Fremsat den 8. april 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 8. april 2015 af Dennis Flydtkjær (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF),
Mette Hjermind Dencker (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om underretningspligt, når vanrøgt af dyr bliver observeret
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
værende kalenderår at fremsætte de nødvendige lovforslag
og foretage de nødvendige ændringer i administrative for-
skrifter med henblik på at sikre, at der indføres underret-
ningspligt for offentligt ansatte, der observerer oplagt van-
røgt af dyr.
Beslutningsforslag nr. B 161 Folketinget 2014-15
AX017300
Bemærkninger til forslaget
Baggrunden for beslutningsforslaget er, at der jævnligt er
sager, hvor folk har haft hunde eller katte i et sådant om-
fang, at det er blevet til vanrøgt. Indeværende beslutnings-
forslag skal derfor sikre, at der indføres underretningspligt
for offentligt ansatte, der har observeret vanrøgt af dyr.
Den 21. maj 2014 kunne man under overskriften: »Kvinde
dømt i en af Danmarks største sager om vanrøgt af hunde«
læse om et sådant eksempel på vanrøgt af dyr. Her var der
tale om 60 vanrøgtede hunde af forskellige racer. Direktør i
Dyreværnsfonden Signe Sehested Lund udtalte følgende om
hundenes tilstand: »Nogle har det rigtig skidt og skal til dyr-
lægen allerede i dag. Flere hunde lider af store røde hævel-
ser i øjenkrogen…. Andre er simpelthen så filtrede i pelsen,
at vi bliver nødt til at lægge dem i narkose og så barbere
dem helt ned«, jf. http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/
Sjaelland/2014/05/21/081504.htm).
Eksempler
Forslagsstillerne har endvidere fået tilsendt nedenstående
tre eksempler fra Dyreværnet på vanrøgt af dyr:
Anita i Nordjylland
En ældre dame boede i et hus langt ude på landet uden
varme eller strøm. Huset var faldefærdigt, og der var dyr i
alle rum, selv om hun ikke selv kunne passe dem. Kommu-
nen havde længe prøvet at få hende flyttet til et nyt hus, men
damen ville ikke flytte fra sine dyr. På førstesalen boede der
en masse katte. Der var katteekskrementer overalt, og man
kunne ikke gå nogen steder uden at træde i det. Der var hun-
de placeret i fem forskellige rum i huset, da ikke alle hunde-
ne kunne gå sammen. De havde gået i deres egne ekskre-
menter, da ejeren var så syg, at hun ikke kunne rydde op ef-
ter dem. Hundene blev ikke luftet, men boede bare i disse
rum.
146 fugle
En mand boede i en etværelses lejlighed. Han havde 146
fugle flyvende frit i lejligheden. Der var sat redekasser op på
væggene, og der hængte grene i loftet. Hele gulvet var dæk-
ket af afføring fra fuglene og fjer og foder. Der var ikke et
eneste sted, hvor der ikke var afføring fra fuglene. Man kun-
ne ikke være i rummet uden åndedrætsværn, da der var så
støvet på grund af alle fuglene, og når de fløj, hvirvlede de
støvet op. Nogle af fuglene var syge og måtte aflives med
det samme hos Dyreværnet. Andre havde skader/sår, som
ikke var blevet behandlet eller tilset af en dyrlæge. Dyrevær-
net ved, at kommunen havde været hos manden, der boede
her.
13 pekingesere og 1 mops
En hundeejer var blevet indlagt, og en nabo blev opmærk-
som på hundenes og husets tilstand. Der var ekskrementer
alle vegne, og noget havde ligget der i meget lang tid. Hun-
dene kunne næsten ikke gå, da deres lange pels var smurt
ind i ekskrementer, og hundene var ikke blevet klippet eller
plejet i meget lang tid. Nogle af hundene kunne næsten ikke
bruge deres bagparti. Røngtenbilleder viste, at deres knogler
på bagpartiet næsten var smuldret væk. Der var flere af hun-
dene, der var i så dårlig stand, at de måtte aflives. De skulle
have været tilset af en dyrlæge for længe siden. Nogle af
hundene havde skader på øjnene, og de smerter har de bare
gået rundt med. Hundeejeren, der havde disse hunde, var
meget syg og fik besøg af plejer og af kommunen.
Generelt
Det er således i dag, at man som offentligt ansat har en
underretningspligt, hvis man eksempelvis kommer ud i et
hjem og får mistanke om, at børn mistrives. Hermed kan
man få grebet ind, inden sagerne udvikler sig. Servicelovens
bestemmelser om underretningspligt fremgår af lovens kapi-
tel 27. Ifølge denne lovs § 154 gælder for enhver borger en
ubetinget underretningspligt, når børn eller unge under 18 år
lever i en alvorlig situation. En udvidet underretningspligt
gælder imidlertid efter servicelovens § 153 for personer, der
udøver offentlig tjeneste eller hverv. Servicelovens § 153 ly-
der således:
§ 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offent-
ligt hverv, skal underrette kommunalbestyrelsen, hvis de un-
der udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller
grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
særlig støtte,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for
særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold,
3) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovli-
ge skolefravær eller undladelse af at opfylde undervis-
ningspligten, eller
4) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for
overgreb.
Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forhold kan fastsætte regler om underretningspligt for
andre grupper af personer, der under udøvelsen af deres er-
hverv får kendskab til forhold eller grund til at antage, at der
foreligger forhold, som bevirker, at der kan være anledning
til foranstaltninger efter denne lov. Ministeren for børn, lige-
stilling, integration og sociale forhold kan endvidere fastsæt-
te regler om, at andre grupper af personer har underretnings-
pligt efter stk. 1, nr. 2, i forbindelse med aktiviteter uafhæn-
gigt af deres erhverv.
Forslagsstillerne ønsker, at en lignende underretningspligt
skal gælde for offentligt ansatte, hvis en offentligt ansat un-
der tjenesten eller hvervet opdager, at et dyr åbenlyst bliver
2
vanrøgtet. Hvis f.eks. en hjemmehjælper er på besøg og op-
dager, at dyrene svigtes, ved at afføring ikke er fjernet, dyre-
ne tydeligt er underernæret osv., skal der være pligt til at
foretage en underretning. I sidste ende vil dette beslutnings-
forslag også være en hjælp til ejerne af dyrene. I mange til-
fælde har ejerne ingen intention om at behandle dyrene dår-
ligt. De har blot mistet overblikket og magter ikke at passe
de mange dyr. Indeværende beslutningsforslag kan således
også være med til at hjælpe disse mennesker. Forslagsstiller-
ne opfordrer således Folketingets øvrige partier til at støtte
op om beslutningsforslaget.
3
Skriftlig fremsættelse
Dennis Flydtkjær (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om underretningspligt,
når vanrøgt af dyr bliver observeret.
(Beslutningsforslag nr. B 161)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4