@domstol.dk (kake@domstol.dk)
Emne: SV: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn
Sendt: 26-11-201316:22:18
HK Landsklubben har ingen bemærkninger til høring over udkast til anordninger og lovforslag om Ikraftsættelsen
af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Med venlig hilsen
Kate Kengen
Fra: Lars Thøgersen [mailto:lth@sm.dk]
Sendt: lB. november 2013 13:24
111: govsec@nanoq.gl; politi@politi.gl; Rigsadvokaten@ankl.dk; politi@politi.dk; Isc@ankl.dk; mall@politiforbundet.dk;
ps@nuna-Iaw.gl; mall®danskefam1l1eadvokater.dk; Advokatsamfundet; riomgr@gl.stm.dk; post.1andsret@domstol.gl;
post.rig@domstol.gl; •Domstolsstyrelsen '; dommerforeningen@gmail.com; Eva Stage; hoeringer@dommerfm.dk; Pia
Brostrøm; hk@hk.dk; Kate Kengen; sik@sik.gl; mail@danskeadvokater.dk; Landsforeningen af Beskikkede Advokater
Sekretariat; najajo@greennet.gl; center@humanrights.dk; info@retspolitik.dk; post@retssikkerheds-fonden.dk;
Igbt@lgbt.dk; Bømesagens Fællesråd; bv@bomsvilkar.dk; bomsvilkar@bomsvilkar.dk;
moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; redbamet@redbamet.dk; info@humanrights.dk; Kvinderaadet;
h.kollerup@forbank.dk; formand@forenlngenfar.dk; ff@famfo.dk; LOKK Landsforeningen af Kvindekrisecentre; Center for
Familieudvikling; info@mandecentret.dk; viggo.baekgaard@boemogsamvaer.dk; Pia Deleuran; kontakt@bametstarv.nu;
Info@daspcan.dk; finn@meinel.gl; advokat@paulsen.gl; blskop@i1agiit.gl; kbb@lett.dk
Emne: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn (Id nr.: 506750)
Høring over udkast til anordninger og lovforslag om Ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Svarfrlst: 16. december 2013.
Lars Thøgersen
Speclalkonsulent I Legal adviser
SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET
MINISTRY OF SOCIAL AFFAIRS, CHILDREN AND INTEGRATION
Fam111eret I Famlly Law
Holmens Kanal 22
DK-1060 København K
Danmark I Denmark
Dir. tlf. (+45) 41 85 12 03
E- mali: Ith<!/!sm,dk
-- AKT 517890 -- BILAG 11 -- [ IMR 540.10-30048 J --
Social-, BØrne- og Integrationsministeriet
Ith@sm.dk
familieret@sm.dk
HØRING OVER UDKAST TIL ANORDNINGER OG
LOVFORSLAG OM IKRAFTSÆTTELSEN AF
FORÆLDREANSVARSLOVGIVNINGEN OG
LOVGIVNINGEN OM ÆGTESKAB MELLEM TO
PERSONER AF SAMME KØN
Social-, Børne- og Integrationsministeriet har ved e-mail af 18.
november 2013 anmodet om Institut for Menneskerettigheders
eventuelle bemærkninger til høring over udkast til anordninger og
lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Formålet med lovforslaget er at ajourføre den familieretlige lovgivning
for Grønland og at forbedre retsstillingen for børn i sager om
forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v. Blandt andet
medfører lovforslaget, at barnets ret til begge forældre og ikke
forældrenes ret til barnet bliver et bærende element for afgørelser
vedrørende børn, og barnets synspunkt skal inddrages i sager
vedrørende barnet. Endvidere afskaffes forældres adgang til at anvende
visse former for legemlig afstraffelse over for deres børn
(revselsesretten).
Ved ajourføringen af forældreansvarslovgivningen for Grønland sættes
en række love og konventioner i kraft for Grønland:
• Forældreansvarsloven
• Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser
m.v. (internationale børnebortførelser)
• Lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen
• Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de Civilretlige aspekter
af internationale børnebortførelser
• Den europæiske konvention af 20. maj 1980 om anerkendelse af og
fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TElEFON 3269 8888
DIREKTE 3269 8803
CBA@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
J. NR. S40.10/30048/MAF/CBA
17. DECEMBER 2013
• Haagerkonventionen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg,
anerkendelse, fuldbyrdelse og samarbejde vedrørende
forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af børn.
Endvidere sættes lovgivningen om ægteskab mellem to personer af
samme køn i kraft for Grønland.
Instituttet finder det positivt, at lovgivningen inden for ovenstående
områder ajourføres.
Det fremgår af lovforslaget, at retterne og Rigsombudsmanden ved
ikraftsættelsen af forældreansvarsloven får mulighed for - men ikke
pligt til- at tilbyde børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, da
det grønlandske samfund ikke indeholder de fornødne kompetencer til
at gøre dette obligatorisk.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler - med henblik på at fremme
den enkeltes menneskerettigheder - at det løbende overvejes, hvorvidt
det er muligt at udvikle de fornødne kompetencer til at indføre en
obligatorisk adgang til børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling.
Der henvises til sagsnr. 2012-5209.
Venlig hilsen
Christoffer Badse
MONITORERINGSCHEF
- AKT 517890 -- BILAG 12 -- [Høringssvar af 17 december 2013]--
Naalakkersuisut Slulltlaasuata Naalakkersuisoqarfia
Formandens Departement
NAALAKKERSUISUT
lovafdelingen GOVERNMENT DF GREENLAND
Grønlands Repræsentation - København
Social- Børn- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1660 København K
Sendt via e - mail: Ith@sm.dk og familleret@sm.dk
Høringssvar til udkast til anordninger og lovforslag om Ikraftsættelse af forældre-
ansvarslovgivningen og lovgivning om ægteskab mellem to personer af same køn
- sagsnr.: 2012 - 5209
Med henvisning til ministeriels skrivelse af 18. november 2013 lakker Formandens De-
partement for muligheden for at afgive høringssvar på vegne af Grønlands Selvstyre til
de fremsendte forslag.
Indledningsvis bemærikes at forslagene tillige er sendt i ekstern høring hos Børnetals-
manden (MIO) og Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Disse er anmodet om al
fremsende eventuelle høringssvar direkle til ministeriel.
Endvidere har forslagene været forelagt Departemenl for Famllie- og Justitsanliggender
samt Departement for Uddannelse. Kirke. Kultur og Ligestilling. Departementernes be-
mærikninger er indarbejdet i herværende høringssvar.
Overordnet er Formandens Departement meget tilfreds med at beslutningen truffet af el
enstemmigt Inatslsartut i 2010 om adgang til vielse af par af samme køn nu ser ud til at
kunne gennemføres. Det bemærikes i den forbindelse af Grønland var det førsle land i
riget der traf denne beslutning.
Departementet har ingen bemærikninger til lovgivningen om ægleskab mellem to perso-
ner af samme køn. Dog forekommer det naturligt. om der i forlængelse heraf, tillige tilve-
jebringes lige adgang Iii adoption Inden for den nye ægteskabsinstitution.
For så vidt angår forældreansvarslovgivningen hilser departemeniel den generelle op-
datering på området velkommen. Og bemæriker i den forbindelse at processen har væ-
ret meget langvarig, og at der fortsat udestår en række lovændringer før den grønland-
ske familieret er opdateret. Konkret skal minislerleis opmærksomhed henledes på en
manglende opdalering af børneloven som har en vis sammenhæng med de aktuelle
forslag. Departementet skal anmode om, at den generelle opdatering fremskyndes mest
muligt.
Departementet har ingen bemærikninger til Lov om umyndighed og værgemål og Rels-
plejelov for Grønland.
For så vidt angår den påtænkte ændring af Kriminallovens § 76, stk. 2 bemærikes at det
efter departementets opfaltelse bør kriminaliseres allerede at et barn ijernes fra Grøn-
land til Danmarik. Det bemærkes i den forbindelse at der har været en række lilfælde
17. december 2013
Sagsnr.
02.20·08
Strandgade 91. 3
Postboks 2151
DK - 1401 København K
Tlf. (+45) 3283 3800
E-man: joumal«11ghsdk.dk
www.nanoqgl
./2
hvor en forældre har fjernet barnet fra Grønland med den konsekvens at samvær med
barnet de facto afskæres henset til den store afstand mellem Grønland og Danmark og
de høje rejseomkostninger.
Departementet skal på denne baggrund opfordre til at "riget" erstattes med ordet "Grøn-
land".
For så vidt angår forældreansvarsanordningen skal opmærksomheden henledes på
formuleringen af forslagets § 20 a. Det er departementets opfattelse at den foreslåede
formulering er uhensigtsmæssig I forhold til det grønlandske adoptionsmønster. Det
henstilles derfor at ordet "helt" udgår, alternativt at det fra ministeriets side præciseres at
der er tale om en retlig standard der bør tilpasses de grønlandske forhold ved fortolk-
ningen af § 20 a.
Yderligere skal departementet opfordre til at også gives barnets biologiske slægt ad-
gang til at anmode om kontakt som forslået I forslagets § 22. En sådan adgang vil efter
departementets opfattelse være bedst stemmende med det grønlandske famIliemøn-
ster.
Departementet har ikke yderligere bemærkninger til det fremsendte materiale. Ministeri-
ets opmærksom henledes på at forårssamlingen begynder den 18. marts 2014 og for-
slag der skal behandles på samlingen skal indleveres til Inatsisartut senest den 11. fe-
bruar 2014. Henset til de nødvendige sagsbehandling Imødeses det oversatte materiale
modtaget senest medio januar 2014.
~iluS~iII1(Ier6umik inuulluaqqusillunga
e Ig hilsen
Toqq/dlrekte +45 3283 3822
psl@ghsdk.dk
- AKT 517890 -- BILAG 13 -- [20131211_Gronlands_famllleret_hørlng 1--
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Ith@sm.dk, familieret@sm.dk
Høring over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af
forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af
samme køn.
16. december 2013
LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner -
takker for at have fået anordninger og lovforslag i høring.
Landsforeningen finder det meget tilfredsstillende, at Grønland Selvstyre har anmodet om
at få den familieretlige lovgivning for Grønland ajourført, herunder ikrafttræden af
bestemmelserne om ægteskab mellem to personer af samme køn. Dels forbedrer det
grønlandske borgeres retsstilling, dels skaber det en ensartethed indenfor dele af
rigsfællesskabet.
I Danmark indførtes den kønsneutrale ægteskabslov i 2012. Men først året efter kom
retsvirkningerne på plads, blandt andet ved at der gennemførtes vigtige justeringer af
børneloven (Lov om ændring af børneloven, lov om adoption, retsplejeloven og forskellige
andre love, LOV nr. 652 af 12/06/2013). Ifølge lovens § 10, stk. 2 kan denne ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft i Grønland. Denne mulighed synes ikke udnyttet i
de forslag, der indgår i nærværende høring.
LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og Iranspersoner
NGO In speclal consultatlve status wlth the economlc and social councJl of tha Unlted Nations
NYGADE 7' POSTBOKS 1023' 1(){)7 KØBENHAVN K' nF. 33131948
LGBT@LGBT DK ' WWW LGBT.DK
"
, ~
LGBT Danmark finder det ikke tilfredsstillende, hvis der opnås en situation, hvor børn med
forældre af samme køn i Grønland falder under adoptionsloven men i Danmark falder
under børneloven - det vil stille regnbuefamilier væsentligt ringere i Grønland end i
Danmark. Landsforeningen mener ikke, ajourføringen af den familieretlige lovgivning for
Grønland er tilstrækkelig, medmindre at regler som dem, der er indført med LOV nr. 652 af
12/06/2013, gennemføres for Grønland.
Med venlig hilsen
LGBT Danmark
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
Søren Laursen
LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO In speclal consultatlve status wlth the economlc and social counell af tha Unlted Nations
NYGADE 7· POSTBOKS 1023 '1007 KØBENHAVN K· TLF. 331319 48
LGBT@LGBT DK · WWW.LGBT DK
-- AKT 517890 -- BILAG 14 -- [[Unlllled]]--
Advokatrådet ADVOKAT r§]
SAMFUNDET
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Ith@Sm.d!c + familieret@Sm.dk
Høring - over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af
forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer
afsamme køn
Ved e-mail af 18-11-2013 har Social-, Børne- og Integrationsministeriet anmodet om
Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.
Advokatrådet bemærker indledningsvist, at indførelse af forældreansvarsloven i
Grønland er et godt initiativ med det overordnede formål at forbedre retsstillingen for
børn i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., samtidig med at der
pålægges forældrene et fælles ansvar for børnene.
Advokatrådet har herefter følgende bemærkninger:
Vedrørende forældreansvarsloven
Advokatrådet finder, at afskaffelse af revselsesretten er positiv for de grønlandske
børn.
Muligheden for en strafferetlig forfølgelse af forældrene ændrer efter Advokatrådets
opfattelse dog ikke den psykiske påvirkning, det har for et barn, når det udsættes for
vold fra forældrenes side. Børnene mangler i denne situation nogen at tale med.
Set i lyset afat forældreansvarslovens overordnet formål er at sikre børnenes tarv, bør
bestemmelsen derfor følges op af krav til de enkelte kommuner om at nedsætte
børnegrupper eller andet. Sådanne ordninger har været en stor succes ved tre af
statsforvaltningerne i Danmark.
Fællesforældremyndighed
Lovens udgangspunkt om, at den fælles forældremyndighed fortsætter ved
separation/skilsmisse, og at der nu er mulighed for at dømme forældrene til fælles
forældremyndighed, er som udgangspunkt positive tiltag.
samfund@advokatsamfundct.dk
www.advokatsamfundcldk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
FAX 333697 SO
DATO: II. december 2013
SAGSNR.: 2013 - 3686
ID NR.: 268389
Advokatrådet ADVOKAT r§]
SAMFUNDET
Retten er nu ikke længere tvunget til at vælge mellem to egnede forældre, hvilket dog
samtidig giver risiko for, at børnene anbringes og fastholdes i forældrenes konflikt.
Advokatrådet opfordrer derfor til, at retten i henhold til § 11 vil fa et større rum til at
skønne over, hvorvidt forældrene fremadrettet kan og vil samarbejde til bedste for
barnet, ligesom det klart bør fremgå, at der ved enhver afgørelse skal udøves skøn.
Dette behov for skøn skal navnlig ses i lyset at: at samarbejdsproblemer mellem
forældrene ikke kan afhjælpes gennem lovgivningsmæssige tiltag, idet begge forældre
kan være knyttet til barnet og ønsker at tage ansvar for barnet. De magter dog ikke at
samarbejde herom. Der er dermed risiko for, at barnet selv vil skulle skabe
sammenhængen mellem de to familier.
Det følger af § 3, at forældre med fælles forældremyndighed skal være enige om
væsentlige beslutninger om barnets forhold, hvilket dog ikke omfatter bestemmelse
om barnets bopæl, som tilkommer den forældre, hvor barnet har bopæl.
Det er Advokatrådets opfattelse, at erfaringerne fra Danmark viser, at forældrenes
reelle konflikter ofte drejer sig om barnets bopællsarnvær. Henset til de store afstande
i Grønland sammenholdt med infrastrukturen og de høje priser for flyrejser, bør der
tillægges den anden forælder medbestemmelse ved flytning til anden bylbygd. Lovens
intention om at sikre barnets kontakt til begge forældre vil i modsat fald kunne sættes
ud afkraft.
Det fremgår af §§ 9 og 10, at forældrenes aftaler vedrørende forældremyndigheden
skal anmeldes til Rigsombudsmanden.
Det er Advokatrådets opfattelse, at der er risiko for, at lovens formål, om at
forældremyndigheden skal fastsættes til bedste for barnet, vil kunne blive tilsidesat
ved forældrenes aftale om forældremyndighed. Advokatrådet opfordrer derfor til, at
det klart fremgår af lovbestemmelsen, at forældrenes aftaler om forældremyndighed
tillige skal godkendes, idet det ikke vurderes at være tilstrækkeligt, at det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget. Indsættelse af et krav om godkendelses direkte i
lovbestemmelsen er desuden i overensstemmelse med fremgangsmåden i lovens § 13,
stk. 2.
Barnets bopæl
Det fremgår af § 17, at retten træffer afgørelse om bopæl, såfremt forældre med fælles
forældremyndighed ikke er enige herom.
Advokatrådet finder i den forbindelse, at det for Grønlands vedkommende er særligt
vigtigt at præcisere, at afgørelsen skal træffes ud fra barnets tarv. Advokatrådet
henviser til de ovennævnte bemærkninger til § 3 om de transportmæssige
udfordringer, hvilket skal sammenholdes med, at der i Grønland er mange
grønlandsk/dansk par, hvor den ene part ofte flytter til Danmark i forbindelse med
skilsmisse.
samfimd@advokalSarntimdctdk
www.advokalSarnfimdct.dk
2
Advokatrådet ADVOKAT fJ
SAMFUNDET
Det fremgår af § 18, at en forælder, der vil ændre sin eller barnets bopæl til et andet
sted her i landet eller i udlandet, skal underrette den anden forælder herom senest 6
uger før flytningen. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at en
tilsidesættelse heraf skal inddrages som et element ved rettens afgørelse af bopæl
efter § 17.
Advokatrådet finder i den forbindelse, at § 18 nemt kan overflødig, hvis der ikke
indsættes en bestemmelse om sanktion ved tilsidesættelse af varslingen i lovens § 18.
Årsagen hertil er, at rettens afgørelse om bopæl i henhold til § 17, skal træffes med
udgangspunkt i barnets tarv og ikke ud fra en viden om en forælders tilsidesættelse af
§ 18.
Samvær
Advokatrådet finder, at muligheden for at skræddersy en samværsordning ud fra det
enkelte barns behov som udgangspunkt er et positiv tiltag.
Henset til, at erfaringerne fra Danmark viser, at forældrenes konflikter ofte vedrører
samvær, bør rettens mulighed for fastsættelse af deleordninger begrænses til de
tilfælde, hvor der er enighed herom mellem forældrene.
Det fremgår af § 19, stk. 4, at bestemmelsen ikke sættes i kraft for Grønland.
Det er dog Advokatrådets opfattelse, at § 19, stk. 4, netop bør sættes i kraft for
Grønland, idet børnene har ret til samvær med begge forældre, og såfremt en af
forældrene ikke deltager heri, bør børnene have en tilsvarende mulighed som anført i
stk. 4.
Det er på den anden side Advokatrådets opfattelse, at rettens mulighed i medfør af §
20a at indrømme biologiske forældre samvær med et bortadopteret barn ikke bør
sættes i kraft i Grønland. Advokatrådet henviser hermed til, at bestemmelsen strider
mod helt grundlæggende tanker omkring bortadoption, hvor adoptivbarnet indgår i
en ny familie. Barnets fortid skal dog ikke fornægtes, men det må være op til
adoptivforældrene at varetage barnets interesser herom.
Ved bestemmelserne om samvær og anden kontakt bør det derimod være muligt for
biologiske forældre til et barn anbragt uden for hjemmet, idet det kan være hensigten,
at barnet skal indgå i den biologiske familie på ny. Advokatrådet opfordrer på denne
baggrund til, at § 24 ændres således, at muligheden for samvær og anden kontakt
ikke undtages, men tillades såfremt barnets tarv taler herfor.
Advokatrådet bemærker endelig, at klageinstansen i relation til institutionernes
nægtelse afafgivelse af oplysninger og udlevering afdokumenter bør indføjes i § 23.
samfund@advokatsamfundetdk
www.advokatsamfundetdk
3
Advokatrådet
Sagens behandling
ADVOKAT I§]
SAMFUNDET
Advokatrådet finder, at det i § 34 bør anføres direkte, at samtalerne med børnene
ikke må afholdes uden deltagelse af børnesagkyndig. Dette ville være i
overensstemmelse med forældreansvarslovens fonnå\. Børnene kan ved inddragelse i
afgørelser om forældremyndighed, samvær og bopæl let komme ind i en
loyalitetskonflikt, og det er derfor vigtigt at sikre, at der er professionelle til at
varetage barnets interesser og tale med barnet.
Advokatrådet bemærker, at undersøgelser i Danmark viser, at det er vigtigt for børn i
brudte familier at have nogen fortrolige at tale med om deres problemer som følge af
bruddet mellem forældrene.
Om barnets adgang til at henvende sig i statsforvaltningen, jf. § 35, som ifølge
lovforslaget ikke sættes i kraft for Grønland, er det Advokatrådets opfattelse, at
denne bestemmelse bør sættes i kraft i Grønland. Det kan god være i modificeret
grad, og der bør endvidere stilles krav til kommunerne om oprettelse afbørnegrupper
eller lignende. Børnene får således dels en instans at henvende sig til, såfremt tingene
ikke fungerer, dels nogen andre ligestillede at dele frustrationerne med.
Det er endvidere Advokatrådets opfattelse, at forældreansvarslovens rollefordeling
med at sagerne fortrinsvis varetages af retten med kredsretterne som l. instans ikke
hannonerer med de danske aktørers tilkendegivelser om, at samværssager bør
behandles i og af et system, der kan levere detaljerede, smidige og foranderlige
løsninger. Sager omfattet af forældreansvarsloven har ofte en egentlig kerne, som
vedrører nærheden i barnet, og det bør derfor overvejes, hvorvidt sagsbehandlingen i
stedet bør foregå i et administrativt system.
For at skabe ro omkring barnet og begrænse konfliktfeltet, bør afvisningsmuligheden
for så vidt angår samværsansøgninger efter Advokatrådets opfattelse overføres til
forældremyndigheds- og bopælssager, idet der herved skabes mulighed for at
dæmme op for gentagne ansøgninger om forældremyndighed og barnets bopæl til
situationer, hvor der foreligger væsentlige forandrede forhold, eller en ændring
vurderes at være bedst for barnet.
Med venlig hilsen
samfund@advokatsamfundeldk
www.advokatsamlUndet.dk
4
- AKT 517890 -- BILAG 15 -- [ SV Høring Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme ]--
Til: Lars Thøgersen (1Ih@sm.dk)
Cc: CRI005@politi.dk (CRI005@politi.dk)
Fra: CRl005@politLdk (CRI005@politi.dk)
Emne: SV: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægleskab mellem Io personer af samme køn
Sendl: 19-12-201319:08:52
Til rette vedkommende:
Den 19. november 2013 har Social-, 8ørne- og Integrationsministeriet fremsendt høring over udkast til
anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab
mellem to personer af samme køn.
Det kan i den anledning oplyses, at Grønlands Politi ingen bemærkninger har til det modtagne materiale.
Inussiamersurnik inuulluaqqusillunga I Med venlig hilsen
Claus Risbjerg
Administrationschef
TIt. 365134 (dir) mob: (00299) 587538
Mail: cri005@politi.dk
GRØNLANDS PDLlTI~~~~~~~II~\~~1
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Lars Thøgersen [mailto:ltb@sm.dkj
Sendt: lB. november 2013 09:24
111: govsec@nanoo.gl; Politiet; Rjgsadvokaten@ankLdk; ooliti@ooliti.dk; Isc@ankLdk; mail@oolitiforbundet.dk; ps@nuna-
Jm.gI; mail@danskefamilieadyokater dk; Advokatsamfundet; riomgr@gLstrn.dk; oost.landsret@domstoLgl;
post dg@dom:;tpl.gl; oost@domstplsstyrelseo.dk; dommerforenjngen@gmajl.romi est@domstol dk;
hoeringer@dommerfin.dk; pjbr@domstoLdk; hk@hk.dk; kake@domstoLdk; sJk@slk.gl; mail@danskeadvokater.dk;
Landsforeningen af Beskikkede Advokater Sekretariat; Naja Joelsen; center@humanrights.dk; jnfo@retsoolitik.dk;
oost@retssjkkerheds-fonden dk; Igbt©lgbt.dk; Børnesagens Fælles~d; by@bomsyllkar.dk; borosyilkar@bomsyilkar.dk;
moedrehjaeloen@moedrehjaeloen.dk; redbamet@redbamet.dk; Info@humanrights.dk; Kvinderaadet;
h.kollerup@forbank.dk; forrnand@forenjngenfar.dk; ff@famfg.dk; LOKK Landsforeningen af Kvindekrisecentre; Center for
FamIlieudvikling; Info@mandecentret.dk; yjggg.baekgaard@boemoosamyaer.dk; Pia Deleuran; kontakt@bametstary nll;
Info@dasocan.dk; Advokatfinma; adyokat@oaulsen.gl; bjskop@ilagjjt gi; kbb@lettdk
Emne: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn (Id nr.: 506750)
Høring over udkast til anordninger og lovforslag om Ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Svarfrlst: 16. december 2013.
Lars Thøgersen
Speclalkonsulent / Legal adviser
SOCIAL- ,aøRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET
MINISTRY OF SOCIAL AFFAIRS, CHILDREN AND INTEGRATION
Familieret I Famlly Law
Holmens Kanal 22
DK-1060 København K
Danmark I Denmark
Dir. tlf. (+45) 41 85 12 03
E- mali: IthliPsm dk
-- AKT 517890 -- BILAG 16 -- [3771_001 J--
NUNA
ADVOKATER
NUNA EQQARTUUSSISSUSERISUT
NUNA LAW FIRM
Social-, Børne- og Integrationsministeriet
Pr. mail: Ith@sm.dkogfamilieret@sm.dk
Nuuk, den 11. december 2013
ADVOKATER:
Peter Schriver
Jesper MUller
AnUa Strauss Sørensen
Charlotte Pedersen
Anders Kristiansen, adv.fm
Rebekka Kristiansen Bisgaard, advJm.
Sekr.: Stine Skifte Pedersen
Dir. +2993494 14
J.nr.: 2100122 ep/ss
Vedr.: Høringssvar vedrørende ikraftsættelse af familieretlig lovgivning i Grønland
Departementet for Social, Børne- og Integration fremsendte den 18. november 2013 forslag til
ikraftsættelse af familieretlig lovgivning i Grønland til høring hos Nunatsinni Advokatit •
Grønlandske Advokater.
Lovforslagene m.v. er fremsendt til foreningens medlemmer, hvis samlede bemærkninger er
indeholdt i nærværende skrivelse.
Det fremsendte materiale giver anledning til følgende bemærkninger:
AD forældreansvarsloven
Indledningsvis finder foreningen anledning til at bemærke, at indførelse af forældreansvarslo-
ven i Grønland er et godt initiativ med det overordnede formål at forbedre retsstillingen for
børn i sager om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær m.v., samtidig med at der pålæg-
ges forældrene et fælles ansvar for børnene.
AD§2
Afskaffelse afrevselsesretten er positiv for de grønlandske børn.
Muligheden for en strafferetlig forfølgelse af forældrene ændrer dog ikke den psykiske på-
virkning, det har for barnet, når barnet udsættes for vold fra forældrenes side. Børnene mang-
ler i denne situation nogen at tale med.
Nuna Advokater AlS. Qullllerfik 2, 6.•Postboks 59, 3900 Nuuk (AlS reg. nr.: 452478)
Tlf" (299) 32 13 70 • Fax: (299) 32 41 17· amal!@nuna·law.gl· WWW,nuna·!aw,gl
NUNA
ADVOKATER
NUNA EQQARTUUSSISSUSERISUT
NUNA LAw FIRM
side 2
Set i lyset af at forældreansvarslovens overordnede formål er at sikre børnenes tarv, bør be-
stemmelsen derfor følges op af krav til de enkelte kommuner om at nedsætte bømegrupper eI-
ler andet, som der har været stor succes med ved tre afstatsforvaltningerne i Danmark.
AD fælles forældremyndighed
Lovens udgangspunkt om at den fælles forældremyndighed fortsætter ved separati-
on/skilsmisse, og at der nu er mulighed for at dømme forældrene til fælles forældremyndig-
hed, er som udgangspunkt et positivt tiltag.
Retten er nu ikke længere tvunget til at vælge mellem to egnede forældre, hvilket dog samti-
dig giver risiko for, at børnene anbringes og fastholdes i forældrenes konflikt.
Der skal derfor i § 11 være større rum for at skønne over, om forældrene fremadrettet kan og
vil samarbejde til bedste for barnet, ligesom det klart bør fremgå, at der ved enhver afgørelse
skal udøves skøn. Dette skal navnlig ses i lyset af, at samarbejdsproblemer mellem forældre-
ne ikke kan afhjælpes gennem lovgivningsmæssige tiltag, idet begge forældre kan være knyt-
tet til barnet og vil tage ansvar for barnet, men ikke magter at samarbejde herom. Der er der-
for risiko for, at barnet selv vil skulle skabe sammenhængen mellem de to familier.
Forældre med fælles forældremyndighed skal i henhold til § 3 være enige om væsentlige be-
slutninger om barnets forhold, hvilket ikke omfatter bestemmelse om barnets bopæl, som til-
kommer den forælder, hvor barnet har bopæl.
Erfaringer fra Danmark viser, at forældrenes reelle konflikter ofte drejer sig om barnets bo-
pæl/samvær. Henset til de store afstande i Grønland sammenholdt med infrastrukturen og de
høje priser for flyrejser, bør der tillægges den anden forælders medbestemmelse ved flytning
til anden bylbygd. Lovens intention om at sikre barnets kontakt til begge forældre vil ellers
kunne sættes ud af kraft.
Det fremgår af lovteksten, at forældrenes aftaler omkring forældremyndigheden i medfør af
§§ 9 og 10 skal anmeldes til Rigsombudsmanden/retten. Der er risiko for, at lovens formål
om, at forældremyndigheden skal fastsættes til bedste for barnet, kan tilsidesættes ved aftale
af denne karakter. Det bør derfor klart fremgå af lovteksten, at aftalerne tillige skal godken-
des, således at det ikke blot som nu er anført i bemærkningerne til lovforslaget.
NUNA
ADVOKATER
NUNA EQQARTUUSSISSUSERISUT
NUNA LAW FIRM
side 3
Indsættelse af godkendelseskravet direkte i lovteksten er desuden i overensstemmelse med
fremgangsmåden i § 13, stk. 2.
AD barnets bopæl
Ved rettens afgørelse om barnets bopæl efter § 17 er det for Grønlands vedkommende særligt
vigtigt at præcisere, at afgørelsen skal træffes ud fra barnets tarv. Der henvises i den sammen-
hæng til ovenstående transportrnæssige udfordringer anført under § 3, hvilket tillige skal
sammenholdes med, at der i Grønland er mange grønlandske/danske par, hvor den ene part of-
te flytter til Danmark i forbindelse med skilsmisse.
Der bør tillige indsættes en sanktion ved tilsidesættelses afvarslingen i § 18 - at tilsidesættel-
sen som anført i bemærkningerne til lovforslaget blot skal inddrages som et element ved afgø-
relsen af bopæl efter § 17, gør § 18 overflødig, idet rettens afgørelse om bopæl jo ud fra lo-
vens intentioner skal træffes med udgangspunkt i barnets tarv og ikke ud fra forældrenes til-
sidesættelse afreglerne.
AD samvær m.v.
Muligheden for at skræddersy en samværsordning ud fra det enkelte barns behov er som ud-
gangspunkt et positivt tiltag.
Henset til at erfaring fra Danmark viser, at forældrenes konflikter ofte vedrører samvær, bør
rettens mulighed for fastsættelse af deleordninger begrænses til de tilfælde, hvor der er enig-
hed herom mellem forældrene.
§ 19, stk. 4, bør sættes i kraft for Grønland - børnene har ret til samvær med begge forældre,
og såfremt en af forældrene ikke deltager heri, bør børnene have en tilsvarende mulighed som
anført i stk. 4.
Rettens mulighed for i medfør af § 20a at indrømme biologiske forældre samvær med et bort-
adopteret barn bør ikke sættes i kraft i Grønland. Bestemmelsen strider mod de helt grund-
læggende tanker omkring bortadoption, hvor barnet indgår i en ny familie. Barnets fortid skal
dog ikke fornægtes, men det må være op til adoptivforældrene at varetage barnets interesser
herom.
NUNA
ADVOKATER
NUNA EQQARTUUSSISSUSERISUT
NUNA LAW FIRM
slde4
Bestemmelserne om samvær og anden kontakt bør derimod være muligt for biologiske foræl-
dre til et barn anbragt uden for hjemmet, idet det kan være hensigten, at barnet skal indgå i
den biologiske familie på ny. § 24 bør derfor ændres, således at muligheden ikke undtages,
men tillades såfremt barnets tarv taler derfor.
I § 23 bør klageinstansen i relation til institutionernes nægtelse af afgivelse af oplysninger og
udlevering afdokumenter indføjes i lovteksten.
AD sagens behandling
Det bør i trit med lovens intentioner i § 34 direkte fremgå, at samtalerne med børnene ikke må
afholdes uden deltagelse af børnesagkyndig. Børnene kan ved inddragelse i afgørelser om
forældremyndighed, samvær og bopæl let komme ind i en loyalitetskonflikt, som det er vig-
tigt at sikre, at der er professionelle til at tage vare på og tale med barnet om.
Undersøgelser i Danmark viser endvidere, at det er vigtigt for børn i brudte familier at have
nogen at tale fortroligt med om deres problemer som følge afbruddet mellem forældrene. Der
henvises i den sammenhæng til, at der bør oprettes børnegrupper eller lignende.
Bestemmelsen i § 35 bør derfor også sættes i kraft i Grønland i modificeret form, ligesom der
bør stilles krav til kommunerne om oprettelse af bømegrupper eller lignende. Børnene har
herved, dels en instans at henvende sig til, såfremt tingene ikke fungerer, dels nogen i ligear-
tede situationer at dele frustrationerne med.
Lovens rollefordeling med at sagerne fortrinsvis varetages af retten med kredsretterne som l.
instans harmonerer ikke med de danske aktørers tilkendegivelser om, at samværssager bør
behandles i og afet system, der kan levere detaljerede, smidige og foranderlige løsninger. Sa-
ger omfattet af forældreansvarsloven har ofte en egentlig kerne, som vedrører nærheden i bar-
net, og det bør derfor overvejes, hvorvidt sagsbehandlingen i stedet bør foregå i et administra-
tivt system.
Med henblik på at skabe ro omkring barnet og begrænse konfliktfeltet bør afvisningsmulighe-
den for så vidt angår samværsansøgninger overføres til forældremyndigheds- og bopælssager,
idet der herved skabes mulighed for at dæmme op for gentagne ansøgninger om forældre-
myndighed og barnets bopæl til situationer, hvor der foreligger væsentlige forandrede forhold,
eller en ændring vurderes at være til bedst for barnet.
NUNA
ADVOKATER
NUNA EQQARTUUSSISSUSERISUT
NUNA LAW FIRM
AD lov om Haagerbørnebeskyttclscskonventionen
Ingen bemærkninger.
AD lov om international fuldbyrdelse afforældremyndighedsafgørelser m.v.
Ingen bemærkninger.
sideS
AD lov om ændring aflove som følge af ikraftsættelse afforældreansvarslovgivningen
Ingen bemærkninger.
AD lov om ægteskabets indgåelse og opløsning
Ingen bemærkninger.
Med venlig,hilsen
- AKT 51"1890 -- BILAG 17 -- [Retten I Grønland Høring Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to perso J--
Til: Lars Thøgersen (Ith@sm.dk). Kontor for Familieret (Familieret@sm.dk)
Fra: post.rig@domstol.gl (post.rlg@domstol.gl)
Emne: Rellen I Grønland: Høring: Grønland - Foræklreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn
Sendt: 14-12-201321:01:11
Retten i Grønland har ikke bemærkninger til de fremsendte udkast til anordninger og lovforslag.
Dog bemærkes, at den angivne emailadresse til kredsdommerforeningen er forkert. Kredsdommerforeningen i
Grønland kan kontaktes via formanden, kredsdommer Eleonora Steenholdt Mørch på email: est@domstol.gl
Retten i Grønland har d.d. eftersendt de 2 høringsmail til kredsdommerforeningen.
Med venlig hilsen
Birgit Skriver
dommer
Fra: Lars Thøgersen [mailto:lth@sm.dk]
Sendt: 18. november 2013 09:24
Til: govsec@nanoq.gl; poIiti@poIiti.gl; Rigsadvokaten@ankl.dk; politi@poIiti.dk; lSC®ankl.dk; mail@poIitiforbundetdk;
ps@nuna-Iaw.gl; mall@danskefamllieadvokater.dk; Advokatsamfundet; riomgr@gl.stm.dk; Post Landsret; Post RIg;
post@domstolsstyrelsen.dk; dommerforeningen@gmail.com; est@domstol.dk; hoeringer®dommerfm.dk;
pibr®domstol.dk; hk@hk.dk; kake@domstol.dk; sik@sik.gl; mall@
danskeadvokater.dk; Landsforeningen af Beskikkede
Advokater Sekretariat; najajo@gneennet.gl; center@humanrights.dk; Info@retspolitik.dk; post@retssikkerheds-fonden.dk;
Igbt@lgbt.dk; Bømesagens Fællesråd; bv@bomsvllkar.dk; bornsvilkar@bornsvilkar.dk;
rnoednehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; redbamet@redbarnetdk; Info@humanrights.dk; Kvinderaadet;
h.kollerup@forbank.dk; formand@fonenlngenfar.dk; ff@famfo.dk; LOKK landsforeningen af Kvindekriseeentre; Center for
Familieudvikling; Info@mandecentret.dk; viggo.baekgaard@boemogsamvaer.dk; Pia Deleuran; kontakt@bametstarv.nu;
info@daspcan.dk; finn@melnel.gl; advokat@paulsen.gl; blskop@ilagiit.gl; kbb@lett.dk
Emne: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn (Id nr.: 506750)
Høring over udkast til anordninger og lovforslag om Ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Svarfrls!: 16. december 2013.
Lars Thøgersen
Speclalkonsulent I Legal adviser
SOCIAL- • BØRNE- OG INTEGRATIONSMINISTERIET
MINISTRY OF SOCIAL AFFAIRS. CHILDREN AND INTEGRATION
Familieret I Famlly Law
Holmens Kanal 22
DK-1060 København K
Danmark I Danmark
Dir. tlf. (+45) 41 85 1203
E- mali: Itblfsm dk
-- AKT 517890 -- BILAG 18 - [ SV HOr/ng Gronland - I ",ældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme l --
Til: Lars Thøgersen (lth@sm.dk), Kontor for Familieret (Familieret@sm.dk)
Fra: posUandsret@domstol.gl (posUandsret@domstol.gl)
Emne: SV: Høring: Grønland - Forældreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn
Sendt: Q2-01-2014 03:50:38
Til Social-, Bøme- og Integrationsministeriet
Vedrørende sagsnr. 2012-S209
Efter gennemgang af det vedhæftede kan jeg meddele, at udkast til anordninger om lovforslag on Ikraftsættelse
af forældreansvarslovgivningen og lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn kan jeg oplyse,
at forslagene Ikke giver Grønlands Landsret anledning til bemærkninger.
Inussiamersumik inuulluaqqusillunga/Med venlig hilsen
Søren Søndergård Hansen
Nunap eqqartuusissuunera/Landsdommer
ssh@eggartuussivik.gllssh@domstol.gl
Nunatta Eqqartuussisuuneqarfia/Grønlands Landsret
Jens Kreutzmannip aqqutaa 5, 2. sal
Postboks 1040
3900 Nuuk
OqaarasuaalfTelefon (+ 299) 36 39 00/36 39 62
Angallaltakkamik oqaarasuaatlmobillelefon (+ 299) 54 26 25
AllakkasuaalfTelefax (+299) 32 39 75
Fra: Lars Thøgersen [mailto:lth@sm.dk)
Sendt: lB. november 2013 09:24
lil: govsec@nanoq.gl; politi@politi.gl; Rigsadvokaten@ankl.dk; politi@politi.dk; Isc@ankl.dk; mail@politiforbundet.dk;
ps@nuna-Iaw.gl; mall@danskefamilleadvokater.dk; Advokatsamfundet; riomgr@gl.stm.dk; Post Landsret; Post Rig;
post@domstolsstyrelsen.dk; dommerforeningen@gmail.com; est@domstol.dk; hoeringer@dommerfm.dk;
plbr@domstol.dk; hk@hk.dk; kake@domstol.dk; slk@sik.gl; mail@danskeadvokater.dk; Landsforeningen af Beskikkede
Advokater Sekretariat; najajo@greennet.gl; center@humanrights.dk; info@retspolitik.dk; post@retssikkerheds-fonden.dk;
Igbt@lgbt.dk; Bømesagens Fællesråd; bv@bomsvllkar.dk; bomsvilkar@bomsvilkar.dk;
moedrehjaelpen@moedrehjaelpen.dk; redbamet@redbamet.dk; Info@humanrights.dk; Kvinderaadet;
h.kollerup@forbank.dk; formand@forenlngenfar.dk; ff@famfo.dk; lOKK landsforeningen af Kvindekrisecentre; Center for
Familieudvikling; info@mandecentretdk; viggo.baekgaard@boemogsamvaer.dk; Pia Deleuran; kontakt@bametstarv.nu;
Info@daspcan.dki finn@meinel.gl; advokat@pauelsen.gl; biskop@ilagiit.gl; kbb@iett.dk
Emne: Høring: Grønland - Foraeldreansvar og ægteskab mellem to personer af samme køn (Id nr.: 506750)
Høring over udkast til anordninger og lovforslag om ikraftsættelsen af forældreansvarslovgivningen og
lovgivningen om ægteskab mellem to personer af samme køn.
Svarfrist: 16. december 2013.
Lars Thøgersen
5peclalkonsulent / legal adviser
SOCIAL-, BØRNE- OG INTEGRATIONSMiNISTERIET
MINISTRY OF SOCIAL AFFAIRS, CHllDREN AND INTEGRATION
Familieret I Famlly Law
Holmens Kanal 22
DK-1060 København K
Danmark I Denmark
Dir. tlf. (+45) 41 85 12 03
E- mali: Irh!l/!sm dk