Fremsat den 27. marts 2015 af Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL)

Fremsat den 27. marts 2015 af Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbedret ledsageordning for børn og voksne med handicap
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af
2015 at fremsætte lovforslag om ændring af servicelovens
bestemmelser om ledsageordninger efter § 97 for voksne og
§ 45 for børn, således:
– at det bliver muligt at spare op til 180 timer sammen
med henblik på samlet anvendelse,
– at det særlige tilskud til udgifter vedrørende ledsagere,
jf. §§ 45, stk. 5, og 97, stk. 7, (i 2015 et årligt beløb på 837
kr.) udbetales automatisk og forud en gang om året,
– at aldersgrænsen for ret til ledsagelse nedsættes fra 12 til
7 år.
Beslutningsforslag nr. B 115 Folketinget 2014-15
AX017263
Bemærkninger til forslaget
Ledsageordningerne beskrevet i §§ 45 og 97 i servicelo-
ven giver henholdsvis unge og voksne med betydelig og va-
rigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne mulighed for
at blive ledsaget til aktiviteter uden for hjemmets fire væg-
ge.
Bedre mulighed for at opspare timer
I dag kan borgere, der har ret til en ledsageordning, spare
op til 15 timers månedlig ledsagelse sammen. Dette rækker
til f.eks. biografbesøg eller en fodboldkamp, men vil på in-
gen måde række til en ferierejse. Derfor er det allerede i dag
muligt at spare sine ledsagetimer op over 6 måneder, så man
kan bruge op til 90 ledsagetimer på en gang.
Det muliggør en weekendudflugt – men det muliggør ikke
en enkelt uges ferierejse, som de fleste danskere uden handi-
cap tager for en selvfølge.
Derfor foreslås det, at borgere tilkendt ledsageordning ef-
ter §§ 45 eller 97 skal have lov til at spare op til 180 ledsa-
getimer sammen og dermed have nok til f.eks. en uges ferie-
rejse eller lign. om året.
Automatisk udbetaling af ledsagertilskud
I udgangspunktet står en borger selv for udgifter forbundet
med det at have en ledsageordning, jf. servicelovens § 45,
stk. 5, og § 97, stk. 7, f.eks. udgifter til biograf- eller busbil-
let til ledsageren. Dog kan kommunen dække borgerens ud-
gifter til ledsageren op til et årligt standardbeløb, der i 2015
udgjorde maksimalt 837 kr. (jf. Vejledning om regulering
pr. 1. januar 2015 af satser på Ministeriet for Børn, Ligestil-
ling, Integration og Sociale Forholds område).
Ifølge de to bestemmelser udbetales tilskuddet »efter an-
modning«. I praksis forvaltes bestemmelsen på den måde, at
borgeren ikke blot skal anmode om, men også dokumentere,
at udgifterne afholdes, hvorefter der foregår en egentlig
sagsbehandling i kommunen, der er helt ude af proportion i
forhold til udgiftens beskedne størrelse.
Borgerens udgifter i forbindelse med ledsagelse er sand-
synligvis langt højere end 837 kr. om året. Sagsbehandlin-
gen koster utvivlsomt mere, end det ville gøre at udbetale
pengene automatisk til den borger, der anvender sin ledsage-
ordning.
Derfor foreslås det at forenkle reglerne, så merudgiftsdæk-
ning til ledsageordning ydes automatisk og uden forudgåen-
de, individuel sagsbehandling. Det vil give økonomisk me-
ning og samtidig betyde mindre bureaukrati for både borge-
ren og kommunen.
Ny aldersgrænse for ledsageordning til børn
Servicelovens § 45 giver børn og unge med væsentlige og
varige fysiske eller psykiske handicap mulighed for at få
ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet.
Det betyder, at de kan tage på f.eks. byture eller biograf-
besøg, til fødselsdag eller lektielæsning hos en klassekam-
merat eller gå til spejder med vennerne – uden at skulle have
mor eller far med på slæb. Ordningen giver således mulig-
hed for en mere selvstændig og normal barndom og ung-
dom, også selv om man grundet et handicap har brug for
f.eks. hjælp til at komme rundt eller gå på toilettet, når man
er ude.
Imidlertid er der en nedre aldersgrænse på 12 år for at få
ret til ledsageordning, og den er ikke på nogen måde sagligt
begrundet. Det er helt almindeligt, at børn allerede fra star-
ten af skolealderen tager hjem til hinanden eller går til fri-
tidsaktiviteter uden mor og far. Det er i dag ikke en mulig-
hed for børn under 12 år, der er afhængige af ledsagelse.
I praksis kan det betyde, at de er fuldstændig afskåret fra
at tage til klassekammeraternes børnefødselsdage, eller at de
ikke kan gå til kor med resten af pigerne i klassen. Det går
selvsagt ud over børnenes sociale liv og mulighed for at bli-
ve integreret – også på sigt – i et samfund, hvor de fleste ik-
ke har et handicap. Det kan koste dyrt både for det enkelte
barn og for vores samfund generelt.
Derfor foreslås det, at ledsageordningen for børn og unge
udvides, så børn fra 7 år kan få mulighed for – ligesom de-
res jævnaldrende uden handicap – at have et socialt og krea-
tivt fritidsliv uden forældre på slæb (el. lign.).
Økonomiske konsekvenser
Der er ingen udgifter forbundet med at gøre opsparings-
reglerne for ledsageordningen mere fleksible, end tilfældet
er i dag.
Der er formodentlig en besparelse at hente ved at udbetale
det særlige tilskud til ledsageordningen automatisk og forud
årligt frem for at bruge ressourcer på dyrere, individuel
sagsbehandling.
De samlede offentlige udgifter til at give børn ned til 7 år
adgang til ledsageordning vurderes at være 2,5 mio. kr. år-
ligt, jf. SOU alm. del – svar på spm. 206. Dette betragtes
som beskedne ekstraomkostninger.
2
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbedret
ledsageordning for børn og voksne med handicap.
(Beslutningsforslag nr. B 115)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3