Fremsat den 8. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)

Fremsat den 8. april 2015 af beskæftigelsesministeren (Henrik Dam Kristensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om arbejdsløshedsforsikring og forskellige
andre love
(Ændring af investeringsregler som følge af Solvens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om offentlighed i forvaltningen,
fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.)
§ 1
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret
senest ved lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2 a, stk. 5, ændres »§§ 42 og 43« til: »§§ 42, 43 og 66
a«.
2. § 9 a, stk. 2, ophæves.
3. §§ 17 j og 17 o ophæves.
4. I § 23, stk. 4, ændres »§ 26 b, stk. 3, 5, 6 og 11« til: »§ 26
b, stk. 1 og 2«.
5. I § 23, stk. 5, ændres »§ 26 b, stk. 7,« til: »§ 26 b, stk. 3
og 4,«.
6. I § 23 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk.
1, identificere selskabets nøglepersoner og underrette Fi-
nanstilsynet herom.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for ansatte,
der er identificeret som nøglepersoner efter stk. 4.«
7. § 26 affattes således:
»§ 26. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal investere
sine aktiver således, at medlemmernes interesser varetages
bedst muligt. Ved investering af aktiverne skal der tilstræbes
en opretholdelse af aktivernes realværdi.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæfti-
gelsesministeren fastsætte nærmere regler om, hvorledes
medlemmernes interesser varetages bedst muligt efter stk.
1.«
8. § 26 a ophæves.
9. § 26 b affattes således:
»§ 26 b. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan investere
sine aktiver i helejede dattervirksomheder, som har til for-
mål at tilbyde administrative ydelser, bortset fra formuefor-
valtning, til
1) pensionskasser og tilsvarende ordninger i livsforsik-
ringsselskaber, der er omfattet af lov om finansiel virk-
somhed,
2) virksomheder etableret i et land inden for Den Europæ-
iske Union eller i et land, som Unionen har indgået af-
tale med på det finansielle område, som driver virk-
somhed enten som arbejdsmarkedspensionsordning el-
ler som arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse, og som
har opnået tilladelse til sådan virksomhed efter nationa-
le bestemmelser fastsat efter fælles europæisk regule-
ring,
3) pensionsordninger, myndigheder og andre udbydere af
alderdomssikring, efterløn og lignende med henblik på
information til medlemmer, kunder m.v.,
4) pensions-, opsparings- og sikringsordninger etableret af
et land inden for Den Europæiske Union eller af et
land, som Unionen har indgået aftale med på det finan-
sielle område eller
5) sammenslutninger af de under nr. 1-3 nævnte virksom-
heder eller administrationsvirksomheder for aftagere
omfattet af nr. 1-4.
Lovforslag nr. L 184 Folketinget 2014-15
Beskæftigelsesmin.
BE006219
Stk. 2. Aktiverne kan ligeledes investeres i helejede dat-
tervirksomheder, som har til formål at levere administrative
ydelser til
1) ordninger om udligning af arbejdsgivernes udgifter i
forbindelse med barsel,
2) overenskomstbaserede kompetenceudviklings- og ud-
dannelsesfonde og sammenslutninger af sådanne, eller
3) administrationsvirksomheder for aftagere omfattet af
nr. 1 og 2.
Stk. 3. Aktiverne kan også investeres i helt eller delvist
ejede dattervirksomheder, som har til formål at drive finan-
siel virksomhed, bortset fra forsikringsvirksomhed, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4. Investering af aktiver direkte eller indirekte i en el-
ler flere virksomheder inden for penge- og realkreditinstitut-
virksomhed, omfattet af stk. 3, må ikke medføre, at Arbejds-
markedets Tillægspension derved opnår en markedsandel,
der overstiger 5 pct. af det pågældende lands samlede ud-
lånsmarked inden for penge- og realkreditinstitutvirksom-
hed. Tilsvarende må summen af erhvervsudlån og erhvervs-
realkreditlån højst udgøre 7,5 pct. af det pågældende lands
samlede udlånsmarked inden for erhvervsudlån og erhvervs-
realkreditlån.
Stk. 5. Aktiverne kan tillige investeres i helt eller delvist
ejede dattervirksomheder, som har til formål
1) at drive forvaltning af alternative investeringsfonde el-
ler
2) at opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur
omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og byg-
ningsanlæg.
Stk. 6. Et eventuelt salg af ydelser fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension til dattervirksomheder omfattet af stk. 1 og
2, skal ske efter reglerne i § 23, stk. 4.
Stk. 7. Et penge- eller realkreditinstitut, hvori Arbejds-
markedets Tillægspension direkte eller indirekte har
investeret aktiver, jf. stk. 3, må ikke anvende Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions navn og logo i sin markedsføring.«
10. I § 26 c, stk. 2, ændres »§ 26 b, stk. 3, 5, 6, 7 og 11« til:
»§ 26 b, stk. 1, 2, 3 og 5«.
11. §§ 26 d-26 i ophæves.
12. § 27, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Til-
lægspension at afsætte direktøren eller afskedige en ansat,
der er udpeget som nøgleperson efter § 23 a, stk. 4, inden
for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis den pågældende ef-
ter § 23 a, stk. 1-3, jf. stk. 5, ikke kan bestride stillingen.«
13. § 27, stk. 5, affattes således:
»Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets
Tillægspension at afsætte direktøren eller en ansat, der er
udpeget som nøgleperson efter § 23 a, stk. 4, når der er rejst
tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffe-
loven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den fi-
nansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en
domfældelse vil indebære, at den pågældende ikke opfylder
kravene i § 23 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 5. Finanstilsynet fast-
sætter en frist for efterlevelse af påbuddet.«
14. I § 27 b indsættes som nyt stykke:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæf-
tigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den informa-
tion om Arbejdsmarkedets Tillægspensions finansielle situa-
tion, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende
til Finanstilsynet, samt for den information, som Arbejds-
markedets Tillægspension skal offentliggøre.«
15. Efter § 30 indsættes:
Ȥ 31. Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke an-
vendelse for investeringsvirksomhed, som udøves af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.«
16. I § 32, stk. 1, ændres »hæfte« til: »fængsel indtil 4 måne-
der«.
17. I § 33, stk. 2, udgår »hæfte eller«.
§ 2
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret senest ved §
7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014 og § 3 i lov nr. 1531
af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalance-
ret sammensætning af mænd og kvinder. Når der skal ind-
stilles medlemmer efter stk. 1, skal hver organisation indstil-
le både en mand og en kvinde. Organisationerne angiver i
deres indstillinger, hvem de foretrækker, og beskæftigelses-
ministeren skal følge denne indstilling, medmindre bestyrel-
sen derved ville få en kønsmæssigt skæv sammensætning. I
så fald er beskæftigelsesministeren berettiget til blandt de
indstillede at udpege andre, således at bestyrelsen så vidt
muligt får en afbalanceret sammensætning af mænd og kvin-
der. Beskæftigelsesministeren afgør, hvem af de indstillede,
der skal udpeges som medlem af bestyrelsen.
Stk. 3. Foreligger der særlige grunde, kan en organisation
fravige bestemmelsen i stk. 2, 2. pkt. Organisationen skal i
så fald angive begrundelsen herfor.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
2. I § 4 a indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
som led i selskabets virksomhedsstyring, jf. § 4 c, stk. 1,
identificere selskabets nøglepersoner og underrette Finans-
tilsynet herom.
Stk. 5. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for ansatte,
der er identificeret som nøglepersoner efter stk. 4.«
3. § 6 affattes således:
»§ 6. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal forvalte de mid-
ler, der omfattes af denne lov, således at de berettigede løn-
modtageres interesser varetages bedst muligt. Ved midlernes
2
placering skal der tilstræbes en betryggende sikkerhed, en
opretholdelse af midlernes realværdi samt højest muligt af-
kast.
Stk. 2. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæfti-
gelsesministeren fastsætte nærmere regler om, hvorledes
kravene i stk. 1 opfyldes.«
4. §§ 6 a og 6 b ophæves.
5. § 6 c affattes således:
»§ 6 c. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af mid-
ler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond alene eller sammen med dattervirksom-
heder kan udøve bestemmende indflydelse på virksomhe-
den, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan midlerne placeres i dattervirk-
somheder, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer helt eller
delvis, og som har til formål at
1) drive finansiel virksomhed omfattet af lov om finansiel
virksomhed, bortset fra forsikringsvirksomhed, jf. dog
stk. 3 og 4,
2) drive forvaltning af alternative investeringsfonde,
3) opføre, eje og drive fast ejendom og infrastruktur om-
fattende tekniske anlæg, transportanlæg og bygningsan-
læg eller
4) foretage og forvalte investeringer for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
Stk. 3. Placering af midler direkte eller indirekte i en eller
flere virksomheder inden for penge- og realkreditinstitut-
virksomhed omfattet af stk. 2, nr. 1, må ikke medføre, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond derved opnår en markedsan-
del, der overstiger 5 pct. af det pågældende lands samlede
udlånsmarked inden for penge- og realkreditinstitutvirksom-
hed. Tilsvarende må summen af erhvervsudlån og erhvervs-
realkreditlån højst udgøre 7,5 pct. af det pågældende lands
samlede udlånsmarked inden for erhvervsudlån og erhvervs-
realkreditlån.
Stk. 4. Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan midlertidigt dri-
ve anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud ind-
gåede engagementer eller med henblik på medvirken ved
omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal underrette Finanstilsynet herom.
Stk. 5. Et penge- eller realkreditinstitut, hvori Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond direkte eller indirekte har placeret mid-
ler, jf. stk. 2, nr. 1, må ikke anvende Lønmodtagernes Dyr-
tidsfonds navn og logo i sin markedsføring.«
6. § 6 d affattes således:
Ȥ 6 d. Bestyrelsen kan oprette investeringspuljer og til-
byde lønmodtagere, at indeståender på den enkelte lønmod-
tagers konto kan placeres heri.
Stk. 2. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds resultat for den
foregående måned tilskrives de enkelte berettigede lønmod-
tageres konti i forhold til deres andel i formuen hensat til
medlemmerne, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Resultat fra investeringspuljer for den foregående
måned tilskrives de enkelte berettigede lønmodtageres konti
i forhold til deres andel i de respektive investeringspuljers
formue hensat til medlemmerne, samt ved hvert puljevalg.
Stk. 4. Ved udbetalinger til de berettigede lønmodtageres
konti tilskrives resultater fra tidspunktet for seneste tilskriv-
ning.
Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for inve-
steringspuljer.«
7. §§ 6 e-6 j og 7 ophæves.
8. § 10, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond at afsætte direktøren eller afskedige en ansat, der er
udpeget som nøgleperson efter § 4 a, stk. 4, inden for en af
Finanstilsynet fastsat frist, hvis den pågældende efter § 4 a,
stk. 2, ikke kan bestride stillingen.«
9. I § 10, stk. 5, indsættes efter »direktøren«: »eller en ansat,
der er udpeget som nøgleperson efter § 4 a, stk. 4«, og »§ 4
a, stk. 2, nr. 1« ændres til: »§ 4 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 5«.
10. I § 10, stk. 8, 1. pkt., udgår »henholdsvis finansministe-
ren, afhængigt af hvem det pågældende bestyrelsesmedlem
er udpeget af«, og i 2. pkt. udgår »henholdsvis finansmini-
steren«.
11. I § 10 b indsættes som nyt stykke:
»Stk. 6. Finanstilsynet kan efter forhandling med beskæf-
tigelsesministeren fastsætte nærmere regler for den informa-
tion om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation,
som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende til Finans-
tilsynet, samt for den information, som Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal offentliggøre.«
12. Efter § 10 l indsættes:
Ȥ 10 m. Lov om offentlighed i forvaltningen finder ikke
anvendelse for investeringsvirksomhed, som udøves af Løn-
modtagernes Dyrtidsfond.«
§ 3
I tinglysningsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af
14. maj 2007, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 1637 af
26. december 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, nr. 4, indsættes efter »§§ 6 a«: », 6 b«.
2. Efter § 6 a indsættes:
»§ 6 b. § 6 a finder tilsvarende anvendelse for Arbejds-
markedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet dattersel-
skab, jf. dog stk. 2. Der skal ved anmeldelsen til tinglysning
afgives en erklæring om, at ændringen er omfattet af 1. pkt.
Stk. 2. Hvis Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds ejerskab til et datterselskab, som
har fået tilført ejendomme, jf. stk. 1, nedbringes til mindre
end 100 pct., uden at samtlige de efter stk. 1 tilførte ejen-
domme forinden er afstået mod betaling af tinglysningsaf-
gift efter § 4, udgør afgiften 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget for
3
de tilbageværende, efter stk. 1 tilførte ejendomme. Afgiften
beregnes af den for ejendommene senest offentliggjorte
ejendomsværdi på tidspunktet for den i 1. pkt. nævnte ned-
bringelse af ejerskab.
Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond skal senest på tidspunktet for den i stk. 2
nævnte nedbringelse af ejerskab lade sig registrere som må-
nedlig betaler hos told- og skatteforvaltningen og skal heref-
ter angive og betale den i stk. 2 nævnte afgift efter § 17. §§
29-29 b finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
udformningen af erklæringen efter stk. 1.«
3. I § 16, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »til tinglysning eller
registrering«: », jf. dog § 6 b, stk. 2.«
§ 4
I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendt-
gørelse nr. 348 af 8. april 2014, som ændret bl.a. ved § 5 i
lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 6 i lov nr. 722 af 25. juni
2014, § 64 i lov nr. 1482 af 23. december 2014, § 2 i lov nr.
1486 af 23. december 2014, og senest ved lov nr. 225 af 3.
marts 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 52 p, stk. 3, og § 85 c, stk. 12, 1. pkt., ændres »mer-
værdiafgiftsloven (momsloven)« til: »momsloven«.
2. I § 52 p, stk. 7, ændres »§ 85 c, stk. 8-22,« til: »§ 85 c,
stk. 8-24,«.
3. I § 85 c, stk. 10, ændres »og 13« til: »og 14«.
4. I § 85 c indsættes efter stk. 12 som nyt stykke:
»Stk. 13. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret ef-
ter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret
efter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller
inden for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1, nr.
8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansie-
ringsbidrag efter stk. 12.«
Stk. 13-22 bliver herefter stk. 14-23.
5. I § 85 c, stk. 14, der bliver stk. 15, og stk. 15, 1. pkt., der
bliver stk. 16, 1. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 14«.
6. I § 85 c, stk. 15, 2. pkt., der bliver stk. 16, 2. pkt., ændres
»stk. 14,« til: »stk. 15,«.
7. I § 85 c indsættes som stk. 24:
»Stk. 24. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 13, herunder om
dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«
§ 5
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af
23. januar 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 66, stk. 3, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftsloven
(momsloven)« til: »momsloven«.
2. I § 66 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter
lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret ef-
ter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller in-
den for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1, nr.
8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansie-
ringsbidrag efter stk. 3.«
Stk. 4-13 bliver herefter stk. 5-14.
3. I § 66, stk. 5, der bliver stk. 6, og stk. 6, 1. pkt., der bliver
stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
4. I § 66, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres »stk.
5,« til: »stk. 6,«.
5. I § 66 indsættes som stk. 15:
»Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om
dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«
§ 6
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr.
1193 af 13. november 2014, som ændret bl.a. ved lov nr.
1367 af 16. december 2014, § 3 i lov nr. 1486 af 23.
december 2014, § 2 i lov nr. 1487 af 23. december 2014, §
61 i lov nr. 1482 af 23. december 2014, og senest ved § 27 i
lov nr. 174 af 24. februar 2015 foretages følgende
ændringer:
1. I § 80 a, stk. 3, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftsloven
(momsloven)« til: »momsloven«.
2. I § 80 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter
lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret ef-
ter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller in-
den for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1, nr.
8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansie-
ringsbidrag efter stk. 3.«
Stk. 4-13 bliver herefter stk. 5-14.
3. I § 80 a, stk. 5, der bliver stk. 6, og stk. 6, 1. pkt., der bli-
ver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
4. I § 80 a, stk. 6, 2. pkt., der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres
»stk. 5,« til: »stk. 6,«.
5. I § 80 a indsættes som stk. 15:
»Stk. 15. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om
dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«
4
§ 7
I lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 686 af 20. juni 2011, foretages følgende
ændringer:
1. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »merværdiafgiftsloven
(momsloven)« til: »momsloven«.
2. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter
lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret ef-
ter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller in-
den for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1, nr.
8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansie-
ringsbidrag efter stk. 1.«
Stk. 2-11 bliver herefter stk. 3-12.
3. I § 9, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk.
2,« til: »stk. 3,«.
4. I § 9, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres »stk.
3,« til: »stk. 4,«.
5. I § 9 indsættes som stk. 13:
»Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 2, herunder om
dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«
§ 8
I lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved
deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 860 af 24. august 2012, foretages
følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 11, 1. pkt.,
ændres »merværdiafgiftsloven (momsloven)« til: »momslo-
ven«.
2. I § 13, stk. 4, 2. pkt., ændres »stk. 5-16« til: »stk. 5-11 og
13-17«.
3. I § 13 indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:
»Stk. 12. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret ef-
ter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret
efter momsloven som følge af køb af varer i Danmark eller
inden for det øvrige EU, som er omfattet af § 46, stk. 1, nr.
8-10, i momsloven, kan efter ansøgning til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansie-
ringsbidrag efter stk. 11.«
Stk. 12-21 bliver herefter stk. 13-22.
4. I § 13, stk. 14, 1. pkt., der bliver stk. 15, 1. pkt., ændres
»stk. 12,« til: »stk. 13,«.
5. I § 13, stk. 14, 2. pkt., der bliver stk. 15, 2. pkt., ændres
»stk. 13,« til: »stk. 14,«.
6. I § 13 indsættes som stk. 23:
»Stk. 23. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 12, herunder om
dokumentation og tilbagebetaling af bidrag.«
§ 9
I lov nr. 596 af 12. juni 2013 om barseludligning for
selvstændigt erhvervsdrivende foretages følgende
ændringer:
1. I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »jf. ligningslovens § 8
P,«: »og som alene af denne grund er registreret som udøve-
re af selvstændig virksomhed,«.
2. To steder i § 2, stk. 3, ændres »indbetalt« til: »indberet-
tet«.
3. I § 2, stk. 4, ændres »indbetales« til: »indberettes«.
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk.
2-4.
Stk. 2. § 1, nr. 15, § 2, nr. 1 og 12, samt §§ 4-9 træder i
kraft den 1. juli 2015.
Stk. 3. § 3 træder i kraft den 1. oktober 2015.
Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttræden af § 1, nr. 7, og § 2, nr. 3.
§ 11
Stk. 1. §§ 4-8 har virkning for pligt til betaling af finansie-
ringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan gives fritagelse
for pligt til at betale finansieringsbidrag, jf. §§ 4-8, for pe-
rioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2015, at
der er indgivet ansøgning herom til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension inden den 31. december 2015. Indbetalte bidrag
tilbagebetales med det indbetalte beløb.
§ 12
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
5
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Investeringsregler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Baggrunden for forslaget
2.1.3. Forslagets indhold
2.2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds drift af anden virksomhed
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Baggrunden for forslaget
2.2.3. Forslagets indhold
2.3. Indberetning og offentliggørelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Baggrunden for forslaget
2.3.3. Forslagets indhold
2.4. Egnethed og hæderlighed
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Baggrunden for forslaget
2.4.3. Forslagets indhold
2.5. Offentlighed om investeringsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Baggrunden for forslaget
2.5.3. Forslagets indhold
2.6. Kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Baggrunden for forslaget
2.6.3. Forslagets indhold
2.7. Tinglysningsafgiftsloven
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Baggrunden for forslaget
2.7.3. Forslagets indhold
2.8. Ophævelse af bestemmelser om Særlig Pensionsopsparing
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Baggrunden for forslaget
2.8.3. Forslagets indhold
2.9. Finansieringsbidrag
2.9.1. Gældende regler
2.9.2. Baggrunden for forslaget
2.9.3. Forslagets indhold
2.10. Barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende
2.10.1. Gældende regler
2.10.2. Baggrunden for forslaget
2.10.3. Forslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Høring
9. Sammenfattende skema med vurdering af lovforslagets konsekvenser
6
1. Indledning
Hovedformålet med lovforslaget er at harmonisere inve-
steringsreglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension
og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond med ændringerne
for pensionsvirksomheder omfattet af lov om finansiel virk-
somhed som følge af implementeringen af Solvens II-direk-
tivet.
Gennemførelsen af Solvens II-direktivet i lov om finansiel
virksomhed dækker over gennemførelse af dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. novem-
ber 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed (Solvens II) samt de ændringer heri,
der følger af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/89/EU af 16. november 2011, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/58/EU af 11. december 2013 (Quick-
Fix 2) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/51/EU af 16. april 2014 (Omnibus II).
Tilpasningen af investeringsreglerne indebærer i det væ-
sentligste et krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere deres aktiver
ud fra et prudent person-princip, således at medlemmernes
interesser varetages bedst muligt.
Princippet indebærer, at investeringernes løbetid skal være
tilpasset Arbejdsmarkedets Tillægspensions forpligtelser og
for Lønmodtagernes Dyrtidsfond den forventede løbetid af
fondens forvaltning af de opsparede midler, og Arbejdsmar-
kedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
være i stand til at identificere, forvalte, overvåge, kontrolle-
re og rapportere om risiciene ved investeringerne samt tage
hensyn til disse i den samlede vurdering af selskabets egen
risiko. Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en passende forstå-
else for de aktiver, som man investerer i, og til enhver tid
være opmærksom på de risici, som man påtager sig ved in-
vesteringerne. Forslaget ændrer væsentligt på de nuværende
investeringsregler, der i høj grad er baseret på kvantitative
begrænsninger i form af en række placerings- og spred-
ningsregler. Med forslaget foreslås de kvantitative begræns-
ninger ophævet som en konsekvens af indførelsen af prudent
person-princippet.
Kravet om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal til-
stræbe en opretholdelse af aktivernes realværdi, bibeholdes.
Dog tilpasses ordlyden til den øvrige del af bestemmelsen,
uden at der hermed er tilsigtet en ændring af bestemmelsens
indhold.
Kravet om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal tilstræbe
en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes re-
alværdi samt højest muligt afkast bibeholdes ligeledes. Dog
tilpasses ordlyden til den øvrige del af bestemmelsen, uden
at der hermed er tilsigtet en ændring af bestemmelsens ind-
hold.
Lovforslaget indeholder desuden en udvidelse af Arbejds-
markedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds mulighed for at investere i og drive infrastruktur i lig-
hed med forsikringsselskaber, samt mulighed for at investe-
re i dattervirksomheder, der har til formål at forvalte alterna-
tive investeringsfonde efter lov om forvaltere af alternative
investeringsfonde.
Lovforslaget udvider endvidere den personkreds i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, som skal leve op til egnetheds- og hæderligheds-
krav, til også at omfatte ansatte udpeget som nøglepersoner.
Det foreslås ligeledes, at det i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension og i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
bestemmes, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke skal
finde anvendelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions og
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed. For-
målet hermed er at sikre fortrolighed omkring Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
investeringsaktiviteter, hvorved Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt bliver lige-
stillet med en række andre institutioner og virksomheder,
der udøver lignende investeringsvirksomhed, og som allere-
de er undtaget fra offentlighed.
Lovforslaget indeholder et forslag om, at der i lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond – i lighed med lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension – indføres regler om, at der
skal være en afbalanceret kønsmæssig sammensætning af
bestyrelsen.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er ikke omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6
a og skal i modsætning til den øvrige pensionssektor også
betale den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. af ejerskif-
tesummen ved f.eks. samling af ejendomme i et ejendoms-
datterselskab med henblik på driftsoptimeringer. Det fore-
slås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond, på samme måde som den øvrige pensions-
sektor, får mulighed for at flytte ejendomme internt i kon-
cernen uden at skulle betale den variable tinglysningsafgift.
Det foreslås, at de tilbageværende bestemmelser om Sær-
lig Pensionsopsparing ophæves, da disse ikke længere har
nogen reel funktion.
Et element i lovforslaget har til formål at sikre, at private
virksomheder, der driver virksomhed, som ikke medfører re-
gistrering efter momsloven eller lov om lønsumsafgift m.v.,
ikke utilsigtet bliver forpligtet til at betale bidrag til finan-
sieringen af ATP-bidrag af blandt andet arbejdsløshedsdag-
penge, sygedagpenge og barseldagpenge, når virksomheden
bliver omfattet af momsloven i forbindelse med indkøb af
mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger (compu-
terchips), spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare computere.
Ved lov nr. 1637 af 26. december 2013 blev momsloven
ændret, således at der med virkning fra 1. juli 2014 blev ind-
ført omvendt betalingspligt af moms for virksomheder ved
køb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger,
spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare computere. Bag-
grunden for ændringen af momsloven var »at forebygge og
mindske statens risiko for tab ved den type af organiseret
svig med moms, som kendes som MTIC-svig (Missing Tra-
der Intra-Community fraud), dvs. momskarruselsvig, hvor
svindlere søger at udnytte momssystemets regler ved at
kombinere indenlandske transaktioner, der pålægges moms,
7
med EU-transaktioner, der er fritaget for moms. Lovforsla-
get omfatter erhvervsmæssige handler med fem specifikke
kategorier af varer – mobiltelefoner, integrerede kredsløbs-
anordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare com-
putere – som i stigende grad i Danmark er blevet genstand
for MTIC-svig, og som indtil videre har medført et konstate-
ret tab for den danske stat på 121 mio. kr.«, jf. afsnit 2.2 om
»Omvendt betalingspligt for moms ved handel med mobilte-
lefoner, bærbare computere m.v.« i de almindelige bemærk-
ninger til forslag til lov om ændring af ligningsloven, moms-
loven, lov om anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs
forordning om toldmyndighedernes indgriben over for varer,
der mistænkes for at krænke visse intellektuelle ejendoms-
rettigheder, og om de foranstaltninger, som skal træffes over
for varer, der krænker sådanne rettigheder, selskabsskattelo-
ven og forskellige andre love (LF 47 2013/1).
Ændringen betyder, at det er den virksomhed, som køber
de nævnte objekter, som bliver momspligtig. Ændringen in-
debærer også som afledt konsekvens, at virksomheder, der
ikke er omfattet af momsloven eller lønsumsafgiftsloven på
grund af deres aktiviteter, og som derfor ikke hidtil har væ-
ret forpligtet til at betale finansieringsbidrag til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension og Lønmodtagernes Garantifond, får
pligt til betaling af finansieringsbidrag, når de omfattes af
momsloven ved indkøb af mobiltelefoner, bærbare compute-
re m.v.
Dette gør sig gældende for f.eks. private grundskoler,
friskoler og private museer. For ikke utilsigtet at belaste dis-
se institutioner økonomisk foreslås det, at der indføres en
mulighed for at undtage disse fra pligten til at betale finan-
sieringsbidraget.
Forslaget vedrørende finansieringsbidraget indebærer en
række mindre ændringer i de love, der omhandler de ydelser
og ordninger, som finansieringsbidraget vedrører. Derfor
foreslås der ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring,
lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik, lov om
Lønmodtagernes Garantifond og lov om godtgørelse og til-
skud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
Derudover foreslås enkelte ændringer af teknisk karakter.
Endelig indeholder lovforslaget en præcisering af lov nr.
596 af 12. juni 2013 om barseludligning for selvstændigt er-
hvervsdrivende. Med etableringen af en obligatorisk barse-
ludligningsordning for selvstændigt erhvervsdrivende blev
selvstændigt erhvervsdrivende sikret mulighed for økono-
misk kompensation i forbindelse med barselsorlov ud over
det, der allerede dækkes af de almindelige barselsdagpenge.
I forbindelse med fastsættelse af de nærmere regler om be-
regning af bidrag og opkrævningen heraf, er det fundet nød-
vendigt at præcisere loven på to punkter i relation til af-
grænsningen af lovens anvendelsesområde og beregningen
af bidragets størrelse.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Investeringsregler
2.1.1. Gældende ret
De gældende investeringsregler i kapitel 8 i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension sikrer, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension anbringer sin kapital til gavn for medlem-
merne. Investeringsreglerne har deres baggrund i en harmo-
nisering i 2004 med investeringsreglerne for pensionsvirk-
somheder og indeholder generelle principper om investe-
ringspolitik, en udtømmende liste over tilladte aktiver samt
minimumskrav til investeringernes spredning og diversifice-
ring.
Reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fast-
sætter både kvalitative og kvantitative begrænsninger. Af de
kvalitative begrænsninger fremgår, at kapitalen skal anbrin-
ges på en hensigtsmæssig og for medlemmerne tjenlig må-
de, således at der er betryggende sikkerhed for, at Arbejds-
markedets Tillægspension til enhver tid kan opfylde sine
forpligtelser. Ligeledes skal der ved midlernes anbringelse
tilstræbes en opretholdelse af midlernes realværdi.
Det fremgår af de kvantitative begrænsninger, at aktiverne
skal investeres i bestemte aktivkategorier og efter nogle
nærmere fastsatte procentuelle grænser for spredning på ak-
tivkategorier og enkelte virksomheder.
Det er bestyrelsens ansvar, at midlerne anbringes i over-
ensstemmelse med reglerne og med betryggende sikkerhed
for, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan opfylde sine
forpligtelser. Bestyrelsen skal fastsætte konkrete grænser for
den daglige ledelses adgang til at placere midlerne.
De gældende investeringsregler i kapitel 4 i lov om Løn-
modtagernes Dyrtidsfond sikrer, at Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond forvalter de indbetalte midler således, at de bliver
til størst mulig gavn for de berettigede lønmodtagere. For
Lønmodtagernes Dyrtidsfond er baggrunden tilsvarende en
harmonisering i 2004 med investeringsreglerne for pensi-
onsvirksomheder. Disse regler indeholder generelle princip-
per om investeringspolitik, en udtømmende liste over tillad-
te aktiver samt minimumskrav til investeringernes spredning
og diversificering.
Reglerne i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastsætter
både kvalitative og kvantitative begrænsninger. Af de kvali-
tative begrænsninger fremgår, at midlerne skal forvaltes så-
ledes, at de bliver til størst mulig gavn for de berettigede
lønmodtagere. Ved midlernes placering skal der endvidere
tilstræbes en betryggende sikkerhed, en opretholdelse af
midlernes realværdi samt højest muligt afkast.
De kvantitative begrænsninger medfører, at midlerne skal
investeres i bestemte aktivkategorier og efter nogle nærmere
fastsatte procentuelle grænser for spredning på aktivkatego-
rier og enkelte virksomheder.
Det er bestyrelsens ansvar, at midlerne anbringes i over-
ensstemmelse med reglerne og med betryggende sikkerhed.
Bestyrelsen skal fastsætte konkrete grænser for den daglige
8
ledelses adgang til at placere midlerne, jf. bekendtgørelse
om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
2.1.2. Baggrunden for forslaget
Med gennemførelsen af Solvens II-direktivet i lov om fi-
nansiel virksomhed er investeringsreglerne for forsikrings-
selskaber ændret. Placerings- og spredningsreglerne er ud-
gået og i stedet er indført prudent person-princippet fra Sol-
vens II-direktivets artikel 132, som er et overordnet princip
for forsikringsselskabernes forvaltning af aktiver, hvorefter
disse selskaber skal investere deres aktiver således, at for-
sikringstagerens og de begunstigedes interesser varetages
bedst muligt.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er ikke underlagt reglerne i lov om finansiel
virksomhed og er dermed ikke omfattet af gennemførelsen
af Solvens II-direktivet. Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond har imidlertid i mere end ti
år investeret ud fra investeringsregler svarende til dem, som
gælder for forsikringsselskaber, hvilket fortsat bør være til-
fældet.
2.1.3. Forslagets indhold
Med forslaget foreslås det at ophæve de eksisterende inve-
steringsregler i ATP-lovens §§ 26-26 i og LD-lovens
§§ 6 b-6 j, og i stedet indføre et prudent person-princip, sva-
rende til princippet i § 158 i lov om finansiel virksomhed,
hvorefter aktiverne skal investeres på en sådan måde, at
medlemmernes interesser varetages bedst muligt.
Det overordnede formål med de foreslåede investerings-
regler er således fortsat at sikre medlemmernes interesser
bedst muligt, dog ikke gennem de kvantitative grænser, som
de gældende investeringsregler opstiller. Det foreslås i ste-
det, at reglerne udformes således, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal investere
deres aktiver, så medlemmernes og de berettigede lønmodta-
geres interesser varetages bedst muligt.
Med ophævelse af de nuværende kvantitative begrænsnin-
ger vil der blive et øget fokus på Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringspoli-
tik. Finanstilsynet vil fortsat skulle føre tilsyn med Arbejds-
markedets Tillægspensions pensions- og investeringsvirk-
somhed og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirk-
somhed, herunder nu også vedrørende spørgsmålet om,
hvorvidt aktiverne investeres i overensstemmelse med pru-
dent person-princippet.
I tilknytning hertil foreslås det at bemyndige Finanstilsy-
net til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at
fastsætte nærmere regler herom.
2.2. Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds drift af anden virksomhed
2.2.1. Gældende ret
De gældende regler i § 26 b, stk. 3-11, i lov om Arbejds-
markedets Tillægspension og i § 6 b, stk. 2-6, i lov om Løn-
modtagernes Dyrtidsfond giver Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond mulighed for også
at investere deres aktiver i dattervirksomheder, der driver
anden virksomhed.
De gældende regler omfatter blandt andet mulighed for at
investere i dattervirksomheder, der driver finansiel virksom-
hed bortset fra forsikringsvirksomhed, og svarer med visse
konkrete begrænsninger til de muligheder, som forsikrings-
selskaber har.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond har også mulighed for at investere deres aktiver
i ejendomme, herunder via dattervirksomheder, og drive den
virksomhed, der er forbundet med ejendomsinvesteringer.
2.2.2. Baggrunden for forslaget
Forbedringer af infrastrukturen fremhæves ofte som en
måde at fremme den økonomiske udvikling på i et land, en
region, kommune eller by. Hertil skal lægges gevinsten ved,
at landets borgere og samfundet som helhed opnår en ikke
uvæsentlig tidsbesparelse ved en velfungerende infrastruk-
tur. Der er derfor et politisk ønske fra pensionsvirksomhe-
derne om at kunne fremme investeringer i infrastruktur. Det
foreslås derfor, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond i lighed med et tilsvarende
forslag for forsikringsselskaber, jf. § 2, nr. 2, i lovforslag L
154 til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov
om finansiel virksomhed, lov om kreditaftaler, lov om finan-
sielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre
love, får mulighed for at kunne foretage investeringer i og
drive infrastruktur.
Ved implementering af direktivet for forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde (AIFM-direktivet) i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde, er der opstået en ny type
virksomhed, som skal have tilladelse af og er under tilsyn af
Finanstilsynet, de såkaldte FAIF’ere. Med henblik på at sik-
re, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond kan organisere deres investeringer mest hen-
sigtsmæssigt, er der behov for, at begge via dattervirksom-
heder – etableret som FAIF’ere – kan forvalte alternative in-
vesteringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kun-
ne drive finansiel virksomhed. Herved sikres, at en række af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds eksisterende investeringer samt fremtidige in-
vesteringer kan ske som investeringer i alternative investe-
ringsfonde.
2.2.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Løn-
modtagernes Dyrtidsfond får mulighed for at investere i dat-
tervirksomheder, der har til formål at opføre, eje og drive
fast ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg,
transportanlæg og bygningsanlæg. Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds muligheder
for at investere i fast ejendom og infrastruktur vil dermed
betyde, at begge lovbaserede ordninger får samme ramme-
vilkår som forsikringsselskaber.
9
Det foreslås derudover, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion og Lønmodtagernes Dyrtidsfond får mulighed for via
en dattervirksomhed at etablere sig som forvalter af alterna-
tive investeringsfonde i lighed med muligheden for i øvrigt
at kunne drive finansiel virksomhed.
2.3. Indberetning og offentliggørelse
2.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler skal Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond give Finanstilsynet
de oplysninger, som skønnes nødvendige for tilsynets virk-
somhed.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal ligeledes efter de gældende regler offent-
liggøre finansiel information efter reglerne for regnskabsaf-
læggelse.
2.3.2. Baggrunden for forslaget
Det fremgår af Solvens II-direktivet, at tilsynsmyndighe-
derne skal kunne indhente oplysninger fra forsikringsselska-
ber om deres solvens og finansielle situation, der er nødven-
dige med henblik på tilsynet. Endvidere fremgår det, at for-
sikringsselskaber af hensyn til gennemsigtigheden mindst én
gang årligt skal offentliggøre væsentlige oplysninger om de-
res solvens og finansielle situation. Disse krav er gennem-
ført i forhold til forsikringsselskaberne ved ændringen af lov
om finansiel virksomhed, dels gennem et krav om, at forsik-
ringsselskaberne skal udarbejde to rapporter årligt, hvoraf én
rapport er til offentliggørelse om selskabets solvens og fi-
nansielle situation, og én rapport er til Finanstilsynet, dels i
en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter Finanstilsynet kan
fastsætte nærmere regler om indholdet af rapporterne om
solvens og finansiel situation.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er som nævnt ovenfor ikke underlagt reglerne i
lov om finansiel virksomhed, og er dermed ikke omfattet af
gennemførelsen af Solvens II-direktivet. Som en del af Fi-
nanstilsynets tilsyn med Arbejdsmarkedets Tillægspensions
og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pensions- og investerings-
virksomhed vil det imidlertid være naturligt og hensigts-
mæssigt, at der stilles lignende krav til Arbejdsmarkedets
Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds rapporte-
ring og offentliggørelse om deres finansielle situation, dog
tilpasset deres særlige forhold, herunder at de ikke er under-
lagt de kapital- og solvenskrav, som gælder for kommerciel-
le forsikringsselskaber.
2.3.3. Forslagets indhold
Med forslaget bemyndiges Finanstilsynet til efter forhand-
ling med beskæftigelsesministeren at fastsætte nærmere reg-
ler for den information om Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
ons og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds finansielle situation,
som dels skal indsendes til Finanstilsynet, dels skal offent-
liggøres.
Ved udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for
Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds særlige forhold, og kravene vil blandt andet af-
spejle, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond ikke er underlagt kapitalkrav eller rap-
porteringskrav til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til
allerede gældende forpligtelser om rapportering og offent-
liggørelse.
Om bekendtgørelsens nærmere indhold henvises til lov-
forslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 14, og § 2, nr.
11.
2.4. Egnethed og hæderlighed
2.4.1. Gældende ret
Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om
Lønmodtagernes Dyrtidsfond indeholder i dag regler, som
stiller krav til medlemmer af bestyrelsen og direktionen i re-
lation til egnethed og hæderlighed, jf. § 23 a i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og § 4 a i lov om Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond.
Ifølge disse regler skal medlemmer af bestyrelsen og di-
rektionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond til enhver tid have fyldestgørende erfa-
ring til at udøve deres hverv eller varetage deres stillinger.
Hertil kommer, at ledelsesmedlemmer ikke må være straffet
for overtrædelse af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on henholdsvis lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, straf-
feloven eller den finansielle lovgivning, hvis overtrædelsen
indebærer risiko for, at stillingen eller hvervet ikke kan va-
retages på betryggende vis. Ledelsesmedlemmer må heller
ikke have indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling,
konkurs eller gældssanering eller være under rekonstrukti-
onsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.
Endvidere må ledelsesmedlemmer ikke have påført Arbejds-
markedets Tillægspension henholdsvis Lønmodtagernes
Dyrtidsfond tab eller risiko for tab eller have udvist en ad-
færd, der giver grundlag for at antage, at den pågældende ik-
ke kan varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig vis. En-
delig indebærer de gældende regler, at der også kan gribes
ind over for personer, der ikke længere lever op til kravene
og dermed medvirker til at forringe tilliden til den finansiel-
le sektor.
I § 27, stk. 4-9, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on og i § 10, stk. 4-9, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
findes der endvidere regler om, at Finanstilsynet med under-
retning af beskæftigelsesministeren kan påbyde Arbejdsmar-
kedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond at
afsætte direktøren, hvis den pågældende ikke længere lever
op til hæderlighedskravene, herunder regler der sikrer, at di-
rektøren har adgang til at få en domstolsprøvelse af, om ind-
grebet er berettiget og proportionalt.
Som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds særlige regler for udpegning af
medlemmer til bestyrelsen kan Finanstilsynet efter hen-
holdsvis § 27, stk. 8, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og § 10, stk. 8, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
10
fond underrette beskæftigelsesministeren, hvis et bestyrel-
sesmedlem ikke lever op til hæderlighedskravene. Derefter
træffer beskæftigelsesministeren afgørelse om, hvorvidt be-
styrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.
2.4.2 Baggrunden for forslaget
Efter de gældende regler i § 23 a i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og § 4 a i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond er det alene medlemmer af bestyrelsen i Arbejds-
markedets Tillægspension henholdsvis Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og disses direktører, der skal vurderes af Fi-
nanstilsynet. Dette skyldes, at det er ledelsen i form af be-
styrelsen og direktøren, der har ansvaret for strategien og le-
delsen af virksomheden. Det er derfor afgørende, at denne
personkreds er egnet og hæderlig.
Med gennemførelsen af Solvens II-direktivet i lov om fi-
nansiel virksomhed udvides den personkreds i større pensi-
onsvirksomheder, der skal egnetheds- og hæderlighedsvur-
deres af Finanstilsynet, til også at omfatte nøglepersoner i
virksomheden, herunder til personer, der faktisk driver virk-
somheden. Herved sikres det også formelt, at disse personer
er hæderlige og egnede til at varetage deres stillinger, samt
at der kan gribes ind over for dem, som ikke længere lever
op til kravene.
2.4.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at egnetheds- og hæderlighedsreglerne i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond udvides til at omfatte ansatte, der er udpeget
som nøglepersoner.
Nøglefunktioner er funktioner, som er vigtige og afgøren-
de for virksomhedernes drift. I gruppe 1-forsikringsselska-
ber vil de ansvarlige for risikostyringsfunktionen, complian-
cefunktionen, intern auditfunktionen og aktuarfunktionen
blive anset for nøglepersoner, når Solvens II-direktivet er
implementeret.
De personer, som vil skulle udpeges og registreres som
nøglepersoner, vil dels være ansatte, der er en del af den
faktiske ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Løn-
modtagernes Dyrtidsfond, dels ansatte, der er øverst ansvar-
lige for en nøglefunktion i pensions- og investeringsvirk-
somheden.
Risikostyringsfunktion, compliancefunktion, intern audit-
funktion og aktuarfunktion vil altid i Arbejdsmarkedets Til-
lægspension anses for nøglefunktioner, men også andre
funktioner vil kunne anses for nøglefunktioner.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har ikke en aktuarfunktion,
da Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har forsikringsmæssi-
ge forpligtelser. Der er efter de gældende regler heller ikke
krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal oprette en ri-
sikostyringsfunktion, compliancefunktion eller intern audit-
funktion.
Da der allerede findes regler om risikostyring og com-
pliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond, anses det på denne baggrund ikke for
nødvendigt at oprette særskilte funktioner til varetagelse af
risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen og intern
auditfunktionen. De gældende regler om risikostyring og
compliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Løn-
modtagernes Dyrtidsfond vil derfor blive opretholdt, svaren-
de til reglerne for forsikringsselskaber, der ikke er gruppe 1-
forsikringsselskaber (gruppe 2-forsikringsselskaber), idet
Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke ville opfylde kriterierne
for at være et gruppe 1-forsikringsselskab, hvis Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond var et forsikringsselskab.
Samtidig med udvidelse af personkredsen, får Finanstilsy-
net hjemmel til at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleper-
son, hvis personen ikke længere lever op til kravene om eg-
nethed og hæderlighed.
2.5. Offentlighed om investeringsvirksomheden i Arbejds-
markedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond
2.5.1. Gældende ret
Efter såvel den tidligere som den gældende lov om offent-
lighed i forvaltningen er alle dele af Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds virksomhed
omfattet af lovens anvendelsesområde.
Det indebærer, at der kan anmodes om aktindsigt i medfør
af offentlighedslovens regler i Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsakti-
viteter – i modsætning til lignende aktiviteter i private og
visse offentlige virksomheder. Der skal således meddeles
aktindsigt, medmindre det efter en konkret vurdering er mu-
ligt at undtage dokumenter eller oplysninger med henvis-
ning til de hensyn, der fremgår af offentlighedslovens §§
19-35.
I praksis har Arbejdsmarkedets Tillægspension og Løn-
modtagernes Dyrtidsfond i forbindelse med konkrete sager
fundet grundlag for at undtage oplysninger fra aktindsigt i
investeringsvirksomheden med henvisning til undtagelses-
bestemmelser i den tidligere gældende offentlighedslov,
som svarer til § 30, nr. 2 og § 33, nr. 3, i den gældende of-
fentlighedslov, med den begrundelse, at der er tale om op-
lysninger af væsentlig økonomisk betydning for en bestemt
virksomhed, samt at det er nødvendigt til beskyttelse af væ-
sentlige hensyn til Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds økonomiske interesser, her-
under udførelsen af forretningsvirksomhed.
2.5.2. Baggrunden for forslaget
Uanset, at der efter gældende regler i betydeligt omfang
kan undtages oplysninger om investeringsvirksomheden,
kan Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ikke give deres samarbejdspartnere en garanti
for, at deres oplysninger ikke vil blive udleveret til eksterne
parter i forbindelse med en konkret aktindsigtsanmodning.
Dermed er Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond stillet væsentligt anderledes end virk-
somheder, der på lignende vis driver investeringsvirksom-
hed. En række offentlige virksomheder, som f.eks. Eksport-
kreditfonden, Vækstfonden og Finansiel Stabilitet, er såle-
11
des undtaget fra offentlighedslovens anvendelsesområde, og
andre pensionsinstitutter, der er oprettet på privatretligt
grundlag, er ikke omfattet af offentlighedsloven.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds samarbejdspartnere har på dette område et væ-
sentligt behov for at kunne indrette sig i tiltro til, at oplys-
ninger, som videregives til og fra Arbejdsmarkedets Til-
lægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond behandles
fortroligt og uden risiko for offentliggørelse. Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond mødes
ofte – særligt af internationale samarbejdspartnere – med
spørgsmål og indsigelser omkring offentlighed i forbindelse
med konkrete investeringssager.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er investorer og aktionærer i en lang række dan-
ske og udenlandske virksomheder, og både i forbindelse
med overvejelser om fremtidige investeringer, og som led i
plejen af den eksisterende investeringsportefølje, er Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond i dialog med danske og udenlandske virksomheder,
finansieringsinstitutioner, investeringsrådgivere, pengeinsti-
tutter m.v. Som et naturligt led i denne dialog kommer Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond i besiddelse af forretnings- og børsfølsom informa-
tion, herunder information, som kan skade virksomheder
økonomisk i forhold til forretningsforbindelser eller konkur-
renter, hvis de kommer til offentlighedens kundskab.
Muligheden for at kunne udveksle fortrolige oplysninger
mellem danske og udenlandske virksomheder m.fl. er nød-
vendig for at kunne varetage Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfonds – og der-
med medlemmernes – økonomiske interesser som investorer
bedst muligt. En garanti for beskyttelse af fortrolige oplys-
ninger vil optimere mulighederne for, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan få vig-
tige informationer til brug for bedømmelsen af andre selska-
bers forhold. Dette vil samtidig styrke mulighederne for, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond aktivt kan påvirke selskaberne, herunder til at fast-
holde fokus på at sikre en kompetent bestyrelse.
Det er således af betydning for Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i lighed med andre
professionelle investorer, at sådan information kan stilles til
rådighed for samarbejdspartnere i fuld tillid til, at materialet
bevarer sin fortrolige karakter. Såfremt samarbejdspartnere
ikke kan forvente, at dialogen er og forbliver fortrolig, vil
det kunne resultere i, at dialogen ophører eller i sit indhold
begrænses. Det vil have negativ betydning for Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
muligheder for at varetage deres opgaver på investeringsom-
rådet på en hensigtsmæssig måde – og på lige vilkår med
andre professionelle investorer.
Hensynet til fortrolighed er endvidere afgørende af mar-
kedsmæssige hensyn. Såfremt offentligheden opnår indseen-
de med grundlaget for Arbejdsmarkedets Tillægspensions
påtænkte markedsmæssige ageren, er der en væsentlig risiko
for, at andre markedsdeltagere – i lyset af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions betydelige markedsmæssige størrelse – vil
korrigere sin prissætning af relevante værdipapirer. Herved
afskæres Arbejdsmarkedets Tillægspension fra at opnå de
bedst mulige markedsmæssige forhold i forbindelse med si-
ne investeringer.
Endelig vil en situation, hvor offentligheden har indseende
med Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller Lønmodtager-
nes Dyrtidsfonds dialog med selskaber, indebære risiko for,
at selskaberne vil foretrække kapital og dermed dialog med
investorer, der ikke er underlagt krav om offentlighed i for-
valtningen. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond risikerer dermed som investorer at blive
stillet markedsmæssigt væsentligt ringere end andre profes-
sionelle investorer.
2.5.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at det i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond bestem-
mes, at lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder for
den virksomhed, der udøves af investeringsvirksomheden i
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond.
Formålet hermed er at sikre, at investeringsvirksomheden
i Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond kan varetages fortroligt og uden risiko for of-
fentliggørelse. Herved ligestilles Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond i øvrigt med andre
pensionsselskaber, der ikke er omfattet af offentlighedslo-
ven, og med en række offentlige virksomheder, herunder
f.eks. Eksportkreditfonden, Vækstfonden og Finansiel Stabi-
litet, der udøver sammenlignelig virksomhed, og som er
undtaget fra reglerne i offentlighedsloven.
Det foreslås, at undtagelsen fra offentlighedsloven be-
grænses til alene at omfatte investeringsvirksomheden i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, der varetager al virksomhed relateret til Arbejds-
markedets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds fondsanbringelser, herunder forberedelse af investe-
ringer, udarbejdelse og løbende revision af investeringsstra-
tegi samt beslutning om at foretage konkrete investeringer.
Endvidere varetager investeringsvirksomheden al pleje af
den eksisterende portefølje, herunder overvågning af inve-
steringer samt vedligeholdelse og afvikling af investeringer.
Tilsvarende hensyn gør sig gældende for Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds dat-
tervirksomheder, som er oprettet på privatretligt grundlag.
Dattervirksomhederne er dog ikke omfattet af forslaget, idet
de i dag ikke er omfattet af offentlighedslovens regler.
De væsentlige hensyn, der gør sig gældende i relation til
Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed, har således en helt
særlig karakter på et specifikt område, og forslaget kan der-
for gennemføres uden, at der derved brydes med væsentlige
principper bag offentlighedsordningen. Ved den foreslåede
ændring vil der således ikke ske en indskrænkning af offent-
12
lighedslovens anvendelse i relation til øvrige områder, der
fortsat vil være omfattet af offentlighedsloven.
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond vil endvidere fortsat i fuldt omfang være under-
lagt Beskæftigelsesministeriets og Finanstilsynets tilsyn,
som tilfældet er i dag.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at begrænse offent-
lighedens generelle indsigt i Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds aktiviteter. Deri-
mod skal det sikres, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan garantere sine investe-
ringssamarbejdspartnere samme fortrolighed som andre pro-
fessionelle investorer, herunder pensionskasser, og andre
sammenlignelige offentlige selskaber.
2.6. Kønsmæssig sammensætning af bestyrelsen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
2.6.1. Gældende ret
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse består af 7 per-
soner. Der er aktuelt ingen regler i lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond om den kønsmæssige sammensætning. Derfor
finder ligestillingslovens regler direkte anvendelse. Efter li-
gestillingsloven skal der være lige mange mænd og kvinder
i bestyrelsen.
2.6.2. Baggrunden for forslaget
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse har siden etable-
ringen i 1980 bestået af de til enhver tid udpegede 15 løn-
modtagerrepræsentanter i repræsentantskabet for Arbejds-
markedets Tillægspension samt 6 personer udpeget af fi-
nansministeren.
Ved lov nr. 472 af 13. maj 2013 fik Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond en af Arbejdsmarkedets Tillægspension uafhængig
bestyrelse bestående af 7 personer. Efter § 25 i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension skal bestyrelsen for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension så vidt muligt have en afba-
lanceret sammensætning af mænd og kvinder. Der blev
imidlertid ikke vedtaget regler om den kønsmæssige sam-
mensætning af bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Da bestyrelsen består af 7 personer, og da bestyrelsen
blandt andet har demokratisk valgte repræsentanter fra de
faglige organisationer, er der et behov for at kunne tage sær-
lige hensyn ved indstilling og udpegning af bestyrelsen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond af de samme grunde, som gæl-
der for ATP.
2.6.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at der i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond
– i lighed med lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension –
indføres regler om, at der skal være en afbalanceret køns-
mæssig sammensætning af bestyrelsen. Det foreslås, at or-
ganisationerne i deres indstillinger angiver, hvem de fore-
trækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne ind-
stilling, medmindre bestyrelsen derved ville få en kønsmæs-
sigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelsesmini-
steren berettiget til blandt de indstillede at udpege andre, så-
ledes at bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret sam-
mensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesministeren
afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som medlem
af bestyrelsen. Dette giver mulighed for, at der i særlige til-
fælde kan forekomme mindre forskydninger i balancen mel-
lem mænd og kvinder, såfremt dette skønnes sagligt.
2.7. Tinglysningsafgiftsloven
2.7.1. Gældende ret
Ved tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal der som
udgangspunkt betales en fast afgift på 1.660 kr. og en varia-
bel afgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen. I henhold til tin-
glysningsafgiftslovens § 6 a udgør afgiften dog 1.660 kr. for
tinglysning af adkomstændringer ved selskabers fusion, fis-
sion, omdannelse eller tilførsel af aktiver til sådanne selska-
ber. Efter gældende ret er Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke omfattet af tingly-
sningsafgiftslovens § 6 a. Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal derfor i forhold til så-
danne adkomstændringer også betale den variable tingly-
sningsafgift på 0,6 pct. af ejerskiftesummen.
2.7.2. Baggrunden for forslaget
Da Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ikke er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6
a, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond i modsætning til den øvrige pensionssektor
også betale den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct. af
ejerskiftesummen ved f.eks. samling af ejendomme i et ejen-
domsdatterselskab med henblik på driftsoptimeringer. Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond har som følge heraf afholdt sig fra at foretage så-
danne transaktioner.
Ved at ændre tinglysningsafgiftsloven vil Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond kun
skulle betale den faste afgift på 1.660 kr. ved omstrukture-
ringer ved tilførsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datter-
selskab. Dermed vil Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond kunne tilrettelægge deres in-
vesteringer på den administrativt mest enkle og hensigts-
mæssige måde – på tilsvarende vis som øvrige pensionskas-
ser og selskaber m.v. – uden at skulle betale variabel tingly-
sningsafgift.
2.7.3. Forslagets indhold
For at Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond får mulighed for at lave koncern-interne
omstruktureringer på samme vis som øvrige pensionskasser
m.v. foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond kun skal betale den faste afgift
på 1.660 kr. ved tinglysning af adkomstændringer ved tilfør-
sel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab. Med for-
slaget bliver Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond ikke generelt fritaget for den variable
afgift ved ejerskifte af fast ejendom, men alene i de tilfælde,
13
hvor de tilfører ejendomme fra moderselskabet til et 100 pct.
ejet datterselskab.
Såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond efterfølgende helt eller delvist afstår
sine ejerandele i det modtagne datterselskab, eller selskabet
overdrager disse ejendomme til tredjemand, skal der betales
variabel tinglysningsafgift på 0,6 pct. Dermed bliver Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond alene fritaget for den variable tinglysningsafgift i
de tilfælde, hvor de tilfører ejendomme fra moderselskabet
til et 100 pct. ejet datterselskab.
Ændringen foreslås gennemført ved indførelse af en ny
§ 6 b i tinglysningsafgiftsloven.
2.8. Ophævelse af bestemmelser om Særlig Pensionsop-
sparing
2.8.1. Gældende ret
Ved lov nr. 387 af 25. maj 2009 blev der givet adgang til,
at personer med en konto i Særlig Pensionsopsparing kunne
anmode om at få sit indestående udbetalt. Ved lov nr. 1263
af 16. december 2009 blev udbetalingsperioden udvidet, så-
ledes at alle med en konto i Særlig Pensionsopsparing inden
den 1. maj 2010 kunne vælge mellem at få indeståendet ud-
betalt eller flyttet til en ratepensionsordning eller en pensi-
onsordning med løbende udbetalinger. Beløb, som kontoha-
ver ikke havde anmodet om at få udbetalt, eller som et mod-
tagende pensionsinstitut ikke havde anmodet om at få flyttet
inden den 1. maj 2010, blev automatisk udbetalt til den be-
rettigede kontohaver.
Indeståender i Særlig Pensionsopsparing, som det ikke
havde været muligt at udbetale, blev den 1. oktober 2010
overført til Arbejdsmarkedets Tillægspension til forvaltning.
Arbejdsmarkedets Tillægspension indestår herefter for Sær-
lig Pensionsopsparings forpligtelser og foretager den nød-
vendige administration.
2.8.2. Baggrunden for forslaget
Da krav på de til Arbejdsmarkedets Tillægspension over-
førte indeståender i Særlig Pensionsopsparing forældes efter
5 år efter § 17 j i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension,
regnet fra den 30. april 2010, vil krav på indeståender, som
kontohaver ikke senest den 30. april 2015 har anmodet om
at få udbetalt, blive forældet og tilfalde Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Herefter anses Særlig Pensionsopsparing
for endeligt ophørt, og §§ 17 j og 17 o i lov om Arbejdsmar-
kedets Tillægspension vil ikke længere have nogen funktion.
2.8.3. Forslagets indhold
På baggrund af Særlig Pensionsopsparings endelige op-
hør, jf. pkt. 2.8.2, foreslås det, at §§ 17 j og 17 o i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension ophæves.
2.9. Finansieringsbidrag
2.9.1. Gældende regler
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, betale
bidrag til finansiering af udgiften til Lønmodtagernes Ga-
rantifond og til ATP-bidrag af følgende ydelser:
– Arbejdsløshedsdagpenge (§ 85 c i lov om arbejdsløs-
hedsforsikring m.v.)
– Midlertidig arbejdsmarkedsydelse (§ 52 p i lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v.)
– Sygedagpenge (§ 66 i lov om sygedagpenge)
– Barselsdagpenge (§ 45 i barselsloven)
– Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (§ 80
c i lov om aktiv socialpolitik)
– Godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse (VEU-godtgørelse) (§ 13 i lov om godt-
gørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-
hvervsrettet voksen- og efteruddannelse)
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret
for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.
Finansieringsbidraget fastsættes en gang årligt på grund-
lag af et forventet finansieringsbehov til ATP-bidrag af de
enkelte ydelser. I finansieringsbidraget indgår også beløb til
dækning af Arbejdsmarkedets Tillægspensions administrati-
onsudgifter i forbindelse med beregning og opkrævning af
finansieringsbidrag. På baggrund af finansieringsbehovet
fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale
i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.
2.9.2. Baggrunden for forslaget
Indtil 1. juli 2014 skulle virksomheder, der indkøbte mo-
biltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsol-
ler, tablet-pc’er og bærbare computere fra leverandører her i
landet ikke afregne moms af købet, idet momsafgiften blev
afregnet af sælgeren. I de tilfælde, hvor virksomheden købte
varerne af en leverandør inden for det øvrige EU, var det
dog virksomheden, som købte varerne, som skulle afregne
moms, såkaldt omvendt momspligt.
Det betød, at en privat virksomhed, som ikke var registre-
ret efter momsloven og som ikke var lønsumsafgiftspligtig,
ikke ville blive forpligtet til at betale finansieringsbidrag i
forbindelse med køb af mobiltelefoner, integrerede kreds-
løbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare
computere fra leverandører her i landet. Hvis virksomheden
derimod købte varerne af en leverandør inden for det øvrige
EU, ville virksomheden blive forpligtet til at betale finansie-
ringsbidrag, fordi virksomheden ved købet vil blive registre-
ret efter momsloven.
Ved lov nr. 1637 af 26. december 2013 blev momsloven
ændret, således at der med virkning fra 1. juli 2014 blev ind-
ført omvendt betalingspligt af moms for virksomheder ved
køb her i landet af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsan-
ordninger, spillekonsoller, tablet-pc’er og bærbare compute-
re. Baggrunden for ændringen af momsloven var »at fore-
14
bygge og mindske statens risiko for tab ved den type af or-
ganiseret svig med moms, som kendes som MTIC-svig
(Missing Trader Intra-Community fraud), dvs. momskarru-
selsvig, hvor svindlere søger at udnytte momssystemets reg-
ler ved at kombinere indenlandske transaktioner, der pålæg-
ges moms, med EU-transaktioner, der er fritaget for moms.«
Den omvendte momspligt gælder dog ikke, hvis købet
sker fra en leverandør, hvis afsætning af de pågældende pro-
dukter udelukkende eller overvejende sker til private forbru-
gere. I de tilfælde er det fortsat sælgeren, der afregner
moms.
Ændringen af momsloven betyder med andre ord, at det er
den virksomhed, som køber de nævnte objekter, som bliver
momspligtig. Ændringen indebærer også som afledt konse-
kvens, at virksomheder, der ikke er omfattet af momsloven
eller lønsumsafgiftsloven på grund af deres aktiviteter, og
som derfor ikke hidtil har været forpligtet til at betale finan-
sieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og Løn-
modtagernes Garantifond, får pligt til betaling af finansie-
ringsbidrag, når de omfattes af momsloven ved indkøb af
mobiltelefoner, bærbare computere m.v.
Dette har medført en udvidelse af kredsen af finansie-
ringsbidragspligtige virksomheder og institutioner til også at
omfatte blandt andet en række private grundskoler, friskoler
og private museer. Det har ikke været hensigten, at der skul-
le ændres på kredsen af finansieringsbidragspligtige, selvom
reglerne om momspligtige ændres, for så vidt angår køb af
mobiltelefoner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekon-
soller, tablet-pc’er og bærbare computere også fra leveran-
dører her i landet.
2.9.3. Forslagets indhold
Det foreslås, at der indsættes en mulighed for efter ansøg-
ning til Arbejdsmarkedets Tillægspension at blive fritaget
for at betale finansieringsbidrag. Formålet er så vidt muligt
at bringe kredsen af finansieringsbidragspligtige virksomhe-
der tilbage til den, der var gældende før 1. juli 2014. Mål-
gruppen for fritagelsesmuligheden er de virksomheder, der
alene registreres efter momsloven som følge af omvendt
momspligt ved indkøb af varer, som er omfattet af momslo-
vens § 46, stk. 1, nr. 8-10 (mobiltelefoner, integrerede
kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er eller bær-
bare computere), og som ikke er registreret efter lov om af-
gift af lønsum m.v. Det foreslås, at det ikke er en betingelse,
at varerne er indkøbt fra en leverandør i Danmark, men at
muligheden for fritagelse også omfatter tilfælde, hvor vare-
rne er indkøbt fra en leverandør inden for det øvrige EU.
Hvis virksomheden af andre årsager bliver registreret efter
momsloven, bortfalder muligheden for fritagelse fra at beta-
le finansieringsbidrag.
Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte nærmere regler om ansøgning om fritagelse
fra finansieringsbidragspligt, herunder om dokumentation,
tilbagebetaling af bidrag m.v.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fast-
sætte regler om, at dokumentation for, at man er omfattet af
muligheden for dispensation, skal ske i form af en erklæring
fra virksomhedens revisor. I erklæringen skal det attesteres,
at virksomheden alene er blevet momspligtig som følge af
indkøb af mobiltelefoner, bærbare computere m.v.
Som følge af, at reglerne om momspligt ved indkøb af
mobiltelefoner, bærbare computere m.v. er trådt i kraft den
1. juli 2014, vil virksomheder, der i øvrigt er undtaget fra
momspligt og lønsumsafgiftspligt, inden de ovenstående
forslags ikrafttræden den 1. juli 2015, blive omfattet af reg-
lerne om betaling af finansieringsbidrag. Som følge af den
tidsmæssige placering af beregningsperioderne, jf. bekendt-
gørelse nr. 1417 af 16. december 2014 om beregning af fi-
nansieringsbidrag, vedrører perioden fra den 1. juli 2014 til
og med den 30. juni 2015 således 2., 3. og 4. kvartal 2014
og 1. og 2. kvartal 2015.
Det foreslås, at de berørte virksomheder, som er blevet
opkrævet og har betalt bidrag for 2., 3. og 4. kvartal 2014 og
1. og 2. kvartal 2015 alene som følge af, at de er blevet om-
fattet af reglerne om momspligt ved indkøb af mobiltelefo-
ner, bærbare computere m.v., kan få tilbagebetalt bidragene
efter ansøgning, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension
imødekommer deres anmodning om dispensation. Det fore-
slås i den forbindelse, at det er en betingelse for tilbagebeta-
ling af bidragene for disse perioder, at anmodning om dis-
pensation er modtaget af Arbejdsmarkedets Tillægspension
senest den 30. september 2015. Der henvises i øvrigt til be-
mærkningerne til overgangsreglerne i lovforslagets § 11.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4-8 og bemærk-
ningerne hertil.
2.10. Barseludligning for selvstændigt erhvervsdrivende
2.10.1. Gældende regler
Efter § 1, stk. 3, 1. pkt., i lov om barseludligning for selv-
stændigt erhvervsdrivende, er fysiske personer, der ejer et
vedvarende energi-anlæg, jf. ligningslovens § 8 P, undtaget
fra lovens anvendelsesområde. Baggrunden herfor var et øn-
ske om at begrænse anvendelsesområdet til personer, der
udøver erhvervsmæssig virksomhed som selvstændigt er-
hvervsdrivende.
Af samme grund er udøvere af ikke-erhvervsmæssig virk-
somhed, herunder hobbyvirksomhed, ikke omfattet af loven.
I lov om barseludligning for selvstændigt erhvervsdriven-
de fastsættes beregningen af bidrag til barseludligningsord-
ningen forholdsmæssigt efter, hvor stort et ATP-bidrag, der
er indbetalt for den pågældende som lønmodtager. På denne
måde tages der højde for den pågældendes eventuelle be-
skæftigelse som lønmodtager, og bidragets størrelse afspej-
ler således den pågældendes reelle beskæftigelse som selv-
stændigt erhvervsdrivende.
2.10.2. Baggrunden for forslaget
Der er fundet behov for at præcisere lovens anvendelses-
område, således at der ikke er tvivl om, at personer, der ejer
vedvarende energi-anlæg, men som samtidig er selvstændigt
erhvervsdrivende i forbindelse med anden virksomhed, er
15
omfattet af lovens anvendelsesområde. Derudover ændres
grundlaget for beregningen af bidraget til barseludlignings-
ordningen for selvstændigt erhvervsdrivende for at tilveje-
bringe et mere præcist grundlag for beregningen af bidrag.
2.10.3. Forslagets indhold
Det foreslås at præcisere lov om barseludligningsordning
for selvstændigt erhvervsdrivende således, at undtagelsen
fra lovens anvendelsesområde gælder fysiske personer, der
ejer et vedvarende energi-anlæg, og som alene af denne
grund er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende.
Samme afgrænsning er anvendt i relation til personer, der
alene som følge af, at de i en forældrekøbssituation er ud-
lejere af en bolig, er registreret som selvstændigt erhvervs-
drivende.
Det foreslås endvidere, at beregningen af en selvstændigt
erhvervsdrivendes bidrag til barseludligningsordningen skal
ske på baggrund af indberettet ATP-bidrag for den pågæl-
dende som lønmodtager i stedet for på baggrund af indbetalt
ATP-bidrag.
Indførelsen af eIndkomst har gjort det muligt at hente op-
lysninger om indberettet ATP-bidrag, hvilket giver et mere
nøjagtigt grundlag for beregning af bidraget til barseludlig-
ningsordningen, idet beregningen ikke forudsætter, at ar-
bejdsgiveren faktisk indbetaler ATP-bidraget.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Den del af lovforslaget, der omhandler finansieringsbidra-
get, vil medføre en mindre forøgelse af Arbejdsmarkedets
Tillægspensions administration i forbindelse med opkræv-
ning af finansieringsbidrag. Det vurderes, at Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions forøgelse af de administrative opgaver
ved behandling af ansøgning om fritagelse for betaling af fi-
nansieringsbidrag vil betyde en forøgelse af administrations-
omkostningerne på under 1 mio. kr. årligt. Denne forøgelse
vil blive dækket gennem en forhøjelse af finansieringsbidra-
get.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for er-
hvervslivet.
Lovforslaget vil, som følge af Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions forøgede administrative opgaver, medføre en min-
dre forøgelse af det finansieringsbidrag, som arbejdsgiverne
skal betale. Forhøjelsen skønnes at andrage under 2 kr. pr.
lønmodtager.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Høring
Udkastet til lovforslag har i perioden fra den 24. februar
2015 til den 17. marts 2015 været sendt i høring hos følgen-
de myndigheder og organisationer m.v.: Dansk Arbejdsgi-
verforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, Akade-
mikerne, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes
Hovedorganisation, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kriste-
lig Fagforening, KL, Danske Regioner, Advokatrådet, ATP,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Forsikring og Pension, Dansk
Aktionærforening og FSR-Danske Revisorer.
9. Sammenfattende skema med vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Negative konsekvenser /
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Begrænsede økonomiske konsekvenser.
Ændring af finansieringsbidraget med-
fører en administrativ udgift på under 1
mio. kr. pr. år.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Mindre stigning i finansieringsbidraget
på mindre end 2 kr. pr. lønmodtager.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
16
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at indsætte en henvisning til § 66 a i lov om
social service, § 2 a, stk. 5, som regulerer indbetaling af
ATP-bidrag, når der udbetales tabt arbejdsfortjeneste til net-
værksplejefamilier. Der er hidtil blevet indbetalt ATP-bi-
drag for disse personer, men i forbindelse med lov nr. 628 af
11. juni 2010 om ændring af lov om social service, lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og
forældreansvarsloven blev der ikke indsat en henvisning i
ATP-loven. Det findes derfor mest korrekt at indsætte en så-
dan henvisning – i lighed med de øvrige henvisninger til lov
om social service.
Til nr. 2
Det foreslås, at § 9 a, stk. 2, ophæves. Bestemmelsen, som
vedrører forhøjelse af tillægspension i forbindelse med
udskydelse af tidspunktet for udbetaling, er en overgangsbe-
stemmelse, som ikke længere har betydning.
Til nr. 3
Det foreslås, at §§ 17 j og 17 o, som omhandler SP-ord-
ningen, ophæves. I forbindelse med afviklingen af Særlig
Pensionsopsparing blev indeståender, der ikke havde været
mulighed for at udbetale, overført til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension den 1. oktober 2010 til forvaltning. Krav på
overførte indeståender forældes efter 5 år efter § 17 j i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, regnet fra den 30.
april 2010. Herefter vil indeståender, som kontohaver ikke
senest den 30. april 2015 har anmodet om at få udbetalt, til-
falde Arbejdsmarkedets Tillægspension, og Særlig Pensi-
onsopsparing vil være endeligt ophørt. §§ 17 j og 17 o vil
således ikke længere vil have nogen funktion og foreslås
derfor ophævet.
Til nr. 4
Den foreslåede ændring af § 23, stk. 4, er en konsekvens
af, at der med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes en ændret
affattelse af § 26 b med ændrede investeringsregler for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, hvor visse stykker i den
gældende § 26 b ophæves, rækkefølgen af stykkerne i be-
stemmelsen ændres, og mulighederne for investering i dat-
tervirksomheder udvides.
Til nr. 5
Den foreslåede ændring af § 23, stk. 5, er en konsekvens
af, at der i lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes en ændret affat-
telse af § 26 b med ændrede investeringsregler for Arbejds-
markedets Tillægspension, hvor visse stykker i den gælden-
de § 26 b ophæves, rækkefølgen af stykkerne i bestemmel-
sen ændres, og mulighederne for investering i dattervirk-
somheder udvides.
Til nr. 6
Med den foreslåede indsættelse af § 23 a, stk. 4 og 5, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension, får Arbejdsmarkedets
Tillægspension som led i selskabets virksomhedsstyring, jf.
§ 23 b, stk. 1, pligt til at identificere de ansatte, der i kraft af
deres stillinger er nøglepersoner i Arbejdsmarkedets Til-
lægspension. Den foreslåede ændring af § 23 a, stk. 5, stiller
krav om egnetheds- og hæderlighedsvurdering af selskabets
nøglepersoner. De foreslåede bestemmelser ændrer ikke i
kravene til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse og
direktør.
Med forslaget vil der gælde samme krav for Arbejdsmar-
kedets Tillægspension, som indføres for gruppe 1-forsik-
ringsselskaber ved ændringen af lov om finansiel virksom-
hed.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er udpeget som
nøglepersoner efter § 23 a, stk. 4.
Ifølge § 23 b, stk. 1, skal Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on have effektive former for virksomhedsstyring, herunder
en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennem-
skuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Finanstilsynet kan
efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte
nærmere regler om de foranstaltninger, som Arbejdsmarke-
dets Tillægspension skal træffe for at have effektive former
for virksomhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 2. Hjemmelsbestem-
melsen er udnyttet med den gældende bekendtgørelse nr.
1578 af 15. december 2010 om ledelse og styring af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension (ledelsesbekendtgørelsen).
Ledelsesbekendtgørelsen – herunder regler for nøglefunk-
tioner i Arbejdsmarkedets Tillægspension – vil blive revide-
ret, inden loven træder i kraft, svarende til den igangværen-
de revision af ledelsesbekendtgørelsen for forsikringsvirk-
somheder i forbindelse med gennemførelsen af Solvens II-
direktivet. Ved revisionen vil der blive taget hensyn til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold i den for-
bindelse, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspensions etab-
leringsgrundlag, organisering, udpegning af bestyrelse, øko-
nomiske grundlag m.v., idet hensigten i øvrigt er at lægge
sig tæt op ad reguleringen i den ændrede ledelsesbekendtgø-
relse for forsikringsvirksomhederne.
De personer, som vil skulle identificeres og registreres
som nøglepersoner, vil for det første være de af Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions ansatte, der i det daglige er en del af
den faktiske ledelse af pensionsvirksomheden i Arbejdsmar-
kedets Tillægspension. Det vil være op til Arbejdsmarkedets
Tillægspension at identificere og udpege ansatte, der udgør
den faktiske ledelse af pensionsvirksomheden i Arbejdsmar-
17
kedets Tillægspension. Hvilke ledende ansatte, som vil skul-
le anses for nøglepersoner, vil afhænge af pensionsvirksom-
hedens organisation og aktiviteter, for eksempel personer
med særligt ansvar for specifikke investeringsområder.
Dernæst vil ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøgle-
funktion i pensionsvirksomheden i Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, skulle udpeges og registreres som nøgleperso-
ner. Som nøglefunktioner anses funktioner, der er vigtige og
afgørende for driften af pensionsvirksomheden i Arbejds-
markedets Tillægspension. Organisationen af gruppe 1-for-
sikringsselskaber, som er omfattet af lov om finansiel virk-
somhed, vil, udover bestyrelsen og direktionen, skulle om-
fatte en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion, en
aktuarfunktion og en intern auditfunktion, og disse funktio-
ner anses i henhold til direktivet altid for nøglefunktioner,
der er afgørende for selskabernes drift.
I Arbejdsmarkedets Tillægspension vil risikostyringsfunk-
tionen, compliancefunktionen, aktuarfunktionen og den in-
terne auditfunktion og de opgaver, som de øverst ansvarlige
for disse funktioner skal udføre, blive reguleret i forbindelse
med den kommende revision af ledelsesbekendtgørelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension med hjemmel i § 23 b,
stk. 2, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Som led i
dette arbejde vil det efter forhandling med beskæftigelses-
ministeren blive fastlagt, hvilke funktioner der skal anses for
at være nøglefunktioner i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
I relation til reglerne om udpegning af væsentlige risikota-
gere medfører det forhold, at en ansat i Arbejdsmarkedets
Tillægspension er udpeget som væsentlig risikotager, ikke
nødvendigvis, at den pågældende skal identificeres som
nøgleperson i medfør af § 23 a, stk. 4. Vurderingen af, om
en ansat skal udpeges som væsentlig risikotager og dermed
er omfattet af aflønningsreglerne for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension, er en særskilt proces, som ikke er forbundet
med kravet om, at nøglepersoner skal egnetheds- og hæder-
lighedsvurderes.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Arbejdsmarke-
dets Tillægspension ved lovens ikrafttræden og herefter lø-
bende skal identificere selskabets nøglepersoner. Ved æn-
dringer i Arbejdsmarkedets Tillægspensions forhold, herun-
der for eksempel organisationsændringer eller fratrædelser,
skal Arbejdsmarkedets Tillægspension således vurdere, om
dette giver anledning til ændringer i vurderingen af, hvem
der skal identificeres som nøglepersoner.
§ 23 a, stk. 4, betyder, at det påhviler Arbejdsmarkedets
Tillægspension at underrette Finanstilsynet, hvis en ansat,
der har været identificeret som nøgleperson, ikke længere
varetager stillingen, eksempelvis som følge af, at den pågæl-
dende ikke længere opfylder kravene i § 23 a, stk. 1-3. Her-
ved ligestilles Arbejdsmarkedets Tillægspension med grup-
pe 1-forsikringsselskaber, som ligeledes har pligt til at un-
derrette Finanstilsynet om enhver ændring i kredsen af nøg-
lepersoner, herunder ændringer som følge af, at en nøgleper-
son ikke længere lever op til egnetheds- og hæderligheds-
kravene.
Finanstilsynet vil således som udgangspunkt modtage un-
derretning om ændring i kredsen af nøglepersoner identifi-
ceret i medfør af § 23 a, stk. 4, når en ansat, der identificeres
som ny nøgleperson, i den forbindelse anmoder Finanstilsy-
net om at blive egnetheds- og hæderlighedsvurderet i hen-
hold til § 23 a, stk. 1-3, jf. stk. 5. Der kan forekomme situa-
tioner, hvor eksempelvis en stilling, som hidtil har været va-
retaget af en nøgleperson, bortfalder eller ikke længere ud-
gør en stilling, som medfører, at den ansatte skal identifice-
res som nøgleperson i medfør af § 23 a, stk. 4. Derfor inde-
holder § 23 a, stk. 4, en selvstændig pligt for Arbejdsmarke-
dets Tillægspension til løbende at underrette Finanstilsynet
om ændringer i kredsen af nøglepersoner, herunder en pligt
til at underrette Finanstilsynet, såfremt en ansat, der er iden-
tificeret som nøgleperson, ikke længere lever op til kravene i
§ 23 a, stk. 1-3. Underretningen vil kunne foretages i forbin-
delse med, at der anmodes om egnetheds- og hæderligheds-
vurdering af den ansatte, der fremover skal varetage stillin-
gen.
Det foreslås at indsætte et nyt § 23 a, stk. 5, således at der
fremover gælder et krav om, at udover medlemmer af besty-
relsen og direktøren i Arbejdsmarkedets Tillægspension,
skal også ansatte, der vil blive identificeret som nøgleperso-
ner efter § 23 a, stk. 4, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, opfylde kravene til egnethed og hæderlighed i
§ 23 a, stk. 1-3. Forslaget skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ændring af § 23 a, stk. 4, som stiller krav om, at
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som led i selskabets virk-
somhedsstyring, jf. § 23 b, stk. 1, skal identificere de ansat-
te, der i kraft af deres stillinger er nøglepersoner i virksom-
heden.
Med forslaget til § 23 a, stk. 5, bliver nøglepersoner om-
fattet af de gældende regler om egnethed og hæderlighed for
bestyrelse og direktion i § 23 a, stk. 1 og 2, der angiver de
forhold, som kan medføre, at en person ikke anses for at ha-
ve fyldestgørende erfaring og den fornødne hæderlighed.
Det kan f.eks. være vanskeligt at have tillid til, at en direktør
i Arbejdsmarkedets Tillægspension kan varetage Arbejds-
markedets Tillægspensions og de berettigede lønmodtageres
interesser på betryggende vis, hvis f.eks. vedkommende via
et selskab, som vedkommende ejer, har påført Arbejdsmar-
kedets Tillægspension et tab, eller hvis Finanstilsynet gen-
tagne gange må give Arbejdsmarkedets Tillægspension på-
bud, fordi lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension på væ-
sentlige områder ikke er overholdt, og der dermed er grund
til at antage, at direktøren ikke vil varetage sin stilling på
forsvarlig måde.
Kravene til egnethed og hæderlighed skal være opfyldt til
enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra
det tidspunkt, hvor direktøren tiltræder stillingen, og i hele
den periode hvori den pågældende bestrider stillingen. Når
en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller
en stilling som direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on, påser Finanstilsynet, om den pågældende opfylder kra-
vene i de relevante bestemmelser.
Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om di-
rektøren har tilstrækkelig fyldestgørende erfaring og den
18
fornødne hæderlighed, kunne inddrage eventuelle retnings-
linjer på området fra såvel the European Banking Authority
(EBA), European Insurance and Occupational Pensions Au-
thority (EIOPA) og the European Securities and Markets
Authority (ESMA), hvor det nærmere beskrives, hvad der
forstås ved hæderlighed, integritet og uafhængighed, i det
omfang sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang
inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions virksomhedstype.
Et medlem af bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om relevante forhold i
forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og
efterfølgende, hvis forholdene ændres.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen for nøglepersoner
vil også blive foretaget af Finanstilsynet og vil ske med ud-
gangspunkt i de krav, som stilles til de opgaver, som nøgle-
personen skal udføre, og det område eller den funktion, som
nøglepersonen er ansvarlig for.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde.
Dette vil afhænge af, hvilken stilling, nøglepersonen skal
varetage, og Arbejdsmarkedets Tillægspensions pensions-
virksomheds særlige forhold og opgaver. I praksis vil Fi-
nanstilsynet foretage en vurdering af, om den pågældende
har praktisk erfaring med det relevante område, herunder
særligt om vedkommende i øvrigt har haft ansættelse inden
for pensionsområdet, og hvilken viden og erfaring den på-
gældende har opnået på baggrund heraf.
Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den
pågældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på
forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på
samme tid kan være øverst ansvarlig for flere nøglefunktio-
ner, skal Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold,
organisation og kompleksitet, samt det tidsforbrug, som må
antages at være forbundet med stillingen, inddrages. Derud-
over skal det sikres, at nøglepersonen ikke som den øverst
ansvarlige for en nøglefunktion er involveret i udførelsen af
opgaver, som denne som den øverst ansvarlige for en anden
nøglefunktion skal kontrollere.
Hvis den øverst ansvarlige for risikostyringsfunktionen,
compliancefunktionen eller aktuarfunktionen har andre op-
gaver, end hvad der følger af den funktion, som den pågæl-
dende er ansvarlig for, skal Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
on foretage betryggende kompenserende foranstaltninger,
som kan sikre, at mulige interessekonflikter mellem opgaver
knyttet til funktionen og øvrige opgaver håndteres betryg-
gende og på forsvarlig vis. For så vidt angår den interne
auditfunktion skal denne være objektiv og uafhængig af sel-
skabets daglige ledelse og de funktioner og aktiviteter, som
revideres, og også her vil der i reguleringen blive taget hen-
syn til den øvrige regulering, som omkranser implemente-
ringen af Solvens II for de finansielle virksomheder.
Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at de
nøglepersoner, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal
udpege i medfør af § 23 a, stk. 4, skal egnetheds- og hæder-
lighedsvurderes af Finanstilsynet i forbindelse med deres til-
træden og løbende i forbindelse med varetagelsen af stillin-
gen, jf. § 23 a, stk. 5, jf. stk. 1-4.
Ansatte, der varetager en stilling som nøgleperson i Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension ved lovens ikrafttræden den
1. januar 2016, vil ikke skulle egnetheds- og hæderligheds-
vurderes i medfør af § 23 a, stk. 5, jf. stk. 1 og 2. På denne
måde sikres det, at disse personer kan fortsætte i deres stil-
linger, uanset at de på tidspunktet for lovens ikrafttræden ik-
ke opfylder betingelserne. Konsekvensen ville i modsat fald
være, at en nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde,
hvor denne før lovens ikrafttræden er dømt for en strafbar
overtrædelse eller gået konkurs, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1 og 2.
Efter lovens ikrafttræden vil Finanstilsynet, jf. forslagets
§ 1, nr. 12, kunne påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension
at afsætte en nøgleperson, såfremt vedkommende herefter
bliver pålagt strafansvar, går konkurs eller i øvrigt ikke op-
fylder kravene i § 23 a, stk. 1-3. Nøglepersoner er desuden
omfattet af oplysningspligten efter § 23 a, stk. 4, efter lo-
vens ikrafttræden.
Finanstilsynet har efter § 27, stk. 4, jf. lovforslagets § 1,
nr. 12, mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension at afsætte en nøgleperson udpeget efter den foreslå-
ede § 23 a, stk. 4.
Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til eg-
nethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver Arbejdsmar-
kedets Tillægspension påbud om at afsætte den pågældende
nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de
lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen,
også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af,
om Arbejdsmarkedets Tillægspensions direktør eller med-
lemmer af bestyrelsen opfylder kravene til egnethed og hæ-
derlighed. Finanstilsynet vil ligeledes skulle vurdere, om på-
buddene giver anledning til, at Finanstilsynet skal give med-
delelse til beskæftigelsesministeren om vurderingen af et el-
ler flere medlemmer af bestyrelsen, jf. § 27, stk. 8, eller om
Arbejdsmarkedets Tillægspension i givet fald også skal på-
bydes at afsætte direktøren.
Til nr. 7
Det foreslås, at § 26 nyaffattes.
Implementering af Solvens II-direktivet indebærer, at alle
pensionsvirksomheder overgår til »prudent person-princip-
pet«. Det indebærer, at de kvantitative investeringsregler
bortfalder, og at pensionsvirksomheder skal investere deres
aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes
interesser varetages bedst muligt. Der henvises til afsnit 2.1.
i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere
beskrivelse af de gældende investeringsregler og den fremti-
dige regulering.
Formålet med prudent person-princippet er at sikre, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions investeringsstrategi afspej-
ler det, som medlemmerne er stillet i udsigt. Indførelsen af
prudent person-princippet vil indebære et ændret fokus på
Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer og vil in-
debære, at Finanstilsynet i højere grad end tidligere vil sam-
menholde Arbejdsmarkedets Tillægspensions investerings-
19
strategi med de konkrete produkttyper, som virksomheden
har, da dette bliver centralt for Finanstilsynets vurdering af,
om Arbejdsmarkedets Tillægspension via sine investeringer
varetager medlemmernes interesser bedst muligt. Blandt an-
det vil Finanstilsynet foretage en vurdering af, om Arbejds-
markedets Tillægspension har fastlagt en hensigtsmæssig in-
vesteringsstrategi, der opsætter klare rammer for risikopåta-
gelsen i de enkelte produkter, sikrer en tilpas grad af risiko-
spredning og forhindrer risici, eksempelvis koncentrationsri-
sici og likviditetsrisici, der er i modstrid med medlemmer-
nes interesser. Finanstilsynet vil endvidere vurdere om inve-
steringsstrategien er robust, altså om investeringerne er sam-
mensat således, at investeringsporteføljens forventede værdi
er robust over for udsving på de finansielle markeder, og
fortsat sikre, at medlemmerne får det, de er stillet i udsigt.
Finanstilsynet vil ligeledes se på, om investeringsstrategien
og de faktiske investeringer understøtter langsigtede mål
frem for mere kortsigtede mål, herunder sikrer det bedst mu-
lige afkast. Endvidere vil de nye regler medføre et øget fo-
kus på den ledelsesmæssige indblanding i og forståelse af
Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer.
Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke underlagt EU-
regulering, herunder Solvens II-direktivet. Det foreslås
imidlertid at harmonisere investeringsreglerne i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension med de nye investeringsreg-
ler for alle pensionsvirksomheder, med de tilpasninger der
følger af Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold.
Det foreslås således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
skal investere sine aktiver ud fra et prudent person-princip,
således at medlemmernes interesser varetages bedst muligt.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal være i stand til at
identificere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere
om risiciene ved investeringerne samt tage hensyn til disse i
den samlede vurdering af selskabets egen risiko og solvens.
Det betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have
en passende forståelse for de aktiver, der investeres i og til
enhver tid være opmærksom på de risici, som Arbejdsmar-
kedets Tillægspension påtager sig ved investeringerne.
Prudent person-princippet indebærer endvidere, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension skal have fokus på den sam-
lede porteføljes sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet,
ved investering af sine aktiver.
Aktiverne skal investeres på en måde, der passer til arten
og varigheden af forpligtelserne, således at investeringerne
tjener medlemmernes interesser bedst muligt. Arbejdsmar-
kedets Tillægspension skal uændret tilstræbe en opretholdel-
se af aktivernes realværdi.
Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles
krav om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i
bestemte kategorier af aktiver.
Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke underlagt kapi-
talkrav, givet at Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke har
nogen egenkapital, og at alle aktiver tilhører medlemmerne.
Som følge heraf fastholdes det, at der ikke indføres kapital-
krav for Arbejdsmarkedets Tillægspension uanset harmoni-
seringen af investeringsreglerne.
Solvens II-direktivet indeholder ikke en nærmere beskri-
velse af, hvordan forsikringsselskaberne skal varetage for-
sikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst mu-
ligt, og for at sikre, at vurderingen heraf foretages ud fra
klare ensartede kriterier, bliver Finanstilsynet i lov om fi-
nansiel virksomhed bemyndiget til at fastsætte regler for for-
sikringsselskaberne om, hvorledes forsikringstagernes og de
begunstigedes interesser varetages bedst muligt.
Det foreslås også for Arbejdsmarkedets Tillægspension, at
Finanstilsynet bemyndiges til efter forhandling med beskæf-
tigelsesministeren at fastsætte nærmere regler om, hvorledes
medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Herved
sikres, at en tilsvarende vurdering i Arbejdsmarkedets Til-
lægspension foretages ud fra kriterier svarende til reglerne
for større pensionsvirksomheder – dog tilpasset Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions særlige forhold, herunder kravet om
at tilstræbe en opretholdelse af aktivernes realværdi.
Til nr. 8
Det foreslås, at § 26 a ophæves som konsekvens af over-
gangen til et prudent person-princip, hvorefter Arbejdsmar-
kedets Tillægspension skal investere sine aktiver således, at
medlemmernes interesser varetages bedst muligt. Den gæl-
dende bestemmelse regulerer en række principper for opgø-
relsen af aktiverne i forbindelse med de gældende investe-
ringsregler, som foreslås ophævet.
Den tilsvarende bestemmelse i lov om finansiel virksom-
hed er ligeledes ophævet i forbindelse med gennemførelsen
af Solvens II-direktivet, hvorefter de tidligere investerings-
regler er erstattet af bestemmelser, der indeholder krav om,
at forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således,
at forsikringstagernes og de begunstigedes interesser vareta-
ges bedst muligt.
Til nr. 9
Det foreslås, at § 26 b nyaffattes, og at §§ 26 d-26 i ophæ-
ves.
De bestemmelser, som foreslås ophævet, er en del af de
bestemmelser, der regulerer Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions investeringer. Der henvises til punkt 2.1. i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse
af de gældende investeringsregler og den fremtidige regule-
ring. Med forslaget til affattelse af § 26 er det foreslået at
harmonisere investeringsreglerne for Arbejdsmarkedets Til-
lægspension med reguleringen i lov om finansiel virksom-
hed for pensionsvirksomheder, som er en følge af indførelse
af prudent person-princippet.
Som konsekvens heraf foreslås det således, at de begræns-
ninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions muligheder for
at investere, som fremgår af den gældende § 26 b, stk. 1, 2
og 11, ophæves.
Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der
ikke længere vil være krav om, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det
foreslås derfor, at § 26 b, stk. 1 og 11, ophæves. Stk. 1 om-
fatter den gældende udtømmende liste af aktiver, hvori Ar-
20
bejdsmarkedets Tillægspension kan investere sine midler.
Den gældende stk. 11 regulerer, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspension ved investering i en dattervirksomhed, der har
investeret i aktiver omfattet af det gældende stk. 1, ved kva-
lificeringen af aktiverne kan vælge at indregne de underlig-
gende aktiver i datterselskabet. Uanset forslaget om ophæ-
velse af stk. 11, som en konsekvens af forslaget om at ophæ-
ve stk. 1, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension imidlertid
fortsat kunne indrette sig, som det vurderes mest hensigts-
mæssigt og herunder foretage investeringer gennem datter-
virksomheder. Er dattervirksomheden ikke helejet, kan dets
aktiver indgå til en forholdsmæssig værdi svarende til den
ejede andel af egenkapitalen.
Det foreslås endvidere at ophæve § 26 b, stk. 2, idet be-
stemmelsen om lån til arbejdsgivere har mistet sin betydning
og ikke er anvendt det seneste tiår.
Forslaget indebærer yderligere, at Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions muligheder for at drive anden virksomhed op-
retholdes og udvides til også at omfatte forvaltning af alter-
native investeringsfonde og drift af infrastruktur, og at der
foretages konsekvensrettelser som følge af nyaffattelsen af
§ 26 b, stk. 1 og 2.
Det foreslås at opretholde Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions eksisterende muligheder for at investere i og drive an-
den virksomhed i den gældende lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, idet det dog foreslås at affatte de gældende
bestemmelser på en mere enkel måde, jf. den foreslåede for-
mulering af stk. 1-4, 6 og 7. Med omskrivningen sker der ik-
ke ændringer i forhold til de gældende bestemmelser om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions adgang til at investere i og
drive anden virksomhed.
I en ny bestemmelse i stk. 5 foreslås det, at Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions mulighed for at investere i og drive an-
den virksomhed udvides.
Det foreslås således, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
i stk. 5, nr. 1, får mulighed for via en dattervirksomhed at
kunne etablere sig som forvalter af alternative investerings-
fonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive fi-
nansiel virksomhed.
Ved implementering af direktivet for forvaltere af alterna-
tive investeringsfonde (AIFM-direktivet) i lov om forvaltere
af alternative investeringsfonde, er der opstået en ny type
virksomhed, som skal have tilladelse af og er under tilsyn af
Finanstilsynet, de såkaldte FAIF’ere. Eftersom nogle af Ar-
bejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende investeringer,
eller investeringer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension
fremadrettet ønsker at foretage, vil kunne være investeringer
i alternative investeringsfonde, er der behov for, at Arbejds-
markedets Tillægspension kan organisere sig mest hensigts-
mæssigt, og derved via en dattervirksomhed – etableret som
en FAIF – kan forvalte disse alternative investeringsfonde i
lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel
virksomhed.
Det foreslås derudover, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion i stk. 5, nr. 2, får mulighed for at investere i dattervirk-
somheder, som har til formål at opføre, eje og drive fast
ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, trans-
portanlæg og bygningsanlæg. Arbejdsmarkedets Tillægs-
pensions mulighed for at investere i fast ejendom og infra-
struktur vil dermed blive harmoniseret med tilsvarende mu-
lighed og forslag for forsikringsselskaber.
Arbejdsmarkedets Tillægspension får således mulighed
for at opføre, eje og drive infrastruktur udover fast ejendom.
Infrastruktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og
bygningsanlæg forstås som opførelse, ejerskab og drift af de
fysiske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan fun-
gere. Som fysiske anlæg kan eksempelvis nævnes veje, jern-
baner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabel-
net, fibernet, telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjernvar-
me m.v.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte ken-
detegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør
investeringerne interessante for Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, der har langsigtede forpligtelser over for medlem-
merne.
Til nr. 10
Den foreslåede ændring af § 26 c, stk. 2, er en konsekvens
af, at der med lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes en ændret
affattelse af § 26 b med ændrede investeringsregler for Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension, hvor visse stykker i den
gældende § 26 b nyaffattes, rækkefølgen af stykkerne i be-
stemmelsen ændres, og mulighederne for investering i dat-
tervirksomheder udvides.
Til nr. 11
Som følge af overgang til et prudent person-princip fore-
slås en række øvrige investeringsregler ophævet. De bestem-
melser, som foreslås ophævet, regulerer de kvantitative ram-
mer for Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringer
samt Finanstilsynets mulighed for at give dispensation. Pru-
dent person-princippet indebærer ikke, at der stilles krav
om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension investerer i be-
stemte kategorier af aktiver, jf. nr. 9 om den foreslåede æn-
dring af § 26 b.
Til nr. 12
I henhold til den gældende § 27, stk. 4, kan Finanstilsynet
påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktø-
ren, hvis denne efter § 23 a, stk. 2, i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension ikke kan bestride stillingen.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så Finanstilsynet og-
så får mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion at afskedige en ansat, der er udpeget som nøgleperson
efter § 23 a, stk. 4, hvis den pågældende ikke kan leve op til
kravene i § 23 a, stk. 2, jf. stk. 5, og dermed ikke kan bestri-
de stillingen. Bestemmelsen indsættes på baggrund af lov-
forslagets § 1, nr. 6, der udvider anvendelsesområdet for eg-
netheds- og hæderlighedsreglerne til også at omfatte ansatte,
der er udpeget som nøglepersoner efter § 23 a, stk. 4, og er
21
en konsekvens af, at nøglepersonerne alene kan afsættes af
Arbejdsmarkedets Tillægspension selv. Der henvises i øv-
rigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 6.
Med forslaget sikres det, at det er den samme reaktions-
mulighed og procedure, der anvendes ved afskedigelse af en
nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder Arbejdsmar-
kedets Tillægspension at afsætte direktøren.
Til nr. 13
Efter den gældende § 27, stk. 5, kan Finanstilsynet påbyde
Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, når
der rejses tiltale mod denne i en straffesag.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at Finanstil-
synet også får mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets
Tillægspension at afsætte en nøgleperson, når der er rejst til-
tale mod den pågældende i en straffesag, indtil straffesagen
er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at den pågælden-
de ikke opfylder kravene i forslagets § 23 a, stk. 2, nr. 1.
Ændringen skal ses i sammenhæng med, at egnetheds- og
hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at omfatte ansatte,
der er udpeget som nøglepersoner efter § 23 a, stk. 4, jf. stk.
5.
Til nr. 14
For at give Finanstilsynet samme muligheder, som gælder
for større pensionsvirksomheder, foreslås det, at der indsæt-
tes et nyt stk. 6 i § 27 b, som bemyndiger Finanstilsynet til
efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fastsætte
nærmere regler for den information om Arbejdsmarkedets
Tillægspensions finansielle situation, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension skal indsende til Finanstilsynet og/eller
eventuelt skal offentliggøre. Der henvises til punkt 2.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere be-
skrivelse af reglerne for de større pensionsvirksomheder.
Bemyndigelsen vil kunne anvendes til at udstede en ny
bekendtgørelse om indberetning til Finanstilsynet og offent-
liggørelse af oplysninger om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sions finansielle situation.
Ved udnyttelse af bemyndigelsen skal der tages højde for
Arbejdsmarkedets Tillægspensions særlige forhold, og kra-
vene vil blandt andet afspejle, at Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension ikke er underlagt kapitalkrav eller rapporteringskrav
til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til allerede gæl-
dende forpligtelser om rapportering og offentliggørelse,
navnlig de gældende regnskabs- og revisionsregler og regle-
rne for offentliggørelse af Finanstilsynets reaktioner, inspek-
tioner m.v.
I bekendtgørelsen kan Finanstilsynet blandt andet fastsæt-
te, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indsende oplys-
ninger om sin finansielle situation, hvilket i givet fald vil
omfatte de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstil-
synet kan bistå beskæftigelsesministeren med at føre tilsyn
med Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsvirk-
somhed, relevante risici og risikostyring.
Det vil ligeledes kunne fremgå af bekendtgørelsen, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension årligt skal offentliggøre en
rapport om sin finansielle situation. Kravene til rapportens
overordnede indhold vil blive nærmere uddybet i bekendt-
gørelsen.
Bekendtgørelsen vil desuden kunne angive, hvornår Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension kan undlade at offentliggøre
oplysninger om sin finansielle situation.
Til nr. 15
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 31, foreslås det,
at Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsvirksom-
hed undtages fra reglerne i lov om offentlighed i forvaltnin-
gen. Investeringsvirksomhed omfatter al virksomhed, som
vedrører aktiviteter som forvalter af de midler, der henlæg-
ges til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Investeringsvirksomheden dækker alle aktiviteter i forbin-
delse med investeringsbeslutninger, herunder – men ikke be-
grænset til – overvejelser om potentielle investeringer, kon-
krete vurderinger af investeringsforslag, udarbejdelse og lø-
bende revision af investeringsstrategier og beslutninger om
konkrete investeringer.
Virksomheden dækker endvidere alle aktiviteter relateret
til eksisterende investeringer/fondsanbringelser i form af
porteføljepleje, herunder overvågning, deltagelse i porteføl-
jeselskabers bestyrelser og øvrig varetagelse af ejerinteres-
ser eller andre interesser i virksomheder i ind- og udland
samt vedligehold og afvikling af investeringer.
Virksomheden dækker også valg af investeringsrådgivere,
aftaler med investeringsrådgivere samt instrukser til disse.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions investeringsvirksomhed
omfatter ikke virksomhedens interne administration, herun-
der personaleforhold, administrative forhold og udbetalings-
virksomhed.
Forslaget omfatter ikke Arbejdsmarkedets Tillægspensi-
ons dattervirksomheder, da disse er oprettet på privatretligt
grundlag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger afsnit 2.5.
Til nr. 16
Det foreslås, at ordet »hæfte« ændres til »fængsel indtil 4
måneder« i § 32, stk. 1. Straffeformen »hæfte« blev afskaf-
fet i 2001, jf. lov nr. 433 af 31. maj 2000, og formuleringen
af bestemmelsen konsekvensrettes i overensstemmelse her-
med.
Til nr. 17
Det foreslås, at ordene »hæfte eller« udgår, idet straffefor-
men »hæfte« blev afskaffet i 2001, jf. ovenfor.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås i § 4, stk. 2, at når der indstilles medlemmer
til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds bestyrelse, skal der indstil-
les både en mand og en kvinde. Bestemmelserne svarer til
22
bestemmelsen i § 25 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion. Organisationerne angiver i deres indstillinger, hvem de
foretrækker, og beskæftigelsesministeren skal følge denne
indstilling, medmindre bestyrelsen derved ville få en køns-
mæssigt skæv sammensætning. I så fald er beskæftigelses-
ministeren berettiget til blandt de indstillede at udpege an-
dre, således at bestyrelsen så vidt muligt får en afbalanceret
sammensætning af mænd og kvinder. Beskæftigelsesmini-
steren afgør, hvem af de indstillede, der skal udpeges som
medlem af bestyrelsen.
Bestyrelsen består af 7 personer, hvoraf de fire udpeges af
beskæftigelsesministeren efter indstilling fra de faglige or-
ganisationer LO, FTF og Akademikerne. For at sikre, at or-
ganisationerne har mulighed for at indstille deres demokra-
tisk valgte repræsentanter, er der et behov for at kunne tage
særlige hensyn ved indstilling og udpegning af bestyrelsen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Forslaget har dermed samme
baggrund som de tilsvarende bestemmelser i lov om Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension.
Der er ikke fundet behov for at indsætte de øvrige regler
om antallet af indstillede, der fremgår af lov om Arbejds-
markedets Tillægspension, da kun en enkelt organisation
kan indstille 2 personer til Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
bestyrelse, og de øvrige kun indstiller en person.
Foreligger der særlige grunde, kan organisationen fravige
kravet om indstilling af både en mand og en kvinde. Organi-
sationen skal i så fald angive begrundelsen herfor.
Til nr. 2
Det foreslås i § 4, stk. 4, at bestyrelsen som led i virksom-
hedsstyringen efter § 4 c, stk. 1, pålægges at identificere
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds nøglepersoner og underrette
Finanstilsynet herom. Ifølge § 4 c, stk. 1, skal Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond have effektive former for virksomhedssty-
ring, herunder en klar organisatorisk struktur med en velde-
fineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling. Fi-
nanstilsynet kan efter forhandling med beskæftigelsesmini-
steren fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal træffe for at have effekti-
ve former for virksomhedsstyring, jf. § 4 c, stk. 2. Hjem-
melsbestemmelsen er udnyttet med den gældende bekendt-
gørelse om ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtids-
fond.
De personer, som vil skulle udpeges og registreres som
nøglepersoner, vil for det første være de af Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds ansatte, der i det daglige er en del af den fakti-
ske ledelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Det vil være op
til Lønmodtagernes Dyrtidsfond at identificere og udpege
ansatte, der udgør den faktiske ledelse af Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Hvilke ledende ansatte, som vil skulle anses
for nøglepersoner, vil afhænge af en konkret vurdering af
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds organisering, jf. nedenfor.
Dernæst vil ansatte, der er øverst ansvarlige for en nøgle-
funktion i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, skulle udpeges og
registreres som nøglepersoner. Som nøglefunktioner anses
funktioner, der er vigtige og afgørende for driften af Løn-
modtagernes Dyrtidsfond.
Gruppe 1-forsikringsselskaber omfattet af lov om finansiel
virksomhed vil, ud over en bestyrelse og en direktion, skulle
have en risikostyringsfunktion, en compliancefunktion, en
aktuarfunktion og en intern auditfunktion, og disse funktio-
ner vil altid blive anset for nøglefunktioner, der er afgørende
for selskabernes drift.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har ikke en aktuarfunktion,
da Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har forsikringsmæssi-
ge forpligtelser. Der er efter de gældende regler heller ikke
krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal oprette en ri-
sikostyringsfunktion, compliancefunktion eller intern audit-
funktion.
Da der allerede findes regler om risikostyring og com-
pliance i bekendtgørelse om ledelse og styring af Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond, anses det på denne baggrund ikke for
nødvendigt at oprette særskilte funktioner til varetagelse af
risikostyringsfunktionen, compliancefunktionen eller intern
auditfunktion. De gældende regler om risikostyring og com-
pliance i bekendtgørelsen om ledelse og styring af Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond vil derfor blive opretholdt, svarende til
de regler, der forventes at komme til at gælde for forsik-
ringsselskaber, der ikke er gruppe 1-forsikringsselskaber
(gruppe 2-forsikringsselskaber), idet Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond ikke ville opfylde kriterierne for at være et gruppe
1-forsikringsselskab, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond var
et forsikringsselskab.
Det foreslås i § 4 a, stk. 4, sammenholdt med stk. 5, at ud-
vide den personkreds, som skal egnetheds- og hæderligheds-
vurderes efter lovens § 4 a, til også at omfatte nøglepersoner
i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, og ikke som hidtil alene be-
styrelsesmedlemmer og direktøren.
Formålet med bestemmelsen er at sikre, at Lønmodtager-
nes Dyrtidsfonds nøglepersoner til enhver tid har tilstrække-
lig viden, faglige kompetencer og erfaring til at kunne vare-
tage deres stillinger, og at disse personer i øvrigt opfylder
kravene om fyldestgørende erfaring og fornøden hæderlig-
hed.
Ved nøglepersoner forstås ansatte, der er udpeget som
nøglepersoner efter stk. 4.
Med forslaget til § 4 a, stk. 5, bliver nøglepersoner omfat-
tet af de gældende regler om egnethed og hæderlighed for
bestyrelse og direktion i § 4 a, stk. 2, der angiver de forhold,
som kan medføre, at en person ikke anses for at have fyl-
destgørende erfaring og den fornødne hæderlighed. Det kan
f.eks. være vanskeligt at have tillid til, at en direktør i Løn-
modtagernes Dyrtidsfond kan varetage Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds og de berettigede lønmodtageres interesser på
betryggende vis, hvis f.eks. vedkommende via et selskab,
som vedkommende ejer, har påført Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond et tab, eller hvis Finanstilsynet gentagne gange må
give Lønmodtagernes Dyrtidsfond påbud, fordi lov om Løn-
modtagernes Dyrtidsfond på væsentlige områder ikke er
overholdt, og der dermed er grund til at antage, at direktøren
ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.
23
Kravene til egnethed og hæderlighed skal være opfyldt til
enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra
det tidspunkt, hvor direktøren tiltræder stillingen, og i hele
den periode hvori den pågældende bestrider stillingen. Når
en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller
en stilling som direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
påser Finanstilsynet, om den pågældende opfylder kravene i
de relevante bestemmelser.
Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om di-
rektøren har tilstrækkelig fyldestgørende erfaring og den
fornødne hæderlighed, kunne inddrage eventuelle retnings-
linjer på området fra såvel the European Banking Authority
(EBA), European Insurance and Occupational Pensions Au-
thority (EIOPA) og the European Securities and Markets
Authority (ESMA), hvori det nærmere beskrives, hvad der
forstås ved hæderlighed, integritet og uafhængighed, i det
omfang sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang
inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds virksomhedstype.
Et medlem af bestyrelsen og direktøren er forpligtet til at
meddele Finanstilsynet oplysninger om relevante forhold i
forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og
efterfølgende, hvis forholdene ændres.
Egnetheds- og hæderlighedsvurderingen for nøglepersoner
vil – ligesom efter de gældende regler for direktøren og be-
styrelsen – blive foretaget af Finanstilsynet og vil ske med
udgangspunkt i de krav, som stilles til de opgaver, som nøg-
lepersonen skal udføre, og det område eller den funktion,
som nøglepersonen er ansvarlig for.
Derudover opstilles der ikke generelle kriterier for, hvilke
teoretiske og praktiske krav en nøgleperson skal opfylde.
Dette vil altid afhænge af, hvilken stilling nøglepersonen
skal varetage og Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pensions-
virksomheds særlige forhold og opgaver. I praksis vil Fi-
nanstilsynet foretage en vurdering af, om den pågældende
har praktisk erfaring med det relevante område, herunder
særligt om vedkommende i øvrigt har haft ansættelse inden
for pensionsområdet, og hvilken viden og erfaring, den på-
gældende har opnået på baggrund heraf.
Det ligger i egnetheds- og hæderlighedskravene, at den
pågældende nøgleperson skal kunne varetage sin stilling på
forsvarlig vis. Ved vurderingen af, om en nøgleperson på
samme tid kan være øverst ansvarlig for flere nøglefunktio-
ner, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfonds organisering og
kompleksitet samt det tidsforbrug, som må antages at være
forbundet med stillingen, inddrages.
Konsekvensen af udvidelsen af personkredsen er, at de
nøglepersoner, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal udpe-
ge efter stk. 4, skal egnetheds- og hæderlighedsvurderes af
Finanstilsynet i forbindelse med deres tiltrædelse og løbende
i forbindelse med varetagelsen af stillingen, jf. § 4 a, stk. 5.
Ansatte, der varetager en stilling som nøgleperson i Løn-
modtagernes Dyrtidsfond ved lovens ikrafttræden den 1. ja-
nuar 2016, vil ikke skulle egnetheds- og hæderlighedsvurde-
res i medfør af § 4 a, stk. 5, jf. stk. 3. På denne måde sikres
det, at disse personer kan fortsætte i deres stillinger, uanset
at de på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke opfylder
betingelserne. Konsekvensen ville i modsat fald være, at en
nøgleperson kunne miste sin stilling i de tilfælde, hvor den-
ne før lovens ikrafttræden er dømt for en strafbar overtræ-
delse eller gået konkurs, jf. § 4 a, stk. 2, nr. 1 og 2. Efter lo-
vens ikrafttræden vil Finanstilsynet kunne påbyde Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond at afsætte en nøgleperson, såfremt ved-
kommende herefter bliver pålagt strafansvar, går konkurs el-
ler i øvrigt ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2. Nøgleperso-
ner er desuden omfattet af oplysningspligten efter § 4 a, stk.
3, efter lovens ikrafttræden.
Finanstilsynet har efter § 10, stk. 4, jf. forslagets § 2, nr. 8,
mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at af-
sætte en nøgleperson omfattet af den foreslåede § 4 a, stk. 4.
Hvis en nøgleperson ikke længere opfylder kravene til eg-
nethed og hæderlighed, og Finanstilsynet giver Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond påbud om at afsætte den pågældende
nøgleperson, skal der samtidig ske en vurdering af, om de
lovovertrædelser eller den adfærd, der førte til afsættelsen,
også medfører, at der skal foretages en fornyet vurdering af,
om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds direktør eller medlemmer
af bestyrelsen opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynet vil ligeledes skulle vurdere, om påbuddene
giver anledning til, at Finanstilsynet skal give meddelelse til
beskæftigelsesministeren om vurderingen af et eller flere
medlemmer af bestyrelsen, jf. § 10, stk. 8, eller om Løn-
modtagernes Dyrtidsfond i givet fald også skal påbydes at
afsætte direktøren.
Til nr. 3
Det foreslås, at § 6 nyaffattes.
Gennemførelsen af Solvens II-direktivet medfører, at alle
pensionsvirksomheder overgår til »prudent person-princip-
pet«. Det indebærer, at de kvantitative investeringsregler
bortfalder, og at pensionsvirksomheder skal investere deres
aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes
interesser varetages bedst muligt. Der henvises til afsnit 2.1.
i forslagets almindelige bemærkninger for en nærmere be-
skrivelse af de gældende investeringsregler og den fremtidi-
ge regulering.
Formålet med prudent person-princippet er at sikre, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsstrategi afspejler
det, som de berettigede lønmodtagere er stillet i udsigt. Ind-
førelsen af prudent person-princippet vil indebære et ændret
fokus på virksomhedens investeringer og vil indebære, at Fi-
nanstilsynet i højere grad end tidligere vil sammenholde
virksomhedens investeringsstrategi med de konkrete pro-
dukttyper, som virksomheden har, da dette bliver centralt for
Finanstilsynets vurdering af, om virksomheden via dens in-
vesteringer varetager lønmodtagernes interesser bedst mu-
ligt. Blandt andet vil Finanstilsynet foretage en vurdering af,
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond har fastlagt en hensigts-
mæssig investeringsstrategi, der opsætter klare rammer for
risikopåtagelsen i de enkelte produkter, sikrer en tilpas grad
af risikospredning og forhindrer risici, eksempelvis koncen-
trationsrisici og likviditetsrisici, der er i modstrid med løn-
modtagernes interesser. Finanstilsynet vil endvidere vurde-
24
re, om investeringsstrategien er robust, altså om investerin-
gerne er sammensat således, at investeringsporteføljens for-
ventede værdi er robust over for udsving på de finansielle
markeder og fortsat sikrer, at lønmodtagerne får det, de med
rimelighed må forvente. Finanstilsynet vil ligeledes se på,
om investeringsstrategien og de faktiske investeringer, i det
omfang det er relevant, understøtter langsigtede mål frem
for mere kortsigtede mål, herunder sikrer det bedst mulige
afkast. Endvidere vil de nye regler medføre et øget fokus på
den ledelsesmæssige indblanding i og forståelse af virksom-
hedens investeringer.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt EU-regu-
lering, herunder Solvens II-direktivet. Det foreslås imidler-
tid, som det er tilfældet efter de gældende regler, at harmo-
nisere investeringsreglerne i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond med de nye investeringsregler for alle pensions-
virksomheder, med de tilpasninger der følger af Lønmodta-
gernes Dyrtidsfonds særlige forhold.
Det foreslås således, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal
investere sine midler ud fra et prudent person-princip, såle-
des at lønmodtagernes interesser varetages bedst muligt.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal være i stand til at identifi-
cere, forvalte, overvåge, kontrollere og rapportere om risi-
ciene ved investeringerne. Det betyder, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal have en passende forståelse for de aktiver,
som Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i, og til enhver
tid være opmærksom på de risici, som Lønmodtagernes
Dyrtidsfond påtager sig ved investeringerne.
Prudent person-princippet indebærer, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal have fokus på den samlede porteføljes sik-
kerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet, ved investering af
sine aktiver.
Midlerne skal investeres på en måde, der passer til den
forventede løbetid af fondens forvaltning af de opsparede
midler. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal uændret tilstræbe
betryggende sikkerhed, en opretholdelse af midlernes real-
værdi samt højest muligt afkast.
Prudent person-princippet indebærer ikke, at der stilles
krav om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i be-
stemte kategorier af aktiver.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond er ikke underlagt kapital-
krav, givet at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har nogen
egenkapital, og at alle aktiver tilhører de berettigede løn-
modtagere. Som følge heraf fastholdes det, at der ikke ind-
føres kapitalkrav for Lønmodtagernes Dyrtidsfond uanset
harmoniseringen af investeringsreglerne.
Solvens II-direktivet indeholder ikke en nærmere beskri-
velse af, hvordan pensionsvirksomhederne skal varetage for-
sikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst mu-
ligt, og for at sikre, at vurderingen heraf foretages ud fra
klare ensartede kriterier, bliver Finanstilsynet i lov om fi-
nansiel virksomhed bemyndiget til at fastsætte regler for
pensionsvirksomhederne om, hvorledes forsikringstagernes
og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt.
Det foreslås også for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, at Fi-
nanstilsynet bemyndiges til efter forhandling med beskæfti-
gelsesministeren at fastsætte nærmere regler om, hvorledes
lønmodtagernes interesser varetages bedst muligt. Herved
sikres, at en tilsvarende vurdering i Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond foretages ud fra kriterier svarende til, hvad der fore-
slås fastsat for større pensionsvirksomheder – dog tilpasset
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold, herunder
kravet om at tilstræbe betryggende sikkerhed, en oprethol-
delse af midlernes realværdi samt højest muligt afkast.
Kravet i den gældende § 6, stk. 2, om, at bestyrelsen i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond fastsætter nærmere bestem-
melser om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds valutakurs- og
renterisikoeksponering, foreslås ophævet, da eventuelle reg-
ler herom kan medtages i den reviderede bekendtgørelse om
ledelse og styring af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Herved
sikres en samlet beskrivelse af de risici, som bestyrelsen
skal fastsætte nærmere bestemmelser om, idet der er andre
risici end valutakurs- og renterisici, der kan påvirke værdien
af de midler, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter,
herunder aktierisici, kreditrisici og operationelle risici.
Til nr. 4
Det foreslås, at § 6 a ophæves som konsekvens af over-
gangen til prudent person-princippet, hvor Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal investere sine aktiver således, at medlem-
mernes interesser varetages bedst muligt. Den gældende be-
stemmelse regulerer en række principper for opgørelsen af
aktiverne i forbindelse med de gældende investeringsregler,
som foreslås ophævet.
Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der
ikke længere vil være krav om, at Lønmodtagernes Dyrtids-
fond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås
derfor, at § 6 b ophæves. Den tilsvarende bestemmelse i lov
om finansiel virksomhed er ligeledes ophævet i forbindelse
med gennemførelsen af Solvens II-direktivet, hvor de tidli-
gere investeringsregler er erstattet af bestemmelser, der in-
deholder krav om, at forsikringsselskaber skal investere de-
res aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstige-
des interesser varetages bedst muligt.
De bestemmelser, der foreslås ophævet, er en del af de be-
stemmelser, der regulerer Lønmodtagernes Dyrtidsfonds in-
vesteringer. Der henvises til punkt 2.1. i lovforslagets almin-
delige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af de gæl-
dende investeringsregler og den fremtidige regulering. Med
forslaget til § 6 c, jf. forslagets § 2, nr. 5, er det foreslået at
harmonisere investeringsreglerne for Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond med reguleringen i lov om finansiel virksomhed for
pensionsvirksomheder, som er en følge af indførelse af pru-
dent person-princippet.
Indførelse af prudent person-princippet indebærer, at der
ikke længere vil være krav om, at Lønmodtagernes Dyrtids-
fond investerer i bestemte kategorier af aktiver. Det foreslås
derfor, at § 6 b ophæves. Stk. 1 omfatter den gældende ud-
tømmende liste af aktiver, hvori Lønmodtagernes Dyrtids-
fond kan investere sine midler. Den gældende stk. 6 regule-
rer, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved investering i en dat-
tervirksomhed, der har investeret i aktiver omfattet af det
gældende stk. 1, ved kvalificeringen af aktiverne kan vælge
25
at indregne de underliggende aktiver i datterselskabet. Uan-
set forslaget om ophævelse af stk. 6, som en konsekvens af
forslaget om at ophæve stk. 1, vil Lønmodtagernes Dyrtids-
fond imidlertid fortsat kunne indrette sig, som det vurderes
mest hensigtsmæssigt og herunder foretage investeringer
gennem dattervirksomheder. Er dattervirksomheden ikke
helejet, kan dets aktiver indgå til en forholdsmæssig værdi
svarende til den ejede andel af egenkapitalen.
Bestemmelserne i den gældende § 6 b, stk. 2-5, om Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds muligheder for at drive anden
virksomhed foreslås indsat som en undtagelse til kravet i
§ 6 c, stk. 1, om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbrin-
gelse af midler i en enkelt virksomhed ikke må medføre, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med dat-
tervirksomheder kan udøve bestemmende indflydelse på
virksomheden.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til den nyaf-
fattede § 6 c, jf. forslagets § 2, nr. 5.
Til nr. 5
Den foreslåede § 6 c regulerer Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds mulighed for at drive virksomhed og erstatter de gæl-
dende §§ 6 b-6 c. Forslaget om indførelsen af prudent per-
son-princippet indebærer, at der ikke længere stilles krav
om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte
kategorier af aktiver. Det foreslås derfor, at reglerne om
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds mulighed for at drive anden
virksomhed end hovedvirksomheden indsættes som undta-
gelser til denne bestemmelse.
Bestemmelsen i den foreslåede § 6, stk. 1, svarer til den
gældende § 6 c, stk. 1.
Det foreslås i § 6 c, stk. 2, nr. 1, og stk. 3-5, at de gælden-
de bestemmelser om mulighederne for at drive anden virk-
somhed gennem dattervirksomheder i § 6 b, stk. 2-5, der
foreslås ophævet, indsættes som en undtagelse til forbuddet
mod at drive anden virksomhed i § 6 c, stk. 1. Forslaget
medfører ikke materielle ændringer.
I § 6 c, stk. 2, nr. 2 og 3, foreslås det, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfonds mulighed for at investere i og drive anden
virksomhed udvides.
Det foreslås i § 6 c, stk. 2, nr. 2, at Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond får mulighed for via en dattervirksomhed at kunne
etablere sig som forvalter af alternative investeringsfonde i
lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive finansiel
virksomhed, jf. den gældende § 6 b, stk. 2.
Ved implementering af AIFMD-direktivet er der i lov om
forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. indført krav
om, at forvaltere af alternative investeringsfonde skal have
tilladelse fra Finanstilsynet og være undergivet tilsyn af Fi-
nanstilsynet. Eftersom nogle af Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds eksisterende investeringer, eller investeringer som
Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremadrettet ønsker at foreta-
ge, vil kunne være investeringer i alternative investerings-
fonde, er der behov for at Lønmodtagernes Dyrtidsfond kan
organisere sig mest hensigtsmæssigt og derved via en datter-
virksomhed – etableret som en forvalter af alternative inve-
steringsfonde – kan forvalte disse alternative investerings-
fonde i lighed med muligheden for i øvrigt at kunne drive fi-
nansiel virksomhed.
Det foreslås derudover, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond i
§ 6 c, stk. 2, nr. 3, får mulighed for at investere i dattervirk-
somheder, som har til formål at opføre, eje og drive fast
ejendom og infrastruktur omfattende tekniske anlæg, trans-
portanlæg og bygningsanlæg. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
mulighed for at investere i fast ejendom og infrastruktur vil
dermed blive harmoniseret med den tilsvarende mulighed i
et forslag for forsikringsselskaber.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond får således mulighed for at
opføre, eje og drive infrastruktur udover fast ejendom. Infra-
struktur omfattende tekniske anlæg, transportanlæg og byg-
ningsanlæg forstås som opførelse, ejerskab og drift af de fy-
siske anlæg, der er nødvendige for, at samfundet kan funge-
re. Som fysiske anlæg kan eksempelvis nævnes veje, jernba-
ner, havne, broer, tunneller, dæmninger, kanaler, kabelnet,
fibernet, telefonforbindelser, vandrør, elkabler, fjernvarme
m.v.
Infrastrukturinvesteringer er kendetegnet ved en lang tids-
horisont, og såvel konstruktion som drift kan outsources. In-
vesteringer i både fast ejendom og infrastruktur er ofte ken-
detegnet ved obligationslignende karakteristika, hvilket gør
investeringerne interessante for Lønmodtagernes Dyrtids-
fond.
I § 6 c, nr. 4, foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond
som hidtil kan investere i dattervirksomheder, som har til
formål at foretage og forvalte investeringer, som Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond selv kunne foretage, uden at Lønmodta-
gernes Dyrtidsfond derved får bestemmende indflydelse på
de virksomheder, som dattervirksomheden investerer i. Her-
ved videreføres reglen i den gældende lovs § 6 b, stk. 6, i en
tilpasset form som følge af indførelsen af prudent person-
princippet. Bestemmelsen giver bl.a. Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond mulighed for at fortsat at eje eller investere i heleje-
de eller delejede kapitalforeninger.
I § 6 c, stk. 6, foreslås det, at den gældende regel i lovens
§ 6 c, stk. 3, videreføres uændret.
Til nr. 6
Den foreslåede § 6 d er en delvis videreførelse af den gæl-
dende § 6 f og § 6 g.
Den foreslåede § 6 d, stk. 1, er en videreførelse af den
gældende § 6 f, stk. 1. Den gældende § 6 f, stk. 2, ophæves,
jf. lovforslagets § 2, nr. 7, da de bestemmelser, bestemmel-
sen henviser til, foreslås ophævet.
Det foreslås i § 6 d, stk. 2, at Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds resultat minimum én gang månedligt tilskrives de en-
kelte berettigede lønmodtageres konti i forhold til deres an-
del i den samlede formue, jf. dog stk. 3 for den del af Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds resultat, der hidrører fra investe-
ringspuljer. Endvidere tilpasses bestemmelsen til de begre-
ber, der anvendes i Lønmodtagernes Dyrtidsfonds årsrap-
port. Den månedlige tilskrivning er i overensstemmelse med
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds praksis.
26
Det fremgår af den gældende § 6 g, stk. 1, at Lønmodta-
gernes Dyrtidsfonds resultat tilskrives ved hvert puljevalg
minimum én gang årligt til de enkelte lønmodtageres konti i
forhold til deres andel i den samlede formue.
I forslaget til § 6 d, stk. 3, foreslås, at resultat fra investe-
ringspuljer tilskrives ved hvert puljevalg og minimum én
gang månedligt til de enkelte lønmodtageres konti i forhold
til deres andel i de respektive investeringspuljers formue.
Den månedlige tilskrivning er i overensstemmelse med Løn-
modtagernes Dyrtidsfonds praksis.
Den foreslåede § 6 d, stk. 4, svarer til den gældende § 6 g,
stk. 3, men ordlyden er præciseret.
Den foreslåede § 6 d, stk. 5, svarer til den gældende § 7,
nr. 2.
Til nr. 7
Som følge af overgang til et prudent person-princip fore-
slås det, at en række øvrige investeringsregler ophæves. De
bestemmelser, som foreslås ophævet, regulerer de kvantitati-
ve rammer for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringer
samt Finanstilsynets mulighed for at give dispensation. Pru-
dent person-princippet indebærer, at der ikke stilles krav
om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond investerer i bestemte
kategorier af aktiver, jf. lovforslagets § 2, nr. 4 ovenfor om
ophævelse af § 6 a og § 6 b.
Den gældende § 7, nr. 1, vedrører de kvantitative investe-
ringsregler, der foreslås ophævet. Den gældende § 7, nr. 2,
der vedrører Finanstilsynets hjemmel til at udstede regler
om puljeinvestering, foreslås i lovforslagets § 2, nr. 6, indsat
i den foreslåede § 6 d, stk. 5.
Det foreslås derfor, at § 7 ophæves.
Til nr. 8
Efter den gældende § 10, stk. 4, kan Finanstilsynet påbyde
Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, hvis
denne efter § 4 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Dyrtids-
fond ikke kan bestride stillingen
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så Finanstilsynet og-
så får mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond
at afskedige en ansat, der er udpeget som nøgleperson efter
den foreslåede § 4 a, stk. 4, hvis den pågældende ikke opfyl-
der kravene i § 4 a, stk. 2, og dermed ikke kan bestride stil-
lingen. Bestemmelsen indsættes på baggrund af forslagets
§ 2, nr. 2, der udvider anvendelsesområdet for egnetheds- og
hæderlighedsreglerne til også at omfatte ansatte, der er ud-
peget som nøglepersoner. Der henvises i øvrigt til bemærk-
ningerne til forslagets § 2, nr. 2.
Med forslaget sikres det, at det er den samme reaktions-
mulighed og procedure, der anvendes ved afskedigelse af en
nøgleperson, som hvis Finanstilsynet påbyder Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond at afsætte direktøren.
Til nr. 9
Efter den gældende bestemmelse har Finanstilsynet alene
mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at af-
sætte direktøren i forbindelse med, at der rejses tiltale mod
den pågældende i en straffesag. Den foreslåede bestemmelse
indebærer en udvidelse af den gældende bestemmelse. Fi-
nanstilsynet gives således med forslaget mulighed for herud-
over at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en
nøgleperson, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en
straffesag, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse
vil indebære, at den pågældende ikke opfylder kravene i
§ 4 a, stk. 2, nr. 1. Ændringen skal ses i sammenhæng med,
at egnetheds- og hæderlighedsreglerne foreslås udvidet til at
omfatte ansatte, der er udpeget som nøglepersoner efter den
foreslåede § 4 a, stk. 4, jf. stk. 5.
Til nr. 10
Det foreslås at konsekvensrette bestemmelsen, således at
bestemmelsen bringes i overensstemmelse med udpegnings-
reglerne vedtaget ved lov nr. 472 af 13. maj 2013, hvorefter
det alene er beskæftigelsesministeren, der udpeger bestyrel-
sesmedlemmer.
Til nr. 11
For at give Finanstilsynet de samme muligheder, som gæl-
der for større pensionsvirksomheder, foreslås det, at der ind-
sættes et nyt stk. 6 i § 10 b, som bemyndiger Finanstilsynet
til efter forhandling med beskæftigelsesministeren at fast-
sætte nærmere regler for den information om Lønmodtager-
nes Dyrtidsfonds finansielle situation, som Lønmodtagernes
Dyrtidsfond skal indsende til Finanstilsynet og/eller eventu-
elt skal offentliggøre. Der henvises til punkt 2.3. i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse
af reglerne for de større pensionsvirksomheder.
Bemyndigelsen vil kunne blive anvendt til at udstede en
ny bekendtgørelse om indberetning til Finanstilsynet og of-
fentliggørelse af oplysninger om Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds finansielle situation. Ved vurderingen af, i hvilket om-
fang bemyndigelsen skal udnyttes, vil Finanstilsynet bl.a.
vurdere, om der er behov for offentliggørelse af yderligere
oplysninger ud over de oplysninger, som Lønmodtagernes
Dyrtidsfond offentliggør i årsrapporten i henhold til lovens
kapitel 5.
Ved en eventuel udnyttelse af bemyndigelsen skal der tag-
es højde for Lønmodtagernes Dyrtidsfonds særlige forhold,
og kravene vil blandt andet afspejle, at Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ikke er underlagt kapitalkrav eller rapporte-
ringskrav til EU, ligesom der vil skulle tages hensyn til alle-
rede gældende forpligtelser om rapportering og offentliggø-
relse, navnlig de gældende regnskabs- og revisionsregler og
reglerne for offentliggørelse af Finanstilsynets reaktioner,
inspektioner m.v.
I bekendtgørelsen vil Finanstilsynet blandt andet kunne
fastsætte, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indsende op-
lysninger om sin finansielle situation, hvilket i givet fald vil
omfatte de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstil-
synet kan bistå beskæftigelsesministeren med at føre tilsyn
med Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed,
relevante risici og risikostyring.
27
Det vil ligeledes kunne fremgå af bekendtgørelsen, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond årligt skal offentliggøre en
rapport om sin finansielle situation. Kravene til rapportens
overordnede indhold vil blive nærmere uddybet i bekendt-
gørelsen.
Bekendtgørelsen vil desuden kunne angive, hvornår Løn-
modtagernes Dyrtidsfond kan undlade at offentliggøre op-
lysninger om sin finansielle situation.
Til nr. 12
Med den foreslåede nye bestemmelse i § 10 m fastsættes
det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksom-
hed er undtaget fra reglerne i lov om offentlighed i forvalt-
ningen. Investeringsvirksomhed omfatter al virksomhed,
som vedrører aktiviteter som forvalter af de midler, der er
henlagt til Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Virksomheden dækker alle aktiviteter i forbindelse med
investeringsbeslutninger, herunder, men ikke begrænset til,
overvejelser om potentielle investeringer, konkrete vurderin-
ger af investeringsforslag, udarbejdelse og løbende revision
af investeringsstrategier og beslutninger om konkrete inve-
steringer.
Virksomheden dækker endvidere alle aktiviteter relateret
til eksisterende investeringer/fondsanbringelser i form af
porteføljepleje, herunder overvågning, deltagelse i porteføl-
jeselskabers bestyrelser og øvrig varetagelse af ejerinteres-
ser eller andre interesser i virksomheder i ind- og udland
samt vedligehold og afvikling af investeringer.
Virksomheden dækker også valg af investeringsrådgivere,
aftaler med investeringsrådgivere samt instrukser til disse.
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds investeringsvirksomhed om-
fatter ikke virksomhedens interne administration, herunder
personaleforhold, administrative forhold og udbetalingsvirk-
somhed.
Forslaget omfatter endvidere ikke Lønmodtagernes Dyr-
tidsfonds dattervirksomheder, da disse er oprettet på privat-
retligt grundlag.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, afsnit 2.5.
Til § 3
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåe-
de indsættelse af en ny § 6 b. Der henvises til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 3, nr. 2. Med den foreslåede henvis-
ning i tinglysningsafgiftslovens § 1, nr. 4, bliver den samti-
digt foreslåede indførelse af § 6 b teknisk omfattet af lovens
anvendelsesområde.
Med den foreslåede § 6 b bliver tinglysning af adkomst-
ændringer som følge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds tilførsel af ejendomme
til deres 100 pct. ejede datterselskaber alene pålagt en fast
tinglysningsafgift på 1.660 kr. I de tilfælde, Arbejdsmarke-
dets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond ef-
terfølgende ikke længere er eneejere af tidligere nævnte dat-
terselskaber, vil den oprindelige tilførsel af ejendomme til
sidstnævnte datterselskaber blive pålagt en variabel tingly-
sningsafgift på 0,6 pct. af ejendommenes værdi. Der henvi-
ses til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 2.
Til nr. 2
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond afgiftsmæssigt i relation til tinglysningsafgiftsloven
omfattes af den type af juridiske personer (selskaber m.v.),
som efter tinglysningsafgiftslovens § 6 a kan gennemføre
adkomstændringer som følge af omstruktureringer i form af
overførsel af aktiver til et andet selskab, uden at der skal be-
tales variabel afgift på 0,6 procent af ejerskiftesummen, men
alene en fast afgift på 1.660 kr. Der henvises i øvrigt til lov-
forslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.6.
Det foreslås, at der ved tinglysning af en adkomstændring
efter den foreslåede § 6 b (alene betaling af afgift på 1.660
kr.) afgives en erklæring i det digitale tinglysningssystem
om, at tinglysningen opfylder betingelserne i § 6 b, stk. 1.
Forslaget svarer til den allerede gældende bestemmelse i lo-
vens § 6 a.
Udgangspunktet for den i stk. 1 foreslåede afgiftsfrie
overførsel af ejendomme fra Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et 100 pct. ejet
datterselskab, fraviges med det foreslåede stk. 2 i de tilfælde
hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond efterfølgende afstår ejerskab i det dattersel-
skab, som oprindeligt har fået tilført ejendommene afgiftsfrit
efter stk. 1. Ovennævnte hovedregel i stk. 1 om afgiftsfrita-
gelse vil således i disse tilfælde blive fraveget, hvorefter Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond vil skulle betale en variabel tinglysningsafgift på
0,6 pct. for den oprindeligt afgiftsfrie overførsel af de nævn-
te ejendomme til datterselskabet, som er blevet tinglyst ved
en adkomstændring. Med den foreslåede bestemmelse vil
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes
Dyrtidsfond således alene afgiftsfrit kunne overføre ejen-
domme til 100 pct. ejede datterselskaber. Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond vil deri-
mod ikke ud over de ovennævnte tilfælde i forslagets stk. 1,
kunne gennemføre en overførsel af ejendommene uden, at
dette vil udløse en variabel tinglysningsafgift.
Den foreslåede bestemmelse omfatter både en hel og del-
vis afståelse af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eller
Lønmodtagernes Dyrtidsfonds 100 pct. ejede datterselska-
ber. Afståelsen vil f.eks. kunne ske ved, at Arbejdsmarke-
dets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond af-
står aktier i det datterselskab, der har fået tilført ejendomme-
ne efter den foreslåede stk. 1, eller ved, at datterselskabet
f.eks. gennemfører en fusion, fission, omdannelse m.v. Det
afgørende er, at Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
Lønmodtagernes Dyrtidsfond med afståelsen mister et 100
pct. ejerskab af selskabet.
Idet forudsætningen for den afgiftsfrie tilførsel af ejen-
domme efter det foreslåede stk. 1 netop er, at Arbejdsmarke-
dets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond har
28
et 100 pct. ejerskab til det datterselskab som får tilført ejen-
dommene, vil denne forudsætning for den oprindelige af-
giftsfrie overførsel ikke længere være til stede, når ejerska-
bet til datterselskabet helt eller delvist afstås. Udgangspunk-
tet om, at tilførslen af ejendommene fra Arbejdsmarkedets
Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond sker af-
giftsfrit, er således bortfaldet, hvorefter pligten til at betale
variabel afgift for den oprindelige tilførsel af ejendommene
til datterselskabet indtræder. Medmindre de oprindeligt til-
førte ejendomme til datterselskabet allerede er afstået mod
betaling af tinglysningsafgift på tidspunktet for Arbejdsmar-
kedets Tillægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds
afståelse af ejerskab i datterselskabet, vil den variable tin-
glysningsafgift på 0,6 pct. blive beregnet af værdien af
samtlige ejendomme, der oprindeligt ved tinglyst adkomst-
ændring blev tilført fra Arbejdsmarkedets Tillægspension el-
ler Lønmodtagernes Dyrtidsfond til datterselskabet.
Hvis en del af de oprindeligt tilførte ejendomme inden af-
ståelsen af ejerskabet til datterselskabet er blevet afstået
mod betaling af tinglysningsafgift efter lovens almindelige
regler, beregnes den variable tinglysningsafgift på 0,6 pct.
imidlertid alene af værdien af de tilbageværende ejendomme
der oprindeligt efter den foreslåede § 6 b, stk. 1, ved tinglyst
adkomstændring blev tilført fra Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond til datterselska-
bet.
Ved beregning af den variable tinglysningsafgift foreslås
det, at ejendommenes værdi opgøres på baggrund af den se-
nest offentliggjorte ejendomsværdi på tidspunktet for de i
forslagets stk. 2, 1. pkt., nævnte afståelser af Arbejdsmarke-
dets Tillægspensions henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtids-
fonds hele eller delvise ejerskab i det datterselskab som op-
rindeligt fik tilført ejendommene afgiftsfrit. Den variable
tinglysningsafgift efter stk. 2 er således knyttet op på værdi-
en af de oprindeligt tilførte ejendomme til datterselskabet,
dog beregnet på baggrund af ejendommenes værdi på tids-
punktet for afståelsen af Arbejdsmarkedets Tillægspensions
henholdsvis Lønmodtagernes Dyrtidsfonds ejerandele i dat-
terselskabet efter stk. 1.
Hvis det 100 pct. ejede datterselskab efterfølgende vælger
at overdrage de ejendomme, der tidligere afgiftsfrit er blevet
tilført disse fra Arbejdsmarkedets Tillægspension henholds-
vis Lønmodtagernes Dyrtidsfond, vil en sådan overdragelse
som sagt udløse en variabel tinglysningsafgift efter de al-
mindelige regler i tinglysningsafgiftsloven. Det er i den for-
bindelse underordnet, hvem datterselskabets efterfølgende
overdragelse af ejendommene sker til. Overdragelsen kan
således ske til tredjemand uden for Arbejdsmarkedets Til-
lægspensions eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds koncern
såvel som til selskaber, der er koncernforbundne med det
datterselskab, som overdrager ejendommene. I begge tilfæl-
de vil overdragelsen udløse en variabel tinglysningsafgift ef-
ter de almindelige regler i tinglysningsafgiftsloven, jf. lo-
vens § 4.
Det foreslås med stk. 3, at Arbejdsmarkedets Tillægspen-
sion eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond i forbindelse med
den i stk. 2, 1. pkt. nævnte overdragelse af ejerskab skal lade
sig registrere hos SKAT til den såkaldte storkundeordning.
Ordningen indebærer, at Arbejdsmarkedets Tillægspension
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond fremover efter lovens al-
mindelige regler i § 17, månedligt skal angive tinglysnings-
afgift. I forbindelse med de i § 6 b, stk. 2, 1. pkt., nævnte
overdragelser, vil Arbejdsmarkedets Tillægspension eller
Lønmodtagernes Dyrtidsfond således gennem SKAT Tast-
Selv skulle foretage angivelsen og betaling af den variable
tinglysningsafgift, som overdragelsen efter den foreslåede
§ 6 b, stk. 2, måtte udløse. Idet Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond med den foreslå-
ede bestemmelse bliver omfattet af § 17, vil lovens alminde-
lige kontrol- og straffebestemmelser i lovens kapitel 7 og 8,
således finde tilsvarende anvendelse som i de tilfælde hvor
virksomheder i øvrigt er omfattet af lovens § 17. Med den
foreslåede henvisning i sidste punktum til stk. 3 tydeliggø-
res, at told- og skatteforvaltningens almindelige hjemmel til
at foretage kontrol med afgiftsbetalingen efter lovens §§
29-29 b, tilsvarende finder anvendelse i forhold til den af-
giftsbetaling, som foreslås indført med § 6 b.
Med stk. 4 foreslås, at skatteministeren administrativt kan
fastsætte de nærmere regler om udformningen af den erklæ-
ring, som Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmod-
tagernes Dyrtidsfond skal afgive i forbindelse med deres til-
førsel af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab, jf. for-
slaget til § 6 b, stk. 1. Bemyndigelsen svarer til lovens nu-
værende § 6 a, 3. pkt., og vil således blive udnyttet til at
fastsætte de nærmere regler om de oplysninger, som Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond som anmeldere skal afgive i forbindelse med til-
førslen af ejendomme til et 100 pct. ejet datterselskab.
Det foreslås derudover, at skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om angivelse af den variable tinglysningsaf-
gift efter det foreslåede § 6 b, stk. 2. Denne bemyndigelse
svarer til lovens nuværende § 17, stk. 2, 3. pkt.
Til nr. 3
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede
§ 6 b, stk. 2, indtræder afgiftspligten i forhold til at betale en
variabel afgift på 0,6 pct. først i de tilfælde hvor Arbejds-
markedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtids-
fond afstår ejerskab i det datterselskab, som oprindeligt har
fået tilført ejendommene afgiftsfrit efter den foreslåede
§ 6 b, stk. 1. Idet den variable afgift efter den foreslåede
§ 6 b, stk. 2, således ikke indtræder samtidig med anmeldel-
sen af tinglysning af den oprindeligt afgiftsfrie tinglysning
af adkomstændring ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions
eller Lønmodtagernes Dyrtidsfonds overførsel af ejendom-
me til et 100 pct. ejet datterselskab, fraviges reglen i lovens
§ 16. Den foreslåede indførelse i lovens § 16, stk. 1, 1. pkt.,
er således en konsekvens af forslaget til en ny § 6 b, stk. 2.
29
Til § 4
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisnin-
gen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til moms-
loven, som er lovens populærtitel.
Til nr. 2 og 3
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
gets nr. 4, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 85 c, stk.
12.
Til nr. 4
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidra-
ge til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af arbejdsløs-
hedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret
for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.
På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af ar-
bejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse
fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale
i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmar-
kedets Tillægspension for lønmodtagere i virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf.
§ 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber
skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrere-
de kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere m.v. skal private virksomheder, der i øv-
rigt er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale
finansieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.
Virksomheder som bliver omfattet af pligten til at betale
omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det
efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virk-
somhed som i maj måned indkøber mobiltelefoner, integre-
rede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere m.v. vil blive opkrævet finansieringsbi-
drag for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling
senest den 14. oktober.
Det foreslås, at der efter lovens § 85 c, stk. 12, om ar-
bejdsgiveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes
et nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomhe-
der, der alene registreres efter momsloven som følge af om-
vendt momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Dan-
mark eller inden for det øvrige EU, og som ikke er registre-
ret efter lov om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Ar-
bejdsmarkedets Tillægspension kan fritages for pligten til at
betale finansieringsbidrag.
Til nr. 5 og 6
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
gets § 4, nr. 4, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 85 c,
stk. 12.
Til nr. 7
I forlængelse af forslaget i § 4, nr. 4, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansierings-
bidragspligt.
Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 24 vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumenta-
tion der kræves for, at virksomheden kan få dispensation.
Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virk-
somhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden ale-
ne er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltele-
foner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc'er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dis-
pensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som
attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindel-
se med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsan-
ordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare compute-
re. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig,
vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispen-
sation for indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af fi-
nansieringsbidrag.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det
opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder
Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation for beta-
lingen af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en an-
modning om dispensation fra betalingen af finansieringsbi-
drag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og
indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling
af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er
indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på
3 år, jf. forældelsesloven.
Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte
beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilba-
gebetalingsbeløbet.
Til § 5
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisnin-
gen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til moms-
loven, som er lovens populærtitel.
Til nr. 2
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidra-
ge til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af sygedag-
penge.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret
for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.
30
På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af
sygedagpenge fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere
skal indbetale i forhold til det samlede antal af fuldtidsbi-
drag til ATP for lønmodtagere i virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf.
§ 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber
skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrere-
de kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere, skal private virksomheder, der i øvrigt
er fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale fi-
nansieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.
Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale
omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det
efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virk-
somhed som i maj måned indkøber mobiltelefoner, integre-
rede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere vil blive opkrævet finansieringsbidrag
for 2. kvartal til forfald den 1. oktober og til betaling senest
den 14. oktober.
Det foreslås, at der efter lovens § 66, stk. 3, om arbejdsgi-
veres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt
stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder, der
alene registreres efter momsloven som følge af omvendt
momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller
inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov
om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension kan fritages for pligten til at betale fi-
nansieringsbidrag.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
gets § 5, nr. 2, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 66,
stk. 3.
Til nr. 5
I forlængelse af forslaget i § 5, nr. 2, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansierings-
bidragspligt.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 15 vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumenta-
tion der kræves for, at virksomheden kan få dispensation.
Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virk-
somhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden ale-
ne er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltele-
foner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc'er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dis-
pensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som
attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindel-
se med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsan-
ordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare compute-
re. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig,
vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispen-
sation for indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af fi-
nansieringsbidrag.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det
opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder
Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra beta-
lingen af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en an-
modning om dispensation fra betalingen af finansieringsbi-
drag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og
indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling
af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er
indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på
3 år, jf. forældelsesloven.
Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte
beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilba-
gebetalingsbeløbet.
Til § 6
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisnin-
gen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til moms-
loven, som er lovens populærtitel.
Til nr. 2
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidra-
ge til finansieringen af udgiften af ATP-bidrag af ressource-
forløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret
for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.
På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fastsættes
et beløb, som private arbejdsgivere skal indbetale i forhold
til det samlede antal fuldtidsbidrag til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension for lønmodtagere i virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf.
§ 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber
skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrere-
de kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere skal private virksomheder, der i øvrigt er
fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finan-
sieringsbidrag, når de køber disse genstande.
Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale
omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det
efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virk-
somhed som i maj måned indkøber sådanne genstande vil
blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald
den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.
Det foreslås, at der efter lovens § 80 a, stk. 3, om arbejds-
giveres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et
nyt stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder,
der alene registreres efter momsloven som følge af omvendt
momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller
31
inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov
om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension kan fritages fra pligten til at betale fi-
nansieringsbidrag.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
gets § 6, nr. 2, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 80 a,
stk. 3.
Til nr. 5
I forlængelse af forslaget i § 6, nr. 2, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansierings-
bidragspligt.
Bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede stk. 15 vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumenta-
tion der kræves for, at virksomheden kan få dispensation.
Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virk-
somhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden ale-
ne er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltele-
foner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc'er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dis-
pensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som
attesterer, at virksomhedens alene er momspligtig i forbin-
delse med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbs-
anordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare compu-
tere. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momsplig-
tig, vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dis-
pensation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af fi-
nansieringsbidrag.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det
opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder
Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra beta-
lingen af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en an-
modning om dispensation fra betalingen af finansieringsbi-
drag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og
indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling
af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er
indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på
3 år, jf. forældelsesloven.
Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte
beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilba-
gebetalingsbeløbet.
Til § 7
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisnin-
gen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til moms-
loven, som er lovens populærtitel.
Til nr. 2
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidra-
ge til finansieringen af Lønmodtagernes Garantifond.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret
for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.
På baggrund af finansieringsbehovet til Lønmodtagernes
Garantifond fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere
skal indbetale i forhold til det samlede antal fuldtidsbidrag
til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere i
virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven pr. 1. juli 2014, jf.
§ 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber
skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrere-
de kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere skal private virksomheder, der i øvrigt er
fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finan-
sieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.
Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale
omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det
efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virk-
somhed som i maj måned indkøber sådanne genstande, vil
blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald
den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.
Det foreslås, at der efter lovens § 9, stk. 1, om arbejdsgi-
veres pligt til at betale finansieringsbidrag, indsættes et nyt
stykke, hvor der gives mulighed for, at de virksomheder, der
alene registreres efter momsloven som følge af omvendt
momspligt ved indkøb af sådanne genstande i Danmark eller
inden for det øvrige EU, og som ikke er registreret efter lov
om afgift af lønsum m.v., efter ansøgning til Arbejdsmarke-
dets Tillægspension kan fritages fra pligten til at betale fi-
nansieringsbidrag.
Til nr. 3 og 4
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
gets § 7, nr. 2, hvori der indsættes et nyt stykke efter § 9,
stk. 1.
Til nr. 5
I forlængelse af forslaget i § 7, nr. 2, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
bestemmelser om ansøgning om fritagelse for finansierings-
bidragspligt.
Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 13 vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumenta-
tion der kræves for, at virksomheden få dispensation. Dette
forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virksomhe-
dens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden alene er
blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltelefoner,
integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-
pc'er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dis-
pensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor, som
32
attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindel-
se med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsan-
ordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare compute-
re. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig,
vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispen-
sation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af fi-
nansieringsbidrag.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det
opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder
Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra beta-
lingen af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en an-
modning om dispensation fra betalingen af finansieringsbi-
drag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og
indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling
af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er
indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på
3 år, jf. forældelsesloven.
Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte
beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilba-
gebetalingsbeløbet.
Til § 8
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig ændring således, at henvisnin-
gen til merværdiafgiftsloven (momsloven) ændres til moms-
loven, som er lovens populærtitel.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forsla-
gets § 8, nr. 3, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 13,
stk. 11.
Til nr. 3
Efter de gældende regler skal private arbejdsgivere, der er
registreret efter momsloven eller lønsumsafgiftsloven, bidra-
ge til finansieringen af ATP-bidrag af godtgørelse ved delta-
gelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Det er Arbejdsmarkedets Tillægspension, der har ansvaret
for at opkræve finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere.
På baggrund af finansieringsbehovet for ATP-bidrag af
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efter-
uddannelse, fastsættes et beløb, som private arbejdsgivere
skal indbetale i forhold til det samlede antal af fuldtidsbi-
drag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for lønmodtagere
i virksomheden.
Som følge af ændringen af momsloven af 1. juli 2014, jf.
§ 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013, hvorefter køber
skal afregne moms ved indkøb af mobiltelefoner, integrere-
de kredsløbsanordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og
bærbare computere skal private virksomheder, der i øvrigt er
fritaget for momspligt og lønsumsafgiftspligt, betale finan-
sieringsbidrag, når de køber sådanne genstande.
Virksomheder, som bliver omfattet af pligten til at betale
omvendt moms, vil blive opkrævet finansieringsbidrag i det
efterfølgende momskvartal. Det vil f.eks. sige, at en virk-
somhed som i maj måned indkøber sådanne genstande vil
blive opkrævet finansieringsbidrag for 2. kvartal til forfald
den 1. oktober og til betaling senest den 14. oktober.
Det foreslås, at der gives mulighed for, at de virksomhe-
der, der alene registreres efter merværdiafgiftsloven (moms-
loven) som følge af omvendt momspligt ved indkøb af så-
danne genstande her i landet eller inden for det øvrige EU,
og som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v.,
efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension kan
fritages fra pligten til at betale finansieringsbidrag.
Til nr. 4 og 5
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forsla-
gets § 8, nr. 3, hvor der indsættes et nyt stykke efter § 13,
stk. 11.
Til nr. 6
I forlængelse af forslaget i § 8, nr. 3, foreslås det, at be-
skæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
bestemmelser om ansøgning om fritagelse fra finansierings-
bidragspligt.
Bemyndigelsesbestemmelsen i det foreslåede stk. 13 vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken dokumenta-
tion der kræves for, at virksomheden kan få dispensation.
Dette forventes at kunne ske i form af en erklæring fra virk-
somhedens revisor, hvor det attesteres, at virksomheden ale-
ne er blevet momspligtig som følge af indkøb af mobiltele-
foner, integrerede kredsløbsanordninger, spillekonsoller,
tablet-pc'er og bærbare computere.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil yderligere blive anvendt
til at fastsætte regler om, at virksomheder, som har fået dis-
pensation, årligt skal indsende en erklæring fra revisor som
attesterer, at virksomheden alene er momspligtig i forbindel-
se med indkøb af mobiltelefoner, integrerede kredsløbsan-
ordninger, spillekonsoller, tablet-pc'er og bærbare compute-
re. Hvis virksomheden af andre årsager bliver momspligtig,
vil Arbejdsmarkedets Tillægspensions afgørelse om dispen-
sation fra indbetaling af finansieringsbidrag bortfalde.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere bestemmelser om tilbagebetaling af fi-
nansieringsbidrag.
Det vil ikke have opsættende virkning for betaling af det
opkrævede finansieringsbidrag, hvis virksomheden anmoder
Arbejdsmarkedets Tillægspension om dispensation fra beta-
lingen af bidraget.
Imødekommer Arbejdsmarkedets Tillægspension en an-
modning om dispensation fra betalingen af finansieringsbi-
drag, vil der ske en tilbagebetaling af allerede opkrævede og
indbetalte bidrag. Det er en forudsætning for tilbagebetaling
af bidrag for en periode, at anmodningen om dispensation er
33
indgivet inden for dansk rets almindelige forældelsesfrist på
3 år, jf. forældelsesloven.
Det beløb, der skal tilbagebetales, svarer til det indbetalte
beløb. Det vil sige, at der ikke skal beregnes renter af tilba-
gebetalingsbeløbet.
Til § 9
Til nr. 1
Lovens § 1, stk. 3, er i dag formuleret således, at fysiske
personer, der ejer et vedvarende energi-anlæg, jf. ligningslo-
vens § 8 P, er undtaget fra lovens anvendelsesområde.
I de specielle bemærkninger til lov om barseludligning for
selvstændigt erhvervsdrivende uddybes afgrænsningen af lo-
vens anvendelsesområde. Det fremgår således af bemærk-
ningerne, at personer, som er registeret som udøvere af selv-
stændig erhvervsmæssig virksomhed, både fordi de ejer et
vedvarende energi-anlæg, og fordi de driver erhvervsmæssig
virksomhed, ikke er undtaget fra lovens anvendelsesområde
Det vurderes, at den gældende formulering af lovbestem-
melsen kan give anledning til tvivl om, hvorvidt personer,
der ejer et vedvarende energi-anlæg og samtidig er registre-
ret som selvstændigt erhvervsdrivende på baggrund af anden
virksomhed, er omfattet af loven.
Det foreslås derfor, at undtagelsen fra lovens anvendelses-
område i § 1, stk. 3, præciseres således, at fysiske personer,
der ejer et vedvarende energi-anlæg og som alene af denne
grund er registreret som selvstændigt erhvervsdrivende,
undtages fra lovens anvendelsesområde.
Med lovforslaget sikres det således, at lovens målgruppe
afgrænses i overensstemmelse med lovens formål.
Til nr. 2 og 3
Efter de gældende regler fastsættes bidraget til barselud-
ligningsordningen for selvstændigt erhvervsdrivende på
baggrund af, om der er indbetalt ATP-bidrag for den pågæl-
dende som lønmodtager.
Indførelsen af eIndkomst har gjort det muligt at hente op-
lysninger om indberettet ATP-bidrag, hvilket giver et mere
nøjagtigt grundlag for beregning af bidraget til barseludlig-
ningsordningen, idet beregningen ikke forudsætter, at ar-
bejdsgiveren faktisk indbetaler ATP-bidraget.
Det foreslås, at beregningen af en selvstændigt erhvervs-
drivendes bidrag til barseludligningsordningen skal ske på
baggrund af indberettet ATP-bidrag for den pågældende
som lønmodtager, i stedet for på baggrund af indbetalt ATP-
bidrag.
Ved at ændre beregningsgrundlaget til indberettet ATP-bi-
drag sikres det, at det ikke kommer den selvstændigt er-
hvervsdrivende til skade, hvis arbejdsgiveren forsømmer sin
pligt til at indbetale ATP-bidrag for den pågældende som
lønmodtager.
Til § 10
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2016. Ikrafttrædelsestidspunktet er fastsat under hensyn til
behovet for administrative tilpasninger m.v. i den mellem-
liggende periode. Disse hensyn gør sig imidlertid ikke gæl-
dende i samme omfang for visse dele af lovforslaget, som
derfor kan træde i kraft tidligere.
Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 15, og § 2, nr. 1 og 12,
samt §§ 4-9 træder i kraft den 1. juli 2015. § 1, nr. 15, og
§ 2, nr. 12, vedrører undtagelse af investeringsforretningen i
Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond fra lov om offentlighed i forvaltningen. § 2, nr. 1,
omhandler den kønsmæssige sammensætning af bestyrelsen
for Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Forslagets §§ 4-8 vedrører
indførelse af mulighed for, at private virksomheder efter an-
modning kan få dispensation fra at betale finansieringsbi-
drag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og § 9 præciserer
lov om barselsudligningsordning for selvstændige erhvervs-
drivende.
Det foreslås i stk. 3, at § 3 træder i kraft den 1. oktober
2015. Forslaget fritager Arbejdsmarkedets Tillægspension
og Lønmodtagernes Dyrtidsfond fra den variable afgift ved
ejerskifte af fast ejendom i de tilfælde, hvor Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond tilfører
ejendomme fra moderselskabet til et 100 pct. ejet dattersel-
skab.
Det foreslås i stk. 4, at erhvervs- og vækstministeren kan
fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7, og § 2, nr.
3, der omfatter henholdsvis § 26 b i lov om Arbejdsmarke-
dets Tillægspension og § 6 c i lov om Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, der vedrører mulighederne for at investere aktiver.
Til § 11
Det foreslås i stk. 1, at loven har virkning for pligten til at
betale finansieringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014
eller senere.
Forslaget indebærer, at en virksomhed, der den 1. juli
2014 eller senere bliver omfattet af pligten til at betale
moms ved indkøb af mobiltelefoner og bærbære computere
m.v., vil få mulighed for at få dispensation fra indbetaling af
finansieringsbidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ef-
ter anmodning hertil fra det tidspunkt, hvor virksomheden
tidligst er blevet omfattet af momsloven.
Hvis virksomheden inden ikrafttræden af lovforslagets
§§ 4-8 er blevet opkrævet finansieringsbidrag, som er betalt,
vil virksomheden få bidraget tilbage, jf. stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at det er en betingelse for, at der kan
gives fritagelse fra pligt til at betale finansieringsbidrag for
perioden fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2015, at
der er indgivet ansøgning herom til Arbejdsmarkedets Til-
lægspension inden den 31. december 2015.
Efter bekendtgørelse nr. 1417 af 16. december 2014 om
beregning af finansieringsbidrag er beregningsperioderne
for finansieringsbidrag følgende:
34
Beregningsperioder Kvartal Forfaldsdag
2. marts - 1. juni 1. kvartal 1. juli
2. juni - 1. september 2. kvartal 1. oktober
2. september - 1. december 3. kvartal 1. januar
2. december - 1. marts 4. kvartal 1. april
Som følge af den tidsmæssige placering af beregningspe-
rioderne vedrører perioden fra den 1. juli 2014 til og med
den 30. juni 2015 således 2., 3. og 4. kvartal 2014 og 1. og
2. kvartal 2015.
Det foreslås endvidere, at det indbetalte bidrag tilbagebe-
tales med det indbetalte beløb uden renter.
35