Fremsat den 27. marts 2015 af Trine Pertou Mach (SF), Jonas Dahl (SF) og Annette Vilhelmsen (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17265

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B146/20141_B146_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 27. marts 2015 af Trine Pertou Mach (SF), Jonas Dahl (SF) og Annette Vilhelmsen (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om initiativer til at sikre børn i dagtilbud et udviklende, sikkert og sundt
    børnemiljø – en arbejdsmiljølov for børn
    Folketinget pålægger regeringen at tage initiativer til at
    sikre børn i dagtilbud et udviklende, sikkert og sundt børne-
    miljø.
    Dette indebærer, at regeringen skal gennemføre en under-
    søgelse, som fastsætter børnesikre grænseværdier for bl.a.
    lydniveau, CO2-koncentration og temperaturer på samme
    måde, som der er fastsat værdier, som beskytter voksne i ar-
    bejdsmiljøloven. Undersøgelsen skal give viden om og fast-
    sætte grænseværdier for, hvor meget støj, CO2 i luften in-
    denfor og hvilke temperaturer, børn i danske daginstitutio-
    ner må udsættes for. Formålet er at sikre størst mulig trivsel,
    læring og sundhed.
    Undersøgelsen skal være afsluttet senest den 1. oktober
    2015.
    På baggrund af undersøgelsen skal regeringen senest den
    31. december 2015 fremsætte lovforslag, der gennemfører
    undersøgelsens anbefalinger i f.eks. dagtilbudsloven.
    Beslutningsforslag nr. B 146 Folketinget 2014-15
    AX017265
    Bemærkninger til forslaget
    1. Baggrund
    Børns indemiljø i daginstitutioner er utilstrækkeligt regu-
    leret. Det kan ikke være rigtigt, at vi stadig ikke har sikret
    børn i dagindstitutioner en »børnemiljølov«, der sikrer dem
    et ordentlig indemiljø. Børn bør sikres et ordentligt indemil-
    jø på linje med den måde, som arbejdsmiljøloven sikrer
    voksne et ordentligt arbejdsmiljø.
    Der mangler viden om, hvorvidt de grænseværdier for lyd,
    CO2 og temperaturer, som arbejdsmiljøloven sætter for
    voksne, kan overføres på børn. Det kan de formentlig ikke –
    det vurderer bl.a. andre Børnerådet, som efterspørger brug-
    bar viden (»Indemiljø i børneperspektiv«, Børnerådet, 2012,
    side 6).
    Støj, høje CO2-koncentrationer og ringe temperaturregule-
    ring er et velkendt fænomen i mange daginstitutioner. Un-
    dersøgelser viser, at et højt støjniveau påvirker børns kon-
    centrationsevne (»Indeklima i klasseværelset«, Børnerådet
    2012). Støj kan også give børn varige høreskader og påvirke
    deres koncentrationsevne, hukommelse, indlæring og sprog-
    forståelse. Det vurderer blandt andre Miljøstyrelsen: (http://
    mst.dk/borger/stoej/hvad-er-stoej/boern-og-stoej/).
    Undersøgelser viser også, at høje temperaturer og CO2-
    koncentrationer nedsætter skolebørns faglige præstationer.
    For hver 1 grad celsius, temperaturen i klasseværelser sæn-
    kes under 25 grader celsius, ser præstationen af koncentrati-
    onskrævende opgaver ud til at øges med 2 pct. til 4 pct.
    (»Indeklima i klasseværelset«, Toftum, Wargocki og Clau-
    sen, Center for Indeklima og Energi, DTU, 2011, side 19).
    Og forskere fra DTU vurderer, at hvis ventilationen i klas-
    sen forbedres, så den kommer på niveau med de krav, som
    man har (ca. 8.5 l/s pr. elev) forventes elevernes præstation i
    løsning af typiske skoleopgaver at stige med 6 pct. Hvis
    man går videre og øger ventilationen til 10 l/s pr. person,
    hvilket er det niveau, der anvendes i mange kontorer, øges
    også skoleelevernes præstation med ca. 9 pct. (»Indeklima i
    skoler«, side 17).
    Og når man spørger de 4-6-årige selv, finder man ud af, at
    de også oplever problemer med indemiljøet. I en undersø-
    gelse svarer 41 pct. af de ca. 1.000 adspurgte børnehave-
    børn, at der er for meget larm i deres børnehave (»Indeklima
    i klasseværelset«, Børnerådet 2012), side 7). Samme under-
    søgelse viser også en sammenhæng mellem den generelle
    trivsel og det enkelte barns oplevelse af indemiljøet. En
    markant større andel af de børn, som ikke bryder sig om at
    være i deres børnehave, har svaret negativt på forholdene
    om deres indemiljø (»Indemiljø i børneperspektiv«, side
    35).
    2. Undersøgelse af grænseværdier i et godt børnemiljø
    Uanset om det gælder lyd, CO2 eller temperaturer, findes
    der ikke undersøgelser, der giver klare svar på, hvor græn-
    sen går for, hvad børn kan tåle. I dag er der ingen faste
    grænseværdier for temperatur, lydniveau og CO2-koncentra-
    tion i daginstitutioner; som der er for voksne. Vi har brug
    for en forskningsbaseret afdækning af, hvad et sundt børne-
    miljø betyder i konkrete tal og værdier, så grænseværdier
    kan indskrives i f.eks. dagtilbudsloven eller børnehavernes
    læreplaner.
    Undersøgelsen skal fastsætte, hvilke værdier for støj, CO2
    og temperaturer der skal være i daginstitutioner for at sikre
    er ordentligt indemiljø. Det vil sige et indemiljø, som er
    sundt og udviklende for børn. Undersøgelsen skal tage hen-
    syn til, at daginstitutioner skal inkludere stadig flere forskel-
    lige børn – heriblandt en del af den gruppe af børn, som tid-
    ligere modtog specialtilbud, f.eks. pga. diagnoser som
    ADHD og Aspergers syndrom.
    Når daginstitutioner skal inkludere børn med særlige be-
    hov, spiller indeklimaet – i særlig grad god akustik - en end-
    nu større rolle, og kravene hertil bliver endnu højere. Inklu-
    sionsdagsordenen gør, at vi skal have endnu mere fokus på
    indemiljøet. Det er et vigtigt rammevilkår for institutioner-
    nes mulighed for at lykkes med inklusionen.
    3. Lovændringer
    Undersøgelsens resultater skal bruges aktivt til børnenes
    bedste. De fastsatte grænseværdier skrives ind i relevant
    lovgivning, f.eks. dagtilbudsloven.
    4. Finansiering
    På baggrund af eventuelle kommende lovændringer skal
    behovet for anlægsinvesteringer til at forbedre indemiljøet i
    daginstitutioner vurderes. Et beløb op imod 200-300 mio.
    kr. afsættes i første omgang på regeringens forslag til finans-
    lov for 2016.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Trine Pertou Mach (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til at sikre
    børn i dagtilbud et udviklende, sikkert og sundt børnemiljø –
    en arbejdsmiljølov for børn.
    (Beslutningsforslag nr. B 146)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3