Svar på spm. nr. S 899: Er fødevareminister Dan Jørgensens engagement i COOP Hjallese i overensstemmelse med Statsministeriets retningslinjer for regeringens ministre, ifølge hvilke en minister ikke må støtte udvalgte virksomheder, endsige fungere som reklamesøjle for kommercielle foretagender?

Tilhører sager:

Aktører:


Udkast til svar på § 20 spm nr S 899{F2#433891#3#433881#2}.docx

https://www.ft.dk/samling/20141/spoergsmaal/S899/svar/1239864/1513071.pdf

STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Folketinget
Lovsekretariatet
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 899 stillet af Jakob Engel-Schmidt
(V).
Spørgsmål nr. S 899:
”Er fødevareminister Dan Jørgensens engagement i COOP Hjallese i overensstemmel-
se med Statsministeriets retningslinjer for regeringens ministre, ifølge hvilke en mini-
ster ikke må støtte udvalgte virksomheder, endsige fungere som reklamesøjle for
kommercielle foretagender?”
Svar:
Det er min opfattelse, at ministre bør være tilbageholdende med at indgå i reklame-
mæssige sammenhænge.
Ministre er dog ikke i alle tilfælde afskåret fra at optræde i sammenhænge, hvor der set
fra f.eks. arrangørens side kan være en pr-mæssig interesse i ministerens deltagelse,
også selvom konkrete arrangementer efter omstændighederne ikke kan siges at være
uden et vist reklamemæssigt islæt. Desuden har en minister et bredere råderum for at
agere i sammenhænge, som sigter på at fremme sager inden for ministerens ressortom-
råde.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri har som en del af den samlede kampagne
”Danskernes mad” sat fokus på supermarkedskædernes indretning af butikker, udbud
af f.eks. økologiske varer, prisfastsættelse mv.
Dato: 26. marts 2015
Sagsnr.: 2015-1959
2014-15
S 899 endeligt svar
Offentligt
- 2 -
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har oplyst, at Coop i den forbindelse
har tilbudt ministeren, at han får råderet over indretningen mv. af en SuperBrugsen i
Hjallese på Fyn i perioden fra den 21. marts 2015 til den 18. april 2015. Her får mini-
steren mulighed for at afprøve en række af de forslag om forandringer i butikkerne,
som er blevet foreslået bl.a. i forbindelse med ministerens dialog med de danske su-
permarkeder.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har endvidere oplyst, at ministeriet har
aftalt med Coop, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri ikke kan reklamere
for enkelte produkter, herunder indirekte, ligesom ministeren ikke kan optræde i re-
klamepublikationer for hverken den pågældende butik eller for Coop som helhed.
Det er min opfattelse, at det ovenfor beskrevne samarbejde mellem ministeren for fø-
devarer, landbrug og fiskeri og Coop er et led i ministerens dialog med de danske su-
permarkeder om indretningen mv. af butikker, hvilket er et emne, som ligger inden for
ministerens ressortområde. Det er på den baggrund min opfattelse, at der ikke er noget
til hinder for, at ministeren deltager i samarbejdet.
Med venlig hilsen
Helle Thorning-Schmidt