Fremsat den 27. marts 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL) og Pernille Skipper (EL)

Fremsat den 27. marts 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine Brix (EL) og Pernille Skipper (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om klare regler for definitionen af enlige forsørgere og enlige pensionister
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. juni 2015 at fremsætte de fornødne lovændringer med det formål at klargøre
reglerne for, hvad det vil sige at være henholdsvis reelt enlig forsørger og reelt enlig pensionist, og hvad det vil sige at leve i et
ægteskabslignende forhold.
Beslutningsforslag nr. B 147 Folketinget 2014-15
AX017267
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en redigeret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 62, folketingsåret 2012-13. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2012-13, A, B 62 som fremsat, F, møde 95, side 19 ff., og F,
møde 108, side 44 ff.
Formålet med beslutningsforslaget er for det første at sikre
klare regler på området for at forbedre borgernes retssikker-
hed og for det andet at sikre en ensartet praksis i kommuner-
ne med hensyn til at forvalte reglerne og for det tredje at sik-
re, at kommunerne kan målrette og udnytte ressourcerne
bedre i deres indsats imod socialt bedrageri.
Beslutningsforslaget er en lettere redigeret genfremsættel-
se af B 62, der blev fremsat af Enhedslisten i februar 2013,
og som blev afvist af de andre partier. Problemstillingen er
ikke mindre aktuel i dag. Borgernes retssikkerhed udfordres
stadig af kommunernes praksis. På trods af at regeringen si-
den debatten i 2013 om B 62 har udsendt vejledninger til
kommunerne, kan borgerne stadig ikke få klar besked, når
de henvender sig til kommunen for at få at vide, hvad de
skal gøre for at overholde loven. Det er i sig selv et problem
i en retsstat, som netop må være kendetegnet ved, at loven
giver fuld klarhed om borgernes rettigheder og pligter. Sam-
tidig har kommunernes kontrol af, om borgerne lever i et
»ægteskabslignende forhold« hyppigt ført til, at borgerne
har oplevet krænkelser af deres privatliv, bl.a. i form af
spørgsmål om deres seksuelle forhold.
Diskussionen er desuden blevet aktuel med indførelsen af
den gensidige forsørgerpligt for samlevende kontanthjælps-
modtagere og af fremsættelsen af et lovforslag om yderlige-
re overførsel af opgaver til Udbetaling Danmark (jf. L 148).
Uensartet praksis og forskellige fortolkninger af reglerne
for enlige
De seneste års løbende samfundsdebat har sat fokus på
uensartet praksis i kommunerne med deraf følgende proble-
mer for borgernes retssikkerhed med hensyn til enlige, der
modtager offentlige ydelser som forsørgere og/eller som
pensionister. Dagbladene Information og Politiken har bl.a.
dokumenteret, at kommunernes definitioner og fortolkninger
af begreberne »reelt enlig forsørger« og »ægteskabslignende
forhold« varierer fra sagsbehandler til sagsbehandler og fra
kommune til kommune. DR’s serie »Aktion socialt bedrage-
ri« fra 2013 underbyggede dette billede, og siden har både
juridiske eksperter, Kommunernes Landsforening, Ældre
Sagen og Dansk Socialrådgiverforening efterspurgt klarere
regler på området.
Indførelsen af den gensidige forsørgerpligt for samlevende
kontanthjælpsmodtagere pr. 1. januar 2014 fik debatten til at
blusse op igen, idet der også i denne lovgivning, ud over en
række mere eller mindre objektive kriterier for samliv, blev
indføjet begrebet »ægteskabslignende forhold«. Denne lov-
givning bortfalder ganske vist pr. 1. januar 2016, men da det
i foråret 2015 er konstateret, at lovgivningen har ført til en
lang række fejl i sagsbehandlingen i et stort antal kommuner
landet over, har det endnu en gang sat fokus på kommuner-
nes vanskeligheder ved at håndtere dette begreb.
L 148 om yderligere overførsel af opgaver fra kommuner-
ne til Udbetaling Danmark, som blev fremsat den 25. fe-
bruar 2015, har også fået diskussionen til at blusse op. Dette
lovforslag giver bl.a. Udbetaling Danmark beføjelser til at
foretage samkøring af registre for »formodede samlevende«
og »formodede husstandsmedlemmer«, hvilket har fået Æl-
dre Sagen til at gentage sit forslag om klare regler for, hvad
det vil sig at være reelt enlig (L 148, bilag 4, 2014-15). Det-
te blev dog – igen – afvist af regeringen med den begrundel-
se, at faste rammer let kan omgås eller få utilsigtede virknin-
ger.
Reelt enlig forsørger
Som reelt enlig forsørger har man ret til flere typer af of-
fentlige ydelser såsom børnetilskud og hel eller delvis fri-
plads i institution samt mulighed for højere boligsikring.
Man skal være reelt enlig for at få børnetilskud. Ved bolig-
sikring og friplads i daginstitution er det den samlede hus-
standsindkomst, der er afgørende. For en enlig med to børn
kan disse ydelser skønsmæssigt beløbe sig til ca.
3.000-4.000 kr. om måneden alt afhængig af boligforhold,
husleje og indtægt. Der er således mange penge at spare for
kommunerne, hvis de kan afsløre bedrageri på området.
Mange kommuner opfordrer derfor åbent borgerne til ano-
nymt at anmelde mistanke om socialt bedrageri, og samtlige
kommuner har i dag oprettet kontrolgrupper, hvori sagsbe-
handlere gennemgår sager og foretager efterforskning af
mistænkte borgere. Definitionen på et ægteskabeligt forhold
er sidst revideret i 1970'erne og må derfor anses for forældet
i forhold til udviklingen på familie- og ligestillingsområdet.
Et eksempel på dette er forældreansvarslovens oplæg til en
langt højere grad af samarbejde og ansvarsfordeling mellem
fraskilte forældre til gavn for barnet. I praksis kolliderer for-
ældreansvarslovens oplæg med kommunernes krav til enlige
forsørgere, idet et praktisk samarbejde om barnet i hverda-
gen kan føre til beskyldninger om socialt bedrageri.
Reelt enlig pensionist
Kommunernes kontrolgrupper efterforsker også sager med
enlige pensionister, der modtager ydelser i form af forhøjet
pension, nedsat varmeudgift, nedsat ejendomsværdiskat
m.v. Ifølge tal fra Danmarks Statistik for 2013 var der ca.
430.000 enlige pensionister i Danmark. Hvis en pensionist
vurderes til ikke længere at være reelt enlig, kan det medfø-
re en nedsættelse af pensionen med mere end 3.000 kr. om
måneden for folkepensionister og førtidspensionister på den
gamle ordning og med mere end 2.000 kr. for førtidspensio-
nister på den nye ordning. Hertil kommer yderligere fradrag
på grund af kærestens indtægt og ændring i boligstøtten.
Også her kolliderer ændrede samlivsmønstre med lovgiv-
ningen og kommunernes praksis. Der er sparet voldsomt på
ældreområdet siden 2008, ikke mindst i hjemmeplejen, hvor
2
der er skåret 5,5 mio. hjemmehjælpstimer, samtidig med at
der er blevet ca. 147.000 flere ældre over 65 år. (http://
www.aeldresagen.dk/presse/nyheder/sider/hjemmehjaelpen-
beskaaret-med-5-millioner-timer.aspx). Nedskæringerne på
området presser de ældre medborgere, der har brug for
hjælp, og det medfører, at de ældres nære relationer og net-
værk får stadig større betydning for forebyggelse, aflastning
og omsorg i hjemmet. Men de ældre bliver usikre på, hvor
meget de må hjælpe andre ældre, før de bliver beskyldt for
at leve i »ægteskabslignende forhold«.
Regelgrundlag
Reglerne på området for reelt enlige forsørgere og pensio-
nister er begrænset til påbud om, at man ikke må leve i et
ægteskabslignende forhold, at man ikke må have fælles hus-
førelse, og at kæresten, eksmanden eller ekskonen ikke må
bidrage økonomisk. I modsat fald bliver det betragtet, som
om man lever i et ægteskabslignende forhold, hvorved retten
til en række sociale ydelser bortfalder. I praksis fortolker
kommunerne begrebet enlig forsørger vidt forskelligt, hvil-
ket leder til en meget uens praksis. For borgerne betyder det,
at de efterlades med ubesvarede spørgsmål på grund af man-
gelfuld vejledning, og for sagsbehandlerne betyder det, at ri-
sikoen for fejl i sagsbehandlingen stiger.
Dansk Socialrådgiverforening har efterlyst klarere regler
og en mere ensartet kommunalpraksis på området (http://
issuu.com/socialpolitiskforening/docs/sp6_2013_final). Det
samme har en række kommuner og KL, som det fremgår af
artiklen i Politiken den 25. januar 2013: »Kommuner klager
til socialministeren over ægteskabsregler«. Der hersker til-
syneladende en enighed blandt de forskellige aktører på om-
rådet om, at det nuværende regelgrundlag er utilstrækkeligt.
Ældre Sagen har den 9. januar 2013 henvendt sig til davæ-
rende socialminister Karen Hækkerup med et forslag til en
forenkling af reglerne på området, og de foreslår, at en per-
son betragtes som reelt enlig, såfremt
– borgeren har selvstændig bolig med tilknyttet folkeregi-
steradresse,
– der er tale om en reel bolig med tilhørende almindelige
forbrugsudgifter eller
– det kan dokumenteres, at borgeren selv betaler de almin-
delige forbrugsudgifter i boligen. (Henvendelsen fra Æl-
dre Sagen er omtalt i Politiken den 28. januar 2013 i ar-
tiklen »Hvornår er man egentlig enlig, Karen Hække-
rup? «).
Ved indførelsen af sådanne klare, objektivt konstaterbare
betingelser, overflødiggøres begrebet »ægteskabslignende
forhold«. Det må også siges at være et forældet begreb, de
nye samlivsmønstre taget i betragtning, ligesom kommuner-
nes fortolkninger og »efterforskning« ofte opleves som vil-
kårlig og krænkende.
Enhedslisten foreslår, at regeringen ved udarbejdelse af de
fornødne regelændringer tager udgangspunkt i Ældre Sagens
definition. Den sikrer, at regelgrundlaget forenkles og tyde-
liggøres til fordel for de sagsbehandlere, der skal arbejde ef-
ter det. Og den sikrer, at borgerne undgår at begå såkaldt
uagtsomt bedrageri, fordi de er i tvivl om reglerne. Det bety-
der også, at det rimelige krav i en retsstat om klarhed om
borgernes pligter og rettigheder kan opfyldes. Samtidig und-
gås det, at kommunerne begår bekostelige fejl i udbetalin-
gen af ydelser, og at der kan spares på overflødige og tids-
krævende kontrolopgaver, hvilket medfører, at ressourcerne
til indsatsen mod socialt bedrageri kan målrettes og effekti-
viseres.
3
Skriftlig fremsættelse
Finn Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om klare regler for
definitionen af enlige forsørgere og enlige pensionister.
(Beslutningsforslag nr. B 147)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4