Fremsat den 27. marts 2015 af Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17264

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B113/20141_B113_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 27. marts 2015 af Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om ledsageordning for udviklingshæmmede
    Regeringen pålægges inden udgangen af 2015 at ændre i servicelovens §§ 45 og 97 om ledsageordninger, så ledsagelsen
    også indbefatter socialpædagogisk bistand.
    Beslutningsforslag nr. B 113 Folketinget 2014-15
    AX017264
    Bemærkninger til forslaget
    Borgere med betydeligt og varigt fysisk eller psykisk
    funktionsnedsættelse i alderen 12-67 år har ifølge servicelo-
    vens §§ 45 og 97 ret til 15 timers ledsagelse uden for hjem-
    met om måneden.
    Det gælder imidlertid ikke udviklingshæmmede, senhjer-
    neskadede og andre med betydelige kognitive vanskelighe-
    der, der har brug for socialpædagogisk bistand og altså en
    særligt kvalificeret ledsager, der kender dem. De skal typisk
    have hjælp af uddannet personale på det bosted, hvor de bor.
    Deres muligheder for at komme ud er ofte helt afhængige af,
    om dette bosted har ressourcer til også at lade det uddannede
    personale følge beboerne til aktiviteter uden for bostedet.
    En undersøgelse offentliggjort af KL i november 2014 vi-
    ser, at det langtfra er tilfældet alle steder. Hele 18 kommu-
    ner angav, at de havde et serviceniveau på nul dages ledsa-
    gelse til udflugter, aktiviteter m.v. for borgere på deres bo-
    steder (»KL’s spørgeskemaundersøgelse vedr. socialpæda-
    gogisk bistand til deltagelse i aktiviteter, ferie og udflugter
    for borgere på kommunale bosteder mv.« Notat fra KL den
    20. november 2014). En spørgeskemaundersøgelse fra So-
    cialpædagogerne fra juli samme år viser, at udviklingen er
    tiltaget over de senere år. Siden 2011 er stadig flere handi-
    cappede uden mulighed for at få den nødvendige ledsagelse
    uden for deres bosted (»Inklusion og deltagelse – Mulighe-
    der for inklusion og deltagelse blandt mennesker med funk-
    tionsnedsættelse.« Rapport fra Socialpædagogerne fra maj
    2014).
    De triste tal er en konsekvens af, at kommunerne skal spa-
    re, og at de har fået lov til at fastsætte lokale serviceniveau-
    er, hvor økonomiske hensyn vejer tungere end f.eks. udvik-
    lingshæmmedes behov for at kunne komme uden for hjem-
    met på linje med alle andre borgere.
    Udviklingshæmmede på kommunale bosteder hører til vo-
    res samfunds svageste og har absolut brug for og ret til støt-
    te til at deltage i samfundet på nogenlunde lige fod med alle
    andre. Det var et af kernepunkterne, da man i 1980 udlagde
    Åndssvageforsorgen fra staten til amterne og erstattede store
    statslige institutioner med mindre boenheder placeret mere
    centralt i byerne. Udviklingshæmmede skulle også have ret-
    ten til at være med i samfundet og retten til et dagligt miljø-
    skift, så bosteder ikke bare blev til opbevaring og isolation
    af udviklingshæmmede.
    Set i det lys er der tale om et fuldstændig urimeligt tilba-
    geskridt, når så mange kommuner i dag byder udviklings-
    hæmmede et liv uden mulighed for ledsagelse. At kunne
    komme uden for sin egen hoveddør er altafgørende for at
    kunne deltage aktivt og mest muligt ligeværdigt i samfun-
    det. Derfor må denne mulighed ikke afhænge af vilkårlige,
    lokale serviceniveauer – den skal være en borgerret.
    Derfor skal den allerede eksisterende ledsageordning for
    borgere med handicap ændres, så den også kan bruges af ud-
    viklingshæmmede, der har brug for socialpædagogisk støtte.
    Det skal kort sagt ske, ved at de eksisterende begrænsninger
    vedrørende ledsagelsens karakter (jf. bekendtgørelse nr. 235
    af 9. marts 2012 om ledsageordningen) fjernes. Udviklings-
    hæmmede med behov for socialpædagogisk bistand i forbin-
    delse med ledsagelsen får derved reelt samme ret til 15 ti-
    mers ledsagelse månedligt som andre handicappede med et
    ledsagelsesbehov. Hvis der er brug for socialpædagogisk
    støtte i forbindelse med ydelsen af de 15 timer, vil kommu-
    nen være forpligtet til at stille denne type ledsagelse til rå-
    dighed.
    Merudgiften kan beregnes med udgangspunkt i følgende:
    – Målgruppen, som efter forslaget opnår ret til ledsagelse,
    skønnes at udgøre ca. 5.000 personer.
    – Retten til ledsagelse for målgruppen vil i varierende om-
    fang erstatte ledsagelse, som allerede ydes som social-
    pædagogisk bistand efter § 85 i serviceloven. Der vil her
    være store forskelle kommunerne imellem. Skønsmæs-
    sigt vil ca. en tredjedel af bruttoudgiften blive udlignet
    af reduktioner på ledsagelse, som allerede ydes.
    – Det konkrete lønniveau for de medarbejdere, som konk-
    ret vil skulle yde ledsagelsen, varierer. Skønsmæssigt vil
    ca. fra to tredjedel til halvdelen af ledsagelsen blive ydet
    af socialpædagogisk uddannet personale, mens resten
    ydes af ufaglærte, vikarer m.v.
    Det vurderes på den baggrund, at de samlede offentlige
    nettomerudgifter ved beslutningsforslaget er ca. 150-200
    mio. kr. Enhedslisten foreslår, at midlerne tilvejebringes,
    ved at der spares 5 pct. på statens samlede forbrug af konsu-
    lenter.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Stine Brix (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ledsageordning for
    udviklingshæmmede.
    (Beslutningsforslag nr. B 113)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3