Fremsat den 27. marts 2015 af Pernille Vigsø Bagge (SF), Jonas Dahl (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17271

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B122/20141_B122_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 27. marts 2015 af Pernille Vigsø Bagge (SF), Jonas Dahl (SF) og Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om et forenklingsforum for den offentlige sektor
    Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af
    2015 at nedsætte et forenklingsforum for den offentlige sek-
    tor. Et forenklingsforum skal med udgangspunkt i eksempel-
    vis borgernes forslag til regelforenklinger medvirke til at
    fjerne overflødige regler og forenkle nødvendige regler med
    henblik på at afbureaukratisere den offentlige sektor. Et for-
    enklingsforum skal nedsættes på baggrund af erfaringerne
    med Virksomhedsforum.
    Beslutningsforslag nr. B 122 Folketinget 2014-15
    AX017271
    Bemærkninger til forslaget
    På trods af skiftende regeringers hensigtserklæringer går
    det i bedste fald meget trægt med at afbureaukratisere den
    offentlige sektor. Reglerne og de administrative forskrifter
    synes at stige i antal og blive mere og mere komplekse, på
    trods af at man i regeringsgrundlaget fastslog: at »Regerin-
    gen vil i samarbejde med kommuner og regioner iværksætte
    en reform med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbu-
    reaukratisering.« (»Et Danmark der står sammen«, side 63,
    oktober 2011).
    Til gengæld har der været fremdrift i bestræbelserne på at
    fjerne overflødige og forenkle nødvendige regler for den pri-
    vate sektor. Det Virksomhedsforum, som regeringen nedsat-
    te i foråret 2012, mens SF bestred erhvervs- og vækstmini-
    sterposten, har således fået 460 forslag til forenklinger (jf.
    enklereregler.dk/forslag). Af disse er 155 forslag blevet gen-
    nemført fuldt ud, 162 er blevet gennemført delvis, og 74 er
    under behandling. 69 forslag gennemføres af forskellige
    grunde ikke (jf. enklereregler.dk/forslag). Det er en ganske
    god høst.
    Socialistisk Folkeparti mener på baggrund af disse erfarin-
    ger, at modellen også bør afprøves for den offentlige sektor.
    Det betyder, at der nedsættes et forenklingsforum med re-
    præsentanter for offentlige ledere på forskellige niveauer,
    for medarbejderne og for borgerne (f.eks. patientforeninger)
    og for Center for Offentlig Innovation. Det foreslås, at Cen-
    ter for Offentlig Innovation inddrages, både fordi centeret i
    disse år forsøger at videreformidle ideer til offentlig innova-
    tion, men også fordi afbureaukratisering hænger uløseligt
    sammen med behovet for en tillidsreform, hvormed man
    forsøger at skabe større fokus på udviklingen af social kapi-
    tal, styrkelse af fagligheden og arbejdet med kerneopgaver-
    ne på de offentlige arbejdspladser.
    SF forestiller sig, at alle skal kunne komme med forslag til
    regelforenklinger. Disse forslag behandles af et forenklings-
    forum, der kan vælge at bede den relevante myndighed, der
    har lavet reglen, om at behandle forslaget. Dette kan resulte-
    re i, at regelforenklingen enten gennemføres, gennemføres
    delvis eller afvises. Hvis et forslag ikke gennemføres fuldt
    ud, skal det begrundes af den relevante myndighed.
    Forslaget om et forenklingsforum for den offentlige sektor
    vil betyde, at borgere, medarbejdere, fagforeninger, chefer i
    det offentlige og andre får mulighed for at afprøve de mange
    ideer, de har til forenklinger. Der vil være en god og oplagt
    mulighed for at få sat gang i afbureaukratiseringen.
    Det vil være nødvendigt at tage stilling til, om et forenk-
    lingsforum kun skal behandle regler, som staten har fastsat,
    eller om det også skal behandle kommunale og regionale
    regler. En mulig model er, at forummet kun skal behandle
    kommunale og regionale regler, der direkte er en udmønt-
    ning af statslige regler, mens rent kommunale og regionale
    regler eventuelt kan behandles i et lokaltforankret forenk-
    lingsforum, som den enkelte kommune eller region måtte
    vælge at etablere. Det sidste ses også i kimform i en række
    kommuner, hvor man har nedsat § 17, stk. 4. -udvalg (jf.
    Kommunestyrelsesloven), der forsøger at tænke på tværs og
    nedbryde den kommunale silotænkning.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Pernille Vigsø Bagge (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om et forenklingsforum
    for den offentlige sektor
    (Beslutningsforslag nr. B 122)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3