Henvendelse af 29/3-15 fra FSR - danske revisorer

FSR – danske revisorer
Kronprinsessegade 8
DK - 1306 København K
Telefon +45 3393 9191
fsr@fsr.dk
www.fsr.dk
CVR. 55 09 72 16
Danske Bank
Reg. 9541
Konto nr. 2500102295
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
1240 København K
29. marts 2015
Henvendelse vedr. L167 – Skattelypakken mv.
Skatteministeren har d. 20. marts 2015 fremsat L167, der stort set er uforandret
ift. høringsudkastet.
FSR-danske revisorer finder det meget beklageligt, at lovforslaget er blevet
fremsat i næsten uændret form, og at der ikke i højere grad er blevet taget
hensyn til de kritiske bemærkninger, der fra mange sider er blevet fremført
overfor lovudkastets retssikkerhedsmæssige aspekter. Forslaget indeholder efter
vores opfattelse mange elementer, der vil true retssikkerheden og som vil gøre
det mere uklart for skatteyderne, hvordan en konkret disposition vil blive
vurderet. En vedtagelse af forslaget i sin nuværende form bør derfor ikke ske.
FSR har forståelse for, at det er nødvendigt løbende at vurdere, om de
værnsregler, som skattelovgivningen indeholder, er tilstrækkelige til at dæmme
op for snyd og omgåelse, og om fornødent foretage justeringer af reglerne. Det
er imidlertid vigtigt, at dette til enhver tid sker ved en nøje afvejning af det
konkrete værnshensyn og hensynet til borgernes retssikkerhed, herunder i
særdeleshed at værnsregler udformes på en sådan måde, at der ikke hersker
unødig uklarhed om, i hvilke tilfælde og situationer værnsreglerne finder
anvendelse. Forudsigelighed og klarhed er helt centrale elementer i
retssikkerheden.
FSR har også forståelse for, at dele af lovforslaget er drevet af initiativer i EU og
OECD regi, og at det derfor er hensigtsmæssigt at benytte en ensartet
terminologi i forhold til EU og OECD. Dette burde dog ikke afholde
Skatteministeriet fra at foretage en mere præcis beskrivelse og uddybning af,
hvorledes de centrale begreber i lovforslaget efter Skatteministeriets opfattelse
skal afgrænses.
Som forslaget fremstår i dag, er der for mange usikkerheder om indgrebets
virkning, herunder dets virkning på helt almindelige forretningsmæssige
dispositioner. Disse usikkerheder bør i vidste muligt omfang afklares inden en
vedtagelse, da det ikke bør være op til domstolene at afklare disse via
domspraksis.
Skatteudvalget 2014-15
L 167 Bilag 3
Offentligt
Side 2
FSR kan forstå, at ministeriet ikke ønske at lægge begrænsninger på SKATs
senere fortolkning af reglerne. Dette er meget bekymrende. I mangel af klare
regler vil SKAT givetvis føle sig foranlediget til at selv at afprøve, hvor langt
reglerne kan udstrækkes i praksis. Dette vil med stor sandsynlighed føre til, at
der vil blive rejst sager, som aldrig burde have været rejst.
Den manglende klarhed og præcisering (som FSR anmodede om i vores
høringssvar af 25. februar 2015) har stor betydning for de mange skatteydere,
der gerne vil disponere i tillid til de til en hver tid gældende regler. Der er som
minimum behov for en nærmere afklaring af følgende i den foreslåede § 3 i
ligningsloven (vores markering): ”
Skattepligtige har ikke de fordele, der følger af direktiv 2011/96/EU om en
fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige
medlemsstater, direktiv 2003/49/EF om en fælles ordning for beskatning af
renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater og direktiv 2009/133/EF om en fælles beskatningsordning ved
fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier
vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE’s eller
SCE’s vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater som implementeret i
dansk lovgivning, til arrangementer eller serier af arrangementer, der er
tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har,
at opnå en skattefordel, som virker mod indholdet af eller formålet med
direktiverne, og som ikke er reelle under hensyntagen til alle relevante
faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller
dele.
Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af
arrangementer som ikke reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af
velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske
virkelighed.”
Det er for alle skatteydere vigtigt at kunne vide, hvilke regler der gælder ift. de
dispositioner man foretager. Dette gælder både, når man er almindelig borger og
når man er en virksomhed.
For begge typer skatteydere vil en vedtagelse af forslaget som nævnt betyde
væsentlige usikkerheder ift. den nuværende retsstilling.
Ønsker man som borger at få værdiansat et aktiv, fordi det skal overdrages til
Side 3
ens børn i forbindelse med et generationsskifte, vil forslaget betyde, at borgeren
ikke kan være sikker på, at den værdiansættelse man indhenter fra SKAT også
vil være gældende efter overdragelsen. Man vil skulle leve med uvisheden flere
år fremad. Dette finder FSR meget beklageligt og vi skal derfor henstille til, at
der indsættes en frist, indenfor hvilken skattemyndighederne skal have meddelt
skatteyderen, at det bindende svar ikke længere anses for gyldigt og man derfor
ønsker at foretage en forhøjelse. Denne frist bør være en del kortere end de
nuværende ansættelsesfrister, hvor skatteyderen i mange tilfælde må leve med
usikkerheden i op til 6 år.
Ønsker man som virksomhed at etablere sig i udlandet, er det også vigtigt at
kunne vide, hvorvidt de aktiver der eventuelt skal overføres til det udenlandske
selskab skal værdiansættes eller hvordan betalinger fra det udenlandske selskab
til det danske skal beskattes. Dette er der på nuværende tidspunkt ikke klarhed
over.
FSR skal henstille til, at det nærmere overvejes om ikke lovforslaget kan
forbedres væsentligt i forhold til de retssikkerhedsmæssige aspekter, inden det
vedtages.
Såfremt der er spørgsmål i forbindelse med ovenstående, står foreningen
naturligvis gerne til rådighed med en uddybning heraf.
Med venlig hilsen
Bjarne Gimsing Mette Bøgh Larsen
Formand for Skatteudvalget Chefkonsulent