Fremsat den 27. marts 2015 af Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL)

Fremsat den 27. marts 2015 af Stine Brix (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Pernille Skipper (EL) og Finn Sørensen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om forenkling af hjælp til børn med handicap
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af
2015 at fremsætte lovforslag om ændring af reglerne i lov
om social service og andre love med henblik på at sikre, at
hjælp til forældre, der har et barn med handicap, bevilges ef-
ter én samlet vurdering, således at hjælpen er sammenhæn-
gende, overskuelig, fleksibel og koordineret og dækker fa-
miliens og barnets samlede behov. Det skal således være
uden betydning for forældrene, at hjælpen har hjemmel i
flere forskellige love og flere forskellige bestemmelser.
Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2014-15
AX017230
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget indebærer, at forældre, der har et
barn med handicap, skal modtage én samlet hjælp til dækn-
ing af familiens og barnets behov uden hensyn til, om beho-
vet imødekommes efter den ene eller den anden bestemmel-
se i de forskellige love.
Det er i forvejen indgribende i en families dagligdag at ha-
ve et barn med et handicap. En af de største belastninger for
mange familier er imidlertid, at de befinder sig i en stadig
kamp med kommunen, bl.a. fordi den daglige hjælp bevilges
efter et stort antal forskellige regler, hvilket betyder, at en
del af hjælpen til stadighed er under behandling/revurdering
med deraf følgende usikkerhed, udredning og beregning og
eventuel ankesag.
Familierne er derfor løbende i kontakt med forskellige af
kommunens forvaltninger og med forskellige sagsbehandle-
re, bl.a. afhængigt af hvordan den kommunale forvaltning er
opbygget, og hver forvaltning/sagsbehandler foretager sin
udredning efter hvert sit regelsæt og med forskellige kriteri-
er for, hvornår en given hjælp kan bevilges.
Hjælp kan bl.a. bevilges efter §§ 41, 42, 44, 45, 83, 84,
85, 86 og 95 i lov om social service. Dertil kommer hjælp,
som efter sektoransvarlighedsprincippet er bevilget af sko-
len, og hjælp efter sundhedsloven, hvis barnet f.eks. er re-
spiratorbruger. Opregningen er næppe udtømmende.
Familierne får derfor ofte en hjælp, der er sammensat af
flere forskellige og af hinanden uafhængige bevillinger, og
som tilsammen udgør et uoverskueligt og uhensigtsmæssigt
kludetæppe, som modvirker sammenhæng og fleksibilitet i
familiens dagligdag.
Hver type hjælp bevilges nemlig efter hvert sit sæt af reg-
ler, med forskellige hjælpere, ofte med hver sin arbejdsgiver
(f.eks. kommunen, hjælperbureau, skolen, forældrene selv,
regionen) og efter hver sin overenskomst eller eventuelt
uden overenskomst og med forskellige aflønninger og for-
skellige regler for arbejdstid, ferie og lignende.
Uanset at det er uden betydning for de samlede offentlige
udgifter, kan familien med et handicappet barn ikke frit til-
rettelægge sin dagligdag, fordi hver type af hjælp forlods er
bevilget og begrænset til bestemte steder og tidspunkter, og
ændringer er ikke mulige.
Når der f.eks. er børnefødselsdag hos en af kammeraterne,
kan barnet med handicap ikke nødvendigvis være med, fordi
hjælpen på det tidspunkt af dagen er bevilget af skolen, og
den forudsætter, at barnet er på skolen – og forbliver på sko-
len, mens kammeraterne fejrer fødselsdag.
Når barnet med handicap er fraværende fra skole på grund
af sygdom, er der ikke uden videre mulighed for at få hjælp
til pasning og lign. i hjemmet, fordi hjælpen i dagtimerne er
bundet til skolen, og forældrene må ofte tage fri fra arbejde
ud over barnets 1. og 2. sygedag, fordi der ellers ikke er no-
gen til at passe barnet i skoletiden. Samtidig sidder hjælpe-
ren inaktiv på skolen.
I andre situationer er familien nødt til at have to hjælpere
samtidig, fordi hver hjælper har sit eget afgrænsede arbejds-
område. Det er uhensigtsmæssig brug af offentlige midler
og det er indgribende i familiens dagligdag at have flere
hjælpere samtidig i hjemmet, som også skal danne rammen
om familiens privatliv.
Forslagsstillerne ønsker med forslaget at opnå, at foræl-
dre, der har et barn med handicap, får samme fleksibilitet i
tilrettelæggelsen af deres dagligdag, som andre familier har,
således at barnet med handicap kan deltage i samme aktivi-
teter, alene eller sammen med kammerater, som andre børn
kan.
Dette skal opnås, ved at familien modtager én samlet be-
villing, der dækker samtlige af familiens og barnets behov,
og således at denne hjælp kan anvendes frit ud fra familiens
og barnets egen vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæs-
sigt i forhold til familiens dagligdag.
I det omfang beslutningsforslaget har økonomiske konse-
kvenser, vil der alene være tale om administrative besparel-
ser i kommunerne, idet hjælp til den samme familie og det
samme barn ikke skal behandles i småbidder af flere for-
skellige forvaltninger og flere forskellige sagsbehandlere.
2
Skriftlig fremsættelse
Stine Brix (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forenkling af hjælp til
børn med handicap.
(Beslutningsforslag nr. B 114)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3