Fremsat den 27. marts 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Anders Samuelsen (LA) og Mai Mercado (KF)

Fremsat den 27. marts 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA),
Anders Samuelsen (LA) og Mai Mercado (KF)
Forslag til folketingsbeslutning
om skærpet straf for at fremsætte bombetrusler, der forstyrrer den offentlige
transport m.v.
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
værende kalenderår at fremsætte de nødvendige lovforslag
med henblik på at sikre skærpet straf for fremsættelse af
bombetrusler, som medfører forstyrrelser af den offentlige
transport og offentlige og private institutioner m.v. Som alt-
overvejende hovedregel bør der fastsættes et normalstrafni-
veau på 1 års ubetinget fængsel. Det skal endvidere fremgå,
at personer, der dømmes for at fremsætte bombetrusler, som
udgangspunkt selv skal betale de omkostninger, truslerne
har forårsaget.
Beslutningsforslag nr. B 148 Folketinget 2014-15 OMTRYK
Ændret forslagsstillere
OMTRYK
AX017256
Bemærkninger til forslaget
Formålet med nærværende forslag er at skærpe straffen
for fremsættelse af bombetrusler, som medfører forstyrrelser
af den offentlige transport og offentlige og private institutio-
ner. Der skal som altovervejende hovedregel fastsættes en
normalstraf på 1 års ubetinget fængsel. Det skal endvidere
sikres, at de personer, der dømmes for at fremsætte sådanne
trusler, som udgangspunkt selv skal betale de omkostninger,
som bombetruslerne har forårsaget. Forslagsstillerne er klar
over, at der kan være enkelte tilfælde, hvor der idømmes lidt
lavere straffe end 1 år. Eksempelvis forekommer det, at man
idømmer lavere straffe, jo tættere man er på den kriminelle
lavalder.
Sager vedrørende fremsættelse af bombetrusler og forstyr-
relse af den offentlige transport afgøres typisk efter straffe-
lovens § 135 (misbrug af faresignal), som har en strafferam-
me på op til 3 måneders fængsel, straffelovens § 193 (for-
styrrelse af samfærdselsmidlerne), som har en strafferamme
på op til 6 års fængsel, og straffelovens § 266 (bombetru-
sler), der har en strafferamme på op til 2 år. I forbindelse
med Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 193
(REU alm. del) i folketingsåret 2014-15 blev det oplyst, at
der i 2013 var 22 fældende afgørelser efter § 135, 1 afgørel-
se efter § 193 og 20 afgørelser efter § 266 vedrørende bom-
betrusler. Disse tal har svinget lidt op og ned siden 2010,
men der er sket en markant stigning vedrørende alle disse tre
bestemmelser i 2014. De foreløbige tal for 2014 dækker
over afgørelser frem til den 23. november 2014. Der har
foreløbig været 57 afgørelser efter § 135, 4 afgørelser efter §
193 og 36 afgørelser efter § 266 om bombetrusler (det frem-
går af besvarelsen, at det ikke ved elektronisk udtræk er mu-
ligt udelukkende at begrænse oplysningerne vedrørende be-
stemmelserne i straffelovens §§ 135 og 193 til forhold ve-
drørende bombetrusler, og derfor indgår alle fældende afgø-
relser vedrørende misbrug af faresignal og forstyrrelse af
samfærdselsmidlerne i de nævnte tal).
Falske bombetrusler er til stor gene for den offentlige
transport. Ifølge Rigspolitiet blev der i løbet af 2013 foreta-
get 58 anmeldelser om bombetrusler og telefonbomber. Der
var tale om en anseelig stigning i forhold til de foregående
år – og det højeste antal bombetrusler siden 2008 (Jyllands-
Posten, den 28. august 2014, »Flere bombetrusler skaber
problemer«). Bombetrusler rettes mod både offentlige og
private institutioner. Der var således et eksempel på, at for-
lystelsescenteret Lalandia blev udsat for bombetrusler 3
dage i træk i løbet af august 2014 (ibid.). Sådanne trusler
medfører omfattende evakueringer og tilkaldelse af politi,
brandvæsen m.v. Offentlig transport er også ofte udsat for
bombetrusler. En falsk bombetrussel kan lamme togtrafik-
ken i lang tid og berøre rigtig mange mennesker, især når
det sker på travle rejsedage. Det skete eksempelvis i juleda-
gene i 2013, da en mand indtelefonerede en bombetrussel
mod Odense Banegård Center midt i juletrafikken. Efterføl-
gende måtte man evakuere både banegård og butikscenter,
og togtrafikken i hele landet blev berørt i mange timer efter-
følgende. Den typiske fængselsstraf er sjældent mere end en
måneds tid, selv om strafferammen er på flere års fængsel
(»Politikere efterlyser skrappere straffe for bombetrusler«,
JydskeVestkysten, 21.12.2014) Op til julen i 2014 var den
så gal igen. Endnu en gang blev Odense Banegård ramt af
en trussel. Fredag den 19. december 2014 modtog Odense
Banegård Center en bombetrussel om, at statsministeren
skulle gå af, ellers ville en bombe sprænge kl. 15.30 på ba-
negården. Det var midt i myldretiden på en af årets største
rejsedage. Togtrafikken var lammet i 4 timer og forstyrrede
op mod 30.000 rejsende. Omkostningerne til dette vil løbe
op i millioner (dr.dk, den 20. december 2014: »Bombetrus-
sel i Odense giver DSB kæmperegning«). Den 21. december
2014 blev Kolding Storcenter ramt af en trussel om, at der
var gemt en fjernstyret bombe i storcentret, som førte til, at
centret måtte evakueres midt i juletravlheden. Det viste sig
at være en 73-årig person, der var vred på systemet, der stod
bag (dr.dk, 23. december 2014: »73-årig stod bag bombe-
trussel mod Kolding Storcenter«).
Heldigvis viser langt de fleste bombetrusler sig at være
falske. Men politiet betragter dem naturligvis med dyb al-
vor, hvilket medfører, at hver gang politi, bomberyddere
osv. skal rykke ud, sker det med stor styrke. De økonomiske
omkostninger for disse udrykninger er ganske omfattende
og kan ofte løbe op i millionbeløb. Men straffen er sjældent
mere end 30 dages fængsel, på trods af at loven giver mulig-
hed for at idømme op til 6 års fængsel. Myndighederne har
forsøgt at få forhøjet straffen. I en sag, hvor en 18-årig tidli-
gere elev på Slagelse Gymnasium havde indtelefoneret en
trussel mod gymnasiet, havde myndighederne i en ankesag
ved Østre Landsret forsøgt at få en højere straf. Men sagen
endte alligevel med, at den tidligere elev fik 30 dages betin-
get fængsel og 30 timers samfundstjeneste (Jyllands-Posten,
den 28. august 2014: »Flere bombetrusler skaber proble-
mer«).
På trods af det stigende antal bombetrusler kan det undre,
at strafniveauet endnu ikke er blevet skærpet. Rigsadvokaten
har ligeledes rettet opmærksomhed mod problematikken. I
oktober 2014 skrev man således: »Med henblik på at afkla-
re, om der bør ske en større nuancering i strafudmålingen i
sager om bombetrusler, vil det være hensigtsmæssigt at få
Højesterets stillingtagen til strafniveauet i de mere alvorlige
sager om bombetrusler, hvor der – ud over udrykning af po-
liti og redningsberedskab – er tale om f.eks. mere vidtræk-
kende økonomiske konsekvenser for de berørte, herunder
hvilke forhold der skal tillægges skærpende betydning ved
strafudmålingen.« (Kilde: »Fokusområder for højesteretssa-
ger«, Nyheder fra Anklagemyndigheden, den 22. oktober
2014.)
Tilsyneladende venter politiet på, at der kommer den helt
rigtige sag vedrørende bombetrusler, der kan føres hele ve-
jen til Højesteret. Politiet har ellers afsluttet flere sager, men
mener ikke, at man har fundet den helt rigtige sag endnu.
(»Lang udsigt til straf-hammer for bombetrusler«, jyllands-
OMTRYK
2
posten.dk, den 26. januar 2015.) Eksempelvis har Fyens Po-
liti haft tre sager om bombetrusler i december 2014 og janu-
ar 2015. To af dem er opklaret. Men man mener ikke, at no-
gen af disse sager er velegnede som prøvesager, da den ene
sag omhandler en kun 15 år gammel dreng. Og i den anden
sag blev gerningsmanden anholdt så hurtigt, at kunderne i
det center, der var blevet truet, næsten ikke nåede at opdage
bombetruslen. Fyns Politi finder derfor ikke disse sager vel-
egnede som prøvesager (ibid.). Det kan således tage lang tid,
før man finder den rette sag og endnu længere tid at føre den
gennem systemet. Forslagsstillerne finder derfor, at Folke-
tinget må lovgive på området for at sikre skærpede straffe.
Formuleringen »altovervejende hovedregel« sikrer et vist rå-
derum for at afvige fra en straf på 1 år. Eksempelvis hvis
gerningsmanden er tæt på den kriminelle lavalder, eller hvis
der er tale om en ikke tidligere straffet person.
Forslagsstillerne mener ikke, at de omkostninger, der er
forbundet med bombetrusler, afspejles i straffen. Det er
mange menneskers hverdag, der bliver ramt, når det handler
om forstyrrelse af den offentlige trafik eller tilsvarende.
Desuden er de samfundsøkonomiske omkostninger høje ved
de mange udrykninger. Det kan også have høje økonomiske
omkostninger for de private virksomheder og lignende, der
udsættes for truslerne, da de bl.a. kan miste omsætning. Og
30 dages fængsel er jo en urimelig bagatel, i forhold til hvad
en trussel typisk skaber af furore. Forslagsstillerne mener,
det skal have reelle konsekvenser. En fængselsstraf på 1 års
fængsel vil sende et signal, der vil få potentielle lovovertræ-
dere til at tænke sig om, inden de bryder loven. Desuden bør
personer, der dømmes for bombetrusler og lignende, pålæg-
ges at betale de omkostninger, man påfører samfundet.
OMTRYK
3
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om skærpet straf for at
fremsætte bombetrusler, der forstyrrer den offentlige
transport m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 148)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
OMTRYK
4