Fremsat den 8. april 2015 af Henrik Dam Kristensen

Fremsat den 8. april 2015 af Henrik Dam Kristensen
Forslag
til
Lov om ændring af lov om udlændingeloven og lov om ferie
(Udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19.
september 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1488 af
23. december 2014 og senest ved lov nr. 271 af 25. marts
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 9 h indsættes efter stk. 9 som nye stykker:
»Stk. 10. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af
en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
har truffet afgørelse efter § 21 a, skal værtspersonen senest
samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse
betale et gebyr på 805 kr. For indgivelse af klage over en af-
gørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring efter § 21 a skal klageren senest samtidig med indgivel-
sen af klagen betale et gebyr på 805 kr. For indgivelse af an-
søgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af 2. pkt.
skal klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgnin-
gen om genoptagelse betale et gebyr på 805 kr.
Stk. 11. Gebyr efter stk. 10, 1. pkt., tilbagebetales, hvis
ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter
stk. 10, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller
delvis medhold i klagen. Gebyr efter stk. 10, 3. pkt., tilbage-
betales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
Stk. 12. Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betin-
gelsen i stk. 10, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis
betingelsen i stk. 10, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen
om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i
stk. 10, 3. pkt., ikke er opfyldt.«
Stk. 10-12 bliver herefter stk. 13-15.
2. I § 9 h, stk. 10, 2. pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt., ændres
»det beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt.« til: »de beløb, der
er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10«.
3. I § 9 h, stk. 11, der bliver stk. 14, indsættes efter »og stk.
5, jf. stk. 2 og 3,«: »og stk. 10«, og efter »og stk. 8« indsæt-
tes: »og 11«.
4. I § 9 j indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet venter barn,
medmindre udlændingen på ansøgningstidspunktet allerede
opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse
efter stk. 1.
Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
udlændingen ikke har stiftet familie.
Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at
værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever betaler
et beløb på 5.000 kr. til Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering. Beløbet reguleres fra og med 2016 en gang årligt
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes dog
til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.
5. I § 9 j indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 9, som nyt
stykke:
»Stk. 10. En udlænding, der har opholdstilladelse efter
stk. 1, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 11.
6. I § 19, stk. 1, indsættes som nr. 14:
»14) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændin-
gen ikke har stiftet familie, jf. § 9 j, stk. 5, og udlændingen
har stiftet familie.«
7. I § 21 a, nr. 2, udgår »eller«.
8. I § 21 a, nr. 3, ændres »au pair-person.« til: »au pair-per-
son,«.
9. I § 21 a indsættes som nr. 4-6:
»4) en au pair-person ved au pair-opholdets begyndelse rej-
ser til Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet, og
hjemlandet eller opholdslandet ikke er et EU-land/
Lovforslag nr. L 185 Folketinget 2014-15
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 2014-7255
BE006213
EØS-land eller Schweiz, og værtsfamilien ikke har be-
talt for rejsen,
5) en au pair-person efter au pair-opholdets afslutning rej-
ser tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholds-
land, og hjemlandet eller opholdslandet ikke er et EU-
land/EØS-land eller Schweiz, og værtsfamilien ikke
har betalt for rejsen, eller
6) værtsfamilien ikke har tegnet en arbejdsskadeforsik-
ring, en fritids- og ulykkesforsikring og en forsikring,
der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde
af en au pair-persons død, alvorlige sygdom eller ulyk-
ke.«
10. I § 44 a, stk. 9, 1. pkt., ændres »Udlændingestyrelsen,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og statsfor-
valtningen kan til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens« til:
»Udlændingestyrelsen og statsforvaltningen kan til brug for
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings«.
11. I § 44 a, stk. 9, 2. pkt., udgår », Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering«.
12. I § 52 b, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) Afgørelser om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen
herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 j,
jf. § 21 a.«
§ 2
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar
2013, som ændret senest ved § 29 i lov nr. 174 af 24. februar
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 2 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 47« til: »§ 47, stk. 1,«.
2. I § 2 a indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk. 8. Au pair-personer med opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 j kan holde ferie med løn efterhånden
som ferien optjenes, jf. stk. 9. Ved løn forstås de lommepen-
ge, som au pair-personen har krav på fra værtsfamilien, samt
værdien af kost. Ferien skal aftales skriftligt med værtsfami-
lien.
Stk. 9. Au pair-personer med opholdstilladelse efter ud-
lændingelovens § 9 j, som udfører huslige opgaver 6 dage
om ugen, optjener ret til 2,5 dages betalt ferie for hver må-
neds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien. Au
pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 j, der udfører huslige opgaver 5 dage om ugen, optjener
ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ophold med
opholdstilladelse hos værtsfamilien. Au pair-personer med
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j er omfattet af
stk. 3 og 6, § 12, stk. 3, og § 13. Au pair-personens værtsfa-
milie er omfattet af § 47, stk. 5.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10
3. I § 2 a, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., ændres »§
47« til: »§ 47, stk. 1-3,«.
4. I § 47 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. En au pair-persons værtsfamilie, jf. § 2 a, stk. 8
og 9, kan pålægges bøde efter stk. 1.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 2. Denne lovs § 1, nr. 4, og denne lovs § 2, nr. 2, fin-
der ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikraft-
træden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For dis-
se udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Denne lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse på forhold,
der er indtruffet efter lovens ikrafttræden, i sager, hvor den
pågældende au pair-person har indgivet ansøgning om op-
holdstilladelse den 1. juli 2015 eller derefter.
Stk. 4. Denne lovs § 2, nr. 4, finder anvendelse for værts-
familier, som har en au pair-person, der har indgivet ansøg-
ning om opholdstilladelse den 1. juli 2015 eller derefter.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslaget indhold
3.1. Gældende ret
3.2. Mulighed for frivilligt arbejde for au pair-personer
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslagets indhold
3.3. Indførelse af samtidighedsferie for au pair-personer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslagets indhold
3.4. Udvidelse af reglen om karensregistrering af værtspersoner
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslagets indhold
3.5. Genindførelse af klageadgang
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget indhold
3.6. Krav om at værtsfamilien skal medfinansiere danskundervisning til au pair-personer
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslagets indhold
3.7. Klare rammer for au pair-personer der venter barn, og au pair-personer der stifter familie
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget indhold
3.7.3. Ligestillingsmæssige overvejelser
3.7.4. Danmarks internationale forpligtelser
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den 19. december 2014 indgik regeringen Aftale om en
bedre au pair-ordning med Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Enhedslisten.
Dette lovforslag har til formål at udmønte de dele af afta-
len om en bedre au pair-ordning, som kræver ændring af ud-
lændingeloven og ferieloven.
Lovforslaget indeholder forslag om, at au pair-personer
skal have mulighed for at udføre ulønnet frivilligt arbejde
under au pair-opholdet her i landet. Hermed får au pair-per-
sonen bedre mulighed for at opleve Danmark og dermed
bedre mulighed for at få et kulturelt udbytte af au pair-op-
holdet.
Med lovforslagets foreslås det endvidere, at der indføres
samtidighedsferie for au pair-personer med opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 j. Ved samtidighedsferie er op-
tjeningsperioden lig med ferieperioden, og den optjente ferie
vil derfor kunne afholdes i takt med, at den optjenes. Her-
med sikres au pair-personer større mulighed for at kunne
holde betalt ferie under au pair-opholdet i Danmark.
Lovforslaget indeholder også forslag om at skærpe reglen
om registrering af værtspersoner, som misbruger au pair-
ordningen. Det foreslås således, at det skal føre til 2 års ka-
rantæne, hvis en værtsfamilie ikke har betalt au pair-perso-
nens ind- og hjemrejsebillet, og hvis værtsfamilien ikke har
tegnet de nødvendige forsikringer for au pair-personen.
Samtidig foreslås det, at klageadgangen til afgørelser om, at
en værtsperson skal i karantæne, genindføres.
Herudover foreslås det med lovforslaget, at det skrives ind
i udlændingeloven, at en opholdstilladelse som au pair er be-
tinget af, at udlændingen på ansøgningstidspunktet ikke ven-
ter barn, og at udlændingen ikke har stiftet familie. Hermed
sikres den nødvendige lovmæssige gennemsigtighed.
Det foreslås ligeledes, at værtsfamilierne skal betale et en-
gangsbeløb på 5.000 kr., som skal finansiere en del af sta-
tens udgifter til danskundervisning til au pair-personer samt
administrationsomkostningerne ved opkrævning af beløbet.
Endelig indebærer lovforslaget enkelte konsekvensæn-
dringer og præciseringer af udlændingeloven.
2. Baggrund
Med aftalen om en bedre au pair-ordning ønsker aftalepar-
tierne at forbedre au pair-ordningen.
3
Et au pair-ophold giver unge mennesker en mulighed for
at få indblik i hverdagslivet hos en værtsfamilie i et andet
land. Samtidig har mange børnefamilier i Danmark glæde af
at have en au pair i familien, så de kan få hjælp i en travl
hverdag.
Der er dog problemer med den måde, som au pair-ordnin-
gen fungerer på i dag. En rapport fra Det Nationale Forsk-
ningscenter for Velfærd (SFI) fra maj 2013 viser, at au pair-
ophold i dag i høj grad er motiveret af au pair-personens be-
hov for indtjening og børnefamiliens behov for assistance i
en travl hverdag. Rapporten fremhæver endvidere, at en del
af de problemer, som au pair-personer og værtsfamilier op-
lever, kan føres tilbage til bl.a. de ganske uklare rammer,
som au pair-ordningen udstikker.
Aftalepartierne er enige om, at au pair-personer i Dan-
mark skal have bedre vilkår. Det indgår derfor i aftalen, at
en au pair-persons lommepengebeløb skal hæves, og at en
au pair-person skal kunne holde ferie med løn efterhånden,
som ferien optjenes. Det indgår endvidere i aftalen, at en au
pair-person skal have mere fritid, og at en au pair-person
skal have mulighed for at deltage i ulønnet frivilligt arbejde.
Hermed får au pair-personer bedre mulighed for at opleve
Danmark og bedre mulighed for at få et større kulturelt ud-
bytte af au pair-opholdet her i landet.
Med aftalen sikres en skarpere opdeling af au pair-perso-
nens huslige opgaver og au pair-personens fritid med hen-
blik på, at au pair-person og værtsfamilie nemmere kan
overholde reglerne. Det indgår således i aftalen, at det ske-
ma, som værtsfamilierne i dag skal udfylde som del af an-
søgningsskemaet, skal udvides, så familien skal angive, i
hvilke tidsrum au pair-personen skal udføre huslige opgaver
for værtsfamilien.
Det indgår endvidere i aftalen, at værtsfamilien skal betale
ikke bare for au pair-personens hjemrejsebillet men også for
au pair-personens indrejsebillet, og at au pair-personen bør
beskyttes bedre, hvis en værtsfamilie hæver kontrakten. Li-
geledes er det en del af aftalen, at en værtsfamilie, som und-
lader at betale au pair-personens ind- eller hjemrejsebillet,
eller som undlader at tegne de nødvendige forsikringer for
au pair-personen, skal kunne karensregistreres for en 2-årig
periode.
Aldersgrænsen for au pair-personer hæves fra 17 år i dag
til 18 år for at sikre, at au pair-personerne er myndige, når
de søger opholdstilladelse.
Aftalepartierne er ligeledes enige om, at au pair-ordningen
er for unge, der bor hos og indgår i værtsfamiliens liv, hvor-
for et au pair-ophold er uforeneligt med, at au pair-personen
selv har stiftet familie. Aftalepartierne er dog samtidig enige
om, at den nødvendige hjælp skal sikres, hvis en au pair-per-
son f.eks. bliver gravid og eventuelt føder under au pair-op-
holdet her i landet, herunder at det skal sikres, at au pair-
personen kender sine rettigheder og pligter.
Med henblik på i højere grad at give værtsfamilierne et in-
citament til at tilskynde au pair-personerne til at deltage i
den danskundervisning, som au pair-personerne får tilbudt,
er aftalepartierne endelig enige om, at værtsfamilierne skal
medfinansiere danskundervisningen til au pair-personer.
Med dette lovforslag udmøntes de dele af aftalen om en
bedre au pair-ordning, som kræver ændring af udlændin-
geloven og ferieloven.
Herudover vil dele af aftalen blive udmøntet i bekendtgø-
relse med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestem-
melse i udlændingelovens § 9 j, stk. 7, der bliver stk. 11. Det
drejer sig bl.a. om forslagene om, at lommepengebeløbet for
au pair-personer skal hæves, at au pair-personer skal have
mere fritid, at au pair-personerne skal beskyttes bedre ved
afbrydelse af au pair-kontrakten, at værtsfamilierne skal be-
tale for au pair-personernes indrejsebillet, og at aldersgræn-
sen for au pair-personer skal hæves.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Det følger af udlændingelovens § 9 j, stk. 1, at der efter
ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med
henblik på au pair-ophold her i landet.
Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair
tager udgangspunkt i Europarådets overenskomst af 24. no-
vember 1969 (au pair-overenskomsten). Au pair-overens-
komsten fastslår bl.a., at et au pair-ophold består i en mid-
lertidig modtagelse inden for en familie til gengæld for visse
tjenesteydelser af unge udlændinge, der er kommet for at
forbedre deres sproglige og eventuelt tillige deres faglige
kundskaber og udvide deres kulturelle horisont gennem op-
nåelse af et bedre kendskab til opholdslandet.
Det følger af au pair-overenskomstens artikel 4, at au pair-
personen ikke på ansøgningstidspunktet må være under 17
år og som udgangspunkt ikke over 30 år gammel. Det er en
forudsætning for at meddele opholdstilladelse med henblik
på au pair-ophold, at au pair-personen må antages at ville få
et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt udbytte af
opholdet. Ved vurderingen af, om ansøgeren må forventes at
få det forudsatte udbytte af opholdet, lægges der efter gæl-
dende praksis bl.a. vægt på ansøgerens sproglige kundska-
ber, almene uddannelse og øvrige baggrund og opvækst. Der
ses på ansøgerens begrundelse for at komme til Danmark
som au pair, evt. tidligere opholdstilladelser i Danmark som
au pair eller på andet grundlag, samt ansøgerens eventuelle
familierelation til værtsfamilien.
Efter gældende praksis stilles der endvidere en række krav
til værtsfamilien med henblik på at sikre, at au pair-personen
kan modtages i værtsfamilien som forudsat og få det forud-
satte sproglige, faglige og kulturelle udbytte af opholdet.
Det kræves således, at au pair-personen skal modtages inden
for en familie med mindreårige børn, og som udgangspunkt
at mindst én af værtsforældrene er dansk statsborger. Værts-
familien må ikke forsørges af offentlige midler givet i med-
før af lov om aktiv socialpolitik. Enkeltstående ydelser i
medfør af lov om aktiv socialpolitik, f.eks. til dækning af
transportudgifter eller ydelse i boligtillæg, er dog ikke til
hinder for meddelelse af opholdstilladelse til au pair-ansøge-
re.
4
Au pair-personen og værtsfamilien skal indgå en skriftlig
au pair-kontrakt, jf. au pair-overenskomstens artikel 6, og
værtsfamilien skal dokumentere, at en række vilkår er op-
fyldt, f.eks. at au pair-personen skal indtage en familiær stil-
ling i værtsfamilien og alene må udføre opgaver i tilknyt-
ning til den daglige husførelse og børnepasning hos værtsfa-
milien.
Au pair-personen skal under hele au pair-opholdet have
gratis kost og logi hos værtsfamilien og skal hver måned
modtage det fastsatte minimumsbeløb for lommepenge for-
uden kost og logi, jf. au pair-overenskomstens artikel 8. Mi-
nimumsbeløbet er pr. 1. januar 2015 efter praksis fastsat til
3.300 kr. Det er et krav, at værtsfamilien betaler au pair-per-
sonens hjemrejsebillet, og at værtsfamilien tegner og betaler
de nødvendige forsikringer for au pair-personen, dvs. en ar-
bejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en
forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i
tilfælde af en au pair-persons død, alvorlige sygdom eller
ulykke.
En au pair-person får alene en opholdstilladelse og må så-
ledes ikke arbejde under au pair-opholdet.
Det fremgår af bemyndigelsesbestemmelsen i udlændin-
gelovens § 9 j, stk. 7, som bliver stk. 11, at beskæftigelses-
ministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af
opholdstilladelse som au pair. Ifølge bemærkningerne til be-
stemmelsen etablerer § 9 j, stk. 7, lovhjemmel til, at beskæf-
tigelsesministeren som hidtil vil kunne udstikke retningslin-
jer for krav til ansøgerens uddannelsesmæssige baggrund og
sproglige forudsætninger, værtsfamiliens sammensætning,
lommepengebeløbets størrelse osv., og at dette fremadrettet
kan ske ved bekendtgørelse, jf. Folketingstidende 2011-12,
A, L 104 som fremsat, side 40.
Dele af aftalen om en bedre au pair-ordning vil som nævnt
i afsnit 2 blive udmøntet i bekendtgørelse.
3.2. Mulighed for frivilligt arbejde for au pair-personer
3.2.1. Gældende ret
Der kan efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, efter ansøg-
ning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på
au pair-ophold her i landet. En opholdstilladelse som au pair
giver ikke ret til at arbejde under au pair-opholdet. Det gæl-
der både lønnet og ulønnet arbejde.
3.2.2. Lovforslagets indhold
Partierne bag aftalen om en bedre au pair-ordning er enige
om, at au pair-personer skal have mulighed for at deltage i
ulønnet frivilligt arbejde. Hermed ønsker aftalepartierne at
give au pair-personer bedre mulighed for at udvide deres so-
ciale netværk og dermed give au pair-personerne et større
kulturelt udbytte af opholdet her i landet.
Det foreslås derfor, at au pair-personer skal have mulig-
hed for at udføre ulønnet frivilligt arbejde her i landet.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
forhold definerer en frivillig social indsats som en indsats,
der er frivillig, ikke er lønnet, udføres over for personer
uden for den frivilliges familie og slægt, er til gavn for andre
end én selv og ens familie samt er formelt organiseret.
Med udgangspunkt i denne karakteristik foreslås det, at en
au pair-person kan udføre ulønnet frivilligt arbejde, der er
karakteriseret ved at være en aktivitet, der udføres uden fy-
sisk, retlig eller økonomisk tvang, dvs. at det alene er au
pair-personens subjektive beslutning, om au pair-personen
ønsker at udføre frivilligt arbejde. At det frivillige arbejde
skal være ulønnet betyder, at au pair-personen ikke må mod-
tage vederlag for sit arbejde, hverken i form af løn eller an-
dre goder, f.eks. betalt telefon, internetopkobling m.v. Au
pair-personen må dog gerne modtage mindre ydelser, som
andre ulønnede frivillige tilsvarende får, f.eks. betaling af
transportudgifter til arbejdspladsen, gratis frokost, herunder
eventuel frugtordning, julegave m.v.
Ligeledes foreslås det, at det ulønnede frivillige arbejde
skal være karakteriseret ved, at det udføres over for personer
uden for au pair-personens familie og slægt, herunder uden
for au pair-personens værtsfamilie og slægt.
Det foreslås endvidere, at det ulønnede frivillige arbejde
skal være karakteriseret ved at være til gavn for andre end
au pair-personen selv og den pågældendes nærmeste familie,
herunder au pair-personens værtsfamilie og dennes slægt.
Endelig foreslås det, at det ulønnede frivillige arbejde skal
være kendetegnet ved, at det bliver udført for en organisati-
on eller forening, der er formelt organiseret. Det forudsættes
således, at au pair-personen har en aftale med en formalise-
ret organisatorisk enhed om at udføre ulønnet frivilligt ar-
bejde.
Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet ar-
bejdskraft.
Au pair-personen kan udføre ulønnet frivilligt arbejde in-
den for f.eks. sundhedsområdet, det sociale område eller
idræts- og fritidsområdet. Der kan f.eks. være tale om uløn-
net frivilligt arbejde i en humanitær hjælpeorganisation, et
spejderkorps, en idrætsforening, en misbrugsforening, en
patientforening, en besøgstjeneste, en flygtningeorganisation
eller en sogneforening. Der er ikke tale om en udtømmende
opremsning.
Det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af organi-
sationens eller foreningens kerneopgave, således at au pair-
personen f.eks. kan arbejde ulønnet frivilligt i et køkken hos
et værested for hjemløse, mens au pair-personen ikke vil
kunne arbejde ulønnet frivilligt i køkkenet hos en organisati-
on eller forening, hvis dette ikke er i tilknytning til den ker-
neydelse, som organisationen eller foreningen leverer.
Det foreslås samtidig, at arbejdet tidsmæssigt skal stå i ri-
meligt forhold til udlændingens pligter som au pair-person.
Det frivillige arbejde skal udføres uden for de tidsrum, hvor
au pair-personen skal udføre huslige pligter for værtsfamili-
en.
Retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde forudsætter
ikke indgivelse af en ansøgning men vil være indeholdt i
den au pair-opholdstilladelse, som Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering udsteder.
5
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændin-
gelovens § 9 j, stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
3.3. Indførelse af samtidighedsferie for au pair-personer
3.3.1. Gældende ret
Efter de gældende regler er au pair-personer med opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 j omfattet af ferielo-
vens almindelige regler om forskudt ferie, dvs. der er en for-
skydning mellem optjening og afholdelse af ferien. Ferien
optjenes i optjeningsåret, som følger kalenderåret, og ferien
holdes i ferieåret, der går fra 1. maj efter optjeningsåret til
30. april i året efter.
Efter ferielovens kapitel 2 optjenes ret til 2,5 dages betalt
ferie om måneden, hvis au pair-personen udfører husligt ar-
bejde 6 dage om ugen, hvilket svarer til 30 dages ferie (5
uger) om året. Au pair-personer, der udfører husligt arbejde
5 dage om ugen, optjener ret til 2,08 dages betalt ferie om
måneden, hvilket svarer til 25 dages ferie (5 uger) om året.
Under ferien har au pair-personen ret til løn. Som løn for-
stås de lommepenge, som au pair-personen efter au pair-
kontrakten har krav på fra værtsfamilien, samt værdien af
kost og logi. Herudover ydes et ferietillæg på 1 pct. af den
samlede løn i optjeningsåret.
Den optjente ferie skal holdes i ferieåret, som går fra den
1. maj til den 30. april i det følgende år. Der er ret til at hol-
de 3 ugers ferie i sammenhæng i ferieperioden (perioden fra
den 1. maj til den 30. september).
Værtsfamilien skal ved au pair-opholdets ophør afregne
og indbetale feriepenge til FerieKonto for de feriedage, som
au pair-personen har optjent men ikke har afholdt på ophørs-
tidspunktet.
3.3.2. Lovforslagets indhold
Aftalepartierne er enige om, at au pair-personer skal kun-
ne holde ferie med løn efterhånden, som ferien optjenes.
Det foreslås derfor, at der indføres samtidighedsferie for
au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 9 j. Samtidighedsferie betyder, at ferien kan holdes i
takt med, at den optjenes. Au pair-personen kan efter aftale
med værtsfamilien afholde ferien løbende under hele ophol-
det hos værtsfamilien. Det betyder, at au pair-personer får
mulighed for at holde betalt ferie fra au pair-opholdets start.
For at undgå tvivl om, hvornår ferien afholdes, foreslås
det, at ferien skal aftales skriftligt med værtsfamilien. Kra-
vet om skriftlighed medfører, at det bliver klart for begge
parter, hvornår au pair-personen holder ferie. Det bliver her-
med samtidig lettere at holde regnskab med au pair-perso-
nens ferieperioder.
Samtidighedsferie blev ved en ændring af ferieloven i
2012 indført for bl.a. hushjælp eller anden medhjælp, som
arbejder op til 8 timer i gennemsnit om ugen i en privat hus-
stand. Samtidig blev der givet mulighed for at aftale samti-
dighedsferie for bl.a. midlertidigt ansatte forskere, som er
omfattet af forskerskatteordningen i kildeskatteloven. Be-
grundelsen for at indføre samtidighedsferie var bl.a. at give
mulighed for, at de omfattede persongrupper kan holde be-
talt ferie fra ansættelsens start.
Det foreslås, at au pair-personer, som udfører huslige op-
gaver 6 dage om ugen, optjener ret til 2,5 dages betalt ferie
for hver måneds ophold med opholdstilladelse hos værtsfa-
milien, og at au pair-personer, der udfører huslige opgaver 5
dage om ugen, optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver
måneds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien.
Ved et års ophold hos værtsfamilien optjenes ret til 5 ugers
betalt ferie.
Det foreslås, at de samme ferieregler, som gælder for pri-
vat hushjælp, i hovedtræk kommer til at gælde for au pair-
personer, herunder at au pair-personen får løn under ferien.
Tilsvarende skal værtsfamilien ved au pair-personens fratræ-
den udbetale feriepenge for eventuelle optjente feriedage,
som ikke er afholdt direkte til au pair-personen. Endelig skal
værtsfamilien ved aftale om feriens afholdelse i videst mu-
ligt omfang tage hensyn til au pair-personens ønsker om fe-
rie.
Som for privat hushjælp gælder i øvrigt ferielovens § 12,
stk. 3, og § 13, som vedrører feriens afholdelse og reglerne
om erstatningsferie for sygdom under ferien. Lovens § 47,
stk. 1, hvorefter der kan pålægges bødestraf til den arbejds-
giver, der trods påkrav ikke betaler feriepenge til lønmodta-
geren, foreslås i § 47, stk. 5, også at finde anvendelse for
værtsfamilier, der undlader at betale feriepenge til au pair-
personen.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i ferielovens
§ 2 a, stk. 8 og 9, og § 47, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 2
og 4.
3.4. Udvidelse af reglen om karensregistrering af værtsper-
soner
3.4.1. Gældende ret
En opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens §
9 j, stk. 1, er bl.a. betinget af, at au pair-personen ikke udfø-
rer pligter for værtsfamilien i mere end det timemæssige
maksimum for den meddelte tilladelse, at au pair-personen
alene udfører huslige pligter for værtsfamilien, at værtsfami-
lien udbetaler au pair-personen et fastsat minimumsbeløb i
lommepenge, og at au pair-personen har et separat værelse
stillet til rådighed i værtsfamiliens bolig. Der henvises til af-
snit 3.1.
Det følger af udlændingelovens § 21 a, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om, at der
i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, med henblik
på au pair-ophold hos en værtsperson, når 1) en au pair-per-
son hos værtsfamilien har udført pligter i mere end det tids-
mæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller udfører
andet end huslige opgaver for værtsfamilien, når 2) det lom-
mepengebeløb, som en au pair-person har modtaget fra
værtsfamilien, er mindre end det på ansøgningstidspunktet
af udlændingemyndighederne fastsatte minimumslomme-
pengebeløb, eller når 3) der ikke i værtsfamiliens bolig er
stillet et separat værelse til rådighed for en au pair-person.
6
Registreringen og meddelelsen af en karensperiode inde-
bærer, at værtsfamilien afskæres fra at have en au pair-per-
son i en periode på 2 år. Hvis værtsfamilien har en au pair-
person på tidspunktet, hvor der træffes afgørelse om medde-
lelse af en karensperiode, vil au pair-personens opholdstilla-
delse blive inddraget.
Afgørelsen om registrering og meddelelse af karensperio-
de træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
I dag er en opholdstilladelse som au pair ligeledes betinget
af, at værtsfamilien betaler for au pair-personens hjemrejse-
billet, når au pair-personen efter endt au pair-ophold rejser
tilbage til hjemlandet eller til det tidligere opholdsland, hvis
hjemlandet eller opholdslandet ligger uden for EU-området/
EØS-området eller Schweiz. Værtsfamilien skal endvidere
tegne de nødvendige forsikringer for au pair-personen. De
nødvendige forsikringer omfatter en arbejdsskadeforsikring,
en fritids- og ulykkesforsikring samt en forsikring, der dæk-
ker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af au pair-
personens død, alvorlige sygdom eller ulykke. Der er ikke i
udlændingelovens § 21 a i dag hjemmel til at karensregistre-
re en værtsperson, som ikke lever op til disse forpligtelser.
3.4.2. Lovforslagets indhold
Aftalen indebærer, at værtsfamilien ud over at betale for
au pair-personens hjemrejsebillet ligeledes skal betale for au
pair-personens indrejsebillet, hvis au pairen rejser til Dan-
mark fra et land uden for EU-området/EØS-området eller
Schweiz. Dette forslag vil blive udmøntet i bekendtgørelse,
jf. herved bemyndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens
§ 9 j, stk. 7, der bliver stk. 11. Der henvises til afsnit 3.1.
Aftalen indebærer endvidere, at værtsfamilier, som undla-
der at betale au pair-personens ind- eller hjemrejsebillet, el-
ler som undlader at tegne de påkrævede forsikringer, også
skal kunne karensregistreres for en 2-årig periode.
Det foreslås derfor at udvide anvendelsesområdet for ud-
lændingelovens § 21 a, således at en værtsfamilie vil blive
karensregistreret for en 2-årig periode, hvis værtsfamilien
undlader at betale au pair-personens ind- eller hjemrejsebil-
let, eller hvis værtsfamilien ikke tegner de påkrævede for-
sikringer. Hvis værtsfamilien har en au pair-person på tids-
punktet, hvor der træffes afgørelse om meddelelse af en ka-
rensperiode, vil au pair-personens opholdstilladelse blive
inddraget. Det svarer til, hvad der gælder i dag.
Forslaget indebærer, at en værtsperson vil blive registreret
og meddelt en karensperiode på 2 år, hvis Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en grundig un-
dersøgelse har konstateret, at værtspersonen har undladt at
betale au pair-personens ind- eller hjemrejsebillet eller ikke
har tegnet de påkrævede forsikringer. Karensperioden løber
fra tidspunktet, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering træffer afgørelse efter § 21 a.
Det vil som i dag være en betingelse, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings undersøgelse med sikkerhed
viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted.
Det er ikke en betingelse, at au pair-personen har fået ind-
draget sin opholdstilladelse, men bestemmelsen vil f.eks.
kunne anvendes, hvis der er sket inddragelse af en au pair-
persons opholdstilladelse med henvisning til misbrug af au
pair-ordningen. Det svarer til, hvad der gælder i dag. Det be-
mærkes, at bestemmelsen ligeledes kan anvendes, hvis Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering først efter et au
pair-opholds ophør bliver bekendt med, at der har fundet
misbrug af au pair-ordningen sted.
I forhold til betingelsen om, at værtsfamilien skal betale
for en au pair-persons indrejse, skal det bemærkes, at værts-
familien ikke er forpligtet til at betale for indrejsebilletten,
hvis au pair-personen rejser til Danmark fra et andet land
end hjemlandet eller opholdslandet, eller hvis au pair-perso-
nen rejser til Danmark fra et EU-land/EØS-land eller
Schweiz.
I forhold til betingelsen om, at værtsfamilien skal betale
for en au pair-persons hjemrejse efter afslutning af au pair-
opholdet, skal det bemærkes, at værtsfamilien ikke er for-
pligtet til at betale for hjemrejsebilletten, hvis au pair-perso-
nen efter au pair-opholdet bliver i Danmark og lovligt indgi-
ver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, eller
hvis au pair-personen rejser til et andet land end hjemlandet
eller det tidligere opholdsland. Dette gælder tilsvarende,
hvis au pair-personen rejser til et EU-land/EØS-land eller
Schweiz. Hvis en au pair-person efter endt au pair-ophold
ønsker at fortsætte opholdet i Danmark som au pair hos en
ny værtsfamilie og indgår en au pair-kontrakt med denne,
overtager den nye værtsfamilie som i dag forpligtelsen til at
betale for au pair-personens hjemrejsebillet. Dette gælder
også i tilfælde, hvor au pair-personen meddeles afslag på
opholdstilladelse som au pair hos den nye værtsfamilie.
Det er au pair-personens primære rejseudgift ved ind- og
hjemrejsen, som værtsfamilien skal betale, f.eks. en flybillet.
Au pair-personens eventuelle sekundære udgifter, f.eks. ud-
gifter fra au pair-personens hjemby til lufthavnen, er værts-
familien ikke forpligtet til at betale. Det er værtsfamilien,
som fastsætter tidspunktet for rejsen samt rejseruten. Rejse-
tidspunktet og rejseruten må dog ikke være til uforholds-
mæssig stor ulempe for au pair-personen. De nærmere betin-
gelser for betaling af ind- og hjemrejsebillet, herunder om
frister for betaling og krav til skriftlighed, vil blive fastsat i
bekendtgørelse, jf. den gældende bemyndigelsesbestemmel-
se i udlændingelovens § 9 j, stk. 7, der bliver stk. 11.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændin-
gelovens § 21 a, nr. 4-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse
om karensregistrering vil kunne påklages til Udlændingen-
ævnet, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingel-
ovens § 52 b, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Der
henvises til afsnit 3.5.
3.5. Genindførelse af klageadgang
3.5.1. Gældende ret
Ifølge bemærkningerne til udlændingelovens § 21 a, jf.
Folketingstidende 2006-07, L 198 som fremsat, side 13, kan
Udlændingeservices (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings) afgørelse om at meddele en karensperiode
7
påklages til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Inte-
gration.
Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev det be-
sluttet at nedlægge Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere
og Integration og overføre sagsområderne til andre ministe-
rier, herunder til Justitsministeriet og Beskæftigelsesministe-
riet. Med virkning fra 1. januar 2013 blev Udlændingenæv-
net oprettet med henblik på at virke som klageinstans for af-
gørelser truffet af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering.
Det fremgår af udlændingelovens § 21 a, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om, at der
i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles
opholdstilladelse efter § 9 j, med henblik på au pair-ophold
hos en værtsperson, når 1) en au pair-person hos værtsfami-
lien har udført pligter i mere end det tidsmæssige maksi-
mum for den meddelte tilladelse eller udfører andet end hus-
lige opgaver for værtsfamilien, når 2) det lommepengebe-
løb, som en au pair-person har modtaget fra værtsfamilien,
er mindre end det af udlændingemyndighederne fastsatte
minimumslommepengebeløb, eller når 3) der ikke i værtsfa-
miliens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for en
au pair-person.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser
efter udlændingelovens § 21 a kan dog ikke påklages til Ud-
lændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2
og 4, og den tidligere klageadgang er hermed afskåret.
3.5.2. Lovforslagets indhold
Med henblik på at genindføre klageadgangen i sager, hvor
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet af-
gørelse om en 2-årig karensperiode, jf. herved udlændingel-
ovens § 21 a, foreslås det, at styrelsens afgørelser efter ud-
lændingelovens § 21 a skal kunne påklages til Udlændingen-
ævnet.
Forslaget indebærer, at der vil være klageadgang i sager,
hvor styrelsen har truffet afgørelse om en 2-årig karensperi-
ode, når au pair-personen har udført pligter i mere end det
tidsmæssige maksimum eller udfører andet end huslige op-
gaver for værtsfamilien, når det lommepengebeløb, som au
pair-personen har modtaget, er mindre end det fastsatte mi-
nimumslommepengebeløb, eller når der ikke i værtsfamili-
ens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for au pair-
personen.
Herudover foreslås det, at klageadgangen ligeledes skal
omfatte sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering har truffet afgørelse om en 2-årig karensperiode, når
værtsfamilien ikke har betalt for en au pair-persons ind- og
hjemrejse, eller når værtsfamilien ikke har tegnet en arbejds-
skadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en for-
sikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i til-
fælde af en au pair-persons død, alvorlige sygdom eller
ulykke, jf. de foreslåede nye bestemmelser i udlændingelo-
vens § 21 a, nr. 4-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og afsnit 3.4.
De nævnte klagesager er tæt knyttet til de klagesager, Ud-
lændingenævnet behandler i dag.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændin-
gelovens § 52 b, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.
Det skal i øvrigt bemærkes, at en klage over Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse skal være indgi-
vet inden 8 uger efter, at klageren har fået meddelelse om
afgørelsen. Dette fremgår af udlændingelovens § 52 b, stk.
6. Denne regel videreføres uændret.
Det foreslås samtidig, at der indføres gebyrer for indgivel-
se af klager til Udlændingenævnet over Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om karensregistre-
ring efter § 21 a.
Samtidig foreslås det, at indgivelsen af ansøgninger om
genoptagelse af sager – herunder klagesager – vedrørende
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings og Udlændin-
genævnets afgørelser efter udlændingelovens § 21 a ligele-
des skal betinges af, at der er betalt gebyr.
Det foreslås i den forbindelse, at gebyrerne fastsættes til
805 kr. Det svarer til det gebyr, som en udlænding i 2015-
niveau skal betale for at indgive klage til Udlændingenævnet
over en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring har truffet afgørelse i forbindelse med en ansøgning om
opholdstilladelse, og til de gebyrer, som en udlænding skal
betale for at indgive ansøgning om genoptagelse af en sag,
herunder af en klagesag, i forbindelse med at henholdsvis
styrelsen og nævnet har truffet afgørelse i forbindelse med
en ansøgning om opholdstilladelse.
Gebyrerne er ikke omkostningsbestemte. De vil blive re-
guleret en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringspro-
centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Endvidere foreslås det, at klager og ansøgninger om gen-
optagelse i forbindelse med Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings og Udlændingenævnets afgørelser skal afvi-
ses, hvis der ikke er indbetalt gebyr. Klagegebyret vil blive
tilbagebetalt, hvis klager får helt eller delvist medhold i kla-
gen, og genoptagelsesgebyret vil blive tilbagebetalt, hvis an-
søgningen om genoptagelse imødekommes. Det svarer til,
hvad der i øvrigt gælder for gebyr i relation til klager til Ud-
lændingenævnet over sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering har truffet afgørelse i forbindelse med
en ansøgning om opholdstilladelse og i relation til genopta-
gelse af en sag, herunder af en klagesag, i forbindelse med
at henholdsvis styrelsen og nævnet har truffet afgørelse i
forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse.
I forlængelse heraf foreslås det, at beskæftigelsesministe-
rens nuværende hjemmel til at fastsætte regler om indbeta-
ling og tilbagebetaling af gebyrer for indgivelse af ansøg-
ning om genoptagelse, for indgivelse af klage og for indgi-
velse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag udvides,
således at ministeren ligeledes kan fastsætte sådanne regler i
forhold til sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering og Udlændingenævnet har truffet afgørelse efter
udlændingelovens § 21 a.
Der henvises til de foreslåede ændringer af udlændingelo-
vens § 9 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 1-3.
8
3.6. Krav om at værtsfamilien skal medfinansiere danskun-
dervisning til au pair-personer
3.6.1. Gældende ret
Det fremgår bl.a. af § 24 c i lov om integration af udlæn-
dinge (integrationsloven), jf. herved lovbekendtgørelse nr.
1094 af 7. oktober 2014, at en indvandrer skal have tilbudt
et introduktionsforløb bestående af bl.a. danskuddannelse.
En indvandrer defineres bl.a. som en udlænding med op-
holdstilladelse som au pair efter udlændingelovens § 9 j, stk.
1, jf. herved integrationslovens § 2, stk. 4, nr. 2.
Deltagelse i danskundervisning kræver ikke efter de gæl-
dende regler medfinansiering fra hverken værtsfamilie eller
au pair-person.
3.6.2. Lovforslagets indhold
Aftalepartierne ønsker, at au pair-personer i højere grad
end i dag skal benytte sig af tilbuddet om danskundervis-
ning, da en au pair-person med gode danskkundskaber har
bedre muligheder for at kunne begå sig i Danmark og der-
med få et kulturelt udbytte af au pair-opholdet. Endvidere
giver gode danskkundskaber en au pair-person bedre mulig-
heder for at forstå sine rettigheder.
Med henblik på i højere grad at give værtsfamilierne et in-
citament til at tilskynde au pair-personerne til at deltage i
den tilbudte danskundervisning foreslås det derfor, at værts-
familierne skal betale en del af udgifterne til danskundervis-
ningen for au pair-personer. Aftalepartierne er således enige
om, at værtsfamilierne skal betale et engangsbeløb på 5.000
kr. til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som
skal finansiere en del af statens udgifter til danskundervis-
ning til au pair-personer samt administrationsomkostninger-
ne ved opkrævning af beløbet. Beløbet reguleres fra og med
2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringspro-
centen, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede
beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt
med 5 kr.
Beløbet er fastsat under hensyn til balancen mellem, at fa-
milierne skal bidrage til en væsentlig andel af de afholdte
udgifter samtidig med, at flertallet af værtsfamilierne fortsat
skal have økonomisk mulighed for at afholde udgifterne ved
at have en au pair-person. Beløbet skal betales, uanset om
værtsfamilien tidligere har haft en au pair-person, og uanset
om den au pair-person, der søger, tidligere har haft opholds-
tilladelse som au pair i Danmark. Beløbet refunderes ikke,
selvom en au pair-person eventuelt ikke indrejser i Danmark
efter meddelt opholdstilladelse, eller hvis kontrakten mellem
au pair-personen og værtsfamilien opsiges.
Indbetalingen af engangsbeløbet vil således være en betin-
gelse for at udstede opholdstilladelse. Beløbet skal betales
hver gang, der meddeles opholdstilladelse til en au pair-per-
son, og indbetalingen skal ske uanset, om den enkelte værts-
families au pair-person i praksis tager imod tilbuddet om
danskundervisning. Indbetaling af beløbet skal ske ved elek-
tronisk betaling med betalingskort til Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering. Der vil i bekendtgørelse, jf. be-
myndigelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 9 j, stk. 7,
der bliver stk. 11, blive fastsat regler herom.
Det er kun i sager, hvor au pair-personen får en opholds-
tilladelse, at beløbet skal betales.
Når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har kon-
stateret, at betingelserne for at få opholdstilladelse som au
pair i øvrigt er opfyldt, vil styrelsen anmode den konkrete
værtsfamilie om at indbetale 5.000 kr. Når betingelserne er
opfyldt, og beløbet er indbetalt, vil styrelsen udstede op-
holdstilladelsen.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændin-
gelovens § 9 j, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
3.7. Klare rammer for au pair-personer der venter barn, og
au pair-personer der stifter familie
3.7.1. Gældende ret
Der meddeles i dag efter gældende praksis afslag på op-
holdstilladelse med henblik på et au pair-ophold, jf. udlæn-
dingelovens § 9 j, stk. 1, til en udlænding, som har stiftet fa-
milie. En au pair-person anses som udgangspunkt for at ha-
ve stiftet familie, hvis au pair-personen er gift, lever i regi-
streret partnerskab, tidligere har været gift eller levet i regi-
streret partnerskab, lever eller har levet i fast samlivsforhold
eller har børn. Det har ingen betydning for adgangen til at
opnå opholdstilladelse som au pair, om au pair-personen
venter barn.
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, at en
tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når udlæn-
dingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat
for opholdstilladelsen eller for en arbejdstilladelse. Det føl-
ger endvidere, at betingelserne udtrykkeligt skal være tilken-
degivet, og at det skal være skriftligt indskærpet udlændin-
gen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse. Ved afgørel-
se om inddragelse skal der tages hensyn til, om inddragelsen
må antages at virke særlig belastende på udlændingen, jf.
herved udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6.
Der er ikke i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, hjem-
mel til at inddrage en au pair-opholdstilladelse, når au pair-
personen under au pair-opholdet her i landet får et barn.
En au pair-person, der oplyser Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering om, at au pair-personen ønsker at skifte
værtsfamilie under opholdet i Danmark, får som udgangs-
punkt først inddraget opholdstilladelsen en måned efter op-
høret af kontrakten med værtsfamilien. Hermed har au pair-
personen en måned til eventuelt at finde en ny værtsfamilie
og indgive ny ansøgning om opholdstilladelse som au pair.
Inddragelsen sker i disse tilfælde først i forbindelse med be-
handlingen af den nye ansøgning om opholdstilladelse.
3.7.2. Lovforslagets indhold
Aftalepartierne er enige om, at et au pair-ophold er ufor-
eneligt med, at au pair-personen selv har stiftet familie. Af-
talepartierne er også enige om, at der skal sikres klare op-
holdsretlige regler i en situation, hvor en udlænding, der sø-
ger om opholdstilladelse som au pair, venter barn. Tilsva-
rende er der behov for klare opholdsretlige regler, hvis au
9
pair-personen bliver forælder under au pair-opholdet i Dan-
mark.
Aftalepartierne ønsker således, at der skabes den nødven-
dige lovmæssige gennemsigtighed for udlændinge, der over-
vejer at søge om et au pair-ophold i Danmark, eller som al-
lerede er i et au pair-ophold, og som samtidig har tanker om
selv at stifte familie, herunder at blive forælder. Hermed er
det aftalepartiernes ønske, at færre au pair-personer skal op-
leve at stå i den svære situation at vente barn og blive foræl-
der under et au pair-ophold i Danmark uden at kende sine
rettigheder.
På denne baggrund foreslås det, at det direkte skal fremgå
af udlændingeloven, at opholdstilladelse som au pair betin-
ges af, at udlændingen ikke har stiftet familie. Der henvises
til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 j, stk.
5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
En udlænding, der søger opholdstilladelse som au pair i
Danmark, anses som udgangspunkt for at have stiftet fami-
lie, hvis udlændingen er gift, lever i registreret partnerskab,
tidligere har været gift eller levet i registreret partnerskab,
lever eller har levet i fast samlivsforhold eller har børn. Det
svarer til, hvad der gælder i dag.
Som følge heraf foreslås det samtidig, at en au pair-op-
holdstilladelse skal kunne inddrages, når au pair-personen
har stiftet familie. Der henvises til den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 6.
Reglen vil omfatte sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering bliver bekendt med, at au pair-personen
har familie i hjemlandet uden, at vedkommende har oplyst
herom i forbindelse med ansøgningens indgivelse. Inddra-
gelse i disse sager sker i dag med hjemmel i udlændingelo-
vens § 19, stk. 2, nr. 1, om svig. Reglen vil ligeledes omfatte
sager, hvor en au pair-person under au pair-opholdet her i
landet stifter familie. Det kan f.eks. være, hvis au pair-per-
sonen bliver forælder under au pair-opholdet her i landet, el-
ler hvis au pair-personen bliver gift.
Opholdstilladelsen vil dog ikke blive inddraget, hvis ind-
dragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke
særlig belastende for udlændingen, jf. herved udlændingelo-
vens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6.
Det foreslås endvidere, at opholdstilladelse som au pair
skal betinges af, at udlændingen ikke venter barn på ansøg-
ningstidspunktet. Der henvises til den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 9 j, stk. 4, jf. lovforslagets § 1,
nr. 4.
Forslaget indebærer, at en udlænding ikke vil kunne få op-
holdstilladelse som au pair, hvis udlændingen venter barn på
tidspunktet, hvor udlændingen indgiver ansøgning om op-
holdstilladelse.
Det vil ikke få konsekvenser for en allerede meddelt au
pair-opholdstilladelse, at au pair-personen under au pair-op-
holdet her i landet venter barn. Det betyder, at en au pair,
som har fået en au pair-opholdstilladelse, og som venter
barn under opholdet her i landet, ikke vil få inddraget op-
holdstilladelsen som følge heraf, medmindre det kan doku-
menteres, at au pair-personen var bekendt med, at den på-
gældende ventede barn på ansøgningstidspunktet uden at
oplyse herom. I disse tilfælde vil opholdstilladelsen kunne
inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 2 nr. 1, hvoraf
det fremgår, at en opholdstilladelse altid kan inddrages, når
udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig.
I tilfælde, hvor en au pair, der venter barn under opholdet
i Danmark, tilkendegiver at ville skifte værtsfamilie, vil Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som udgangs-
punkt først inddrage opholdstilladelsen en måned efter op-
høret af kontrakten med værtsfamilien, således at au pair-
personen har en måned til at finde en ny værtsfamilie og
indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse som au pair.
En udlænding, der finder en ny værtsfamilie og opfylder de
øvrige betingelser for opholdstilladelse som au pair, vil få en
ny opholdstilladelse som au pair. Inddragelsen af den oprin-
delige opholdstilladelse sker i disse tilfælde først i forbindel-
se med behandlingen af den nye ansøgning om opholdstilla-
delse.
Det bemærkes dog, at en eventuel ny opholdstilladelse
som udgangspunkt vil kunne inddrages, når barnet er født,
jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk.
1, nr. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, da au pair-personen her-
efter anses for at have stiftet familie.
Afslag på opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelo-
vens § 9 j, stk. 1, og afgørelser om inddragelse af sådanne
tilladelser vil som i dag kunne påklages til Udlændingenæv-
net, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2.
3.7.3. Ligestillingsmæssige overvejelser
Lov om ligebehandling mellem mænd og kvinder med
hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven), jf. lov-
bekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, vedrører forskelsbe-
handling på grund af køn inden for arbejdsmarkedet. Da au
pair-personer ikke betragtes som lønmodtagere i ligebehand-
lingslovens forstand, finder ligebehandlingsloven ikke an-
vendelse for denne gruppe.
Formålet med lov om ligestilling af mænd og kvinder (li-
gestillingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af 19. de-
cember 2013, er at fremme ligestilling mellem mænd og
kvinder, herunder lige muligheder i alle samfundets funktio-
ner med udgangspunkt i kvinder og mænds lige værd. Her-
udover skal ligestillingsloven modvirke direkte og indirekte
forskelsbehandling på grund af køn.
Forbuddet mod forskelsbehandling i ligestillingsloven
gælder for enhver arbejdsgiver, myndighed og organisation
inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed samt
for myndigheder, organisationer og alle personer, der leve-
rer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offent-
ligheden, jf. ligestillingsloven §§ 1 a og 2.
Myndighedsudøvelsen i forbindelse med tilkendelse og
frakendelse af opholdsgrundlag i Danmark er omfattet af li-
gestillingsloven. Dette medfører, at lovgivningen på områ-
det eller evt. andet grundlag for myndighedsudøvelsen skal
tage højde for forpligtelsen i ligestillingsloven til at fremme
ligestilling samt forbuddet mod forskelsbehandling.
10
Det fremgår af ligestillingslovens § 1, at lovens formål er
at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, herunder li-
ge integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle
samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinders og
mænds lige værd, og at lovens formål desuden er at modvir-
ke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn
samt at modvirke chikane og sexchikane.
Det fremgår af ligestillingslovens § 2, stk. 2, at der fore-
ligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af
køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller
ville blive behandlet. Forskelsbehandling på grund af gravi-
ditet anses for direkte forskelsbehandling på grund af køn.
Det fremgår af ligestillingslovens § 2, stk. 3, at der fore-
ligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et
kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil
stille personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold
til personer af det andet køn, medmindre den pågældende
bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet
i et legitimt formål, og midlerne til at opfylde dette formål er
hensigtsmæssige og nødvendige.
Ligestillingsloven gælder i det omfang, der ikke findes
særlovgivning på et specifikt område, som adresserer lige-
stillingslovens formål og eventuel tilsidesættelse heraf. Li-
gestillingslovens forbud mod forskelsbehandling kan såle-
des fraviges ved lov i det omfang, at andre hensyn vejer tun-
gere end det ovenfor nævnte forbud mod forskelsbehandling
på et givent område.
Formålet med, at au pair-personer ikke må have børn, hvi-
ler på det hensyn, at au pair-personen skal indtage en fami-
liær stilling i værtsfamilien, hvilket er uforeneligt med, at au
pair-personen selv har stiftet familie.
Meddelelse af afslag på ansøgning om opholdstilladelse
med den begrundelse, at den pågældende på ansøgningstids-
punktet er gravid, har baggrund i, at den pågældende vil få
børn/stifte familie under sit au pair-ophold, og har således
samme formål som ovenstående.
Henset til, at det er uforenligt med et au pair-ophold, at au
pair-personen selv har stiftet familie, herunder at au pair-
personen selv har mindreårige børn, er det hensigtsmæssigt
og nødvendigt at kunne meddele afslag på opholdstilladelse
til en au pair-person, der venter barn, ligesom det er hen-
sigtsmæssigt og nødvendigt at kunne inddrage en opholdstil-
ladelse, hvis en au pair-person under au pair-opholdet i Dan-
mark får et barn.
På ovenstående baggrund fraviges ligestillingslovens for-
bud mod forskelsbehandling på grund af køn således, at Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan meddele af-
slag på opholdstilladelse, hvis ansøgeren venter barn på an-
søgningstidspunktet og inddrage en opholdstilladelse som au
pair, hvis udlændingen bliver forælder under opholdet i
Danmark.
I en situation, hvor en au pair-person under opholdet i
Danmark venter barn, vil en proportionalitetsbetragtning
medføre, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ik-
ke af den grund vil inddrage en allerede meddelt opholdstil-
ladelse. Når barnet er født, vil opholdstilladelsen som ud-
gangspunkt blive inddraget, jf. ovenfor og den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 6.
3.7.4. Danmarks internationale forpligtelser
Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
(EMRK) artikel 8 har enhver ret til respekt for sit privatliv
og familieliv. Det indebærer først og fremmest en forpligtel-
se for medlemsstaten til ikke at gøre indgreb i udøvelsen af
retten til bl.a. familieliv, medmindre det sker i overensstem-
melse med loven, varetager et eller flere af de i artikel 8, stk.
2, opregnede hensyn og er nødvendigt i et demokratisk sam-
fund. Hertil kommer, at staten efter omstændighederne har
en positiv forpligtelse til at sikre en effektiv opfyldelse af
retten til familielivet.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i en
række sager, bl.a. Gül mod Schweiz, klagesag nr. 23218/94,
dom af 19. februar 1996, præmis 38, anerkendt det alminde-
lige princip i folkeretten om, at det enkelte land har retten til
at kontrollere udlændinges adgang til ophold i landet. Samti-
dig har Menneskerettighedsdomstolen dog anført, at retten
skal udnyttes med respekt for blandt andet EMRK artikel 8.
I forhold til EMRK er det klare udgangspunkt derfor, at
Danmark har ret til at fastlægge de betingelser, man ønsker
at stille for at meddele og opretholde opholdstilladelser i
forbindelse med au pair-ophold her i landet. Ved fastlæggel-
sen og håndhævelsen af disse betingelser skal blandt andet
EMRK artikel 8 respekteres.
Efter omstændighederne vil det kunne udgøre et indgreb i
retten til privatliv og/eller familieliv, jf. EMRK artikel 8,
hvis de danske myndigheder nægter en udlænding ret til op-
hold eller fratager en udlænding sin ret til ophold i Dan-
mark, f.eks. i forbindelse med et au pair-ophold. I givet fald
skal indgrebet kunne retfærdiggøres efter EMRK artikel 8,
stk. 2.
Hvorvidt der er tale om et indgreb, og hvorvidt indgrebet i
givet fald er retfærdiggjort, beror på en konkret vurdering i
det enkelte tilfælde. Det bemærkes i den forbindelse, at
EMRK artikel 8 ikke garanterer retten til at kunne udøve sit
privatliv og familieliv i et bestemt land. EMRK artikel 8 ga-
ranterer i almindelighed endvidere ikke en udlænding en be-
stemt form for opholdstilladelse, dvs. opholdstilladelse på et
bestemt grundlag, hvis den løsning, som myndighederne er
fremkommet med, giver den pågældende mulighed for at
udøve sin ret til respekt for familieliv og privatliv.
En udlænding, der er meddelt opholdstilladelse som au
pair, vil – hvor det i det konkrete tilfælde er relevant – kun-
ne ansøge om og blive meddelt opholdstilladelse på andet
grundlag, f.eks. efter reglerne om familiesammenføring.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget indebærer bl.a., at værtsfamilierne skal beta-
le au pair-personernes indrejsebillet. Lovforslaget indebærer
endvidere, at værtsfamilierne skal betale 5.000 kr. (som re-
guleres årligt med satsreguleringsprocenten) til dækning af
dele af statens udgifter til au pair-personers danskundervis-
11
ning samt de administrative omkostninger ved opkrævning
af og sikring af, at beløbet på 5.000 kr. er betalt, inden au
pair-opholdstilladelse kan udstedes. Dette skønnes med en
vis usikkerhed at medføre et fald i antallet af au pair-ansøg-
ninger på ca. 10 pct. I forhold til det forventede aktivitetsni-
veau i 2015 svarer dette til et fald på ca. 200 opholdstilladel-
ser årligt.
Faldet i antallet af au pair-opholdstilladelser forventes at
medføre mindre udgifter til arbejdsmarkedsrettet danskun-
dervisning på ca. 0,6 mio. kr. i 2015 og ca. 2,0 mio. kr. i
2016 og frem.
Forslaget om, at værtsfamilierne skal betale 5.000 kr. til
dækning af dele af statens udgifter til au pair-personernes
danskundervisning samt administrationsomkostningerne ved
at opkræve beløbet, forventes at medføre, at værtsfamilierne
i højere grad tilskynder au pair-personerne til at deltage i
den danskundervisning, som au pair-personerne får tilbudt.
På denne baggrund skønnes udnyttelsen af arbejdsmarkeds-
rettet danskundervisning at stige fra ca. 60 pct. til 65 pct. for
au pair-personer, hvilket medfører merudgifter til arbejds-
markedsrettet danskundervisning på ca. 0,4 mio. kr. i 2015
og ca. 1,6 mio. kr. i 2016 og frem.
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes afholdte udgif-
ter til danskundervisning. De resterende udgifter er omfattet
af budgetgarantien.
Værtsfamiliernes betaling af 5.000. kr. til dækning af dele
af udgifterne til au pair-personers danskundervisning og ad-
ministrationsomkostningerne ved at opkræve beløbet giver
samlede indtægter til staten på ca. 4,3 mio. kr. i 2015 og ca.
8,6 mio. kr. i 2016 og årene frem. Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering forventes at have omkostninger på 422
kr. pr. sag (som reguleres årligt med satsreguleringsprocen-
ten) til administration af indbetaling og øget sagsbehandling
m.v. i forbindelse med danskundervisningsindbetalingen,
svarende til ca. 0,4 mio. kr. i 2015 og ca. 0,7 mio. kr. i 2016
og frem. Dette forventes at medføre en årsværksændring på
0,5 årsværk i 2015 og 1 årsværk i 2016 og frem.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremgår af tabel 1.
De samlede merindtægter skønnes at udgøre ca. 4,1 mio. kr.
i 2015 og ca. 8,4 mio. kr. i 2016 og frem.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser (arbejdsmarkedsret-
tet danskundervisning)
Mio. kr. 2015-priser* 2015 2016 2017 2018
Stat -4,0 -8,2 -8,2 -8,2
Færre au pairs -0,3 -1,0 -1,0 -1,0
Øget brug af danskundervisning 0,2 0,8 0,8 0,8
Indtægt fra værtsfamilier -4,3 -8,6 -8,6 -8,6
Administration 0,4 0,7 0,7 0,7
Kommune -0,1 -0,2 -0,2 -0,2
Færre au pairs (budgetgaranti) -0,3 -1,0 -1,0 -1,0
Øget brug af danskundervisning (budgetga-
ranti)
0,2 0,8 0,8 0,8
I alt -4,1 -8,4 -8,4 -8,4
* Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
Lovforslaget indeholder også ændringer af klageadgangen
og feriereglerne samt en udvidelse af karensreglen m.v. Dis-
se øvrige ændringer skønnes kun i meget begrænset omfang
at have økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative kon-
sekvenser for regionerne. De økonomiske konsekvenser af
lovforslaget for kommunerne skal forhandles med de kom-
munale parter.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Sagsbehandlingstiden for behandling af en ansøgning om
opholdstilladelse som au pair øges som følge af lovforslaget.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske
Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet en associeringsaftale.
Formålet med aftalen var at styrke de økonomiske og han-
delsmæssige forbindelser mellem EU og Tyrkiet, herunder
gradvist at gennemføre arbejdskraftens frie bevægelighed.
Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en til-
lægsprotokol af 23. november 1970 samt af Associeringsrå-
12
dets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev ved-
taget inden for rammerne af associeringsaftalen.
Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet in-
deholder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul ve-
drørende etableringsfriheden og den frie udveksling af tjene-
steydelser, som medfører, at Tyrkiet og medlemsstaterne ik-
ke efter tillægsprotokollens ikrafttræden må indføre nye re-
striktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie ud-
veksling af tjenesteydelser. Tillægsprotokollen trådte i kraft
i forhold til Danmark den 1. januar 1973, hvor Danmark
blev medlem af EF.
Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 indeholder i artikel
13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og deres
familiemedlemmer, som medfører, at Tyrkiet og medlems-
staterne ikke efter ikrafttrædelsen af afgørelsen den 1. de-
cember 1980 må indføre nye begrænsninger for så vidt an-
går vilkårene for adgang til beskæftigelse for arbejdstagere
og deres familiemedlemmer, som har opnået opholds- og ar-
bejdstilladelse efter de nationale regler herom.
Stand still-klausulerne medfører således, at de nationale
regler, som skal finde anvendelse ved første indrejse for en
tyrkisk statsborger, der agter at gøre brug af en økonomisk
frihed, er de regler, som er mest lempelige siden ikrafttræ-
delsen af henholdsvis tillægsprotokollen og Associeringsrå-
dets afgørelse og frem til i dag.
Stand still-klausulerne har endvidere betydning for en tyr-
kisk statsborger, der i Danmark er økonomisk aktiv, idet der
ikke ved vurderingen af retten til fortsat ophold må anven-
des regler, som er strengere end de regler, som fandt anven-
delse på tidspunktet for stand still-klausulernes ikrafttræden
for Danmark, eller som på et senere tidspunkt har fundet an-
vendelse.
EU-Domstolen foretog i sag C-294/06, Payir m.fl., en prø-
velse af, hvorvidt den britiske au pair-ordning og studeren-
des beskæftigelse var omfattet af artikel 6, stk. 1, i Associe-
ringsrådets afgørelse nr. 1/80, som bl.a. fastslår, at tyrkiske
arbejdstagere, der har haft lovlig beskæftigelse i 1 år i et
EU-land, har ret til fornyelse af deres arbejdstilladelse hos
samme arbejdsgiver.
I Payir-dommen konkluderede EU-Domstolen, at den om-
stændighed, at en tyrkisk statsborger indrejser i et EU-land
som au pair eller studerende, ikke udelukker, at den pågæl-
dende kan være arbejdstager og være tilknyttet det lovlige
arbejdsmarked i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i
artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr. 1/80, med den følge, at de på-
gældende vil kunne påberåbe sig denne bestemmelse som
grundlag for at få fornyet deres arbejds- og opholdstilladel-
ser.
Payir-dommens betydning for dansk ret er beskrevet i det
tidligere Integrationsministeriums notat af 23. december
2008 om ændring af praksis for meddelelse af opholdstilla-
delse til tyrkiske statsborgere i henhold til Associeringsafta-
len af 12. september 1963 mellem EF og Tyrkiet på bag-
grund af beskæftigelse som au pair eller studerende.
Det fremgår bl.a. af notatet, at vilkårene i den danske au
pair-ordning ikke vurderes at adskille sig væsentligt fra den
britiske au pair-ordning, og dommen derfor har betydning
for en tyrkisk au pairs adgang til her i landet at påberåbe sig
rettighederne i henhold til artikel 6, stk. 1, i afgørelse nr.
1/80.
Det må på baggrund af dommen endvidere lægges til
grund, at stand still-klausulen vedrørende arbejdstagere har
betydning for en tyrkisk statsborger, der søger opholdstilla-
delse som au pair i Danmark, eller som har opholdstilladelse
som au pair i Danmark.
Kravet om, at opholdstilladelse som au pair-person skal
betinges af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet
må vente barn, og bestemmelsen om, at en au pair-opholds-
tilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er blevet be-
tinget af, at udlændingen ikke har stiftet familie, og udlæn-
dingen har stiftet familie, vil dermed grundet stand still-
klausulen ikke få virkning for tyrkiske statsborgere, der sø-
ger eller har opholdstilladelse som au pair i Danmark.
Det skal herudover bemærkes, at dele af aftalen om en
bedre au pair-ordning vil blive udmøntet i bekendtgørelse.
Aldersgrænsen for au pair-personer vil i den forbindelse bli-
ve hævet fra 17 år til 18 år. Denne ændring vil grundet stand
still-klausulerne ligeledes ikke få virkning for tyrkiske stats-
borgere, der søger opholdstilladelse som au pair.
En tyrkisk statsborger, der som følge af ændringerne ikke
opfylder betingelserne for opholdstilladelse i Danmark som
au pair, vil skulle meddeles opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 9 p, stk. 1, 1. pkt., hvorefter der efter ansøg-
ning gives opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse
til en udlænding, der ifølge Danmarks internationale forplig-
telser, jf. § 45, er berettiget til at arbejde her i landet.
Tyrkiske statsborgere omfattet af stand still-klausulerne
vil som i dag være fritaget for betaling af gebyr ved indgi-
velse af ansøgning om opholdstilladelse som au pair.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. februar
2015 til den 26. februar 2015 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Au Pair Network, Børnerådet, Børns
Vilkår, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Center mod
Menneskehandel, DA, Danske Advokater, Dansk Missions-
råd, Den Katolske Kirke i Danmark, FOA, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, FriSe, Frivilligrådet, Frivilligt
Forum, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands
Selvstyre), Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneske-
rettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Københavns
Byret, LO, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for
Østre Landsret, Red Barnet, Rigspolitiet og Udlændingen-
ævnet.
13
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Kommuner (danskundervisning)
2015: 0,1 mio. kr.
2016: 0,2 mio. kr.
2017: 0,2 mio. kr.
2018: 0,2 mio. kr.
Ingen
Staten (danskundervisning og indtægter
fra værtsfamilier)
2015: 4,4 mio. kr.
2016: 8,9 mio. kr.
2017: 8,9 mio. kr.
2018: 8,9 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Staten (administration)
2015: 0,4 mio. kr.
2016: 0,7 mio. kr.
2017: 0,7 mio. kr.
2018: 0,7 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Sagsbehandlingstiden for behandling af
en ansøgning om opholdstilladelse som
au pair øges som følge af lovforslaget.
Forholdet til EU-retten Den 12. september 1963 undertegnede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab
og Tyrkiet en associeringsaftale. Associeringsaftalen er senere blevet suppleret
med en tillægsprotokol af 23. november 1970 samt af Associeringsrådets afgø-
relse nr. 1/80 af 19. september 1980, som blev vedtaget inden for rammerne af
associeringsaftalen. Tillægsprotokollen til associeringsaftalen med Tyrkiet inde-
holder i artikel 41, stk. 1, en såkaldt stand still-klausul vedrørende etableringsfri-
heden og den frie udveksling af tjenesteydelser. Associeringsrådets afgørelse nr.
1/80 indeholder i artikel 13 en stand still-klausul vedrørende arbejdstagere og
deres familiemedlemmer.
Med henvisning til de nævnte retsakter vil kravet om, at opholdstilladelse som
au pair-person skal betinges af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet
må vente barn, og bestemmelsen om at en au pair-opholdstilladelse kan inddra-
ges, når opholdstilladelsen er blevet betinget af, at udlændingen ikke har stiftet
familie, og udlændingen har stiftet familie, grundet stand still-klausulen ikke få
virkning for tyrkiske statsborgere, der søger eller har opholdstilladelse som au
pair i Danmark.
Dele af aftalen om en bedre au pair-ordning vil blive udmøntet i bekendtgørelse.
Aldersgrænsen for au pair-personer vil i den forbindelse blive hævet fra 17 år til
14
18 år. Denne ændring vil grundet stand still-klausulen ligeledes ikke få virkning
for tyrkiske statsborgere, der søger opholdstilladelse som au pair.
Tyrkiske statsborgere omfattet af stand still-klausulerne vil som i dag være frita-
get for betaling af gebyr ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse som
au pair.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 1. pkt.,
skal en værtsperson, der indgiver ansøgning om genoptagel-
se af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring har truffet afgørelse efter udlændingelovens § 21 a, se-
nest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et ge-
byr på 805 kr.
Forslaget indebærer, at indgivelse af ansøgning om genopta-
gelse er betinget af, at der er betalt et gebyr på 805 kr. (an-
ført i 2015-prisniveau).
Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af
ansøgningen om genoptagelse. Dette gælder både i forhold
til ansøgninger om genoptagelse, der indgives skriftligt, og
ansøgninger om genoptagelse der indgives ved personlig el-
ler telefonisk henvendelse. I forbindelse med ansøgningen
om genoptagelse skal der indleveres dokumentation for ind-
betalingen f.eks. i form af kvittering for overførsel via net-
bank eller kvittering fra bank eller posthus.
Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest
samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse,
uanset at beløbet eventuelt først senere krediteres på kon-
toen tilhørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring.
Ansøgningen om genoptagelse anses for indgivet den dato,
hvor ansøgningen modtages af Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering.
Der skal betales gebyr for hver ansøgning om genoptagelse
af en sag, der indgives.
Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen
om genoptagelse frafaldes, eller ansøgningen af anden grund
ikke længere har betydning for udlændingen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.5.2.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2. pkt.,
skal en klager, der indgiver klage over en afgørelse, hvor
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet af-
gørelse efter udlændingelovens § 21 a, senest samtidig med
indgivelsen af klagen betale et gebyr på 805 kr.
Forslaget indebærer, at indgivelse af klage er betinget af, at
klager har betalt et gebyr på 805 kr. (i 2015-prisniveau).
Når en værtsperson meddeles en karensperiode på 2 år efter
udlændingelovens § 21 a, skal Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering i forbindelse med klagevejledningen tillige
vejlede om, at indgivelse af klage er betinget af betalt gebyr
og om, at det i forbindelse med klagen bør angives, hvortil
der med frigørende virkning kan ske tilbagebetaling af kla-
gegebyret, hvis dette bliver aktuelt. Tilbagebetaling vil kun-
ne ske til det betalingskort, der blev anvendt til indbetalin-
gen af gebyret, til klagers Nemkonto, hvis klager har en så-
dan, eller til en anden bankkonto.
Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af
klagen. Dette gælder både i forhold til klager, der indgives
skriftligt, og klager der indgives ved personlig eller telefon-
isk henvendelse. I forbindelse med klagen skal der indleve-
res dokumentation for indbetalingen f.eks. i form af kvitte-
ring for overførsel via netbank eller kvittering fra bank eller
posthus.
Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest
samtidig med indgivelsen af klagen.
Klagen anses for indgivet den dato, hvor klagen modtages af
Udlændingenævnet.
Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis klagen frafal-
des, eller klagen af anden grund ikke længere har betydning
for klageren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.5.2.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 3. pkt.,
skal en klager, der indgiver ansøgning om genoptagelse af
en klagesag omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h,
stk. 10, 2. pkt., senest samtidig med indgivelsen af ansøg-
ningen betale et gebyr på 805 kr.
Forslaget indebærer, at indgivelsen af en ansøgning om gen-
optagelse af en klagesag er betinget af, at klager har betalt et
gebyr på 805 kr. (i 2015-prisniveau).
Gebyret skal være betalt senest samtidig med indgivelsen af
ansøgningen om genoptagelse. Dette gælder både i forhold
til ansøgninger om genoptagelse, der indgives skriftligt, og
ansøgninger om genoptagelse der indgives ved personlig el-
ler telefonisk henvendelse. I forbindelse med ansøgningen
om genoptagelse skal der indleveres dokumentation for ind-
15
betalingen f.eks. i form af kvittering for overførsel via net-
bank eller kvittering fra bank eller posthus.
Betalingen anses for rettidig, hvis indbetaling er sket senest
samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse,
uanset at beløbet eventuelt først senere krediteres på konto-
ren tilhørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Ansøgningen om genoptagelse anses for indgivet den dato,
hvor ansøgningen modtages af Udlændingenævnet.
Der skal betales gebyr for hver ansøgning om genoptagelse
af en klagesag, der indgives.
Der sker ikke tilbagebetaling af gebyret, hvis ansøgningen
om genoptagelse frafaldes, eller ansøgningen af anden grund
ikke længere har betydning for klageren.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.5.2.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 1. pkt., til-
bagebetales gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 h, stk. 10, 1. pkt., hvis ansøgningen om genoptagelse
imødekommes.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 10, 1. pkt., at en værtsperson senest samtidig
med indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag,
hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truf-
fet afgørelse efter udlændingelovens § 21 a, skal betale et
gebyr.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 1. pkt., indebæ-
rer, at gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h,
stk. 10, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genop-
tagelse af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering har truffet afgørelse efter § 21 a, imødekommes.
Gebyret vil således skulle tilbagebetales, hvis sagen genop-
tages til realitetsbehandling. Meddeler Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering afslag på genoptagelse af sag-
en, vil der derimod ikke ske tilbagebetaling af gebyret.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.5.2.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 2. pkt., til-
bagebetales gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 h, stk. 10, 2. pkt., hvis klageren helt eller delvist får
medhold i klagen.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 10, 2. pkt., at en klager senest samtidig med
indgivelsen af klagen over en afgørelse truffet af Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering efter udlændingelovens
§ 21 a skal betale et gebyr.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 2. pkt., indebæ-
rer, at gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h,
stk. 10, 2. pkt., tilbagebetales, hvis klageren får helt eller
delvist medhold i sin klage over en afgørelse truffet af Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter § 21 a.
Der vil skulle ske tilbagebetaling af det indbetalte gebyr,
hvis Udlændingenævnet træffer afgørelse om omgørelse af
den afgørelse, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut-
tering har truffet efter § 21 a. Endvidere vil gebyret skulle
tilbagebetales, hvis Udlændingenævnet træffer afgørelse
om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.5.2.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 3. pkt., til-
bagebetales gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 h, stk. 10, 3. pkt., hvis ansøgningen om genoptagelse
imødekommes.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 10, 3. pkt., at en klager senest samtidig med
indgivelsen af ansøgning om genoptagelse af en klagesag
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2.
pkt., skal betale et gebyr.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 10, 2. pkt., at en klager senest samtidig med
indgivelsen af klagen over en afgørelse truffet af Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering efter udlændingelovens
§ 21 a skal betale et gebyr.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 3. pkt., indebæ-
rer, at gebyr betalt efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h,
stk. 10, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genop-
tagelse af en klagesag, hvor Udlændingenævnet har truffet
afgørelse i en sag efter § 21 a, imødekommes. Gebyret vil
således skulle tilbagebetales, hvis klagesagen genoptages til
realitetsbehandling. Meddeler Udlændingenævnet afslag på
genoptagelse af sagen, vil der derimod ikke ske tilbagebeta-
ling af gebyret.
Hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes, og reali-
tetsbehandlingen fører til en omgørelse af den af Udlændin-
genævnet tidligere trufne afgørelse, skal der herudover ske
tilbagebetaling af det tidligere indbetalte klagegebyr, jf. her-
ved den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 11, 2. pkt.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.5.2.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 12, 1. pkt., af-
vises en ansøgning om genoptagelse, hvis betingelsen i den
foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 1. pkt., ikke er op-
fyldt.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 10, 1. pkt., at en værtsperson senest samtidig
med indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag,
hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truf-
16
fet afgørelse efter udlændingelovens § 21 a, skal betale et
gebyr.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 12, 1. pkt., indebæ-
rer, at ansøgningen om genoptagelse af en sag, hvor Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse
efter § 21 a, afvises, hvis der ikke er betalt gebyr efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 1. pkt. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering vil således som første led i
sagsbehandlingen af en ansøgning om genoptagelse som
nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 1. pkt.,
kontrollere, om værtspersonen inden for betalingsfristen har
indbetalt gebyr for indgivelsen af ansøgningen. Dette vil ske
ved opslag i det it-system, hvori indbetalinger registreres,
når de er modtaget.
Hvis der ikke er betalt gebyr for indgivelse af ansøgningen
om genoptagelse, afvises ansøgningen. Afvises ansøgningen
om genoptagelse, skal et eventuelt for sent indbetalt eller
størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebeta-
les.
Afvisningen indebærer, at ansøgningen om genoptagelse ik-
ke realitetsbehandles.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.5.2.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 12, 2. pkt., at en klage afvises, hvis betingel-
sen i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2. pkt., ik-
ke er opfyldt.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 10, 2. pkt., at en klager senest samtidig med
indgivelsen af klagen over en afgørelse truffet af Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering efter udlændingelovens
§ 21 a skal betale et gebyr.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 12, 2. pkt., indebæ-
rer, at klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekruttering efter § 21 a afvises, hvis der
ikke er betalt gebyr efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h,
stk. 10, 2. pkt. Udlændingenævnet vil således som første led
i sagsbehandlingen af en klage som nævnt i den foreslåede
bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2. pkt., kontrollere, om værts-
personen inden for betalingsfristen har indbetalt gebyr for
indgivelsen af klagen. Dette vil ske ved opslag i det it-sy-
stem, hvori indbetalinger registreres, når de er modtaget.
Hvis gebyret for indgivelse af klage ikke er betalt, afvises
ansøgningen. Afvises klagen skal et eventuelt for sent ind-
betalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr
tilbagebetales.
Afvisningen indebærer, at klagen ikke realitetsbehandles.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.5.2.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 12, 3. pkt., at en ansøgning om genoptagelse
af en klagesag afvises, hvis betingelsen i den foreslåede be-
stemmelse i § 9 h, stk. 10, 3. pkt., ikke er opfyldt.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 10, 3. pkt., at klageren senest samtidig med
indgivelsen af ansøgning om genoptagelse af en klagesag
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, 2.
pkt., skal betale et gebyr.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i udlændingelo-
vens § 9 h, stk. 10, 2. pkt., at en klager senest samtidig med
indgivelsen af klagen over en afgørelse truffet af Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering efter udlændingelovens
§ 21 a skal betale et gebyr.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 12, 3. pkt., indebæ-
rer, at ansøgningen om genoptagelse af en klagesag, hvor
Udlændingenævnet har truffet afgørelse i en sag efter § 21 a,
afvises, hvis der ikke er betalt gebyr efter den foreslåede be-
stemmelse i § 9 h, stk. 10, 3. pkt. Udlændingenævnet vil så-
ledes som første led i sagsbehandlingen af en ansøgning om
genoptagelse som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9
h, stk. 10, 3. pkt., kontrollere, om værtspersonen inden for
betalingsfristen har indbetalt gebyr for indgivelsen af ansøg-
ningen om genoptagelse. Dette vil ske ved opslag i det it-sy-
stem, hvori indbetalinger registreres, når de er modtaget.
Hvis gebyret for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af
klagesagen ikke er betalt, afvises ansøgningen. Afvises an-
søgningen om genoptagelse, skal et eventuelt for sent indbe-
talt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr til-
bagebetales.
Afvisningen indebærer, at ansøgningen om genoptagelse ik-
ke realitetsbehandles.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.5.2.
Til nr. 2
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 10, 2. pkt., der
bliver stk. 13, 2. pkt., at beløb fastsat efter § 9 h, stk. 2 og 3,
og det beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., fra og med 2016
reguleres en gang årligt den 1. januar efter satsregulerings-
procenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 2, indebærer,
at de foreslåede gebyrer for indgivelse af ansøgning om gen-
optagelse, for indgivelse af klage og for indgivelse af ansøg-
ning om genoptagelse af en klagesag, jf. herved den foreslå-
ede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 10, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 1, fra og med 2016 en gang årligt den 1.
januar vil blive reguleret efter satsreguleringsprocenten.
Til nr. 3
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 11, der bliver
stk. 14, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om ind-
17
betaling af gebyrer fastsat efter § 9 h, stk. 2 og 3, og stk. 5,
jf. stk. 2 og 3, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer,
herunder om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 2
og 3, og stk. 8.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 3, indebæ-
rer, at beskæftigelsesministeren vil blive bemyndiget til at
fastsætte regler om indbetaling og tilbagebetaling af de fore-
slåede gebyrer for indgivelse af ansøgning om genoptagelse,
for indgivelse af klage og for indgivelse af ansøgning om
genoptagelse af en klagesag, jf. herved de foreslåede be-
stemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 10 og 11, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 1.
Til nr. 4
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk. 4, 1. pkt., skal
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, betin-
ges af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet venter
barn, medmindre udlændingen på ansøgningstidspunktet al-
lerede opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstil-
ladelse efter § 9 j, stk. 1.
Forslaget indebærer, at en kvindelig udlænding, der er gra-
vid på ansøgningstidspunktet, og en mandlig udlænding, der
venter barn på ansøgningstidspunktet, vil blive meddelt af-
slag på opholdstilladelse som au pair, medmindre udlændin-
gen allerede opholder sig her i landet på baggrund af en au
pair-opholdstilladelse. En au pair, som har fået en au pair-
opholdstilladelse, og som venter barn under opholdet her i
landet, vil således ikke få inddraget opholdstilladelsen som
følge heraf, medmindre det kan dokumenteres, at au pair-
personen var bekendt med, at den pågældende ventede barn
på ansøgningstidspunktet uden at oplyse herom. I disse til-
fælde vil opholdstilladelsen kunne inddrages efter udlændin-
gelovens § 19, stk. 2, nr. 1, hvoraf det fremgår, at en op-
holdstilladelse altid kan inddrages, når udlændingen har op-
nået opholdstilladelsen ved svig.
Udlændingen vil i ansøgningsskemaet skulle oplyse, om
vedkommende venter barn. Udlændingen vil i ansøgnings-
skemaet kunne læse om de opholdsmæssige regler vedrøren-
de og konsekvenser af at vente barn og af at stifte familie
under au pair-opholdet.
Afslag på opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelo-
vens § 9 j, stk. 1, vil som i dag kunne påklages til Udlændin-
genævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.7.2.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk. 5, skal op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, betinges
af, at udlændingen ikke har stiftet familie.
En udlænding, der søger opholdstilladelse som au pair i
Danmark, anses efter praksis som udgangspunkt for at have
stiftet familie, hvis udlændingen er gift, lever i registreret
partnerskab, tidligere har været gift eller levet i registreret
partnerskab, lever eller har levet i fast samlivsforhold eller
har børn. I sådanne tilfælde vil Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering således som det altovervejende udgangs-
punkt meddele afslag på opholdstilladelse.
Afslag på opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelo-
vens § 9 j, stk. 1, vil som i dag kunne påklages til Udlændin-
genævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.7.2.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk. 6, 1. pkt., skal
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, betin-
ges af, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samle-
ver betaler et beløb på 5.000 kr. til Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering.
Forslaget indebærer, at meddelelse af opholdstilladelse til en
au pair-person vil være betinget af, at værtsfamilien har ind-
betalt et beløb på 5.000 kr., som skal finansiere en del af sta-
tens udgifter til danskundervisning til au pair-personer samt
administrationsomkostningerne ved opkrævning af beløbet.
Engangsbeløbet skal betales, uanset om den enkelte værtsfa-
milies au pair-person i praksis tager imod tilbuddet om
danskundervisning.
Når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har kon-
stateret, at betingelserne for at få opholdstilladelse som au
pair i øvrigt er opfyldt, vil styrelsen anmode den konkrete
værtsfamilie om at indbetale 5.000 kr. Når betingelserne er
opfyldt, og styrelsen har konstateret, at beløbet er indbetalt,
udstedes opholdstilladelsen.
Det er kun i sager, hvor au pair-personen får en opholdstilla-
delse, at beløbet skal betales. Beløbet skal betales, uanset
om værtsfamilien tidligere har haft en au pair, og uanset om
den au pair, der søger, tidligere har haft opholdstilladelse
som au pair i Danmark. Beløbet refunderes ikke, hvis au
pair-personen eventuelt ikke indrejser i Danmark efter ud-
stedt opholdstilladelse, eller hvis kontrakten mellem au pair-
personen og værtsfamilien opsiges.
Betales beløbet ikke, meddeles der afslag på ansøgningen
om opholdstilladelse som au pair. Afslag på opholdstilladel-
se som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, vil som i
dag kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved ud-
lændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.6.2.
Efter de foreslåede bestemmelser i § 9 j, stk. 6, 2. og 3. pkt.,
vil beløbet nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk.
6, 1. pkt., fra og med 2016 blive reguleret en gang årligt den
1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes dog til det
nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.
Til nr. 5
18
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk. 10, kan en ud-
lænding, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens §
9 j, stk. 1, udføre ulønnet frivilligt arbejde.
Forslaget indebærer, at en udlænding med opholdstilladelse
som au pair efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, får mulig-
hed for at udføre ulønnet frivilligt arbejde her i landet.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold definerer en frivillig social indsats som en indsats,
der er frivillig, ikke er lønnet, udføres over for personer
uden for den frivilliges familie og slægt, er til gavn for andre
end én selv og ens familie samt er formelt organiseret.
Med udgangspunkt i denne karakteristik vil en au pair-per-
son kunne udføre ulønnet frivilligt arbejde, der er karakteri-
seret ved at være en aktivitet, der udføres uden fysisk, retlig
eller økonomisk tvang, dvs. at det alene er au pair-personens
subjektive beslutning, om au pair-personen ønsker at udføre
frivilligt arbejde. At det frivillige arbejde skal være ulønnet
betyder, at au pair-personen ikke må modtage vederlag for
sit arbejde, hverken i form af løn eller andre goder, f.eks.
betalt telefon, internetopkobling m.v. Au pair-personen må
dog gerne modtage mindre ydelser, som andre ulønnede fri-
villige tilsvarende får, f.eks. betaling af transportudgifter til
arbejdspladsen, gratis frokost, herunder eventuel frugtord-
ning, julegave m.v.
Ligeledes skal det ulønnede frivillige arbejde være karakte-
riseret ved, at det udføres over for personer uden for au pair-
personens familie og slægt, herunder uden for au pair-perso-
nens værtsfamilie og slægt.
Det ulønnede frivillige arbejde skal endvidere være karakte-
riseret ved at være til gavn for andre end au pair-personen
selv og den nærmeste familie, herunder au pair-personens
værtsfamilie og slægt.
Endelig skal det ulønnede frivillige arbejde være kendeteg-
net ved, at det bliver udført for en organisation eller for-
ening, der er formelt organiseret. Det forudsættes således, at
au pair-personen har en aftale med en formaliseret organisa-
torisk enhed om at udføre ulønnet frivilligt arbejde.
Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet ar-
bejdskraft.
Au pair-personen kan udføre ulønnet frivilligt arbejde f.eks.
inden for sundhedsområdet, det sociale område eller idræts-
og fritidsområdet. Der kan f.eks. være tale om ulønnet frivil-
ligt arbejde i en humanitær hjælpeorganisation, et spejder-
korps, en idrætsforening, en misbrugsforening, en patient-
forening, en besøgstjeneste, en flygtningeorganisation eller
en sogneforening. Der er ikke tale om en udtømmende op-
remsning.
Det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af organisa-
tionens eller foreningens kerneopgave, således at au pair-
personen f.eks. kan arbejde ulønnet frivilligt i et køkken hos
et værested for hjemløse, mens au pair-personen ikke vil
kunne arbejde ulønnet frivilligt i køkkenet hos en organisati-
on eller forening, hvis dette ikke er i tilknytning til den ker-
neydelse, organisationen eller foreningen leverer.
Samtidig vil det være et krav, at arbejdet tidsmæssigt står i
rimeligt forhold til udlændingens pligter som au pair-person.
Det frivillige arbejde skal udføres uden for de tidsrum, hvor
au pair-personen skal udføre huslige pligter for værtsfamili-
en.
Retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde forudsætter ikke
indgivelse af en ansøgning men vil være indeholdt i den au
pair-opholdstilladelse, som Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering udsteder.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.2.2.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk.
1, nr. 14, indebærer, at en tidsbegrænset opholdstilladelse
kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at ud-
lændingen ikke har stiftet familie, jf. den foreslåede bestem-
melse i § 9 j, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og udlændin-
gen har stiftet familie.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse som au pair vil
kunne inddrages, når au pair-personen har stiftet familie.
Dette vil både omfatte sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmar-
ked og Rekruttering bliver bekendt med, at au pair-personen
har familie i hjemlandet uden at have oplyst herom i forbin-
delse med ansøgningens indgivelse, og sager hvor en au
pair-person under au pair-opholdet her i landet stifter fami-
lie. Det kan f.eks. være, hvis au pair-personen bliver foræl-
der, eller hvis au pair-personen bliver gift eller indgår regi-
streret partnerskab her i landet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.7.
Opholdstilladelsen vil dog ikke blive inddraget, hvis inddra-
gelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig
belastende for udlændingen, jf. herved udlændingelovens §
26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6.
Det følger bl.a. af udlændingelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., at
der i sager om inddragelse af opholdstilladelse fastsættes en
udrejsefrist på 1 måned, hvis udlændingen hidtil har haft op-
holdstilladelse.
Efter udlændingelovens § 33 c kan en udrejsefrist efter § 33,
stk. 2, 1. pkt., forlænges, hvis særlige grunde taler herfor. En
udlænding, der er gravid eller lige har født, får med henvis-
ning til § 33 c ikke fastsat en udrejsefrist i perioden fra 2
måneder før forventet termin til 2 måneder efter forventet
termin eller fødsel, hvis dette tidspunkt ligger efter termins-
datoen.
Det betyder, at en au pair-person, som har fået et barn under
au pair-opholdet her i landet, og som får inddraget sin op-
19
holdstilladelse, vil få fastsat en udrejsefrist 2 måneder efter
fødselstidspunktet.
Det betyder endvidere, at en au pair-person, der er gravid,
og som får inddraget sin opholdstilladelse, ikke vil få fastsat
en udrejsefrist i perioden fra 2 måneder før forventet termin
til 2 måneder efter forventet termin eller fødsel, hvis dette
tidspunkt ligger efter terminsdatoen.
Dette vil gælde tilsvarende, hvis der er tale om en mandlig
au pair-person, der får eller venter barn, og hvor familien
ønsker at udrejse af Danmark sammen. Hvis der er tale om
en mandlig au pair-person, der ønsker at rejse ud af Dan-
mark uden det nyfødte barn, vil udrejsefristen som udgangs-
punkt blive fastsat efter den almindelige regel om udrejse-
frist, dvs. til 1 måned, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 1.
pkt.
Til nr. 7 og 8
Ved lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes tre nye numre i ud-
lændingelovens § 21 a, nr. 4-6.
Det følger af de foreslåede nye bestemmelser i udlændingel-
ovens § 21 a, nr. 4-6, at en værtsperson, som ikke har betalt
au pair-personens indrejsebillet, meddeles en karensperiode,
at en værtsperson, som ikke har betalt au pair-personens
hjemrejsebillet, meddeles en karensperiode, og at en værts-
person, som ikke har tegnet de nødvendige forsikringer til
au pair-personen, meddeles en karensperiode.
Ændringsforslagene i § 1, nr. 7 og 8, er tekniske ændringer
som følge af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 9, indsættes tre
nye numre i udlændingelovens § 21 a, nr. 4-6.
Til nr. 9
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a, nr.
4, indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra af-
gørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter §
9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når
en au pair-person ved au pair-opholdets begyndelse rejser til
Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet, og hjemlandet
eller opholdslandet ikke er et EU-land/EØS-land eller
Schweiz, og værtsfamilien ikke har betalt for rejsen.
Forslaget indebærer, at en værtsfamilie vil blive karensregi-
streret i en periode på 2 år, hvis au pair-personen rejser til
Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet, som ikke lig-
ger i EU-området/EØS-området eller Schweiz, og værtsfa-
milien ikke har betalt for indrejsen. Karensperioden løber
fra tidspunktet, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering træffer afgørelse efter § 21 a.
Værtsfamilien skal således betale au pair-personens indrej-
sebillet, hvis au pair-personen, efter at have fået opholdstil-
ladelse som au pair, rejser til Danmark fra hjemlandet eller
opholdslandet, der ligger uden for EU-området/EØS-områ-
det eller Schweiz. Hvis au pair-personen rejser til Danmark
fra et andet land end hjemlandet eller opholdslandet, eller
hvis au pairen rejser til Danmark fra et EU-land/EØS-land
eller Schweiz, er værtsfamilien ikke forpligtet til at betale
for indrejsen. Det er au pair-personens primære rejseudgift,
som værtsfamilien skal betale, f.eks. en flybillet. Værtsfami-
lien kan således ikke opfylde forpligtelsen ved at give au
pair-personen et pengebeløb. Au pair-personens eventuelle
sekundære udgifter, f.eks. udgifter fra au pair-personens
hjemby til lufthavnen, er værtsfamilien ikke forpligtet til at
betale. Det er værtsfamilien, som fastsætter tidspunktet for
rejsen samt rejseruten. Rejsetidspunktet og rejseruten må
dog ikke være til uforholdsmæssig stor ulempe for au pair-
personen.
Værtspersonen vil blive registreret og meddelt en karenspe-
riode på 2 år, hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring på baggrund af en grundig undersøgelse har konstateret,
at værtspersonen har undladt at betale au pair-personens ind-
rejsebillet.
Det vil som i dag være en betingelse, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings undersøgelse med sikkerhed
viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted.
Det er ikke en betingelse, at au pair-personen har fået ind-
draget sin opholdstilladelse, men bestemmelsen vil f.eks.
kunne anvendes, hvis der er sket inddragelse af en au pair-
persons opholdstilladelse med henvisning til misbrug af au
pair-ordningen. Det svarer til, hvad der gælder i dag. Det be-
mærkes, at bestemmelsen ligeledes kan anvendes, hvis Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering først efter et au
pair-opholds ophør bliver bekendt med, at der har fundet
misbrug af au pair-ordningen sted.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.4.2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om
karensregistrering vil kunne påklages til Udlændingenævnet,
jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
52 b, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Der henvises
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a, nr.
5, indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra af-
gørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter §
9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når
en au pair-person efter au pair-opholdets afslutning rejser
tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og
hjemlandet eller opholdslandet ikke er et EU-land/EØS-land
eller Schweiz, og værtsfamilien ikke har betalt for rejsen.
Forslaget indebærer, at en værtsfamilie vil blive karensregi-
streret i en periode på 2 år, hvis au pair-personen efter au
pair-opholdet vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, som ligger uden for EU-området/EØS-området
eller Schweiz, og værtsfamilien ikke har betalt for hjemrej-
sen. Karensperioden løber fra tidspunktet, hvor Styrelsen for
20
Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse efter § 21
a.
Værtsfamilien skal således betale au pair-personens hjemrej-
sebillet, hvis au pair-personen efter endt au pair-ophold rej-
ser til hjemlandet eller til det tidligere opholdsland, og dette
land ligger uden for EU/EØS eller Schweiz. Hvis au pair-
personen efter au pair-opholdet bliver i Danmark, hvis au
pair-personen rejser til et andet land end hjemlandet eller det
tidligere opholdsland, eller au pairen rejser til et EU-land/
EØS-land eller Schweiz, er værtsfamilien ikke forpligtet til
at betale for hjemrejsen. Det er au pair-personens primære
rejseudgift, som værtsfamilien skal betale, f.eks. en flybillet.
Au pair-personens eventuelle sekundære udgifter, f.eks. ud-
gifter fra lufthavnen til au pair-personens hjemby, er værts-
familien ikke forpligtet til at betale. Det er værtsfamilien,
som fastsætter tidspunktet for rejsen samt rejseruten. Hjem-
rejsen skal dog bestilles, således at au pair-personen kan rej-
se ud, inden udløbet af au pair-personens opholdstilladelse
eller eventuelle udrejsefrist. Rejsetidspunktet og rejseruten
må ikke være til uforholdsmæssig stor ulempe for au pair-
personen.
Hvis en au pair-person efter endt au pair-ophold ønsker at
fortsætte opholdet i Danmark som au pair hos en ny værtsfa-
milie og indgår en au pair-kontrakt med denne, overtager
den nye værtsfamilie som i dag forpligtelsen til at betale for
au pair-personens hjemrejse. Dette gælder også i tilfælde,
hvor au pair-personen meddeles afslag på opholdstilladelse
som au pair hos den nye værtsfamilie.
Værtspersonen vil blive registreret og meddelt en karenspe-
riode på 2 år, hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring på baggrund af en grundig undersøgelse har konstateret,
at værtspersonen har undladt at betale au pair-personens
hjemrejsebillet.
Det vil som i dag være en betingelse, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings undersøgelse med sikkerhed
viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted.
Det er ikke en betingelse, at au pair-personen har fået ind-
draget sin opholdstilladelse, men bestemmelsen vil f.eks.
kunne anvendes, hvis der er sket inddragelse af en au pair-
persons opholdstilladelse med henvisning til misbrug af au
pair-ordningen. Det svarer til, hvad der gælder i dag. Det be-
mærkes, at bestemmelsen ligeledes kan anvendes, hvis Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering først efter et au
pair-opholds ophør bliver bekendt med, at der har fundet
misbrug af au pair-ordningen sted.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.4.2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om
karensregistrering vil kunne påklages til Udlændingenævnet,
jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
52 b, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Der henvises
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 21 a, nr.
6, indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra af-
gørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter §
9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når
værtsfamilien ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring, en
fritids- og ulykkesforsikring og en forsikring, der dækker
omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af en au pair-per-
sons død, alvorlige sygdom eller ulykke.
Forslaget indebærer, at en værtsfamilie vil blive karensregi-
streret i en periode på 2 år, hvis værtsfamilien undlader at
tegne de nødvendige forsikringer for au pair-personen, dvs.
en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring
og en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtrans-
port i tilfælde af au pair-personens død, alvorlige sygdom el-
ler ulykke. Karensperioden løber fra tidspunktet, hvor Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse
efter § 21 a.
Værtspersonen vil blive registreret og meddelt en karenspe-
riode på 2 år, hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring på baggrund af en grundig undersøgelse har konstateret,
at værtspersonen har undladt at tegne de påkrævede forsik-
ringer.
Det vil som i dag være en betingelse, at Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings undersøgelse med sikkerhed
viser, at der har fundet et misbrug af au pair-ordningen sted.
Det er ikke en betingelse, at au pair-personen har fået ind-
draget sin opholdstilladelse, men bestemmelsen vil f.eks.
kunne anvendes, hvis der er sket inddragelse af en au pair-
persons opholdstilladelse med henvisning til misbrug af au
pair-ordningen. Det svarer til, hvad der gælder i dag. Det be-
mærkes, at bestemmelsen ligeledes kan anvendes, hvis Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering først efter et au
pair-opholds ophør bliver bekendt med, at der har fundet
misbrug af au pair-ordningen sted.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.4.2.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om
karensregistrering vil kunne påklages til Udlændingenævnet,
jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
52 b, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Der henvises
til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.
Til nr. 10 og 11
Der er tale om tekniske ændringer.
Med virkning fra den 1. januar 2014 erstattede Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering de to tidligere styrelser, Ar-
bejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering.
Med ændringsforslagene i lovforslagets § 1, nr. 10 og 11,
bringes udlændingelovens § 44 a, stk. 9, 1. og 2. pkt., i over-
ensstemmelse hermed.
21
Til nr. 12
Det fremgår af udlændingelovens § 52 b, stk. 2, hvilke af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser,
som kan indbringes for Udlændingenævnet. Styrelsens afgø-
relser efter udlændingelovens § 21 a kan ikke i dag indbrin-
ges for Udlændingenævnet.
Ved lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om, at der i en
periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles op-
holdstilladelse efter § 9 j med henblik på au pair-ophold hos
en værtsperson, jf. herved § 21 a, skal kunne indbringes for
Udlændingenævnet.
Klageadgangen vil omfatte alle afgørelser efter § 21 a, dvs.
også afgørelser truffet efter de numre, som ved lovforslagets
§ 1, nr. 9, foreslås indsat i § 21 a, nr. 4-6.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.5.2.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af ferielovens § 2 a, stk. 1, 1. pkt., at en hus-
hjælp eller anden medhjælp i en privat husstand, som gen-
nemsnitligt arbejder højst 8 timer om ugen, alene er omfattet
af stk. 2-7, § 12, stk. 2 og 3, og § 13. Det fremgår af ferielo-
vens § 2 a, stk. 1, 2. pkt., at § 47 finder tilsvarende anven-
delse for hushjælpens arbejdsgiver.
Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 1, at den arbejdsgiver,
der trods påkrav uden rimelig grund undlader at betale skyl-
dig feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg,
straffes med bøde.
Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 2, at der kan pålægges
selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 3, at den, der ikke efter-
kommer et pålæg efter § 43 b, stk. 1, straffes med bøde.
Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 4, at der kan fastsættes
bødestraf for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til
denne lov.
Med lovforslagets § 2, nr. 4, indsættes et nyt stykke 5 i fe-
rielovens § 47.
Ændringen i lovforslagets § 2, nr. 1, er en konsekvens af, at
der indsættes et nyt stykke 5 i ferielovens § 47. Samtidig
præciseres det med ændringen, at det alene er § 47, stk. 1,
som har betydning for arbejdsgivere, som nævnt i § 2 a, stk.
1, 1. pkt. Det svarer til, hvad der gælder i dag.
Til nr. 2
Efter de gældende regler er au pair-personer med opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9 j omfattet af ferielovens
almindelige regler om forskudt ferie, hvor der er en forskyd-
ning mellem optjening og afholdelse af ferien. Ferien optje-
nes i optjeningsåret, som følger kalenderåret, og ferien hol-
des i ferieåret, der går fra 1. maj efter optjeningsåret til 30.
april året efter.
For at sikre au pair-personer større mulighed for at kunne
holde betalt ferie under opholdet hos værtsfamilien foreslås
indført samtidighedsferie for disse au pair-personer.
Det foreslås, at au pair-personer omfattes af reglerne om
samtidighedsferie, som i dag gælder for bl.a. hushjælp,
f.eks. rengøringshjælp o. lign., der udfører arbejde for priva-
te husstande i op til 8 timer om ugen.
Ved samtidighedsferie, hvor ferieperioden er lig med optje-
ningsperioden, optjener au pair-personen ret til at holde be-
talt ferie allerede fra au pair-opholdets start, og ferien kan
således holdes i takt med, at den optjenes.
Det foreslås i stk. 8, at en au pair-person med opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9 j får løn under ferien samt
værdien af kost. Værdien af logi indgår fremover ikke i løn-
nen under ferie, da au pair-personen fortsat kan råde over lo-
giet i ferieperioden. Med forslaget bringes overensstemmel-
se med ferielovens definition af løn under ferie, hvorved for-
stås den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietids-
punktet, hvortil tillægges værdien af eventuelle personalego-
der, som lønmodtageren ikke råder over under ferien.
Som løn forstås derfor de lommepenge, som au pair-perso-
nen har krav på fra værtsfamilien, samt værdien af kost.
Lommepengebeløbet er således det lommepengebeløb, som
au pair-personen efter au pair-kontrakten ville have krav på,
hvis au pair-personen ikke holdt ferie. Værdien af kost be-
regnes på grundlag af de satser, der er fastsat af SKAT.
Det foreslås, at ferien skal aftales skriftligt med værtsfamili-
en for at undgå tvivl om, hvornår der holdes ferie. Kravet
om skriftlighed giver au pair-personen en bedre retsstilling,
hvis der opstår en tvist mellem au pair-personen og værtsfa-
milien om, hvornår ferien er afholdt.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.3.
Det foreslås i stk. 9, at au pair-personer med opholdstilladel-
se efter udlændingelovens § 9 j, som udfører huslige opga-
ver 6 dage om ugen, optjener ret til 2,5 dages betalt ferie for
hver måneds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamili-
en. Au pair-personer, der udfører huslige opgaver 5 dage om
ugen, optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds
ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien.
Begynder au pair-personen midt i måneden, optjenes ferien
forholdsmæssigt i den måned, au pair-personen begynder
hos værtsfamilien. Tilsvarende gælder, når au pair-personen
stopper midt i en måned.
22
Ved ophold i et helt år optjener au pair-personen således ret
til 5 ugers ferie om året, som kan afholdes løbende. Har au
pair-personen ikke optjent feriedage til den ønskede ferie,
kan au pair-personen enten holde ferien for egen regning el-
ler holde ferien på forskud efter nærmere aftale med værts-
familien.
Det foreslås endvidere i stk. 9, at au pair-personer er omfat-
tet af lovens § 12, stk. 3, om, at ferien ikke kan holdes på det
ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssi-
ge fridage, samt på dage, hvor lønmodtageren har en ferie-
hindring. Desuden foreslås reglerne i lovens § 13 om retten
til erstatningsferie for sygdom i forbindelse med ferie at fin-
de anvendelse for au pair-personer. Endelig foreslås det, at
værtsfamilien kan pålægges bøde for manglende betaling af
skyldige feriepenge efter lovens § 47, stk. 5.
Herudover foreslås det i stk. 9, at au pair-personer ligeledes
skal omfattes af ferielovens § 2 a, stk. 3 og 6, der gælder for
personer med ret til samtidighedsferie, som f.eks. privat hus-
hjælp.
Efter § 2 a, stk. 3, skal værtsfamilien varsle ferien med et ri-
meligt varsel, der gør det muligt for au pair-personen at
planlægge sin ferie. Et meget kort varsel vil derfor ikke væ-
re acceptabelt. Endvidere skal der i videst mulige omfang
tages hensyn til au pair-personens ønsker om ferie.
Efter § 2 a, stk. 6, skal værtsfamilien, hvis au pair-personen
ikke har afholdt hele den optjente ferie inden fratræden, ud-
betale tilgodehavende feriepenge direkte til au pair-perso-
nen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.3.
Til nr. 3
Det fremgår af ferielovens § 2 a, stk. 8, 1. pkt., der bliver
stk. 10, 1. pkt., at personer, som er omfattet af forskerskatte-
ordningen efter kildeskattelovens § 48 E og § 48 F, kan afta-
le med arbejdsgiveren, at de pågældende alene er omfattet af
stk. 2-7, § 12, stk. 2 og 3, og § 13. Det fremgår af ferielo-
vens § 2 a, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt., at § 47
finder tilsvarende anvendelse for arbejdsgiveren.
Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 1, at den arbejdsgiver,
der trods påkrav uden rimelig grund undlader at betale skyl-
dig feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferietillæg,
straffes med bøde.
Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 2, at der kan pålægges
selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne
i straffelovens 5. kapitel.
Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 3, at den, der ikke efter-
kommer et pålæg efter § 43 b, stk. 1, straffes med bøde.
Det fremgår af ferielovens § 47, stk. 4, at der kan fastsættes
bødestraf for overtrædelse af forskrifter udstedt i henhold til
denne lov.
Med lovforslagets § 2, nr. 4, indsættes et nyt stykke 5 i fe-
rielovens § 47.
Ændringen i lovforslagets § 2, nr. 3, er en konsekvens af, at
der indsættes et nyt stykke 5 i ferielovens § 47. Samtidig
præciseres det med ændringen, at det alene er § 47, stk. 1-3,
som har betydning for arbejdsgiveren, som nævnt i § 2 a,
stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 10, 1. pkt. Det svarer til, hvad
der gælder i dag.
Til nr. 4
Det foreslås i § 47, stk. 5, at værtsfamilien kan pålægges bø-
destraf, hvis der ikke udbetales feriepenge til au pair-perso-
nen på trods af påkrav herom, jf. § 47, stk. 1.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger af-
snit 3.3.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli
2015.
Forslaget indebærer, at den foreslåede bestemmelse i udlæn-
dingelovens § 9 h, stk. 10, om betaling af gebyr for indgivel-
se af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse ef-
ter § 21 a, om betaling af gebyr for indgivelse af klage over
styrelsens afgørelse efter § 21 a, og om betaling af gebyr for
indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag,
hvor Udlændingenævnet har truffet afgørelse efter § 21 a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1, at de foreslåede bestemmelser i ud-
lændingelovens § 9 h, stk. 11 og 12, jf. lovforslagets § 1, nr.
1, om tilbagebetaling af gebyrer og afvisning af ansøgninger
som nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 10, og
at den foreslåede bestemmelse i § 52 b, stk. 2, nr. 7, om kla-
geadgang til nævnet over styrelsens afgørelser efter § 21 a,
jf. lovforslagets § 1, nr. 12, finder anvendelse uanset, hvor-
når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet
afgørelse om karensregistrering efter udlændingelovens § 21
a. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det af udlændin-
gelovens § 52 b, stk. 6, 1. pkt., fremgår, at en klage til Ud-
lændingenævnet skal være indgivet inden 8 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen, idet Udlændin-
genævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil,
dog i særlige tilfælde kan beslutte, at en klage skal behand-
les, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen. Der
henvises herved til udlændingelovens § 52 b, stk. 6, 2. pkt.
Forslaget indebærer endvidere, at den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 9 j, stk. 10, hvorefter en udlæn-
ding, der har opholdstilladelse som au pair, kan udføre uløn-
net frivilligt arbejde, finder anvendelse fra og med den 1. ju-
li 2015, uanset om au pair-personen har søgt om opholdstil-
ladelse før eller efter lovens ikrafttræden. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 5.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at udlændingelovens § 9 j, stk. 4-6,
som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og ferielovens § 2 a,
23
stk. 8-9, som indsat ved denne lovs § 2, nr. 2, ikke finder an-
vendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlæn-
dinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Forslaget indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelse
som au pair efter udlændingelovens § 9 j, der er indgivet in-
den den 1. juli 2015, behandles efter de hidtil gældende reg-
ler, mens ansøgninger indgivet fra og med den 1. juli 2015
skal behandles efter de foreslåede nye regler om opholdstil-
ladelse som au pair, jf. de foreslåede bestemmelser i udlæn-
dingelovens § 9 j, stk. 4-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Det betyder, at de foreslåede bestemmelser i udlændingelo-
vens § 9 j, stk. 4, om, at opholdstilladelse som au pair skal
betinges af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet
venter barn, medmindre udlændingen på ansøgningstids-
punktet allerede opholder sig i Danmark på baggrund af en
au pair-opholdstilladelse, alene finder anvendelse for ansøg-
ninger om opholdstilladelse indgivet fra og med den 1. juli
2015.
Det betyder endvidere, at den foreslåede bestemmelse i ud-
lændingelovens § 9 j, stk. 5, hvorefter opholdstilladelse som
au pair skal betinges af, at udlændingen ikke har stiftet fami-
lie, og den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk. 6, hvorefter
opholdstilladelse som au pair skal betinges af, at værtsperso-
nen eller dennes ægtefælle eller samlever betaler et beløb på
5.000 kr. til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
alene finder anvendelse for ansøgninger om opholdstilladel-
se indgivet fra og med den 1. juli 2015.
Forslaget indebærer endvidere, at udlændinge, der har indgi-
vet ansøgning om opholdstilladelse som au pair efter udlæn-
dingelovens § 9 j fra og med den 1. juli 2015, er omfattet af
de foreslåede ændringer af ferielovens § 2 a, jf. lovforslagets
§ 2, nr. 2.
Endelig indebærer forslaget, at udlændingelovens § 9 j, stk.
4-6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, og denne lovs § 2,
nr. 2, ikke finder anvendelse på udlændinge, som har søgt
opholdstilladelse som au pair inden den 1. juli 2015, og som
efter lovforslagets ikrafttræden indgiver ansøgning om for-
længelse af opholdstilladelsen. For disse udlændinge finder
de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at de foreslåede bestemmelser i ud-
lændingelovens § 21 a, nr. 4-6, jf. denne lovs § 1, nr. 9, fin-
der anvendelse på forhold, der er indtruffet efter lovens
ikrafttræden, i sager, hvor værtspersonen har en au pair-per-
son, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 1.
juli 2015 eller derefter.
Forslaget indebærer, at den foreslåede bestemmelse i udlæn-
dingelovens § 21 a, nr. 4, hvorefter en værtsperson, som ik-
ke har betalt au pair-personens indrejsebillet, meddeles en
karensperiode, finder anvendelse i sager, hvor værtsperso-
nen efter lovens ikrafttræden ikke har betalt for au pair-per-
sonens indrejsebillet, og hvor au pair-personen har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse som au pair den 1. juli 2015
eller derefter.
Forslaget indebærer endvidere, at den foreslåede bestem-
melse i udlændingelovens § 21 a, nr. 5, hvorefter en værts-
person, som ikke har betalt au pair-personens hjemrejsebil-
let, meddeles en karensperiode, finder anvendelse i sager,
hvor værtspersonen efter lovens ikrafttræden ikke har betalt
for au pair-personens hjemrejsebillet, og hvor au pair-perso-
nen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse som au pair
den 1. juli 2015 eller derefter.
Ligeledes indebærer forslaget, at den foreslåede bestemmel-
se i udlændingelovens § 21 a, nr. 6, hvorefter en værtsper-
son, som ikke har tegnet de nødvendige forsikringer til au
pair-personen, meddeles en karensperiode, finder anvendel-
se i sager, hvor værtspersonen efter lovens ikrafttræden ikke
har tegnet de nødvendige forsikringer, og hvor au pair-per-
sonen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse som au
pair den 1. juli 2015 eller derefter.
Det foreslås i § 3, stk. 4, at den foreslåede bestemmelse i fe-
rielovens § 47, stk. 5, jf. lovforslagets § 2, nr. 4, finder an-
vendelse for værtsfamilier, som har en au pair-person, der
har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 1. juli 2015
eller derefter.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 1, fastsætter det terri-
toriale gyldighedsområde for loven og indebærer, at loven
ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 2, indebærer, at lo-
vens § 1 ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes
i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
24
Bilag 1
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021
af 19. september 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i
lov nr. 1488 af 23. december 2014 og senest ved
lov nr. 271 af 25. marts 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 9 h. Udlændingen skal senest samtidig med ind-
givelse af ansøgning, medmindre Danmarks inter-
nationale forpligtelser eller EU- reglerne kan tilsige
andet, betale et gebyr
1. I § 9 h indsættes efter stk. 9 som nye stykker:
»Stk. 10. For indgivelse af ansøgning om genopta-
gelse af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering har truffet afgørelse efter § 21 a,
skal værtspersonen senest samtidig med indgivel-
sen af ansøgningen om genoptagelse betale et ge-
byr på 805 kr. For indgivelse af klage over en afgø-
relse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering efter § 21 a skal klageren senest samtidig
med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 805
kr. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af
en klagesag omfattet af 2. pkt. skal klageren senest
samtidig med indgivelsen af ansøgningen om gen-
optagelse betale et gebyr på 805 kr.
Stk. 11. Gebyr efter stk. 10, 1. pkt., tilbagebetales,
hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
Gebyr efter stk. 10, 2. pkt., tilbagebetales, hvis kla-
geren får helt eller delvis medhold i klagen. Gebyr
efter stk. 10, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgnin-
gen om genoptagelse imødekommes.
Stk. 12. Ansøgningen om genoptagelse afvises,
hvis betingelsen i stk. 10, 1. pkt., ikke er opfyldt.
Klagen afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 2. pkt.,
ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af
klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 3.
pkt., ikke er opfyldt.«
Stk. 10-12 bliver herefter stk. 13-15.
1) på 2.125 kr. for at indgive ansøgning om op-
holdstilladelse efter § 9 f,
2) på 1.650 kr. for at indgive ansøgning om for-
længelse af en opholdstilladelse, der er nævnt i
nr. 1,
3) på 3.550 kr. for at indgive ansøgning om tidsu-
begrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis ud-
25
lændingen har opholdstilladelse efter den be-
stemmelse, der er nævnt i nr. 1,
4) på 5.450 kr. for at indgive ansøgning om tidsu-
begrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis ud-
lændingen har opholdstilladelse efter § 9 a, stk.
2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, § 9
j, stk. 1, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk. 1, eller
§ 9 n, stk. 1.
Stk. 2. Udlændingen skal senest samtidig med ind-
givelse af ansøgning om opholdstilladelse efter § 9
a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 9
j, stk. 1, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk. 1, og § 9 n,
stk. 1, forlængelse af en sådan tilladelse, ansøgning
om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 11, og ansøg-
ning om dispensation for bortfald efter § 17, stk. 3,
hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 1, betale et gebyr, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan
tilsige andet. Gebyrerne fastsættes og reguleres af
beskæftigelsesministeren, jf. stk. 4, 1. pkt.
Stk. 3. Virksomheden skal senest samtidig med
indgivelse af ansøgning om certificering efter § 9
a, stk. 18, og forlængelse af en sådan certificering
betale et gebyr. Gebyret fastsættes og reguleres af
beskæftigelsesministeren, jf. stk. 4, 2. pkt.
Stk. 4. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 2 fastsæt-
tes således, at de svarer til omkostningerne ved
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings be-
handling af ansøgninger om opholdstilladelse og
forlængelse af opholdstilladelse samt omkostnin-
gerne ved styrelsens behandling af ansøgninger om
dispensation for bortfald, hvis udlændingen har op-
holdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1. Størrelsen af
gebyrerne efter stk. 3 fastsættes således, at de sva-
rer til omkostningerne ved Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekrutterings behandling af ansøgnin-
ger om certificering og forlængelse af certificering.
Stk. 5. For indgivelse af ansøgning om genoptagel-
se af en sag, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet
afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af
stk. 1-3, skal udlændingen eller virksomheden se-
nest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om
genoptagelse betale et gebyr på 750 kr., medmin-
dre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af
klage over en afgørelse truffet af Udlændingesty-
relsen eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-
kruttering på baggrund af en ansøgning omfattet af
26
stk. 1-3 skal klageren senest samtidig med indgi-
velsen af klagen betale et gebyr på 750 kr., med-
mindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse
af ansøgning om genoptagelse af en klagesag om-
fattet af 2. pkt. skal klageren senest samtidig med
indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale
et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-
reglerne.
Stk. 6. Gebyr efter stk. 5, 1. pkt., tilbagebetales,
hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
Gebyr efter stk. 5, 2. pkt., tilbage- betales, hvis kla-
geren får helt eller delvis medhold i klagen. Gebyr
efter stk. 5, 3. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgnin-
gen om genoptagelse imødekommes.
Stk. 7. Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk.
1 ikke er opfyldt. Hvis en ansøgning, der er omfat-
tet af stk. 1, afvises på andet grundlag, jf. § 9 f, stk.
8, § 9 g, stk. 5, § 11, stk. 8, § 47 b og regler udstedt
i medfør af § 9 g, stk. 1, skal gebyret tilbagebetales
fratrukket et beløb på 750 kr.
Stk. 8. Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk.
2 og 3 ikke er opfyldt, medmindre den udestående
gebyrindbetaling udgør højst 200 kr. eller det ind-
betalte gebyr svarer til en anden sagskategori end
den, ansøgningen vedrører, jf. stk. 2. I sådanne til-
fælde vil udlændingen få en frist til at indbetale det
udestående gebyr. Indbetales det udestående gebyr
ikke inden for fristen, afvises ansøgningen. Hvis en
ansøgning, der er omfattet af stk. 2, afvises på an-
det grundlag, jf. § 9 a, stk. 4-6, § 9 g, stk. 4, § 9 i,
stk. 3 og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt.,
og stk. 3, § 9 m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2 og 3, § 47
b og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 2, skal
gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
Stk. 9. Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis
betingelsen i stk. 5, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen
afvises, hvis betingelsen i stk. 5, 2. pkt., ikke er op-
fyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen
afvises, hvis betingelsen i stk. 5, 3. pkt., ikke er op-
fyldt.
Stk. 10. De beløb, der er angivet i stk. 1, 5 og 7 og
stk. 8, 4. pkt., reguleres fra og med 2012 en gang
årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløb fastsat
efter stk. 2 og 3 og det beløb, der er angivet i stk. 8,
1. pkt., reguleres fra og med 2016 en gang årligt
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov
om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb
27
afrundes dog til det nærmeste beløb, som er dele-
ligt med 5 kr.
Stk. 11. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler
om indbetaling af gebyrer fastsat efter stk. 2 og 3
og stk. 5, jf. stk. 2 og 3, og om tilbagebetaling af
sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter
stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 2 og 3, og stk. 8.
Stk. 12. Justitsministeren fastsætter regler om ind-
betaling af gebyrer efter stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1,
og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder
om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1,
og stk. 7.
2. I § 9 h, stk. 10, 2. pkt., der bliver stk. 13, 2. pkt.,
ændres »det beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt.«
til: »de beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk.
10«.
3. I § 9 h, stk. 11, der bliver stk. 14, indsættes efter
»og stk. 5, jf. stk. 2 og 3,«: »og stk. 10«, og efter
»og stk. 8« indsættes: »og 11«.
§ 9 j. Der kan efter ansøgning gives opholdstilla-
delse til en udlænding med henblik på au pair-op-
hold her i landet.
Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1
kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen
har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b el-
ler § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller
en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p,
og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis
udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 ikke
indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes
omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen
til last, eller hvis der fore- ligger ganske særlige
grunde, herunder hvis Danmarks internationale for-
pligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået
fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har
en anden ansøgning under behandling, kan ansøg-
ning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, med-
mindre Danmarks internationale forpligtelser kan
tilsige det.
Stk. 3. En ansøgning om forlængelse af en opholds-
tilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens
udløb, for at udlændingen kan anses for at have
lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
4. I § 9 j indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
»Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges
af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet
venter barn, medmindre udlændingen på ansøg-
ningstidspunktet allerede opholder sig i Danmark
på baggrund af en opholdstilladelse efter stk. 1.
Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges
af, at udlændingen ikke har stiftet familie.
Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges
af, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller
samlever betaler et beløb på 5.000 kr. til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering. Beløbet regu-
leres fra og med 2016 en gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsre-
guleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes
dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5
kr.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 7-9.
28
Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1 kan, medmin-
dre særlige grunde taler derfor, ikke gives, hvis
værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samle-
ver inden for en periode på 10 år inden tidspunktet
for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod
en person, der på gerningstidspunktet var au pair
hos den domfældte, ved endelig dom er idømt be-
tinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden straf-
feretlig retsfølge, der indebærer eller giver mulig-
hed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne karakter,
for overtrædelse af straffelovens §§ 216 eller 217,
§§ 224 eller 225, jf. §§ 216 eller 217, eller § 228, §
229, stk. 1, eller §§ 237, 244-246, 250, 260, 261,
262 a eller 266.
Stk. 5. Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke gives,
hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller
samlever inden for en periode på 5 år inden tids-
punktet for afgørelsen ved endelig dom er dømt for
overtrædelse af § 59, stk. 5, som følge af ulovlig
beskæftigelse af en udlænding, der på gerningstids-
punktet var au pair hos den domfældte, eller har
vedtaget en bøde for en sådan overtrædelse af
§ 59, stk. 5.
Stk. 6. Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke gives,
hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller
samlever er omfattet af en karensperiode, jf. § 21 a.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
mere regler om meddelelse af opholdstilladelse ef-
ter stk. 1.
5. I § 9 j indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 9,
som nyt stykke:
»Stk. 10. En udlænding, der har opholdstilladelse
efter stk. 1, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde.«
Stk. 7 bliver herefter stk. 11.
§ 19. En tidsbegrænset opholdstilladelse kan ind-
drages:
6. I § 19, stk. 1, indsættes som nr. 14:
»14) Når opholdstilladelsen er betinget af, at ud-
lændingen ikke har stiftet familie, jf. § 9 j, stk. 5,
og udlændingen har stiftet familie.«
1) Når grundlaget for ansøgningen eller opholds-
tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til
stede, herunder når udlændingen har opholdstil-
ladelse efter §§ 7 eller 8, og forholdene, der har
begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på
en sådan måde, at udlændingen ikke længere ri-
sikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8. Ved afgørelse
29
efter 1. pkt. skal der tages hensyn til grundlaget
for opholdstilladelsen.
2) Når udlændingen ikke har fornødent pas eller
anden rejselegitimation, jf. § 39, der giver ad-
gang til tilbagerejse til udstederlandet.
3) Når udlændingen undlader at overholde de be-
tingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen
eller for en arbejdstilladelse. Betingelserne skal
udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal
skriftligt være indskærpet udlændingen, at tilsi-
desættelse vil medføre inddragelse.
4) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlæn-
dingen eller den herboende person ikke modta-
ger hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, jf. § 9, stk. 5, 2. og 3. pkt.,
stk. 15, 1. og 2. pkt., og stk. 20, 1. og 2. pkt., og
udlændingen eller den herboende person mod-
tager sådan hjælp.
5) Når opholdstilladelsen, fordi ganske særlige
grunde afgørende taler derimod, ikke er betin-
get af, at udlændingen og den herboende person
ikke modtager hjælp efter lov om aktiv social-
politik eller integrationsloven, jf. § 9, stk. 5, 2.
pkt., og disse ganske særlige grunde ikke læn-
gere foreligger og udlændingen eller den herbo-
ende person modtager sådan hjælp, jf. § 9, stk.
5, 2. og 3. pkt.
6) Når opholdstilladelsen er betinget af, at en her-
boende person godtgør at råde over sin egen
bolig af rimelig størrelse, jf. § 9, stk. 6, stk. 15,
3. pkt., og stk. 20, 3. pkt., og den herboende
person ikke længere kan godtgøre dette. Be-
stemmelserne i § 9, stk. 27, finder tilsvarende
anvendelse.
7) Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en
herboende person godtgør at råde over sin egen
bolig af rimelig størrelse, fordi særlige grunde
taler derimod, jf. § 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., og
stk. 20, 3. pkt., og disse særlige grunde ikke
længere foreligger, og den herboende person
ikke kan godtgøre at råde over sin egen bolig af
rimelig størrelse. Bestemmelserne i § 9, stk. 27,
finder tilsvarende anvendelse.
8) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlæn-
dingen og per- soner, der meddeles opholdstil-
ladelse som følge af familiemæssig tilknytning
til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 3, 1. pkt.,
30
og § 9 i, stk. 5, og udlændingen eller personer,
der meddeles opholdstilladelse som følge af fa-
miliemæssig tilknytning til udlændingen, mod-
tager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
9) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlæn-
dingen 1 år efter udstedelsen af opholdstilladel-
sen har oppebåret en lønindkomst på minimum
50.000 kr. her i landet, jf. § 9 a, stk. 3, 4. pkt.,
og udlændingen ikke har oppebåret en sådan
indtægt.
10) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlæn-
dingen ikke modtager dagpenge på dimittend-
vilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., jf. § 9 a, stk. 3, 5. pkt., og udlændin-
gen modtager dagpenge på dimittendvilkår ef-
ter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
11) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlæn-
dingen og personer, der meddeles opholdstilla-
delse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til
forsørgelse under opholdet her i landet, jf. § 9 f,
stk. 6, og udlændingen eller personer, der med-
deles opholdstilladelse som følge af familie-
mæssig tilknytning til udlændingen, modtager
offentlig hjælp til forsørgelse. Kommunal- be-
styrelsen afgiver efter anmodning fra Udlæn-
dingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt ud-
lændingen eller personer, der meddeles op-
holdstilladelse som følge af familiemæssig til-
knytning til udlændingen, under opholdet her i
landet har modtaget offentlig hjælp til forsør-
gelse.
12) Når en udlænding, der er meddelt opholdstilla-
delse med henblik på at deltage i en uddannelse
eller et kursus ved en uddannelsesinstitution
her i landet, er idømt eller har vedtaget en bøde
eller er tildelt en indenretlig advarsel for at ar-
bejde uden fornøden tilladelse, jf. § 59, stk. 3,
eller i strid med de stk. 1, eller over for Styrel-
sen for Arbejdsmarked og Rekruttering har er-
kendt at have arbejdet uden fornøden tilladelse
eller i strid med de betingelser, der er fastsat for
en arbejdstilladelse.
13) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlæn-
dingen består en danskprøve, jf. § 9, stk. 30, og
udlændingen ikke har bestået prøven inden for
de frister, der er nævnt i § 9, stk. 30.
31
§ 21 a. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring træffer afgørelse om, at der i en periode på 2
år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles op-
holdstilladelse efter § 9 j med henblik på au pair-
ophold hos en værtsperson, når
1) en au pair-person hos værtsfamilien har udført
pligter i mere end det tidsmæssige maksimum
for den meddelte tilladelse eller udfører andet
end huslige opgaver for værtsfamilien,
2) det lommepengebeløb, som en au pair-person
har modtaget fra værtsfamilien, er mindre end
det af udlændingemyndighederne fastsatte mi-
nimumslommepengebeløb, eller
7. I § 21 a, nr. 2, udgår »eller«.
3) der ikke i værtsfamiliens bolig er blevet stillet
et separat værelse til rådighed for en au pair-
person.
8. I § 21 a, nr. 3, ændres »au pair-person.« til: »au
pair-person,«.
9. I § 21 a indsættes som nr. 4-6:
»4) en au pair-person ved au pair-opholdets begyn-
delse rejser til Danmark fra hjemlandet eller op-
holdslandet, og hjemlandet eller opholdslandet ikke
er et EU-land/EØS-land eller Schweiz, og værtsfa-
milien ikke har betalt for rejsen,
5) en au pair-person efter au pair-opholdets afslut-
ning rejser tilbage til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, og hjemlandet eller opholdslandet ik-
ke er et EU-land/EØS-land eller Schweiz, og
værtsfamilien ikke har betalt for rejsen, eller
6) værtsfamilien ikke har tegnet en arbejdsskade-
forsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en
forsikring, der dækker omkostningerne til hjem-
transport i tilfælde af en au pair-persons død, alvor-
lige sygdom eller ulykke.«
§ 44 a...
Stk. 9. Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering og statsforvaltningen kan
til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens overvågning
af arbejdsmarkedet videregive oplysninger om ud-
lændinge, der er meddelt opholdstilladelse eller ar-
bejdstilladelse efter denne lov, oplysninger om ud-
lændinge, der har opnået beskæftigelse efter ord-
ningen i § 14 a, og oplysninger om udenlandske ar-
bejdstagere, der har fået udstedt registreringsbevis
på baggrund af beskæftigelse efter denne lov, op-
lysninger om udlændige, der har opnået beskæfti-
gelse i medfør af § 14 a. Udlændingestyrelsen, Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og stats-
10. I § 44 a, stk. 9, 1. pkt., ændres »Udlændingesty-
relsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
ring og statsforvaltningen kan til brug for Arbejds-
markedsstyrelsens” til: ”Udlændingestyrelsen og
statsforvaltningen kan til brug for Styrelsen for Ar-
bejdsmarked og Rekrutterings«.
32
forvaltningen kan i den forbindelse, herunder i
elektronisk form, videregive følgende oplysninger:
11. I § 44 a, stk. 9, 2. pkt., udgår », Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering«.
§ 52 b...
Stk. 2. For udlændingenævnet kan endvidere ind-
bringes klager over følgende afgørelser, som Sty-
relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truf-
fet:
12. I § 52 b, stk. 2, indsættes som nr. 7:
»7) Afgørelser om, at der i en periode på 2 år fra
afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilla-
delse efter § 9 j, jf. § 21 a.«
1) Afslag på ansøgninger om opholdstilladelse ef-
ter § 9 a og §§ 9 i-9 n og 9 p.
2) Afslag på ansøgninger om forlængelse af op-
holdstilladelse meddelt efter § 9 a og §§ 9 i-9 n
og 9 p, og afgørelser om inddragelse af en så-
dan opholdstilladelse, jf. § 19.
3) Afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøg-
ninger om opholdstilladelse og forlængelse af
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 4-6, § 9 i, stk.
3 og 4, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2 og 3, § 9 l,
stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 2 og 3, § 9 n, stk. 2 og 3,
og § 9 p, stk. 2 og 3, og afgørelser om afvisning
af en ansøgning om opholdstilladelse, jf. § 47
b.
4) Afgørelser om udvisning efter § 25 b, stk. 2, jf.
§ 46, stk. 2, 2. pkt.
5) Afslag på ansøgninger om certificering efter §
9 a, stk. 18.
6) Afslag på ansøgninger om forlængelse af certi-
ficering efter § 9 a, stk. 20, jf. § 9 a, stk. 21, og
afgørelser om inddragelse af en sådan certifice-
ring, jf. § 9 a, stk. 21.
§ 2
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22.
februar 2013, som ændret senest ved § 29 i lov nr.
174 af 24. februar 2015, foretages følgende æn-
dringer:
§ 2 a. En hushjælp eller anden medhjælp i en privat
husstand, som gennemsnitligt arbejder højst 8 ti-
mer om ugen, er alene omfattet af stk. 2-7, § 12,
stk. 2 og 3, og § 13. § 47 finder tilsvarende anven-
delse for hushjælpens arbejdsgiver.
Stk. 2. Hushjælpen optjener 2,08 dages betalt ferie
for hver måneds ansættelse. Ferien kan afholdes,
samtidig med at den optjenes (samtidighedsferie).
1. I § 2 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 47« til: »§ 47,
stk. 1,«.
33
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal med et rimeligt varsel
meddele hushjælpen, hvornår ferien skal holdes.
Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til
hushjælpens ønske.
Stk. 4. Den optjente ferie skal afholdes senest 3 år
efter udløbet af den måned, hvori den er optjent.
Stk. 5. Hushjælpen får løn under ferie. Hvis hus-
hjælpen ikke arbejder med et fast ugentligt timetal,
beregnes lønnen på grundlag af hushjælpens sæd-
vanlige løn i de sidste 4 uger før feriens begyndel-
se.
Stk. 6. Ved ansættelsesforholdets ophør udbetales
tilgodehavende feriepenge direkte til hushjælpen,
medmindre der er forløbet mere end 3 år efter ud-
løbet af den måned, hvori de er optjent.
Stk. 7. Ved overgangen til samtidighedsferie udbe-
taler arbejdsgiveren eller FerieKonto tilgodehaven-
de feriepenge direkte til hushjælpen.
Stk. 8. Personer, som er omfattet af forskerskatte-
ordningen efter kildeskattelovens § 48 E og § 48 F,
kan aftale med arbejdsgiveren, at de pågældende
alene er omfattet af stk. 2-7, § 12, stk. 2 og 3, og §
13. § 47 finder tilsvarende anvendelse for arbejds-
giveren. Direktøren for Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering kan tillade, at anden højt kvalifice-
ret udenlandsk arbejdskraft som f.eks. udenlandske
ph.d.-studerende og andet videnskabeligt personale
efter aftale med arbejdsgiveren omfattes af samme
regler.
2. I § 2 a indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
»Stk. 8. Au pair-personer med opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens § 9 j kan holde ferie med løn
efterhånden som ferien optjenes, jf. stk. 9. Ved løn
forstås de lommepenge, som au pair-personen har
krav på fra værtsfamilien, samt værdien af kost.
Ferien skal aftales skriftligt med værtsfamilien.
Stk. 9. Au pair-personer med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 j, som udfører huslige opga-
ver 6 dage om ugen, optjener ret til 2,5 dages betalt
ferie for hver måneds ophold med opholdstilladelse
hos værtsfamilien. Au pair-personer med opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9 j, der udfører
huslige opgaver 5 dage om ugen, optjener ret til
2,08 dages betalt ferie for hver måneds ophold med
opholdstilladelse hos værtsfamilien. Au pair-perso-
ner med opholdstilladelse efter udlændingelovens §
9 j er omfattet af stk. 3 og 6, § 12, stk. 3, og § 13.
34
Au pair-personens værtsfamilie er omfattet af § 47,
stk. 5.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
3. I § 2 a, stk. 8, 2. pkt., der bliver stk. 10, 2. pkt.,
ændres »§ 47« til: »§ 47, stk. 1-3,«.
§ 47. Med bøde straffes den arbejdsgiver, der trods
påkrav uden rimelig grund undlader at betale skyl-
dig feriegodtgørelse eller løn under ferie og ferie-
tillæg.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Stk. 3. Med bøde straffes den, der ikke efterkom-
mer et pålæg efter § 43 b, stk. 1.
Stk. 4. Der kan fastsættes bødestraf for overtrædel-
se af forskrifter udstedt i henhold til denne lov
4. I § 47 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. En au pair-persons værtsfamilie, jf. § 2 a,
stk. 8 og 9, kan pålægges bøde efter stk. 1.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 2. Denne lovs § 1, nr. 4, og denne lovs § 2, nr.
2, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden
lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om op-
holdstilladelse. For disse udlændinge finder de hid-
til gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Denne lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse på
forhold, der er indtruffet efter lovens ikrafttræden, i
sager, hvor den pågældende au pair-person har ind-
givet ansøgning om opholdstilladelse den 1. juli
2015 eller derefter.
Stk. 4. Denne lovs § 2, nr. 4, finder anvendelse for
værtsfamilier, som har en au pair-person, der har
indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 1. juli
2015 eller derefter.
§ 4
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grøn-
land, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller
delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med
de ændringer, som de færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
35