Fremsat den 27. marts 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine M.Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Frank Aaen (EL)

Fremsat den 27. marts 2015 af Finn Sørensen (EL), Stine M. Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Frank Aaen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om anvendelse af en økonomisk model til at forebygge social marginalisering
Folketinget pålægger regeringen at undersøge muligheder
og eventuelle hindringer for at implementere en økonomisk
model i stil med Skandiamodellen. Modellen skal give det
tekniske grundlag for gennem langsigtet social investering
at forebygge social marginalisering i et samarbejde mellem
stat, regioner og kommuner. Undersøgelsen skal færdiggø-
res, med henblik på at et eventuelt lovforslag kan fremsættes
inden udgangen af 2015.
Beslutningsforslag nr. B 118 Folketinget 2014-15
AX017268
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at sikre en helheds-
indsats i stat, regioner og kommuner i forhold til socialt
marginaliserede.
72,3 mia. kr. er ifølge beregninger foretaget af Centre for
Economic and Business Research (CEBR) på Copenhagen
Business School prisen for, at 8,2 pct. af børnene i hver ene-
ste årgang bliver socialt marginaliserede Det svarer til, at
4.929 børn ud af en årgang på 60.000 får et liv præget af ek-
sempelvis længerevarende ledighed, misbrugsproblemer el-
ler alvorlige psykiske lidelser. Det har store menneskelige
omkostninger og udgør samtidig en voldsom samfundsmæs-
sig omkostning. Det gælder både udgifterne til sociale ydel-
ser, anbringelser og indlæggelser og de tabte gevinster i
form af tabt produktivitet og manglende skatteindtægter.
Samfundets direkte udgifter, ved at 8,2 pct. af en årgang
havner som socialt marginaliserede, er 1,6 mia. kr. over et
livsforløb. Tabte indtægter betyder, at samfundet går glip af
yderligere 70,8 mia. kr. over et livsforløb, når man sammen-
ligner med den del af en årgang, der ikke falder ind under
definitionen af socialt marginaliserede. I beregningen er der
taget højde for, at personerne ikke nødvendigvis befinder sig
i denne kategori hele deres liv.
Udgiften på 72, 3 mia. kr. er samtidig den potentielle sam-
fundsgevinst ved at forebygge social marginalisering og sik-
re, at så få børn og unge som muligt ender med at leve et
voksenliv i periferien af samfundet. Det vil sige, at en ind-
sats i barndommen sparer samfundet for mange penge i for-
hold til den konkrete person senere i livet, hvis man undgår
social marginalisering.
Behov for analyse
De ovenstående tal dokumenterer for Enhedslisten, at der
er behov for at omlægge budgetteringer i forvaltningen gen-
nem et stærkere fokus på helhedstænkning med udgangs-
punkt i sociale investeringer. Sverige har gode erfaringer fra
80 kommuner, der alle bruger den såkaldte Skandiamodel.
Den stramme budgetstyring af kommunernes økonomi er
også en forhindring for social investering, som bør medtæn-
kes, når der skal udvikles en ny model. Budgetstyringen er
ikke kun et voldsomt pres på kommunerne for at spare. Den
har medført kraftige nedskæringer af de sociale foranstalt-
ninger, hvilket i sig selv skaber nye sociale problemer. Her-
til kommer stramningerne inden for dagpenge, førtidspensi-
on/fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp, som fører til, at
flere borgere med nedsat arbejdsevne får svært ved at klare
sig økonomisk, med fare for, at de bliver mere udsatte for
social deroute. Men budgetstyringen forhindrer også, at
overskud/underskud på kommunens drift kan udlignes over
flere år, og det er jo en forudsætning for at kunne foretage
den sociale investering. Der kan være tale om en investe-
ring, der ofte medfører, at der i et eller flere år skal anvendes
øgede driftsmidler i én forvaltning eller en udgift, som først
udlignes senere og måske slet ikke, fordi indtægten/bespa-
relsen opstår i en anden »kasse«.
Der er behov for en grundig analyse og vurdering af mu-
ligheder og begrænsninger i den gældende lovgivning, for at
realisere en dansk version af Skandiamodellen.
Skandiamodellen
Skandiamodellen er beregnet til at vise de økonomiske
langtidseffekter af tidlige investeringer i forebyggelse. Med
et enkelt og anvendeligt værktøj understøtter regnemodellen
lokale forebyggelsesinitiativer i danske kommuner og der-
med muligheden for at mindske antallet af unge socialt mar-
ginaliserede. Det sker konkret ved at beregne ud fra menne-
skers livscyklus ud fra populationen. Social marginalisering
defineres igennem fem kategorier: Personer på længereva-
rende offentlig forsørgelse, personer med psykiske lidelser,
personer, som har været anbragt som barn, personer med
stofmisbrug, personer med livsstilssygdomme og normalbe-
folkningen.
Skandiamodellen er en metode til at beregne det økonomi-
ske potentiale i at sætte ind over for de svageste borgere.
Det vil sige, hvor meget samfundet kan spare ved at fore-
bygge i stedet for at reparere. Det handler om at betragte
forebyggelse som sociale investeringer, hvor sociale projek-
ter tænkt som langtidsinvesteringer giver gevinst over et
livsforløb. Modellen fortæller dog ikke noget om, hvilke
specifikke indsatser der rent faktisk hjælper samfundets sva-
geste. Det er således udelukkende en værktøjskasse, der kan
bruges til at lave mere intelligente budgetter i den offentlige
sektor.
Skandiamodellens force er, at den kan vise, hvordan ud-
gifterne til socialt marginaliserede er fordelt mellem stat, re-
gion og kommune og inden for de enkelte forvaltninger. Det
er vigtigt, fordi investering og gevinst typisk vil vise sig for-
skellige steder i forvaltningen. Investeringen i sociale tiltag
kommer ofte fra én kasse, mens gevinsterne lander i en an-
den kasse. Eksempelvis kan gevinsten komme statskassen til
gode, selv om indsatsen ligger i kommunen. I kommunalfor-
valtningen er den meget omtalte »siloopdeling« en stor ud-
fordring. Kommunerne har opsplittet indsatserne i de enkel-
te forvaltninger: beskæftigelsesforvaltningen, socialforvalt-
ningen, børn- og ungeforvaltningen osv. Det betyder, at der
mangler et overordnet billede og muligheden for en helheds-
indsats.
Dansk version af Skandiamodellen
Centre for Economic and Business Research (CEBR) på
Copenhagen Business School har lavet en dansk version af
skandiaregnemodellen. Den er opdateret til danske forhold
og tal.
Cost-benefit
Der laves en cost-benefit-beregning ud fra data om brug af
offentlige overførsler, sundhed, tabt arbejdsfortjeneste m.v.
Som kommune kan man altså definere: Målgruppe for ind-
2
satser, forventet effekt, effektens længde og omkostninger
ved indsatsen.
Investering
Sociale og forebyggende indsatser skal tænkes som inve-
steringer i mennesker og har i vid udstrækning samme egen-
skaber som andre investeringer (f.eks. nye maskiner). For
det første, at investeringen først tjener sig ind på længere
sigt. For det andet, at der er en initial omkostning (opstart),
og for det tredje, at der kan være usikkerhed om investerin-
gens afkast.
Metode
Til arbejdet med Skandiamodellen i Danmark anvendes en
kombination af livscyklusmetoden og tværsnitsmetoden.
Livscyklusmetoden: Hovedideen bag livscyklusmetoden
er at beregne de omkostninger, der kan henføres til et repræ-
sentativt individ i løbet af hans eller hendes liv, derfor ud-
trykket livscyklus. Således besvarer livscyklusmetoden
spørgsmålet: »Hvad vil være de samlede omkostninger for
én person i hele hans eller hendes levetid? «
Tværsnitsmetoden: Tværsnitsmetoden tager sit udgangs-
punkt i den tilgængelige population af individer i et enkelt
år. Ved hjælp af denne population beregner tværsnitsmeto-
den den samlede omkostning for hele populationen baseret
på alle individer. I beregningerne bag modellen anvendes
eksempelvis et tværsnit af populationen i 2005 og igen i
2010 som udgangspunkt for beregningerne, hvor livscyklus-
beregninger kan foretages for individer i fem-årsintervaller.
For at dette er muligt, bruges oplysningerne for den del af
befolkningen, som kan observeres i registrene i både 2005
og 2010. Ved at bruge begge metoder sikres det, at der fak-
tisk analyseres på de individer, der er med i populationen,
og at man ikke kommer for langt tilbage i tid, når man skal
se på livcyklusperspektivet. På den måde vil de beregnede
omkostninger være aktuelle, og samtidig vil omkostnings-
profilerne for forskellige grupper kunne dannes bagud i tid
på baggrund af de to tværsnit.
Data og målgrupper
I den første udgave af Skandiamodellen arbejdes med seks
grupper af mennesker. Grupperne er valgt ud fra kriterier
om relevans og datatilgængelighed. Man har lavet en sam-
menligning på tværs af forskellige grupper, hvilket giver et
indblik i, hvordan individerne klarer sig i forhold til gen-
nemsnittet af befolkningen inden for samme aldersgruppe.
Derudover sammenligner man med en anden udsat gruppe,
men inden for samme område, som mål for, hvilket trin man
forventeligt kan hjælpe personerne til at få. Data stammer
fra Danmarks Statistiks registre, der indeholder detaljerede
oplysninger om hele den danske befolkning.
De udvalgte målgrupper er: Personer på længerevarende
offentlig forsørgelse, personer med psykiske lidelser, perso-
ner, som har været anbragt som barn, personer med stofmis-
brug, personer med livsstilssygdomme og normalbefolknin-
gen. For uddybning af de forskellige grupper, henvises til
kilderne nedenfor.
Aldersklasser
I analysen opdeles befolkningen i aldersgrupper på 5 år.
Den enkelte persons alder i 2010 definerer, hvilken alders-
gruppe personen tilhører. Den samme person tilhørte derfor
i 2005 aldersgruppen lige under den aldersgruppe, som per-
sonen tilhørte i 2010. Alle personer, som ikke er registreret i
to forskellige aldersgrupper i henholdsvis 2005 og 2010
(med højeste gruppe i 2010), er taget ud af undersøgelsen.
Omkostninger
Modellen omfatter p.t. følgende omkostninger: Tabt ar-
bejdsindtægt (lønindkomst), skattebetaling (indkomstskat),
kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension, SU, ledighed
(baseret på årsledighedsgrad), kriminalitet, anbringelser og
brug af sundhedssystemet (primær og sekundær).
Modellen omfatter derimod ikke følgende omkostninger:
Ekstra omkostninger i kommuner/regioner/stat til admini-
stration, støtteordninger, tiltag, ekstra huslejestøtte m.v., tab-
te skatteindtægter som følge af andet end indkomstskat, in-
direkte omkostninger fra familiemedlemmer m.v. og om-
kostninger for pårørende.
Skandiamodellen bliver allerede anvendt i Sverige, hvor
mere end 80 kommuner er uddannet i brugen. Og den bru-
ges med gode resultater.
Lige nu afprøver seks danske kommuner modellen i et
samarbejde med forskerne fra CBS, og KL følger projektet
for at vurdere muligheden for større udbredelse.
Anvendte kilder:
Sverige: https://www.utanforskapetspris.se/
Danmark: http://udenforskabetspris.dk/
Skandiamodellen: http://udenforskabetspris.dk/media/
72053/skandia-modellen__digi_. pdf
Baggrundspapir: http://udenforskabetspris.dk/media/73292/
Baggrundsdokumentation%2012.09.2014%20final. pdf
Ugebrevet A4: http://www.ugebreveta4. dk/ny-regnemodel-
skal-spare-milliarder-og-samtidig-hjael_19971. aspx
3
Skriftlig fremsættelse
Finn Sørensen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af en
økonomisk model til at forebygge social marginalisering.
(Beslutningsforslag nr. B 118)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4