Orientering om svar fra økonomi- og indenrigsministeren på en henvendelse fra MF Bent Bøgsted

Folketingets Kommunaludvalg
udvalg@ft.dk
2 bilag
Til Kommunaludvalgets orientering vedhæftes svar på en henvendelse fra MF Bent
Bøgsted (DF) om, hvorvidt afskaffelsen af pligten til opstilling til kommunale og regio-
nale valg (borgerligt ombud), som foreslås indført med lovforslaget om modernisering
af valglovgivningen (L 146), vil have nogen betydning for kravet om modregning i an-
dre offentlige ydelser (fx dagpenge) af vederlag for politiske hverv.
Endvidere vedhæftes til udvalgets orientering et notat udarbejdet af ministeriet om
samspillet mellem regler og overførselsindkomster m.v. og vederlæggelsen for politi-
ske hverv, der beskriver de generelle regler.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard
Sagsnr.
2015 - 2394
Doknr.
220586
Dato
27-03-2015
Kommunaludvalget 2014-15
L 146 Bilag 4
Offentligt


MF Bent Bøgsted
dfbenb@ft.dk
1 bilag
Kære Bent Bøgsted
Tak for din henvendelse, hvor du spørger, om afskaffelsen af pligten til opstilling til
kommunale og regionale valg (borgerligt ombud), som foreslås indført med lovforsla-
get om modernisering af valglovgivningen (L 146), vil have nogen betydning for kravet
om modregning i andre offentlige ydelser (fx dagpenge) af vederlag for politiske hverv.
Jeg skal indledningsvis bemærke, at det alene er pligten til opstilling til kommunale og
regionale valg, der foreslås afskaffet, men ikke pligten til at modtage valget, hvis man
har ladet sig opstille.
I forhold til dit spørgsmål kan jeg oplyse, at indkomst fra politiske hverv som udgangs-
punkt ikke behandles anderledes end indkomst for ordinært arbejde. Hvorvidt der skal
ske fradrag af vederlaget til medlemmer af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet for
varetagelse af deres hverv i de tilfælde, hvor medlemmerne modtager overførselsind-
komster, afhænger derfor af, hvilken type overførselsindkomst der er tale om.
Modtager et medlem af kommunalbestyrelsen eller regionsrådet således enten SU,
folkepension, førtidspension eller kontanthjælp, skal der ske fradrag af vederlaget. For
de tre førstnævnte ydelsers vedkommende sker der først fradrag i vederlaget efter
optjening af et vist fribeløb. For så vidt angår kontanthjælp sker fradraget krone for
krone. Der sker ikke fradrag af vederlaget ved modtagelse af dagpenge, efterløn eller
ledighedsydelse for menige medlemmer af kommunalbestyrelsen/regionsrådet, mens
der sker fradrag for vederlag til borgmestre og udvalgsformænd.
Reglerne om fradrag af vederlag følger af de regler, der vedrører den enkelte overfør-
selsindkomst m.v., og ikke af reglerne i den kommunale og regionale valglov. Derfor
får den foreslåede ændring heller ikke virkning for modregning i overførselsindkom-
ster, idet reglerne om modregning ikke ændres som følge af afskaffelsen af pligten til
at stille op til kommunale og regionale valg.
Hvis du er interesseret i nærmere oplysninger om modregningsreglerne, kan jeg i den
forbindelse oplyse, at Beskæftigelsesministeriet er ressortansvarligt for reglerne om
arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, ledighedsydelse, kontanthjælp og erstatning for
tab af erhvervsevne. Uddannelses- og Forskningsministeriet er ansvarligt for reglerne
om SU, mens Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er an-
svarligt for reglerne om folkepension og førtidspension.
Sagsnr.
2015 - 2394
Doknr.
220586
Dato
27-03-2015
Kommunaludvalget 2014-15
L 146 Bilag 4
Offentligt
2
Jeg vedlægger til din øvrige orientering et notat udarbejdet af ministeriet om samspillet
mellem regler og overførselsindkomster m.v. og vederlæggelsen for politiske hverv,
der beskriver de generelle regler.
Med venlig hilsen
Morten Østergaard


Notat om samspillet mellem regler om overførselsind-
komster m.v. og valg til politiske hverv
1. Notatets indhold
Dette notat giver en kortfattet beskrivelse af samspillet mellem reglerne om forskellige
overførselsindkomster m.v. og valg til politiske hverv. I notatet beskrives, i hvilket om-
fang der sker fradrag af vederlag for politiske hverv, herunder særligt hvervet som
kommunalbestyrelsesmedlem, i visse overførselsindkomststyper. Endvidere beskri-
ves, om retten til visse overførselsindkomster påvirkes af en samtidig varetagelse af
politiske hverv.
2. Fradrag i overførselsindkomster
2.1. Indledning
Der er fastsat særlige regler om fradrag i skattepligtig indkomst for så vidt angår SU,
folkepension, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, ledighedsydelse,
kontanthjælp og erstatning for tab af erhvervsevne.
Reglerne om fradrag i overførselsindkomst tager ikke særlig sigte på vederlag for poli-
tiske hverv, men omfatter generelt skattepligtig indkomst og får derved også betydning
for kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer, der samtidig modta-
ger en overførselsindkomst. Indkomst fra politiske hverv behandles som udgangs-
punkt således ikke anderledes end indkomst for ordinært arbejde, fx indkomst fra et
studiejob, et job som ekspedient i et supermarked eller et job som træner i den lokale
idrætsklub.
Særligt for så vidt angår dagpenge og efterløn gælder dog, at reglerne om fradrag af
skattepligtig indkomst har sammenhæng med retten til ydelsen. Indtægter i form af
vederlag til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer indgår ikke i beregningen af det
antal løntimer/arbejdstimer, som ydelsen optjenes på baggrund af. Som følge heraf
skal der heller ikke ske fradrag af vederlaget. Der sker heller ikke fradrag af indtægter
i form af vederlag til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer i ledighedsydelse.
Reglerne om fradrag i de forskellige overførselsindkomsttyper er sammenfattet i ske-
matisk form i nedenstående tabel. Reglerne for den enkelte overførselsindkomst be-
skrives herefter mere udførligt.
Enhed
Forvaltningsjura
Sagsbehandler
KUB
Koordineret med
Sagsnr.
2013-10944
Doknr.
164519
Dato
20-12-2013
Kommunaludvalget 2014-15
L 146 Bilag 4
Offentligt
2
Indkomsttype Fradrag af vederlag
til menige kommu-
nalbestyrelsesmed-
lemmer
Fradrag af veder-
lag til borgmestre
og udvalgsfor-
mænd
Fribeløb, der må
tjenes, inden der
sker fradrag
Relevant
ressortmi-
nisterium
SU Ja Ja Ja FIVU
Folkepension Ja Ja Ja SBIM
Førtidspension Ja Ja Ja SBIM
Arbejdsløsheds-
dagpenge
Nej Ja Nej BM
Efterløn Nej Ja Nej BM
Ledighedsydelse Nej Ja Nej BM
Kontanthjælp Ja Ja Nej BM
Erstatning for tab
af erhvervsevne
-* -* -* BM
*) For personer, der efter en arbejdsskade kommer tilbage på arbejdsmarkedet uden at være i
stand til at tjene det samme som før skaden, fastsættes tabet af erhvervsevne efter reglerne i
arbejdsskadesikringsloven på grundlag af forskellen mellem den aktuelle indtjening efter ar-
bejdsskaden og det beløb, som pågældende kunne have tjent, hvis skaden ikke var indtrådt.
Ved opgørelsen af den aktuelle indtjening efter skaden indgår også indtægter fra fx politiske
hverv. Ændrer tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold sig efter, at tabet af erhvervsevne er
fastsat, kan sagen genoptages med henblik på en ny vurdering af tabets størrelse.
2.2. SU
Studerende, der modtager SU, kan supplere ydelsen med indtægter på andet grundlag. Der
fastsættes et fribeløb, som vedkommende må tjene, før der sker fradrag i SU’en. Størrelsen af
fribeløbet varierer og forhøjes eksempelvis til studerende med børn under 18 år. Studerende,
der modtager SU, kan endvidere hæve fribeløbet ved at afmelde SU for en periode og gemme
disse SU-klip til senere, hvis uddannelsen trækker ud, eksempelvis på grund af arbejdet som
folkevalgt i en kommunalbestyrelse eller et regionsråd. Reglerne fremgår af lov om statens ud-
dannelsesstøtte, der nu hører under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Ud-
dannelser.
Økonomi- og indenrigsministeren har i besvarelsen af 13. november 2013 på KOU alm. del
spm. 17 udtalt, at det ikke er ministerens opfattelse, at SU-reglerne udgør en begrænsning i
forhold til at lade sig vælge til hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem eller regionsrådsmed-
lem.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har indhentet bidrag fra Styrelsen for Videregående Uddan-
nelser til beregningseksempler på studerende, der modtager SU og vederlag for hvervet som
kommunalbestyrelsesmedlem. Styrelsen har bl.a. oplyst, at en studerende på en videregående
uddannelse, der hele året modtager SU uden særligt tillæg, og derved har det laveste fribeløb,
årligt kan tjene op til 108.516 kr. Det vil fx sige, at en studerende på journalistuddannelsen, der
som medlem af kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget i Odense, samlet modtager 98.640
kr. i vederlag, ikke skal betale SU tilbage, forudsat at vedkommende ikke har anden skatteplig-
tig indkomst.
3
Styrelsen har endvidere oplyst, at det på hjemmesiden
http://www.su.dk/SU/betingelser/maadutjene/fribeloeb/Sider/Regnemaskine.aspx er muligt at
beregne det konkrete fribeløb og ud fra den forventede skattepligtige indkomst på forhånd un-
dersøge et eventuelt behov for at melde SU fra i en periode.
2.3. Folkepension og førtidspension
Folkepension og førtidspension udgør begge en social forsørgelsesydelse. Den, der modtager
en sådan ydelse, har mulighed for at have andre indtægter op til en vis grænse, før pensionen
nedsættes eller bortfalder. Indkomst fra politiske hverv sidestilles med andre indtægter.
Økonomi- og indenrigsministeren har på baggrund af bidrag fra Social-, Børne- og Integrati-
onsministeriet som svar på S 222 oplyst, at ministeren ikke er af den opfattelse, at reglerne om
førtidspension udgør en begrænsning i forhold til at lade sig vælge til hvervet som kommunal-
bestyrelsesmedlem. Se herom 3.2.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har endvidere indhentet bidrag fra Social-, Børne- og Integra-
tionsministeriet til beregningseksempler på kommunalbestyrelsesmedlemmer, der modtager
førtidspension. Social-, Børne- og Integrationsministeriet har bl.a. oplyst, at en enlig førtidspen-
sionist på den nye ordning for førtidspension i 2013 modtager 208.176 kr. i førtidspension. På-
gældende vil kunne have supplerende indtægter på op til 70.900 kr. på årsbasis, uden at der
sker fradrag i førtidspensionen. For hver 100 kr., indtægten er højere end 70.900 kr., nedsættes
pensionen med 30 kr. Det vil sige, at et medlem af kommunalbestyrelsen og økonomiudvalget i
Odense Kommune, der samlet modtager 98.640 kr. i vederlag, får fradraget 8.322 kr. i førtids-
pensionen, der herefter udgør 199.854 kr. i stedet for 208.176 kr.
2.4. Arbejdsløshedsdagpenge
Der skal som udgangspunkt ske fradrag af skattepligtig indkomst i dagpenge. Dette udgangs-
punkt er dog fraveget for så vidt angår indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og
et regionsråd modtager for hverv efter lov om kommunernes styrelse og regionsloven. Der gæl-
der dog som undtagelse hertil, at der skal ske fradrag af indtægter i form af vederlag til borgme-
stre m.v. og udvalgsformænd. Dette gælder for så vidt angår udvalgsformænd alene det veder-
lag, der ydes for formandskabet og ikke øvrige vederlag, som en formand måtte modtage som
menigt medlem af kommunalbestyrelsen og andre øvrige udvalg. Beregning af fradrag i ar-
bejdsløshedsdagpenge for vederlag til udvalgsformænd og borgmestre m.v. sker ved omreg-
ning af indtægt til timer ved hjælp af omregningssatsen, som fastsættes hvert år i januar måned.
Reglerne om fradrag af skattepligtig indkomst i dagpenge har sammenhæng med retten til dag-
penge. Almindelig lønindkomst og borgmester- og formandsvederlag indgår således i det antal
løntimer, som det kræves, at man har optjent inden for en treårig periode for at opnå ret til dag-
penge. Modsat vederlag til menige kommunalbestyrelsesmedlemmer, der ikke optjener ret til
dagpenge som led i dette hverv, men omvendt heller ikke skal fradrage vederlaget i dagpenge,
som pågældende har opnået retten til på andet grundlag.
I øvrigt influerer varetagelsen af hverv som medlem af kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-
onsrådet ikke på vurderingen af, hvorvidt pågældende er ledig, idet et medlem kan stå til rådig-
hed for arbejdsmarkedet, selvom medlemmet har borgerligt ombud.
Reglerne fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og administrative forskrifter udstedt
med hjemmel heri, der hører under Beskæftigelsesministeriets område.
2.5. Efterløn
Reglerne om fradrag i efterløn for ombud og hverv følger reglerne om fradrag i arbejdsløsheds-
dagpenge, jf. afsnit 2.4.
Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd modtager for hverv efter
lov om kommunernes styrelse og regionsloven, medfører således ikke fradrag i efterlønnen, da
varetagelsen af disse hverv ikke indgår i det antal arbejdstimer, der medregnes ved beregnin-
4
gen af efterlønssatsen. Der skal dog ske fradrag i efterlønnen for indtægter i form af vederlag til
borgmestre m.v. og udvalgsformænd.
Reglerne fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og administrative forskrifter udstedt
med hjemmel heri, der hører under Beskæftigelsesministeriets område.
2.6. Ledighedsydelse
Indtægter, som et medlem af en kommunalbestyrelse og et regionsråd modtager for hverv efter
lov om kommunernes styrelse og regionsloven, medfører ikke fradrag i ledighedsydelsen i lig-
hed med reglerne om arbejdsløshedsdagpenge og efterløn, jf. afsnit 2.4. og 2.5.
Derimod medfører indtægter, som modtages for hverv som borgmester m.v. og udvalgsfor-
mand, fradrag i ledighedsydelsen.
Reglerne fremgår af lov om aktiv socialpolitik, der hører under Beskæftigelsesministeriets res-
sortområde.
2.7. Kontanthjælp
For at få kontanthjælp skal man have været udsat for en såkaldt social begivenhed, fx sygdom,
arbejdsløshed eller samlivsophør.
Kontanthjælp er ikke ment som en varig forsørgelsesydelse, men skal skabe et økonomisk sik-
kerhedsnet for enhver, som ikke har andet at leve af i form af indtægter, formue m.v. Det bety-
der, at man skal have opbrugt mulighederne for at forsørge sig selv, herunder blive forsørget af
ægtefælle, før man kan modtage hjælp.
De indtægter, man måtte oppebære, skal principielt udgøre grundlaget for ens forsørgelse. Der-
for trækkes de fra i kontanthjælpen efter krone til krone-princippet. Det gælder også hverv som
fx domsmand, nævning, lægdommer, vidne, medlem af en kommunalbestyrelse m.v. Diæter,
der ydes til en tilforordnet ved valg, er dog undtaget. For arbejdsindtægter, der i lov om aktiv
socialpolitik defineres mere snævert end almindelig skattepligtig indkomst, gælder et beskæfti-
gelsesfradrag på 15,23 kr. pr. arbejdstime, således at timeindtægten reduceres med dette be-
løb, før der sker (krone til krone) fradrag i kontanthjælpen. Beskæftigelsesministeriet har oplyst,
at vederlag for varetagelsen af kommunale og regionale hverv i relation til kontanthjælp ikke
betragtes som arbejdsindtægt, hvorfor beskæftigelsesfradraget ikke finder anvendelse på ve-
derlag for politiske hverv.
Reglerne fremgår af lov om aktiv socialpolitik, der hører under Beskæftigelsesministeriets res-
sortområde.
2.8. Erstatning for tab af erhvervsevne
Erstatning for tab af erhvervsevne udmåles på grundlag af en skønsmæssig vurdering af tilska-
dekomnes evne til at tjene penge ved arbejde under hensyn til skadens følger. Det gælder uan-
set om tilskadekomne er vendt tilbage til arbejdsmarkedet eller ej.
Tjener tilskadekomne efter skaden det samme, som pågældende kunne have tjent, hvis skaden
ikke var indtrådt, er der således ikke noget tab og dermed ingen erstatning. Tjener tilskadekom-
ne efter skaden fx det halve af indtjeningen før skaden, er tabet 50 pct., og erstatningen bereg-
nes på grundlag heraf.
Kommer tilskadekomne ikke tilbage på arbejdsmarkedet efter arbejdsskaden, fastsættes tabet
af erhvervsevne skønsmæssigt på grundlag af en konkret individuel vurdering af, hvad tilskade-
komne burde kunne tjene på det ordinære arbejdsmarked under hensyn til skadens følger.
For personer, der efter en arbejdsskade kommer tilbage på arbejdsmarkedet uden at være i
stand til at tjene det samme som før skaden, fastsættes tabet af erhvervsevne efter reglerne i
arbejdsskadesikringsloven på grundlag af forskellen mellem den aktuelle indtjening efter ar-
bejdsskaden og det beløb, som pågældende kunne have tjent, hvis skaden ikke var indtrådt.
5
Ved opgørelsen af den aktuelle indtjening efter skaden indgår også indtægter fra fx politiske
hverv. Sociale ydelser, som tilskadekomne modtager, har ikke betydning for fastsættelsen af
erstatningen for tab af erhvervsevne. For fleksjob gælder den særlige regel, at de samlede ind-
tægter i form af løn og offentligt tilskud ligestilles med indtægt ved arbejde.
Ved den skønsmæssige vurdering af, om skaden har medført tab af erhvervsevne vil det indgå,
om tilskadekomne er i stand til fx at påtage sig et politisk hverv.
Erstatning for tab af erhvervsevne på op til 50 procent udbetales som et skattefrit éngangsbe-
løb, mens erstatning for erhvervsevnetab over 50 procent udbetales som en skattepligtig løben-
de ydelse. Den løbende ydelse kan omsættes til et éngangsbeløb på anmodning fra tilskade-
komne, men kun for så vidt angår den del af erstatningen, der svarer til 50 procent tab af er-
hvervsevne.
Ændrer tilskadekomnes erhvervsmæssige forhold sig efter, at tabet af erhvervsevne er fastsat,
kan sagen genoptages med henblik på en ny vurdering af tabets størrelse.
Genoptagelse med henblik på yderligere erstatning for tab af erhvervsevne kan ske på Arbejds-
skadestyrelsens initiativ eller efter anmodning fra tilskadekomne, når tilskadekomnes erhvervs-
evne er yderligere forværret efter skaden.
Genoptagelse med henblik på nedsættelse af erstatningen, når tilskadekomnes erhvervsmæs-
sige situation forbedres efter at erstatning er tilkendt, kan kun ske for så vidt erstatningen ikke
er udbetalt som et éngangsbeløb. Det vil sige, når erstatningen enten er givet for et erhvervsev-
netab over 50 procent som løbende ydelse, eller når erstatningen udbetales som midlertidig
løbende ydelse med henblik på senere genoptagelse på Arbejdsskadestyrelsens initiativ, fordi
tilskadekomnes erhvervsmæssige situation ikke er afklaret.
Dette gælder fx, når tilskadekomne efter afgørelsen om tab af erhvervsevne skifter arbejde og
efterfølgende tjener mere end det beløb, der er lagt til grund ved den første afgørelse af tabets
størrelse. Det gælder også, hvis tilskadekomne får et politisk hverv, der udløser en indtægt.
Reglerne er udviklet i praksis efter arbejdsskadesikringsloven, der hører under Beskæftigel-
sesministeriets ressortområde.
3. Retten til førtidspension og fleksjob
3.1. Indledning
Der er ved S 222, S 243 og KOU alm. del spm. 14 stillet spørgsmål til økonomi- og indenrigsmi-
nisteren om konsekvenserne ved at lade sig vælge til hvervet som kommunalbestyrelsesmed-
lem i forhold til retten til førtidspension og fleksjob.
Ministeren har i svar af 28. oktober 2013 på spørgsmål S 222 og S 243 og i svar af 4. november
2013 på KOU alm. del spm. 14 oplyst, at ministeren ikke er af den opfattelse, at reglerne om
førtidspension og fleksjob udgør en begrænsning i forhold til at lade sig vælge til hvervet som
kommunalbestyrelsesmedlem.
3.2. Førtidspension
Social-, Børne- og Integrationsministeriet har i bidrag til svar på S 222 oplyst følgende om retten
til førtidspension samtidig med varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem:
”Retten til førtidspension er betinget af en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne, hvor nedsæt-
telsen har et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den so-
ciale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive
selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Når der er tilkendt førtidspension, har kommunen pligt til løbende at holde sig orienteret om,
hvorvidt grundlaget for den tilkendte pension fortsat er til stede.
6
Førtidspensionister kan have supplerende beskæftigelse ved siden af førtidspensionen i be-
grænset omfang. Indtægten[, jf. afsnit 2.3.,] vil indgå i indtægtsreguleringen af førtidspensionen
og kan således medføre at førtidspensionen nedsættes.
Alle der modtager førtidspension, kan anmode om at få pensionen gjort hvilende (dvs. udbeta-
lingen ophører), hvis de ønsker at forsøge sig med beskæftigelse i større omfang. Udbetalingen
af førtidspension kan genoptages, når/hvis beskæftigelsen ophører.
Førtidspension kan frakendes, hvis der sker en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som
medfører, at den, der modtager førtidspension, vedvarende kan være selvforsørgende ved ind-
tægtsgivende arbejde. Afgørelse om frakendelse beror på en konkret vurdering og træffes af
den kommune, hvor førtidspensionisten er bosat.
Personer, der er tilkendt førtidspension efter den gamle ordning, det vil sige efter reglerne fra
før 1. januar 2003, kan ikke få frakendt deres førtidspension. Hvis arbejdsindtægten har en vis
størrelse, vil førtidspensionen dog blive gjort hvilende.
Reglerne om førtidspension hindrer således ikke, at en førtidspensionist kan stille op til kommu-
nalvalget, og der findes mulighed for at arbejde ved siden af pensionen eller at gøre pensionen
hvilende.
Hvis det er dokumenteret, at borgeren ikke er i besiddelse af en tilstrækkelig arbejdsevne til at
kunne varetage arbejdsopgaver og jobfunktioner, som eksisterer på det almindelige arbejds-
marked – herunder i et fleksjob – har det ikke betydning, om borgeren kan udføre frivilligt arbej-
de, borgerligt ombud eller fx bliver valgt til kommunalbestyrelsen.”
3.3. Fleksjob
Beskæftigelsesministeriet har i bidrag til besvarelsen af S 243 oplyst følgende om muligheden
for at være visiteret til fleksjob samtidig med varetagelsen af hvervet som kommunalbestyrel-
sesmedlem:
”Der stilles en række krav for, at en borger kan blive visiteret til fleksjob. Fleksjob er et tilbud,
som jobcenteret giver til personer, der har en konstateret varig og væsentligt nedsat arbejdsev-
ne inden for ethvert erhverv.
Når der skal træffes afgørelse om visitation til fleksjob, foretages der en samlet vurdering af alle
sagens oplysninger, herunder en vurdering af modsatrettede oplysninger, der taler henholdsvis
for eller imod, at den pågældende opfylder betingelserne for fleksjob.
Kommunen skal løbende vurdere om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt. Hvis der kom-
mer nye oplysninger frem i en fleksjobsag, skal kommunen vurdere, om de har betydning for
vurdering af den pågældendes arbejdsevne. I den forbindelse indgår oplysninger om arbejde og
aktiviteter, som borgeren deltager i.
En borger, der er visiteret til fleksjob, har som andre borgere mulighed for at være politisk aktiv
og deltage i arbejde i den forbindelse. Men arbejde og øvrige aktiviteter indgår i kommunens
samlede afvejning og vurdering af, om betingelserne for fleksjob er opfyldt.
Det beror således på kommunens konkrete vurdering, om politisk arbejde og varetagelse af
hvervet for et byråd i den konkrete sag er af et sådant omfang, at det har betydning for retten til
fleksjob.”