Skriftlig fremsættelse (8. april 2015)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE6224

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20141/lovforslag/L185/20141_L185_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (8. april 2015)
    Henrik Dam Kristensen:
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og lov om
    ferie (Udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning
    m.v.)
    (Lovforslag nr. L 185)
    Regeringen ønsker at forbedre au pair-ordningen og au
    pair-personers vilkår. Derfor har regeringen indgået en afta-
    le om en bedre au pair-ordning den 19. december 2014 med
    Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
    Lovforslaget fremsættes efter 1. april 2015 set i lyset af
    tidspunktet for aftalens indgåelse og under hensyn til for-
    svarlig tid til lovforslagsudarbejdelse og høringsproces.
    Lovforslaget udmønter de dele af aftalen, som kræver
    ændring af udlændingeloven og ferieloven.
    Formålet med aftalen og dette lovforslag er at forbedre au
    pair-personers vilkår. Med lovforslaget foreslås forbedringer
    og præciseringer af den eksisterende au pair-ordning.
    Med lovforslaget foreslås det, at au pair-personer skal
    kunne holde ferie med løn efterhånden, som ferien optjenes.
    Det indgår endvidere i lovforslaget, at au pair-personer skal
    have mulighed for at deltage i ulønnet frivilligt arbejde.
    Det indgår desuden i lovforslaget, at værtsfamilier, som
    undlader at betale au pair-personens ind- eller hjemrejsebil-
    let, eller som undlader at tegne de nødvendige forsikringer
    for au pair-personen, skal kunne karensregistreres for en 2-
    årig periode. Samtidig foreslås det, at klageadgangen over
    afgørelser om karensregistrering af en værtsperson genind-
    føres, ligesom der indføres gebyrer for indgivelse af klager
    til Udlændingenævnet over Styrelsen for Arbejdsmarked og
    Rekrutterings afgørelser om karensregistrering samt for ind-
    givelse af ansøgninger om genoptagelse af sager – herunder
    klagesager – vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og
    Rekrutterings og Udlændingenævnets afgørelser om karens-
    registrering.
    Ligeledes foreslås det, at værtsfamilierne skal betale et
    engangsbeløb på 5.000 kr., som skal finansiere en del af sta-
    tens udgifter til danskundervisning til au pair-personer.
    Det foreslås endvidere, at det skrives ind i udlændingelo-
    ven, at en opholdstilladelse som au pair betinges af, at ud-
    lændingen på ansøgningstidspunktet ikke venter barn, og at
    udlændingen ikke har stiftet familie. Hermed sikres den
    nødvendige lovmæssige gennemsigtighed.
    Endelig indebærer lovforslaget enkelte konsekvensæn-
    dringer og præciseringer af udlændingeloven.
    De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget
    skønnes at udgøre mindre udgifter for det offentlige på i alt
    4,1 mio. kr. i 2015 og ca. 8,4 mio. kr. i 2016 og frem.
    Der lægges med lovforslaget op til, at loven skal træde i
    kraft den 1. juli 2015.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 185 Folketinget 2014-15
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarkeds og Rekruttering, j.nr. 2014-7255
    BE006224