Fremsat den 27. marts 2015 af Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL)

Fremsat den 27. marts 2015 af Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om udvidelse af målgruppen for servicelovens udlandsbekendtgørelse
Regeringen pålægges inden udgangen af 2015 at ændre i udlandsbekendtgørelsen under serviceloven, så også borgere, der
får hjælp til støtte og pleje bevilget efter § 95, jf. § 83, i serviceloven kan medtage hjælpen under midlertidige ophold i udlan-
det.
Beslutningsforslag nr. B 130 Folketinget 2014-15
AX017244
Bemærkninger til forslaget
Udlandsbekendtgørelsen gør det muligt for mennesker
med handicap at tage på ferie ligesom alle andre, også selv
om de i hverdagen er afhængige af hjælp til f.eks ledsagelse,
personlig pleje m.v. Får man hjælp efter servicelovens §§
41, 42, 45, 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 eller 118, må man
ifølge udlandsbekendtgørelsen gerne medtage hjælpen under
kortere ophold i udlandet.
Imidlertid er mennesker, der får hjælp efter § 95, ikke om-
fattet af udlandsbekendtgørelsen. Det betyder, at en lille
gruppe borgere er helt afskåret fra at forlade landet med den
hjælp, de ikke kan undvære.
Det gælder bl.a. en række familier, der får hjælp til et barn
med handicap efter § 95, stk. 3. I de tilfælde betyder ud-
landsbekendtgørelsens nuværende ordlyd, at en hel familie
afskæres fra at tage på familieferie i udlandet, indtil deres
barn er 18 år. Derudover rammes en række danskere, som
ikke lever op til betingelserne for at få hjælp efter § 96,
f.eks. fordi de er blevet for dårlige til at være arbejdsleder
for et hold handicaphjælpere i hverdagen. I så fald bevilges
hjælpen i nogle tilfælde efter § 95, stk. 3, og så kan man
pludselig ikke tage på ferie i udlandet længere.
Der er ingen saglige grunde til, at netop hjælp efter § 95
skulle være undtaget fra udlandsbekendtgørelsen og forbudt
at tage med på ferier i udlandet, og Enhedslisten har derfor
gentagne gange rejst problemstillingen over for regeringen.
Allerede i 2013 erkendte socialministeren, at mennesker, der
får hjælp efter § 95, i praksis er stavnsbundet, og at dette
»ikke (har) været hensigten med reglerne«, hvorfor ministe-
ren lovede at se på en præcisering af udlandsbekendtgørel-
sen, jf. SOU alm. del – svar på spm. 296, folketingsåret
2012-13. Derudover har ministeren også i 2014 lovet at se
på en ændring af reglerne, jf. SOU L 147 – svar på spm. 13,
folketingsåret 2013-14. Trods løfter er der imidlertid intet
sket, hvorfor Enhedslisten igen rejser problemstillingen via
dette beslutningsforslag.
Økonomiske konsekvenser
Det vurderes, at der ikke vil være betydelige merudgifter
ved at føje § 95 ind i udlandsbekendtgørelsen. Dette skal og-
så ses i sammenhæng med, at ændringen kun vil være rele-
vant for ca. 555 borgere, der modtager hjælp efter § 95, jf.
SOU alm. del – svar på spm. 205. Selvom det er en relativ
lille gruppe af borgere, som ændringen berører, vil udvidel-
sen af udlandsbekendtgørelsen betyde en markant øget fri-
hed for dem.
2
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af
målgruppen for servicelovens udlandsbekendtgørelse.
(Beslutningsforslag nr. B 130)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3