Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 26. marts 2015

Betænkning afgivet af Miljøudvalget den 26. marts 2015
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning
(Bemyndigelse til at fastsætte regler om anmeldelse, om vilkår for etablering og drift og om sagsbehandling)
[af miljøministeren (Kirsten Brosbøl)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2015 og var til
1. behandling den 19. februar 2015. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Miljøudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljøministeren sendte den 14. november
2014 dette udkast til udvalget, jf. MIU alm. del – bilag 51.
Den 3. februar 2015 sendte miljøministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til miljøministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, S, DF, RV, SF, LA og KF) ind-
stiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Venstres medlemmer af udvalget støtter umiddelbart lov-
forslaget. da det har til formål at lette administrationen ved
sagsbehandlingen for miljøgodkendelser og samtidig digita-
lisere ansøgningsprocessen for bilag 2-virksomheder. Ven-
stre støtter grundtanken bag forslaget og værdsætter også, at
lovforslaget har til formål at reducere virksomhedernes byr-
der i henhold til sagsbehandlingen. Venstre har dog betænk-
eligheder ved, at der ikke er indskrevet konsekvenser for de
kommuner, som ikke kan overholde sagsbehandlingsfrister-
ne og derved yder dårligere service til deres virksomheder
end deres nabokommuner. Dette kan medføre, at nogle virk-
somheder får ringere vilkår end andre.
Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til forkastelse ved 3. behandling.
Alternativetets medlem af udvalget ønsker at forenkle
godkendelsessystemet for virksomheder i Danmark. Men
det foreliggende forslag har flere ulemper end fordele, hvad
angår beskyttelsen af miljø og natur i forhold til den grad af
forenkling for virksomhederne, der er tale om. Selve digita-
liseringen er en selvfølgelig udvikling, som følger af indu-
striemissionsdirektivet, og den bør skabe et åbent overblik
for hele Danmark over den miljøbelastning, virksomheder
skaber. Samtidig vil et velfungerende system gøre sagsbe-
handlingen enklere for både virksomheder og myndigheder
samt de borgere og organisationer, som kunne være interes-
serede i at følge med.
En af ulemperne ved at gå fra forhåndsgodkendelser til
en anmeldeordning er, at der ikke tages højde for den samle-
de miljøbelastning i det lokalområde, virksomheden ligger i.
Naturen er jo forskellig og kan derfor tåle forskellige ni-
veauer af belastning. Et følsomt naturområde, hvori der
pludselig over en kortere periode etableres eller udvides en
række virksomheder vil med en anmeldeordning blive ladt i
stikken, fordi der ikke tages højde for summen af belastnin-
gerne.
Alternativet ønsker en integreret vurdering, men det fin-
des allerede som krav i den eksisterende lovgivning. Proble-
met er, at det ikke er omsat til praksis i den gældende lov-
givning, fordi man f.eks. giver spildevandstilladelser uden at
skele til miljøgodkendelsen. Kun i få tilfælde integreres dis-
se processer, selv om det ligger i industriemissionsdirekti-
vet, at man bør gøre det. Samtidighed sikrer industriemissi-
onsdirektivet ikke i sig selv den integrerende tilgang. Samti-
dighed sikrer blot, at processerne skal forløbe samtidig. Der-
for er det integration, der er behov for. Ofte er det jo sådan,
at det er kommunen, der skal give den ene tilladelse, og sta-
ten, der skal give den anden, hvilket ikke gør det nemmere.
Standardvilkår har det med at blive for generelle, for
mange og for ukoordinerede. Sådanne vilkår er svære at leve
op til og svære at kontrollere. Danfoss har til eksempel over
Til lovforslag nr. L 126 Folketinget 2014-15
AX017276
600 standardvilkår. Mange af dem er overlappende og upræ-
cise i forhold til de konkrete aktiviteter, Danfoss har. Det er
meget uhensigtsmæssigt for alle parter. Det, man bør gå ef-
ter i stedet, er konkrete, veldesignede vilkår, som passer til
virksomhedens processer, og som kan kontrolleres.
Når godkendelser konverteres til anmeldelsespligt, forsv-
inder klageretten for borgere og organisationer – men også
for virksomheden. Det betyder, at hvis der findes uhensigts-
mæssige standardvilkår i branchebekendtgørelsen, kan ingen
af parterne klage – kun ved lovændringer kan tingene juste-
res ind til virkeligheden. Da vi vil se enkelteksempler, der
trækker i alle mulige retninger hele tiden, vil det betyde, at
det vil være svært at finde bred politisk vilje til at ændre i
vilkårene. Klageretten giver desuden en åbning for dialog
imellem virksomheden og naboer og organisationer med in-
teresse for lokalområde, miljø og natur. Mange virksomhe-
der er i en udvikling i disse år i retning af at se muligheder i
denne dialog frem for at se den som noget bøvl.
Alternativet til den foreslåede bureaukratiske forenkling
er at skabe et langt større og mere integreret fokus på at
hjælpe virksomhederne til at skifte til mindre forurenende
teknologier. Jo mindre belastende en proces og dermed en
virksomhed er, desto mindre er behovet for at regulere og
kontrollere.
Et andet mindretal i udvalget (IA) vil stemme hverken
for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.
Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Yildiz Akdogan (S) Flemming Møller Mortensen (S) Jens Joel (S) John Dyrby Paulsen (S) Mette Reissmann (S)
Torben Hansen (S) Simon Kollerup (S) Lone Loklindt (RV) fmd. Lotte Rod (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Steen Gade (SF)
Per Clausen (EL) Lars Dohn (EL) Johan Lund Olsen (IA) Uffe Elbæk (ALT) Erling Bonnesen (V)
Anne-Mette Winther Christiansen (V) Henrik Høegh (V) Esben Lunde Larsen (V) Hans Christian Schmidt (V)
Anni Matthiesen (V) nfmd. Hans Christian Thoning (V) Eyvind Vesselbo (V) Pia Adelsteen (DF) René Christensen (DF)
Mette Hjermind Dencker (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Villum Christensen (LA) Daniel Rugholm (KF)
Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 126
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren
2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 1. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 126
Spm.nr. Titel
1 Spm. om at redegøre for lovforslagets positive økonomiske konse-
kvenser for fødevareerhvervet i Danmark, til miljøministeren, og mi-
nisterens svar herpå
2 Spm. om, hvordan Miljøstyrelsens svar i høringsnotatet harmonerer
med aftalen »Vækstplan for fødevarer«, til miljøministeren, og mini-
sterens svar herpå
3 Spm. om forskellen mellem den foreslåede anmeldeordning og den
nuværende godkendelsesordning ud over digitalisering og kravet om
samtidighed, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om, hvilke konsekvenser det vil have for myndighederne, hvis
den maksimale sagsbehandlingstid overskrides, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
5 Spm. om, hvori de administrative lettelser består, jf. høringsnotatet,
hvor Miljøstyrelsen udtaler, at »godkendelsesmyndighedernes sagsbe-
handling i udgangspunktet er den samme som i dag«, til miljøministe-
ren, og ministerens svar herpå
6 Spm., om ministeren påregner yderligere lettelser ud over digitalise-
ringen for de bilag 2-virksomheder, som ikke er omfattet af de nye
branchebekendtgørelser, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
7 Spm. om, hvilke vilkår der indgår i den påtænkte vilkårsbase, til mil-
jøministeren, og ministerens svar herpå
8 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at der vælges ens vilkår for
virksomhederne på tværs af kommunegrænser, til miljøministeren, og
ministerens svar herpå
9 Spm., om ministeren som aftalt i »Vækstplan for fødevarer«, vil kon-
trollere lovforslagets enkeltelementer i forhold til nabolande efter
»følg eller forklar«-princippet, til miljøministeren, og ministerens svar
herpå
10 Spm. om udarbejdelse af en oversigt over klageadgangen efter de gæl-
dende bestemmelser og efter lovforslagets bestemmelser, til miljømi-
nisteren, og ministerens svar herpå
11 Spm., om der i den forventede besparelse er indregnet øgede udgifter
til tilsyn og vejledning, jf. oversigsskemaet i bemærkningernes side
15, til miljøministeren, og ministerens svar herpå
12 Spm. om, hvilken måde Miljøministeriet sikres indsigt i, at overgang
til anmeldeordning for et stort antal virksomheder ikke på grund af
3
kommunal passivitet medfører en forøgelse af miljøbelastningen fra
virksomheder, der bliver omfattet af anmeldeordningen, til miljømini-
steren, og ministerens svar herpå
4