Fremsat den 27. marts 2015 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX17242

    https://www.ft.dk/RIpdf/samling/20141/beslutningsforslag/B127/20141_B127_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 27. marts 2015 af Özlem Sara Cekic (SF) og Jonas Dahl (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om vederlagsfri behandling samt befordring og befordringsgodtgørelse efter
    reglerne om sygehustransport af alle henviste patienter til Øfeldt Centrene, der
    p.t. er hjemlet i sundhedslovens §§ 71-72
    Folketinget pålægger regeringen inden den 31. december
    2015 at fremsætte lovforslag om, at samtlige patientgrupper,
    som pt. henvises til Øfeldt Centrene med hjemmel i sund-
    hedslovens §§ 71-72 (og som har bopæl i de regioner, hvor
    Øfeldt Centrene er beliggende), og som modtager 40 pct.s
    tilskud til deres behandling på Øfeldt Centrene, sikres ve-
    derlagsfri lægehenvist behandling på Øfelt Centrene, selvom
    de ikke opfylder kriteriet om varigt svært fysisk handicap,
    og sikres befordring og befordringsgodtgørelse efter regle-
    rne om sygehustransport, i forbindelse med deres lægehen-
    viste behandling på Centrene, på lige fod med patienterne i
    § 79, stk. 3.
    Beslutningsforslag nr. B 127 Folketinget 2014-15
    AX017242
    Bemærkninger til forslaget
    I 1991 blev lægehenvist behandling på Øfeldt Centrene ef-
    ter et ønske fra Folketinget vederlagsfri efter samme diagno-
    seafgrænsning, som var gældende for vederlagsfri fysiotera-
    pi.
    Ved lov nr. 327 af 18. april 2011 (L 46) besluttede Folke-
    tinget at omfatte Øfeldt Centrene af sundhedslovens § 79,
    stk. 3. Lovens tekst gav adgang for henviste patienter til
    Øfeldt Centrenes specialiserede behandling.
    Imidlertid er der efterfølgende sket en opdeling af patien-
    ter, der henvises til Øfeldt, således at behandlingen på
    Øfeldt Centrene for en del af patienternes vedkommende al-
    ligevel ikke er vederlagsfri. Det er til trods for at disse pa-
    tienter modtager den samme behandling som dem der mod-
    tager vederlagsfri behandling, og til trods for, at disse pa-
    tienter er henvist af en læge.
    Med de nuværende regler er det således ikke alene den læ-
    gelige visitation, der bestemmer, om patienterne kan modta-
    ge behandling på Øfeldt Centrene, men i høj grad også den
    enkelte patients økonomi.
    Det betyder reelt, at en række patienter, der har behov for
    behandlingen, og som har en lægehenvisning, ikke kan mod-
    tage behandlingen, fordi de ikke har råd. Alene i 2014 har
    Sundheds- og Forebyggelsesudvalget således modtaget hen-
    vendelser fra ikke mindre end 23 personer, der har opnået
    gode resultater på Øfeldt Centrene, men hvoraf flere nu eller
    i nær fremtid ikke ser sig i stand til at betale for den nødven-
    dige behandling. Det bemærkes, at egenbetalingen er på 60
    pct. og beløber sig til 3.000-6.000 kr. om måneden og kan
    strække sig over en længere periode. Herudover er der eks-
    tra udgifter til transport for de patienter, som ikke er i stand
    til at transportere sig selv.
    Det drejer sig dels om smertepatienter med f.eks. diskus-
    prolaps og dels om patienter med såkaldte progressive syg-
    domme, f.eks. dissemineret sklerose, som ikke opfylder hen-
    visningskriteriet om svært fysisk handicap ved at kunne kla-
    re sig uden hjælp inden for døgnets 24 timer.
    Sidstnævnte patienter har modtaget vederlagsfri behand-
    ling på Øfeldt Centrene fra 1991-2006 og igen (dog uden
    lovhjemmel) fra august 2008 til den 1. juli 2014. Først via §
    140 b og efter overflytningen af Øfeldt Centrene via § 79,
    stk. 3, i sundhedsloven.
    Patienterne har således måttet afbryde deres lægehenviste
    behandling med risiko for irreversibel forværring af deres
    funktionstilstand, herunder tab af erhvervsevne.
    Den økonomiske hindring i adgangen til lægehenvist be-
    handling på Øfeldt Centrene har ikke været tilsigtet fra Fol-
    ketingets side og er særdeles uheldig, idet de fleste patienter
    henvises som en sidste behandlingsmulighed og derfor ikke
    har andre steder at gå hen (mellem 80 og 90 pct. har allerede
    forsøgt anden behandling, inden de lægehenvises til Øfeldt
    Centrene).
    Derfor foreslås det, at samtlige patientgrupper, som p.t.
    henvises til Øfeldt Centrene med hjemmel i sundhedslovens
    §§ 71-72 (og som har bopæl i de regioner, hvor Øfeldt Cen-
    trene er beliggende), og som p.t. modtager 40 pct.s tilskud
    til deres behandling på Øfeldt Centrene, sikres vederlagsfri
    lægehenvist behandling på Øfelt Centrene, selvom de ikke
    opfylder kriteriet om varigt svært fysisk handicap, og sikres
    befordring og befordringsgodtgørelse efter reglerne om sy-
    gehustransport, i forbindelse med deres lægehenviste be-
    handling på Centrene, på lige fod med patienterne i § 79,
    stk. 3.
    Herved skabes lige adgang til behandling på Øfeldt Cen-
    trene for alle henviste patienter, og der tilvejebringes den
    retstilstand, som var tilsigtet ved lovændringen, som blev
    gennemført ved lov nr. 327 af 18. april 2011.
    Ophævelsen af egenbetalingen vil harmonere med sund-
    hedslovens bestemmelse (§ 81) om, at sygehusbehandling er
    vederlagsfri for patienten, idet de omtalte patienter i enhver
    henseende modtager præcis samme specialiserede behand-
    ling som patienterne i § 79, stk. 3.
    Det forudsættes, at personkredsen, som med dette beslut-
    ningsforslag opnår samme adgang til behandling på Øfeldt
    Centrene, som patienterne i sundhedslovens § 79, stk. 3, for-
    bliver den samme personkreds, som de henvisende læger
    hidtil har henvist til Øfeldt Centrene i medfør af §§ 71-72 i
    sundhedsloven.
    Det forudsættes yderligere med dette beslutningsforslag,
    at ministeren, når den nye samlede økonomiske ramme for
    Øfeldt Centrene skal fastsættes, tager udgangspunkt i centre-
    nes oprindelige samlede økonomiske ramme (som var gæl-
    dende før overflytningen til sundhedslovens § 79, stk. 3, og
    som udgjorde 22,6 mio. kr. i 2011-tal), således at centrenes
    nye samlede økonomiske ramme kommer til at muliggøre,
    at patienterne kan modtage samme antal behandlinger, som
    den oprindelige ramme muliggjorde.
    I forbindelse med at et flertal i Folketinget i april 2011
    vedtog overflytning af Øfeldt Centrene til sundhedslovens §
    79, stk. 3, opfordrede et flertal i det daværende sundhedsud-
    valg (S, SF, RV, EL og Pia Christmas-Møller (UFG)) i be-
    tænkningen ministeriet til at lægge et forløb til rette, som
    kunne føre til, at Øfeldt Centrenes terapeutuddannelse blev
    autoriseret.
    Der er imidlertid ikke fulgt op på denne opfordring, hvor-
    for forslagsstillerne, med dette beslutningsforslag hermed
    genopfordrer ministeriet til at igangsætte denne proces, også
    fordi ministeren har afvist at omfatte Øfeldt Centrenes pa-
    tienter af Patienterstatningen med begrundelsen, at behand-
    lingen på Øfeldt Centrene ikke varetages af autoriserede
    sundhedspersoner.
    Det er problematisk, at de ca. 500 lægehenviste patienter
    på Øfeldt Centrene ikke har adgang til erstatning under Pa-
    tienterstatningen, idet patienterne dermed ikke kan modtage
    hverken rådgivning, sagsbehandling eller erstatningsfastsæt-
    telse fra Patienterstatningen.
    2
    Patienterne har i stedet samme retstilstand, som hvis de
    søgte healer, hypnotisør og lignende alternative behandlere,
    til hvem der ikke ydes offentligt tilskud.
    Opstår der en skade i forbindelse med lægehenvist og of-
    fentlig finansieret behandling på Øfeldt Centrene, f.eks. på
    grund af svigt af apparatur, er patienten, uanset hvor dårlig
    patientens tilstand er, og uanset om patienten er i stand til at
    kommunikere, overladt til at alliere sig med en advokat med
    henblik på for egen regning og risiko at indlede et civilt
    søgsmål mod behandlingsstedets forsikringsselskab.
    Dette indebærer en markant dårligere retsstilling end un-
    der Patienterstatningen, idet patienten for at kunne gøre sig
    håb om erstatning dels skal kunne bevise, at behandlingsste-
    det har udvist fejl eller forsømmelse, og dels skal kunne be-
    vise, at der er lidt et tab, og at der tillige er en naturlig sam-
    menhæng mellem den skadevoldende handling og tabet.
    Kan den skadelidte ikke føre bevis herfor, bliver skaden ofte
    betegnet som hændelig, og erstatning udbetales ikke – en si-
    tuation, man netop har ønsket at undgå med indførelse af
    Patienterstatningen (no fault-princippet).
    Økonomiske konsekvenser
    Ophævelsen af egenbetalingen for patienterne, der på nu-
    værende tidspunkt er hjemlet i sundhedslovens §§ 71-72, vil
    ikke medføre merudgifter i forhold til den oprindelige øko-
    nomiske ramme, der var afsat til vederlagsfri behandling på
    Øfeldt Centrene før overflytningen til § 79, stk. 3.
    Således foreslås alene en genetablering af Øfeldt Centre-
    nes oprindelige samlede økonomiske ramme igennem 10 år,
    som ikke indeholdt bestemmelser om, at patienter med 40
    pct.s tilskud (og dermed 60 pct.s egenbetaling) skulle indgå
    som en del af rammen.
    Fastsættelsen af en ny (samlet) økonomisk ramme for
    samtlige henviste patienter til Øfeldt Centrene, som svarer
    til Centrenes samlede ramme før overflytningen til § 79, stk.
    3, vil således kræve tilbageførsel af de midler, der tidligere
    var afsat, svarende til forskellen mellem centrenes oprindeli-
    ge samlede ramme (22,6 mio. kr. i 2011-tal) og den senere
    ramme (16,6 mio. kr. i 2012-tal), dvs. ca. 6 mio. kr. i 2012-
    tal.
    Der er på denne baggrund ikke tale om »nye« penge, men
    alene om penge, der tidligere har været afsat til behandling
    på Øfeldt Centrene. Herudover ydede kommunerne før kom-
    munalreformen i væsentligt omfang tilskud til egenbetalin-
    gen, hvorved pengene allerede er i »systemet«.
    Udgiften til forslagets medfølgende sygehustransport vur-
    deres at være meget mindre end den nuværende udgift til
    transporten for patenterne i § 79, stk. 3, da størstedelen af
    patienterne i §§ 71-72 er selvhjulpne/selvtransporterende.
    De samlede udgifter foreslås finansieret gennem væksten i
    det offentlige forbrug frem mod 2020.
    Forslagets ens og lige adgang til Øfeldt Centrenes behand-
    ling forventes herudover at være samfundsøkonomisk renta-
    bel, idet gevinsten ved at holde patienterne, som på nuvæ-
    rende tidspunkt er hjemlet i sundhedslovens §§ 71-72, selv-
    hjulpne samt fastholde eller bringe disse patienter tilbage på
    arbejdsmarkedet vil være med til at finansiere udgifterne til
    behandling af de svært fysisk handicappede patienter i sund-
    hedslovens § 79, stk. 3. Samtidig må samfundet forventes at
    kunne spare unødvendige udgifter til hospitalsindlæggelser,
    medicinudgifter, pleje og offentlig forsørgelse.
    Alt i alt forventes forslaget at resultere i en nettogevinst
    for samfundet.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Özlem Sara Cekic (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte:
    Forslag til folketingsbeslutning om vederlagsfri
    behandling samt befordring og befordringsgodtgørelse efter
    reglerne om sygehustransport af alle henviste patienter til
    Øfeldt Centrene, der p.t. er hjemlet i sundhedslovens §§
    71-72.
    (Beslutningsforslag nr. B 127)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4